EU i dagens aviser fredag den 28. november 2025

Tophistorier

“EU under pres: Kritik af amerikansk fredsplan og øget støtte til Ukraine
Information skriver, at en amerikansk fredsplan har skabt uro i Ukraine og Europa. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen advarer: "Vi åbner døren for nye krige", hvis Rusland får lov til at ændre grænser med magt. Planen, der blev lækket til Axios, blev set som en russisk ønskeliste, og Ukraine frygter, at den vil føre til kapitulation. Europæerne har foreslået ændringer, men Rusland afviser dem. Forhandlingerne fortsætter, men der er ingen illusioner om, at Putin vil acceptere en retfærdig løsning. Weekendavisen skriver, at en amerikansk fredsplan for Ukraine, udarbejdet af Steve Witkoff og Jared Kushner, har skabt røre i både USA og Europa. Planen, der blev lækket til Axios, favoriserer Rusland og kræver, at Ukraine afgiver territorium og opgiver NATO-medlemskab. Ursula von der Leyen og EU's ledere arbejder på at anvende indefrosne russiske midler til at støtte Ukraine. "Rusland vil formentlig afvise at engagere sig i fredsplanen i dens nuværende form," siger Ryan Evans. Berlingske skriver, at et potentielt stop for amerikansk militærhjælp til Ukraine kan få store konsekvenser, især hvis det omfatter data og efterretninger. EU kan muligvis erstatte en del af våbenleverancerne, men ikke de amerikanske data. Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet siger: "Hvis USA slukker for det hele, herunder altså disse måldata til de ukrainske systemer, som så kan engagere russerne, så vil det få en meget stor effekt. For det vil Europa ikke kunne levere én til én." EU's økonomiske støtte til Ukraine er steget markant. Politiken skriver, at EU's rådspræsident Antonio Costa understreger, at forholdet mellem EU og USA er stabiliseret, og at amerikanerne lytter til EU. I et interview roser Costa Donald Trump for hans indsats for at skabe fred i Ukraine og siger: "Vi har støttet hans indsats fra dag ét." Costa bemærker, at USA har udviklet en ny fredsplan, hvor EU's interesser er taget i betragtning, og understreger vigtigheden af, at USA taler med EU om EU-relaterede spørgsmål. Han advarer også mod faren ved at tillade Rusland at ændre grænser med magt. I en kommentar i Børsen skriver Alexander With, at EU's rolle i Ukraine-konflikten er kompleks, da "enhver aftale, der ikke efterlader Ukraine svagt og i frygt for Rusland, vil være uattraktiv for Putin." With påpeger, at EU og NATO-medlemskab for Ukraine er en del af konflikten, da Putin ønsker at forhindre dette. EU's sikkerhedsgarantier er afgørende, men historien viser, at sådanne garantier kan være usikre. Ukraine kræver solide garantier for at afgive territorium, mens Putin modsætter sig dette, hvilket komplicerer forhandlingerne yderligere. I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at EU spiller en afgørende rolle i at støtte Ukraines økonomi under krigen, mens Rusland står uden ekstern hjælp. EU-landene finansierer det store hul i Ukraines statskasse, hvilket kontrasterer med Ruslands økonomiske isolation på grund af sanktioner. "Det er primært EU og EU-landene, der finansierer det enorme hul i Ukraines statskasse," skriver Bie. Rusland er afskåret fra internationale kapitalmarkeder, hvilket forværrer landets økonomiske udfordringer. I en analyse i Ekstra Bladet skriver Stefan Weichert, at Ukraine føler sig svigtet af USA og EU i de aktuelle fredsforhandlinger med Rusland. "De føler sig også ladt i stikken, fordi EU hverken har de militære muskler til at erstatte USA eller længere spiller en afgørende rolle i forhandlingerne." Ukraine er bekymret for, at EU-landene forsøger at forpurre forhandlingerne for at styrke deres militær, mens USA's chefforhandler Steve Witkoff opfordrer til at afgive territorium til Rusland. Ukrainerne føler sig isolerede i en kritisk tid. I en kronik på Altinget.dk skriver Christine Nissen og Jakob Dreyer, at EU står over for et afgørende valg efter Trumps russisk-venlige fredsplan. EU skal vælge mellem at acceptere Ruslands territoriale gevinster, hvilket underminerer den liberale verdensorden, eller støtte Ukraine, hvilket kan føre til en konflikt med USA. "Europa står tilbage uden et svar. Ikke fordi vi mangler information, men fordi vi mangler en strategi, der matcher den verden, vi faktisk befinder os i," skriver Nissen og Dreyer.
Børsen, fredag, s. 22; Berlingske, fredag, s. 8,9; Politiken, fredag, s. 1,2; Information, torsdag; Weekendavisen, fredag, s. 10; Ekstra Bladet, torsdag; Altinget.dk, torsdag (28.11.2025 06:44)

Prioriterede historier

EU presser på for at bruge indefrosne russiske milliarder til Ukraine
I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at EU står over for en udfordring med at finansiere Ukraine, da den belgiske premierminister Bart De Wever modsætter sig brugen af indefrosne russiske aktiver. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, arbejder på en plan for et stort milliardlån, som er uden fortilfælde. "For at gøre det helt klart: Jeg kan ikke se noget scenarie, hvor de europæiske skatteborgere alene kommer til at betale den regning," sagde von der Leyen. EU overvejer også at stifte mere fælles gæld som en alternativ løsning. I en kronik i Politiken skriver Ole Sohn, at EU står over for en udfordrende situation med hensyn til finansiering af Ukraine, da "EU har nu reelt fået ansvaret for at slå Rusland tilbage til start." EU har støttet Ukraine med våben og penge, men denne støtte har ikke haft den ønskede effekt på krigen. Sohn påpeger, at EU's økonomiske ressourcer er begrænsede, og at konfiskation af russiske midler kunne være en løsning, men det ville være i strid med international lov og kunne skade EU's omdømme. Sohn opfordrer EU til at tage en mere aktiv diplomatisk rolle.
Berlingske, fredag, s. 6,7; Børsen, fredag, s. 20; Politiken, fredag, s. 5,6 (28.11.2025 06:48)

EU-ombudsmand: Kommissionen skynder lovændringer igennem uden klimahensyn
Altinget.dk skriver, at Den Europæiske Ombudsmand kritiserer EU-Kommissionen for at haste lovændringer igennem uden tilstrækkelig begrundelse og klimahensyn. Ombudsmanden, Teresa Anjinho, udtaler, at "Kommissionen skal kunne reagere hurtigt, men ansvarlighed og gennemsigtighed skal bevares." Kritikken kommer efter klager fra civilsamfundsorganisationer. Kommissionen vil gennemgå ombudsmandens anbefalinger, men understreger, at medlemslandene har krævet hurtig lovbehandling for at styrke Europas konkurrenceevne.
Altinget.dk, torsdag (28.11.2025 06:47)

Arbejdsmarkedspolitik

Debat: Danmark taber EU-sag om mindsteløn
I et debatindlæg på Altinget.dk skriver Steen Gade og Søren Keldorff, at Danmark tabte en vigtig retssag mod EU-Kommissionen om mindstelønsdirektivet, hvilket udfordrer Danmarks ry i EU. De mener, at direktivet vil styrke den danske model og den sociale dagsorden i EU. "Det her kalder også på en samtale med vores europæiske kolleger," siger Morten Skov Christiansen, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Forfatterne opfordrer til at genopbygge tillid og arbejde for et mere socialt Europa.
Altinget.dk, fredag (28.11.2025 06:45)

Det digitale indre marked

Kommentar: EU vakler i kampen mod techgiganter
I en kommentar i Weekendavisen skriver Bernhard Ellefsen, at EU har vist vilje til at regulere amerikanske techgiganter, men nu ser ud til at vakle under pres fra disse virksomheder. Ursula von der Leyen har annonceret planer om at reformere EU's regelsæt for digitale tjenester, hvilket kan føre til en liberalisering. Teknologijournalister bemærker, at "Europa pludselig begyndt at få kolde fødder," hvilket sætter EU's love om AI og digitale tjenester i fare. EU's tidligere styrke til at beskytte borgerne ser ud til at svækkes.
Weekendavisen, fredag, s. 2 (28.11.2025 06:46)

Kronik: EU risikerer digitalt fald – afhængigheden af USA er farlig
I en kronik i Berlingske skriver Jan Damsgaard, at "EU har fejlagtigt troet, at USA var en betroet partner." Damsgaard advarer om, at EU's afhængighed af amerikansk teknologi kan få alvorlige konsekvenser, hvis USA lukker for adgangen. EU's forsøg på at opnå digital suverænitet gennem initiativer som EuroStack kan ende som et "babelstårn" på grund af fragmentering. Han opfordrer til en markedsdrevet indsats for at opbygge en robust techindustri, der kan sikre en balance mellem EU og USA.
Berlingske, torsdag (28.11.2025 06:46)

Grundlæggende rettigheder

Kvinder mangler ved fredsforhandlinger – EU opfordres til inklusion
Politiken skriver, at kvinder ofte er fraværende ved fredsforhandlinger, hvilket er problematisk ifølge den palæstinensiske fredsaktivist Nivine Sandouka. Hun deltog i en konference i København, hvor fokus var på kvinders rolle i fredsprocesser. Sandouka understreger, at "kvinder udgør 50 procent af ethvert samfund", og deres fravær i forhandlinger er en mangel. Hun mener, at en bæredygtig fred kræver en inkluderende tilgang, hvor både EU og andre internationale aktører spiller en rolle i at sikre kvinders deltagelse.
Politiken, fredag, s. 8 (28.11.2025 06:48)

Klima

Leder: EU marginaliseret på COP30 – grønne ambitioner udfordres
I en leder i Weekendavisen skriver forfatteren, at EU blev marginaliseret under COP30, hvor oliestater og store udviklingslande blokerede for forhandlinger om industrielle udledninger. Lars Aagaard udtrykte skuffelse: "Det reelle er, at oliestaterne, og de store udviklingslande... havde lavet en alliance inden topmødet om, at der ikke skulle forhandles om at nedbringe de industrielle udledninger," sagde Aagaard. EU's grønne ambitioner er udfordret af høje energipriser og afhængighed af russisk og kinesisk energi. Forfatteren opfordrer til at genoverveje energistrategier, herunder atomkraft.
Weekendavisen, fredag, s. 12 (28.11.2025 06:45)

Landbrugspolitik

Debat: EU-støtte rammer skævt – Danmark svigter de små landbrug
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver syv forfattere, at , at EU's landbrugsstøtte svigter små og mellemstore landbrug, mens de største landbrug modtager størstedelen af støtten. De påpeger, at "Danmark er bundskraber, når det gælder omfordeling af støtte fra store til små landbrug," og kritiserer den danske regerings manglende implementering af EU's omfordelingsværktøj. Forfatterne foreslår at forbedre bioordningerne og aktivere omfordelingsstøtten for at støtte mindre landbrug og fremme bæredygtige praksisser.
Jyllands-Posten, torsdag (28.11.2025 06:46)

Miljø

EU udskyder og ændrer skovlov
Politiken skriver, at EU-Parlamentet har besluttet at udskyde og ændre den vigtige skovlov, EUDR, med et år. Loven, der skal forhindre afskovning, er blevet blødt op, hvilket har skabt debat. Sofie Tind Nielsen fra Verdensnaturfonden kalder det "helt absurd" at ændre en allerede vedtaget lov. Den danske parlamentariker Niels Flemming Hansen beskriver loven som et "bureaukratisk monster" men mener, at det vil være skadeligt for klimaet at afskaffe den. Europa-Parlamentets beslutning forventes at blive formelt vedtaget inden jul.
Politiken, fredag, s. 11 (28.11.2025 06:48)

Nabopolitik

Mistænkt Nord Stream-sabotør udleveret til Tyskland
Ritzau skriver, at en ukrainsk mand, "Serhii K.", mistænkt for sabotage mod Nord Stream-rørledningerne, er blevet udleveret til Tyskland fra Italien. Den tyske anklagemyndighed oplyser, at "den anklagede blev overført fra Italien i dag" og skal for en dommer i Karlsruhe. Sagen er også blevet efterforsket af dansk og svensk politi, men disse efterforskninger blev afsluttet sidste år. Tyskland ønsker også en anden ukrainer udleveret, men en polsk domstol har afvist dette.
Børsen, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag (28.11.2025 06:47)

Retlige anliggender

“Generaladvokat: Danmark kan vinde statsstøttesag om Femern Bælt
Ritzau skriver, at Danmark kan være på vej til at vinde en sag om statsstøtte til Femern Bælt. EU-Domstolens generaladvokat har anbefalet, at Danmark får medhold i sagen, hvor EU-Kommissionen i 2020 fastslog, at den danske statsstøtte var forenelig med det indre marked. Generaladvokaten udtaler: "På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen tager appellen til følge og annullerer Kommissionens afgørelse (...) om Danmarks statsstøtte." Forslaget er ikke endeligt, men domstolen følger ofte sådanne anbefalinger.
B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag (28.11.2025 06:47)

Sikkerhedspolitik

Tyskland forbyder russisk software – EU vil stramme cybersikkerhedsregler
Børsen skriver, at Tyskland har forbudt russisk software fra Agisoft, som kan bruges både civilt og militært, og dermed bryder våbenembargoen mod Rusland. EU arbejder på at stramme cybersikkerhedslovgivningen for at sikre en ensartet tilgang blandt medlemslandene. Enisa ønsker mere vidtgående værktøjer mod trusler fra lande uden for EU. "Flere offentlige myndigheder og virksomheder i Europa er nødt til at stoppe brugen af Metashape-software. Det beklager vi meget," skriver Agisoft. I Danmark er der ingen forbud mod softwaren.
Børsen, fredag, s. 10 (28.11.2025 06:45)

Økonomi

Kronik: Danmark halter efter på konkurrenceevne – kun få EU-reformer gennemført
I en kronik i Børsen skriver Anne Waagstein og Bjørn Winkler Jakobsen, at EU-landene, herunder Danmark, bevæger sig langsomt i forhold til at forbedre konkurrenceevnen, som kun 11 % af Draghis anbefalinger er blevet implementeret. "Op mod halvdelen af den lovgivning, der gælder i Danmark, kommer fra EU," hvilket understreger behovet for at undgå overimplementering og styrke samarbejdet mellem myndigheder. For at fremme vækst i Danmark er der behov for intelligent regulering, en national indsats for talent og stærkere rammer for innovation og ledelse.
Børsen, fredag, s. 45 (28.11.2025 06:45)