EU i dagens aviser fredag den 29. august 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Situationen i Ukraine: Russisk missilangreb rammer EU-bygning i Kyiv, nye sanktioner og sikkerhedsgarantier drøftes
Ritzau/AFP skriver, at et russisk angreb på Ukraine natten til torsdag ramte en bygning tilhørende EU's delegation i Ukraine. EU-præsident António Costa udtalte, at "EU ikke vil lade sig skræmme." EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har talt med både Zelenskyj og Trump og insisteret på, at Putin skal komme til forhandlingsbordet. Angrebet, der dræbte 23 personer, er det største natlige angreb siden krigens begyndelse. Ritzau skriver, at en bygning tilhørende EU's delegation i Ukraine blev ramt i et russisk missilangreb på Kyiv. EU-præsident António Costa udtaler, at "EU lader sig ikke skræmme" og sender tanker til de ukrainske ofre og EU's personale. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har indkaldt Ruslands repræsentant i Bruxelles til møde og understreger, at "ingen diplomatisk repræsentation bør nogensinde være et mål". Angrebet har ikke forårsaget skader på EU-kontoret, men har ramt flere steder i Kyiv.

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, at Rusland udfordrer EU med angreb på EU-Kommissionens kontorer i Kyiv. Ursula von der Leyen udtaler, at angrebet “viser, at Kreml ikke vil stoppe for noget for at terrorisere Ukraine.” EU's forsvars- og udenrigsministre mødes i København for at diskutere nye sanktioner mod Rusland, men der er tvivl om deres effektivitet. Kurt Volker siger, at “vi er, præcis hvor vi var, før Trump tiltrådte,” og understreger behovet for en klar strategi fra USA for at stoppe krigen.

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at EU's evne til at levere sikkerhed til Ukraine bliver testet, mens unionen kæmper med at finde en troværdig kurs. »Det er svært at se, hvordan EU netop nu finde nye værktøjer, der reelt kan presse præsident Putin til en våbenhvile.« Kaja Kallas advarer mod at give land til Rusland for fred og opfordrer til sanktioner og sikkerhedsgarantier. EU står over for udfordringer med at håndhæve sanktioner og mangler ressourcer til en fredsbevarende styrke, hvilket svækker unionens forhandlingsstyrke.

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Karin Axelsson, at europæerne er lettede over Trumps løfte om at støtte en fredsaftale i Ukraine, men at freden stadig virker fjern. EU's udvidelseskommissær Marta Kos fordømmer de russiske angreb som "et klart tegn på, at Rusland afviser fred og vælger terror". Nigel Gould-Davies fra IISS påpeger, at Europa bør udvikle sine egne kapaciteter i stedet for at stole på USA. EU's udenrigschef Kaja Kallas opfordrer til øget våbenstøtte til Ukraine, da Putins angreb fortsætter ufortrødent.

Kilder: B.T., torsdag, fredag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 10,11; Kristeligt Dagblad, torsdag, fredag; Ekstra Bladet, fredag; Børsen, torsdag; Politiken, fredag, s. 8

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Tyskland, Frankrig og Storbritannien udløser FN-sanktioner mod Iran
Reuters skriver, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien har startet processen med at genindføre FN-sanktioner mod Iran på grund af manglende aftale om Irans atomprogram. De anvender "snapback"-mekanismen, der automatisk genindfører sanktioner, hvis ingen aftale nås inden 30 dage. Irans udenrigsministerium kritiserer beslutningen og siger, at "det var EU og E3, ikke Iran, der undlod at opfylde deres forpligtelser." FN's Sikkerhedsråd mødes for at diskutere sagen, mens Rusland og Kina foreslår at forlænge 2015-aftalen med seks måneder.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Børsen, torsdag

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU-ansatte og eksperter kritiserer passivitet over for Israel: Krav om suspension af associeringsaftale og handling mod risiko for folkedrab i Gaza
Altinget.dk skriver, at EU-ansatte kritiserer Unionens passivitet over for Israel i Gaza-krisen. En EU-embedsmand udtaler: "Vi udsætter os selv for risikoen for at være medskyldige i folkedrab." Demonstrationer, organiseret af EU's egne institutioner, kræver handling i overensstemmelse med EU's traktater om menneskerettigheder. Et brev til Ursula von der Leyen kræver suspension af EU's associeringsaftale med Israel. Kommissionens talsmand, Arianna Podestà, kalder protesterne politiske, men demonstranterne fastholder, at de forsvarer EU's grundlæggende værdier.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Erik Boel og Lars Adam Rehof, at Mette Frederiksens kritik af Israel kan være et "spil for galleriet", især i lyset af Danmarks fortsatte støtte til Israel og afvisning af at anerkende Palæstina. Forfatteren antyder, at Frederiksens handlinger kan være påvirket af hendes ambitioner om at efterfølge Ursula von der Leyen som kommissionsformand i 2029. Danmark er blevet kritiseret af Norge for sin pro-israelske politik, mens andre lande som Frankrig og Canada planlægger at anerkende Palæstina.

I en analyse på Altinget.dk skriver Rasmus Grue Christensen, at Danmark ifølge FN's Folkedrabskonvention har en juridisk forpligtelse til at forhindre folkedrab, især i lyset af den alvorlige risiko i Gaza. Christensen argumenterer for, at Danmark bør lægge pres på Israel, støtte FN-initiativer og overveje at suspendere EU's associeringsaftale med Israel. Han citerer B'Tselem, der siger, at "dehumanisering og tilskyndelse til folkedrab er blevet normaliseret i det offentlige rum." Christensen understreger, at Danmark ikke kan ignorere risikoen for folkedrab.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 26; Altinget.dk, fredag

Klima: Analyse: Dansk EU-formandskab kan blive løftestang for grøn omstilling af landbruget i Europa
I en analyse på Altinget.dk skriver Lisbeth Henricksen, at det danske EU-formandskab er en mulighed for at fremme den grønne omstilling af landbruget i EU. Henricksen fremhæver, at "idéen med at sætte parterne sammen for at finde fælles løsninger og derefter sætte ressourcer bag at gøre dem til en realitet er helt sikkert noget, der vil kunne sætte turbo på at reducere udledningerne af klimagasser i andre lande." Hun opfordrer til at dele den danske model med EU's medlemslande for at inspirere til lignende tiltag.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Nabopolitik: Serbiens præsident Vucic under pres: Tilbyder dialog, men demonstranter afviser som uoprigtigt
Politiken skriver, at Serbiens præsident Aleksandar Vucic er under pres fra både internationale samfund og lokale demonstranter. Vucic har skiftet retorik og tilbyder nu dialog, men demonstranterne afviser dette som uoprigtigt. I et interview med Euronews understregede Vucic, at "Serbiens fremtid er i EU". EU's ambassadør i Serbien, Andreas von Beckerath, fordømte volden og fremhævede, at "ytringsfriheden, retten til at forsamles fredeligt og mediernes frihed skal respekteres".

Kilder: Politiken, fredag, s. 7

Det digitale indre marked: Leder: EU må stå fast mod Trumps trusler og styrke sin digitale suverænitet
I en leder i Politiken skriver redaktionen, at "det er på alle måder uacceptabelt," at Trump truer EU med sanktioner på grund af EU's tech-regulering. EU har ret til at regulere techgiganter som Meta og X for at forhindre misbrug af deres dominerende position. EU-Kommissionen har påpeget, at deres seneste afgørelser også har ramt kinesiske virksomheder. EU bør ikke bukke under for Trumps pres, men i stedet fokusere på at opbygge en egen digital infrastruktur for at sikre suverænitet.

Kilder: Politiken, fredag, s. 1

Udenrigspolitik: Europæiske politikere samles i København: Ukraine, Gaza og Europas sikkerhed på dagsordenen
Altinget.dk skriver, at europæiske politikere mødtes i København for at diskutere Ukraine og Gaza. EU's rolle i Ukraine-konflikten blev fremhævet, og formanden for Europa-Parlamentets udenrigsudvalg, David McAllister, sagde, at det er afgørende, at EU “står fast på Ukraines suverænitet.” Gaza-konflikten blev også diskuteret, hvor Nacho Sánchez Amor fra Europa-Parlamentet krævede en klar udtalelse om Gaza. Els van Hoof fra Belgien foreslog at suspendere EU's associeringsaftale med Israel. Diskussionen omfattede også Europas egen sikkerhed og behovet for en fælleseuropæisk hær.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Udvidelse: Kommentar: Kan EU forene sine værdier med den geopolitiske virkelighed i forholdet til Tyrkiet?
I en kommentar i Berlingske skriver Robert Ellis, at "EU står nu over for en udfordring. Hvordan kan den værdibaserede dagsorden forliges med den geopolitiske virkelighed?" EU står over for komplekse udfordringer med Tyrkiet, der er en vigtig strategisk partner, men som også afviger fra EU's grundlæggende principper. Europa-Parlamentet har kritiseret Tyrkiets manglende reformvilje, mens Tyrkiet fortsat søger fuldt medlemskab. Danmark vil fremme udvidelsesprocessen, men spørgsmålet er, om EU vil fravige sine værdier for at imødekomme Tyrkiet.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 24,25

Forbrugerpolitik: Kritik af nyt EU-forslag om kosmetik: Frygt for svækket forbrugerbeskyttelse – Kommissionen afviser
Altinget.dk skriver, at et nyt EU-forslag om håndtering af kræftfremkaldende stoffer i kosmetik møder kritik fra både Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk, som frygter forringet forbrugerbeskyttelse. EU-Kommissionen afviser kritikken og understreger, at "forslaget svækker ikke forbrugerbeskyttelsen, og det forlænger heller ikke forbrugernes eksponering." Kommissionen mener, at de nye regler vil sikre bedre håndhævelse og overvågning. Kosmetik- og hygiejnebranchen støtter forslaget for dets transparens og forudsigelighed.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Institutionelle anliggender: Kommentar: EU’s magt skal være folkevalgt for at sikre demokratisk legitimitet
I en kommentar i Børsen skriver Kent Damsgaard, at EU's magt bør være folkevalgt for at sikre demokratisk forankring. Der er bekymring over, at mange regler i EU, især inden for forsikrings- og pensionssektoren, besluttes af embedsmænd uden folkevalgt kontrol. "Når lovgivningen i praksis flyttes væk fra de folkevalgte, svækkes tilliden til EU's institutioner," skriver forfatteren. Der opfordres til, at Danmark under EU-formandskabet arbejder for mere politisk kontrol og ansvarlighed i EU's regulering.

Kilder: Børsen, fredag, s. 36

Handel: Analyse: Nationalbanken peger på, at EU kan modsvare Trumps straftold ved at fjerne interne handelsbarrierer
I en analyse i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at en ny analyse fra Danmarks Nationalbank viser, at EU kan neutralisere Trumps straftold ved at reducere interne handelsbarrierer. Nationalbankens økonomer konkluderer, at "en reduktion af handelsbarriererne ikke blot kan mindske de negative konsekvenser af toldforhøjelser fra USA, men i visse tilfælde mere end opveje dem." Analysen opfordrer EU til at fjerne barrierer for at opnå økonomisk vækst og undgå de negative konsekvenser af Trumps handelspolitik.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 6