EU i dagens aviser fredag den 29. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: EU-politikere er rygende uenige om den nye kommission
Flere af dagens og gårsdagens aviser skriver om den nye EU-Kommission. I dagens Politiken kan man læse, at de danske EU-parlamentarikere generelt fulgte deres politiske grupper i afstemningen, med enkelte undtagelser. Henrik Dahl fra Liberal Alliance støttede kommissionen og fremhævede ambitionerne om at reducere bureaukrati og styrke forsvarsindustrien. "Denne tilgang er ikke bare fornuftig - den er nødvendig, hvis vi vil sikre, at Europa står stærkt i en verden præget af geopolitisk konkurrence og økonomisk usikkerhed," siger han. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti glæder sig til samarbejdet med Dan Jørgensen. "Overordnet set er jeg tilfreds med den kommende kommission," siger han. Socialdemokratiets Niels Fuglsang udtrykte forbehold. "Det er jo ikke min yndlingskommission, da den er ganske højredrejet, men det er et resultat af vælgernes dom i de forskellige lande i EU," siger han. Per Clausen fra Enhedslisten stemte imod. "Høringerne af kandidaterne har tydeligt vist, at denne kommission slet ikke har viljen eller evnerne til at sikre en socialt retfærdig grøn omstilling," siger han. Dansk Folkepartis Anders Vistisen stemte også nej. "DF kommer aldrig til at stemme for en EU-Kommission ledet af von der Leyen," siger han. I Renew-gruppen stemte de danske medlemmer for, men med forbehold fra Sigrid Friis fra Radikale Venstre. "Jeg havde håbet på en kommission med større armbevægelser i forhold til den grønne omstilling," siger hun. Venstres Asger Christensen kritiserede processen som et "demokratisk problem". Stine Bosse fra Moderaterne glædede sig over ændringer i kommissæransvar. "Vi har nu fjernet værdi- og rettighedsspørgsmålet fra ham og givet dem til en anden kommissær," siger hun. Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne stemte blankt og kritiserede sin gruppes nej. "Det kom bag på mig, for vi har stemt for alle kommissærer i høringerne," siger han. SF’s Kira Marie Peter-Hansen stemte for. "Vi har fået markante indrømmelser på det grønne og sociale område," siger hun. Ursula von der Leyens kommission blev godkendt med 370 stemmer for, 282 imod og 36 blanke. Af de danske parlamentarikere stemte Venstre, Socialdemokratiet, Moderaterne, Radikale, Liberal Alliance, Konservative og SF for, mens Dansk Folkeparti og Enhedslisten stemte imod, og Danmarksdemokraterne stemte blankt.

I torsdagens Altinget kan man læse, at Kristoffer Storm fra Danmarksdemokraterne forklarer baggrunden for sin beslutning om at stemme blankt ved afstemningen om Ursula von der Leyens EU-Kommission, på trods af at han tidligere havde tilkendegivet, at han ville stemme for. "Jeg vil ikke lægge navn til det arbejdsprogram, som Kommissionen kommer til at tage udgangspunkt i, men samtidig vil jeg ikke være med til at spænde ben for de indstillede kommissærer. Derfor synes jeg, at det er den rigtige beslutning at stemme blankt," siger han. Han understreger, at beslutningen er en protest mod systemet og ikke en egentlig afvisning af kommissærerne. Storm anerkender, at der stadig er meget at lære i Europa-Parlamentet. "Man skal jo ikke have besluttet sig, før at man sidder nede ved stemmeboksen," siger han. Han tilføjer, at et direkte nej ville have været for drastisk, da han ønsker at respektere medlemsstaternes ret til at udpege deres kommissærer. Kristoffer Storm er blandt de 36 parlamentarikere, der stemte blankt, og den eneste dansker, der gjorde det.

På Altinget torsdag kan man desuden læse, at Europa-Parlamentet onsdag godkendte Ursula von der Leyens nye hold af EU-kommissærer, som begynder deres arbejde på mandag. Blandt de nyudnævnte kommissærer er Roxana Mînzatu fra Rumænien, der har fået titlen "Kommissær for Qualityjobs and social rights, education, skills and preparedness". Hendes oprindelige titel, "People, skills and preparedness", blev ændret efter forhandlinger. Under høringen i parlamentets beskæftigelsesudvalg fremhævede Roxana Mînzatu vigtigheden af samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Hun præsenterede planer for at lette anerkendelsen af erhvervsuddannelser på tværs af EU og arbejde på løsninger for forordning 883, der regulerer sociale ydelser for EU-borgere i andre medlemslande. Ursula von der Leyen understregede under præsentationen i Strasbourg behovet for europæisk enhed på baggrund af de økonomiske og geopolitiske udfordringer i Ukraine, Mellemøsten, USA og Kina. Hun lovede, at den nye Kommission snart vil fremlægge en handlingsplan for Europas konkurrenceevne. Roxana Mînzatu er også udnævnt til viceformand for EU-Kommissionen. Hun har en baggrund som minister og statssekretær med ansvar for EU-midler og er tidligere medlem af det rumænske parlament for socialdemokraterne.

Altinget torsdag bringer en analyse skrevet af Europa-analytiker Thomas Lauritzen. Her kan man blandt andet læse: "Kommissionsformand Ursula von der Leyen og Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola, skyndte sig onsdag at ønske hinanden tillykke med, at "midten stadig holder" i europæisk politik, som de sagde. [...] Von der Leyen glædede sig på sin side over, at hendes nye Kommission nu kan komme i gang med en ambitiøs liste af nye lovpakker, der blandt andet omfatter ny industripolitik, nye forslag om migration og en hvidbog om EU’s forsvarsunion. Hun får brug for et godt samarbejde med et pragmatisk flertal i Parlamentet, hvis alle de ting skal kunne vedtages. Men EU-chefernes optimisme kan hurtigt vise sig overdrevet. For det er ikke så sikkert, at det bliver nogen nem opgave at finde det flertal. Det vil sikkert skulle skrabes sammen i forskellige konstellationer fra den ene gang til den anden. [...] Hvis man kigger lidt nærmere på stemmetallene onsdag, så ser den nye EU-Kommissions godkendelse nemlig slet ikke så solid ud, som Ursula von der Leyen gerne vil give indtryk af. Faktisk blev dette kommissærholds tiltrædelse gjort mulig af et parlamentsflertal, der måske er det mindste nogensinde: 370 ud af 688 afgivne stemmer. [...] Til sammenligning fik hendes første Kommission i 2019 over 60 procent af det samlede mulige antal stemmer. I 2014 fik Jean-Claude Junckers kommissærhold 56 procent, mens de to tidligere Barroso-Kommissioner i 2010 og 2004 blev godkendt med stemmetal, der svarede til omkring 65-66 procent af alle de daværende parlamentarikere. Hvor tidligere EU-Kommissioner altså har haft rygdækning fra helt op til to tredjedele af hele Europa-Parlamentet, så må dette nye kommissærhold tage takke med bare lidt over halvdelen. Det er nok – men det er ikke imponerende. [...] Det betyder, at det kan vise sig muligt for den nye EU-Kommission at finde flertal både til højre og til venstre for midten. Men det betyder også, at man risikerer ikke at kunne finde flertal hverken til venstre eller til højre i det uforudsigelige Parlament. Til gengæld betyder det på ingen måde, at der er nogen garanti for, at "midten holder" i europæisk politik. Tværtimod."
Kilder: Politiken, s. 13; Altinget, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: Danske Bank tror på lille rentedyk om to uger
Flere af dagens aviser skriver om de finansielle anliggender i EU. Dagens Børsen skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) står over for en afgørende beslutning den 12. december, hvor spørgsmålet om størrelsen på den næste rentenedsættelse skal afgøres. Christine Lagarde, ECB's chef, har understreget, at beslutningen afhænger af de økonomiske nøgletal, herunder inflationstal, som ventes at blive offentliggjort for hele eurozonen fredag. Isabel Schnabel, medlem af ECB’s styrelsesråd, har i et interview med Bloomberg givet udtryk for en præference for små skridt og antydet, at renten måske ikke skal sænkes meget yderligere. Udmeldingen tolkes som en indikation på, at en mindre rentenedsættelse er det mest sandsynlige scenarie. Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank bemærker, at reaktionerne på rentemarkederne har været afdæmpede, da inflationsniveauet i Tyskland og Spanien ikke afveg markant fra forventningerne.

Jyllands-Posten skriver, at det danske obligationsmarked torsdag oplevede rentefald, samtidig med at der var stor opmærksomhed på nye europæiske inflationstal. Renten på den tiårige danske statsobligation faldt til 1,91 procent, hvilket var et fald på 3 basispoint. De tyske inflationstal viste en stigning på 2,2 procent på årsbasis i november, lidt lavere end de forventede 2,3 procent. Ifølge Tore Stramer, cheføkonom i Dansk Erhverv, skyldes den fortsatte inflation blandt andet højere energipriser og en markant stigning på 4 procent i servicepriser over det seneste år. Han bemærker, at denne udvikling ikke forhindrer Den Europæiske Centralbank i at sænke renterne yderligere. "ECB vil sænke renten på det kommende pengepolitiske møde i midten af december. Der er endog en mulighed for, at ECB vælger at komme med en såkaldt stor rentenedsættelse på 0,5 procentpoint. Simpelthen fordi økonomien i euroområdet viser overraskende store svaghedstegn," vurderer Tore Stramer.

Jakob Vejlø, chefstrateg i BankInvest, skriver i en kommentar i dagens Jyllands-Posten blandt andet: "Nu er USA på vej ind i en ny bevægelse, MAGA - Make America Great Again - under Trump 2.0. Det vil formodentlig styrke den amerikanske økonomi, erhvervslivet og militæret yderligere. Risikoen er, at det vil ske på bekostning af bl.a. Europa. EU har det næststørste handelsoverskud mod USA, efter Kina. Det vil Trump & Co. [...] Den gode nyhed er, at der på tværs af Europa også er en bevægelse i gang. Det være sig i EU-regi, i de nationale parlamenter og i erhvervslivet. En bevidsthed om, at Europa har brug for en ”MEGA”: Make Europe Great Again. Der er brug for en stærkere, mere innovativ og mere teknologisk drevet udvikling. En mere sikker, mere rigelig og billigere energiforsyning, herunder grøn energi. Og så er der brug for et langt stærkere forsvar. Som finansiel investor holder vi skarpt øje med udviklingen i Europa og mere konkrete initiativer, der understøtter MEGA. Kan vi begynde at se konturerne af en mere offensiv industripolitik, som fremmer strategisk afgørende sektorer, som f.eks. AI (kunstig intelligens), chipproduktion, energi, forsvar, rumfart og sundhed? Får private virksomheder bedre incitamenter til at investere i forskning og udvikling? [...] Investorerne er dermed parate til at betale en højere præmie for at være aktionærer i de amerikanske selskaber. Men lad os nu se, om det holder i de kommende år. Hvis Europa er på vej ind i en stærk MEGA-æra, er der virkelig meget potentiale. Også for investorerne."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Andre EU-historier

Klima: Syv organisationer: Klimatopmødet var en hån mod det globale syd
John Nordbo, klimarådgiver, Care. m.fl., skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag blandt andet: "Søndag 24. november sluttede FN's klimatopmøde COP29 med en aftale, der er en hån mod klimasårbare lande og et brud på Parisaftalens principper. Aftalen blev, at verdens rige lande tilsammen skal finde blot 300 milliarder dollars om året i klimafinansiering – og først i 2035. Der er samtidig ingen garanti i aftalen for, at midlerne går til de mest akutte behov i de lande, der er hårdest ramt af klimakrisen. Aftalen blev sågar tvunget igennem trods protester fra de lande, der nu står uden udsigt til at få den hjælp, de har brug for. Som danske ngo'er, der har været øjenvidner til klimaforhandlingerne gennem de seneste to uger, er vi chokerede over dette historiske svigt. [...] Imens har civilsamfundet i årevis arbejdet for at udvikle forureneren betaler-initiativer, der kan kanaliseres til klimatilpasning og genopbygning efter klimakatastrofer i det globale syd – eksempelvis afgifter på handel søtransport eller luftfart. Det er dét, EU skulle have brugt deres tid på, i stedet for at blokere forhandlingerne om målet i flere år, så ville pengene allerede være på vej. [...] Som danske civilsamfundsorganisationer står vi uforstående over for, at Danmark kom tomhændet til et klimatopmøde om finansiering. Modsat tidligere år, annoncerede Danmark ingen nye bidrag til klimabistand. Det må regeringen rette op på. Danmark må først og fremmest presse på for, at EU indsender en rettidig og ambitiøs klimaplan til deadlinen næste år, med klare deadlines for udfasning af alle fossile brændsler, samt et reduktionsmål for finanssektorens udledninger. [...] På næste års klimatopmøde, COP30, sidder Danmark som formand for EU. Vi håber her at se et Danmark – og dermed et EU – der langt om længe viser klimadiplomatisk lederskab."
Kilde: Altinget, torsdag

Konkurrence: Bødskov kræver von der Leyen leverer plan for færre byrder i erhvervslivets inden tre måneder
På torsdagens Altinget kan man læse, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) under EU’s konkurrenceevnerådsmøde i Bruxelles har stillet kommissionsformand Ursula von der Leyen et klart krav: Senest om tre måneder skal der fremlægges en plan for at reducere byrderne for europæiske virksomheder med mindst 25 procent, og for små og mellemstore virksomheder med op til 35 procent. "Der er ikke brug for flere skåltaler om færre byrder og mindre bøvl. Draghi-rapporten er et wake-up call. Det er tid til konkrete svar, og det må Kommissionen nu levere," udtaler Morten Bødskov. Han understreger, at det handler om at styrke Europas konkurrenceevne, vækst og arbejdspladser. Kravet følger efter en rapport fra EU’s erhvervsudvalg, som peger på, at europæiske virksomheder oplever væsentligt større bureaukratiske byrder end deres konkurrenter i USA. Virksomheder i EU rapporterer om omfattende ansøgningsprocesser, der kan strække sig over syv til otte år for godkendelse af nye produkter, mens tilsvarende processer i USA kun tager to til tre år. Morten Bødskov står selv over for en lignende frist. Om tre måneder skal han præsentere sine egne planer for at reducere erhvervslivets byrder i Danmark med 25 procent, som anbefalet af en parlamentarisk arbejdsgruppe i Erhvervsudvalget.
Kilde: Altinget, torsdag

Udvidelse: EU-positive partier har kurs mod valgsejr i Island
Torsdagens Altinget skriver, at det kommende parlamentsvalg i Island kan blive afgørende for landets forhold til EU. To EU-venlige partier, Samfylkingen og Reformpartiet (Viðreisn), oplever markant fremgang i meningsmålingerne, hvor de samlet står til at fordoble deres stemmeandel sammenlignet med valget i 2021. Dette har genoplivet debatten om et muligt islandsk EU-medlemskab, der sidst var aktuelt i 2014, da forhandlingerne strandede. Professor Ólafur Þ. Harðarson fra Islands Universitet bemærker, at et flertal af islændingene længe har støttet en folkeafstemning om at genoptage EU-forhandlingerne. Han vurderer dog, at processen for et eventuelt medlemskab vil være lang og kræve mindst to valgperioder, eftersom grundloven skal ændres, før Island kan blive medlem. Samfylkingens leder, Kristrún Frostadóttir, har valgt at fokusere på mere traditionelle socialdemokratiske emner og nedtone EU-medlemskab som en mærkesag. Reformpartiets leder, Þorgerður Katrín Gunnarsdóttir, har talt om en folkeafstemning om forhandlingerne, men det er uklart, om dette bliver en prioritet i en ny regering. Espen Barth Eide, Norges udenrigsminister, bemærker, at et eventuelt islandsk EU-medlemskab vil have betydelige konsekvenser for EØS-samarbejdet, som Island, Norge og Liechtenstein i dag er en del af. Han understreger, at Island er en vigtig partner, men ser spørgsmålet om medlemskab som hypotetisk på nuværende tidspunkt. Historikeren Hjörtur J. Guðmundsson og tidligere minister Björn Bjarnason vurderer begge, at EU-medlemskab er usandsynligt, da de fleste islandske partier afviser ideen, og ingen officielle forslag om grundlovsændringer er på bordet. Parlamentsvalget finder sted lørdag den 30. november.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Ikke nok at pege fingre
Jakob Dreyer, postdoc og projektleder ved Københavns Universitet, skriver i en kommentar i Weekendavisen blandt andet: "I sin kritik af klimaaktivismen, i monologen 'Technofix' i Weekendavisens podcast Avistid, rammer journalist Christian Bennike de forkerte. Vi har således brug for borgerlige klimaideer, som anerkender de dilemmaer, vi står over for frem for at forføre med frihedsskabende techfix og Thunberg-bashing. Bennike hævder, at klimaaktivisterne står i vejen for et stort, grønt byggeprojekt. [...] Klimakrisen er ikke blot en teknisk udfordring, den kræver en samfundsomstilling, hvor vi alle står over for reelle dilemmaer og må forholde os konkret til, hvorfor borgere, politikere og virksomheder ikke bygger grøn infrastruktur i krigsøkonomisk skala. Det er, som Bennike påpeger, absurd, at Europa siden 2022 har betalt cirka lige så meget for fossil russisk energi, som vi har givet i støtte til Ukraine. [...] Kommissionsformand Ursula von der Leyen formulerede i sit genvalgsoplæg, at 'vi har brug for en ny europæisk vækstplan', og at 'vi skal gøre det lettere at drive forretning og udbygge det indre marked og bygge en industriel grøn aftale for at afkarbonisere og sænke energipriserne'. Von der Leyens retorik understreger, at EU allerede kobler økonomi, sikkerhed og klima. Og alligevel går det langsomt med det store grønne byggeri. Venstrefløjen og aktivisterne er kommet med deres bud, men vi ville også have stor gavn af borgerlige klimaideer."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Klumper i strømmen
Anders Heide Mortensen, kommentator på Weekendavisen, skriver i en kommentar i dag blandt andet: "Salget af elbiler er i tilbagegang i 17 ud af 27 europæiske lande. [...] Den første grund er, at elbilernes andel af bilmarkedet ud fra et klimasynspunkt gerne skulle gå frem på europæisk niveau, ikke tilbage. Det forslår ikke noget, at biler med ladestik har fået fat i Danmark, når de ikke har fået fat i EUs største marked for biler, Tyskland. Den anden grund er, at EU har sat det mål, at salg af benzin- og dieselbiler skal stoppe i Europa i 2035. [...] Den tredje grund til at tale om krise er, at EUs ambition om et stop i 2035 indtil videre kun næres af en håndfuld nordeuropæiske dukselande. Årsagen er, at elbiler, i overført betydning, kører på politik. Ikke strøm. [...] Ifølge en prognose fra Standard & Poors kommer elbiler til at tabe yderligere markedsandele i 2025. Alt andet lige. For i 2025 venter et bødesystem til europæiske bilfabrikanter, hvis de ikke producerer flere biler med nulemission eller lavemission. Et bud fra denne kant er, at bødesystemet kan komme til at trække Europa endnu mere skævt - elbilmæssigt. De nordeuropæiske dukselande vil få endnu flere elbiler, fordi politikerne via afgiftsfritagelse og afgiftslempelse har skabt et marked for dem. Resultatet: større udbud og faldende priser. I de øvrige EU-lande kan de faldende priser også få en effekt - men næppe stor. Så længe regeringer er tilbageholdende med at gøre som i Norge og Danmark og subsidiere elbiler med penge, som borgerne har betalt i skat til statskassen, kommer det store ryk næppe. Ærgerligt for miljøet. Men måske mere ærgerligt for Elon Musk."
Kilde: Weekendavisen, s. 6

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Gaspris fordoblet siden februar
Ifølge dagens Børsen vurderer analytikere, at Europa står over for en udfordrende vinter på gasmarkedet, da EU’s gaslagre er betydeligt mindre fyldte end sidste år. Lagrene er i øjeblikket 88 procent fyldte, sammenlignet med 98 procent på samme tid i 2023, hvilket skaber pres på gaspriserne. Arne Lohmann Rasmussen, chefkonsulent i Global Risk Management, advarer om, at prisen på naturgas kan nå op på 60 euro pr. MWh i første kvartal af 2024, næsten tre gange mere end bunden på 23 euro i februar i år. Europa har oplevet en såkaldt "Dunkelflaute" med lave niveauer af sol- og vindenergi samt koldt vejr, hvilket har øget efterspørgslen efter gas tidligere end normalt. EU’s krav om genopfyldning af gaslagre inden næste sommer kan yderligere presse priserne, især fordi den globale efterspørgsel, særligt fra Asien, er stigende. Samtidig forventes forsyninger af russisk gas via Ukraine at stoppe fra nytår, da transitaftalen mellem de to lande udløber. Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker i Danske Bank, påpeger, at Europa i højere grad afhænger af LNG-import fra USA og Qatar, hvilket gør markedet sårbart over for geopolitiske spændinger i Mellemøsten og global konkurrence om energireserver. Mens gaspriserne forbliver langt under niveauet fra 2022, hvor de toppede ved 340 euro pr. MWh, advarer eksperterne om, at europæiske forbrugere, herunder boligejere med gasfyr, kan forvente højere energiomkostninger denne vinter.
Kilde: Børsen, s. 4

Økonomi: Nu kan Grækenland låne penge til samme pris som Frankrig
Børsen skriver, at Grækenland har opnået en bemærkelsesværdig økonomisk bedring, hvilket nu afspejles i landets finansielle position. Renten på tiårige græske statsobligationer er for første gang på niveau med de franske, en udvikling, der fremhæver Grækenlands økonomiske stabilisering og Frankrigs politiske og økonomiske udfordringer. Ifølge EU-Kommissionen forventes Grækenland næsten at eliminere sit budgetunderskud næste år, efter årtiers hårde økonomiske tilpasninger og omfattende støtte fra EU og Den Europæiske Centralbank. Landet har i dag et budgetunderskud på kun 0,6 procent af BNP, markant lavere end Frankrigs 6 procent, hvilket skaber usikkerhed på de franske finansmarkeder. Mikael Milhøj, chefstrateg i Sterna Capital Partners, bemærker, at mens Sydeuropa, herunder Spanien og Grækenland, viser stærkere økonomisk fremgang, står traditionelle økonomiske bastioner som Frankrig og Tyskland over for store udfordringer. EU’s overvågning af medlemslandenes finansielle udvikling har været afgørende for Grækenlands transformation, der nu står som et eksempel på, hvordan hårde reformer kan skabe stabilitet. Denne udvikling stiller spørgsmål ved den traditionelle opfattelse af økonomisk lederskab i Europa, hvor fokus typisk har været på Tyskland og Frankrig. Sydeuropæiske lande, tidligere betragtet som økonomisk sårbare, viser nu fremgang, mens Europas største økonomier kæmper med stagnation og politisk uro.
Kilde: Børsen, s. 21

Interne anliggender: På mandag kan Frankrigs regering falde
I Børsen kan man læse, at den franske premierminister Michel Barniers regering står over for en politisk krise, der kan få betydelige konsekvenser for Frankrig og dets forpligtelser over for EU. Finansloven for 2025, som skal reducere landets budgetunderskud, har udløst en hårdknude i Nationalforsamlingen, hvor Barniers mindretalsregering mangler opbakning. Underskuddet på over 6 procent af BNP overskrider EU’s grænse på 3 procent, og Frankrig er allerede underlagt en Excessive Deficit Procedure (EDP) fra EU-Kommissionen. Barniers forslag indebærer besparelser på 40 milliarder euro og skattestigninger på 20 milliarder euro for at reducere underskuddet til 5 procent næste år. Manglen på støtte fra både venstre- og højrefløjen har fået premierministeren til at overveje at bruge forfatningens artikel 49.3, som tillader at tvinge finansloven igennem uden flertal. Dette risikerer dog at udløse et mistillidsvotum, der kan vælte regeringen. Marine Le Pen og hendes parti, Rassemblement National, er en joker i situationen. Le Pen har kritiseret finansloven, men hendes parti har endnu ikke besluttet, om det vil støtte et mistillidsvotum. Le Pen er selv under pres på grund af en retssag om misbrug af EU-midler, hvilket kan påvirke hendes præsidentambitioner. Hvis finansloven blokeres, risikerer Frankrig at skulle køre videre på en midlertidig bevillingslov, hvilket vil fastholde budgetunderskuddet på det nuværende niveau og yderligere komplicere landets økonomiske forpligtelser over for EU. Situationen forværrer også presset på præsident Emmanuel Macron, der allerede står over for voksende kritik for sin rolle i landets politiske turbulens.
Kilde: Børsen, s. 20

Handel: Først truede Trump - nu forhandler han
I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder, kan man i dag blandt andet læse: "En katastrofefilm, man har set før. Hvor jorden heldigvis ender med ikke at gå under. Først præsenterede president elect Donald Trump en handelspolitisk håndgranat. Så sikrede han sig, at splitten ikke var trukket. Trumps trussel om en importtold på 25 pct. på alle varer fra Mexico og Canada, to af USA's største handelspartnere med en frihandelsaftale, er, helt som forventet, nu på forhandlingsstadiet. Den første i rækken til at forhandle er Mexicos præsident, Claudia Sheinbaum, som Trump har haft en “vidunderlig og produktiv” konversation med. Beskrivelsen er Trumps egen på Truth Social, hans eget sociale medie. Også Claudia Sheinbaum er glad for samtalen, som hun beskriver som “fremragende” på sociale medier. [...] Tilbuddet til Trump blev første gang lanceret i Børsen for mindre end to uger siden af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved to tænketanke i Bruxelles og Washington D.C. Han mener, at EU skal tilbyde USA's snarlige nye præsident at købe flere våben for 30-50 mia. euro, der skal senes direkte videre til Ukraine, samt mere lng for at reducere købet af det flydende russiske gas. Holger Schmieding, cheføkonom i den tyske Berenberg Bank, er helt enig og skriver i en analyse om Trumps transaktionstilgang til sine international partnere, at “EU kan undgå en eskalerende tit-for-tat-handelskrig ved at komme med indrømmelser” - køb af gas og våben. Torsdag morgen kommer præcis samme idé i Financial Times fra Christine Lagarde, chefen for ECB. Bedømt ud fra flere af navnene i Trumps nu næsten komplette nominering til hans regering ligner køb af gas og våben et EU-udspil, der kan blive accepteret i Det Hvide Hus. [...] På én og samme tid vil det bidrage til at redde Ukraine og samtidigt reducere risici for en handelskrig mellem EU og USA. I det komplicerede spil om Ukraines fremtid, Europas stærkere forsvar og Trumps politik bliver det én af de store brikker. Holger Schmieding, cheføkonom, Berenberg Bank For Jamieson Greer skal være USA's særlige handelsrepræsentant."
Kilde: Børsen, s. 18

Konkurrence: Børskæmpe advarer: Billige kabler fra Kina truer industrien
I dagens Børsen advarer Michael Hjorth, kommerciel direktør i den danske kabelproducent NKT, om en alvorlig trussel mod europæisk industri fra statsstøttede kinesiske virksomheder. Kinesiske kabelfabrikker producerer i dag langt mere end landets egne behov og presser priserne på det europæiske marked med op til 30-40 procent lavere priser end europæiske producenter kan matche. Hjorth vurderer, at dette kun er muligt på grund af omfattende statsstøtte fra den kinesiske regering. Den kinesiske eksportstrategi anses for at være en del af en national plan for at opnå verdensdominans inden for strategiske industrier, herunder energiteknologi og højspændingskabler, et marked med en anslået værdi på 295 milliarder kroner i 2023. Ifølge Hjorth risikerer kabelindustrien at lide samme skæbne som solcelleindustrien, hvor Kina i dag står for 95 procent af den globale produktion. Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri beskriver Kinas tilgang som statskapitalisme, der forvrider markedet og skader europæiske virksomheder. Han fremhæver risikoen for, at amerikansk straftold på kinesiske varer kan øge strømmen af kinesiske produkter til Europa, hvilket kan føre til lignende europæiske toldforanstaltninger for at beskytte arbejdspladser og industri. Han påpeger dog, at sådanne tiltag kan medføre højere omkostninger for Europa. NKT’s direktør efterlyser en debat om, hvordan Europa kan beskytte sin forsyningskæde mod prisdumping og uretfærdig konkurrence, og han kritiserer EU’s regler for prisdumping som naive. Reglerne gør det muligt for kinesiske virksomheder at omgå sanktioner ved at afgive tilbud via flere selskaber, hvilket skjuler deres systematiske praksis. Hjorth understreger behovet for en mere fair konkurrence og advarer mod konsekvenserne for Europas strategiske industrier, hvis Kinas metoder ikke bliver imødegået.
Kilde: Børsen, s. 10

Klima: Partier kræver ny lov med streng naturbeskyttelse
Berlingske skriver i dag, at Danmark står over for store udfordringer med at leve op til EU’s krav om beskyttelse af natur i de såkaldte Natura 2000-områder. Områderne, som blev udpeget på baggrund af EU's habitatdirektiv i 1990’erne, indeholder ofte aktiviteter som skovdrift, landbrug og beboelse, hvilket ifølge flere kritikere svækker naturbeskyttelsen. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance mener, at Danmark bør satse på at etablere strengt beskyttet natur med reel værdi og juridisk sikring. "Målet bør være 10 procent strengt beskyttet natur i Danmark," siger han. Men ifølge Biodiversitetsrådet er højst 1,6 procent af landets areal i dag reelt beskyttet, og der findes ingen områder, der kan klassificeres som "strengt naturbeskyttet" efter internationale standarder. SF’s naturordfører, Marianne Bigum, støtter behovet for en biodiversitetslov og peger på den nyligt vedtagne grønne trepartsaftale som en mulighed for at fremme en samlet og forpligtende indsats. "Det er supervigtigt, at vi får en stor, samlet lov, der forpligter Danmark," siger hun og kritiserer, at områder med landbrug og byer bliver kaldt natur, hvilket hun mener er i strid med EU-reglerne. Miljøminister Jeppe Bruus (S) har tidligere udtalt, at arbejdet med at forbedre tilstanden i Natura 2000-områderne er en løbende proces, som kræver vedholdenhed.
Kilde: Berlingske, s. 8

Sikkerhedspolitik: Putin står over for en stærk og ubrydelig Østersø-blok
I dagens Politiken kan man læse, at regeringslederne fra Norden, Baltikum og Polen onsdag mødtes i Sverige for at drøfte sikkerhedssamarbejde og forberedelser på et større europæisk ansvar i lyset af potentielle udfordringer fra Rusland og en mulig ny præsidentperiode for Donald Trump i USA. Mødet havde fokus på styrkelse af det europæiske forsvar og øget støtte til Ukraine, herunder investeringer i Ukraines forsvarsindustri. Som en konkret idé foreslog Polens ministerpræsident, Donald Tusk, en fælles kystbevogtning for Østersø-landene som svar på trusler som hybridkrig og sabotage mod kritisk infrastruktur. Den svenske statsminister, Ulf Kristersson, var positiv over for forslaget, men fremhævede kompleksiteten i at gennemføre en sådan ordning. Forslaget blev set i forlængelse af NATO’s eksisterende samarbejde om luftovervågning i Baltikum og som en mulig udvidelse af det sikkerhedspolitiske samarbejde. Statsminister Mette Frederiksen (S) understregede behovet for fortsatte investeringer i forsvaret og øget støtte til Ukraine. "Rusland ønsker ikke fred. Hvis vi skal bevare friheden, skal vi investere mere," sagde hun og fastslog, at Danmark ikke har nogen grænser for den militære støtte til Ukraine af frygt for Moskvas reaktion. Den estiske statsminister, Kristen Michael, argumenterede for at hæve NATO’s mindstemål for forsvarsudgifter fra 2 til 2,5 procent af BNP. Samtidig påpegede Norges statsminister, Jonas Gahr Støre, vigtigheden af at sikre, at midlerne bruges effektivt og med fokus på samarbejde mellem medlemslandene.
Kilde: Politiken, s. 11

Institutionelle anliggender: Dan Jørgensen bør tøjle sin mediekritik
Kurt Strand, journalist, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad i dag blandt andet: "Det er - som DR's Ole Ryborg beskrev det i ”P1 Orientering” onsdag - ikke nogen nem opgave, der venter Danmarks nye og nu parlamentsgodkendte EU-energikommissær, Dan Jørgensen. For netop priserne på energi rammer hårdt, ikke bare i familier med ondt i økonomien i forvejen, men også i europæiske industrivirksomheder, hvor flere har decideret åndenød. Det gælder for eksempel et af Tysklands - og dermed Europas - helt store industrilokomotiver, Volkswagen, som for nylig besluttede at nedlægge mindst tre af sine 10 tyske fabrikker. Dan Jørgensens opgave vil jævnligt bringe ham i mediernes søgelys, ikke bare her i Danmark, men også i de øvrige EU-lande. Og lige netop i forholdet til medierne har han en særlig og personlig opgave, nemlig at være mindre irriteret, når journalister ikke uden videre kan se storheden i det, han arbejder med. [...] Og selvom en politiker lige som alle andre naturligvis har lov til at have stærke meninger om medierne, så ved Dan Jørgensen med sin solide erfaring selvfølgelig godt, at repræsentanterne for den fjerde og kontrollerende statsmagt ikke bare ukritisk skal holde mikrofonerne frem. De fleste journalister ved godt, hvordan de skal modstå forsøg på at blive styret af en politisk dagsorden, men det har ikke desto mindre en vis vægt og betydning, når det er en minister, en partiformand eller en EU-kommissær, der åbenlyst lader sin kritik få frit løb. [...] Dan Jørgensen bør derfor lære at tøjle sin mediekritik. Også fordi han dermed formentlig vil få bedre chancer for at trænge igennem på et område, der har stor energi-, industri- og sikkerhedspolitisk betydning."
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 9

Udvidelse: Georgien indstiller optagelsesforhandlinger med EU indtil 2028
Kristeligt Dagblad skriver i dag, at Georgiens regeringsparti, Georgisk Drøm, har meddelt, at forhandlinger om EU-medlemskab udskydes til 2028. Regeringspartiet har desuden erklæret, at Georgien vil afvise økonomisk støtte fra EU, som partiet mener har udsat landet for en "kaskade af fornærmelser". EU har allerede sat medlemskabsforhandlingerne i bero med henvisning til, at Georgien har bevæget sig væk fra EU’s værdier. Det seneste valg, hvor Georgisk Drøm genvandt magten, anses af EU som endnu et skridt væk fra demokratisk udvikling. Oppositionen i Georgien har nægtet at anerkende valgresultatet og beskyldt regeringen for omfattende valgsvindel.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 7

Institutionelle anliggender: Populister på fremmarch: Tal med dem, tal til dem, men tal ikke ligesom dem
I Jyllands-Postens leder kan man i dag blandt andet læse: "Myten om det store tavse flertal, som ikke kan eller tør komme til orde, er formentlig en af de mest sejlivede, når populismen skal forklares. Det er en fortælling, som Donald Trump har slået sig op på og tilmed brugt på sine valgplakater. [...] Spørgsmålet er, om de udgør et flertal, om de bliver det, og hvis det sker, hvordan magten så forvaltes. Som den tyske populisme-forsker Jan-Werner Müller har peget på, så er det tvivlsomt, om europæerne vågner op med et ønske om at få mere højrepopulisme. [...] Tidligere har han sagt, at »tale med dem er ikke det samme som at tale ligesom dem. Man skal ikke acceptere deres måde at anskue problemerne på «, og advokeret for en dialog, som netop ikke køber fortællingen om, at populister har eneret på at repræsentere det rigtige folk. [...] Udviklingen siden har givet ham ret. I USA, men også i Europa, hvor kampen defineres som folket mod eliten eller periferi mod metropol. [...] Men der må være en grænse for selvpineriet. Det seneste valg til Europa-Parlamentet viste trods alt, at populismen ikke har mere tag i europæerne, end at de såkaldt gamle partier stadig udgør et flertal i Europa-Parlamentet. [...] Populismen er ikke større end den styrke, som andre giver den. Kampen foregår i arenaen, og al ære til den, som stiller sig op og gør en indsats. Ikke ved at tage afstand, fornægte eller ringeagte de mennesker, som stemmer på hverken Trump, AfD, Sverigedemokraterne eller Frihedspartiet. Heller ikke ved at omfavne og kopiere dem. Men ved at argumentere for og vise, at der findes andre løsninger på tidens udfordringer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 32