Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information29. september 2023Repræsentationen i Danmark23 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 29. september 2023



Tophistorier

Nyt migrantpres får Europas ledere til at strides
Uro i Afrika og økonomisk krise i Tyrkiet har skabt en ny bølge af migranter, der får Europas ledere til at strides, skriver Jyllands-Posten. EU's udenrigschef, Josep Borell, advarede i sidste uge om, at ”migration skaber dybe kløfter og kan blive en opløsende kraft i EU". Siden flygtningekrisen i 2015, hvor 850.000 flygtninge og migranter strømmede ind i EU via Grækenland, er der dukket nye hegn op på grænsen til Tyrkiet og der er sat flere patruljer ind i Det Ægæiske Hav. Samtidig er der blevet bygget et nyt modtagecenter med høje mure omkring, som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har kaldt Europas "skjold". Alligevel har det ikke været nok til helt at stoppe tilstrømningen, hvor der i de første otte måneder af 2023 kom 18.244 - flere end i hele 2022. Under EU-Ministerrådets møde i Bruxelles lød det fra Spaniens indenrigsminister, Fernando Grande-Marlaska, at der hurtigt skal opnås enighed om en fælles EU asyl- og migrationspolitik, skriver flere af dagens aviser. Det bliver støttet af blandt andet EU-Kommissionens vicepræsident, Margaritis Schinas. "Vi har købt vacciner, vi har gennemført en genopretningsplan efter pandemien, og vi har købt våben til Ukraine. Men vi har stadig ikke en europæisk migrations- og asylpolitik. Det er vi kollektivt ansvarlige for at få sat i stand. Nu har vi en unik mulighed for at gøre det, og vi er tættere på end nogensinde før," siger Margaritis Schinas. Men det er ikke alle, som er enige i, at aftalen skal hastes igennem. Vicestatssekretæren fra det polske indenrigsministerium, Bartosz Grodecki, mener ikke, at tiltagene nødvendigvis er det, der er brug for i forbindelse med at tackle migrantsituationen og Ungarns indenrigsminister, Sándor Pintér, er modstander af forordningen med en frygt for, at den vil tillade flere migranter at komme til Europa.

Politiken skriver, at premierminister Giorgia Meloni beskylder Tyskland for hykleri. Hun er utilfreds med, at Berlin støtter de aktivistskibe, som er med til at gøre de såkaldte redningsfartøjer til en magnet for de migranter, der vælger at sejle mod Europa. Meloni skriver i et brev til den tyske kansler, Olaf Scholz: "Jeg har med forbløffelse erfaret, at din regering - uden at koordinere med den italienske regering - angiveligt har besluttet at støtte frivillige organisationer, der er indblandet i modtagelsen af illegale migranter i italiensk territorium og i redninger i Middelhavet, med betydelige beløb. Jeg er overbevist om, at indsatserne, inklusive de økonomiske, fra de EU-lande, der er interesseret i at hjælpe Italien, skulle fokusere på at skabe strukturelle løsninger på migrationsfænomenet." Scholz skælder til gengæld ud på Polen for deres migrantpolitik. "Jeg vil ikke have, at Polen bare vinker migranter igennem, og at vi så bagefter skal have en diskussion om vores asylpolitik," siger han.
Jyllands-Posten, s. 1,14,15; Berlingske; Kristeligt Dagblad; Politiken, s. 6 (29.09.2023)

Prioriterede historier

Armenere på flugt føler sig svigtet af Vesten
Efter nederlaget til Aserbajdsjan mandag i sidste uge vil Nagorno-Karabakh fra årsskiftet ophøre med at eksistere, lyder det nu fra armensk side. Det skriver flere af dagens aviser. I et dekret underskrevet af udbryderregionens præsident, Samvel Shahramanyan, lyder det, at der per 1. januar 2024 ikke vil være noget, der hedder Nagorno-Karabakh. Siden konfliktens opblussen i mandags har over halvdelen af den lille enklaves armenske indbyggere taget flugten mod Armenien. "Det her er en direkte etnisk udrensning," sagde Armeniens premierminister, Nikol Pashinyan, ved et regeringsmøde torsdag og tilføjede, at det var "præcis det her, vi længe havde advaret det internationale samfund om". Rasmus Sølvsten Canbäck, dansk-svensk journalist, befinder sig i Goris i det sydlige Armenien, som i disse dage er forvandlet til en flygtningecentral for de armenere, der har taget flugten ud af Nagorno-Karabakh. "Armenerne føler, at Vesten er hykleriske. At Vesten ikke længere tror på menneskerettigheder og er selektiv, når det kommer til konflikter," siger han ifølge Information. EU har været ude med et par offentlige fordømmelser af Aserbajdsjans ageren i regionen og for nylig sendte EU fem millioner euro i humanitær bistand.

Iagttagere og politikere kritiserer den danske regering, fordi de ikke mener, at Danmark har gjort nok for at hjælpe, skriver Kristeligt Dagblad. ”Det er en hel befolkning, der fordrives til Armenien, og samtidig går en tusindårig kulturarv tabt. Det sker uden, at Danmark og EU gør noget for at beskytte armenierne,” siger den 36-årige armenskfødte advokat Sona Margaryan Jørgensen fra København. Fra Christopher Arzrouni, tidligere politisk rådgiver for Venstre, og som har armenske rødder, lyder det: "”Afsæt katastrofemidler til den massive flygtningekrise. Tag initiativer sammen med de øvrige EU-lande. Og så kunne Danmark jo benytte sig af lejligheden til at kalde Tyrkiets ambassadør ind. Erdogan vil have, at Danmark skal beskytte religiøse symboler, men lige nu er Erdogans venner i gang med at smadre ikke bare mennesker, men også religiøse symboler i Nagorno-Karabakh.” I en mail til Kristeligt Dagblad skriver Udenrigsministeriet, at Danmark bakker fuldt op om EU's stærke fordømmelse af Aserbajdsjans militære operation og de tab af liv, den har medført og oplyser desuden om, at EU netop har annonceret en nødhjælpspakke og Udenrigsministeriet er derfor i kontakt med danske humanitære partnere.

Weekendavisen skriver, at torsdag var der registreret over 65.000 flygtede armeniere og selvom det er svært at verificere disse oplysninger, så viser billeder og videoer fra Latjin-korridoren, at der er tale om en sand eksodus med lange bilkøer og forfærdede mennesker i alle aldre. "De armeniere, som forlader Nagorno-Karabakh, har været isoleret og udsat for først en ni måneder lang blokade og så et stort militært angreb. Hvis man ikke mener, at det er etnisk udrensning, sætter man barren i forhold til definitionen af etnisk udrensning så lavt, at selve begrebet bliver helt meningsløst,” siger Laurence Broers, der er fast tilknyttet ekspert ved Rusland- og Eurasien-programmet hos den britiske tænketank Chatham House. Fra udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, lyder det over for Weekendavisen: "Aserbajdsjan bærer ansvaret for, at Karabakh-armeniernes rettigheder respekteres. Det gælder både i forhold til at sikre uhindret humanitær adgang til regionen og i forhold til at beskytte det armenske mindretal og dets ret til at bo i Nagorno-Karabakh. I EU følger vi situationen nøje og overvejer løbende mulighederne for handling, især hvis situationen forværres yderligere." Også EUs udenrigschef, Josep Borrell, er kommet med lignende udtalelser, men det gør ikke det store indryk på den aserbajdsjanske præsident Aliyev. Det kan være fristende at konkludere, at efter Ruslands storinvasion er det blevet vanskeligere at forsvare armeniernes ret til at sætte sig på et område, som internationalt er anerkendt som en del af Aserbajdsjan, men realiteten er, at Vesten altid har nedprioriteret konflikten, som i årtier har fået lov til at udvikle sig uden afgørende vestlig indblanding. "Summa summarum er, at det for Vesten har virket som en ret obskur konflikt ved Europas rand og i hvert fald ikke en konflikt, hvor vitale europæiske og amerikanske interesser har været impliceret," konstaterer Laurence Broers.
Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 1; Weekendavisen, s. 10 (29.09.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Særlov for flygtninge fra Ukraine forlænges til 2025
Torsdag besluttede EU-landene at forlænge en midlertidig særlov for ukrainske flygtninge, hvilket betyder, at ukrainere kan benytte sig af sundhedsydelser, gå i skole og arbejde inden for EU. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. På grund af retsforbeholdet er Danmark ikke bundet af lovgivningen på området, men Udlændinge- og Integrationsministeriet oplyste torsdag aften, at et flertal i Folketinget har besluttet at forlænge det midlertidige opholdsgrundlag for ukrainere frem til 2025. “Desværre er der ikke udsigt til, at Putins barbariske angrebskrig i Ukraine stopper foreløbig. Det er en helt ekstraordinær situation, og derfor er det også det eneste rigtige, at vi forlænger særloven,” udtaler udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S). Antallet af arbejdsmarkedsparate ukrainere i arbejde er stadig stigende, hvilket glæder beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S). “Det går generelt rigtig godt med at finde en arbejdsplads til de fordrevne fra Ukraine. Faktisk er tre ud af fire af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, i beskæftigelse i august måned,” skriver hun til Børsen.
Børsen, s. 16; Jyllands-Posten, s. 2 (29.09.2023)

Det digitale indre marked

Hummelgaard vil læse dine beskeder
Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder i dag: "Vejen til helvede er brolagt med gode hensigter, lyder en gammel talemåde. Europa-Kommissionen er lige nu i gang med at bevise, at den er sand - i skøn samdrægtighed med den danske regering. [...] En ny EU-forordning skal tvinge messenger-tjenester og sociale medier til at gennemtrawle alle vores private beskeder med software, der kan genkende ting, der ligner eller lyder som børneporno. Finder it-systemerne noget, de synes ligner børneporno, vil rigtige mennesker tage over og læse ens allermest private chats og beskeder - uden at der er nogen som helst konkret mistanke om, at man selv har gjort noget ulovligt. Det synes justitsminister Peter Hummelgaard (S) naturligvis er en storartet ide. [...] Det, Europa-Kommissionen vil indføre, er ikke nogen 'særegen undtagelse'. Det er en generel og ubegrænset adgang til at læse alt, hvad folk skriver af private beskeder. Uden nogen særlig grund. [... ] Heldigvis er alle andre partier i Folketinget uenige med regeringen. Ude i Europa vokser protesterne også, især i Tyskland, Østrig og Holland. Her er man nemlig lige så optaget af frihedsrettigheder, som mange af os stadig er herhjemme. Bare ikke vores regering. Den er tilsyneladende fuldstændig ligeglad med grundloven og tromler uelegant hen over de advarsler, eksperter og organisationer allerede har fremsat."
Ekstra Bladet, s. 16 (29.09.2023)

Finansielle anliggender

Tysk inflationsfald: Fredag venter tal for euro-området
Tal, som er offentliggjort torsdag, viser, at den tyske inflation falder, og den falder en smule mere, end økonomerne og investorerne forventede. I september havner inflationen på 4,3 pct., hvilket er et stort fald ift. august, hvor samme tal lød på 6,4 pct. De tyske inflationstal giver et billede af, hvad der kan vente fredag, hvor der kommer en opdateret inflationsmåling for hele eurozonen. Her er der også udsigt til, at inflationen vil aftage mærkbart. Centralbankchef i Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, har ved det seneste rentemøde givet udtryk for, at renten nu har nået et så højt niveau, at det vil være nok til at få inflationen under kontrol og bragt ned på de 2 pct., der er centralbankens er målsætning. Økonomerne er også enige i, at rentetoppen ser ud til at være nået i Europa. “Selvom ECB tydeligt har indikeret, at de ikke forventer, der bliver behov for at sætte renten yderligere op, så kan ingen ånde lettet op oven på torsdagens tal. Derfor priser de finansielle markeder også stadig omkring 40 pct. sandsynlighed for endnu en renteforhøjelse i år,” skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker i Danske Bank.
Børsen, s. 32 (29.09.2023)

Institutionelle anliggender

EU-regler mod for høj hastighed skaber stress
Fremover vil højlydte alarmer under kørslen være påbudt i nye personbiler i EU fra 2024 efter en beslutning i EU-Kommissionen, skriver Børsen. EU har stillet krav til bilproducenter om, at nye personbiler skal være udstyret med en alarm for overskridelse af hastighedsgrænser. Det er muligt at slå alarmen fra manuelt, men ifølge reglerne skal den være slået til, hver gang man sætter tænding på bilen og det skal gøres besværligt at slå den fra. Det betyder, at en frakobling skal kræve flere trin. Børsen har testet foreløbig fem nye modeller med alarmen og konstaterer vidt forskellig tilgang til at implementere den fra mærke til mærke. Avisen skriver samtidig, at det næppe gavner hverken sikkerheden i trafikken eller blodtryk hos føreren, at man skal bruge de første minutter af en tur på at prøve at slippe af med alarmer i stedet for at se ud af forruden. De nye regler omfatter modeller, der er introduceret i EU fra juli 2022, for eksisterende modeller i produktion skal alarmen senest være implementeret 6. juli 2024.
Børsen, s. 2 (29.09.2023)

Nu skal det være lettere at være virksomhed i EU
Børsen bringer en kronik af Morten Løkkegaard (V), gruppeformand, Europa- Parlamentet. Han skriver blandt andet: "Europæisk erhvervsliv kunne i sidste uge glæde sig over EU-Kommissionsformanden, Ursula von der Leyens, årlige tale til det europæiske fællesskab. Et af kernebudskaberne lød: Nu skal det være lettere at være virksomhed i EU. [...] I årevis har vi råbt vores kolleger i parlamentet an og understreget behovet for at begrænse det voksende bureaukrati, som rammer erhvervslivets mindste hårdest. Og omsider spiller formanden for EU's ledende institution samme melodi: Vi skal begrænse bureaukratiet, inddrage smv'er mere i hverdagen og søsætte tiltag, der styrker vores virksomheders konkurrenceevne frem for at overbebyrde dem med ny lovgivning, før de har haft en chance for at gennemføre de love, vi allerede har vedtaget i dette mandat. Konkret lovede Von der Leyen at oprette en smv-rådgiverenhed med direkte telefonlinje til kommissionsformandens kontor for at gøre det lettere for små og mellemstore virksomheder at komme til orde i EU-toppen. Netop dét er afgørende for at styrke erhvervslivets mindstes mulighed for at påvirke fremtidig EU-politik. [...] Kommissionsformanden annoncerede også et snarligt lovforslag, der skal skære hele 25 pct. af bureaukratiske, i dag obligatoriske indrapporteringskrav. [...] Udover at begrænse bureaukratiske krav vil Von der Leyen indføre et konkurrencetjek på lovgivning. [...] Sidst men ikke mindst får den tidligere formand for Den Europæiske Centralbank og forhenværende statsleder i Italien, Mario Draghi, ansvar for at undersøge, hvordan den europæiske konkurrenceevne har det. Den anerkendte økonom får ansvar for at tage et kritisk kig på europæiske virksomheders muligheder for at konkurrere globalt. [...] Nu skal Kommissionen så levere på skåltalen inden valget i juni 2024, og her kommer vi til at våge over, hvorvidt de lovende ord omsættes til virkelighed."
Børsen, s. 50-51 (29.09.2023)

Interne anliggender

Stridslystne polakker
I flere år har Polen ligget i åben krig med EU-Kommissionen, som har tilbageholdt milliarder af euro i støtte, fordi Warszawa har nægtet at rette sig efter Kommissionens krav om, at Polen genetablerer politisk uafhængige domstole, skriver Weekendavisen. Også det polsk-tyske forhold befinder sig på et historisk lavpunkt og senest har den polske regering så lagt sig ud med de ukrainere, man hidtil har støttet så ivrigt. Professor Aleks Szczerbiak, politolog ved britiske Sussex University og ekspert i polsk politik, mener, at den polsk-ukrainske strid har en selvfølgelig sammenhæng med valget. "Den polske regerings analyse af årsagerne til den voldsomme ukrainske kritik er, at Zelenskyj har besluttet sig for, at Ukraines vej til EU først og fremmest går igennem Berlin. Og Berlin gør alt, hvad man kan for at gøre livet svært for PiS her op til valget," siger Szczerbiak og fortsætter: "Hvis Ukraine virkelig har besluttet, at det er vigtigere for dem at bygge et godt forhold til Berlin end at fastholde forholdet til en PiS-regering i Warszawa, så vil det også kunne forpeste relationerne fremover - hvis altså PiS vinder valget." Visumskandalen har også rokket ved Polens image blandt sine allierede. Tidligere på måneden kom det frem, at polske myndigheder mod bestikkelse har givet migranter fra især Asien og Afrika Schengenvisa - og dermed adgang ikke blot til Polen, men til alle EUs Schengenlande. Skandalen har ført til stærke reaktioner fra såvel Tyskland som EU, og hvis det fører til, at polske statsborgere ikke længere frit kan rejse over grænsen til andre EU-lande, kan det blive et problem for regeringen, for det er en af de friheder, polakker virkelig elsker ved EU, vurderer Aleks Szczerbiak. "Men spørgsmålet er, om EU og den tyske regering nu overspiller sagen og i polske vælgeres øjne ses som nogle, der forsøger at blande sig i valgkampen for at få valgt deres favoritkandidat, Donald Tusk, oppositionens leder. Og dermed forstærker det billede af Tusk, de statskontrollerede medier tegner: som en politiker, der, hvis han bliver regeringschef, vil gøre alt det, Berlin beder ham om. Jeg troede i første omgang, at sagen ville være et alvorligt problem for regeringen. Men nu er jeg ikke så sikker. Medmindre skandalen vokser og viser sig at have et kæmpe omfang, tror jeg, at den faktisk har hjulpet PiS," siger han.
Weekendavisen, s. 11 (29.09.2023)

Klima

Alarmisterne er klimaets næststørste fjende
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Bortset fra CO2-udledningerne er de, der gør sig til alarmister på klimaets vegne, den grønne omstillings værste fjender. Desværre har alarmismen fået en talsmand på højeste sted. FN's generalsekretær, Antonio Guterres, talte i juli om, at verden er gået fra ”den globale opvarmnings æra til den globale kognings æra”. [...] Alarmisternes opskruede retorik er farlig. Den fratager almindelige mennesker modet til selv små, men trods alt meningsfulde ændringer, der kan mindske mængden af klimagasser. For når den angivelige klimakatastrofe allerede banker på døren, kan man jo lige så godt give op. Apati er en velkendt reaktion på skrækscenarier. [...] Faktum er, at den globale opvarmning er en trussel. En temperaturstigning sidst i dette århundrede på op til tre grader i forhold til varmeniveauet før industrialiseringen kan, med passende tiltag, formentlig nedbringes til godt to grader. Der er med andre ord al mulig grund til at handle. Men voldsom symbolpolitik, der mest er beregnet på at give privilegerede mennesker med stor klimabekymring en rar fornemmelse, er ikke vejen. Det skyldes ikke kun, at det, Europa reelt kan gøre, ikke betyder alverden, idet EU-landene kun står for 10 procent af verdens CO2-udledning, mens det til gengæld er altafgørende, hvad der sker energipolitisk i Kina og Indien. Nej, det skyldes primært, at den grønne omstilling er for alvorlig en sag at overlade til folk, der er i deres følelsers vold."
Kristeligt Dagblad, s. 9 (29.09.2023)

Politisk tøven udløser grøn panik i bestyrelseslokalet
Jyllands-Posten bringer en kommentar af virksomhedsredaktør Søren Linding, som blandt andet skriver: "Politikere over hele Europa bakker på deres klimaløfter. Det kan få katastrofale konsekvenser for erhvervslivets investeringer i den grønne omstilling. [...] Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, vil udskyde forbuddet mod salg af fossilt drevne køretøjer med fem år til 2035 og det samme med gasfyr. Den tyske regering vil slække på kravet om energieffektiviseringer i nye boliger. Og det halter med at få de mange lovforslag i EU's stort anlagte grønne transformationsplan, Green Deal, vedtaget og implementeret. [...] Det er meget malende, når Rishi Sunaks indenrigsminister skal forklare sin regerings kontroversielle U-vending: "Vi kommer ikke til at redde planeten ved at lade det britiske folk gå fallit." Det handler ifølge Sunak om at gennemføre den grønne omstilling mere "pragmatisk, proportionelt og realistisk". I Tyskland vejer hensynet til et aktuelt kriseramt byggeri tungt, og nye strammere krav er derfor udskudt, indtil fælleseuropæiske standarder træder i kraft. Ingen har dog pillet ved det overordnede mål om klimaneutralitet i 2050. Endnu. Det er ikke svært at se, hvor denne politiske drejning kommer fra. Nu begynder ekstraudgifterne til eksempelvis mere klimavenlige varmepumper, boligrenovering og elbiler at mærkes for alvor. [...] Der er ved at gå panik i bestyrelseslokalet. Det er nu, der skal vises grønt politisk mod."
Jyllands-Posten, s. 2 (29.09.2023)

Kultur

Ukraine og 35 andre lande støtter en dansk idé om idrætsbegivenheder
36 lande har skrevet under på den erklæring, der har til hensigt at skabe mere åbenhed i vigtige beslutningsprocesser i idrættens verden, skriver Jyllands-Posten i dag. "Jeg har på møder i EU og med ministerkredse i og uden for EU gjort opmærksom på, at vi arbejder med erklæringen, og det er lykkedes at overtale 13 regeringer til at underskrive, så vi er gået fra 23 til 36. Det er jeg glad for og stolt over," siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og tilføjer: "Det betyder, at de principper omkring gennemsigtighed og demokrati i international idræt begynder at få en betydelig vægt bag sig." Blandt EU's medlemslande er det kun Polen og Ungarn, der ikke har skrevet under. "Nu kan 36 lande bevæbne deres idrætsforbund med disse principper. Det betyder, at den fremtidige tildeling af slutrunder, stævner og dermed også udpegningen af de fysiske lokationer, hvor konkurrencerne afholdes, bliver mere gennemsigtige og forhåbentlig baserer sig på mere demokratiske værdier, " siger Jakob Engel-Schmidt og fortsætter: "Målsætningen er, at når f.eks. DBU - i regi af Uefa eller Fifa - stemmer på en værtsnation, så er disse principper i ryggen. Det betyder ikke, at vi altid er i flertal, men så stemmer 36 fodboldforbund ud fra samme værdisæt. Ultimativt håber vi at få endnu flere lande til at underskrive erklæringen."
Jyllands-Posten, s. 18 (29.09.2023)

Retlige anliggender

SAS vinder sag om støtte
I en ny dom torsdag konkluderer EU-Domstolen, at SAS ikke har fået ulovlig statsstøtte af Danmark og Sverige i forbindelse med nedlukningen under coronaepidemien. Det skriver Ekstra Bladet og Politiken. Luftfartsselskabet Ryanair havde anlagt sagen, fordi det mente, at der var tale om urimelig forskelsbehandling mellem selskaberne, hvor SAS fik en garanti for kredit på op mod 1,5 milliarder svenske kroner stillet til rådighed af Danmark og Sverige. Torsdagens afgørelse betyder, at SAS nu endelig kan lægge sagen bag sig.
Ekstra Bladet, s. 8; Politiken, s. 2 (29.09.2023)

Udenrigspolitik

Irans åbning mod USA
Information skriver blandt andet i sin leder: "I al mediemæssig stilhed synes Iran at være på vej tilbage til det gode - læs: vestlige - selskab efter fem år i diplomatisk vildnis oven på præsident Donald Trumps opsigelse i 2018 af den tre år gamle atomaftale med FN og Vesten. Forleden kunne det britisk baserede netmedie om Mellemøsten, Amwaj, rapportere, at Irans øverste leder, Ali Khamenei, har åbnet for direkte kontakt til USA om fornyelse af den 'fælles gensidige handlingsplan', JCPOA, som præsident Barack Obama fik på plads med inddragelse af veto-medlemmerne i FN's Sikkerhedsråd plus EU. [...] Nu skimtes et lysglimt for enden af tunnelen. Ganske vist er scoop'et om Khameneis kovending ikke officielt bekræftet, men Irans præsident, Ebrahim Raisi, kom i sin tale til FN's generalforsamling den 18. september med en opfordring til Vesten om at genoptage det visnede forhandlingsspor i Wien. [... ] Spørgsmålet er hvorfor nu? Der kan være flere grunde, men det er iøjnefaldende, at den iranskamerikanske åbning kommer efter etablering af Irans nye diplomatiske bånd til Saudi-Arabien og en øget olieeksport til Kina, der gør sanktionerne virkningsløse, men som USA har accepteret. Det er kun få uger siden, parterne udvekslede gidsler med samtidig frigørelse af seks milliarder frosne iranske dollar. For Biden er en aftale en fjer i valghatten, og som et minimum vil Irans øgede olieeksport på verdensmarkedet medvirke til at kontrollere benzinprisen i USA i et valgår. Det er faktisk spændende."
Information, s. 2 (29.09.2023)

Saudisk initiativ
Politiken skriver blandt andet i sin leder i dag: "Saudi-Arabiens magtfulde hersker, kronprins Mohammed Bin Salman, har bragt sit land i en enestående position. Hvis han spiller sine kort rigtigt, kan han bidrage til sikkerhed i Mellemøsten, skabe fred mellem den arabiske verden og Israel - og i samme omgang bane vej for en løsning på den palæstinensisk-israelske konflikt. [...] Kronprinsen ved efter forhandlinger, der er lækket til amerikansk presse, hvad Præsident Biden i givet fald vil have til gengæld. Han vil have Saudi-Arabien til at indgå fred med Israel, og han vil have mulighed for at overvåge det kommende atomprogram i kongedømmet. [...] Kronprinsen og Biden er ligesom EU enige om, at Israel både for palæstinensernes og dets egen skyld er nødt til at opgive besættelsen af Vestbredden og nødt til at bane vej for en palæstinensisk stat. Det kan gøre Saudi-Arabien til formidler af et fredeligt gennembrud mellem israelere og palæstinensere. Biden har ikke råd til at skubbe Saudi-Arabien fra sig, og Bin Salman har ikke ønske om at blive skubbet i favnen på Kina. De kan i fællesskab gøre en historisk indsats for at tvinge israelere og palæstinensere til at tale sammen. Det bør EU - uanset tvivl om kronprinsens karakter i øvrigt - støtte."
Politiken, s. 1 (29.09.2023)

Tiden kan være moden til våbenhvile i Ukraine
Jyllands-Posten bringer en kronik af Gunnar Olesen, international rådgiver, cand.scient.pol., som blandt andet skriver: "Rusland undervurderede ny ukrainsk nationalisme i en førhen mere splittet nation, hvor ”befrielse” blev til angrebskrig - og effekten af Zelenskyjs skuespillertrænede kommunikationsevner hjemme og i et Vesten, der hungrer efter en politisk helteskikkelse og har glemt krigens gru. Man havde næppe forventet, at krigen ville føre til så hårde sanktioner og så megen militær støtte til Ukraine, få Sverige og Finland til at tilslutte sig Nato, Tyskland til at kappe bånd til Rusland og opruste. Eller at europæiske regeringer opfattede angreb på Ukraine som en trussel mod egne lande og ville acceptere befolkningens ofre ved krigsdrevet inflation og opgivelse af russisk gas. Vesten overvurderede både russisk militær styrke, jf. ekspertforudsigelser ved krigens start; dets indflydelse på opinionen, hvor det gik lige modsat med dannelse af en anti-russisk; og dets evne til cyberkrig, der ikke har haft synlig effekt i Ukraine, der fik hjælp af Elon Musks Starlink. [...] Vesten antog, at sanktioner ville få støtte fra resten af verden. Men resten har ikke bare erklæret sig neutral i forhold til en krig i Europa - hvis fødevareprisstigninger rammer ulandene hårdt - men brugt den som katalysator for at skabe et alternativ til vestlig økonomisk dominans. På Briks' topmøde i august blev gruppen, der allerede omfatter Rusland og Kina, udvidet med bl.a. Saudi-Arabien og Iran! Flere Sahel-lande har efter militærkup sendt Frankrig ud og inviteret Rusland ind. Der aftegner sig hermed flere uforudsete konsekvenser af krigen. [...] Geopolitisk vinder USA og Kina ved, at Rusland og Europa svækkes og adskilles. Måske også andre store lande i syd, hvis de sammen med Kina formår at realisere Briks' ambitioner. Det kan være baggrund for USA-strategers (og Musks) overvejelser om fred gennem et kompromis om afgivelse af ukrainsk territorium mod russisk accept af landets Nato-medlemskab. [...] Ganske vist kræver Ukraine støttet af Europa at få alt tilbage, hvad Rusland ikke vil acceptere. Men (tabs)tallenes tale kan sammen med vink fra USA fremtvinge våbenhvile og forhandling. Kina og andre har længe haft fredsforslag, som Rusland har stillet sig positiv over for. Europæiske regeringer vil komme under pres for det samme i takt med deres andre udfordringer. De kan næppe fortsat tro på russisk lyst/evne til nye angrebskrige mod Nato-medlemmer. [...] Efter lang forhandling under en frossen konflikt kan Ukraine ende med at afgive noget af det besatte mod EU- og Nato-medlemskab, som Rusland vil være nødt til at acceptere. For hvad er alternativet? Hvem tror seriøst på, at Ukraine med nok så mange våben fra Vesten kan besejre Rusland endegyldigt? Og at det, hvis det skulle ske, så ikke vil udløse brug af taktiske atomvåben?"
Jyllands-Posten, s. 23 (29.09.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
29. september 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark