EU i dagens aviser fredag den 3. februar 2023

Dagens EU-tophistorier

Udvidelse: EU står i et dilemma om optagelse af Ukraine
Flere af dagens aviser skriver om dagens EU-topmøde i Kyiv samt Ukraines håb og ønsker om at blive optaget i EU. I Kristeligt Dagblad kan man læse, at EU og Ukraine nu skal finde balancen mellem Ukraines ønske om et hurtigt EU-medlemskab og europæisk skepsis. Forventningerne er blevet skruet i vejret efter Ukraines premierminister, Denys Shmyhal, op til topmødet udtalte: "Vi har en meget ambitiøs plan om at træde ind i EU om to år, og derfor håber vi, at vi kan begynde på optagelsesforhandlingerne allerede i 2023." EU-Kommissionen kan dog ikke selv træffe de politiske beslutninger om at give grønt lys for optagelsesforhandlinger. "Men Ukraines forventning er, at topmødet vil vise, at EU rykker på spørgsmålet om optagelse," siger Lykke Friis, direktør i tænketanken Europa. Især de baltiske lande og Polen ønsker at få Ukraine med i EU så hurtigt som muligt. De nord- og vesteuropæiske lande er mere skeptiske. På trods af solidariteten med Ukraine trækker idéen om landets indtræden i EU dybe panderynker i de vesteuropæiske hovedstæder. "Det vil flytte den politiske magtbalance mod øst, og landet vil blive nettomodtager af EU-midler på bekostning af andre lande. Endelig rejser det spørgsmålet om udvidelse til andre lande som Moldova og især Balkanlandene, som har været ansøgere meget længere, og dermed også om for eksempel afskaffelse af enstemmigheden ved afstemninger i Det Europæiske Råd," siger Lykke Friis. EU-Kommissionen har udpeget syv områder, hvor Ukraine skal gennemføre reformer som en betingelse for at begynde de egentlige optagelsesforhandlinger. Det gælder især retsvæsenets uafhængighed og kampen mod korruption. Ifølge premierminister Denys Shmyhal har Ukraine allerede gennemført en hel række lovinitiativer. Det gælder ikke mindst i kampen mod korruption, men også for eksempel i forhold til en ny medielov. På dagens topmøde forventes parterne at nå til enighed om en ny sanktionspakke mod Rusland, og Ursula von der Leyen vil også minde om den øgede økonomiske støtte til Ukraine på 135 milliarder kroner, som blev vedtaget i december. Men Ursula von der Leyen er nødt til at komme med mere til Ukraine ved topmødet, mener Lykke Friis. "Spørgsmålet er, om EU-Kommissionen vil have mere med i rejsetasken, som bringer egentlige optagelsesforhandlinger nærmere," siger hun til Kristeligt Dagblad.

Berlingske skriver, at præsident Zelenskyj er i et benhårdt opgør med Ukraines korrupte elite. Målet er at komme af med korruption, så Ukraine kan blive optaget i EU på sigt. Timingen er ikke tilfældig. Torsdag ankom EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og 15 kommissærer til Kyiv, hvor der fredag afholdes EU-topmøde. I den forgangne uge trådte ti nøglefigurer fra toppen af ukrainsk politik tilbage på grund af korruptionsanklager i forbindelse med forsyninger til forsvaret. Dertil kommer, at en række viceministre og regionale guvernører af samme årsag blev presset til at forlade deres poster. Dengang sagde Zelenskyj ligeud, at alle interne problemer med korruption vil blive løst for at hjælpe Ukraine med at "nærme sig europæiske institutioner".

I Jyllands-Posten kan man i dag læse, at på trods af det ukrainske pres for optagelse i EU, så omgår EU ønsket med stor varsomhed. For selvom den ukrainske regering kæmper for at reformere et land i krig, så venter der ikke et EU-medlemskab i den nærmeste fremtid. Netop det tester EU-toppen og den ukrainske regering, når de fredag samles til det første topmøde i mere end et år. Ukrainerne ønsker blandt andet opbakning til et internationalt særtribunal, der kan retsforfølge den russiske præsident, Vladimir Putin, og andre topfolk for krigsforbrydelser. Derudover ser man gerne, at den russiske centralbanks indefrosne midler, mere end 2.200 milliarder kroner, hurtigst muligt kommer Ukraine til gode. Og i mandags skrev landets premierminister, Denys Sjmyhal, endnu en stor ting på listen: et ukrainsk medlemskab af EU i 2025. For Kroatien, EU's seneste tilføjelse, tog det 10 år fra ansøgning til medlemskab. Rumænien og Bulgarien, der kom før, brugte 11 år, og ingen af dem lå samtidig i krig med en slagkraftig invasionsstyrke på eget territorie. Som en højtplaceret unavngiven embedsmand i EU-systemet pointerer, er det "faktisk en ret kompliceret proces" at blive medlem. Ikke nok med, at ukrainerne skal gennemføre reformer en masse, EU skal også vurdere, om de virker. På papiret en simpel opgave, men i virkeligheden en tidskrævende proces, som er "meget svær at forkorte", lyder det. At Ukraine de seneste uger har været plaget af en række giftige sager om korruption, blandt andet med mørklagte kontrakter i landets forsvarsministerium, skræmmer derfor ikke i Bruxelles. Tværtimod fremhæves de som signaler på, at reformerne virker. De mange tiltag viser ukrainernes ihærdighed, men om de rent faktisk lever op til EU's forventning, står hen i det uvisse. Kommissionen kommer med en foreløbig vurdering af fremskridtene til foråret, og til efteråret kommer så en udførlig rapport.

I Børsens Indsigt af Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, kan man blandt andet læse: "En storvask med både kogevask og kemisk rens er i fuld sving i Kyiv op til ankomsten torsdag af de mest prominente EU-figurer, Bruxelles kan stille med. Ukraines regering skal skrubbe grimme og dybtsiddende pletter af sig. Langs fronterne afventer hæren en snarlig russisk optrapning af krigen, mens styret på den civile front gør andet klart til et potentielt EU-medlemskab. I disse dage er det sket med en omfattende udrensning blandt korruptionsanklagede ministre, topembedsmænd og rigmænd. [...] Torsdag og fredag er Ukraines mulige optagelse i EU hovedemnet for møder mellem præsident Volodymyr Zelenskyj, to af EU's formænd, Ursula von der Leyen, EU-Kommissionen, Charles Michel, Det Europæiske Råd, samt en række ukrainske ministre og 15 andre kommissærer, heriblandt danske Margrethe Vestager. En usædvanlig rejse, hvor kun en halv snes andre kommissærer bliver hjemme. [...] I Kyiv møder EU-toppen et land, der er milevidt fra den traditionelle optagelsesprocedure. Er de på samme mailliste som overtegnede, kunne de torsdag morgen studere en helt ny demokratianalyse fra Economist Intelligence Unit (EIU). For Ukraines EU-ambitioner er den ikke opløftende. Landet er nummer 87 på listen, placeret i kategorien “hybride regimer,” der ligger mellem “fejlbehæftede demokratier” og “autoritære lande”. Altså langt fra at være et demokrati. Tilsvarende er Ukraine langt nede som nummer 116 blandt 180 lande på Transparency Internationals kun to dage gamle liste over global korruption. [...] Men når EU-toppen er i Kyiv, ser de et land i krig invaderet af et autoritært regime og ikke kun tal og tabeller. Ukraine er Vestens forsvarslinje over for Rusland, der, som EIU beskriver det i demokratiindekset, “har oplevet det største fald i verden i 2022, og hvis invasion i Ukraine hjemme er ledsaget af omfattende undertrykkelse og censur, samt længe har været på vej væk fra demokrati og har et diktaturs mange kendetegn.” Krigen anbringer derfor EU i et dilemma, man ikke har prøvet før, men som man også føler et grundlæggende ansvar for. [...] Selv med et godkendt kandidatland tager forhandlingerne normalt mange år. Nye lande skal opfylde de såkaldte Københavnerkriterier, der politisk stiller krav om et retssamfund og velfungerende demokratiske institutioner, overholdelse af menneskerettigheder og beskyttelse af minoriteter. Økonomisk skal landet have en velfungerende markedsøkonomi og derfor kunne klare sig i konkurrencen i det indre marked."

I Politiken kan man i dag læse en nyhedsanalyse skrevet af EU-korrespondent Karin Axelsson. hun skriver blandt andet: "Undgå camouflagetøj og pangfarver. Bare behold jakkesættet på. Sådan lød mere eller mindre dresscoden til de 15 kommissærer, som torsdag rejste med kommissionsformand Ursula von der Leyen til Kyiv for at mødes med den ukrainske regering forud for et EU-Ukraine-topmøde fredag. Dresscoden passer også til den anbefaling, som en række EU-lande og EU-embedsfolk er kommet med til EU-toppen op til topmødet: Bruge topmødet til at lægge en dæmper på de farverige og følelsesladede løfter om en hurtig vej ind i EU-familien - tag hellere fat på en stille og rolig forventningsafstemning. [...] Langsommeligheden er der en grund til, påpeger 'merit-tilhængerne', heriblandt Danmark, Holland og Frankrig, for det beskytter EU-systemet og sikrer, at et land ikke bare kan sjakre sig vej ind i fællesskabet via politiske studehandler. Derfor holder de lande fast i, at Ukraine er nødt til at leve op til alle 35 forhandlingskapitler, som blandt andet sikrer, at Ukraine er en retsstat, en velfungerende markedsøkonomi, og at landet har implementeret alle EU's tusindvis af regler og direktiver - inden de kommer ind. Det vil tage noget tid. Desuden er der et princip om, at EU ikke ønsker at importere grænseproblemer til unionen, hvilket man vel mildt sagt kan sige, Ukraine har. [...] EU-Kommissionen gør normalt status på ansøgerlandes fremskridt i oktober, men Polen og de baltiske lande har fået presset kommissionen til at komme med en foreløbig mundtlig status allerede i april. Først når EU-Kommissionen har givet grønt lys, beslutter medlemslandene, om forhandlinger skal gå i gang. [...] Ukraine er ikke det eneste land, der vil ind i EU. Der er syv andre kandidatlande i øjeblikket. Derfor er der forståeligt nok lidt nervøse tics over, hvad kommissionsformand Ursula von der Leyen og rådsformand Charles Michel kan finde på at love, når de står over for præsidenten i armygrønt i et sønderbombet Ukraine fredag. Ikke mindst i lyset af Michels tale til det ukrainske parlament i januar, hvor han sagde, at man bør gøre alt, hvad man kan, for at få et EU-medlemskab til at ske så hurtigt som muligt."
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 10; Børsen, s. 32; Politiken, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: ECB hæver renten igen: Varsler flere markante renteforhøjelser
Flere af dagens aviser skriver om de finansielle anliggender i EU. Den Europæiske Centralbank (ECB) har nemlig for femte gang på mindre end et år hævet renten. Det sker i det højeste tempo i centralbankens historie med endnu et nøk op fra 2 procent til 2,5 procent. Samtidigt varsler ECB en ny renteforhøjelse på 0,5 procentpoint ved næste rentemøde i marts. "Centralbanken er på kort tid gået fra rekordlav rente til højeste rente siden 2008. Det er ret ekstremt, men samtidig også fuldt berettiget i lyset af den høje inflation," siger cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, Jeppe Juul Borre, til Jyllands-Posten. "De mange store renteforhøjelser skriver sig direkte ind i de økonomiske historiebøger. Siden etableringen i 1999 har ECB ikke hævet den ledende rente så hurtigt og markant. De historisk mange renteforhøjelser understreger, at ECB kæmper en hård kamp for at få taget toppen af den høje inflation i euroområdet," lyder det i en kommentar fra Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv. På en pressekonference efter rentemødet bemærkede ECB-chef Christine Lagarde, at centralbanken "vil holde kursen og hæve renten markant i et konstant tempo." ECB-chefen anerkender, at den økonomiske aktivitet i eurozonen er bremset betragteligt op siden midten af sidste år, og det ventes, at den forbliver svag som følge af en nedgang i efterspørgslen verden over og usikkerheden skabt af Ruslands invasion af Ukraine. Men ifølge Jyllands-Posten er Christine Lagarde optimistisk og peger på, at et ikke længere ser så sort ud med henhold til forsyningsproblemerne og leverancen af gas til de europæiske lande.

Selvom ECB satte renten op faldt den tiårige danske rente kraftigt, hvilket vækker undren. Det skriver flere af dagens aviser. Investorerne hæftede sig nemlig ved, at centralbanken vil “evaluere” sin pengepolitik på den anden side af rentemødet i marts. Det blev udlagt som, at rentetoppen nærmer sig i Europa. "ECB viser større usikkerhed om fremtidige renteforhøjelser, end markedet havde regnet med," siger Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit, til Børsen. Samtidig hæftede investorerne sig ved, at Lagarde er en smule mindre bekymret for inflationen nu, end hun var tilbage i december, hvor centralbanken fremlagde en meget dyster inflationsprognose.

Renteforhøjelsen gav også udsving på aktiemarkederne. Der var god stemning på den danske børs efter overståede rentemøder i både den amerikanske og europæiske centralbank. Blandt andet gik DSV torsdag til tops i C25-indekset på en godkendt prognose for 2023 med plads til forbedringer. I modsatte ende faldt Danske Bank til bunds, efter at yderligere omkostninger til bankens gældssag martrede regnskabet for 4. kvartal. Dollaren blev desuden, ifølge flere aviser, let styrket. I første omgang blev euro ellers svækket. Onsdag aften løftede Federal Reserve som ventet renten med 25 basispoint, men det var navnlig centralbankchef Jerome Powells efterfølgende kommentarer, der efterfølgende blev tolket som værende til den lempelige side. Selvom der fortsat er et stykke vej endnu for at tæmme inflationen, er det værste inflationære pres aftaget, og Federal Reserves markante rentestigninger gennem det sidste år har vist en effekt, lød det fra Jerome Powell. Det var med til at styrke euro over for dollar. Markedet tog dog ikke videre notits af udsigten til flere renteløft, og euro kostede torsdag eftermiddag 1,0938 dollar mod 1,1004 dollar kort før rentemeddelelsen.

I en analyse i dagens Berlingske skriver økonomisk redaktør Ulrik Bie blandt andet: "Der var ingen overraskelser i renteforhøjelsen på et halvt procentpoint fra Den Europæiske Centralbank (ECB). [...] Nationalbanken fulgte denne gang ikke helt med ECB og hævede i stedet den toneangivende rente med 0,35 procentpoint til 2,1 procent. Dermed forøger Nationalbanken endnu engang renteforskellen til euroområdet for at svække kronen til nu 0,4 procentpoint. Det kommer efter endnu en måned, hvor Nationalbanken har købt valuta og solgt danske kroner for 13,2 milliarder for at forhindre en styrkelse af kronen. [...] På gårsdagens pressemøde fulgte ECB’s chef, Christine Lagarde, den kurs, som den amerikanske centralbank udstak onsdag aften. Selvom inflationsbekæmpelsen fortsat er helt central, var det med en markant blødere profil end i december. Dengang var Lagarde meget direkte omkring, at markedsrenterne var for lave til at få inflationen ned på to procent. Ligesom i USA er ECB nu ikke bekymret for lempeligere finansielle forhold. Lagarde fremhævede, at udsigterne for inflationen nu er mere balancerede, og at faldet i energipriserne kan give anledning til en revurdering af udsigterne for inflationen i euroområdet. ECB’s forventninger er lige nu, at inflationen ikke kommer ned på to procent de nærmeste år. [...] ECB skal i de kommende måneder veje mange forhold op mod hinanden. Akkurat som i USA er ECB tvunget til at handle, så den aktuelle inflation ikke bider sig fast i forventningerne til den fremtidige inflation. Derfor fortsætter renteforhøjelserne i de kommende måneder, og derfor skal man også lytte til, hvad ECB selv siger om fremtiden. At renterne vil forblive på et forhøjet niveau i længere tid, end de finansielle markeder tror på nuværende tidspunkt. Det vil også gælde herhjemme - i det omfang Nationalbanken følger ECB."

I en økonomisk kommentar i Børsen skriver Thomas Thygesen, chefstrateg i Seb, blandt andet: "De globale aktiemarkeder har fået en stærk start på 2023, og de gode nyheder fortsætter med at vælte ud af skabene, så det giver indtil videre god mening. De gode nyheder på vækstfronten har været undervejs i et stykke tid, drevet af den hurtige afslutning på Europas energikrise og Kinas pludselige afslutning af den stramme coronavirus-politik. I begge tilfælde er store bekymringer for væksten i 2023 pludselig blevet vendt til stærke positive drivkræfter. [...] Nu er væksten tilsyneladende ved at bunde ud, og samtidig gør optimistiske markeder det billigere at rejse kapital. Så vil de vel stramme endnu mere? Det var imidlertid ikke det budskab, markederne hørte fra den amerikanske centralbankchef Jay Powell efter denne uges rentemøde. Powell sagde godt nok, at Feder Reserve (Fed) ville levere adskillige renteforhøjelser yderligere. Han ville imidlertid ikke udelukke, at de kunne sænke renten, hvis inflationen faldt hurtigere end ventet, og sagde også, at han troede, at inflationen kunne falde uden en recession. Direkte adspurgt sagde Powell også, at han ikke havde noget problem med den måde, de finansielle markeder var prissat på. [...] Det kan sagtens tænkes, at Fed hæver renten to gange mere, og at markederne ikke er helt klar på det. Men risikoen for, at Fed og Den Europæiske Centralbank (ECB) aktivt vil bekæmpe et globalt opsving er reduceret, og alt tyder på, at rentetoppen nu er indregnet i prisen, også i Europa. Derfor skifter fokus i markederne fra de stigende renter til den økonomiske effekt af højere renter."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 15, 20; Politiken, s. 5; Børsen, s. 39, 30-31, 40, 42, 46; Berlingske, s. 7, 10

Institutionelle anliggender: Nu kan de strafforfølges
Flere aviser skriver om korruptionsskandalen i EU, den såkaldte Qatargate, hvor endnu to medlemmer af EU-parlamentet har fået ophævet deres immunitet. Ekstra Bladet fredag og Altinget torsdag skriver, at to nye hovedpersoner i Qatargate, italienske Andrea Cozzolino og belgieren Marc Tarabella, torsdag fik ophævet deres immunitet. De er begge anklaget for at have modtaget penge fra fremmede magter mod at tale deres sag i EU. Det gælder blandt andet Qatar, som har haft et meget nært forhold til Tarabella. Belgieren har i flere sammenhænge i EU talt varmt for Qatar. Cozzolino og Tarabella siger begge, at de er uskyldige. Tarabella deltog selv i afstemningen torsdag, og han stemte for, at hans immunitet skulle ophæves. Cozzolino havde valgt at blive hjemme i Italien. Med afgørelsen torsdag kan belgisk politi nu rejse en sag mod de to politikere i det, som er blevet kaldt den største korruptionsskandale i EU-parlamentets historie.

I en kronik af Europaparlamentsmedlem for Socialdemokratiet, Niels Fuglsang, kan man i Information blandt andet læse: "Bruxelles skælvede, da belgisk politi arresterede en række personer fra Europa-Parlamentet for at have modtaget penge fra Qatar. Men EU har længe ladet sig købe. Jeg har derfor fire forslag til, hvordan vi undgår at komme i lommen på fremmede magter. [...] Skandalen handler om arbejdstagerrettigheder, som bliver trådt under fode på så grov og væmmelig facon, at det internationale samfund må sige klart fra. For en socialdemokrat som mig, var det helt åbenlyst en sag, og jeg opfordrede derfor til, at Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet skulle lave en kampagne, hvor vi satte fokus på det. Derudover skulle vi tage initiativ til en kritisk udtalelse fra Europa-Parlamentet, hvor vi krævede kompensation til migrantarbejderne og deres familier betalt af FIFA og Qatar. [...] Mit forslag om, at EU's socialdemokrater skulle tage initiativ til en kritisk udtalelse fra parlamentet, blev fejet til side på et internt møde. [...] Jeg er vred. Jeg har talt dunder i vores gruppe. Og vi er heldigvis mange, der nu insisterer på reformer for mere åbenhed og klare linjer i forhold til lobbyismen i Bruxelles. Det er altafgørende for, at vi kan begynde reparationsarbejdet i forhold til vores troværdighed. [...] Skandalen er stor. Men desværre er der intet nyt i, at EU lader sig købe. Og vi bør bruge denne situation til at overveje de skadevirkninger, det har for os. Og hvad vi vil gøre ved det. For det er alvorligt, og vi står blottede over for ikke blot Qatar, men også stormagter som Kina og Rusland. Sidstnævnte har i en rum tid købt sig ind i Europas interessesfære med en systematik, der får rigmændene fra Qatar til at fremstå som glade amatører. [...] Også Kina har pengepungen fremme, når det kommer til at købe politisk indflydelse i Europa, og kineserne har særligt blik for vores kritiske infrastruktur. Grækenlands største havn, Piræus, er eksempelvis i dag på kinesiske hænder. Efter købet blokerede Grækenland for EU's kritik af Kinas menneskerettighedskrænkelser, da spørgsmålet blev diskuteret i FN. [...] Der er brug for et stærkt EU i en verden, hvor demokrati og menneskerettigheder er under pres og i tilbagegang. Der er brug for, at EU bruger sin stemme og sin magt til at kritisere og rejse spørgsmålet om menneskerettigheder i forhold til VM i Qatar og i Xinjiang-provinsen i Kina. Hvem skulle ellers gøre det? Jeg kan desværre ikke pege på mange progressive magter ud over EU, der kan spille den rolle."
Kilder: Ekstra Bladet, s. 12; Altinget, torsdag; Information, s. 12-13

Andre EU-historier

Sikkerhedspolitik: I USA’s forlomme
Weekendavisen skriver, at en ny aftale mellem forsvarsindustrierne skal knytte Danmark og USA endnu tættere sammen og stiller spørgsmålet, om det sker det på bekostning af vores europæiske alliancer. Danmark og USA planlægger i næste uge at indgå en aftale, som vil binde de to landes forsvar og forsvarsindustri endnu tættere sammen. Fremover skal danske forsvarsvirksomheder give deres amerikanske kunder forrang, ligesom det danske forsvar vil rykke forrest i køen til indkøb af jagerfly, missilsystemer og andre eftertragtede våben produceret i USA. "Aftalen er udtryk for et styrket forsvarssamarbejde mellem Danmark og USA. Hvis Danmark har brug for våbensystemer, reservedele eller andet, som er vigtigt at få leveret hurtigt, kan vi fremover påkalde denne aftale og bede om, at det får prioritet i det amerikanske system," siger generalløjtnant Kim Jesper Jørgensen fra FMI. Særligt hvis Danmark i de kommende år skulle ønske sig avancerede missilforsvarssystemer eller flere kampfly, kan aftalen vise sig at være belejlig. "Denne her aftale kommer efter en periode, hvor Mette Frederiksen meget entydigt har prioriteret USA som bilateral partner, og hvor regeringen har gjort det klart, at man ønsker at være blandt de lande, som har det allertætteste forhold til USA," siger Jakob Linnet Schmidt, der forsker i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik ved DIIS. Men den kommer også på et tidspunkt, hvor forholdet mellem USA og Europa langtfra er uproblematisk. I de seneste år har EU netop forsøgt at styrke de europæiske alliancer ved at samle medlemslandenes forsvarsindustri - en indsats, der risikerer at blive undergravet af USA’s bilaterale SOSA-aftaler. Desuden har Washington vedtaget nye, protektionistiske love, som flere europæiske regeringer kritiserer for at sætte forholdet på kanten af en transatlantisk handelskrig. Ole Wæver, professor i statskundskab ved Københavns Universitet og forsker i sikkerhedspolitik, mener, at der kan være en risiko ved at indgå særaftaler med USA. "Danmark har i de seneste år flere gange været nødt til at vælge, om man ville satse entydigt på det transatlantiske samarbejde, eller om en del af vores sikkerhed også skulle ligge i Europa. Vores valg af kampfly var oplagt USA-first, hvorimod afviklingen af forsvarsforbeholdet netop sikrede den europæiske side. I den aktuelle situation er det nok klogest at satse på begge heste. Og på lidt længere sigt er det i hvert fald vigtigt, at vi ikke bliver helt afskåret fra det europæiske forsvarssamarbejde," siger han og fortsætter: "Når Danmark indgår alliancer, bør vi altid skæve til, hvad de foretager sig i Tyskland og Frankrig. De sætter typisk sætter kursen for, hvordan det europæiske spor ser ud, så hvis de ikke er med, risikerer vi at tage et skridt i retning af kun at have én hest. Så jeg mener ikke, at det er helt uproblematisk at vælge fortrinsret for USA på den måde."
Kilde: Weekendavisen, s. 1

Det digitale indre marked: Meta forventer fremgang trods hårdt slag i EU
Politiken skriver, at der efter et hårdt år er bedre tider på vej for Meta, der blandt andet driver Facebook. I hvert fald ifølge grundlægger Marc Zuckerberg. Han fortæller nemlig, at der er fremgang i den underliggende forretning, og at omsætningen i dette års første kvartal lander på 28,5 milliarder dollars. I 2021 tvang Apple Facebook og Instagram til at spørge brugerne på iPhone, om de ville tillade indsamling af data om deres digitale adfærd, så de kan få målrettede og mere relevante reklamer. Langt de fleste svarede nej. Dermed mistede selskabet 10 milliarder dollars i tabt omsætning. I det lys kunne en afgørelse fra det irske datatilsyn have lagt en dæmper på Metas optimisme. Tilsynet fastslog i januar, at det er i strid med EU's databeskyttelse (GDPR), når Facebook og Instagram indsamler data om deres brugeres adfærd uden at spørge brugerne om tilladelse. Metas forsvar lød, at datahøsten er beskrevet i brugerbetingelserne, som brugerne skal acceptere, for at de overhovedet kan komme ind på de to platforme. Meta læser afgørelsen sådan, at den ikke får mærkbare konsekvenser hverken for brugerne, for annoncørerne eller for Metas forretningsmodel. Det er ifølge Meta en udbredt "misforståelse", at Facebook og Instagram fremover skal spørge brugerne om samtykke til at aflæse deres adfærd. Meta lægger dermed op til at fortsætte stort set som hidtil. Det skulle i princippet være en overordentlig risikabel strategi. Hvis den løsning, de kommer op med, endnu engang bliver dømt ude af det europæiske datatilsyn, skulle Meta stå til en klækkelig bøde."
Kilde: Politiken, s. 7

Udenrigspolitik: Advarsel: Pas på dansk selvfedme over for russisk propaganda
Politiken skriver i dag om Ruslands propaganda i Vesten. "Putins Rusland ønsker at skabe så meget splittelse internt imellem befolkningerne og deres regeringer i EU-landene - og landene imellem - som overhovedet muligt," siger chefkonsulent ved EU's Fælles Udenrigstjeneste, Søren Liborius, som er tilknyttet Den Strategiske Kommunikationsenhed og har arbejdet med Rusland og det russiske område i mere end 30 år. Han henviser blandt andet til en sag i Tyskland, hvor det kom frem, at en 13-årig pige var blevet bortført og voldtaget af tre arabiske mænd og Tysklands regering skulle have fortiet forbrydelsen. Spontane protester brød ud i Tyskland, særlig russisksprogede tyskere gik på gaden, for pigens forældre var russere, der var immigreret til Tyskland i 2004. Historien var dog det pure opspind. Pigen var rigtig nok forsvundet i en kort periode, men hun var ikke blevet udsat for vold - en sandhed, der druknede hos visse befolkningsgrupper. Russisk desinformation og manipulation er ifølge chefkonsulenten generelt blevet et mere systematisk og globalt fænomen de seneste år. "Jeg kan sagtens se, at der foregår oprigtig demokratisk debat i Europa. Vores meninger skal brydes, det er fint. Det, jeg siger, er ikke, at så snart man har en mening, der adskiller sig fra den givne regering i et EU-land, så er man nødvendigvis en troll fra Moskva," siger Søren Liborius. Det er dog ikke kun Rusland, der påvirker andre lande. Der er også hård censur i Rusland med retssager og forfølgelse af journalister. Her støtter EU op om den frie uafhængige russisksprogede presse, der stadig lever uden for landets grænser.
Kilde: Politiken, s. 6

Udenrigspolitik: IOC er på vej over på den forkerte side af historien
Bergur Løkke Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, skriver i en kommentar i Jyllands-Posten blandt andet: "Den kendte amerikanske atlet Eric Heiden er citeret for at have sagt, at sport og politik ikke skal blandes sammen. I praksis sker det dog hele tiden. Det blev tydeligt skitseret under VM i fodbold i Qatar, men i særdeleshed også i processen, der ledte til, at oliestaten fik tildelt værtskabet. Og nu er den så gal igen. Den Internationale Olympiske Komité, IOC, valgte i sidste uge at lukke øjnene for den pågående krig i Ukraine ved at foreslå, at både Rusland og Belarus kan deltage ved OL i Paris i 2024 - under neutralt flag. [...] Siden Putin første gang lagde sin klamme hånd på de østukrainske provinser, har vi i EU arbejdet indædt sammen med andre gode parter på at sætte Rusland under maksimalt pres. [...] Vi hverken kan, skal eller bør åbne den mindste kattelem for Putin. Vi bør langt hellere stramme grebet yderligere ved at påføre yderligere sanktioner til den krigsførende nation. I min optik er der muligheder nok: 1. USA og EU kan beslutte at udelukke alle russiske banker fra det internationale betalingssystem Swift for at isolere Rusland yderligere. 2. Vi kan sætte flere russere på EU's sanktionsliste og konfiskere deres ejendomme i Europa. 3. Et nyt EU-forbud mod import af russisk olie fra tankskibe er netop trådt i kraft. Næste skridt kan være at lukke for den sidste russiske olie, som kommer igennem rørledninger. 4. Vi kan lægge pres på USA for, at det tvinger virksomheder til at vælge mellem USA og Rusland for at sikre, at ingen er på begge markeder samtidig. 5. Vi kan ligeledes lægge pres på USA for at forbyde russernes brug af den amerikanske dollar. På den måde kan Ruslands energieksport besværliggøres. 6. Sidst, men ikke mindst, kan EU indføre lovgivning, der placerer Rusland på listen over nationer, der støtter terror. Sker det, kan vi eliminere mere handel med russerne og tvinge vestlige virksomheder ud af landet. [...] Derfor skal IOC hurtigst muligt bankes på plads og forstå, at den, ligesom resten af det internationale samfund, skal stå fast over for Rusland."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 27

Sikkerhedspolitik: Det er ikke de gode mod de onde i Ukraine
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Rune Toftegaard Selsing, cand.mag. i filosofi og cand. polit., som blandt andet skriver: "Hvorfor kæmper vi mod Rusland i Ukraine? Den dominerende fortælling er, at vi kæmper i vores egen interesse. Hvis ikke vi stopper Rusland i Ukraine, vil russerne blot fortsætte erobringstogtet i de baltiske lande. Derefter Polen. Senere Danmark. Der er ingen vej udenom. Kun hård modstand. For friheden. Det narrativ er selvindlysende primitivt, og det er også let at spore dets oprindelse. Vi har nemlig i forvejen en udbredt tendens til at analysere verden gennem Anden Verdenskrigs prisme, og i forholdet til Rusland giver den os en klar konklusion: Putin er Hitler. Derfor må vi stoppe ham. Koste hvad det vil. [...] Blot det at tale om risikoen for atomkrig er i dag kontroversielt. Folk er blevet anklaget for putinisme for mindre. I sig selv et vidnesbyrd om den ekstreme og selvvalgte enfoldighed, vi er gået til krigen med. Rusland er ondt, og den russiske befolkning bliver beskrevet som havende 'en dyb tørst efter barbari og tyranni'. Den slags er anti-intellektuel radikalisme. Endnu mere bekymrende er censuren af russiske medier og den delvise boykot af russisk kultur gennem eksempelvis aflysninger af teater og opera. [...] Der er mange årsager til, at Rusland har invaderet Ukraine. Ønsket om at bevare sin status som stormagt. National stolthed i et ellers dysfunktionelt samfund. Mereværdsfølelse over ukrainerne. Bekæmpelse af den vestlige verdensorden. Lumpne indenrigspolitiske overvejelser. Frygt for egen sikkerhed. Intet af det er ekspansionistisk ideologi. Intet sammenhængende tankesæt om at dominere verden. I modsætning i øvrigt til Hitler, der i ”Mein Kampf” havde skrevet om verden som en kamp mellem racer, der enten måtte erobre eller gå bort. Og i modsætning til USA, der har en udtalt ambition om at udbrede sine værdier om frihed, demokrati og menneskerettigheder til alle verdenshjørner. Den amerikansk-vestlige ideologi er naturligvis ikke ekspansionistisk i sin egen selvforståelse, fordi den er på det godes side. [...] Selv jeg - der ikke har nogen særlig interesse i spørgsmålet - kunne for fire år siden skrive i denne avis om USA's aggressive adfærd i Ukraine. De har kort sagt kæmpet med russerne om at overtage landet. [...] Mennesker bør vurderes på deres intentioner, men politiske beslutninger bør vurderes på deres konsekvenser. Den vestlig-amerikanske imperialisme var en moderne form for korstog med gode intentioner om at gøre resten af verden til et bedre sted. Resultatet har desværre alt for ofte været ødelæggelse og død. Det gælder også vores aggression over for Rusland. Den var måske velment, men resultatet blev krig."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Klima: Aflastning
I næste måned kommer EU-Kommissionen med forslag, som skal være med til at gøre EU klimaneutral i 2050. I et fælles brev har Danmark sammen med Nederlandene, Belgien og Luxembourg, opfordret EU-Kommissionen til at sætte et mål om stop for salg af nye fossile lastbiler. Det skriver Weekendavisen. "Lastbiler står i dag for en markant del af CO₂-udledningen i transportsektoren, og vi har brug for, at vognparken skiftes ud med nye grønne køretøjer. Når EU sætter fælles mål, forvrider vi ikke konkurrencen landene imellem, men vi lader markedet drive en grøn omstilling. I EU har vi opnået et fælles stop for salg af nye fossile personbiler i 2035, og nu går vi efter skarpe CO₂-krav til lastbiler," siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på ministeriets hjemmeside.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Økonomi: Derfor kæmper Europa den helt forkerte kamp mod Bidens USA
I en kommentar skriver chefredaktør for Jyllands-Posten, Steen Rosenbak, i dag blandt andet: "Danmark bliver en af de store tabere, hvis EU fortsætter med at sælge sin markedsøkonomiske sjæl i en industriel krig mod USA. [...] Udviklingen er accelereret, efter at USA under Biden-administrationen har ofret de fleste af sine tilbageværende markedsøkonomiske principper og bebudet statslig erhvervsstøtte for over 2.400 milliarder kroner til grønne initiativer og til virksomheder, som vender det globale arbejdsmarked ryggen og investerer i amerikanske job. [...] I et svar på den amerikanske hjælpepakke, åbnede EU-Kommissionen forleden for en ny statslig pengeindsprøjtning i den helt store skala fra medlemslandene. I den geopolitiske klemme er det da forståeligt, at de europæiske ledere på kanten af panik er i færd med også at sælge deres markedsøkonomiske sjæl til statskapitalen. Men det er en fatal fejl. For det kræver ikke den store spåmandseksamen at forudse, at vi dermed har skudt gang i et globalt statsstøtteræs mod bunden. De grønne industrier kommer til at leve på de til enhver tid siddende politiske lederes nåde. Støtteordningerne vil blive mere og mere kreative. Og en historisk handelskrig mellem Europa, USA og Kina rykker kun nærmere. Det er et virkelig dårligt udgangspunkt for Europa. Det er i strid med de grundlæggende principper for EU's største succes, det indre marked. [...] At EU-Kommissionen vil forsøge sig med en central EU-fond, som kan servicere alle lande i unionen, bliver i bedste fald ubetydeligt, når de nationalistiske kræfter får lov at slå sig løs i Euroland. For sagen er, at den stigende udpumpning af offentlige penge på principielt private markeder er økonomiens svar på at blande fersk- og saltvand. Jo, væsken flyder stadig, men den opfylder ikke rigtig sit formål, og den bliver lynhurtigt til gift for både fauna og flora. Selvfølgelig skal EU reagere på præsident Bidens aggressioner. Men når svaret ligner en mere bureaukratisk kopi af USA's strategi, kæmper europæerne den forkerte kamp på modstanderens præmisser."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Sikkerhedspolitik: Erdogan strammer skruen om svensk Nato-medlemskab til det yderste
I en analyse i Jyllands-Posten skriver sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen blandt andet: "Hvad der lignede en let og smertefri optagelse af Finland og Sverige i Nato efter Ruslands angreb på Ukraine, er ved at udvikle sig til et langstrakt sejpineri med ukendt slutning. Det er Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, som har trukket i håndbremsen over for Sverige. Men med den seneste melding fra en af de helt tunge drenge i USA's sikkerhedspolitiske debat truer fejden med at udvikle sig til en mere grundlæggende diskussion om fremtiden for Nato. Den tidligere nationale sikkerhedsrådgiver under præsident Trump, John Bolton, sagde forleden, at Tyrkiet efter hans mening bør smides ud af Nato. [...] Men Bolton henviser også til, at Tyrkiet i 2017 indkøbte det avancerede russiske luftforsvarssystem S-400 i stedet for et system produceret af et NATO-land. [...] Nato råder ganske vist ikke over en bestemmelse i sit traktatgrundlag, som åbner for at smide et medlem ud. Men det forhindrer ikke en voksende kritik i USA af Tyrkiet under Erdogan blandt både republikanere og demokrater. [...] I forvejen er forholdet mellem USA og Tyrkiet anspændt. Som følge af S-400-indkøbet hos Natos hovedmodstander, Rusland, smed allerede præsident Trump Tyrkiet ud af det storstilede program om det nye F35-jagerfly, som Tyrkiet oprindelig havde bestilt 100 styk af. [...] For Erdogan bliver det derfor hurtigt et spørgsmål om, hvornår han har drevet sin velkendte stil med at køre på tværs af de allierede i både Nato og EU for langt ud. Måske er det på den baggrund, man skal se hans udmelding i denne uge om, at Tyrkiet er tæt på at kunne give endeligt grønt lys for et finsk Nato-medlemskab. [...] En sidste mulighed for Sveriges Nato-forhåbninger er simpelthen, at Erdogan taber valget om fire måneder. For nok første gang i hans mange år ved magten kan det udfald kaldes realistisk. Mange øjne vil være rettet mod Tyrkiet den 14. maj."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12

Migration: Sverige har gjort sit
På et pressemøde mandag i denne uge i Stockholm trådte integrationsminister Maria Malmer Stenergard frem, hvor hun præsenterede "et paradigmeskift i migrationspolitikken". Det skriver Weekendavisen. "Hovedformålet er at informere om den svenske migrationspolitik - og i forlængelse heraf, at færre skal søge irregulært hertil," erklærede Maria Malmer Stenergard, som tilhører statsminister Ulf Kristerssons liberalkonservative parti Moderaterna. Hun påpegede samtidig, at to tredjedele af de flygtninge, som kommer til Europa, ikke opfylder kriterierne for asyl. "Mange af disse flygtninge tvinges til at rejse ud igen, og sådan vil det i endnu større udstrækning være under denne regering i Sverige," sagde hun og understregede flere gange, at Sverige har gjort sit, når det gælder modtagelse af flygtninge og indvandrere. Men nu kommer der betydelige stramninger, som blandt andet betyder, at Sverige fremover kun vil tage imod 900 kvoteflygtninge pr. år mod cirka 5.000 i de foregående år og samtidig skal de svenske regler strammes så meget, at de kun akkurat opfylder EU’s mindstekrav. Det ganske opsigtsvækkende udspil har stort set ikke har affødt nogen debat i Sverige og ingen af landets seks største dagblade har skrevet om det på deres lederplads, hvilket kunne tyde på, at der er klar konsensus om en stram udlændingelinje.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Institutionelle anliggender: Aldrig mere grænselukninger og Øresunds-chikane
Bertel Haarder, tidligere medlem af Folketinget og minister for Venstre, skriver i en kommentar i Berlinske blandt andet: "Øresundsområdet med fire millioner mennesker rummer utrolige muligheder for vækst i job og velfærd. Ifølge Dansk Erhverv pendler 16.500 hver dag over sundet, især svenskere, som bidrager med 8,8 milliarder kroner til det danske BNP. Høj ledighed på den svenske side og mangel på arbejdskraft på den danske rummer et kæmpe potentiale for begge lande. Men ak! Tallet er faldet de senere år. De vilkårlige grænselukninger under coronapandemien (der ifølge WHO i hovedsagen var virkningsløse) satte en skræk i borgerne. Og den svenske regerings rumlen med nye grænsekontroller skræmmer nu endnu flere fra at finde job i det andet land. [...] Det er fortsat utrolig bøvlet at åbne en bankkonto i det andet land. Også, hvis man bare vil skifte fra Nordea i det ene land til Nordea i det andet land. Man kan ikke bruge mobilepay i det andet land. Ligesom man ikke kan bruge sin recept på apoteker i det andet land. [...] Listen over grænsehindringer er lang og vidner om manglende politisk engagement. [...] Men den danske og svenske statsminister talte tilsyneladende ikke sammen, da Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA efter Brexit skulle flyttes til et EU-land. De skulle selvfølgelig have aftalt, at hvis det ene land ikke kom på shortlisten, så skulle det pege på det andet. Men svenskerne i Stockholm pegede på Milano frem for Øresundsområdet, hvor den mægtige medicinalindustri beskæftiger 65.000 ansatte, de fleste på dansk side. 35 procent af alle svenske patenter udtages i Øresundsregionen. Det må være det første krav: At de nordiske ministre tager telefonen og ringer til hinanden, sådan om transport- og samarbejdsministrene efter eget udsagn lærte at gøre under corona, selvom pendlerne ikke mærkede noget til det. [...] Samt at alle lovforslag oplyser om mulige grænsehindringer på samme måde som de nævner økonomiske og administrative konsekvenser og relationen til EU-lovgivningen). Det vil justitsministrene ikke, men det må de folkevalgte tvinge dem til. [...] Sæt topembedsmændene i gang med at realisere alle de 'grydeklare' konkrete forslag, der ligger i Stoltenberg-rapporten om fælles forsvar, Bjarnason-rapporten om cybersikkerhed, Havnen-rapporten om mobilitet og Enestam-rapporten om fælles beredskab. Nævnes skal også kulturministrenes rapport om gensidig adgang til tv, der skyldtes SKAM-skandalen, hvor danske og svenske teenagere pludselig blev udelukket fra at følge den norske ungdomsserie SKAM på grund af strid om ophavsret. Ingen af de fem forslag er mig bekendt gennemført, hvilket understreger min pointe."
Kilde: Berlingske, s. 20-21

Klima: Grønne EU-krav kan splitte branche og skabe ulige vilkår
I et debatindlæg i Børsen skriver Andreas de Gier, erhvervs ph.d.-studerende, Aalborg Universitet og Trine Lyng Madsen, strategi- og bæredygtighedschef, MT Højgaard Holding A/S, blandt andet: "Traditionelt set har de offentlige bygherrer gennem krav og deltagelse i forsøgs- og udviklingsprojekter ageret løftestang og forandringsagent for byggeriets udvikling. Men med EU-taksonomien kan de traditionelle markedsdynamikker blive vendt på hovedet. For at sikre en bæredygtig økonomisk vækst har EU lanceret et klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter kaldet EU-taksonomien. [...] EU-taksonomien er opbygget om seks miljøområder med branchespecifikke kriterier. Der skal vælges et miljømål, hvor der ydes et betydeligt bidrag, for eksempel “modvirkning af klimaændringer” som blandt andet indeholder krav om forbedring af energirammen med 10 procent i forhold til bygningsreglementet. I tilgift til kravene i den valgte bidragskategori er der ligeledes minimumskrav til de øvrige miljømål, samt visse sociale minimumsgarantier, der skal overholdes. [...] De offentlige og almene bygherrer, som ifølge Bygherreforeningen står for cirka 47 procent af byggeriets omsætning, har således ikke direkte incitamenter for at efterleve taksonomien. De er samtidig underlagt økonomiske rammer, som kan være en hæmsko for investering i bæredygtige tiltag. Hvis bygherren af økonomiske hensyn fravælger tiltag, der ellers kunne bidrage til at indfri EU-taksonomiens miljømål, vil hele projektet ikke kunne klassificeres som en bæredygtig investering - hverken af bygherren eller entreprenøren. Dette skaber en situation, hvor entreprenører enten skal være mere selektive i forhold til de projekter, de byder på, eller i højere grad stille krav til bygherrens ambitioner."
Kilde: Børsen, s. 47

Institutionelle anliggender: Støtte må ikke ende i kaos og protektionisme
I Børsen kan man læse en kronik af Joachim Sperling og Finn Lauritzen, henholdsvis direktør og seniorrådgiver i Axcelfuture. De skriver blandt andet: "Den amerikanske Inflation Reduction Act (IRA) har sat EU i alarmberedskab, for tænk hvis alle grønne investeringer ryger til USA, hvor pengene åbenbart flyder frit i modsætning til EU, der hænger noget i bremsen. Det er svært for EU, der groft sagt er delt i to fløje. Den ene fløj vil sætte rammer, men ikke åbne pengekassen på vid gab, for det må være op til de enkelte lande. På den anden fløj står dem, der mener, at EU skal bløde reglerne op, så man kan matche IRA, der alene på brintområdet løber op i næsten 100 milliarder kroner. [...] Vi skal løse klimakrisen, men på den korte bane skal EU være langt mere selvforsynende med energi. I dag producerer vi kun 42 procent af vores egen energi, blandt andet fordi vi naivt forestillede os, at vi kunne stole på leverancen af russisk gas. Kina er nu på 80 procent, og USA har gennem blandt andet fracking gjort sig helt selvforsynende. Derfor er EU sårbar på energiområdet de næste mange år. [...] Omvendt får vi aldrig opbygget en brintindustri uden statsstøtte, og derfor er der nødt til at være opbakning til virksomheder som f.eks. Topsøe, Stiesdal og Green Hydrogen Systems, som allerede har investeret milliardbeløb i at udvikle grøn brint. Det har EU selv peget på med sin RePower EU-plan, som er nøglen til at erstatte den russiske gas. [...] Hvad er så EU's rolle? EU skal støtte udviklingen af en europæisk brintinfrastruktur, så private udviklere ikke skal bøvle med den usikkerhed. EU-samarbejdet skal også sikre udviklingen af stærke, europæiske virksomheder inden for de vigtigste grønne områder, for energipolitik er også blevet til sikkerhedspolitik. Derfor bør EU ikke acceptere, at Kina og USA løber med alle de grønne teknologier. Men når EU ikke længere mener, at støtten skal i udbud, er det, at Danmark skal råbe vagt i gevær. [...] Den danske regering har en vigtig stemme i EU's klimapolitik, så nu handler det om at skabe rammerne for en støtte, der ikke strider mod at skabe bæredygtig vækst. Det er nødvendigt i en periode at øge de offentlige subsidier og udgifter til infrastruktur på energiområdet, men vi må ikke kaste systemet med konkurrence og frihandel under bussen, som Danmark har nydt godt af i mange år."
Kilde: Børsen, s. 46-47

Klima: Ekspert advarer i debat om modeindustrien: "Sker der ikke noget i branchen, ender vi med tekstilbjerge"
Verdensmålsugen er i fuld gang, og på dagens program skal folk fra tekstil- og modebranchen og politikere diskutere, hvordan man skaber en mere klimavenlig modebranche, skriver Altinget torsdag. Lars Fogh Mortensen, ekspert i tekstiler og cirkulær økonomi ved Det Europæiske Miljøagentur, mener, at selvom tekstilbranchen er den fjerdestørste klimasynder globalt, er den gået under radaren. Else Skjold, lektor i design og bæredygtighed ved Det Kongelige Akademi, mener, at årtiers manglende regulering af branchen betyder, at vi ved meget lidt om, hvor lang tid vi bruger vores tøj og hun fortæller samtidig, en del af den tilgængelige viden på tekstilområdet stammer helt tilbage fra 1970’erne. “Det er ikke bare mangelfuldt, men peger direkte den forkerte vej,” siger Else Skjold. Fra Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, lyder det, at der er hjælp på vej fra EU til virksomheder, der gerne vil vide mere om forbrugernes adfærd. “Produktpasset skal både give informationer om produktets kvalitet, men også om, hvordan jeg anvender min jakke, der er 15 år gammel,” siger Pernille Weiss og fortsætter: "Det går ikke, at vores viden simpelthen er for gammel. Så vi skal sikre, at den viden vi bruger som beslutningsgrundlag på tekstilområdet er valid og troværdig.”
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Dansk Design Center: Erhvervslivets grønne omstilling kræver nye designkompetencer
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Christian Bason og Camilla Haustrup Hermansen, hhv. administrerende direktør og formand, Dansk Design Center. De skriver blandt andet: "Danmark skal ikke bare være et grønt foregangsland; vi skal også vise verden, at man samtidig kan være både økonomisk og social bæredygtig. Det er et af nøglebudskaberne i det nye regeringsgrundlag, der også kalder på øget samarbejde med dansk erhvervsliv omkring de ambitiøse klimamål. Design er en forudsætning for, at vi kommer i mål med den grønne omstilling og samtidig skaber øget konkurrenceevne, vækst og udvikling i det danske erhvervsliv - til gavn for den økonomiske bundlinje, os som mennesker og kloden. [...] Om lidt skal dansk design, arkitektur og kunst eksempelvis være med til at understøtte den grønne omstilling i otte europæiske storbyer. Det sker som led i det visionære "New European Bauhaus"-initiativ fra EU Kommissionen, hvor Danmark blev udvalgt til at skabe nye løsninger i krydsfeltet mellem ny viden og kreative kompetencer på tværs af Europa. Buddet, som BLOX-partnerne (Dansk Design Center, Dansk Arkitektur Center, Creative Denmark og BLOXHUB) og Dansk Industri står i spidsen for, blev støttet af hele syv ministerier og er et lysende eksempel, hvordan vi kan løfte den brede værdi af vores kreative brancher og fag til at skabe en uimodståelig, bæredygtig fremtid for alle. [...] Der skal investeres i design som strategi, håndværk og metode, og vi skal sikre de rette forudsætninger for, at vores erhvervsliv, Danmark som samfund og hele verden kan få gavn af dansk designs forandringskraft."
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: S i EU: Globaliseringen, som vi kender den, er død. Den globale værdipolitik er tilbage
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Niels Fuglsang, MEP (S), som blandt andet skriver: "Ifølge Løkke har globaliseringen forandret sig, og vi må derfor tage bestik af en ny situation, hvor geopolitiske forhold spiller en større rolle end tidligere. Det har han helt ret i, og derfor bør Danmark gå konstruktivt ind i forhandlingerne om, hvordan EU skal forholde sig til den nye situation. [...] Jeg synes, at meget af det, vi foretager os i Bruxelles disse dage, handler om at rette op på fortidens fejl. Vi kan kalde den nye virkelighed: Globalisering 2.0. Jeg mener især, det handler om tre fronter, hvor politik er tilbage i førertrøjen. For det første, er vi ved at udvikle en industripolitik, som fremmer vores politiske interesse i en grøn økonomi, der ikke bliver udkonkurreret af andre magter, som USA og Kina, der subsidierer deres virksomheder. Industripolitikken kommer til udtryk i den nyligt vedtagne klimatold på industrivarer fra lande, der ikke sætter en pris på CO2, sådan som EU gør. Og den kommer til udtryk i EU-Kommissionens forslag om statsstøtte til visse strategiske sektorer som modvægt til USA's Inflation Reduction Act. Danmarks rolle må være at sikre, at dette modsvar ikke overdrives og tager form af protektionisme. [...] For det andet, er vi ved at udvikle en energi- og forsyningspolitik, som skal gøre os uafhængige af despotstater. Det gør vi, når vi hæver lovkravene til udrulningen af vedvarende energi og energieffektivitet. Sidstnævnte lov om energieffektivitet er jeg selv Europa-Parlamentets chefforhandler på, og vi forventer at nå til enighed om en ny lov i marts. [...] For det tredje, sætter vi i højere grad værdier før kortsigtede økonomiske interesser i vores handelspolitik. Det er åbenlyst i forhold til Rusland, hvor vores økonomi lider store tab af de sanktioner, vi har indført af geopolitiske og moralske årsager. [...] Ja, business handler om business - også i Europa - men også om at sikre vores autonomi, og om at fremme vores værdier. Dét er ledetråden, som jeg arbejder efter, i den genforhandling af globaliseringen, som er i fuld gang."
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Danmark får ballade med EU over udstationering, luftkvalitet, bekæmpelse af terror på nettet og forbrugerbeskyttelse
EU-Kommissionen er EU-traktaternes vogter og i den månedlige liste over nye sager, hvor de 27 medlemslande er i karambolage med EU-retten, løfter EU-Kommissionen pegefingeren fire gange i Danmarks retning. Det skriver Altinget torsdag. Det drejer sig om luftkvalitet, udstationering, bekæmpelse af terror på nettet og forbrugerbeskyttelse. EU-Kommissionen påpeger blandt andet, at Danmark har fået et sæt skrappe udslipsmål på en række stoffer, herunder særligt ammoniak, men målene er endnu ikke opnået. Det ønsker EU-Kommissionen nu at få en forklaring på fra Danmark og er forklaringen ikke god nok, kan sagen ende for EU-Domstolen.
Kilde: Altinget, torsdag