EU i dagens aviser fredag den 3. maj 2024

Tophistorier

Europaparlamentsvalget burde være demokratiets højdepunkt

Flere af dagens aviser skriver om det kommende europaparlamentsvalget i Juni.

I dagens Information kan man læse et interview med den politiske sociolog Julia Reuschenbach, hvor hun diskuterer den ringe vægt, der tillægges europaparlamentsvalget, trods dets stigende betydning. Reuschenbach, som er tilknyttet flere tyske medier, påpeger, at "EP-valget får mindre opmærksomhed og bliver taget mindre alvorligt end nationale valg", hvilket hun finder problematisk i lyset af EU's voksende indflydelse på national politik. Hun tilføjer, at "for mange føles det uhåndgribeligt i forhold til, hvad der bliver besluttet". Sammen med Korbinian Frenzel, redaktør og journalist ved Deutschlandfunk, argumenterer hun for, at medierne spiller en afgørende rolle i, hvordan europaparlamentsvalget fremstilles, da de ofte behandler EU-stof som udlandsdækning og ikke som noget, der er direkte forbundet med det nationale. Dette bevirker, at europæiske vælgere ikke får det fornødne grundlag for at træffe beslutninger på et informeret europæisk grundlag. Valgdeltagelsen har historisk set været faldende, med en laveste notering på 42,6 procent i 2014. Reuschenbach og Frenzel understreger, at selvom der var en overraskende stigning i valgdeltagelsen i 2019 til 50,5 procent, føler mange stadig, at deres stemme ikke har vægt. Denne følelse af magtesløshed skal ifølge sociologen adresseres gennem mere målrettede og bedre finansierede valgkampagner på europæisk niveau. Desuden belyser Reuschenbach den demokratiske udfordring ved Europaparlamentets struktur, hvor krav om kompromiser mellem mange forskellige politiske grupper kan føre til, at vælgernes stemmer drukner. "Et utroligt antal forskellige spillere skal komme overens med hinanden inden for de her meget komplicerede politiske grupper," siger hun. Det kommende europaparlamentsvalg byder også på risikoen for en styrkelse af anti-EU kræfter, hvilket kunne underminere den europæiske union, mener Frenzel. Han advarer om, at en styrkelse af højrepopulistiske partier kan have alvorlige konsekvenser for politikker om migration, finanser, støtte til Ukraine og klimapolitik.

Dagens Politiken bringer et portræt af den 24-årige dansk-tysker Maylis Rossberg, som gjorde sig bemærket ved en stor EU-debat i Maastricht, hvor hun med sit lilla jakkesæt og unge alder skilte sig ud blandt spidskandidaterne. Under debatten udtrykte Rossberg, der kommer fra det danske mindretal i Tyskland, sin frustration over visse holdninger til EU, især fra Dansk Folkepartis Anders Vistisen. "Jeg blev faktisk lidt ked af det. Jeg kommer jo fra det danske mindretal. Danmark er mit hjerteland, jeg bor i Tyskland, men jeg ved selvfølgelig også rigtig meget om Danmark," siger Rossberg. Hun udfordrede flere gange Vistisen, især i forhold til synet på EU's rolle i klimakampen. "Selvfølgelig er Danmark et rigtig godt land og et velfungerende samfund, men jeg synes også, at det var min opgave at vise et andet billede af Danmark. Et åbent Danmark, et Danmark, som vil Europa, for det gjorde han i hvert fald ikke. Så derfor er jeg glad for, at jeg kunne være den lidt mere progressive danske stemme i den her debat," siger hun. Rossberg repræsenterer European Free Alliance, en samling af regionale og mindretalspartier, og er selv aktiv i Sydslesvigsk Vælgerforening SSW. Til trods for ikke at sidde i EU-Parlamentet, ser hun en vigtig rolle i at engagere unge i europæisk politik, især fordi tyskerne kan stemme fra 16 års alderen i EU-valget. "Jeg vil gerne vise, at Europa er noget, som en 24-årig fra det dansk-tyske grænseland kan lave. Det virker tit rigtig langt væk, i Bruxelles og i Strasbourg, og hvad laver de egentlig der? Jeg tror, jeg kan tale på en lidt anden måde, så de unge også bliver interesseret i Europa og faktisk ser, hvor meget det betyder for vores dagligdag," siger Rossberg. Hun opfordrer til et Europa, som unge vil være stolte af at tilhøre, hvilket hun fremhævede i sin afslutningsreplik ved debatten. "I skal huske, at I ikke bare bliver valgt til at lave regler og direktiver, I får magten til at bestemme vores generations fremtid. Om vi skal beskytte vores demokrati eller vandre ind i kaos, og om vi skal lade grænser skille os. Vælg et Europa, som unge vil være stolte af at tilhøre", sagde hun.

I Kristeligt Dagblad kan man læse om Anders Vistisen (DF), spidskandidat ved valget til Europa-Parlamentet, og hans deltagelse i EU-debatten i Maastricht. Under debatten med kommissionsformand Ursula von der Leyen udtalte Vistisen, at han ville afskedige 10.000 bureaukrater, hvis han fik magten efter valget, og han lagde trumf på ved at love at starte med von der Leyen selv. Dette førte til en del omtale, selvom udtalelsen blev mødt med buhråb i salen. Samme dag modtog Vistisen dog uventet opbakning fra Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv i Berlingske. Mikkelsen påpegede problemer med det europæiske bureaukrati og dets negative indflydelse på virksomheders konkurrenceevne i Europa sammenlignet med USA og Kina. "Det er blevet sværere og dyrere at drive virksomhed i Europa, derfor søger mange mod USA, Kina og andre lande. Europa sakker bagud, og en af årsagerne er et vildtvoksende bureaukrati, som EU påfører virksomhederne," sagde Mikkelsen. Han fremhævede, at ændring af dette bør være en hovedprioritet efter valget, og pegede på GDPR og det kommende CSRD-direktiv som eksempler på administrative byrder.

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "I denne uge svirrede rygterne om EU-topposter på ny. Var Spaniens premierminister, Pedro Sanchez, ved at overhale Portugals Antonio Costa og Mette Frederiksen indenom som ny mulig formand for Det Europæiske Råd? [...] Selvom det naturligvis er afgørende, hvem der bliver formand for rådet, er det her og nu værd at bruge krudtet på et helt andet kort i kabalen, nemlig EU-Kommissionen. Trods dårlige sager om bl.a. forsvundne sms'er i forbindelse med vaccineindkøb er det fortsat mest sandsynligt, at den konservative Ursula von der Leyen får en ny periode som kommissionsformand. [...] I henhold til EU-traktaterne skal kommissionsformanden både opnå opbakning blandt stats- og regeringscheferne og i Europa-Parlamentet. Von der Leyen vil her næppe få problemer med Mette Frederiksen, Olaf Scholz osv., men i Europa-Parlamentet er det langt mere speget. Sidste gang lykkedes det kun lige akkurat for tyskeren at opnå de nødvendige stemmer. Når man ser på målingerne og højrefløjens fremgang til det kommende valg, må hun indstille sig på endnu en neglebider. Det er årsagen til, at hun i mandagens debat med de øvrige spidskandidater for første gang åbnede for, at hun kan være villig til at samarbejde med dele af Europas højrefløj. [...] Hvis von der Leyens konservative EPP-gruppe vil indlede et mere formelt samarbejde med ECR, vil det være intet mindre end et nybrud i europæisk politik. Hidtil har de store grupper i Europa-Parlamentet, EPP, socialdemokraterne, De Liberale og De Grønne været enige om, at der skal være en brandmur mellem dem og den samlede højrefløj. [...] Lige så klart er det, at hun kan aftvinge klare svar fra højrefløjen: Er I 100 pct. på Ukraines side i krigen? Her er von der Leyen nemlig klar i mælet. Hun vil kun samarbejde med politikere, der helt entydigt bakker op om Ukraine og Nato. Set i det lys kan meldingen måske være med til at gøre noget ved den udfordring, der altid hænger over et valg til Europa-Parlamentet, nemlig stemmeprocenten. Med det seneste valg i 2019 som undtagelsen har det altid været sådan, at jo mere magt parlamentet har fået, jo færre har bevæget sig ned til stemmeurnerne."
Information, s. 10-11; Politiken, s. 11; Jyllands-Posten, s. 26; Kristeligt Dagblad, s. 9 (03.05.2024)

Prioriterede historier

En stenrig skyggehersker spiller sit eget fordækte spil
Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver i dag om protesterne i Georgien mod en russiskinspireret lov, der vil gøre det lovpligtigt for alle medier og organisationer, der modtager over 20 procent af deres finansiering fra udlandet, at registrere sig og rapportere direkte til myndighederne om deres aktiviteter.Jyllands-Posten skriver i dag om oligarken Bidzina Ivanisjvili, som er kendt som Georgiens reelle hersker. Han spiller en afgørende rolle for landets orientering mellem Rusland og Vesten. På trods af at have trukket sig fra politikken efter et år som premierminister, er Ivanisjvili stadig en central figur i georgisk politik og opfattes som nøglefiguren i landets anstrengte forhold til EU. "Jeg troede, min opgave var fuldført. Men det var ikke nok," sagde han for nylig ved et offentligt arrangement i Tbilisi, hvor han forsvarede regeringens politik og kritiserede de ngo'er, som regeringen ønsker at sætte under opsyn. Ivanisjvilis indflydelse forventes at have betydning for, hvordan Georgien navigerer i sit forhold til EU, som landet modtog kandidatstatus fra i december. Men der er stor skepsis omkring regeringens vilje til at følge de reformer, EU kræver, især dem der retter sig mod oligarker. Kritikere mener, at regeringen enten forhaler processen af frygt for russisk aggression eller for at beskytte Ivanisjvili selv. På scenen i Tbilisi lovede han dog at "personligt fortsætte kampen for fuldgyldigt at genoprette vores nations suverænitet". Ivanisjvili anklagede et "globalt krigsparti" for at have tvunget Georgien i krig med Rusland i 2008 og beskyldte udenlandske ngo'er og den georgiske opposition for at arbejde sammen med dette krigsparti. Hans russiske forbindelser og den formue, han opbyggede i Rusland under 1990'erne, samt hans tidligere rolle i gruppen af oligarker kendt som Semibankirschina, understreger hans komplekse og omstridte position i georgisk politik. På trods af at Ivanisjvili officielt har trukket sig tilbage fra det politiske liv flere gange, formodes han fortsat at have en hånd på rattet i Georgiens politiske scene, ikke mindst gennem sin indflydelse på nuværende og tidligere georgiske toppolitikere, som har haft tilknytning til hans virksomheder.

I Kristeligt Dagblad kan man læse mere om de protester, der foregår i Georgien, hvor folkelig modstand mod en ny lov, kritiseret for at bringe landet tættere på russisk indflydelse, har vakt international bekymring. "Vi bliver nødt til at kæmpe. Allesammen kæmpe. I går var der allerede 50.000 foran parlamentet. Jeg håber, at vi vil vinde denne kamp, for ellers vil Rusland få 100 procent indflydelse i Georgien," siger den 46-årige aktivist Davit Katsavara fra Georgiens hovedstad, Tbilisi. Loven kræver, at alle medier og organisationer med over 20 procent udenlandsk finansiering skal registrere sig og rapportere deres aktiviteter til myndighederne, hvilket har ført til omfattende demonstrationer og voldelige sammenstød med politiet. EU's udenrigschef, Josep Borell, har udtrykt bekymring over situationen og opfordret Georgiens myndigheder til at sikre retten til fredelig forsamling. "Georgien er et EU-kandidatland. Jeg opfordrer dets myndigheder til at sikre retten til fredelig forsamling. At bruge magt til at undertrykke er uacceptabelt," skriver han på X. Demonstranterne frygter, at loven vil styrke russisk indflydelse og skade landets chancer for EU-medlemskab. Davit Katsavara, der også leder en frivillig organisation, som patruljerer grænseområdet til den russiskkontrollerede georgiske udbryderrepublik Sydossetien, udtrykker dyb frustration over regeringens håndtering af situationen. "Hver dag kommer der flere og flere mennesker på gaden til demonstrationerne. Desværre vil regeringen godkende loven, og med denne beslutning kommer vi til at blive trukket i retning af Rusland," siger han. Også Georgiens præsident, Salome Zurabisjvili, har kritiseret regeringens handlinger som en del af en russisk destabiliseringsstrategi.
Jyllands-Posten, s. 20; Kristeligt Dagblad, s. 6 (03.05.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Minister advarer: Vi er ved at skabe en ny afhængighed af Kina i den grønne omstilling
Politiken bringer i dag et interview med erhvervsminister Morten Bødskov (S), som udtrykker bekymring over Europas øgede afhængighed af Kina i forbindelse med adgangen til grønne brændsler, som er nødvendige for industriens grønne omstilling. "Vi er ved at blive bragt i en ny afhængighed af Kina inden for det værst tænkelige område, nemlig grønne brændsler. Vi ved, at adgangen til bæredygtige brændstoffer er kernen i den globale omstilling væk fra fossile brændstoffer," siger Morten Bødskov. Han understreger, at Europa må handle hurtigt for at undgå at sakke bagud i den globale grønne omstilling sammenlignet med lande som USA og Kina, der begge investerer massivt og har mere effektive godkendelsesprocedurer. Bødskov påpeger desuden, at de europæiske sagsbehandlingstider og godkendelsesprocedurer er for langsomme, hvilket hæmmer investeringer og udvikling af grønne teknologier. "I den tid, vi er i nu, er der ét ord, der tæller, og det er hastighed. Erhvervslivet har besluttet sig for at investere massivt i grøn omstilling, og de kan ikke vente på os. Hvis vi ikke får tempoet op i Europa, mister vi væksten. Vi risikerer at miste det forspring, vi har på innovationen og udviklingen af grønne løsninger," siger han. For at illustrere problemet fremhæver Bødskov forskellen på godkendelsesprocesserne i USA og EU, hvor en ansøgning om tilskud til grønne projekter kan kræve op til 260 sider i EU, sammenlignet med 30 sider i USA. "Og det er klart, at hvis du er en globalt ledende virksomhed inden for dit område, og du kan se, at der er muligheder for at få tilskud til at etablere en virksomhed, men vejen derhen i Europa er som en udvidet militær forhindringsbane, mens det er en total sliske i USA og i Kina, så vælger du det sidste," siger han. EU-Kommissionen har i en udtalelse ikke ønsket at kommentere på de langsommelige sagsbehandlingstider eller risikoen for afhængighed af Kina, men understreger støtten til nationale projekter, der fremmer produktionen af grønne brændstoffer.
Politiken, s. 1, 3 (03.05.2024)

Finansielle anliggender

USAs høje rente har konsekvenser i alle kroge af verden
Berlingske og Børsen skriver i dag om de finansielle anliggender i verden samt EU. I Berlingske kan man læse en analyse skrevet af Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør. Han skriver blandt andet: "Glem alt om en rentenedsættelse i juni. Og glem alt om de forudsigelser, som centralbanken lavede så sent som for syv uger siden om, at renten vil blive sat ned tre gange i år. Federal Reserve har de seneste dage gjort det klart, at man ville signalere mere tålmodighed på dette møde. Det blev tydeligt i formuleringen om, at 'der har ikke været yderligere fremskridt i bevægelsen ned mod målet om en inflation på to procent de seneste måneder'. Det skabte en lidt sur stemning på de finansielle markeder forud for mødet og dermed lidt af et lettelsens suk bagefter. [...] Federal Reserve har saboteret sin egen rentepolitik. Powell plaskede lidt rundt i sit svar, men kunne jo ikke svare andet, end at 'det er for tidligt at drage konklusioner'. Men udviklingen siden november er også en understregning af, at signalerne fra centralbankerne ofte er vigtigere end den førte politik. Det er også derfor, at flere medlemmer af Den Europæiske Centralbank (ECB) advarer mod at sætte renten ned to møder i træk, fordi det kan give forhåbninger i markedet om, at der kommer mere omfattende rentenedsættelser end det, som ECB egentlig har tænkt sig."

I Børsen kan man læse en økonomisk kommentar af Mikael Olai Milhøj, chefstrateg og partner i Sterna Capital Partners, som blandt andet skriver: " Den amerikanske centralbank måtte i denne uge anerkende, at det er for tidligt at lempe pengepolitikken, når økonomien er stærk, og inflationspresset er for højt. Det er et stilskift, for man holdt længe fast i, at det ville give mening med to-tre rentenedsættelser i løbet af året. Den amerikanske centralbank har fortsat en bias mod at lempe pengepolitikken, men jeg har svært ved at se det ske i år, givet den økonomiske udvikling. I Europa har Den Europæiske Centralbank gjort det klart, at man har intentioner om at nedsætte den pengepolitiske rente med 0,25 procentpoint på mødet i næste måned. [...] Udviklingen i Europa har de seneste år mindet om den i USA, men med en forsinkelse på omtrent seks måneder. Hvad de økonomiske nøgletal viser bliver vigtigere for renteudviklingen, end hvad ECB siger her og nu. Ligesom det var tilfældet med den amerikanske centralbank. Frygten for global stagflation, dvs. kombinationen af en vækstopbremsning og for høj inflation, er steget. For nuværende har jeg tiltro til, at den stærke økonomi kan fortsætte trods højere renter og høj inflation. Jeg ser ikke mange tegn i nøgletallene på en kraftig vækstopbremsning."
Berlingske, s. 10-11; Børsen, s. 30 (03.05.2024)

Grundlæggende rettigheder

Pressefrihed udfordres i EU
I en kommentar i Politiken skriver Jacob Mollerup, tidligere chefredaktør på Information, blandt andet: "Statsministerens kritiske pip mod medierne blegner som ligegyldigheder i forhold til de bastante overgreb, som nu rammer medier i flere EU-lande. [...] Meget kan man sige om statsministeren, men trods næsten fem år ved roret har hun slet, slet ikke fået styr på medierne. Det er der immervæk andre europæiske ledere, der har været meget bedre til. Ungarns Viktor Orbån er inden for EU i særklasse. Under hans styre er der med brug af en bred vifte af trusler, incitamenter og magtmisbrug blevet sikret et ungarsk mediesystem, der er blevet et redskab for Orbån og hans parti Fidesz. Flere nabolande har været på vej i samme retning. [...] Men det rækker videre i EU. Se blot Italiens regeringsleder, Giorgia Meloni. Efter mindre end to år på posten har hun indsat loyale folk i ledelsen af den vigtige statslige tv-station RAI og i andre statslige kulturinstitutioner. [... ] Uanset Scurati-affæren lader regeringen til at have tilrettelagt en for dem gunstig afvikling af valgkampen op til valget til Europa-Parlamentet. Også debatten på sociale medier synes at gavne højrefløjen i denne fase. Medievagthunden Liberties i Berlin har lige udgivet en kritisk og bekymrende rapport om øget politisk styring af medier rundt om i EU-landene."
Politiken, s. 3 (03.05.2024)

Handel

Mærsk-topchef advarer virksomheder om ulmende handelskrig
I Børsen kan man i dag læse, at en stigning i eksporten af billige kinesiske varer til EU og USA har fornyet frygten for en eskalering af handelskrigen. Vincent Clerc, topchef i A.P. Møller-Mærsk, udtrykker bekymring på vegne af sine europæiske kunder, der har øget deres produktion i Kina. "Det er noget, som jeg tror, at folk virkelig skal holde øje med," siger han. En tilbagegang i den kinesiske økonomi har gjort det muligt for europæiske firmaer at modtage betydelige rabatter på produktionen, hvilket har ført til en oversvømmelse af det europæiske marked med billige varer. Kinas præsident, Xi Jinping, har påbegyndt en rundrejse i EU. Det er hans første statsbesøg i Europa siden 2019. Det sker i en tid, hvor EU har indledt undersøgelser af den skævvredne og statsstøttede konkurrence fra Kina. "Det skaber en anden risiko, når nu den kinesiske præsident er på besøg i Europa, og man har set lidt spændinger omkring handlen mellem Kina og Europa. Det viser, hvor sårbare nogle af vores europæiske kunder er, hvis tingene spidser til mellem Kina og Europa," siger Vincent Clerc. På den anden side af Atlanten har Donald Trump truet med at indføre en tarif på 60 procent på kinesiske varer, hvis han bliver genvalgt som præsident for USA. Kjeld Erik Brødsgaard, professor ved CBS med speciale i Kina, bemærker, at forholdet mellem USA og Kina allerede er forværret under Biden-administrationen. "Vi står i en kritisk situation, hvor det kan gå begge veje, men det hælder mest til en forværring af forholdet. Det er klart, at hvis Trump bliver præsident i USA, så vil det virkelig tænde op under handelskrigen," siger han.
Børsen, s. 12-13 (03.05.2024)

Institutionelle anliggender

Vestager giver sit bud på, hvad hovedudfordringen for næste mandat i EU bliver
Altinget torsdag skriver at EU-kommissær Margrethe Vestager påpeger, at bureaukratiet inden for EU tjener et formål. Hun kritiserer samtidig lovgivningen omkring landbrugsstøtten og forudser udfordringer for den kommende periode i EU. Vestager betoner, at bureaukrati beskytter mod industrielle overgreb og understøtter biodiversiteten ved at give høringsret og mulighed for retslig prøvelse. "Hvis man så bare siger i forenklingens tegn, at det skal være slut med det, så tror jeg ikke, at vi får en god situation," siger hun. Samtidig udtrykker Lars Fruergaard Jørgensen, topchef hos Novo Nordisk, og andre erhvervsledere bekymring over det omfattende EU-bureaukrati, der belaster virksomhederne med nye regler. De advarer om, at EU risikerer at blive "et museum" hvis ikke bureaukratiet forenkles. På landbrugsfronten mener Vestager, at der er brug for forenkling af reglerne, især når Ukraine bliver en del af unionen. Hun påpeger, at det ukrainske landbrug er effektivt og konkurrencedygtigt uden tilskud, i modsætning til det europæiske, som er afhængigt af disse. "Man bliver nødt til at finde ud af, hvordan de to ting skal forenes," siger Vestager. Hun kritiserer også den manglende gennemsigtighed i anvendelsen af EU's landbrugsstøtte, som udgør cirka en tredjedel af EU's budget. "Et forsigtigt bud er, at der er mellem tre og fem mennesker i hvert land, der kender detaljerne i vores landbrugsstøttelovgivning. Det er jo ikke tilfredsstillende," siger hun. Vestager håber, at den kommende periode i EU vil koncentrere sig om at implementere og håndhæve den eksisterende lovgivning, hvilket hun beskriver som væsentligt sværere end at vedtage den. Dette gælder især for den grønne og den digitale omstilling.
Altinget, torsdag (03.05.2024)

Interne anliggender

Meloni beskyldes for at kontrollere Italiens svar på DR
I Politiken kan man i dag læse om Italiens ministerpræsident, Giorgia Meloni, der stiller op som spidskandidat for sit regeringsparti, det højrepopulistiske Italiens Brødre, til det forestående europaparlamentsvalg. Meloni har udtrykt et ønske om at udbrede den italienske model til Europa. "Det er en svær, men ikke umulig opgave. Det ville være en revolution. Vi ønsker at bringe den italienske model til Europa," siger hun. Hendes parti fører meningsmålingerne i Italien med 27 procent foran det socialdemokratiske parti PD, som står til 20 procent. Samtidig er Meloni involveret i en større skandale omkring kontrol af den italienske statsradiofon RAI, hvilket har udløst kritik både nationalt og fra europæiske kolleger. RAI's journalister har protesteret, og enkelte har forladt kanalen, som anklages for at være blevet regeringens megafon. "Regeringen kontrollerer RAI på en stadig mere kvælende facon," kommenterer Vittorio Di Trapani, formand for de italienske journalisters fagforening FNSI. Situationen har fået europæiske politikere til at reagere. "Meloni ønsker at gøre italienske medier til ubegrænsede propagandakanaler for regeringspartierne. En fri og uafhængig presse er en forudsætning for retfærdige og frie valg," siger Bas Eickhout fra De Europæiske Grønne. Desuden står Meloni til at overlade sin eventuelle plads i Europa-Parlamentet til næste kandidat på listen, hvis hun bliver valgt, idet hun agter at forblive Italiens ministerpræsident.
Politiken, s. 10 (03.05.2024)

Klima

Drop danske klimamål efter 2030
Line Andersen, økonom i tænketanken Cepos, skriver: "Klimaloven er styrende for den danske klimapolitik, og mest toneangivende er målsætningen om en 70 pct. reduktion af drivhusgasudledninger i 2030. [...] Et selvstændigt dansk klimamål giver imidlertid ikke god mening, fordi de danske udledninger allerede er omfattet af EU-regulering og -krav. Særlige danske mål gør klimapolitikken dyrere end nødvendigt. Samtidig har EU strammet sine mål betydeligt. Derfor risikerer vi at have svært ved at leve op til vores internationale forpligtelser i form af EU-krav, hvis vi skal jagte særlige danske mål som 70 pct.målet. Politikerne bør derfor droppe et særligt dansk klimamål efter 2030. [...] I 2023 vedtog EU Fit for 55, EU's plan for en grøn omstilling, og med pakken blev EU's klimapolitiske ambitionsniveau skruet op. En del af pakken er målsætningen om en 55 pct. udledningsreduktion i 2030 samt en ambition om klimaneutralitet i 2050. Der sættes også handling bag ambitionerne ved, at der bl.a. oprettes endnu et kvotesystem, som omfatter vejtransport og bygninger. [...] Selvom vi dropper de danske klimamål, vil de danske drivhusgasudledninger stadig reduceres. Et selvstændigt dansk klimamål oven i EU-målet vil blot gøre reduktionerne endnu dyrere - og være uden reel effekt. Politikerne bør derfor undlade at vedtage nye, ineffektive selvstændige klimamål, når der ifølge klimaloven i 2025 skal vedtage et nyt reduktionsmål for 2035."
Jyllands-Posten, s. 25 (03.05.2024)

Industrien kan knække kurven. Så kan landbruget også
Camilla Gregersen, Helene Hagel og Maria Klingsholm, alle tre talspersoner for Broen til fremtiden og henholdsvis forperson i DM, klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace og fagpolitisk ordfører i FOA, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten blandt andet: "Frem til juni skal den grønne trepart behandle Svarer-udvalgets rapport om en afgift på landbrugsproduktionen. Herefter skal regering og Folketing udmønte trepartens konklusioner i en afgift på klimagasudslip fra landbrug. I klimaalliancen Broen til Fremtiden er vi utålmodige. Der skal snart ske noget. [...] En afgift vil være et af de mest effektive midler til at sænke udslippet af kvælstof. Se bare på industriens fald i CO2-udledninger siden 2020, hvor det blev besluttet at indføre en afgift, samtidig med at EU's CO2-kvoter var kommet op i et prisleje, hvor de faktisk virker. For selvom afgiften først gælder næste år, har udsigten til en dansk CO2-afgift i samspil med EU's CO2kvoter øget virksomheders incitament til grønnere løsninger. [...] En yderligere fordel ved en sådan afgift på de mest klimabelastende fødevare som oksekød, smør og ost er, at den også lægges på de tilsvarende importerede varer. Det er derfor ikke konkurrenceforvridende og vil ikke kunne føre til, at animalsk produktion flyttes ud af landet. Men forbrugsafgiften kan heller ikke stå alene, bl.a. fordi danske fødevarer til eksport vil være undtaget fra denne. Alt i alt er det fornuftige valg, at afgiften består af både en afgift på produktion og på produkt i en socialt retfærdig opsætning. Ventetiden har været lang. Der må handles nu. Tid er CO2."
Jyllands-Posten, s. 25 (03.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Ingen grænser for Ukraine-hjælp
Weekendavisen skriver, at der i øjeblikket er en afdæmpet politisk stemning i Sverige, selvom landet for nylig har opnået NATO-medlemskab og står foran et EU-parlamentsvalg i juni. Imidlertid har Jimmie Åkesson, leder af det højrenationale parti Sverigedemokraterna, skabt kontrovers med sine udtalelser om Sveriges støtte til Ukraine i konflikten med Rusland. I et interview med Göteborgs-Posten sagde Åkesson: "Jo mere vi kan pumpe ind og tage kampen dér, desto mere tid kan vi købe. Men det er klart, at der findes en øvre grænse." Dette udsagn har vakt stærk modstand både fra oppositionen og den borgerlige regering, som Sverigedemokraterna støtter. Socialdemokraternas partileder, Magdalena Andersson, kritiserede Åkessons kommentarer og udtalte til Göteborgs-Posten: "Der er kun én, som er glad for dette budskab, og det er Vladimir Putin." Ligeledes tog den konservative statsminister Ulf Kristersson afstand fra Åkessons bemærkninger i en udtalelse til nyhedsbureauet TT, hvor han fremhævede, at det er uhensigtsmæssigt at sætte grænser for støtten til Ukraine, hverken i tid eller penge. "Havde man sagt, at grænsen er ét år mere, så havde man bekræftet det syn, som Rusland har. Nemlig at hvis de bare er udholdende, så vil demokratierne ikke være lige så udholdende," lød det fra ham.
Weekendavisen, s. 8 (03.05.2024)

Udenrigspolitik

Kampen om den vestlige opinion
Weekendavisen skriver i dag om den intensiverede informationskrig, som Rusland fører mod Vesten, og hvordan stadig flere europæere afsløres som agenter for Rusland eller Kina. De europæiske efterretningstjenester har de seneste uger anholdt en række personer, mistænkt for spionage og forsøg på at påvirke politik til fordel for Rusland og Kina. Blandt de anholdte er tyske statsborgere, anklaget for at sælge militærteknologi til Kina, samt en medarbejder for et tysk medlem af Europa-Parlamentet, der anklages for at arbejde for Kina. Belgiens premierminister, Alexander De Croo, har meddelt, at den belgiske statsanklager undersøger, om Moskva har betalt europaparlamentsmedlemmer for at sprede prorussisk propaganda. "Moskvas målsætning er tydelig. Det er at få valgt flere prorussiske kandidater ind i Europa-Parlamentet," sagde De Croo på en pressekonference. Jakub Kalensky, vicedirektør for The European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats, forklarer at afsløringerne sandsynligvis kun er toppen af isbjerget. "Vi i Hybrid-CoE ligger inde med en database, der rummer 16.000 dokumenterede tilfælde af disinformation indsamlet over ni år. Men de operationer, det er lykkedes at afsløre, er de fejlslagne. Vi ved intet om de operationer, der er lykkedes. Og jeg er overbevist om, at der er meget mere derude," siger han. Rusland og Kina anvender forskellige metoder til at påvirke europæisk politik, hvor Rusland benytter grovere propagandametoder, mens Kina anvender mere subtile økonomiske presmidler. Søren Liborius fra EUs udenrigstjeneste forklarer, at Rusland aktivt forsøger at destabilisere den politiske orden i Vesten. "Chefredaktøren for RT, den russiske propagandatjeneste i udlandet, Margarita Simonjan, udtalte klart allerede i 2012, at RTs opgave er - og jeg citerer - 'at føre informationskrig mod hele den vestlige verden. RTs mål er at erobre og opdyrke målgrupper i Vesten, der kan bruges i en kritisk situation'," siger han.
Weekendavisen, s. 8 (03.05.2024)

Scholz er blevet Putins sidste håb mod det store vestlige pengekup
I Politiken kan man i dag læse, at der er opstået debat i EU om beslaglæggelse af russiske værdier for at finansiere Ukraines forsvar og genopbygning efter Ruslands invasion. Amerikanerne har allerede vedtaget en lov, der tillader præsidenten at beslaglægge omkring 35 milliarder kroner i russiske værdier, mens EU stadig tøver med at gøre brug af de næsten 1.500 milliarder kroner, russerne har indsat i EU. Denne tøven skyldes bekymringer om konsekvenserne for den internationale retsorden, hvor europæiske skeptikere frygter, at lande som Kina og Saudi-Arabien vil trække deres indeståender ud af Vesten. "Det kan få følger for den internationale retsorden og praksis," siger kilder i EU. Et særligt følsomt aspekt er den tyske holdning, som ifølge The Wall Street Journal, frygter, at beslaglæggelsen kan skabe præcedens, der understøtter krav om erstatning for Tysklands historiske krigsforbrydelser. "En beslaglæggelse, der skal være med til at sikre ukrainerne erstatning for russernes krigsskader, kan være med til at understøtte blandt andet polske og græske krav om erstatning for de massedrab og ødelæggelser, tyskerne begik under deres angreb på nabolandene 1939-45," siger tyske kilder. Europarådets parlamentariske forsamling har imidlertid vedtaget en resolution om konfiskation af russiske indeståender til fordel for Ukraine. "Den civilisationskløft, der skiller os og russerne, er enorm. Derfor må vi straks handle. Tiden er inde til hurtige handlinger og beslutninger, til ansvarlig ledelse. Tiden er inde til at vælge en resolut, forenet modstand mod russisk terror," siger formand Ruslan Stefantjuk fra Verkhovna Rada, Ukraines parlament. Ruslands ekspræsident Dmitri Medvedev advarer om russisk gengældelse mod vestlige konfiskationer. "Men de har erklæret en hybridkrig mod os, inklusive en juridisk og retlig krig. Det har ført til en lov om ulovlig beslaglæggelse af russiske værdier, som strider helt og aldeles mod international lovgivning. Det kræver et modsvar," siger han.
Politiken, s. 3 (03.05.2024)