EU i dagens aviser fredag den 3. marts 2023

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Danmark er med i front med støtte til Ukraine
Både militært med våben og civilt med akut nødhjælp, finansiel støtte og hjælp til at opspore og dokumentere krigsforbrydelser ligger Danmark langt fremme i støtten til Ukraine. Eksperter forventer dog, at støtten fremover vil blive af mere økonomisk karakter. Det skriver Information i dagens avis. Indtil videre har Danmark støttet med ca. 4,9 mia. kr. i militær støtte og 1,4 mia. kr. i civil støtte viser en oversigt fra Udenrigsministeriet. Hvor EU generelt har været tøvende omkring støtte til Ukraine, har USA været førende, både med militær og civil støtte. "Amerikanerne anslår takten i støtten til Ukraine. Europæernes tøven i krigens første år er bemærkelsesværdig, særligt fordi økonomiske ressourcer hurtigt kan mobiliseres," siger professor Christoph Trebesch, der er leder af holdet fra det tyske institut Kiel Institute for the World Economy (IFW), der løbende indsamler og offentliggør data om støtte til Ukraine. Statsminister Mette Frederiksen (S) har ved flere lejligheder udtalt, at Danmark vil fastholde og øge støtten til Ukraine, blandt andet da hun deltog på et pressemøde i februar sammen med Polens premierminister, Mateusz Morawiecki: "Det er ideen om Europa, vores værdier, vores frihed, vores demokrati, og det er hele ideen om et regelbaseret internationalt verdenssamfund, der er på bordet i de her kritiske uger og måneder." Peter Viggo Jakobsen, der er professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet, antager, at krigen kommer til at strække sig over mange år og koste mange penge. "Der går i hvert fald ti år, også med en efterfølgende genopbygning af Ukraine," vurderer han. Han forventer, at USA vil trække den amerikanske støtte til Ukraine, når den umiddelbare, militære trussel har lagt sig. "Det bliver ubeskriveligt dyrt at genopbygge Ukraine, og det kommer EU til at betale. Det vil USA ikke deltage i," udtaler han. EU-Kommissionen har netop foreslået en forlængelse af suspensionen af importafgifter, kontingenter og handelsbeskyttelsesforanstaltninger. Hensigten med disse foranstaltninger er at hjælpe ukrainske producenter og eksportører med at afsætte deres varer i EU-området. Kommissionsformand Ursula von der Leyen sagde i den forbindelse, at suspensionen er et signal fra EU om, at EU fortsat vil yde politisk og økonomisk støtte til Ukraine: "Ruslands uprovokerede og uberettigede aggression påvirker i alvorlig grad den ukrainske økonomi."

Krigen i Ukraine har med tydelighed vist os, at EU har behov for et forsvar med samme våbentyper og en tættere koordineret militærindustri. Det skriver Weekendavisen i dagens avis. Det er tydeligt, at det skaber logistiske udfordringer, når der, ifølge EU-Kommissionen, findes over 180 forskellige større våbensystemer i EU, hvor USA til sammenligning har 30. Problemet er, at man ikke umiddelbart kan skrue op for produktionen, når behovet opstår pludseligt. Et hav af specialiserede underleverandører, der allerede kører på fuld kapacitet, kan ikke erstattes. Trods det positive i EUs fælleseuropæiske våbenkøbs- og udviklingsbudget (EDIRPA) fra i fjor, må man samtidig ærgre sig over budgettets ringe størrelse: 3,7 milliarder kroner om året - et beløb, der blot svarer til syv nye F35-jagerfly. Man undres over, at EU ikke kan præstere bedre, og at det indre markeds konkurrenceregler i forsvarsindustrien tilsidesættes på grund af hensynet til den nationale sikkerhed.

Jyllands-Posten skriver i dagens avis om den tyske kansler Olaf Scholzs besøg i Det Hvide Hus hos den amerikanske præsident Joe Biden. Karine Jean-Pierre, Joe Bidens pressesekretær, udtalte, at Scholz primært er på besøg for at diskutere krigen i Ukraine: "Kanslerens besøg er en mulighed for at bekræfte de dybe venskabsbånd mellem USA og vores Nato-allierede Tyskland," sagde hun forleden og understregede dermed, hvor vigtigt Joe Biden anser forholdet til den tyske økonomiske vækstmotor i Europa. Det er dog ingen hemmelighed, at USA ser med bekymring på Europas manglende evne til at levere det aftalte krigsmateriel, herunder Leopardkampvogne. Udover at diskutere krigen i Ukraine har Olaf Scholz meddelt, at han også ønsker at diskutere USAs nye inflationspakke. Europa er utilfreds med lovpakkens protektionistiske "Buy American"-logik, der ifølge EU suger grønne arbejdspladser ud af Europa. Den påstand har Joe Biden dog tidligere afvist.

En gruppe ved navn "Det Russiske Frivillige Korps", ledet af en kendt russisk hooligan, har taget ansvaret for et voldsomt angreb mod to russiske landsbyer i Brjansk-regionen tæt ved den ukrainske grænse. Det skriver Berlingske i dagens avis. "Det Russiske Frivillige Korps" blev oprettet i august og består af russiske højrenationalister, der kæmper på ukrainsk side. En af lederne, Denis Nikitin, fik ti års indrejseforbud til EU, efter han stod i spidsen for voldsomme voldsepisoder under EM i Marseille i 2016. Han flyttede til Ukraine i 2017 og har været uvelkommen i Rusland siden 2018. Han har udtalt til det russiske partisanmedie Poslezavtra: "Hvis et Rusland for russere ender med kun at bestå af Moskva eller den europæiske del af Rusland, passer det mig fint som nationalist." Den ukrainske toprådgiver Mykhajlo Podoljak har lagt afstand til angrebet og præsident Putin har nu indkaldt til ekstraordinært møde i det russiske sikkerhedsråd fredag. "De er tydeligvis ved at forberede et seriøst modsvar, og der vil komme konsekvenser af det her," skriver Tatjana Stanovaja, direktør for analysefirmaet R.Politik på Telegram.
Kilder: Information, s. 6-7; Weekendavisen, s. 13; Jyllands-Posten, s. 11; Berlingske, s. 12

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Irsk regering roser ny brexit-løsning for Nordirland
Den irske handelsminister, Simon Coveney, hilser den nye aftale mellem EU og Storbritannien velkommen, skriver Jyllands-Posten. Han mener, at den vil gavne fredsprocessen i Nordirland. Han er tidligere udenrigsminister og forsvarsminister, og har derfor indgående kendskab til brexit-forhandlingerne. Den såkaldte Windsorprincipaftale kom i stand mandag på et møde mellem Storbritanniens premierminister, Rishi Sunak, og EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Principaftalen har til hensigt at lempe handelsrestriktioner mellem Storbritannien og Nordirland, så Nordirland reelt har nem adgang både til EUs indre marked og markedet i Storbritannien. Aftalen vil desuden give det nordirske parlament en større rolle i forhold til handelsreglerne fra EU. Det nordirske parlament Stormont har været lukket i det seneste år, men Simon Coveney håber, at aftalen mellem EU og Storbritannien kan måske medvirke til at tø situationen op.

Weekendavisen skriver i dagens avis, at den nye aftale mellem EU og Storbritannien er starten på et nyt kapitel mellem de to parter. De kommende uger vil vise, om Windsor-aftalen kan tilfredsstille DUP og Brexit-hardlinerne i det konservative regeringsparti. Men det står allerede nu klart, at både EU-Kommissionen og den britiske regering ønsker at lægge de seneste turbulente år bag sig. Det britisk medlemskab af det europæiske forskningssamarbejde Horizon Europe blev blokeret grundet Boris Johnsons forhandlingsteknik, og medlemskab kunne først blive aktuelt, når briterne droppede et lovforslag, der skulle give dem ret til ensidigt at ændre Nordirland-protokollen, og indgik i seriøse forhandlinger med EU om en løsning. Det var derfor et synligt tegn på forbrødring, da formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, under præsentationen af Windsor-aftalen bekræftede, at hun "øjeblikkeligt" ville påbegynde arbejdet på at genindmelde Storbritannien i Horizon Europe. "Aftalen er godt nyt for videnskabsfolk og forskere i EU og i Storbritannien," sagde von der Leyen på pressemødet, hvor hun tilmed omtalte den britiske premierminister som "dear Rishi". Håbet fra EUs side er, at Storbritannien nu vil være åben over for et tættere samarbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet. Et samarbejde som Boris Johnson valgte at blokere, da han blev premierminister midt i forhandlingerne om en Brexit-aftale. Ifølge europaminister, Leo Docherty, ligger dét dog ikke i kortene: "Det seneste år har bevist, at NATO er hjørnestenen i vores fælles forsvar," siger Docherty til Weekendavisen og fortsætter: "Der kan selvfølgelig være ting, som vi kan koordinere med EU, for vi ønsker et positivt og praktisk samarbejde, men det seneste år har vist, at NATO er den vigtigste struktur i forhold til vores fælles forsvar - både i et transatlantisk lys og også i et transeuropæisk lys." Leo Docherty udtrykker håb om, at Horizon-samarbejdet vil genetableret hurtigst muligt, men han afviser, at det i lyset af krigen i Ukraine ville have været gavnligt med et formelt sikkerhedsforum, hvor parterne kunne tale direkte sammen om deres fælles interesser.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10; Weekendavisen, s. 10

Finansielle anliggender: Aktieeksperter ser lysere på fremtiden
Danske Bank anbefaler investorerne at skrue op for deres aktieeksponering efter forbedrede udsigter for USA og Europa. Det skriver Jyllands-Posten i dagens avis. Frygten for recession i USA og Europa er stilnet af, og billedet er mere nuanceret, mener Frank Øland, chefstrateg i Danske Bank. På den ene side er der ifølge Frank Øland risiko for, at den økonomiske medvind til både USA og Europa stilner af, efterhånden som effekterne af det seneste års betydelige renteløft fra centralbankerne slår igennem. Der er dog risiko for, at inflationen ikke falder som ønsket, så USA's centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) er nødt til at hæve renterne yderligere for at få inflationen ned. Tine Choi Danielsen, chefstrateg i PFA, bemærker, at aktiemarkedet står til at falde op mod 10 pct. fra det nuværende niveau i forbindelse med en recession. PFA fokuserer derfor især på de europæiske aktier, som fortsat er "billige" i forhold til de amerikanske. Frank Øland er lidt mere tilbageholdende omkring de europæiske aktier. "Med de seneste måneders aktiestigninger har man hurtigt priset en del risiko ud af de europæiske aktier, men krigen i Ukraine risikerer stadig at ramme industriselskaberne - og vi aner ikke, om næste vinter bliver lige så mild i Europa, som den har været i år," fortæller Frank Øland.

Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at inflationen i eurozonen for februar er opgjort til 8,5 pct på årsbasis, ifølge tal fra Eurostat. Det sender bolden tilbage til Den Europæiske Centralbank (ECB), der forventes at sætte renten op på næste rentemøde senere på måneden. Inflationen i januar var 8,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. "På trods af den faldende inflation, så er det en skuffende inflationsrapport," lyder det fra cheføkonom i Dansk Industri Allan Sørensen, som samtidig noterer sig, at inflationen i Tyskland, Frankrig og Spanien er steget en smule.

Berlingske bringer en analyse af Ulrik Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, som blandt andet skriver: "Selvom energipriserne trækker ned i den samlede inflation, steg kerneinflationen i euroområdet igen i februar og sætter dermed en tyk streg under, at kampen mod inflationen langtfra er overstået. Det er samme dilemma, som også andre centralbanker står overfor. De finansielle markeder er ved at få øjnene op for den nye virkelighed. Renterne kender kun én vej i disse dage. Op, op og mere op. Det gælder de lange renter. Det gælder de korte renter. Det gælder i USA. Det gælder i Europa. [...] I USA taler centralbankfolk nu om, at renten skal holdes på den top, som ligger forude, "langt ind i 2024." Det samme tør man endnu ikke sige i Europa, men dynamikkerne er de samme på begge sider af Atlanten. [...] ECB har faktisk forsøgt at nedtone risikoen for en længerevarende periode med høj inflation. ECBs chef, Christine Lagarde, har godt nok fastholdt mantraet om, at det "vil tage tid" at få inflationen ned igen, og at renten vil "forblive på et højere niveau i længere tid". Men samtidig har hun og især ECBs cheføkonomi, Philip Lane, haft travlt med at fortælle, at inflationen er urokkeligt på vej ned. Lane gav et længere og ret tåget interview tidligere på ugen, hvor hans grundlæggende besked var, at ECB ikke rigtig ved, hvilke priser man skal se på for at styre renten i fremtiden. [...] Der er enorm uenighed internt i ECB mellem medlemmer fra de nordeuropæiske og sydeuropæiske lande om det fornuftige i fortsatte rentestigninger. Allerede her i foråret vil Italiens renteudgifter på den 2.762 milliarder euro store gæld blive de højeste nogensinde. [...] Det er ikke kun i euroområdet, at forventningen til centralbankernes rentebaner - både på kort og langt sigt - er skruet voldsomt i vejret. Det er centralbankerne faktisk rigtig glade for, for et af problemerne har indtil nu været, at de finansielle markeder ikke rigtigt troede på dem. Jo mere markedsrenterne stiger nu, desto mindre behøver centralbankerne at træde på rentebremsen senere på året. ECBs toneangivende renter skal nok op på mindst fire procent, inden toppen er nået. [...] Det er en ny æra for renterne og de finansielle markeder helt generelt."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 10, 16; Berlingske, s. 8

Andre EU-historier

Klima: Heunickes argument imod bedre beskyttelse af havmiljøet er for tyndt, siger professor
Professor i havmiljø ved Københavns Universitet, Katherine Richardson, kritiserer miljøminister Magnus Heunicke (S) for ikke at støtte EU-forslaget om bedre havbeskyttelse. Det skriver Altinget i dag. Hun mener, at det i højere grad er en politisk end en videnskabelig beslutning, når miljøministeren ikke bakker op om forslaget. Hans begrundelse for ikke at stemme for forslaget, skyldes, at det ikke hviler på tilstrækkeligt fagligt grundlag. Både SF og Enhedslisten opfordrer miljøministeren til at stemme for EU-forslaget. Havmiljøordfører for SF, Marianne Bigum, siger: "Det er rigtigt ærgerligt og vattet, at ministeren ikke vil stemme for. For vi ved, at der er behov for drastiske tiltag, og at der skal ske noget rigtigt hurtigt." Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra Magnus Heunicke.
Kilde: Altinget

Udenrigspolitik: Sanktionerne fra Vesten er blevet en handelsfest for Rusland og Kina
Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at da Vesten iværksatte sanktioner mod Rusland, vendte de sig i stedet mod Kina. En handelsalliance, som begge lande nyder godt af. Kina var allerede før krigen i Ukraine den største enkeltkøber af russisk olie, og på trods af at nye aftaler ikke blev indgået, blev de gamle stadig vedligeholdt. Kina forsøgte at undgå at blive indfanget i Vestens sanktioner, samtidig med at de vedligeholdte venskabet med Rusland. Sidste år udgjorde kinesiske varer 40 pct. af Ruslands samlede import, hvilket gør Ruslands økonomi særdeles afhængig af Kina. I en nylig rapport skriver tænketanken The Atlantic Council: "Ruslands invasion af Ukraine i 2022, såvel som G7landenes sanktioner indført til gengæld, har sat fart på Moskvas partnerskab med Kina. Som et resultat er Ruslands økonomi nu dybt afhængig af kinesisk kapital. Selvom dette måske er favorabelt for Rusland lige nu, vil denne afhængighed kun forøge Ruslands status som juniorpartneren i de to landes forhold."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14-15

Klima: Regeringen vil frede kunstgræsbaner fra EU-forbud mod mikroplast
EU-Kommissionen har foreslået et totalforbud mod mikroplast, men den danske regering mener, at forslaget er for vidtgående og arbejder i stedet for en blødere linje, skriver Altinget. "Det er regeringens holdning, at der i stedet for et forbud mod markedsføring af mikroplast som fyldmateriale til kunstgræsbaner indføres krav om, at der på nuværende og fremtidige baner etableres passende foranstaltninger, som reducerer udslip af mikroplast til miljøet," lyder det fra Miljøministeriet i et skriftligt svar. Rådet for Grøn Omstilling, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening og Plastic Change finder regeringens tilgang til lovforslaget uambitøst og de har i et fælles brev til miljøministeren opfordret regeringen til uforbeholdent at bakke op om EU-Kommissionens forslag. "Det er uanstændigt, at miljøministeren prøver at ændre det forslag, der ligger fra kommissionen," siger Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i Plastic Change.
Kilde: Altinget

Klima: Omstilling i krise
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Det kom ikke som nogen overraskelse, at Klimarådet tirsdag for tredje år i træk underkendte regeringens evne til at anskueliggøre, at de forpligtende danske klimamål kan nås. [...] Det budskab har udløst berettiget kritik fra Folketingets grønne opposition, fra De Konservative, Green Power Denmark og det samlede kor af grønne organisationer. Klimaminister Lars Aagaard (M) er nu kaldt i samråd for at svare på, hvordan regeringen vil leve op til klimaloven, herunder hvad man siger til Klimarådets konkrete anbefalinger om en forhøjet CO2-afgift på industrien, en tilsvarende hurtig afgift på landbruget, en øget dieselafgift, større satsning på energieffektivisering, accelereret afvikling af gasfyr, nedtrapning af biomasseforbruget, en indsats for at dæmpe danskernes forbrugsbaserede CO2-aftryk. På samrådet vil ministeren tilkendegive, at regeringen har blikket stift rettet mod implementering, og at der fra april vil komme nye initiativer. [...] Vi skal præstere en forvandling lige så dramatisk som omstillingen fra landbrugs- til industrisamfund og fra industri- til videnssamfund - bare meget, meget hurtigere. Ombygningen er dermed en voldsom udfordring af teknisk, økonomisk, politisk og værdimæssig karakter, og på alle niveauer støder processen på barrierer i form af særinteresser, vanetænkning og kortsyn. [...] Samtidig med at den store grønne omstilling er en gigantisk opgave for energiplanlæggere, ingeniører, håndværkere og teknikere, er den altså en historisk provokation af vores vanetænkning, tryghedssøgen og hævdvundne privilegier. [...] Den opgave er bestemt ikke mindre end den tekniske del af omstillingen, og den kræver mindst lige så meget politisk deltagelse og visionskraft som opgaven med at få indført en klimaskat på landbruget, bygget vindmøller og energieffektiviseret."
Kilde: Information, s. 16

Sikkerhedspolitik: Derfor kan Tiktok blive et våben i Kinas cyberkrig mod Vesten
Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, som blandt andet skriver: "En ny, geopolitisk cyberkrig er skudt i gang. Vi kan kalde den Tiktok-krigen, opkaldt efter det kinesiske sociale medie, som i stigende grad er blevet en torn i øjet på efterretningstjenester og it-sikkerhedsansvarlige i det meste af den vestlige verden. [...] Men hvori består egentlig truslen - om ikke andet i teorien? Tjah, ifølge det britiske medie The Economist er kinesernes datafangst for det første meget omfattende og registrerer bl.a. brugernes tastaturbevægelser, søgehistorik på internettet, stemmegenkendelse, fingeraftryk og meget mere. Med andre ord informationer, som for lægfolk forekommer ganske anvendelige indenfor spionage mod såvel stater som virksomheder. Eller til at åbne for sikkerhedslæk i systemer, der rummer mere sensitive informationer end endnu en video med nuttede hundehvalpe på et socialt medie. Den frygt er da også den underliggende forklaring på, at den ene offentlige myndighed og erhvervsorganisation efter den anden igennem den seneste uge har varslet forbud imod, at medarbejderne installerer Tiktok på arbejdstelefonerne. Indgrebene kommer på direkte opfordring fra efterretningsmiljøet i Center for Cybersikkerhed og efter at centrale myndigheder i både USA og EU-Kommissionen har gjort det samme. [...] Den digitale, kinesiske invasion skal ikke bekæmpes med forbud. Den skal holdes nede med solid og let tilgængelig oplysning om de potentielle skader, vi kan påføre os selv og Danmarks nationale interesser ved ukritisk at lade de kinesiske datahajer styre en central del af vores medieforbrug. Det gælder også de danske virksomheder, som lige nu boltrer sig i de kinesiske algoritmer. Forlad Tiktok. Nu."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder i dag: "Tiktok og dermed også dets dubiøse metoder har været kendt en rum tid, og der er blevet advaret mod det længe, f.eks. fra Center for Cybersikkerhed og Forsvarets Efterretningstjeneste. Derfor må det siges at være på tide, når det nu i EU, i Folketinget, i regioner og kommuner anbefales, at folkevalgte og medarbejdere sletter appen på deres arbejdsenheder. [...] Den officielle afstandtagen til Tiktok er positiv, men det er ikke gjort med det, for hvad nytter det, at folketingspolitikere sletter appen på deres arbejdsmobil, hvis de som stædige børn fortsætter på Tiktok på deres private telefoner. De er også rollemodeller – og især figurer som Alex Vanopslagh og Rosa Lund, der har fat i de unge, har en rolle at spille i forhold til de omkring 41 pct. af danske unge, der har en profil på det sociale medie og dagligt bruger timer der. De skal sammen med forældre, skoler og andre autoriteter i børn og unges liv være dem, der går forrest og fortæller, at det ikke er for sjov, når man sælger sin sjæl og sin adfærd til en fjendtlig statsmagt, som drømmer om verdensherredømmet. De skal være de første til at demonstrere, at det er slut med at være naiv over for Kina. Det gør de ikke med deres skødesløse omgang med Tiktok."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2,20

Udenrigspolitik: Russisk atomkraftindustri på fremmarch er snart alle vegne
Information skriver i dagens avis, at det russiske atomkraftselskab Rosatom, der ikke er underlagt EUs og USAs sanktioner, er i fremgang. Generelt har den russiske atomindustri gjort sig uundværlig, og det bliver svært for Vesten at ignorere den fremover. Fra december til marts sidste år eksporterede Rusland atomkraftrelaterede materialer for over en mia. dollars til næsten alle verdensdele. Handlen inkluderer også eksport til flere EU- og NATO-lande, og hverken USA eller EU har pålagt Rosatom sanktioner. "Når EU og USA har været tilbageholdende med at indføre restriktioner på import fra den russiske atomkraftsektor, kan det skyldes, at man ikke kan overskue konsekvenserne", udtaler Ross Peel, der forsker i atomkraft ved King's College London og i årevis har beskæftiget sig med Rosatom. I EU er det særligt Bulgarien, Tjekkiet, Finland, Ungarn og Slovakiet, der er afhængige af Rosatoms atombrændstof. Men også andre europæiske lande, herunder Frankrig, har en aftale med Rosatom om afskaffelse af atomaffald. På årsdagen for invasionen af Ukraine besluttede Storbritannien at indføre delvise sanktioner mod Rosatom. Da præsident Zelenskyj i begyndelsen af februar talte til Europa-Parlamentet, opfordrede han ligeledes til en model, hvor man sanktionerer individer inden for Rosatom. Ifølge mediet Politico er det blevet taget varmt imod af medlemslandene.
Kilde: Information, s. 1,8,9

Økonomi: Tyskland og Frankrig på kant med små lande
Jyllands-Posten skriver i dagens avis, at Danmark er blandt de mindre EU-lande, som er bekymrede for, at EU er i færd med at introducere massiv statsstøtte til grønne europæiske virksomheder. Bekymringen fra de mindre lande går på, om Frankrig og Tyskland vil udnytte deres stærke økonomiske positioner til at støtte egne virksomheder. Fra Tysklands økonomiminister Sven Giegold lyder det, at hvis der ikke ydes statsstøtte, så risikerer EU at miste afgørende investeringer i grøn industriel produktion. Frankrigs industriminister, Roland Lescure, bakker op om, at europæiske virksomheder skal "beskyttes".
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Klima: Kollaps i salget af elbiler er kommet som et chok for alle
Salget af elbiler er kollapset, skriver Jyllands-Posten. I januar blev der kun solgt 672.000 elbiler globalt, hvilket er en halvering af salget i december. Udviklingen har skabt bekymring ved International Energy Week 2023 i London, som er arrangeret af Energy Institute. I mange europæiske lande og Kina er støtteordningerne blevet beskåret ved årsskiftet, og intet tyder på, at der i den nærmeste fremtid vil være en tilbagevenden til fornyet statsstøtte. "Forbrugernes appetit på elbiler er fortsat stor, men det er klart, at skattefradrag og statsstøtte stadig spiller en væsentlig rolle i at overbevise forbrugerne om at skifte. Bilproducenterne har formentlig ingen anden mulighed end at reagere ved at sænke priserne," siger Abhishek Murali, analytiker for ren teknologi i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy. EU-Kommissionen har foreslået et forbud mod salg af nye køretøjer med forbrændingsmotor fra 2035, men det vil den tyske regering ikke acceptere. Den mener i stedet, at der er behov for andre forslag. "EU-Kommissionen må komme med et forslag til, hvordan e-brændstoffer kan bruges, eller hvordan forbrændingsmotorer, der bruger klimaneutrale brændstoffer, fortsat kan produceres og sælges. Foruden batterier har vi brug for brintteknologi og e-brændstoffer, især i tunge køretøjer inden for landevejstransporten," erklærede den tyske transportminister Michael Theurer.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 12-13

Udenrigspolitik: Endnu er den tredje verden ikke tabt for Europa
Berlingske bringer i dag et debatindlæg af Per Stig Møller, fhv. udenrigsminister for Det Konservative Folkeparti. Han skriver blandt andet: "Afrikanerne vil ikke længere behandles som bistandsjunkies. De vil være ligeværdige medspillere. For en uge siden stemte over 140 lande i FN for en kritik af Rusland, mens lidt over 30 undlod at stemme. Heriblandt figurerede Brasilien, Indien, Kina og Sydafrika, der sammen med Rusland udgør det, man kalder BRIKS-landene. Forleden havde Kina og Sydafrika så en flådeøvelse med Rusland, og kun et mindretal af FNs medlemmer har indført sanktioner mod det. [...] Med sit globale "Belt-and-Road"-initiativ er Kina bogstaveligt talt ved at genindtage sin position som "Riget i midten". Det hjælper udviklingslandene med at skabe en infrastruktur og får til gengæld de råstoffer, det har brug for. Den demografiske og verdensøkonomiske udvikling peger i retning af vigende, vestlig indflydelse på den forandrede verdensorden, der må komme ud af disse års virvar. Geopolitisk har vi taget for givet, at alle verdens lande havde vores demokratiske samfund som samfundsmodellen, hvilket, vi efterhånden har lært, ikke nødvendigvis er tilfældet. Under et lands udvikling og forandring ligger der nemlig en forhistorie baseret på dets traditioner, religion, kultur og historiske erfaringer, som Vesten bebrejdes for ikke at forstå og respektere i sin iver efter at forbedre dem, hvorimod Rusland og Kina blander sig helt uden om den slags. Desuden er vi for langsomme til at hjælpe, fordi vi foretager alenlange forundersøgelser, før vi sætter en spade i jorden. Derfor foretrak den kenyanske regering for nylig Kinas tilbud om at bygge en motorvej på få år fremfor EUs, hvor de første ti år skulle gå til bare at forberede den. [...] Det er vigtigt, at EU og AU indgår nogle ligeværdige, omfattende, politiske og økonomiske samarbejdsaftaler, der øger europæiske virksomheders job- og værdiskabende indsats i Afrika. [...] Heldigvis er EU-Kommissionen nu i gang i 25 lande syd for Sahara med at udrulle 36 projekter fortrinsvis til fremme af vedvarende energi og udbygning af infrastrukturen. Som resultatet i FNs generalforsamling viste, er den tredje verden endnu ikke tabt for Europa. Det må være udgangspunktet for udviklingen af et nyt og dynamisk samarbejde med Afrika."
Kilde: Berlingske, s. 19

Økonomi: Fælles gæld er ikke længere et fyord for EU. Og det presser Danmark
Politiken bringer en nyhedsanalyse af Karin Axelsson, EU-korrespondent i Bruxelles. Hun skriver blandt andet: "Coronakrisen blev første gang, EU købte sig ud af krisen med fælles lån. Ukrainekrigen kan blive den næste. To økonomer er uenige om, om det er godt, men begge efterlyser debat om, hvad Danmark vil. Det er under tre år siden, statsminister Mette Frederiksen ankom en junidag til Bruxelles med en af sine 'gniervenner' under armen, nemlig den daværende svenske statsminister Stefan Löfven. De var fast besluttede på, at EU-budgettet ikke måtte vokse efter Brexit, og Danmark ville i øvrigt have sin milliardrabat, som ellers stod til at blive udfaset. Danmark fik sin rabat. Men inden sommeren var overstået, havde regeringen også skrevet under på det største økonomiske skridt, EU har taget i nyere tid, nemlig optagelse af fælles gæld indgået af EU's 27 lande på svimlende 750 milliarder euro til at lappe på sårene efter coronanedlukninger. Og de 500 milliarder af dem skulle oven i købet gives som gaver, hvilket bestemt ikke huede danskerne. Den fælles gæld var et nybrud. [...] Derfor var det også en klar fejl, som Danmark aldrig burde være gået med til, mener Otto Brøns-Petersen, der er chefanalytiker i den borgerlige tænketank Cepos. "Man burde have sagt nej til genopretningspakken og have insisteret på, at det var et anliggende for eurozonen, fordi de lande allerede har taget skridt hen imod fælles styring af finanspolitikken," siger han. Omvendt mener seniorforsker i tænketanken German Marshall Fund Jacob Funk Kirkegaard, at nogle økonomiske kriser er af en sådan kaliber, at en del af løsningen må være fælles gæld i EU. "Når EU bliver ramt af et chok som corona eller den største krig i 70 år, så er vi nødt til at gøre op med os selv, om det er et fælles problem af en tilstrækkelig karakter til, at vi er villige til at finansiere det i fællesskab," siger han. [...] Direkte adspurgt om, hvordan genopbygningen af Ukraine skal finansieres, har statsminister Mette Frederiksen indtil nu afvist mere fælles gæld med, at det var en engangsforeteelse. Og sådan bør det forblive, mener analysechef i Cepos Otto Brøns-Petersen, der frygter for Danmarks økonomiske råderum, hvis vi bliver hevet med ind i mere fælles hæftelse for gæld, især fordi mange eurolande allerede er dybt forgældede. "I en situation, hvor lande er overgældsat, skal vi ikke løse situationen med Ukraine ved at optage mere gæld, som vi hæfter fælles for. Så hellere omprioritere eller hæve skatten, hvor det kan lade sig gøre, eventuelt ved at betale et større bidrag til EU-kassen. Eller også kunne man lave en fordelingsnøgle, så de lande, der støtter Ukraine stærkest, betaler mest," siger han og medgiver, at Danmark i givet fald nok ville havne med en høj regning. [...] Ifølge Jacob Funk Kirkegaard (seniorforsker ved German Marshall Fund, red.) bør diskussionen for en lille åben økonomi som den danske handle om noget helt andet - nemlig hvordan vores nabolande og EU samlet set klarer sig bedst mulig, fordi det er i vores interesse. "I virkeligheden bør en kommende europapolitisk aftale handle om det, for finansieringen af udfordringerne bliver det mest definerende for EU fremover."
Kilde: Politiken, s. 10

Sikkerhedspolitik: Kupplaner og rygter om invasion
Et russiskstøttet kup mod den provestlige præsident Maia Sandu i Moldova er blevet afværget i denne omgang, skriver Weekendavisen. I midten af februar afslørede den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, at hans efterretningstjeneste havde opsnappet planer om, hvordan russiske infiltratorer havde planlagt at bruge store folkelige demonstrationer som dække for voldshandlinger, angreb mod statsinstitutioner og gidseltagning af provestlige politikere med det formål af få erstattet Sandu med en prorussisk præsident. Kupplanerne blev senere bekræftet af den moldoviske efterretningstjeneste og præsident Sandu, der udtalte, at kuppets formål var "at stille vores land til rådighed for Rusland og stoppe integrationen i Europa". Moldovas svar på krigstruslerne er at sætte forsvarsbudgettet op med 68 procent sammenlignet med sidste år. Forsvarsbudget er på 75 millioner euro eller 0,55 procent af landets bruttonationalprodukt, hvilket stadig er et lavt beløb og EU har da også lovet at hjælpe Moldova med 40 millioner euro. Maia Sandu er uddannet på Harvard og tidligere økonom i Verdensbanken, og da hun blev valgt i 2020, satte hun straks kurs mod en nærmere tilknytning til EU og Vesten. Sidste år lykkedes det Moldova at få status af kandidatland til EU-medlemskab sammen med Ukraine.
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Klima: Grøn snak er billig
EU ønsker at være en grøn energisupermagt og vil reformere elmarkedet, men indtil videre er det kun hypotetisk, skriver Weekendavisen. I år lancerede EU en ny plan, European Green Deal Industrial Plan, men problemet er, at landene i nord grundlæggende er uenige med landene i syd angående den strategi, der skal anlægges. Hvis der skal skabes en national opbygning af grøn industri, kræver det de nødvendige økonomiske midler og de er ikke til stede i de fleste EU-lande. Der er mange meninger om EUs nye plan for prissætning på elkraft og ingen ved helt præcis hvad denne plan indebærer. I september lød det fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen: "Som dagens elsystem fungerer, tjener det ikke længere forbrugerne. Forbrugerne burde have gavn af de lave omkostninger ved bæredygtig elkraft. Vi må adskille den dominerende betydning, som gas har på elmarkedet, fra den elpris, som forbrugerne betaler. Derfor vil vi gennemføre en dyb og omfattende reform af hele elmarkedet." Efterfølgende vedtog EU-landene på topmødet 15. og 16. december, at der skulle indføres et nyt system til prisfastsættelse på elkraft, samtidig med at EU-Kommissionen fremlagde et non-paper, et debatudkast, om, hvordan et sådant nyt system kunne udformes. BloombergNEF har lavet en rapport, hvor det fremhæves, at det mest sandsynlige resultat af EUs industristrategi er, at de forskellige medlemslande vil købe udstyr til at producere ren energi der, hvor det koster mindst. Lige nu koster en solcellefabrik opført i Kina en tredjedel af, hvad en tilsvarende fabrik koster i EU og derudover er solcelleproduktion ekstremt elkrævende, og i Kina er elkraft langt billigere end i EU.
Kilde: Weekendavisen, s. 5

Sundhed: Nikolaj Villumsen bliver chefforhandler i EU's kamp mod farlige stoffer
Torsdag eftermiddag offentliggjorte Enhedslisten i en pressemeddelelse, at Nikolaj Villumsen er udpeget til at være EU-Parlamentets chefforhandler i nyt direktiv om grænseværdier for bly og uorganiske forbindelser heraf diisocyanater. Det skriver Altinget torsdag. Ifølge EU-Kommissionen er der mere end fire millioner arbejdstagere i EU, som hvert år udsættes for diisocyanater gennem deres arbejde. "Det er ingen hemmelighed at jeg har stort fokus på, at vi skal blive langt bedre til at sikre folk imod at blive påvirket af farlige stoffer gennem deres arbejde. Det her er en naturlig forlængelse af den kamp, og jeg glæder mig til at gå i gang," udtaler Nikolaj Villumsen i forbindelse med udpegelsen og fortsætter: "Jeg er stolt over at få lov til at lede arbejdet med at sikre bedre beskyttelse for masser af arbejdstagere over hele Europa."
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Dansk embedsmand lander topjob i Ministerrådet
Den danske EU-embedsmand, Nicolaj Mortensen, er ny direktør i EU's Ministerråds generaldirektorat for økonomiske og finansielle anliggender - det såkaldte Ecofin, skriver Altinget torsdag. På et opdateret organisationsdiagram på Ministerrådets hjemmeside fremgår det, at han tiltrådte stillingen 16. februar. Nicolaj Mortensen har tilbragt hovedparten af sin karriere i Bruxelles, hvor han i 2016 landede i ministerrådet og har været der siden. Han får, som den ene af de to direktører under Ecofins øverste ledelse, ansvar som budget, samhørighedspolitik, skat og told.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Radikal Ungdom: EU må stå fast på sine værdier, selvom det kan blive dyrt
Altinget bringer et debatindlæg af Kristian Maretty Højen, økonomi- og erhvervsordfører, Radikal Ungdom, som blandt andet skriver: "For godt og vel et år siden præsenterede EU det afrikanske ben i den omfattende Global Gateway-strategi for EU-investeringer rundt om i verden. Intet mindre end 150 milliarder euro skal investeres i Afrika frem mod 2030. Det kom blandt andet som respons på to årtier med aggressiv stigning i kinesiske investeringer på kontinentet, der kulminerede med det enorme Belt and Road Initiative fra 2013. [...] Det stiller EU i et ubehageligt dilemma omkring Afrika: Vil man acceptere at gå på kompromis med værdier som demokrati og menneskerettigheder til gengæld for at kunne konkurrere mere effektivt med Kina? [...] Med Global Gateway gør EU meget af det rigtige - både for geopolitik, levevilkår og grøn omstilling - men vi kan godt gøre endnu mere. Både fordi, vi som europæere har et ansvar overfor et kontinent, som vi i så høj grad har udnyttet og ødelagt, men også fordi vi i EU har en stor interesse i, at vores nabokontinent står stærkt, både som handelspartner, men også som allieret til at klare fremtidens udfordringer. Og Danmark? Vi har et ansvar for at trække EU netop i denne retning. [...] EU og Danmark skal altså fortsat følge med på og konkurrere med Kinas investeringer i Afrika, men det er vigtigt, at intentionerne er de rigtige, så vi sammen kan skabe et stærkere og rigere Afrika - for i sidste ende at gøre verden til et bedre sted."
Kilde: Altinget, torsdag