EU i dagens aviser fredag den 3. november 2023

Tophistorier

Grænseåbning er Israels drøm og palæstinensernes store frygt
Flere af dagens aviser beretter om konflikten mellem Israel og Hamas. Tidligere på ugen indrømmede den israelske regering, at et af deres ministerier i et lækket hemmeligt efterretningsdokument har oplistet en række scenarier til, hvordan Gaza kan rømmes for palæstinensere, herunder et forslag til hvordan de 2,3 millioner palæstinensere i Gaza kunne flyttes til Sinai-halvøen i Egypten på den anden side af grænsen. Det skriver Berlingske og Jyllands-Posten i dag. Ifølge ministeriet ville det mest "attraktive for Israels sikkerhed" være at flytte alle palæstinensere til teltbyer eller permanente beboelser i det nordlige Sinai og etablere en sikkerhedszone i Israel, der sikrer, at de ikke kan komme ind igen. Det forslag opstiller to skrækscenarier: Egypten har i mange år frygtet, at Israel vil lykkes med at eksportere sit Gaza-problem til Egypten. Og palæstinenserne frygter en gentagelse af det, de kalder "Nakba" - navnet på den massefordrivelse af palæstinensere, som foregik i 1948, da staten Israel blev grundlagt og som betød, at 750.000 mennesker måtte flygte fra deres hjem. Der bor på nuværende tidspunkt over seks millioner flygtninge og efterkommere i Israels nabolande, som ikke har mulighed for at vende tilbage. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, forsøgte at nedtone rapporten ved at kalde den et "konceptpapir", men det er kommet frem, at Netanyahu tilsyneladende har haft held med at overtale flere europæiske ledere fra bl.a. Tjekkiet og Østrig til at presse Egypten til at acceptere flygtninge fra Gaza. Angiveligt kunne han ikke opnå støtte til forehavendet fra hverken Frankrig, Tyskland eller Storbritannien. Egyptens præsident Abdel Fattah al-Sisi har kategorisk afvist alle forsøg på at tvangsflytte palæstinensere ud af Gaza. Han har i stedet foreslået, at Israel kan huse palæstinensere i sin egen Negev-ørken, som er nabo til Gaza-striben, indtil det afslutter sine militære operationer mod Hamas. Israelske medier har bragt nyheder om, at Netanyahu-regeringen havde foreslået forskellige måder, hvorpå man kunne "lokke" Egypten til at åbne sine grænser for de to millioner Gaza-palæstinensere, blandt andet ved at Verdensbanken skulle afskrive en del af Egyptens internationale gæld. Rapporten nævner både Egypten, Tyrkiet, Qatar, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater som lande, der kunne støtte planen enten økonomisk eller ved at tage imod fordrevne indbyggere fra Gaza.

Politiken onsdag skriver, at Hamas råder over en betydelig formue, der er parkeret i selskaber uden for Gaza, og formuen er kommet i søgelyset i Vesten. Således advarede Said Rosenberg fra det amerikanske finansministeriums kontor for terrorfinansiering og økonomisk kriminalitet i maj måned: "Hamas har samlet enorme formuer gennem sine skjulte investeringer, mens de har destabiliseret Gaza, som lider under barske livsvilkår og økonomiske forhold". EU-Kommissionen har besluttet, at den vil indlede en hasteundersøgelse af, om EU-støtten er endt hos de rette i Gaza. "Målet er at sikre, at EU-midler ikke indirekte gør det muligt for nogen terrororganisationer at gennemføre angreb mod Israel," lyder det. EU har i årene 2014-2020 bevilget 16,5 milliarder kroner til Palæstina. De seneste tre år er der bevilget yderligere knap ni milliarder kroner.

Tirsdag og onsdag bombede Israel et tæt befolket område nord for Gaza By, og ødelæggelserne fik en FN-talsmand til at kalde det "dybt, dybt bekymrende", hvor langt Israel er parat til at gå i Gaza. Der blev onsdag meldt om 195 dræbte, 120 savnede og mindst 777 sårede, skriver Politiken i dag. EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, skrev onsdag på X, at Israel har "ret til at forsvare sig i overensstemmelse med international humanitær ret og med sikring af beskyttelse af alle civile" og kaldte antallet af dræbte "forfærdeligt". I Danmark har et borgerforslag om, at "Danmark skal fordømme israelske krigsforbrydelser i Gaza" hurtigt fået over 50.000 underskrifter og skal nu debatteres i Folketinget.

Information bringer en kommentar af forfatter Kirsten Thorup. Hun skriver blandt andet: "Verdenssamfundet må tage ansvar. Føre FN's vedtagelser ud i livet og stoppe de umenneskelige lidelser, som Gazas befolkning udsættes for. For uden retfærdighed og frihed for det palæstinensiske folk i et frit Palæstina vil der aldrig blive fred. Ved FN's Generalforsamling - den 24. oktober - omtalte generalsekretær António Guterres den "56 års lange kvælende besættelse af Vestbredden og Gaza". Den udtalelse gav genlyd og genklang verden over. At påpege kendsgerninger bag krigen mellem Hamas og Israel er ikke et forsvar eller undskyldning for Hamas' massakre og gidseltagning af civile israelere, men en konstatering af fakta. [...] Nu må Europa/EU og det øvrige verdenssamfund træde i karakter og tage ansvaret på sig. Føre FN-generalforsamlingens vedtagelse ud i livet og stoppe de umenneskelige lidelser, Gazas befolkning udsættes for. Lægge det kyniske storpolitiske magtspil til side og presse parterne til en øjeblikkelig våbenhvile, ophævelse af Israels blokade af Gaza-striben og frigivelse af gidslerne. Og på længere sigt arbejde for en varig og holdbar løsning på konflikten. Herunder retfærdighed og ligeværdighed for palæstinenserne. Uden retfærdighed og frihed for det palæstinensiske folk i et frit Palæstina vil der aldrig blive fred i det lille landområde mellem Jordanfloden og Middelhavet, som striden drejer sig om."
Berlingske, s. 12; Politiken, torsdag, s. 4, s. 8; Information, s. 50; Jyllands-Posten, s. 14-15 (03.11.2023)

Prioriterede historier

EU forbyder it-giganters målrettede annoncer
Det Europæiske Databeskyttelsesråd (EDBP) har besluttet, at de sociale medier, Facebook og Instagram, ikke må indsamle persondata og anvende dem til målrettede reklamer; en beslutning der trådte i kraft allerede 31. oktober. Det skriver Berlingske i dag. Meta-koncernen, som ejer Facebook, Instagram, WhatsApp og Threads, har hovedsæde i Irland, og derfor skal det irske datatilsyn inden for to uger træffe de endelige foranstaltninger mod Meta, som derefter har tre uger til at sikre, at beslutningen kan gennemføres. Hvis forbuddet overtrædes, kan Meta-koncernen stå over for bøder på op til fire procent af årets globale omsætning. Meta har i årets første ni måneder omsat for over 671 milliarder kroner. Metas dataindsamling om brugerne er kendt, og udover at analysere dataene selv, sælger Meta også oplysningerne til annoncører, så de kan ramme en målgruppe meget præcist. Det er netop denne trafik, som Det Europæiske Databeskyttelsesråd vil gøre en ende på. Norge pålagde i august Meta at betale dagsbøder for ulovligt at have indsamlet data om deres brugere uden at have fået samtykke. Meta har allerede givet brugere i EU og EØS-landene muligheden for at give samtykke til at indsamle data til reklamebrug. De vil også åbne for en betalingstjeneste i Europa, så man slipper for reklamer på Facebook og Instagram. Dette til koste omkring 75 kroner om måneden for adgang til en computer, og for mobile enheder bliver beløbet omkring 97 kroner månedligt.

Google har besluttet at blokere for sin video-tjeneste YouTube, hvis man fjerner adgang for annoncer i sin internetbrowser, skriver Berlingske i dag. Google hævder, at en aktiv blokering af annoncer strider mod YouTubes brugerbetingelser, så fremover vil brugere få vist en advarsel på skærmen, hvor der opfordres til at slå funktionen fra og tillade, at annoncerne bliver vist. Ønsker man fortsat at bruge YouTube uden annoncer, skal man tegne et YouTube Premium abonnement til 119 kroner om måneden. YouTubes europæiske hovedsæde ligger i Irland, og derfor er YouTubes spærring blevet indbragt for det irske datatilsyn, som på vegne af alle 27 EU-lande varetager kontrollen med teknologigiganterne. Datatilsynet skal nu vurdere, om der skal iværksættes en undersøgelse, der kan fastlægge, om måden, som You-Tube finder ud af, om man blokerer for annoncer, strider mod EUs e-privatlivsdirektiv, fordi YouTube ikke først beder om brugerens samtykke, før et såkaldt JavaScript, der ændres mindst to gange dagligt af YouTube, undersøger indstillingerne i brugerens internetbrowser.
Berlingske, s. 10, 11 (03.11.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Danmark er EU-mester i at få ledige i arbejde
Danmark er det land i EU, der er bedst til at få ledige hurtigt i arbejde igen, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 46 pct. af ledige i et givent kvartal var i arbejde igen i det efterfølgende kvartal, skriver Børsen. Til sammenligning lå gennemsnittet for de 27 EU-lande på 24,1 pct. "Det peger på, at den danske flexicuritymodel, hvor det er nemt at hyre og fyre ansatte, er meget velfungerende, og så har vi en aktiv beskæftigelsesindsats, der betyder, at folk kommer hurtigere tilbage i job," siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i AE. Og hun fortsætter: "I Danmark har vi nogle lempelige regler for at fyre folk. Det er ikke nødvendigvis sjovt, for det betyder, at man ret nemt kan blive fyret, men det, som systemet kan, er, at man hurtigere kan få flyttet folk fra en nedgangsbranche til der, hvor der er fremgang i økonomien. I lande som Tyskland og Frankrig og lande i Sydeuropa vil arbejdsgiverne være nervøse for at ansætte nye folk, også selvom de kan se, der er gang i økonomien, fordi arbejdsgiverne i de lande kan være bange for, at de ikke kan komme af med de medarbejdere igen, hvis konjunkturerne lige pludselig vender," siger Sofie Holme Andersen.
Børsen, s. 30 (03.11.2023)

Grundlæggende rettigheder

Afghanere bliver udvist fra Pakistan til en uvis skæbne
Pakistan har bebudet, at de vil udvise 1,7 millioner afghanere, som opholder sig ulovligt i landet. Hvis migranterne ikke har forladt landet senest 1. november, vil de blive fængslet eller udvist. Det skriver Politiken. Amnesty International og Ravni Shamdasani, talsperson for FN's højkommmissær for menneskerettigheder, har opfordret Pakistan til at trække beslutningen om at udvise flygtninge tilbage og rette sig efter international lovgivning om menneskerettigheder. Afghaneren Nasir Ahmad Faiq, der er charge d'affaires for den permanente afghanske mission i FN, opfordrer EU-Kommissionen og FN's særlige udsendinge til at gå ind i sagen og beskytte menneskerettighederne og udsatte menneskers liv. På mediet X skriver han: "Vi opfordrer EU-Kommissionen, FN's særlige udsendinge for migration, vold mod kvinder og piger og menneskerettigheder i Afghanistan til at tage hånd om problemet for at beskytte uskyldige menneskers liv og forhindre tvangsudvisninger af dem". EU er gået ind i sagen og har afsat yderligere 15 millioner euro til at hjælpe afghanere, der vender hjem. Pengene vil ifølge en udtalelse blive fordelt via IOM. "Vi samarbejder med IOM, og det er vores mål at sikre, at de, der vender hjem, får en tryg tilbagekomst og den nødvendige støtte til at reintegrere sig i deres hjemland", hedder det.
Politiken, s. 12 (03.11.2023)

Ny rapport placerer Danmark som nummer 4 på listen over de mest racistiske lande i EU
En ny omfattende repræsentativ undersøgelse fra EU-agenturet, European Agency for Fundamental Rights, hvor i alt 6.752 personer fra lande syd fra Sahara bosat i EU er blevet interviewet, viser, at hver anden afrikaner i Europa har oplevet racisme inden for de seneste fem år. Det skriver Politiken. På listen ligger Tyskland og Østrig klart i toppen, efterfulgt af Finland og derefter Danmark. Når det kommer til at mærke racediskriminationen i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet og på selve arbejdspladsen, topper Danmark listen. "Vi ved, at en meget høj procentdel af de afrikanere, der er i beskæftigelse i Danmark, er i midlertidig beskæftigelse. Når man er i jobusikkerhed, er det sværere at finde et ordentligt sted at bo. Og de faktorer har stor betydning for, hvor godt man finder sig til rette i et land, og hvor godt man bliver integreret," siger Nicole Romain, kommunikationschef i European Agency of Fundamental Rights. Overordnet viser undersøgelsen fra European Agency of Fundamental Rights, at racismen i EU er voksende.
Politiken, s. 10 (03.11.2023)

Institutionelle anliggender

EP-kandidat: Dansk EU-formandskab skal sætte Færøerne og Grønland på dagsordenen i Bruxelles
Altinget torsdag bringer et debatindlæg af Torsten Laksafoss Holbek, kandidat til Europaparlamentsvalget (V), Københavns Storkreds, direktør, Nordic Logistics Association. Han skriver blandt andet: "Fra dansk side bør vi gøre det så attraktivt som muligt for Grønland og Færøerne at handle og interagere med EU. Alternativet er, at de orienterer sig andre steder hen. [...] Hvis nogen skulle være i tvivl, er der en hel del på spil for Danmark. Vores geopolitiske vægt i Nordatlanten og det arktiske område står og falder ligesom med det. I kraft af rigsfællesskabet spiller Danmark en vigtig rolle i det arktiske område, hvor både USA, Rusland og Kina har store interesser. Tiden er derfor ikke til at tage noget som helst for givet. [...] Og hvordan kan et tættere samarbejde om EU mellem Danmark, Færøerne og Grønland gøres mere praktisk og synligt? [...] Når dansk EU-politik skal udmøntes i praksis, sker det i Europaudvalget og de øvrige fagudvalg i Folketinget. Hvorfor ikke have en fast procedure i regeringens indstillinger om mandatgivning, hvor man vurderer om EU-lovgivning eller politiske initiativer har væsentlig betydning og interesse for de nordatlantiske dele af rigsfællesskabet? [...] Danmarks EU-formandskabet i andet halvår af 2025 er en kærkommen lejlighed til at sætte Færøerne og Grønland på dagsordenen i Bruxelles. Og hvorfor ikke bruge den mulighed til at invitere EU-toppen til Tórshavn og Nuuk som optakt til EU-formandskabet? Der er rigeligt at tage fat på. Ikke mindst at forhandle fornyede handelsaftaler med EU på plads for Grønland og Færøerne. [...] Sammen har vi rigtigt meget at byde på - både i en europæisk og global kontekst. Med den nye geopolitiske virkelighed og Rusland og Kina som globale bøller, er det afgørende, at Danmark, Færøerne og Grønland agerer med en stærk og samlet stemme i en stadig mere kompleks verden."
Altinget, torsdag (03.11.2023)

Kontorchef i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen skal rådgive om forskning- og innovation i Bruxelles
Jimmy Bruun Felthaus skal for fremtiden være rådgiver ved Danmarks Faste Repræsentation i EU. Han får titlen som ministerråd, hvor han skal rådgive inden for forsknings- og innovationsområdet. Det skriver Altinget torsdag.
Altinget, torsdag (03.11.2023)

Ny undersøgelse: Disse emner går danskerne mest op i til EP-valget
En ny undersøgelse fra Tænketanken Europa viser, at klima og migration topper listen af emner, der betyder mest for danskerne forud for næste års Europa-Parlamentsvalg, skriver Politiken i dag. "De to emner har været højt på listen de seneste år. Sikkerhed og forsvar tager et markant spring på listen", siger Rasmus Foss, der er analytiker i tænketanken Europa. Rasmus Foss peger på, at der i flere europæiske lande er en holdning om, at den grønne omstilling går for hurtigt, og landbruget ikke kan følge med. Et emne der har fyldt meget i Holland, og også ses i Danmark, hvor klimaminister Lars Aagaard (M) tidligere i år var ude at sige, at 80 procent af befolkningen skulle bakke op om den førte klimapolitik: "Problematikken findes også her i Danmark, hvor den slags udtalelser tyder på, at der er en udbredt frygt blandt politikerne for at lave tiltag, der vil gøre større vælgergrupper utilfredse," tilføjer Rasmus Foss. Medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose (S) peger på, at migrationsdebatten har fået en skarpere tone end for blot få år siden: "Debatten om migration har ændret sig i Europa. Tilbage i 2015 var det en debat om, hvorvidt migranter var velkomne. Nu ser EU de problemer, der følger i hælene på det store antal migranter, i øjnene. Vi skal have strammere grænsekontrol, som også handler om at hjælpe folk til at være, hvor de er. Dét tror jeg faktisk, at EU kan hjælpe med at gøre," siger hun. Undersøgelsen peger også på, at danskerne generelt er kritiske over for EU, og det kan være manglende viden om EU, der er årsag til denne skepsis. Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet, peger på, at magtspørgsmålet er for uklart for danskerne: "De opgaver, vi står med, løser vi bedst i fællesskab. De udfordringer, vi ser ind i lige nu med krig, migration og klimakrise er i en skala, vi aldrig har set før. EU-Parlamentet handler om meget mere end fødevarekontrol og energipriser, det har vi været for dårlige til at fortælle danskerne," konkluderer han.
Politiken, s. 6 (03.11.2023)

Klima

Folkeejede vindmøller i København har snurret i 20 år. Nu risikerer de at blive stoppet
De 20 havvindmøller ud for Middelgrunden, der er blevet kendt som Københavns grønne vartegn, har i mere end 20 år leveret grøn strøm svarende til 30.000 københavnske husstandes forbrug. Halvdelen af møllerne er ejet af forsyningsselskabet HOFOR, halvdelen af det folkelige Middelgrundens Vindmøllelaug med 8.000 klimabevidste medlemmer. Men i ni måneder har vindmøllelauget ventet på Energistyrelsens svar på, om det vil være lovligt at fortsætte i endnu 25 år, skriver Information i dag. Det skyldes, at havmølleparken hører ind under den såkaldte åben dør-ordning, som granskes af Energistyrelsen for at fastslå, om fortsat drift efter 2025 kan være i strid med EU-reglerne. "Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet er derfor fortsat i gang med at vurdere risikoen for ulovlig statsstøtte for de verserende ansøgninger om forlængelse af elproduktionstilladelsen (levetidsforlængelse) under åben dør-ordningen, og dermed om tilladelse til forlængelse af elproduktionstilladelse er i strid med EU-retten," skriver Energistyrelsen i en kommentar om sagen til Information. Middelgrundens Vindmøllelaug er ofte fremhævet som et tidligt foregangseksempel i EU på direkte borgerinddragelse, når det gælder havvind. I EU-direktivets ånd har man i Belgien etableret borgerenergifællesskaber, der skal være medejere af nye havvindmølleparker i Nordsøen, og i Skotland begyndte man på det samme, mens man endnu var medlem af EU. Adspurgt om lokale energifællesskaber som Bornholms Havvind og Middelgrundens Vindmøllelaug svarer Energistyrelsen: "EU's regler om fremme af lokale energifælleskaber indeholder nogle generelle forpligtelser for EU's medlemsstater, men giver ikke konkrete projekter ret til at opstille havvind i for eksempel DK. Det påhviler desuden de danske myndigheder at overholde EU's traktatfæstede statsstøtteregler uanset øvrige direktivforpligtelser."
Information, s. 6-7 (03.11.2023)

Konkurrence

Europæisk bilkoncern går ombord i stor kinesisk producent
Stellantis-koncernen, som blandt andet står bag elbiler fra Citroën, Peugeot, Opel, Fiat og Jeep, har købt en femtedel af det unge og fremadstormende kinesiske bilfirma Leapmotor. Det sker i en erkendelse af, at Stellantis ikke selv formår at udvikle nye bilmodeller i tilstrækkelig grad, skriver Jyllands-Posten i dag. "Den kinesiske offensiv er synlig overalt. Gennem aftalen med Zhejiang Leapmotor Technologies kan vi drage fordel af denne kinesiske fremmarch, i stedet for at være et offer," udtaler Stellantis' topchef, Carlos Tavares, om opkøbet til Automotive News. Stellantis planlægger at producere Leapmotor-modeller på egne fabrikker rundt omkring i verden, inklusive i Europa og USA. De håber på, at det kan hjælpe koncernen med at omgå eventuelle høje importtoldsatser fra EU, som sidste måned indledte en undersøgelse af kinesiske statsstøttede elbils-initiativer.
Jyllands-Posten, s. 4 (03.11.2023)

Retlige anliggender

Frankrig anklager EU for at gøre engelsk til standardsprog
Frankrig har indsendt to klager til EU-Domstolen, da de mener, EU udøver diskrimination mod de ikke-engelsktalende EU-borgere, skriver Jyllands-Posten i dag. Det drejer sig om en ny ansættelsesproces til administrative stillinger i EU-Kommissionen, hvor ansøgerne skal igennem flere tests på engelsk for at blive kvalificerede til jobbet. Det, mener Frankrig, er diskriminerende og i strid med EU's traktater, da det giver engelsktalende en klar fordel. Ifølge EU-Kommissionen arbejdes der på, at testen skal kunne gennemføres på alle 24 officielle sprog i EU. Det er ikke første gang, at EU-Kommissionen har udbudt job, der kun kunne besættes af engelsktalende, men dengang lød begrundelsen, at kommissionen havde akut brug for engelsktalende til de ledige stillinger. EU-Domstolen forventes at komme med en afgørelse næste år.
Jyllands-Posten, s. 14-15 (03.11.2023)

Sundhed

Opgør om de evige kemikalier
Et kommende EU-forbud mod flere end 10.000 PFAS-stoffer har igen udløst en heftig debat om de såkaldte evighedskemikalier. Forbuddet har affødt over 5.600 høringssvar, hvoraf de fleste kommer fra kemikalieindustrien. Det skriver Weekendavisen i dag. Virksomhederne advarer om, at de må standse deres produktion som følge af lovforslaget. Og de peger på, at der ikke er videnskabelig evidens for, at mange af PFAS-stofferne er skadelige for miljø og mennesker. Xenia Trier, lektor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, mener dog, at virksomhederne forsøger at lægge låg på videnskaben omkring PFAS-stofferne. "Hvis man læser industriens høringssvar igennem, får man indtryk af, at de bruger den samme taktik, som man bruger i både tobaks- og medicinalindustrien. Det handler om at skabe tvivl; både i forhold til, om deres produkter overhovedet er skadelige, og i forhold til, hvilke andre samfundsproblemer der kan opstå, hvis man indfører et totalforbud," siger hun. Hun mener, at det er en væsentlig opgave at være på forkant med videnskaben. "Vi ved, at PFAS er persistente og derfor kan ophobe sig i naturen og i vores kroppe. Desuden har stort set alle de PFAS, man har testet, vist sig at være skadelige selv i små mængder for mennesker, dyr og for klimaet. Så det handler om ikke at være naiv, men at være på forkant. Det handler om, at sporene fra kemiindustriens tidligere gerninger skræmmer," afslutter hun. PFAS-stoffernes fremtid bliver afgjort i EU i løbet af de kommende år. Først gennemgås de mange høringssvar for at vurdere, om der er behov for at tilpasse forslaget. Så skal EU-Kommissionen tage stilling, inden lovændringen forventes at træde i kraft i 2025.
Weekendavisen, s. 4-5 (03.11.2023)

Økonomi

Nabolandes økonomiske krisetegn kan ramme Danmark hårdt
I løbet af de seneste kvartaler har de danske eksportmarkeder mærket en voldsom opbremsning i væksten, og det kan komme til at påvirke dansk økonomi og arbejdspladser negativt, advarer flere økonomer. Det skriver Jyllands-Posten i dag. "Lige nu mærker fire ud af de seks største danske handelspartnere enten stagnation eller vækstnedgang, hvilket giver anledning til panderynker i Danmark," fortæller Jan Størup Nielsen, der er chefanalytiker i Nordea. Tyskland, der er Danmarks næststørste eksportmarked, og Sverige, der er det tredjestørste, oplevede begge tilbagegang eller opbremsning i væksten i tredje kvartal, og tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viste en minusvækst på 0,1 pct. i euroområdet. Kristian Skriver, der er seniorøkonom i Dansk Erhverv, bemærker, at de svage vækstudsigter ikke bare i de danske nærmarkeder, men også i resten af verden, står til at påvirke de danske eksportvirksomheder den næste tid. "Vi må også konstatere, at når man løfter blikket og ser ud i verden og mod Kina, ser vækstbilledet dårligere ud, end man havde regnet med," siger han.
Jyllands-Posten, s. 14 (03.11.2023)