Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information3. september 2021

EU i dagens aviser fredag den 3. september



Tophistorier

Nej tak til en EU-hær
Flere af dagens aviser bringer kommentarer og skriver om en mulig EU-hær og indsatsstyrke. I Weekendavisen kan man læse en kommentar af historiker Adam Wagner, som blandt andet skriver: "Nu hvor USA nærmest er flygtet ud af Afghanistan, tolker hele verden det som svaghed. Der bliver sat spørgsmålstegn ved, om USA kan og vil beskytte sine europæiske allierede. Vil Nato stadig være den bedste forsvarspolitiske løsning for Danmark? Flere tidligere udenrigsministre har til Berlingske peget på, at vi nu må til at forlade os på 'Europa.' Her menes EU. Men skal der sættes spørgsmål ved NATO, er det uklogt at lægge sig fast på svaret med det samme. [...] EU ledes groft sagt af Frankrig og Tyskland. En styrkelse af EU i militær henseende vil i praksis kunne blive den udadfarende militære kraft, som Tyskland af historiske grunde selv har afholdt sig fra for alvor at få. Hvad Frankrig angår, er landet militært aktivt flere steder i verden, blandt andet i Afrika, hvor Frankrig mener at have interesser. Også dette må nødvendigvis smitte af på EUs sikkerhedspolitik. Er fransk-tyske interesser nødvendigvis vores? [...] Vi risikerer alt for let at blive en del af en fransk-tysk stormagtspolitik, og som alt andet vedrørende EU kan vi ikke trække i land, når vi først har givet los. Jeg mener, at Danmarks interesse, hvis NATO vælges fra, må være et neutralt skandinavisk eller nordisk forsvarsforbund. Hvis vi ville, kunne vi blive et stærkt forbund, som troværdigt både kunne holde sig uden for stormagternes eventuelle konflikter og holde dem fra døren, hvis de skulle få tanker om at trænge sig på. [...] Hvorfor ikke tale om det i stedet for straks at ville underlægge sig EUs sikkerhedspolitik med 'fredsskabelse', og hvad der ellers følger med?"

Jyllands-Posten bringer en kommentar af Henrik Ræder Clausen, folketingskandidat for Nye Borgerlige. Han skriver blandt andet: "Efter den pinlige fiasko i Afghanistan taler Venstre og flere andre for, at Danmark opgiver sit forbehold for EU's fælles 'forsvarspolitik'. [...] Om danske soldater skal med i krige eller andre konflikter, er en beslutning, der suverænt ligger i vores Folketing. Ikke andre steder. Afghanistan var en meget klar sag, fordi vores Nato-allierede USA var blevet angrebet derfra, endda mod civile mål. Det var ikke svært at beslutte at gå med, og vi kan være stolte over, at vi gjordet det. [...] EU har indtil nu deltaget i over 100 militære operationer, som Danmark ikke har deltaget i. Det passer os godt, for vi er en fredelig nation, der ikke er på udkig efter fjender i andre dele af verden. [...] Vores soldater fortjener klar folkelig opbakning, hvis det skal ske. Det er godt, at Danmarks forbehold for EU's militærpoliti er beskyttet af en folkeafstemning."

Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Børsen skriver, at EU's udenrigschef Josep Borrell mener, at EU har behov for en indsatsstyrke, som hurtigt kan indsættes, når der opstår brændpunkter. Det sagde han i går i forbindelse med et møde med EU's forsvarsministre. Han mener, at den kaotiske vestlige tilbagetrækning fra Afghanistan kan være det skub, der skal til i EU's forsøg på at skabe et fælles forsvar. "Jeg tror, at de fleste lande har hørt, hvad Borrell har sagt. Men det er bare ikke dér, vi er i diskussionerne nu," siger Danmarks forsvarsminister Trine Bramsen (S). Formanden for EU's militærkomité Claudio Graziano er enig med Borrell om behovet for en indsatsstyrke.
Weekendavisen, s. 14; Jyllands-Posten, s. 12, 27; Kristeligt Dagblad, s. 7; Børsen, s. 24 (03.09.2021)

Prioriterede historier

Nye fronter åbnes i angrebet på Apples App Store-pengemaskine
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dag om Apple, og hvordan de nu så småt begynder at komme med indrømmelser i et forlig om at give appudviklere flere rettigheder. Jyllands-Posten skriver, at en ny lov i Sydkorea gør, at Apple ikke længere kan tage 30 procent af prisen på en app, som sælges i deres App Store. Også i USA har et stort gruppesøgsmål fra amerikanske appudviklere krævet indrømmelser fra Apple, og sagen er endt med en Apple-pulje på 100 millioner dollars, der bliver delt ud til mindre virksomheder på App Store, samt en lille ændring i reglerne. Nu får appudviklere lidt mere frie hænder til at kontakte brugerne af appen - uden for appen. Dermed kan for eksempel Netflix nu i sin app bede om en e-mailadresse, hvis nogen forsøger at logge ind uden at have abonnement - og så få denne potentielle kunde dirigeret hen til Netflix' hjemmeside. Men Netflix må stadig ikke bare linke til hjemmesiden fra sin app. Så falder Apples hammer. Den nye lov, der blev vedtaget i Sydkorea i tirsdags, gør det forbudt for appmarkedspladser at kræve betaling gennem én bestemt kanal. Dermed kan Apple ikke holde fast i, at al betaling skal gå igennem deres kasseapparat, og app-selskaberne kan med udsigt til at beholde 100 procent og ikke bare 70 procent hurtigt få arrangeret nye betalingsmåder. Det store spørgsmål er nu, om de amerikanske politikere og EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager kan finde på at gå lige så langt. Midt i august blev et nyt lovforslag præsenteret i USA's Senat, der på mange måder ligner Sydkoreas nye lov. Bliver det vedtaget, som det står nu, vil det få store konsekvenser for Apple og Googles indtjening på apps.

Berlingske skriver, at Apples strikse politik på app-området har fået Netflix, Spotify og udvikleren af successpillet Fortnite, Epic Games, til at klage til konkurrencemyndighederne verden over. I EU er Spotify's sag blevet taget op af konkurrencemyndighederne. Musikstreamingtjenesten Spotify fremhæver, at Apple giver sin egen tjeneste Apple Music urimelige fordele, ved at pålægge konkurrenter et gebyr på 30 procent. App Store udgør kernen i Apples servicedivision, som de seneste 12 måneder har omsat for 65 milliarder dollar.
Jyllands-Posten, s. 14; Berlingske, s. 7 (03.09.2021)

Virksomheder er splittede om mere barsel til far
Jyllands-Posten skriver, at fagorganisationer presser på for at få øremærket mere barsel til fædre. Konsulenthuset Ballisager har lavet en analyse blandt 1.055 virksomheder, der viser, at en stor del hr-ansvarlige mener, at medarbejdere, der kommer tilbage fra barsel, er blevet mere effektive, men først og fremmest mindre fleksible. 54 procent svarer i undersøgelsen, at medarbejdere, der vender tilbage fra barsel er blevet mindre fleksible, 42 procent er blevet bedre til at sige fra, og 37 procent er blevet mere effektive. "Jeg synes, at resultatet er en smule ærgerligt, for det ser ud til, at virksomhederne fokuserer mere på det negative, som medarbejdere kommer tilbage fra en barsel med. Personligt kunne jeg godt have tænkt mig, at de lagde mere vægt på de forcer, man får ved at være på barsel," siger Morten Ballisager, direktør og stifter i Konsulenthuset Ballisager. Undersøgelsen lander midt i, at beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har varslet, at et forslag til en ændring af barselsloven lander i efteråret. Et nyt EU-direktiv pålægger nemlig alle medlemslande, herunder Danmark, at sikre fædre minimum ni ugers øremærket betalt barsel senest fra den 2. august 2022.

I Weekendavisen kan man i dag læse en kommentar af journalist Nikolaj Arve. Han skriver blandt andet: "Må man godt glæde sig til at skulle på barsel? Jeg spørger, fordi det vel ikke er helt normalt, ja, måske nærmest virker lidt underligt. [...] De deprimerende historier om livet efter fødslen fylder meget og bliver fortalt igen og igen. [...] Og så svømmer vi selvfølgelig rundt i statistikker, som afslører det urimelige faktum, at barslen er og bliver et benspænd i særligt mødrenes liv. De tjener mindre, når de holder længere barsel, hænger fast i husmoderrollen og får sværere ved at gøre karriere. De har måske endda øget risiko for depression, som økonomen Philip Rosenbaum skrev i forrige uges avis. Og det er jo alt sammen helt rigtigt. [...] Nu kommer EU så og kræver af os, at to måneder fremover øremærkes fædre. Er det en sejr? Formelt er det vel, hvis man ønsker en mere ligelig fordeling. Men det er samtidig et nederlag, at alle familier nu presses ned i den samme fastlåste skabelon, fordi vi ikke selv har formået at skabe den forandring, som på mange måder synes naturlig. Jeg tror ikke, barslen er noget for alle mødre og fædre."
Jyllands-Posten, s. 10-11; Weekendavisen, s. 2 (03.09.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Vi anklages for at skyde for højt, men måske skyder vi for lavt
Berlingske bringer en kommentar af Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Han skriver blandt andet: "l Berlingske 1. september kritiseres en fremskrivning, vi i AE har foretaget af arbejdsstyrken og beskæftigelsen frem mod 2030, som viser, at vi kan komme til at mangle cirka 100.000 faglærte i 2030. Økonomiske fremskrivninger er altid usikre. Derfor er kritikken selvfølgelig velkommen, og vi tager gerne debatten. [...] Vi forventer stort set samme antal faglærte job i 2030 som i dag. EU forventer også, at faglærte kompetencer vil være svære at udfylde i Danmark fremover, netop fordi de nuværende faglærte ikke erstattes af yngre. [...] Vi er således ikke i tvivl om, at der vil være en markant ubalance mellem virksomhedernes behov og så den tilgængelige arbejdskraft. Fremskrivninger er et vigtigt redskab til at beskrive de tendenser, vi ser, og de kan på trods af de usikkerheder, der er, være gode inputs i uddannelses- og arbejdsmarkedspolitikken."
Berlingske, s. 30 (03.09.2021)

Finansielle anliggender

Fremgang i eurozonen - ECB kan lette på speederen 2024
Børsen bringer en analyse skrevet af Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør. Han skriver blandt andet: "Deltavarianten af covid-19 er globalt det store spøgelse, der truer vækst og beskæftigelse. Mens fortrinsvis i andre dele af verden - i eurozonens 19 lande - er Den Hvide Dame under kontrol, og økonomien i så god gænge, at ECB nu gør klar til at trappe ned på de store obligationskøb, der har hjulpet økonomien gennem pandemien. [...] “I markedet er der aktuelt indpriset et rentehop i december 2024,” lyder det i en analyse fra chefstrateg Piet Haines Christiansen, Danske Bank. Han henviser til, at ECB-chefen Christine Lagarde i juli gjorde det klart, at det første rentehop først kommer, når inflationen synes sikker på at ramme målet på 2 procent 12 til 18 måneder ud i fremtiden. ECB's egne prognoser indikerer, at inflationen i 2023 vil være på 1,5 procent, og fordi markedets prisfastsættelse på inflationsswap indikerer en inflation på 1,5 procent sent i 2024, kan det vare mindst tre år, før ECB hæver den ledende rente på -0,50 procent."
Børsen, s. 26 (03.09.2021)

Grundlæggende rettigheder

Burkalovens forbandelse
Thomas Hoffmann, professor i islamisk teologi ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, skriver i en klumme i Weekendavisen blandt andet: "Danmark er kommet i dårligt selskab i en rapport, der måler staters begrænsning af religionsfrihed. Sidste vinter udsendte det velestimerede og nogenlunde uafhængige amerikanske analysebureau Pew sin 11. rapport om statslige restriktioner over for religion indtil 2018. Dét er interessant læsning. Rapportens titel fremhæver to resultater. For det første at niveauet af restriktioner på verdensplan toppede i 2018 i forhold til foregående år. For det andet at autoritære regimer har størst tendens til restriktioner. [...] Burka og niqab er som bekendt et marginalt fænomen i Danmark, men tørklædet, hijab, har i årtier været heftigt debatteret. Er det et patriarkalsk symbol eller snarere udtryk for muslimske kvinders empowerment? Meningerne er naturligvis delte, men det ene udelukker altså ikke det andet. [... ] En privat arbejdsplads kan også forbyde hijab, hvis den ønsker at fremstå religiøst neutral. For nylig har EUs Menneskerettighedsdomstol stadfæstet, at sådanne restriktioner ikke er brud på menneskerettighederne. Talrige domme i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er da også fældet til ugunst for den niqab-, hijab- og turbanbærende person inden for de sidste årtier. [...] Lige så mange ubekvemme svar Pews rapport leverer, lige så mange spørgsmål kaster den af sig. Hvorfor forbliver nordeuropæiske lande attraktive for migranter og flygtninge fra den muslimske verden, når de statslige restriktioner og indekset for social fjendtlighed er så påfaldende højt? Og kan det tænkes, at migranter, flygtninge og familiesammenførte fra de muslimske lande med meget høje niveauer af social fjendtlighed smitter af på værtslandenes sociale og politiske kultur og gør den mere fjendtlig?"
Weekendavisen, s. 10 (03.09.2021)

Klima

Concito: Omlæg affaldsafgifterne til en CO2-afgift
Tobias Johan Sørensen, klimaanalytiker i Concito, skriver i et debatindlæg på Altinget blandt andet: "Affaldsforbrænding forventes at udlede 0,7 millioner tons CO2 i 2030 efter implementering af målene i affaldsaftalen, ifølge Energistyrelsens klimafremskrivning. Dette omfatter dog kun de fossile udledninger (for eksempel plast) i henhold til nuværende EU og FN’s nuværende opgørelsesmetode. Medregner man den biogene CO2-udledning (eksempelvis affaldstræ, beskidt pap og lignende) udleder affaldsforbrænding godt 2,6 millioner tons CO2 i 2030. [...] I dag betales en række afgifter ved forbrænding af affald, der giver begrænset tilskyndelse til at reducere CO2-udledningen. Disse omfatter affaldsvarmeafgiften, tillægsafgiften, CO2-afgiften og CO2-kvoteprisen. [...] En omlægning af affaldsafgifterne til en CO2-afgift er vores bud på et centralt virkemiddel, der kan drive denne omstilling, men vi ser naturligvis frem til at høre andre bud eller drøfte fordele og ulemper ved denne model yderligere. Modellen for affaldsområdet kan desuden indgå i arbejdet for en grøn skattereform, der også må forventes at tage konkret stilling til affaldssektoren."
Altinget (03.09.2021)

European Energy: Regeringen skaber splid i kampen for klima og biodiversitet
Altinget bringer et debatindlæg af Knud-Erik Andersen, administrerende direktør i European Energy. Han skriver blandt andet: "Da Folketinget før sommerferien havde inviteret fire ministre i samråd for at diskutere, hvorfor regeringen ikke ville kæmpe sagen om havvindmølleprojekt Omø Syd i EU, lød svaret fra ministrene, at "det så endog meget svært ud". Grunden til, at det kan se svært ud set med regeringens øjne, er, at regeringen desværre opstiller en forkert modsætning mellem klima og miljø, når det kommer til havvindmøllerne ved Omø Syd. Ifølge miljøminister Lea Wermelin er det ikke alle steder, der er plads til vindmøller og altså ikke i Smålandsfarvandet, fordi det er vigtigt område for trækfugle. Hos European Energy er vi fuldt ud enige i, at Smålandsfarvandet er et vigtigt fugleområde. Derfor har vi brugt ti år på at udarbejde adskillige faglige rapporter til at afdække og konkludere, at konsekvenserne ved havvindmøllerne er forsvindende små. Men vi mener, at regeringen unødigt skader den grønne omstilling ved at skabe splid i kampen for mere biodiversitet og klimahandling. [...] Da vi i juni måned mødtes med EU’s miljøkommissær, var budskabet fra EU klart: Europa-Kommissionen vil se pragmatisk på spørgsmålet om havvindmøller og fugleinteresser i Smålandsfarvandet, men det kræver, at den danske regering selv ønsker at tage spørgsmålet op i EU. Desværre har miljøministeren gentagne gange meddelt, at regeringen ikke vil kæmpe Omø Syd-sagen i EU. Det er en nedslående melding og frustrerende, fordi regeringen samtidig understøtter den virkelige trussel mod fuglelivet i Smålandsfarvandet, som er den årlige nedskydning af tusindvis af havfugle i området. [...] Vi imødekommer, at Folketingets Klima- og Energiudvalg nu har bedt DCE om at vurdere vores data og konkrete forslag, og vi ser frem til at gå i dialog om indholdet. Klimakrisen har også i år vist sig fra sin værste side verden over. Derfor har vi som samfund ikke råd til at spilde dyrebar tid i den grønne omstilling og droppe centrale grønne energiprojekter på grund af en unødvendig konflikt mellem klimakampen og fugleinteresser. I stedet bør regeringen sætte sig i spidsen for at finde håndholdte løsninger på de aktuelle udfordringer."
Altinget (03.09.2021)

Margrete Auken om ø-projekt: "Jeg er forfærdet"
Europaparlamentariker Margrete Auken (SF) kritiserer EU-Kommissionen for at give grønt lys til, at anlæggelsen af den nye kunstige ø Lynetteholmen i København kan fortsætte. Godkendelsen sker på trods af kritik fra flere eksperter og en klage til EU's borgerklageudvalg fra Klimabevægelsen og Danmarks Naturfredningsforening. De mener, at projektet er ulovligt, fordi man har forsøgt at opdele projektet bid for bid for at formindske miljø- og klimapåvirkninger. "Kommissionen siger jo faktisk, at de ikke vil forholde sig til enkeltsager, fordi det ikke er deres opgave. Men det er det jo. De skal sørge for, at lovene bliver overholdt, og det er de ikke. Det er nærmest som om, de siger, at landene bare kan gøre, hvad de vil, fordi Kommissionen ikke har tænkt sig at reagere på det alligevel," siger Auken.
B.T., s. 13 (03.09.2021)

Tænketanken Europa: EU's klimapolitik kan skabe ny konflikt om EU-budgettet
På Altinget kan man i dag læse et debatindlæg af Jan Høst Schmidt, seniorrådgiver i Tænketanken Europa og forhenværende direktør for EU-Kommissionen. Han skriver blandt andet: "Midt i juli præsenterede EU-Kommissionen sit udspil til at nå målet om et CO2-neutralt EU i 2050 – ’Fit for 55’. Det kræver enorme økonomiske omstillinger og investeringer i EU at nå dette mål, ikke mindst i de syd- og østeuropæiske lande. Det kan udløse et nyt slagsmål om EU’s budget, fordi de offentlige investeringers andel af investeringsbehovet ikke kan rummes inden for det eksisterende EU-budget inklusive genopretningsfonden. Det vil sandsynligvis føre til et politisk pres fra Syd- og Østeuropa for flere midler fra EU. Samtidig vil andre EU-lande ønske at undgå stigende EU-udgifter i det nuværende budget, og måske sigter de mod et lavere budget for næste EU-budget. [...] Ifølge Kommissionen kræver CO2-neutralitet i 2050 - udover strammere regulering - investeringer i EU på omkring 3700 milliarder euro (2018-priser) frem til 2030 for at sikre en reduktion af CO2-udslippet på 55 procent i 2030 i forhold til 1990. Det indebærer et samlet behov for offentlige investeringer på omkring 1.110 milliarder euro i EU frem mod 2030 ifølge den Internationale Valutafond (IMF). Herudover er der brug for offentlige udgifter til kompensation af den fattigere del af EU’s befolkninger. [...] De skitserede klimaudgifter og -investeringer vil ikke kunne afholdes inden for det eksisterende EU-budget og i et budget for 2028-35 på godt en procent af EU’s BNI uden voldsomme ændringer i udgiftsprioriteringen. En række lande kræver flere midler fra EU for at klare deres store omstillingsbehov for at acceptere klimapakken. Både rige og fattigere lande vil givet også foretrække at give deres merindtægter fra EU’s CO2-auktionssystem til nationale virksomheder og befolkninger som kompensation for disses merudgifter i forbindelse med klimatilpasningen - i stedet for at lade midlerne være nye indtægter for EU-budgettet."
Altinget (03.09.2021)

Landbrug

Venstre får fire døgn til at acceptere klimaudspil
Politiken skriver, at fødevareminister Rasmus Prehn (S) kræver, at Folketingets partier accepterer regeringens udkast til en klimaaftale for landbruget. Sidste uge fremlagde han et ultimatum, som lød: Enten forhandler blå blok om en klimaaftale for landbruget inden for de rammer, som regeringen har fastlagt, eller også går regeringen efter en aftale alene med sine støttepartier. Der er to hovedknaster i udkastet, som Venstre ikke er enige i. Den ene hovedknast er midlet til at opnå rent vandmiljø med mindre iltsvind i danske fjorde og indre farvande. Regeringen lægger op til at skære ned på, hvor meget landmændene må gøde. Men det vil gå alt for hårdt ud over deres økonomi, fordi mindre gødning sænker udbyttet, argumenterer Venstre. Den anden hovedknast er økonomien. En tabel bagest i fødevareministerens udkast opgør de samlede udgifter til landbrugets klimaplan frem til 2030 til 53,7 milliarder kroner, hvoraf 51,4 milliarder kroner kommer fra EU. Staten betaler kun 4 procent af regningen. EU-pengene havner i dag direkte på landmændenes bankkonti, og uden de penge vil mange landmænd ifølge Venstre gå konkurs.
Politiken, s. 7 (03.09.2021)

Migration

Europæiske regeringer bruger bevidst det ord, som FN advarer mod
I Politiken kan man i dag læse, at ordvalg i debatten om migration ikke er ligegyldig og tilfældig. Der har i årevis været debat blandt forskere og politikere omkring, hvad man skal kalde de flygtninge og migranter, der bevæger sig uden tilladelse fra deres eget land til et andet. Det siger Sine Plambech, seniorforsker ved Dansk Institut for International Studier og gennem mange år har forsket i migration. "Betegnelserne 'illegal migration' og 'irregulær migration' er begge udbredte blandt europæiske regeringer og toppolitikere. I Danmark har Folketingets EU-oplysning et opslag, der definerer begrebet 'illegal indvandrer' med følgende formulering: 'Illegal immigration - eller ulovlig indvandring -henviser til migration af mennesker til et land, hvor indvandringen og det fortsatte ophold er i strid med pågældende lands love'. Storbritanniens konservative regering fremlagde tidligere på sommeren et lovforslag, der vil gøre det kriminelt for asylansøgere at komme ind i landet uden tilladelse. Det tyske indenrigsministerium har et kontor til analyse af 'illegal migration'. Mange medier bruger udtrykket. Nogle forskere bruger det. Men det er ikke det mest neutrale begreb," siger hun. EU-Kommissionen anvendte tidligere begrebet 'illegal immigration', men er gået over til 'irregulær migration'. "Udtrykket 'illegal migration' bør undgås, da det skaber associationer til kriminalitet, og de fleste irregulære migranter ikke er kriminelle," skriver Kommissionen.
Politiken, s. 11 (03.09.2021)

Naboskabspolitik

Danmark-Tyskland
Politiken bringer et debatindlæg af Erik Frøkjær fra Fredensborg. Han skriver blandt andet: "Marc-Christoph Wagner, formand for bestyrelsen af den dansk-tyske Sankt Petri Skole, udbreder sig i Politiken 28. august om det, han opfatter som dybtgående forskelle mellem Tyskland og Danmark. [...] Ikke med én eneste sætning berører Wagner den helt afgørende forskel mellem de to lande i forholdet til Europa: Intet af væsentlig betydning i det europæiske samarbejde sker, uden at Tyskland som den dominerende magt i Europa og EU har godkendt det; og endda som regel har haft førertrøjen på. Her er lille Danmarks indflydelse anderledes beskeden -og ofte ligefrem uden betydning. Et mere forenet og stærkere Europa er så indlysende i Tysklands nationale interesse."
Politiken, s. 6 (03.09.2021)

Retlige anliggender

Dommer udskiftet efter klager om inhabilitet og 'utilbørlig opførsel'
I dagens Berlingske kan man læse, at en række sager den seneste tid har sået tvivl om dommeren i Morten Messerschmidt-sagen, Søren Holm Seerup. Det er kommet frem, at 19 grundejere i en sag fra 2019 underskrev en klage om Seerup i hans virke som formand for Fredningsnævnet og kritiserede ham for at være inhabil. Efter Seerup for tre uger siden idømte næstformand for Dansk Folkeparti Morten Messerschmidt seks måneders betinget fængsel for svindel med EU-midler og dokumentfalsk, klagede Messerschmidt over ham, da han mener han er inhabil. Efter domsafsigelsen likede dommeren et Facebook-opslag fra tidligere justitsminister Søren Pind, der udtrykte kritik over, at Messerschmidt kunne fortsætte som næstformand for DF efter dommen. Siden har Messerschmidt fremskaffet mere end 20 eksempler fra Facebook, der sår tvivl om dommerens neutralitet over for Messerschmidt og DF. Senest har Frihedsbrevet for en uge siden beskrevet en række andre sager, hvor der også er rejst kritik af dommerens manglende evne til udelukkende at varetage den opgave, han skal, eller hvor dommeren ikke har gjort opmærksom på sin egen inhabilitet, da han blev erklæret inhabil i en sag fra 2012 ved byretten, som måtte gå om.
Berlingske, s. 16-17 (03.09.2021)

Gigantbøde til WhatsApp for dårlig databeskyttelse
Det Facebook-ejede selskab WhatsApp skal betale 1,67 milliarder kroner for ikke at beskytte brugernes oplysninger godt nok. Det skriver Berlingske i dag. Beskeden kommer fra det irske datatilsyn, som har det overvejende ansvar, da mange af teknologigiganterne har europæisk hovedkontor i Irland. Der er tale om den hidtil største bøde, som det irske datatilsyn nogensinde har givet. Samtidig er det den næststørste bøde, som er faldet i EU, siden EU i 2018 strammede databeskyttelsesreglerne betydeligt oven på en række skandaler. Årsagen til bøden er deling af WhatsApp-brugerdata med selve Facebook. WhatsApp kalder bøden på 225 millioner euro eller 1,67 milliarder kroner for 'fuldstændigt ude af proportioner' og vil appellere afgørelsen til enten den irske højesteret eller direkte til EU-Domstolen.
Berlingske, s. 7 (03.09.2021)

Sundhed

Et delt Europa
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Sammenhold kan skabes af fælles oplevelser, udfordringer og prøvelser. Men COVID-19 har mildest talt ikke fremstået som den samme krise for en dansker som for en italiener, tjekke eller spanier. At kigge ind i forskellige lande i Europa er som at kigge ind i forskellige verdener. [...] Corona fortsætter med at være en kløft, der løber dybt mellem især det vestlige Europa og Syd- og Østeuropa. Den blev i denne uge understreget af en ny spørgeskemaundersøgelse fra European Council on Foreign Relations. Som tænketanken selv udtrykker det, så afslører holdningerne blandt befolkningerne i 12 EU-stater, at der har været 'to pandemier og to Europaer'. For størstedelen af borgerne i det vestlige Europa har pandemien i stor grad blot været 'en tilskuersport', mens langt flere i Syd og Øst har været direkte ramt. [...] En af de alvorlige senfølger af coronapandemien for Europa vil være den store økonomiske og mentale kløft, den har efterladt. Det er op til europæiske politikere og borgere at beslutte sig for, om de vil gå i gang med en behandling eller blot lade kløften vokse."
Information, s. 16 (03.09.2021)

Helt ærligt - stop det
B.T. skriver, at amerikanske, europæiske og danske sundhedsmyndigheder har advaret mod brugen af ivermectin, som mange tror kan forebygge covid-19. For få dage siden var det ved at gå galt for en amerikaner, som havde indtaget ivermectin i flydende form, hvilket er beregnet til kvæg. Vedkommende blev indlagt på hospitalet i forvirret og hallucinerende tilstand. Ivermectin fås i flere forskellige doser og former. Enkelte varianter er godkendt i EU til behandling af eksempelvis fnat. Hovedbrugen af ivermectin er i bekæmpelse af parasitter i huden. Men midlet bruges oftest på kvæg. I USA har man forsøgt sig med ivermectin som behandling af covid-19 i laboratorier, men midlet blev aldrig godkendt. Alligevel er efterspørgslen på ivermectin eksploderet i USA de seneste uger.
B.T., s. 15 (03.09.2021)

Man holder ferie i WTO, mens folk i andre dele af verden dør
Flere end 100 af verdens lande ønsker en suspendering af vaccineproducenternes patentrettigheder og mens pandemien breder sig i udviklingslande er forhandlere i Geneve gået på sommerferie. WHO's generalsekretær Tedros Ghebreyesus har samtidigt betegnet de rige landes vaccinehamstring og eksportrestriktioner som "en katastrofal moralsk fejltagelse", der vil forlænge pandemien. Sidste efterår fik pandemien Indien og Sydafrika til at foreslå en såkaldt waiver - en midlertidig suspendering af vaccineproducenternes intellektuelle rettigheder. Målet er at øge adgangen ikke kun til vacciner, men også til medicin, udstyr og andre teknologier, indtil global flokimmunitet er opnået. Flere end 100 lande og adskillige ngo'er har siden lagt pres på Verdenshandelsorganisationen (WTO) for at få vedtaget en suspendering. "Kapaciteten til at fremstille vacciner er koncentreret hos meget få rige lande. Det er helt tydeligt, at den nuværende struktur i medicinalindustrien, hvor meget få selskaber kan diktere udbud og pris, ikke fungerer under en pandemi," siger Leena Menghaney, jurist med speciale i folkesundhed ved Læger Uden Grænser i Indien. Både i Washington og i de europæiske hovedstæder lød det i efteråret, at de fleste udviklingslande hverken har den nødvendige viden eller produktionskapacitet til at fremstille vacciner - med eller uden adgang til de intellektuelle rettigheder. Leena Menghaney er overbevist om, at en waiver før eller siden vil blive vedtaget, fordi debatten og kravet har vokset sig for stort til at gå væk. "EU-Kommissionen har bevidst forhalet diskussionen i WTO. EU blev ved med at stille spørgsmål og sørgede længe for, at egentlige forhandlinger ikke kunne begynde. Da USA begyndte at støtte ideen, skiftede EU strategi," siger hun. Der er dog ikke enighed i EU, hvor et flertal i Europa-Parlamentet før sommerferien stemte for at ophæve vaccinepatenterne under pandemien. Her stemte tre danske socialdemokratiske medlemmer blankt med begrundelsen, at andre forhold er mere afgørende for vaccineproduktionen end patenter.
Information, s. 10-11 (03.09.2021)

Vaccinerne virker - luftfartsselskaber i Europa har travlt
I Børsen kan man i dag læse, at travlheden hos de europæiske luftfartselskaber tager til. Tre af de største charterselskaber melder torsdag om generel fremgang i takt med, at restriktionerne på rejser er lempede eller helt forsvundne. Den voksende travlhed i rejsebranchen afspejler, at Europa er langt fremme med vaccinationer. Ifølge tal fra 1. september fra Our World in Data, er der pr. 100 indbyggere nu givet 119,33 doser vaccination i EU-landene. Fra The European Centre for Disease Prevention and Control lyder det torsdag, at der ikke er tvingende grunde i Europa til at give den meget omtalte tredje boostervaccination til personer, der har fået to indsprøjtninger.
Børsen, s. 26 (03.09.2021)

Udenrigspolitik

Bør Vesten samarbejde med Taleban?
Kristeligt Dagblad bringer en analyse skrevet af Allan Sørensen, avisens korrespondent i Mellemøsten. Han skriver blandt andet: "Siden USA's tilbagetrækning fra Afghanistan og Talebans efterfølgende - og for mange overraskende hurtige - magtovertagelse, forsøger især vestlige lande at finde det rigtige ben at stå på, når de skal svare på spørgsmålet: Hvad nu? Skal Vesten give de samme islamister, som vi har brugt 20 år og milliarder af kroner på at bekæmpe militært, en chance, nu da de er kommet til magten igen? [...] Meningerne er, som ventet, delte. Nogle mener, at Vestens opgave er at forsøge at præge og moderere det nye styre i Kabul via direkte kontakt. De tilføjer, at Taleban også kan blive en vigtig partner for Vesten i kampen mod Islamisk Stat, der siden 2015 har etableret sig i Afghanistan. Skeptikerne derimod tvivler på, at islamisterne har flyttet sig ideologisk de seneste 20 år, og de frygter, at diplomatiske forbindelser og samarbejde med Taleban netop vil legitimere undertrykkelse og forfølgelse af afghanere. [...] Men den største bekymring er spørgsmålet om menneskerettigheder. Skeptikerne bruger Iran som et eksempel. EU har direkte forbindelser med Iran, og USA forhandler indirekte med præstestyret. Argumentet for de forbindelser har i årevis netop været, at det vil fremme de moderate stemmer i Iran. Men det modsatte er sket. [...] Et begrænset samarbejde med Taleban synes at være den mest realistiske løsning. For Vesten bliver det en balancegang, hvor egne interesser konstant skal måles i forhold til den legitimering, man giver Taleban. Tiden vil vise, om sådan et forhold kan bære."
Kristeligt Dagblad, s. 7 (03.09.2021)

Med mur og pigtråd
I Weekendavisen kan man læse et interview med Bo Lidegaard, historiker og tidligere chefredaktør på Politiken. Interviewet drejer sig omkring danske krigsdeltagelser, udenrigspolitik, migration samt Danmarks og Europas rolle i internationale konflikter. I interviewet udtaler han blandt andet: "Jeg er ikke isolationist, men jeg er kritisk over for de seneste tyve års danske militære aktivisme, hvor diplomati, udviklingsbistand og kritisk dialog er trådt i baggrunden til fordel for spidse militære aktioner. Den værdibaserede udenrigspolitik, mange hylder, er jo i virkeligheden ideologisk. Og jeg tror ikke, ideologi er et godt grundlag at gå i krig på, slet ikke for Danmark." Når det drejer sig om emnet migration har Bo Lidegaard ændret holdning. Han siger selv, at han er blevet hårdere, fordi han nu mener, at Europas demokratier ikke kan klare sig uden en hård grænse. "Hvis ikke vi er meget konsekvente, meget hårde ved EUs ydre grænse, så vokser trafikken over Middelhavet med store humanitære konsekvenser. Det er derfor, det i dag er EUs politik, at Frontexbådene ikke sejler ud og samler folk op. Fordi jo flere man samler op, jo flere sejler ud, og jo flere drukner. Vi gør ikke problemet mindre ved at være bløde. Vi gør det værre," siger han.
Weekendavisen, s. 7 (03.09.2021)

Qatar er pludselig nøglespiller i kampen om Afghanistans fremtid
I Politiken kan man i dag læse en nyhedsanalyse af Anders Jerichow, udenrigspolitisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Qatar, et stenrigt arabisk diktatur, er pludselig i centrum for det urfattige Afghanistans fremtid. [...] Mange hundrede qatarske soldater og repræsentanter opererer i dag i lufthavnen i Kabul, efter at alle de vestlige soldater er rejst hjem, og de fleste internationale ambassader i byen er lukket. Qatars militær hjalp også med at flyve Talebans politiske repræsentant i Doha tilbage til Afghanistan. Og Qatar er hovedgæst, når den amerikanske udenrigsminister, Antony Blinken, mandag samler repræsentanter fra Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Japan, Canada, Italien, Nato, EU og Tyrkiet til et skærmmøde for at slå råd op om Afghanistans fremtid og forholdet til Taleban. [...] Kina, Rusland, Pakistan, Iran og Qatar er blandt de få stater, der har opretholdt deres ambassader i Kabul. FN varsler nu flygtningestrømme i Afghanistan, mangel på mad og mangel på det meste andet. Vestlige og rige arabiske regeringer skal beslutte, om de vil hjælpe - og spørger allerede, om de kan være sikre på, at pengene går til forarmede afghanere og ikke i Talebans lommer. Og hvem beder FN så om at formidle økonomisk støtte og nødforsyninger til afghanerne: Joh, ... Qatar."
Politiken, s. 2 (03.09.2021)
 

Detaljer

Publikationsdato
3. september 2021