EU i dagens aviser fredag den 30. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: Her er de nye ministre
Dagens aviser skriver blandet andet følgende om den danske regerings ministerrokade og nominering af EU-kommissærkandidat:

Torsdag morgen præsenterede den danske regering sin ministerrokade og -udvidelse. Det skriver Børsen m.fl. Blandt andet bliver Marie Bjerre (V), nuværende ligestillings- og digitaliseringsminister, gjort til nyoprettet europaminister. I sin nye rolle skal Marie Bjerre, sammen med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), forberede det danske EU-formandskab. Danmark overtager EU-formandskabet i andet halvår af 2025. Der har, i forbindelse med de tidligere danske EU-formandskaber, været EU-ministre i Danmark. Men posterne er tidligere blevet nedlagt efter endt EU-formandskab. Marie Bjerre siger dog, i forbindelse med udnævnelsen, at der denne gang er tale om et permanent ministerium. Dan Jørgensen (S), nuværende minister for udvikling og global klimapolitik, bliver, som forventet, Danmarks kandidat til en EU-kommissærpost. 

Til Kristeligt Dagblad udtaler Erik Holstein, politisk kommentator på Altinget, at han er overrasket over udnævnelsen af Marie Bjerre som europaminister. "Europaministerposten plejer at gå til folk med lang erfaring inden for politik som Bertel Haarder og Nicolai Wammen," kommenterer Erik Holstein. 

Weekendavisen skriver, at udnævnelsen af Marie Bjerre til europaminister er en del af Venstreformand Troels Lund Poulsen plan om at skubbe en ny generation af Venstrepolitikere højere op i hierarkiet. Troels Lund Poulsen ser gerne, at den yngre Venstre-generation sætter sig i spidsen for partiets idedebat og ideologiske oprustning. 

Jeppe Bruus (S), bliver minister for det nyoprettede Trepartsministerium. Det skriver Politiken. Ministeriet får ansvaret for at føre den grønne trepartsaftale ud i livet. Jeppe Bruus overtager blandt andet ansvaret for, at Danmark lever op til EU´s regler for vandmiljøet. Christian Fromberg fra Greenpeace, som i forvejen er kritisk overfor trepartsaftalen, er skeptisk overfor tanken om, at et nyt ministerium skal varetage ansvaret for vandmiljøet. "Aftalen går i forvejen en tung, bureaukratisk vej. Det er naivt at tro, at et nyt ministerium løser de grundlæggende problemer," udtaler Christian Fromberg. Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen frygter, at Trepartsministeriet bliver en "rodebutik."

Politiken skriver, at statsminister Mette Frederiksen (S), onsdag udtalte, at hun, grundet sine samtaler med EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, forventer, at Danmarks EU-kommissærkandidat, Dan Jørgensen (S), får ansvaret for en "central portefølje." 

Altinget torsdag skriver, at erhvervsminister Morten Bødskov (S) ikke længere har resortansvaret for sager vedrørende regulering af tech-virksomheder, herunder sager vedrørende EU-akter. Disse opgaver vil fremover blive varetaget af det nye Digitaliseringsministerium. En undtagelse er dog sager omhandlende EU´s DMA-forordning. Denne type sager skal fortsat behandles af Erhvervsministeriet. Foreningen Digitalt Ansvar, som kæmper for ansvarlige digital udvikling og borgeres digitale rettigheder, tager godt imod det nye Digitaliseringsministerium. Den forhenværende spredning af ansvaret for håndteringen af digitale områder har begrænset den danske indsats på området, forklarer Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar: "Noget har ligget i Kulturministeriet, noget i Erhvervsministeriet, noget forskelligt i styrelser. For os at se er det godt, det bliver samlet, særligt i forhold til EU-delen. Skal vi ændre på tingenes tilstand, skal vi gå gennem EU. Det skal vi udnytte. DSA er rammen for den regulering, der skal ske. Det er den lovgivning, som kommer til at påvirke almindelige menneskers hverdag allermest," kommenterer Ask Hesby Holm. Hos IT-Branchen er man glade for den regulære styrkelse af det digitale område, men advarer samtidig mod, at varetagelsen af cybersikkerhedsopgaver er flyttet til Beredskabsministeriet. Det kan risikere at yderligere forsinke implementeringen af EU-sikkerhedsdirektivet NIS2, lyder det fra IT-Branchen.

I en klumme i Ekstra Bladet skriver Hans Engel, avisens politiske kommentator, blandt andet: "Fordelingen mellem tunge og lette poster er blevet mere rimelig, og udnævnelsen af Dan Jørgensen som Danmarks nye EU-kommissær forudsigelig. Han har jo uddannet sig til den post gennem 25 år."

Politikens politiske analytiker, Elisabeth Svane, kalder det et oplagt valg at nominere Dan Jørgensen til EU-kommissær. " Stærkt internationalt omdømme, som nærmest er på højde med hans egen selvtillid. Og så kan han tale EU-Parlamentets sprog, og det er meget vigtigt," kommenterer Elisabeth Svane. 

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Niels TH. Dahl, avisens politiske analytiker, blandt andet: "Med udnævnelsen af Dan Jørgensen som Danmarks EU-kommissær denne uge er det sidste aktuelle vindue for Mette Frederiksens exit til en international toppost lukket i en rum tid. Hun vil også være i spidsen for Socialdemokratiet hen over næste valg."

Berlingske skriver i en leder blandt andet: "Det er en god idé med en europaminister; posten burde for længst være oprettet, nu er det forestående EU-formandskab blevet anledningen, og det er fint at give den talentfulde Marie Bjerre opgaven og dermed en post med reel tyngde. Beredskabsministeriet er i lyset af den urolige situation i Europa en lige så fornuftig nyskabelse, og Torsten Schack Pedersen har som tidligere kommitteret for Hjemmeværnet erfaringer med området. [...] Man skruer antallet af ministre op til 25. Det tyder på, at de indre vægte mellem de tre regeringspartier også har haft betydning for holdsammensætningen i en situation, hvor Socialdemokratiet med Dan Jørgensen satte sig på EU-kommissærposten efter i forvejen at have vundet slaget om de fleste tunge ministerposter, da SVM-regeringen blev dannet."

Jyllands-Posten skriver i en leder blandt andet: "Som europaminister satser Troels Lund Poulsen på Marie Bjerre, hvis europapolitiske erfaring ifølge hendes cv begrænser sig til to år som politisk assistent for Jens Rohde, da han sad i Europa-Parlamentet. Under det danske formandskab i 2002 udnævnte Anders Fogh Rasmussen den erfarne Bertel Haarder til posten netop med den begrundelse, at kontakten til parlamentarikerne i Bruxelles er overordentlig vigtig for et vellykket formandskab."
Kilder: Børsen, s. 6; Altinget, torsdag; Berlingske, s. 4; Ekstra Bladet, s. 8; Jyllands-Posten, s. 30, 1, 4; Kristeligt Dagblad, s. 4; Politiken, s. 2, 1-4; Weekendavisen, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Hun skal få formandskab til at glide
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om udnævnelsen af Marie Bjerre (V) til ny europaminister. 

Forhenværende dansk europaminister (2001-2003), Bertel Haarder (V), siger, at Marie Bjerre øjeblikkeligt bør rykke teltpælene op og flytte til Bruxelles. "Jeg boede næsten i parlamentet under formandskabet, for det er i EU-Parlamentet, der skal opbygges goodwill over for det danske formandskab. Det er her, de danske initiativer skal vedtages, og EU-Parlamentet er en vigtig meningsdanner, som kun er blevet mere central i lovgivningsprocessen siden min tid," siger Bertel Haarder, som har positive forventninger til Marie Bjerres virke som europaminister: "Jeg havde selvfølgelig et stort netværk efter syv år som medlem. Det har Marie Bjerre ikke, men hun har arbejdet der, så hun skal nok blive et stærkt kort," siger Bertel Haarder. Marie Bjerre har tidligere arbejdet i EU, hvor hun var assistent for europaparlamentsmedlem Jens Rohde, dengang medlem af Venstre. Marie Bjerre skal fungere som en slags ordfører for det danske EU-formandskab. Hun skal forholde sig til kritik og spørgsmål fra Europa-Parlamentet, journalister og andre lande. Hun skal også besøge de andre EU-medlemslande. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, analysechef i Tænketanken Europa, forklarer, at Marie Bjerre ikke får ansvaret for specifikke fagområder. Det klarer de relevante ministerier selv. "Hun skal være den, der får tingene til at glide," beskriver Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. "Din opgave bliver at bygge broer og skabe alliancer og dermed bane vejen for danske prioriteter," sagde udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) til Marie Bjerre under ministeroverdragelsen torsdag. Selvom statsminister Mette Frederiksen har indikeret, at europaministerposten bliver permanent, så er Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, knapt så sikker på, at det bliver tilfældet. "Jeg synes ikke, det virker særlig permanent, når man ikke har valgt en minister med en tungere EU-profil og klare EU-visioner. Det er også svært at udfylde rollen efter et formandskab, hvis ikke man kombinerer med et område med mere substans, for så ryger opgaverne bare tilbage til fagministerierne," siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. Bertel Haarder mener, det er vigtigt at europaministerposten gøres permanent. "Hvis man kalder det en ad hoc-minister, forsvinder opgaverne efter formandskabet, og så tager ingen det alvorligt," siger Bertel Haarder, som er uenig i, at en europaminister ikke har noget at rive i, efter endt EU-formandskab. 

Mens europaministerposten tidligere af mange blev set som en slags politisk degradering, så ser mange nu ministerposten som et stort karriereskridt. Det skriver Berlingske, hvis egen politiske kommentator, Bent Winther, kalder udnævnelsen af Marie Bjerre til europaminister for "en stor forfremmelse." Thomas Juul-Dam er partner i kommunikationsbureauet Primetime og forhenværende særlig rådgiver for finansminister Nicolai Wammen (S), dengang Wammen blev udnævnt til europaminister i 2011. Dengang blev udnævnelsen af Wammen betegnet som en "afstraffelse," af daværende politiske kommentator på Berlingske, Thomas Larsen. Og den holdning var han ikke ene om dengang. "Når det dengang blev beskrevet som et nederlag for Nicolai Wammen, var det, fordi forventningerne var store til, hvad han skulle, og at han så fik en mere inferiør ministerpost. Marie Bjerre kommer fra at være dømt helt ude og blive valgt fra af sit eget parti for så på spektakulær vis at komme tilbage igen. Derfor tror jeg, Venstre har lettere ved at etablere fortællingen om, at man satser på hende med den her nye post," forklarer Thomas Juul-Dam om forskellen på dengang og nu. Han beskriver europaminister-jobbet som "en lidt blandet landhandel," hvor især ens evner som lobbyist spiller en vigtig rolle. "Det er på den måde ikke et job, som nyder stor anseelse eller skaber meget stor synlighed, men ikke desto mindre er det i forbindelse med formandskabet en ret vigtig rolle," pointerer Thomas Juul-Dam. Hos Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet, hersker der ingen tvivl om, at europaministerposten bør gøres permanent. "Det kan ikke nytte noget, at Danmark sender en i øvrigt dygtig embedsmand til de politiske arbejder, som de 18-19 andre, permanente europaministre rundt omkring i Europa varetager. I og for sig er det en no-brainer: Selvfølgelig skal der være en europaminister," siger Morten Løkkegaard.

Ved overdragelsen af europaministerposten torsdag sagde Marie Bjerre, at hun vil sætte fokus på byrder, konkurrencekraft og implementering af lovgivning. Det skriver Altinget torsdag. "Det duer ikke, at vi som Europa sakker bagud. Vi skal højne den europæiske konkurrencekraft og styrke Europa," udtalte Marie Bjerre. "Noget af det, der kan hæmme vores konkurrenceevne, er, hvis vi får for mange byrder i Europa, som man ikke har i resten af verden. Regler kan være gode, men vi skal have et blik for konkurrenceevnen," fortsatte Marie Bjerre. Hos Dansk Erhverv er adm. direktør Brian Mikkelsen glad for, at regeringen, med udnævnelsen af en europaminister, viser, at de prioriterer Europa højt. "Der er behov for at rydde op i nationale regler, når europæiske regler kommer til, så danske virksomheder ikke drukner i dobbeltregulering. Og ikke mindst er der behov for ensartet EU-regulering," siger Brian Mikkelsen. Hos DI kalder europapolitisk chef, Rikke Wetendorff Nørgaard, det for en af regeringens vigtigste opgaver at have fokus på EU´s konkurrencekraft. "EU er lige nu under massivt pres fra USA og Kina, hvor vækst og teknologisk udvikling bevæger sig i et helt andet tempo end i Europa. Mens den røde løber bliver rullet ud for virksomhederne i USA og Kina, bliver virksomheder i Europa mødt af kompleks EU-regulering og langsomme godkendelsesprocesser," siger Rikke Wetendorff Nørgaard.
Kilder: Politiken, s. 5; Berlingske, s. 10; Altinget, torsdag

Interne anliggender: Dan Jørgensen skal være Danmarks nye EU-kommissær
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om annonceringen af Dan Jørgensen (S) som dansk kandidat til en EU-kommissærpost. 

I en analyse på altinget skriver Rikke Albrechtsen, EU-redaktør, og Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, blandt andet: "Regeringen peger på ministeren for udvikling og global klimapolitik til Danmarks plads i Europa-Kommissionen. Målet er en grøn post. [...] Han har været den bedst tippede mand til posten i måneder, hvis ikke år. Nu har han også fået regeringens velsignelse. Minister for udvikling og global klimapolitik for Dan Jørgensen (S) er onsdag officielt blevet indstillet til jobbet som dansk EU-kommissær. Den tidligere EU-parlamentariker har længe selv lobbyet for at få et comeback i Bruxelles. Det er nu op til EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen at vælge, hvad han skal beskæftige sig med de næste fem år. Fra dansk side arbejdes der for, at han får en post, der flugter med den grønne profil, som Dan Jørgensen har opbygget gennem sine ni år i Europa-Parlamentet og har videreført som dansk minister på områder som fødevarer, klima, energi og forsyning. Ifølge Altingets kilder står posten som energikommissær højt på den liste, fordi det emne spiller en nøglerolle i den grønne omstilling, som er en mærkesag for regeringen. [...] Det betyder også, at regeringen har valgt at se stort på det ønske fra kommissionsformand Ursula von der Leyen om at stille med både en mandlig og en kvindelig kandidat. [...] Von der Leyen har et stærkt ønske om kønsbalance i sin Kommission. Med udnævnelsen af Dan Jørgensen til den danske plads, er hun dog nu endnu længere fra målet. [...] Statsminister Mette Frederiksen siger, at når Danmark alligevel stiller med en mand, så er det, fordi Dan Jørgensen bare er den bedst kvalificerede til opgaven. Og så påpeger hun, at Danmark i to årtier har sendt kvindelige kommissærer til Bruxelles. [...] Ifølge kilder i toppen af Kommissionen arbejder von der Leyen stadig på at få ændret på kønsbalancen, muligvis ved at lokke nogle af dem, der allerede har stillet med en mand, med en mere attraktiv kommissærpost, hvis de kan finde den rette kvinde. [...] Dermed er spillet dog ikke ovre. Hele von der Leyens nye flok skal igennem høringer i Europa-Parlamentet, hvor de bliver testet i deres nye stofområder og får sat deres hidtidige politiske holdninger og gerninger under lup. Formodningen er, at et par kandidater vil blive vejet og fundet for lette i den proces. Derfor er det nu op til Dan Jørgensen (S) at få pudset sin EU-viden og få charmet sig ind på de nye ansigter på sin gamle arbejdsplads."

I en anden analyse på Altinget skriver Rikke Albrechtsen, EU-redaktør, og Thomas Lauritzen, Europa-analytiker, blandt andet: "Uanset hvad Dan Jørgensen gør, så vil mange til at begynde med beskrive hans placering i den nye EU-Kommission som et trin nedad for Danmark. Men hvis regeringens plan for ham lykkes, skal man nok passe på med at undervurdere den fynske socialdemokrats muligheder for at opbygge stor indflydelse i Bruxelles i de kommende år. [...] Ved første øjekast er det naturligvis sandt, at den nu afgående minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik ikke kan gøre sig håb om at blive ledende næstformand i Kommissionen som Margrethe Vestager. Den tidligere radikale leder kom fra en post som vicestatsminister, og i løbet af sine 10 år som kommissær har Vestager hævet sig op på et niveau i det formelle hierarki, som lille Danmark ellers ikke kan gøre krav på. [...] For det første har Margrethe Vestagers ellers høje stjerne i Kommissionen været falmende det seneste års tid, især siden hendes mislykkede satsning på at blive chef for Den Europæiske Investeringsbank (EIB) sidste efterår. Derfor er det måske på tide med et skifte. For det andet ser Dan Jørgensen ud til at gå efter et job, der trods en mindre fornem titel kan vise sig reelt magtfuldt. Flere kilder siger til Altinget, at regeringen forhandler med kommissionsformand Ursula von der Leyen om at gøre den danske kandidat til energikommissær. Hvis det lykkes i de kommende dage og uger, så bliver der tale om en central post i forhold til at nå den nye EU-Kommissions målsætninger om industriel udvikling, konkurrencedygtighed og grøn omstilling i løbet af de næste fem år. [...] Samtidig ligger EU's udfordringer på energiområdet - især den store transition til havvindmølleparker og andre satsninger på at gøre Europa selvforsynende - ganske tæt på den danske regerings vigtigste målsætninger i disse år. Lige nu synes Mette Frederiksens koalition med Lars Løkke Rasmussen (M) og Troels Lund Poulsen (V) mere interesseret i industri, landbrug og energiudvikling end i at beskytte den vilde natur. Ganske som Ursula von der Leyen. Ved sit genvalg i Europa-Parlamentet talte kommissionsformanden mere om forsvar, sikkerhed og konkurrencedygtighed end om naturbeskyttelse eller nye klimamål. Til gengæld talte hun rigtig meget om, hvordan de mål, der allerede er opstillet, skal kunne nås gennem en målrettet satsning på nye energikilder, grøn teknologi og moderne "ren" industriudvikling. [...] Ursula von der Leyen har også gjort det til vigtige målsætninger, at Europa skal blive endnu mere uafhængig af russisk gas og olie, samtidig med at den vedvarende energi udvikles ambitiøst. Og samtidig med at europæernes energiregninger skal blive mindre i de kommende år. [...] Hvis disse forskellige målsætninger skal nås på samme tid, så kræver det en meget stærk og koordineret satsning inden for industriel udvikling, teknologisk omstilling og moderniseret energipolitik. I det arbejde bliver der en betydningsfuld opgave at løfte for den næste europæiske energikommissær - og den er vigtig både for Danmarks grønne industri og for hele kontinentet. Det er derfor, Mette Frederiksen nu i et stykke tid har forhandlet med Ursula von der Leyen om at gøre Dan Jørgensen til energikommissær."

Weekendavisen skriver i en leder blandt andet: "EU-kommissærer står - som alle andre europæere - med det problem, at unionen er blevet overhalet af resten af verden. Vi fylder stadig mindre i verdensøkonomien, udvikler os langsomt, investerer for lidt og er stadig mindre attraktive for omverdenen. Vores virksomheder er for små og vores markeder både for regulerede og fragmenterede. Og de institutioner, der skal rette op på elendigheden, herunder EU-Kommissionen, er ikke stærke nok. For Ursula von der Leyen er opgaven, som hun udtrykker det, at etablere en “investeringskommission”. Verden stiller sig ikke længere til rådighed for Europa, hverken med billig arbejdskraft, energi eller militær sikkerhed, og det europæiske monopol på grøn omstilling er for længst blevet brudt. Vi må erkende, at stort set alt, herunder klima, forsvar og sundhed, skal opfattes som fælles industri- og erhvervspolitik og føres i en skala, der kan matche Kina og USA. [...] Både USA og Kina investerer voldsomt for at understøtte egne megavirksomheder på både hjemme- og verdensmarkedet - og EU må følge med. Meget positivt kan siges om von der Leyen, der vil have en stærkere kommission, som kan løfte opgaven. Hun personificerer Bruxelles i en grad, der ikke er set siden Jacques Delors. Det er Ursula, man ringer til, hvis man skal have fat i EU - ikke Macron eller Scholz. Hun vil etablere en meget aktiv og ambitiøs kommission, og det har EU brug for. [...] EU har brug for kommissærer, der ved noget om erhverv og industri og lytter til erhvervslivets advarsler om et Europa, der er ved at blive resten af verdens frilandsmuseum, og som vil mase hen over deres hjemlands snævre interesser, når det er nødvendigt. De fleste i EU er jo enige om målet: Vores gamle kontinent skal fortsat være det skønneste sted at leve, rigt på velstand og velfærd. Men det kræver en akut og seriøs opgradering af vores konkurrenceevne, som igen kræver tiltag, der lugter føderalt: store overnationale fonde, der bruges aggressivt uden om nationale særhensyn, og et livtag med nationale finansmarkeder, som mange europæiske lande fortsat beskytter. Det er ikke kun den europæiske højrefløj, der vil være imod at styrke kommissionen, skolet som den er i at give EU ansvaret for al dårligdom. Også en række medlemslande, herunder Danmark, vil modsætte sig disse overnationale tiltag. Det bliver de kommende års store drama. Lad os håbe, at Dan Jørgensen er den rette mand til at kaste sig ind i den opgave - for alle europæere.

I et debatindlæg på Altinget skriver Connie Hedegaard, formand, OECD´s Round Table for Sustainable Development, fhv. minister og medlem af Folketinget (K), fhv. EU-kommissær, blandt andet: "Tillykke til Dan Jørgensen med det bedste politiske job, der findes. [...] Det gode er, at mens en minister pludselig kan blive sat fra bestillingen, og ingen ved, hvor længe en regering holder, så ved du nu, at du har fem år til at sætte dit præg på et EU, der i disse år er sjældent udfordret: både geopolitisk, økonomisk og konkurrencemæssigt. Den grønne industripolitik, som Ursula von der Leyen har lovet inden for de første 100 dage, bliver for mig at se afgørende for, hvor succesrig denne kommission bliver - og i forhold til rent faktisk at implementere klima- og energipolitikken og tage de næste svære skridt i den grønne omstilling. Alt det og meget mere får du nu lov til at være med til at sætte retning for. Ikke som Danmarks repræsentant, for en kommissær skal varetage EU's og ikke sit eget lands interesser. Og, kære Dan, husk nu at prioritere at fortælle europæerne om, at EU faktisk gør en vigtig, positiv og nødvendig forskel. Ingen burde kunne blive EU-kommissær uden at være både dygtig og villig til at kommunikere."

I et debatindlæg i Information skriver Anne-Sofie Sadolin Henningsen, rådgiver og tidligere kandidat til Europa-Parlamentet for De Radikale, blandt andet: "Dan Jørgensen er blevet valgt som dansk kandidat til den næste EU-Kommission. Det er nogle store sko at fylde ud. Margrethe Vestager har repræsenteret Danmark på formidabel vis i to perioder. Uanset hvad bør Danmark gå efter en af de grønne kommissærposter, f.eks. energi, klima eller miljø. Disse områder er afgørende for den grønne omstilling, men samtidig under pres på grund af den højredrejning, EU har oplevet efter det seneste valg. Og hvis ikke det bliver en grøn post, vil jeg alligevel opfordre Dan Jørgensen til at lægge pres på tre vigtige prioriteter: fastholdelse af EU's Green Deal, handling på biodiversitetskrisen og en grøn omstilling af landbruget. Som ny kommissær bør han først og fremmest forhindre en tilbagerulning af de allerede vedtagne grønne initiativer under EU's Green Deal. Diskussioner om, hvorvidt Green Deal er for ambitiøs, har været vedvarende i Bruxelles og mødt massiv kritik fra flere medlemslande. Enhver tilbagerulning vil være en katastrofe for klimaet og vil sende et farligt signal om, at vi i Europa ikke vil løfte vores klimaansvar globalt. For det andet må biodiversitetskrisen prioriteres på lige fod med klimakrisen. [...] Som dansk kommissær bør Jørgensen kæmpe for, at EU lever op til målene i EU's biodiversitetsstrategi, herunder målet om at beskytte 30 procent af EU's areal. Dette kræver en ny tilgang både i EU og nationalt. Endelig skal landbruget tage sin del af ansvaret for den grønne omstilling. Landbrugssektoren står for en stor del af Europas CO2-udledninger, men har ofte været undtaget fra de mest ambitiøse klimamål. Danmark har allerede taget de første spæde skridt med den grønne trepart, men det er afgørende, at den danske kommissær arbejder for en EU-dækkende løsning, herunder en CO2-afgift på landbrugets udledninger."
Kilder: Altinget, torsdag; Information, s. 14; Weekendavisen, s. 12

Andre EU-historier

Konkurrence: Det er nu, vi skal fremtidssikre en af Danmarks største eksportsucceser
I en kronik i Børsen skriver Ida Sofie Jensen, koncernchef, Lægemiddelindustriforeningen (Lif) og Lene Laursen, konstitueret direktør, Medicoindustrien, blandt andet: "Medicinsk udstyr og lægemidler er blevet et dansk varemærke og en dansk eksportsucces. Det er derfor heller ikke uden grund, at den samlede life science-industri betegnes som én af Danmarks mest centrale styrkepositioner i regeringsgrundlaget. For med 20 pct. af dansk eksport, massive investeringer i private forsknings- og udviklingsaktiviteter og en produktivitet, der er mere end dobbelt så høj som dansk erhvervsliv generelt, har industrien afgørende betydning for dansk økonomi. Derfor er der også behov for, at regeringens lovprisning af dansk life science snart bliver til handling og konkret udmønter sig i endnu en ambitiøs vækststrategi for branchen, for rammerne skal styrkes, hvis vi som samfund skal udnytte industriens potentiale. [...] Bedre rammebetingelser for dansk life science handler både om at forbedre rammerne for udvikling og produktion af medicinsk udstyr og lægemidler på dansk jord, styrkede incitamentsstrukturer i sundhedsvæsenet for at øge optaget af innovative life science-løsninger og et større dansk myndighedsfokus i EU omkring de regulatoriske udfordringer, der i disse år rykker større og større dele af europæisk life science-aktivitet mod USA og Asien. Stiller vi skarpt på det første, har regeringen sammen med en række af Folketingets partier allerede taget et vigtigt første skridt. Kort inden sommerferien besluttede man at styrke incitamenterne for at bedrive privat forskning og udvikling i Danmark gennem et permanent fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter på 120 pct. Det er helt afgørende for dansk life science, der i dag står for mere end en tredjedel af alle private forsknings- og udviklingskroner i Danmark. Men selvom incitamenterne for forskning og udvikling nu styrkes, oplever vores medlemmer fortsat, at det kan være en stor udfordring at udvide produktionsaktiviteter inden for Danmarks grænser, fordi sagsbehandlingstiden er for langsommelig og kompleks. Derfor bør der med strategien etableres ét organ, som på tværs af myndigheder beskæftiger sig med virksomheders forespørgsler i forhold til at etablere eller udvide produktion i Danmark. Samtidig bør vi gå ambitiøst til opgaven, når det kommer til at sikre fremtidens medarbejdere. En undersøgelse fra Force Technology peger på, at mangel på arbejdskraft nu er den største vækstbarriere for dansk life science. Derfor bør der etableres et uddannelsescenter med fokus på life science, ligesom det kendes fra Irland, for uden kvalificeret arbejdskraft kommer vi ikke i mål med industriens vækstpotentiale."
Kilde: Børsen, s. 30

Retlige anliggender: Den meddelagtige
Weekendavisen skriver i en leder blandt andet: "De franske myndigheder arresterede i lørdags stifteren af det sociale medie Telegram, Pavel Durov, da han landede med sit privatfly i Frankrig. Onsdag blev han løsladt, men han er samtidig blevet sigtet for en lang række forbrydelser, heriblandt at assistere i at udbrede børnepornografi og narko. Bliver han dømt, kan han få op mod ti års fængsel. Elon Musk, ejeren af X, kræver sin ligesindede russers frigivelse og ser anholdelsen som et tegn på de mørke tider, demokratiet bevæger sig ind i. Den eksilerede russiske entreprenør med sæde i Dubai er endnu et offer for Vestens stadig større indskrænkelser af ytringsfriheden, lyder anklagen. Har Elon Musk en pointe? Det mener Durov i hvert tilfælde selv. Kriminelles handlinger, som “hverken direkte eller indirekte” har noget med Durov at gøre, er det absurd at anklage ham for at være delagtig i. Det har lederen af Telegram, der har næsten en milliard brugere, udtalt gennem sin advokat. Han har blot stillet en krypteret beskedtjeneste til rådighed og kan ikke klandres for, hvordan andre gør brug af den. [...] Og det hører da med til billedet, at Telegram flittigt bruges af dissidenter i Rusland, Kina og Iran. Disse landes ledere er ligesom fransk politi forbitrede over, at Durov ikke tillader myndighederne at se med over skulderen. Elon Musk og mange andre aner et hykleri her: Er vi meget bedre i Vesten? Har vi ikke også i EU ønsket at regulere såkaldt hadtale, og har myndighederne i USA ikke forsøgt at få sociale medier til at fjerne regeringskritisk indhold, sådan som Facebooks stifter, Mark Zuckerberg, i denne uge erklærede? Jo. Men det handler denne sag ikke om. Der findes ingen stater, som tillader distributionen af f.eks. børnepornografi, og ifølge en stor undersøgelse, som amerikanske Stanford University stod bag sidste år, udgør Telegram en sikker havn for pædofile i alle lande gennem lukkede fora med hundredtusinder af følgere. Telegram gør intet for at standse det."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Mikro-storpolitik
Verdens vel nok største producent af halvledere, TSMC, har påbegyndt opførelsen af en fabrik til en værdi af ti milliarder euro nær Dresden i Tyskland. Det skriver Weekendavisen. EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen kalder fabriksbyggeriet for "en sand win-win-situation." TSMC og Taiwan gør med fabrikken i Dresden sin økonomi mindre sårbar over for kinesisk pression, og EU får en indfriet dele af ambitionen om at placere en større del af klodens chip-produktion i Europa. "Vi er afhængige af halvledere til at udvikle bæredygtige fremtidige teknologier, men vi må ikke blive afhængige af andre regioner i verden, når det gælder forsyningen," udtalte Tysklands forbundskansler Olaf Scholz, da første spadestik til TSMC´s fabrik i Dresden blev taget i sidste uge. Går alt efter planerne, er fabrikken i Dresden driftsklar inden udgangen af 2027.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Sæt forskningen fri
I et debatindlæg i Weekendavisen skriver Jesper Svejstrup, professor ved Københavns universitet og vicepræsident for European Research Council (ERC), blandt andet: "Hvorfor smide penge efter smal og nørdet forskning uden klare anvendelsesmuligheder? Fordi det er til gavn for hele samfundet. Det har Danmark desværre glemt. [...] Fra et økonomisk synspunkt kan støtte til grundforskning sammenlignes med god praksis, når man investerer på aktiemarkedet: hvis man vil sikre sin fremtid, investerer man ikke snævert i et par aktier, som klarer sig godt lige nu. Man spreder i stedet sine investeringer ud; man diversificerer, fordi man ikke med sikkerhed kan vide, hvilke firmaer der vil få succes. [...] Der er dokumentation for, at investering i grundforskning betaler sig i traditionel forstand. Det Europæiske Forskningsråd (ERC) uddeler hvert år cirka 17 milliarder kroner til fremragende grundforskning. Støtten gives udelukkende til forskning foreslået af forskerne selv; det er altså fri grundforskning, og støtten gives efter konkurrence. Det er således kun den allerbedste forskning, som bliver støttet, og det er komiteer af de bedste forskere i de forskellige forskningsfelter, som vurderer ansøgningerne. ERC må alligevel ofte retfærdiggøre brugen af EU-midler over for politikere og bureaukrater, som ofte hellere ser pengene brugt på specifikke projekter eller i områder af aktuel samfundsmæssig interesse. Derfor undersøgte et nyligt studie, hvor ofte ERC-støttet grundforskning bliver til innovation og iværksættelse af nye firmaer. [...] Eftersom ERC udelukkende støtter grundforskning og kun har uddelt bevillinger siden 2008, var forventningerne nok begrænsede, men undersøgelsen viste, at hele 44 procent af alle ERC-projekter allerede nu er citeret i patenter. For natur- og lægevidenskab var tallet endnu højere, nemlig 61 procent. [...] Det bringer os til spørgsmålet om, hvorfor det er vigtigt at støtte grundforskning i Danmark, selvom den også støttes af EU eller udføres i større lande og beskrives i internationale tidsskrifter, så vi alle får adgang til den opnåede viden. Kan vi ikke bare lade grundforskningen foregå i udlandet og så importere den viden til innovation og udvikling i Danmark? Da patenter og (immaterielle) rettigheder ofte kommer i vejen for vidensoverførsel, kan det økonomiske argument også her føres videre: medmindre der lokalt er fremragende grundforskning i et fagområde, er det mindre sandsynligt, at der i det område opstår innovation og etablering af nye firmaer, der kan drive fremtidens økonomi. Som illustration kom opdagelserne bag Novo Nordisks slankemedicin Wegovy ikke fra et laboratorium i udlandet. Det var grundforskning ledet af professor Jens Juul Holst på Københavns Universitet, der lå til grund. Ingen kunne forestille sig, at Holsts opdagelse fra 1986 af et basalt tarmhormon, GLP-1, engang i fremtiden ville være en væsentlig grund til, at Danmark i disse dage er i økonomisk vækst."
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Konkurrence: Falmet stjerne
Weekendavisen bringer en artikel, hvor de gør regnskabet op for Margrethe Vestagers (R) to perioder som EU-kommissær. "Hun startede som det liberale håb og kom til Bruxelles med en traditionel, liberal småstatstænkning. Hun ville knægte den tysk-franske idé om at promovere store, europæiske virksomheder, der sjovt nok altid viste sig at være tysk-franske virksomheder. I stedet ønskede Vestager, at vi skulle lade den fri konkurrence råde og markedet allokere ressourcerne. Her kom hun rigtig godt fra start og vandt nogle vigtige politiske sejre. Men hun blev i sidste ende offer for nogle geopolitiske forandringer og chok, som ingen enkeltperson uanset embedets magt kunne stå imod. På det konkurrencepolitiske område vil hendes eftermæle være, at hun udsatte det uundgåelige og kæmpede imod tidevandet," siger Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved Peterson Institute For International Economics i Washington D.C. Jacob Funk Kirkegaard har fulgt Margrethe Vestagers karriere tæt. "I de politiske retningslinjer for den nye kommission står det sort på hvidt, at man skal genopfinde konkurrencepolitikken med større fokus på virksomheder, der kan konkurrere globalt. Og det var jo hele raison d'etren bag den planlagte fusion mellem Siemens og Alstom. Hun vandt en kortvarig sejr, der kun udskød det uundgåelige," siger Funk Kirkegaard og refererer til dengang Margrethe Vestager i 2019 satte en stopper for Siemens opkøb af franske Alstom med begrundelsen, at opkøbet ville mindske konkurrencen og medføre prisstigninger. Siemens begrundende dengang planerne for opkøbet med, at man ønskede at øge konkurrenceevnen overfor den statsejede kinesiske togproducent CRRC Corp. Fem år senere har CRRC opnået en markant øget tilstedeværelse på det europæiske marked, og Vestager og EU har igangsat adskillige undersøgelser af mulig konkurrenceforvridende kinesisk statsstøtte til CRRC. Casper Klynge, chef for Microsofts politiske afdeling i Europa, fortæller, at selv om man i Silicon Valley ofte klagede højlydt over Margrethe Vestager, så herskede der samtidig en enorm respekt for hende. "Vestager fortjener en masse anerkendelse for at være den første store politiker noget sted, der for alvor anerkendte, at der var et problem med techgiganternes magt, og forsøgte at gøre noget ved det," kommenterer Max von Thun fra amerikanske Open Markets Institute. "Resultaterne har dog været mindre imponerende," tilføjer han. "I sidste ende vil hendes eftermæle afhænge af, hvem der kommer efter hende. Hvis vi får en kommissær, der synes, at hun har påtvunget for meget konkurrence i Europa og hellere vil satse på en mere laissez-faire-tilgang, der kan tillade nogle få store europæiske selskaber at tage kampen op med Kina og USA, vil hun blive set som en, der prøvede, men fejlede. Men hvis vi får en, der vil gå endnu længere end hende, vil hun formentlig blive set som en, der indledte opgøret med Big Tech," vurderer Max von Thun.
Kilde: Weekendavisen, s. 2

Udenrigspolitik: Afrika-strategien erkender, at Kinas udviklingsmodel er den rigtige
I en analyse i Politiken skriver Sebastian Stryhn Kjeldtoft, Asienkorrespondent, Taipei, blandt andet: "Danmarks Afrika-plan er implicit en erkendelse af, at Kinas udviklingsmodel er den rigtige. [...] Ikke nødvendigvis for afrikanerne, men for den geopolitiske dyst i det 21. århundrede. [...] Spørger man afrikanske ledere, hvad Kina gør bedre end europæere, svarer de ifølge en stor tysk undersøgelse fire ting: Kineserne er hurtigere til at træffe beslutninger. De er også hurtigere til at få skovlen i jorden og færdiggøre projekterne. De blander sig ikke i afrikanernes interne affærer, og endelig er de mere tolerante over for korruption. [...] Hvis Danmark skal gøre sig gældende i 'Afrikas århundrede', er det altså næppe nok at skrive moralisering og godhedsprojekter ud af strategien. Tør vi, når det gælder, entrere med suspekte eliter og kupmagere eller skrotte konsulentrapporter og miljøvurderinger? Det nemme svar er nej. Men så er Kina foran på point fra startfløjtet. Dermed være ikke sagt at alle afrikanere er udemokratiske og korrupte, langtfra. Men for hver fattig biavler er der også en læge med et guldur på armen. Hvis ikke dansk erhvervsliv her får massiv hjælp, er der mange andre steder i verden, de mere oplagt - og mindre risikabelt - kan investere. En anden udfordring for den danske strategi bliver, om danskerne reelt vil Afrika. Selv om Tanzania har været Danmarks vigtigste udviklingspartner i 61 år, handler vi så lidt med landet, at Udenrigsministeriet ikke fører aktuel oversigt over det. Til sammenligning vokser Tanzanias eksport til Kina med 12 procent om året. Det er især råstoffer, som Tanzania kunne tjene langt mere på, hvis de også blev bearbejdet i landet, men kineserne driver ikke velgørenhedsprojekter. Til gengæld importerer Kina f.eks. også krabbe, hummer og andre madvarer, som er nemmere at sende om på den anden side af kloden end nordpå gennem EU's fødevarekontrol. Ud over varer er der mennesker. Hvor mange danskere er klar til et iværksættereventyr i Tanzania, hvis de undervejs mister stemmeretten, ejerlejligheden, folkepensionen og en masse andre velfærdsydelser? Hvor mange tanzanianske studerende tør Mette Frederiksen (S) egentlig invitere til Danmark, før der går udlændingepolitik i den? Vil dansk landbrug finde sig i en handelsaftale, der gør tanzanianske bønder i stand til at sælge deres varer i Netto? Vil klimaforkæmperne? Det er svære spørgsmål, som Afrika-strategien ikke leverer klare svar på. Dermed risikerer det, som så ofte før, at blive ved snakken, hvis dansk udviklingsbistand skal kunne lidt af det hele, men intet sådan for alvor."
Kilde: Politiken, s. 8

Interne anliggender: Tysk leder risikerer nederlag til højrenationalister: Jeg er en ubønhørlig optimist
Kristeligt Dagblad bringer et interview med Bodo Ramelow, ministerpræsident i delstaten Thüringen, og medlem af venstrefløjspartiet Die Linke. Når borgerne i Thüringen går til delstatsvalg på søndag, tyder meget dog på, at Ramelow vippes af posten, det selv om en meningsmåling viser, at 65 procent ønsker, at han fortsætter som ministerpræsident. Truslen mod hans position, trods stor personlig opbakning, skyldes, at støtten til hans parti er faldet til 14 procent. Til gengæld buldrer det højrenationale AfD frem i Thüringen, og partiet står til at vinde en jordskredssejr. AfD står også til at blive det største parti i nabodelstaten Sachsen. Udviklingen skaber panik i det politiske Tyskland, især fordi valgresultater i Thüringen, ofte er en forsmag på, hvad der vil ske politisk i resten af landet. I starten af året blev det afsløret, at AfD-politikere under hemmelige møder havde planer om at udvise millioner af tyske borgere med indvandrerbaggrund. AfD´s leder i Thüringen, Björn Höcke, har tidligere sagt, at "vi vil uden problemer kunne leve med 20-30 procent færre mennesker i Tyskland." "Det ville betyde, at vi måtte lukke vores hospitaler, for 40 procent af lægerne er ikke tyske. 70 procent af alle under uddannelse i cateringbranchen er ikke tyske. Det er dem, han mener. Min hustru er italiener, hun taler seks sprog og underviser på universitetet her, og hun ser på mig og siger, 'det er mig, han mener'. Björn Höcke har også sagt, at ”EU skal dø, så det virkelige Europa kan leve," fortæller Bodo Ramelow, som pointerer, at delstaten Thüringen i 30 år har nydt godt af EU. han uddyber, at delstaten "lever af europæisk solidaritet, og der er stukket europæiske penge i hvert eneste boligprojekt og i hver eneste forskønnelse af vores landsbyer." Ramelow fortæller, at AfD´s store gennemslagskraft i det tidligere Østtyskland skyldes, at selvom den tyske enhed er økonomisk god og stærk, så har Tyskland som helhed en tendens til at se ned på østtyskerne. "Østtyskere og vesttyskere har et ødelæggende forhold til hinanden, og Tyskland som helhed taler ikke om alle de østtyske succeser. Det hele bliver affejet med fordomme om, at østtyskerne er utaknemmelige, og at de stemmer på dumme partier. Det har betydet, at den dybtliggende vrede, som jeg troede var væk, er kommet op til overfladen igen," forklarer Bodo Ramelow.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Naboskabspolitik: Keir Starmers jagt på et blødere brexit er gået ind
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Marie Louise Albers, Europakorrespondent, blandt andet: "Ved at forfølge sin nye europæiske mission med en rejse til de to store EU-sværvægterlande har den britiske premierminister vist, at han er klar til at spille efter en gængs EU-drejebog - en ting, som hans konservative forgængere i Downing Street 10 ikke altid gik særlig meget op i. [...] Der var engang, den 61årige Labour-leder argumenterede for en ny brexit-afstemning, men den tid er ovre. Nu stiller han sig i spidsen for en “omfattende genstart” af det britiske forhold til unionen, men understreger samtidig meget tydeligt, at en forbrødring med EU ikke er ensbetydende med at kratte hele brexit-såret op igen. Brexit skal ikke omgøres. Storbritannien skal ikke med i det indre marked igen eller toldunionen igen. [...] For Storbritanniens leder handler det i stedet om at hele såret, genskabe tilliden og samarbejde på nye måder med nogle af de lande og ledere, som baksede så gevaldigt med at finde samarbejdsrytmen med skiftende konservative ledere under de kaotiske brexit-år. [...] Særligt i Berlin har de nye toner fra Storbritannien allerede ført til konkrete handlinger. De to lande har indledt forhandlinger om en splinterny traktat, der skal øge samarbejdet inden for bl.a. handel, forsvar og sikkerhed. [...] EU bryder sig umiddelbart ikke om, at et land (Storbritannien) forsøger at indgå individuelle handelsaftaler med enkelte medlemslande, men indtil videre har der ikke lydt store kritiske røster fra Bruxelles. Et tættere samarbejde om en styrket bekæmpelse af illegal migration er også på bordet. Illegal indvandring er et problem, som presser begge ledere gevaldigt. [...] Frankrig og Storbritannien arbejder også allerede tæt sammen om problemet med illegal migration, og det samarbejde ventes også kun at vokse i omfang. [...] Det ligner, at Keir Starmers plan i første omgang er at indgå ambitiøse, bilaterale aftaler med de to vigtigste aktører (Berlin og Paris) for derefter at tage hul på de bredere aftaler om mere handel og et styrket sikkerhedssamarbejde med et samlet EU. [...] Men Starmers nye EU-mission er også fyldt med dilemmaer. Bl.a. er et samlet EU særdeles interesseret i at indgå en aftale med Storbritannien om, at unge europæere under 30 år igen skal kunne rejse, arbejde og bo i Storbritannien i en længere periode. Unge briter vil dermed også få mulighed for igen at rejse mere frit og opholde sig længere tid i de øvrige EU-lande uden alt for mange krav og bureaukrati. For de millioner af unge briter, der føler, at brexit stjal deres fremtid, står mere fri bevægelighed til de øvrige EU-lande højt på ønskelisten."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14

Handel: Krav om sort boks i nye biler betyder færre modeller
Med virkning fra d. 7. juli kræver EU mere sikkerhedsudstyr i biler. Det kan koste små billige biler livet, da ekstraudgifter til det sikkerhedspåkrævede udstyr er lig med prisstigninger og et stop for salg af ældre modeller. Det skriver Jyllands-Posten. Blandt andet udgår modellerne Suzuki Ignis og Suzuki Jimmy næste år, som følge af de nye regler. "Det er ikke udelukkende på grund af GSR-reglerne, de to modeller udgår, for samtidig er Suzuki i gang med for alvor at tage fat på elektrificeringen af modellerne. Men det er hovedårsagen," fortæller pressechef John Mogensen fra Andersen Motors, der forhandler de to Suzuki-modeller. Hos Kia har man netop lanceret en opdateret Kia Picanto, så den lever op til de nye regler. Men det har gjort, at bilen er steget til 150.000 kroner i pris, uden aircondition vel at mærke. Hos andre bilmærker afventer man, før man vil melde ud om, det kan svare sig at opdatere de mindre bilmodeller, så de lever op til EU´s nye sikkerhedsregler.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Konkurrence: Nærmer vi os enden på ”Made in China”?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jesper Duelund, managing partner, Marktlink, blandt andet: "Før sommeren blev der afholdt valg til Europa-Parlamentet, og resultaterne peger mod et Europa, som i højere grad er bekymret over situationen i verden udenfor. Og selvom valget taler sit eget tydelige sprog i forhold til retningen på de politiske vinde, der for tiden blæser i Europa, er jeg langt mere interesseret i, hvad det betyder for de europæiske - og dermed også de danske - virksomheder. For vi ser en tendens sprede sig, hvor stadig flere virksomheder begynder at trække deres aktiver og produktion tilbage til Europa - eller som minimum ikke vælge at sende nye til Østasien eller tilsvarende. Særligt indenfor industrien begynder der at ske et skifte. [...] Hvor det tidligere var mere reglen end undtagelsen, at man flyttede store dele af sin virksomhed, såsom produktionen, til Asien, begynder de europæiske virksomheder nu at prioritere mere nærtliggende løsninger. Fra at off-shoring var kutyme, bevæger vi os således over i et større ønske om near-shoring - og det kommer hele kontinentet til gode. [...] Særligt udbredelsen af stadigt billigere og mere avancerede industrirobotter har gjort, at man ikke længere behøver at flytte sin produktion til Asien, hvor man tidligere kunne få billigere arbejdskraft end for eksempel i Skandinavien. [...] Samtidig har et utal af hændelser betydet, at komponenter og produkter har haft svært ved at nå frem til europæiske virksomheder og dermed kunder. [...] Nok især bekymringen for, hvad fremtidige konflikter vil betyde i det asiatiske område, har fået flere virksomheder til at begynde at tænke langsigtet og hjemtage både egenproduktion og underleverancer på trods af en måske kortsigtet højere omkostning. Et tydeligt eksempel er, at EU og USA på i høj gradarbejder på at skabe chip- og processorproduktion inden for hver sine respektive grænser. [...] Near-shoring er en interessant udvikling for Europa, og ikke mindst for Danmark. Det skaber arbejdspladser, gør EU mere stabil og sikker mod geopolitiske rystelser, og det gør os samlet set mindre afhængige af udefrakommende markeder."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Landbrug: EU kan spille en strategisk rolle i den bæredygtige forandring af landbruget
I en kronik i Jyllands-Posten skriver Annabeth Aagaard, professor, Aarhus Universitet, og forsker i bæredygtig og digital forretningsudvikling, innovation og transformation, blandt andet: "Europas landbrug står overfor en kritisk transformation, hvor både bæredygtig fødevareproduktion og håndtering af klima- og miljøudfordringer er i fokus. EU's strategi, som er forankret i Den Grønne Pagt og den nye Fælles Landbrugspolitik (CAP) for 2023-2027, sætter rammen for en fremtid, hvor landbruget skal balancere økonomisk vækst med miljømæssig ansvarlighed. [...] EU fokuserer på at reducere landbrugets miljøpåvirkning ved at fremme bæredygtige metoder, der blandt andet kan øge biodiversiteten og reducere brugen af pesticider og kunstgødning. Derudover ønsker EU at fremme økologisk landbrug og øge dets andel af det samlede landbrugsareal. [...] Den nye CAP 2023-2027 er EU's primære værktøj til at støtte landbrugets grønne omstilling, og det er en ambitiøs plan for større bæredygtighed. Med et budget på over €300 mia., fordelt mellem EU-midler og nationale fonde, har CAP til formål at sikre landmændenes indkomster og støtte miljø- og klimamålene i Den Grønne Pagt. Et centralt element i den nye CAP er introduktionen af såkaldte ”eco-schemes”. Disse ordninger er frivillige for landmændene, men giver økonomiske incitamenter til at implementere bæredygtige landbrugspraksisser. Med €44,7 mia. afsat til eco-schemes er målet at belønne landmænd, der indfører miljøvenlige tiltag som f.eks. at forbedre jordkvaliteten, reducere brugen af skadelige kemikalier og øge biodiversiteten. [...] Landbrugets rolle vil derfor uden tvivl ændre sig i fremtiden. Udover fokus på miljø og klima adresserer CAP også udfordringerne i landdistrikterne. Med €25 mia. afsat til at udvikle de europæiske landdistrikter sigter EU mod at skabe beskæftigelse, forbedre adgang til basale tjenester og fremme social inklusion. Disse investeringer er afgørende for at modvirke affolkning og sikre, at Europas landbrugssamfund forbliver levedygtige. Teknologi og innovation er også prioriteret i den nye CAP. Investeringer i at modernisere landbrugspraksisser og infrastruktur vil gøre sektoren mere modstandsdygtig overfor klimaforandringer og økonomiske udsving. Det inkluderer også støtte til unge landmænd, hvilket er essentielt for at sikre fremtidig vækst og innovation inden for sektoren. Fremtidens landbrug i EU handler således om at finde den rette balance mellem produktion og bæredygtighed. Det er en balance, EU ønsker at bidrage til ved hjælp af blandt andet CAP 2023-2027 for at sikre, at europæisk landbrug forbliver konkurrencedygtigt, samtidig med at det lever op til unionens klima- og miljømål."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Finansielle anliggender: Fald i tysk inflation peger mod lavere renter
Berlingske, Jyllands-Posten og Børsen skriver blandt andet følgende om den finansielle udvikling: "Inflationen i Tyskland falder, skriver Jyllands-Posten. I juli var den tyske inflation på 2,3 procent, mens den for august er opgjort til 1,9 procent. Det er et fald på 0,4 procent. Udviklingen betyder, at Den Europæiske Centralbank (ECB) sandsynligvis snart vil sænke renten, vurderer flere økonomer. "Dagens tal peger i hvert fald i den rigtige retning, og det virker sandsynligt, at der bliver plads til mere end en enkelt rentenedsættelse i år - også fordi de økonomiske nøgletal har været til den svage side på det seneste, især i industrien," skriver Bjørn Tangaa Sillemann, chefanalytiker hos Danske Bank, i en kommentar. 

Jyllands-Posten skriver, at når ECB holder rentemøde om 14 dage, så vil de nye tyske inflationstal medføre, at den europæiske rente sænkes. 

Børsen skriver, at den tyske kerneinflation kun er marginalt faldende, og er kun minimalt lavere end i juni og juli måned. I august blev den tyske kerneinflation målt til 2,8 procent, hvilket er markant over ECB´s målsætning om en stabil europæisk inflation på 2 procent. Når det gælder lønsektoren, er inflationen i servicesektoren stadig foruroligende høj. 3,9 procent lyder den seneste måling. Alligevel spår Bjørn Tangaa Sillemann en ECB-rentesænkning på 0,25 procent.
Kilder: Berlingske, s. 10; Jyllands-Posten, s. 20; Børsen, s. 20