Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information30. december 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser fredag den 30. december 2022

EU i julen 2022

Den 24.-30. december 2022


Tophistorier

Et væld af EU-tiltag forhindrer Europas energikrise i at vokse
Efter to resultatløse ministermøder nåede EU's medlemslande i denne uge til enighed om at indføre et loft over prisen på naturgas i EU, skriver Jyllands-Posten lørdag. At de nåede et kompromis, fejres som en politisk sejr, men der er flere, som tvivler på effekten af et loft over prisen på gas. På årets sidste møde blev der også aftalt en fremskyndelse af tilladelser til at opsætte solceller og varmepumper. "I bedste fald har det ingen effekt, i værste fald forhindrer det, at EU kan lagre nok gas. Jeg kan ikke se, at det ændrer noget for de danske forbrugere," siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet og fortsætter: "Hvis ikke EU havde koordineret disse indsatser, havde vi stadig befundet os i en kaotisk situation i Europa. Der har været en ufattelig stor handlekraft fra EU's side, og langt hovedparten er gode initiativer." Lige nu dækker EU en stor del af hullet i energiforsyningen og det er en dyr fornøjelse, da EU konkurrerer om det på et benhårdt verdensmarked. Det er først, når hullet dækkes af vedvarende energi og blivende energibesparelser, at EU kan "gøre sig forhåbninger om, at priserne kan stabilisere sig". "Det er vigtigt at holde momentum og også få folk til at forstå, at det ikke er noget, der driver over lige med det samme. Det kommer til at tage noget tid," siger Brian Vad Mathiesen.

Berlingske skriver tirsdag, at Rusland søndag aften åbnede op for at genoptage gasforsyningerne til Europa via Polen og Bulgarien - samtidig med at præsident Putin signalerede et ønske om at gå til forhandlingsbordet, skriver Berlingske tirsdag. Men to danske eksperter vurderer, at det en del af præsident Putins krigskampagne og et forsøg på at splitte det Vesten, som længe har stået usædvanligt samlet. ”Det er bare lidt julestøj som led i at virke imødekommende, men det er spil for galleriet. Det er et propagandastunt," forklarer Jens Wenzel Kristoffersen, der er analytiker på Center for Militære Studier ved Københavns Universitet og han fortsætter: "Jeg ser udmeldingerne som et forsøg på at stikke en kile ind mellem de europæiske lande, som mærker manglen på gas - et forsøg på at stikke en kile ind i Vestens sammenhold." Fra Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, lyder det: "I og med, at der stort set ikke kommer russisk gas til Europa, så er den eneste måde, hvorpå man kan puste til debatten og skabe splid i Europa at tilbyde at genoptage leverancerne igennem Polen. Det er den sidste reelle mulighed for at skubbe mere gas ind i Europa." Brian Vad Mathiesen tror ikke på, at Polen vil tage imod en genåbning af gasforsyningerne fra Rusland, da det var et af de første lande til at stoppe gasimporten fra Rusland efter invasionen af Ukraine. Men han vurderer, at der "ganske givet vil være fraktioner i Europa, som vil være interesserede i at få gas gennem Polen". "Og derfor kan det selvfølgelig blive en kilde til splid mellem EUs medlemslande," siger Brian Vad Mathiesen.

Jyllands-Posten skriver onsdag, at gaslagrene er fyldte, men det nye år kan blive særdeles udfordrende, fordi konkurrencen om flydende naturgas kan blive meget hård. "Europæerne ser ud til at ville komme igennem denne vinter, men olie- og gasproblemerne vil fortsætte i årevis. Hvis jeg var i regeringen, ville jeg sige, at vi skal forberede os på at få det meget værre. Sådan håber jeg ikke, at det udvikler sig, men jeg ville helt sikkert forberede mig på, at det bliver meget værre," erklærede Jamie Dimon, adm. koncernchef for storbanken JP Morgan Chase kort før jul. Fra IEA's adm. direktør, Fatih Birol, lød det i forbindelse med offentliggørelsen af en rapport om, hvordan EU kan afværge gasmangel i 2023: "Den Europæiske Union som helhed forventes at øge importkapaciteten for flydende naturgas med 40 mia. kbm. inden udgangen af 2023. Imidlertid forventes de globale forsyninger af flydende naturgas kun at ville stige med 20 mia. kbm. i løbet af det kommende år." Udfordringen bliver ikke mindre efter EU's beslutning kort før jul om at indføre et prisloft på naturgas med virkning fra den 15. februar, men præcis hvordan prisloftet vil påvirke såvel eksisterende som kommende langtidskontrakter på flydende naturgas, står i skrivende stund ikke klart. Edward Morse, direktør for råvareanalyse i den amerikanske finanskoncern Citigroup til CNBC, mener, at råvaremarkedet som udgangspunkt skal prissættes i forhold til udbud og efterspørgsel, hvortil der kan komme finansielle og geopolitiske faktorer. "Hvis eksempelvis Europa, Nordamerika og Asien på samme tid rammes af arktisk kulde, og alle i markedet er parate til at købe naturgas til priser over 180 euro pr. MWh, vil EU så sidde tilbage med korslagte arme og lade andre købe al den gas, der er til rådighed i markedet?" spørger Edward Morse og tilføjer: "Engrosprisen på naturgas i Europa er blevet styrende for en stor del af prisfastsættelsen i verden. Er de europæiske regeringer klar over de potentielle konsekvenser ved - under givne omstændigheder - politisk at ville styre denne pris? Vi har mange spørgsmål og savner svar."

Berlingske bringer onsdag en kommentar af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det blev ikke hvid jul, men netop i år er det en god ting. Med godt 12 uger igen af fyringssæsonen ser der ud til at være styr på gassituationen i Europa, også selvom det bliver koldt undervejs. Det kan ses på prisen - og optimistiske forbrugere. [...] Ifølge tænketanken Bruegel er Norge nu suverænt største leverandør af rørført naturgas efterfulgt af Algeriet, men faktisk får EU nu markant mere gas i flydende form, end der importeres fra Norge. Det er ikke mindst importen fra USA, der nu ligger markant højere end tidligere. I absolutte tal importeres nu mindre fra USA end i august, da EU købte med arme og ben, uanset prisen. Det betyder også, at naturgasprisen i USA er faldet med 40 procent siden august. [...] Dermed er risikoen for det værst tænkelige scenario med rationeringer af energiforbruget i de europæiske lande betydeligt mindre, end det så ud til for et par måneder siden. Det forhøjede prisniveau for gas og strøm er en faktor, der i sig selv vil mindske forbruget. Det nuværende prisniveau for naturgas og råolie betyder, at den energidrevne del af inflationen vil falde markant i januar, og kan muligvis føre til en hurtigere dæmpning af inflationen længere inde i 2023. Lavere inflation vil ved første øjekast reducere presset på Den Europæiske Centralbank for at hæve renterne, men verden er mere kompleks end som så. De lavere energipriser betyder samtidig, at købekraften i Europa ikke er ramt så meget, som det så ud til, og så kan den voldsomme udpumpning af inflationshjælp pludselig vise sig at være for meget af det gode. Ikke mindst når man medtager de store investeringer i den grønne omstilling, kraftige stigninger i indkøbet af militært isenkram og det store vækstbidrag fra EUs genopretningsfond. Det er godt for vækstudsigterne, men vil derfor også give højere renter."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12; Berlingske, tirsdag, s. 6, onsdag, s. 12; Jyllands-Posten, onsdag, s. 14-15 (30.12.2022)

EU og USA opfordrer Serbien og Kosovo til at afstå fra provokationer og trusler
De seneste dage er forholdet mellem Serbien og Kosovo blevet forværret og både Nato, EU og USA er bekymrede over den anspændte situation på Balkan, skriver flere aviser i juledagene. Der er stadig næsten en 4.000 mand stor NATO-ledet fredsstyrke i Kosovo under navnet KFOR, som har spillet en afgørende rolle i at fastholde freden mellem Serbien og Kosovo. I Beograd hjælper de med at beskytte det serbiske mindretal, mens de i Pristina afskrækker serbiske styrker fra at trænge ind i Kosovo. Serbiens premierminister, Ana Brnabic, sagde den 21. december, at Beograd vil gøre "sit bedste" for at "forsøge at holde freden", men advarede samtidig om, at situationen kan eskalere. "Vi er virkelig på randen til militær konflikt på grund af Pristinas handlinger," sagde hun ifølge Information torsdag. 2. juledag skruede den serbiske præsident Aleksandar Vucic så endnu en tak op for konflikten, da han beordrede landets soldater ved grænsen til Kosovo i højeste beredskab, hvilket kan betegnes som sabelraslen på et helt nyt og alarmerende niveau. Den serbiske regering mener, at Kosovo, der har øget sin politistyrke, kan være ved at forberede et angreb på etniske serbere. I en fælles udtalelse fra EU's Udenrigstjeneste og det amerikanske udenrigsministerium udtrykkes der bekymring over den potentielt farlige situation på Balkan. "Vi opfordrer alle til at udvise maksimal tilbageholdenhed, til øjeblikkeligt at handle for betingelsesløst at deeskalere situationen og afstå fra provokationer, trusler eller intimidering," lyder det i udtalelsen. Jyllands-Posten og B.T. skriver dog i dag, at der kan der være en opblødning på vej. Torsdag gik det serbiske mindretal i den nordlige del af Kosovo i hvert fald i gang med at fjerne de barrikader, som har lammet trafikken i flere døgn. Om fjernelsen af blokaderne vil afmontere spændingerne i regionen, er derfor tvivlsomt og fra Vucic lyder det efter et møde med serbiske mindretalsledere i Kosovo: "Det er en svær proces, og det vil tage lidt tid. Mistilliden forsvinder ikke med blokaderne."

Berlingske bringer torsdag en analyse af international analytiker Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Som alle konflikter på Balkan er det ofte en banalitet, der udløser et nyt historisk had og en storkrig. Med krigen i Ukraine og med en russisk præsident, Vladimir Putin, der puster til ilden overalt i Europa, hvor han har allierede, er faren ikke blevet mindre. [...] Senest har Kosovo anholdt en serbisksindet politimand og sigtet ham for angreb mod kosovoalbanske politifolk. Det har udløst et sandt raseri, der nu betyder, at selve Serbien har mobiliseret hæren og truer med at invadere Kosovo. Gnisten er tændt. Den truer med at sætte området i brand. Ikke mindst fordi Serbien aldrig nogensinde har accepteret det selvstændige Kosovo. Det er historisk set serbisk, lyder det fra Beograd. [...] Det har ulmet længe. Men siden krigen i Ukraine er brudt ud, er risikoen for en væbnet konflikt mellem Serbien og Kosovo blevet mere sandsynlig. Ikke mindst fordi Moskva ifølge flere iagttagere, med deres ubetingede støtte til Serbien, destabiliserer situationen bevidst for at sætte Vesten kniven for struben. Rusland og Serbien har historisk et tæt forhold, og der har været adskillige militære øvelser mellem de to lande. NATO holder nu ekstra øje med udviklingen, fordi en krig mellem Kosovo og Serbien kan udløse storkonflikter andre steder på Balkan, hvor serberne er i mindretal, for eksempel i Bosnien-Hercegovina. Og det kan igen udløse en regulær krig på Balkan, hvilket er en risiko. Det kan derfor meget hurtigt blive endnu et område, hvor Rusland og NATO i realiteten igen står over for hinanden. Det er et scenario, de vestlige lande ikke har råd til i øjeblikket. [...] EU arbejder hurtigt, fordi Serbien ønsker at blive medlem af det europæiske fællesskab. Det er det lokkemiddel, europæerne har for at stoppe konflikten. Hvis der udbryder krig, vil et sådant medlemskab være en utænkelighed. Men med krigen i Ukraine er der en alvorlig joker i spillet. Det er Putin. Ingen ved, hvad han kan finde på lige nu, for Serbien og Rusland er på mange måder bundet sammen kulturelt og politisk."
Altinget, torsdag; Berlingske, torsdag, s. 6; Politiken, fredag, s. 10; Jyllands-Posten, fredag, s. 14; B.T., fredag, s. 8; Information, torsdag, s. 1, 8 (30.12.2022)

Prioriterede historier

Nordirland befinder sig stadig i et livsfarligt dødvande efter brexit
For bare få måneder siden lå Storbritannien og EU ellers i krig i offentligheden, men torsdag den 15. december mødtes EU's chefforhandler, kommissæren Maros Sefcovic, for første gang i år ansigt til-ansigt med sin britiske modpart for at diskutere løsninger på en konflikt om varekontrol, der truer freden i Nordirland. Det skriver Jyllands-Posten tirsdag. Forhandlingerne er genoptaget, og en løsning virker inden for rækkevidde, selvom politiske ledere fra begge sider forsøger at lægge en dæmper på forhåbningerne. "Jeg har ikke sat en stram deadline for forhandlingerne, og jeg ønsker ikke at skrue forventningerne om et nært forestående gennembrud i vejret," sagde den britiske premierminister, Rishi Sunak, under et besøg i Nordirland i sidste uge. Et nordirsk nyvalg skulle være afholdt i december, men ved lov har den britiske regering udskudt valget til det nye år - og måske helt til april. "Formålet er at skabe den tid og det rum, der er nødvendig for, at forhandlinger imellem den britiske regering og EU-Kommissionen kan udvikle sig," lød begrundelsen fra Chris Heaton-Harris, minister for Nordirland. EU-Kommissionen, som med store armbevægelser indledte en sag om traktatbrud imod Storbritannien, fordi det så stort på dele af den nuværende aftale, har ændret stil og "analyserer" nu i total tavshed et indlæg i sagen på tredje måned, fortæller kilder. Efter et hårdt år indgår briterne og EU igen politiske aftaler, hvor der i ugen op til jul blev offentliggjort et samarbejde om vedvarende energi i Nordsøen, der ifølge briterne signalerede en "ny fase" i forholdet til EU. Derudover blev der også aftalt en forlængelse af særregler for eksport af dyremedicin fra Storbritannien til EU. "Jeg håber, at vi kan bringe dagens gode nyhed med ind i andre områder af vores diskussion," sagde kommissæren Maros Sefcovic med henvisning til forhandlingerne om Nordirlandsprotokollen og forklarede samtidig, at døren til en lykkelig ende på affæren står åben, men at man aldrig ved, hvornår den smækker i.
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 14 (30.12.2022)

Styrkeprøven
Den årelange strid om retsstatsprincipper mellem EU på den ene side og Ungarn og Polen på den anden har nået sin foreløbige kulmination, skriver Weekendavisen i dag. Da Ungarns Viktor Orbán efter sin overvældende valgsejr i 2010 begyndte at hakke løs på demokratiets bærende søjler, blev både EU-Kommissionen og de enkelte EU-medlemslande taget på sengen. EU havde kun ét magtfuldt redskab til sin rådighed: EU-traktatens artikel syv, der giver mulighed for at suspendere et medlemslands stemmeret i alle EUs besluttende forsamlinger, hvis det pågældende land forbryder sig mod EUs traktatgrundlag. Problemet med artikel syv er dog, at en beslutning om en så alvorlig sanktion kun kunne træffes, hvis alle øvrige medlemslande var enige herom. Og da Polen i 2015 fik en regering, der i mange henseender minder om den ungarske, var den hurtig til at stille sig på Ungarns side. De to regeringer skærmede hinanden af mod sanktionstrusler fra det øvrige EU og EU var i realiteten magtesløs. Men i december 2020 vedtog EU-landene den såkaldte konditionalitetsmekanisme, som kunne vedtages med kvalificeret flertal. Mekanismen giver EU-Kommissionen ret til at tilbageholde økonomisk støtte til medlemslande, der forbryder sig mod EU-traktatens retsstatsprincipper - dog under forudsætning af, at et kvalificeret flertal af EU-landenes regeringer tilslutter sig. Kommissionen skal dog kunne godtgøre, at "den sunde forvaltning af unionens budget eller finansielle interesser" er bragt i fare af det pågældende lands brud på retsstatsprincipperne. Polen og Ungarn var selvfølgelig imod konditionalitetsmekanismen, med begrundelsen at den stred mod EUs traktater og sagen blev indbragt for EU-Domstolen i Strasbourg. Tidligt i 2022 afsagde EU-Domstolen en dom i Kommissionens og EU-flertallets favør. På EU-topmødet kort før jul skulle det nye disciplinære redskab stå sin første afgørende prøve, men forud for mødet valgte Viktor Orbán at sætte hårdt mod hårdt ved at true med at nedlægge veto mod to fælles EU-beslutninger, som kun kunne tages i enstemmighed. ”Det var en strategisk dumhed af ungarerne at tage især Ukraine-hjælpen som gidsel,” siger Daniel Hegedüs, seniorforsker ved tænketanken German Marshall Fund, til Weekendavisen og fortsætter: "Ved at blokere hjælpen til Ukraine lagde Orbán sig ud med sin eneste sande allierede i EU, Polen og andre lande, som kunne tænkes at imødekomme Ungarn. Hvis han ikke havde gjort det, er jeg overbevist om, at der ikke ville have været det nødvendige flertal i Det Europæiske Råd for at suspendere pengene til Ungarn." Umiddelbart før EU-topmødet forstod Orbán, at han havde overspillet sine kort og tilbagekaldte sine to vetotrusler og gik med til et "kompromis", der nøjedes med at suspendere udbetalingen af 6,3 milliarder euro fra EUs løbende budget - altså 1,2 milliarder euro mindre, end Kommissionen havde foreslået. "Resultatet var en klar og overbevisende sejr for EU og for retsstatsprincipperne," siger Daniel Hegedüs og fortsætter: "Jeg vil ikke engang kalde det for en handel eller et kompromis. Der er intet i aftalen, der kan tolkes som en politisk gevinst for Orbán. Og det er historisk: Det er første gang, at en EU-institution og EUs medlemslande har stået fast over for udfordringen fra en autoritær regering." EU-Kommissionens kombination af stok og gulerod - krav om reformer, der skal iværksættes, før støttebeløb fra EUs genopretningsfond kan udbetales - har også overfor Polen vist sig effektiv. Tidligere i december indgik den polske regering en aftale med EU-Kommissionen. Regeringen præsenterede en lov i det polske parlament, der vil flytte sager om disciplinære forseelser blandt dommerne fra et særligt kammer i Højesteret, der ses som regeringskontrolleret, til et andet retsorgan, der opfattes som mere uafhængigt. Det er en reform, som EU længe har krævet. Til gengæld har EU-Kommissionen lovet at udløse en del af pengene fra genopretningsfonden. Regeringen er dog ikke indbyrdes enige om forslaget og behandlingen af lovforslaget er udsat to til tre uger for at give tid til "konsultationer". "Det mest sandsynlige scenario er, at loven bliver stemt igennem i det polske parlament i en eller anden form. Regeringen finder et par mindre, kosmetiske ændringer, der kan tilfredsstille præsidenten. Solidarna Polska vil stemme imod, men dele af oppositionen vil stemme for eller undlade," siger Aleks Szczerbiak, professor i politik ved University of Sussex og tilføjer: "Hvad jeg ikke ved er, hvordan EU-Kommissionen vil reagere. Hvis ændringerne på nogen måde har betydning, kan Kommissionen sige, at aftalen er faldet fra hinanden. Hvis ikke problemet er løst i løbet af de næste par måneder, er det slut for den polske regering. Den har virkelig brug for, at pengene fra EU begynder at flyde til det polske samfund, før valgkampen sætter ind for alvor."
Weekendavisen, fredag, s. 10 (30.12.2022)

Det digitale indre marked

ADVARER ELON MUSK
Elon Musk har indtaget det sociale medie Twitter med bulder og brag og nu advarer Margrethe Vestager, konkurrencekommissær og næstformand for EU-kommissionen, om, at der kan komme meget mere ballade, hvis han fortsætter sin kurs i Europa. Det skriver Ekstra Bladet mandag. "Det er klart, der kan blive sammenstød," buldrer hun i Altingets EU-podcast og fortsætter: "Den ny lovgivning giver meget klare rammer for, hvordan man opfører sig, når man leverer service i EU. Der er nogle mekanismer, man skal have sat op. Man skal respektere at det, som er ulovligt i den virkelige verden, det er også ulovligt på sociale medier. Det kan være hadtale, opfordring til terrorisme. Det skal tages ned." Vestager påpeger samtidig, at Twitter er velkommen i Europa, men efter fælles europæiske regler.
Ekstra Bladet, mandag, s. 10 (30.12.2022)

Finansielle anliggender

Renterne hopper til højeste niveau siden 2011
Siden ECBs seneste rentemøde er renterne i Europa skudt i vejret, skriver Berlingske torsdag. I midten af december holdt Den Europæiske Centralbank (ECB) rentemøde og der blev skruet op for den hårde retorik. ECBs chef, Christine Lagarde, gjorde det krystalklart, at ECB langtfra er færdig med at sætte renten op, hvor den toneangivende rente kan ende på fire procent i stedet for de omkring 2,5 procent, som mange havde regnet med. I mandags hældte endnu et centralbankmedlem mere benzin på det bål. Chefen for den hollandske centralbank, Klaas Knot, sagde i et interview i Financial Times, at ECB kun er halvvejs igennem sine stramninger, og at renten formentlig først vil toppe til sommer. Udtalelserne har været med til at sende renterne endnu mere i vejret efter juleferien.
Berlingske, torsdag, s. 2 (30.12.2022)

Strejker mod inflationen kan sprede sig og lamme store dele af Europa
Inflationen æder lønningerne op og i Tyskland, Belgien, Frankrig og Spanien breder utilfredsheden sig, skriver Politiken mandag. Også i England er den gal, hvor ethvert medie med respekt for sig selv dagligt bringer en oversigt over strejker. Nervøsiteten breder sig i Den Europæiske Centralbank, ECB, hvor ECB's direktør, Christine Lagarde, selv har konstateret lønmodtagernes vrede. Banken har tilbudt 4,5 procentpoint mere i løn, men det har ikke været tilfredsstillende og repræsentanter for de 4.000 ansatte i ECB havde anbragt et banner i bankens reception med indskriften: "Et tab i købekraft på 7,5 procentpoint. Man kan gøre det bedre". I Tyskland er inflationen nået 11 procent. Den 15. december lød det fra Lagarde: "Vi forudser, at lønningerne vil stige ud over de historisk kendte forhøjelser, hvilket vil øge inflationen over de næste tre år."
Politiken, mandag, s. 14 (30.12.2022)

Handel

EU's hårde metoder vil føre til sammenstød om handelspolitik
Information bringer i dag en kommentar af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "I det forgangne år har EU bevæget sig væk fra tanken om, at frihandel er vejen til paradis. EU har de senere år indført en CO2-grænseskat med CBAM, lavet fælles gæld for at finansiere sine virksomheder under pandemien, bebudet ny fælles industripolitik, og så - efter stor utilfredshed med den gigantiske amerikanske klimahjælpepakke IRA til 369 milliarder dollar - blev man også enige om at lempe på statsstøttereglerne. EU går således ind i det nye år med et langt mere beskyttende sigte og med en fremtidig agenda, som viser, at dagene med frihandel frem for alt er langt borte. EU bruger nu sin handelspolitik til at opnå indrømmelser på andre dossierer, herunder særligt inden for klima og miljø. Det er i mange EU-landes øjne en forudsætning for, at EU kan nå sine egne høje klimamål, at man ikke blotter sig for import fra andre lande, som producerer uden at tage hensyn til Parisaftalens forskrifter. Hvad kan man så forvente sig af det nye år? I hvert fald at Ursula von der Leyens bebudede reform af statsstøttereglerne vil udmønte sig i, at statsmilliarderne kan rulle ud til bestemte sektorer, som er udvalgt af politikere og stater, ikke af det rene, ubesmittede marked. Landene vil ligeledes kunne hælde milliarder af euro i deres egne industrier uden at komme på konfrontationskurs med Bruxelles' statsstøtte- og konkurrenceregler. Det skal dog siges, at EU har forsøgt at bevare konturerne af det multilaterale handelssystem ved at lave sine egne udgaver af tvistbilæggelsesråd med sine handelspartnere, efter USA torpederede det internationale handelssystem ved at nægte at udpege dommere til Verdenshandelsorganisationen WTO's panel for afgørelse af handelsdisputter. [...] EU tager altså i det nye år endnu flere af de hårdere metoder i brug. Både for at beskytte sine egne virksomheder, men også fordi det simpelthen er den verden, EU i dag skal agere i. EU er på vej til at blive den franske præsident Macrons udtalte ønske: En union, som beskytter. Om man ser det som protektionisme eller beskyttelse, er så i høj grad et spørgsmål om, hvilken politisk teori man hælder til."
Information, fredag, s. 10 (30.12.2022)

Institutionelle anliggender

2023 bliver endnu et vildt år i Europa
I Indsigt i Børsen i dag skriver EU-korrespondent Louise With blandt andet: "Var 2022 et vildt og uforudsigeligt år? Det tør siges. Men kan 2023 blive mindst lige så vildt? Det kan bestemt ikke udelukkes. [...] I 2023 skal det vise sig, om de europæiske lande kan blive ved med at enes om at sende både milliarder og våben østpå - i en tid hvor deres hjemlige økonomier, borgere og virksomheder er stærkt udfordrede. Og energikrisen? EU “har klaret at modstå Ruslands energiafpresning”, lød det i denne måned triumferende fra EU-formanden Ursula von der Leyen ved et fælles pressemøde med Fatih Birol, der leder energiagenturet IEA. Hun roste de mange skridt, der er taget i Europa årets løb: Den såkaldte Repower-plan med fælles milliardinvesteringer i omstillingen væk fra russisk energi. Sanktioner mod russisk kul og olie. Fælles aftaler om at skrue ned for gas- og elforbrug og fylde gaslagrene. [... ] Selvom Ukraine er EU's nabo, er det fortsat USA, der er den største donor af både militær og makroøkonomisk støtte til det krigshærgede land. Et faktum, der igen blev understreget, da den ukrainske præsident Zelenskyj kort før jul valgte Washington som målet for sin første udlandsrejse, siden krigen brød ud. […] I Europa er der glæde over, at USA endelig rykker på den grønne dagsorden. Men også frygt for, at EU vil blive støvsuget for investeringer, industri og arbejdspladser - som i stedet vil rykke over Atlanten for at få del i de kæmpestore støtteordninger. Ved det seneste EU-topmøde i december lød der krav om et fælles europæisk modsvar, og senest i januar skal Kommissionen komme med et udspil. Det er ventet, at der bliver indkaldt til et ekstratopmøde i februar for at drøfte Europas svar på USA's gigantiske satsning. [...] I december valgte EU at åbne to nye sager mod Kina ved handelsorganisationen WTO. Og tidligere på efteråret besluttede den tyske regering at blokere for kinesiske opkøb af to chipfabrikker - men dog tillade en omdiskuteret investering i havnen i Hamborg. I det nye år ventes EU at lancere de første såkaldte Global Gateway-projekter, som skal være et modsvar til Kinas “Belt and Road”-investeringer i f.eks. Afrika. Den officielle EU-linje er fortsat, at Kina på en gang er partner, konkurrent og systemisk rival. Den balance bliver helt sikkert ikke nemmere at finde i 2023."
Børsen, fredag, s. 22 (30.12.2022)

Brexit var en fejl, mener et flertal af briterne nu
Storbritannien er et land i krise, hvor inflationen i 2022 nåede det højeste niveau i 40 år, skriver Politiken torsdag. Også Brexit-tilhængerne er utilfredse og Storbritanniens mange problemer kobles til EU-skilsmissen. I den seneste meningsmåling fra You-Gov svarer 56 procent, at det var forkert at forlade EU, mens kun 32 procent mener, det var rigtigt. Fra professor Simon Usherwood lyder det, at selvom Brexit-fansene er utilfredse, så skal man ikke forvente, at briterne banker på døren til EU og beder om lov til at komme tilbage. Samtidig ærgrer han sig over, at der ikke er en større politisk lyst til at løse de konkrete udfordringer ved Brexit. ”I dag har vi stadig ingen grundig diskussion - vi har blot forsøg på krisestyring af de forskellige kriser, der opstår i kølvandet på Brexit, og vi har absolut ingen debat om, hvad EU mener og tænker,” siger han.
Politiken, torsdag, s. 1-2 (30.12.2022)

Der ruller netop nu den muligvis største korruptionsskandale i EU's historie
Jyllands-Posten bringer onsdag et debatindlæg af Rina Ronja Kari, fhv. MEP, Folkebevægelsen mod EU. Hun skriver blandt andet: "Historien om den aktuelle korruptionssag i EU er stadig i gang med at blive fortalt, men på mange måder er den måske ikke helt så overraskende - åbenheds-ngo'er har i mange år advaret om alt for slappe regler og manglende håndhævelse. Alene korruptionsanklagerne imod den højtprofilerede græske, socialdemokratiske EU-parlamentariker Eva Kaili har kastet EU ud i noget, der kan give et alvorligt tillidsbrud hos befolkningen. Og med god grund. [...] Jeg vil på ingen måde påstå, at EU har en slags korruptionskultur. Ej heller har jeg på nogen måder selv set eller hørt om korruption i denne skala, imens jeg selv sad i parlamentet. Ikke desto mindre bliver denne skandale noget af et billede på, at EU's institutioner har alvorlige problemer, både når det gælder åbenhed om og kontrol med lobbyisternes adgang til at påvirke vigtige beslutninger og også brugen af skattekroner. [...] Der er altså hårdt brug for mere åbenhed, strammere regler og ikke mindst kontrol og konsekvenser, hvis man vil sikre et demokratisk system, der ikke lugter lidt for meget af korruption. Det bliver spændende at se, om en positiv konsekvens af “Qatargate” bliver en reel indsats på dette punkt. Lige nu er løfterne store, men vi har fortsat til gode at se dem blive indfriet."
Jyllands-Posten, onsdag, s. 44 (30.12.2022)

Det vanvittige er nu normalt - 2023 vil også udfordre vores fatteevne
Berlingske bringer i dag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Det er, som om hvert eneste år i 2020erne forsøger at overgå forgængeren i vanvid og overraskelser. Men samtidig flyttes vores grænser for, hvad vi kan håndtere. På tærsklen til 2023 står vi stærkt i en strid modvind. Meget kan gå galt - og meget kan gå bedre, end vi tror. [...] Med ufattelige lidelser og ufatteligt mod har Ukraine i år sat dagsordenen. Ruslands invasion sætter fortsat rammen om de sikkerhedspolitiske udfordringer, men på vej ind i 2023 er det på det økonomiske område mere blevet rammevilkår i form af mistet eksport og en udfordret energiforsyning end en ny kilde til overraskelser. Ruslands præsident Putin har ikke mange flere kort at spille for at ramme EU økonomisk. Til gengæld begynder sanktioner og de store fald i energipriserne at gøre ondt i den russiske økonomi og på landets statsbudget. Næste år bliver det Rusland og ikke Europa, der vil betale en høj økonomisk pris, og den russiske rubel kan på ny blive en afgørende faktor. 2023 bliver året, hvor vi for alvor sætter fart under oprustningen i Europa. Det er der masser af job i, men de enorme summer, det koster at holde Ukraine flydende militært og civilt, vil udfordre det europæiske sammenhold. Det kan meget vel være, at de nordiske lande som Europas rigeste må betale en større del af den samlede byrde. [...] Renteforhøjelserne vil fortsætte ind i næste år - også selvom inflationen hurtigt vil falde fra rekordniveauerne. Der er stramme arbejdsmarkeder på begge sider af Atlanten, og der er blevet pumpet mange milliarder ind i vores økonomier i inflationshjælp og store investeringspakker. Lønvæksten bliver det springende punkt for, hvor langt centralbankerne vil gå. Oven i renteforhøjelserne kommer det udtræk af likviditet, der er undervejs i USA og sat på skinner i euroområdet. Vi har aldrig prøvet noget lignende, og derfor er der lagt op til store bevægelser i de finansielle markeder. I det nye år vil diskussionen intensiveres om, hvad der er et normalt niveau for inflation og rente. [...] For EU har det været en brat opvågning, at den amerikanske klimapolitik og støtteordninger - ligesom alt andet fra Washington det seneste årti - er omkranset af buy Americankrav. Senest har USA meldt sig på banen, og amerikanerne kan vise sig at være en mindst lige så farlig konkurrent som Kina. En af EUs helt store opgaver næste år bliver at sikre et europæisk aftryk på fremtidens løsninger. [...] Belært af det gamle år og dets forgængere skal vi være forberedte på, at det nye år kan smide noget i hovedet på os, som kan vende op og ned på alt. Hvad sker der, hvis en ny flygtningestrøm vælter ind over Europa? Det er ikke utænkeligt. Kommer der en demokratisk revolution i Iran? Det vil totalt ændre verdensbilledet - og vores energiforsyning. Skal vi krydse fingre for en våd eller tør sommer med tanke på energipriserne? Bliver det endnu et år, hvor aktiekurser og vores formuer cykler op og ned? Og kommer der - gys - en ny coronavariant og nye restriktioner? Vi kan håbe på det bedste og tage det værste, som det kommer. Der er ingen grund til at søge ly under spisebordet. Godt nytår!"
Berlingske, fredag, s. 8-9 (30.12.2022)

Konservativ politiker: Stop korruptionen i EU
Berlingske bringer i dag en kommentar af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet (K). Hun skriver blandt andet: "Det er tåkrummende pinligt at følge med i korruptionsskandalen i Europa-Parlamentet. Skandalen, der handler om en græsk socialdemokrat og nu tidligere vicepræsident Eva Kailii, som - angiveligt sammen med blandt andre sin egen kæreste, sin far og en tidligere gruppekollega - har begået korruption for et kvalmende stort beløb i kontanter fra Qatar. Det er også lidt komisk. For beløbet står slet ikke i proportioner til de 90 sekunder, som Kailii brugte på at holde en rosende og nervøst fremført tale i Strasbourg i slutningen af november. En tale, som vel at mærke ingen - heller ikke hendes egne gruppefæller - tog politisk afstand til på det tidspunkt. Så meget for værdien af det, der kan lyde stort i ørene på den, der er på lang afstand af Europa-Parlamentet - og som tilsyneladende har penge nok. Medmindre der er leveret andre ydelser, vi endnu ikke kender til. Følelsen af pinlighed og komik overgås dog af ydmygelse, når denne klart ulovlige aktivitet bruges til at skære Europa-Parlamentet over en kam som en samling evigt korruptionsparate slyngler, der egentligt ikke bidrager med noget fornuftigt eller uundværligt til EUs udvikling og stabilitet. Derfor er jeg også optaget af, at der bliver ryddet ordentligt op i de procedurer og regler, som har været med til at gøre det lidt for nemt for blandt andre tidligere MEP'ere at vade ind og ud af huset med kriminelle hensigter. [...] Det bør da være helt på sin plads, at ngo'er også skal forklare, hvem de egentligt er, og hvem der betaler deres aktiviteter. For Kailiis formentlige medsammensvorne - den tidligere MEPer - havde jo, udover sit adgangskort, et sympatisk klingende visitkort for 'Fight Impunity', som vist nok er en særdeles falsk varebetegnelse for interessevaretagelse i form af bestikkelse. Lad os få lukket alle huller. Også de oplagte og de retfærdige."
Berlingske, fredag, s. 27 (30.12.2022)

Lykke Friis: Det gode gamle Europa er tabt for altid
Politiken bringer søndag et interview med Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, som er aktuel med bogen "Tårernes Europa". "Det eneste, vi ved, er, at det gode gamle Europa ikke kommer tilbage," siger hun og fortsætter: "Selv hvis krigen i 2023 pludselig er forbi, og Putin ikke er der, vil der stadigvæk være andre faktorer, vi egentlig burde have set i forløbet op til invasionen 24. februar, som gør, at vi står over for et andet Europa." Hun mener, at krigen i Ukraine har været en øjenåbner for Europa. "Krigen holder et spejl op for os i Europa og udfordrer også vores balance mellem realpolitik og idealpolitik. Den har tvunget os til at afsøge nye partnerskaber; tag bare Tysklands nye gasaftale med Qatar og EU-ledere, som valfarter til Saudi-Arabien, Qatar og andre oliestater for at lave energiaftaler," siger Lykke Friis og minder om, at da EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen tiltrådte i 2019, sagde hun, at EU skulle være en geopolitisk aktør. "Det er jo nu, det skal stå sin prøve, ved at man så i praksis får indgået mange flere handelsaftaler og får en politisk dialog med andre regioner, som man ellers ikke er rigtig enig med værdipolitisk," fortsætter hun. I det nye år skal EU tage stilling til, hvad der skal gøres i forhold til præsident Joe Bidens beslutning om at hælde mere end 2.500 milliarder kroner ud i grøn teknologi, fordi støtten kun tilfalder virksomheder, som er baseret i USA. På et topmøde i februar vil EU diskutere et modsvar for at hjælpe europæisk industri, hvor Frankrig er fortaler for, at Europa på tilsvarende vis laver en 'buy European-act', som kun tilgodeser europæiske leverandører. Fra Lykke Friis lyder det, at den slags ikke plejer at falde i god jord i 'Frihandelsdanmark'. Hun ser med stor forventning frem til den europapolitiske aftale, som den nye danske regering har lovet i 2023, og som skal være rammen omkring dansk engagement i EU fremover. "Vores statsminister har tidligere sagt, at der ikke skal være et A4-ark mellem Danmark og USA, men nu taler man så pludselig i europæisk sammenhæng om at sætte Europa forrest. Danmark er jo en frihandelsnation, men hvordan forsvarer vi på den anden side vores interesser i den globale økonomi, hvis vi pludselig bliver holdt ude af det centrale amerikanske marked for grøn energi?" spørger hun.
Politiken, søndag, s. 11 (30.12.2022)

Ukraine har visioner om Mykolaiv som ”Danmark ved Sortehavet”
Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Ole Egberg Mikkelsen, Danmarks ambassadør i Ukraine, som blandt andet skriver: "Hvis man spørger ukrainerne om forventningerne til 2023, er der ingen tvivl. Langt de fleste ukrainere, jeg møder i det daglige, svarer uden tøven "sejr" på spørgsmålet om, hvad 2023 vil bringe for Ukraine. [...] Ukrainerne ved, at de ikke har noget valg: De er nødt til at kæmpe og leve med den nød og de afsavn, som krigen medfører. De har nemlig set, hvad der sker under russisk besættelse. Mange danskere har set de forfærdende billeder fra forstæderne Bucha og Irpin ved Kyiv. Jeg var i juni med ved genåbningen af Jysk-butikken i Bucha og hørte de rædselsberetninger, som de ansatte kunne fortælle om de godt fire uger under russisk besættelse. For ukrainerne er kampen således eksistentiel. Sejr ses som den eneste mulighed for en fremtid i sikkerhed. Så må man i mellemtiden indrette sig efter forholdene. [... ] De fleste ukrainere anerkender, at Nato-medlemskab ligger mange år ud i fremtiden, men håber, at der kan skabes sikkerhed på anden vis. En mulighed, som mange her peger på, er et Ukraine, som er kampberedt og rustet til tænderne efter israelsk forbillede. Inspireret heraf har præsident Zelenskyj netop lanceret et forslag om et topmøde i starten af 2023, som sigter på at give Ukraines partnere en rolle på forskellige områder, som har betydning for Ukraines sikkerhed. Det er helt klart noget at holde øje med i 2023. Også Ukraines EU-kandidatstatus er noget, som man skal holde øje med i 2023. Den 28. februar, kun fire dage efter det russiske angreb, indgav Ukraine en ansøgning om EU-medlemskab. [...] Efter en lynproces fik Ukraine så kandidatstatus ved Det Europæiske Råds topmøde i juni. Der er selvfølgelig mange udfordringer, inden Ukraine opfylder Københavns-kriterierne, som i øvrigt har 30-års jubilæum i juni 2023. Ukrainerne er om nogen klar over, at det bliver en vanskelig proces. Men de fleste, jeg taler med, understreger, at ukrainerne vil gå til optagelsesprocessen med den samme ildhu og kampvilje, som man er gået til den væbnede kamp på slagmarken. På det allerseneste er en række love, som er forudsætninger for den videre optagelsesproces, blevet vedtaget i rekordtempo. Så mit gæt er, at Ukraines optagelsesproces i 2023 vil gå hurtigere, end mange forventer. Danmark har i øvrigt en vigtig rolle. Danmark gennemfører nemlig på EU's vegne det europæiske anti-korruptionsprogram, og fortsatte fremskridt i kampen mod korruption er selvfølgelig en forudsætning for fremdrift i optagelsesprocessen."
Jyllands-Posten, mandag, s. 38 (30.12.2022)

Vi bør diskutere Ungarns EU-medlemskab
information bringer tirsdag en kommentar af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokratiet. Han skriver blandt andet: "Lige siden Viktor Orbán i 2010 blev valgt som premierminister i Ungarn, er landet gradvist sunket ned i en autoritær og totalitær afgrund. EU er et demokratisk fredsprojekt, og når et medlemsland gang på gang afviger fra helt afgørende principper i det fælles samarbejde, bliver vi nødt til at tale om elefanten i rummet. Nemlig, om Ungarn overhovedet hører til i EU. Måden, Ungarn agerer på, både hjemad til, men også i EU, vidner om, at landet har bevæget sig langt væk fra det europæiske fællesskab og værdigrundlag. Der er ikke noget galt med at være kritisk over for EU, men ikke at acceptere de få grundlæggende principper, som samarbejdet bygger på, må simpelthen være grænsen. [...] Det er et stort fremskridt, at EU for første gang sætter euro bag sin kritik af Viktor Orbáns destruktion af retsstaten i Ungarn. Jeg har tidligere overværet Orbán blive kritiseret i Europa-Parlamentet for efterhånden en del år siden. Det rørte ham ikke. Snarere tværtimod, for når EU kritiserer Orbán, kan han vise sine vælgere, hvordan han er en stor mand, der står op imod Bruxelles. Orbán forstår kun hårdt mod hårdt. Men nu gælder det pengepungen, og dermed har piben fået en lidt anden lyd. [...] Det er værd at huske på, hvad EU er for en størrelse. Det er et europæisk projekt, som bygger på fred, frihed, demokrati og handel. Historisk må det siges at være et unikt og succesfuldt samarbejde, men det trues nu af autoritære kræfter. Vi må ikke tillade, at et enkelt land underminerer det fælles europæiske projekt. Det er Europa for vigtig til. Det er fremtiden for vigtig til. EU har haft fløjlshandskerne på for længe. Det er nu ved at være på tide at tage dem helt af."
Information, tirsdag, s. 17 (30.12.2022)

Klima

Skal Danmark blive stående på den kulsorte perron?
Politiken bringer onsdag et debatindlæg af Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, Mads Flarup Christensen, generalsekretær i Greenpeace Norden, Bjarke Møller, direktør i Rådet For Grøn Omstilling, Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Ibis, Casper Olausson, sekretariatschef i Verdens Skove, Mette Müller Kristensen, sekretariatschef i Globalt Fokus, Sarah Strunge Albertsen, politisk rådgiver i Noah – Friends Of The Earth Denmark, Frederik Roland Sandby, sekretariatsleder i foreningen Klimabevægelsen i Danmark, Rasmus Stuhr Jakobsen, direktør i Care, Magnus Jensen Nielsen, handelspolitisk aktivist i Global Aktion, Jonathan Ries, formand for Vedvarende Energi, Julie Rosenkilde, sekretariatsleder i Nyt Europa og Thomas Meinert, talsperson for Ansvarlig Fremtid. De skriver blandt andet: "Imange år levede Energichartertraktaten (ECT) et stille liv. Denne internationale investeringsaftale var ukendt for de fleste og trak ingen overskrifter. Men på det seneste er ECT gået fra usynlig til uspiselig. Traktaten har været under massiv kritik for at stå i vejen for den grønne omstilling, og det har fået syv EU-lande til at trække sig alene i år. Blandt exit-landene finder man sværvægtere som Frankrig, Tyskland, Spanien og Holland, og i alt lever 70 procent af EU's befolkning i lande, som har valgt at forlade ECT. Traktatens liv i det skjulte er ovre, og forhåbentlig kan den snart aflives helt. Danmark har ikke været en del af bølgen af ECT-exit-landene. Det er ikke så mærkeligt, da vi ikke har haft en regering. Men det har vi nu, og derfor kan Danmark følge de andre EU-lande ud af ECT. Der er ingen tvivl om, at den nye danske regering hurtigst muligt skal gøre netop det. ECT er nemlig en barriere for klimahandling. [...] I 2017 droppede Frankrig f.eks. deres planer om et forbud mod olieefterforskning, fordi det canadiske olieselskab Vermilion truede med et sagsanlæg via ECT. Sagsanlæggene og den afskrækkende effekt på klimatiltag har da også gjort ECT ganske upopulær. Kritikken kommer ikke kun fra Tyskland, Frankrig, Spanien eller de andre lande, som har annonceret deres exit. Også Europa-Parlamentet er kritisk. I november vedtog parlamentet en opfordring til EU-Kommissionen om at forlade ECT - EU er nemlig selvstændigt ECT-medlem. Både Venstres og Socialdemokratiets medlemmer af parlamentet stemte heldigvis for. Kritikken er endda kommet så vidt, at FN's klimapanel IPCC advarer om, at ECT kan stå i vejen for den grønne omstilling. SOM ET forsøg på at imødegå kritikken har EU-Kommissionen fremlagt et forslag til reform af traktaten. Reformen er dog ikke vedtaget - med god grund. Den ville nemlig sikre, at de fossile selskaber fortsat er beskyttet i ti år - og det er vel at mærke ti år fra den dag, reformen træder i kraft, hvilket ligger flere år ude i fremtiden. Der er altså tale om endnu cirka 15 års særrettigheder til olie-, kul- og gasselskaber. [...] Danmark ønsker at være et grønt foregangsland - og et exit fra ECT er en afgørende mulighed for at sætte handling bag det ønske."
Politiken, onsdag, s. 5 (30.12.2022)

Vi skal forvalte Europas skove klogt ved at bedrive aktiv skovdrift
Børsen bringer i dag et debatindlæg af Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet, som blandt andet skriver: "Der blev for nylig stemt om en lovpakke i EU, der vil få alvorlige konsekvenser for måden, vi kan drive europæiske skove på. Skovdriften vil ikke bare blive hovedløs, den vil også blive kulsort. For med den nye lovgivning skal affaldstræ, der alligevel ikke kan bruges til andet, ligge og rådne op og gå til spilde, i stedet for at de gode energikilder anvendes. Det er tudetosset. Og derfor er 550 forskere nu i fælles opråb til Europa-Kommissionen i et sidste forsøg på at redde skovene. Og beskeden er tydelig: Vi står midt i en klimakrise. Det forpligter. Derfor skal vi forvalte Europas skove klogt ved at bedrive aktiv skovdrift. [...] De europæiske skoves bæredygtige biomasse har et kæmpe potentiale for at bidrage til den udskiftning. Så lad os nu anvende de ressourcer, vi har til rådighed. Tag forskerne alvorligt Set i det lys håber jeg nu, at Kommissionen vil tage de mange forskeres opråb alvorligt og sørge for, at vi fortsat kan have grøn og aktiv skovdrift i Europa. Alt andet vil være helt ude i skoven."
Børsen, fredag, s. 43 (30.12.2022)

Migration

Mens den danske regering fastholder asylplan, vokser kritikken af Rwanda
Den nytiltrådte danske regering har erklæret sig parat til at gå enegang med planen om et omstridt asylcenter i Rwanda, men den internationale kritik af det centralafrikanske land vokser på flere fronter, skriver Jyllands-Posten torsdag. Både FN, Frankrig, Tyskland og USA beskylder Rwanda for at støtte den voldelige og internationalt fordømte oprørsmilits, M23, og samtidig anklages den brutale milits for at medvirke til, at over 170.000 mennesker er blevet drevet på flugt. Lige inden jul fordømte Frankrigs udenrigsministerium i en erklæring "Rwandas støtte til M23" og regeringen i Paris har samtidig indikeret, at sagen kan få konsekvenser for udviklingsbistanden til Rwanda. Tyskland har også truet regeringerne med at skære i den bistand, som Rwanda og landets præsident, Paul Kagame, længe har nydt godt af. For nylig fastslog en rapport fra en gruppe FN-eksperter, at der er fundet "væsentlige beviser" for, at Rwandas militær har "været engageret i militære operationer" i det østlige DR Congo for at hjælpe M23-militsen i kampen mod det congolesiske militær. Derudover har Rwanda også leveret våben, ammunition og uniformer til M23-oprørerne. I en erklæring har Rwandas styre afvist alle anklager om støtte til M23 som falske påstande og beskylder samtidig DR Congos regering for at være ansvarlig for de mange angreb på civile, fordi den ikke griber ind over for de mere end 130 væbnede grupper, der strides i DR Congo. Til trods for, at den tidligere S-regering flere gange er blevet advaret om alvorlige problemer med menneskerettighedssituationen i Rwanda, har danske ministre alligevel udadtil rost det centralafrikanske land - blandt andet for dets evner til at håndtere flygtninge. Fra udlændingeminister Kaare Dybvad (S) har det lydt, at Rwanda er "et land, der tager et kæmpe ansvar, når det gælder flygtninge".
Jyllands-Posten, torsdag, s. 12 (30.12.2022)

Migration hamrer igen mod toppen af EU's dagsorden
Information bringer i dag en kommentar af Sydeuropakorrespondent Martin Gøttske, som blandt andet skriver: "Det var blevet fortrængt og næsten glemt i skyggen af pandemien og krigen i Ukraine. Men mod slutningen af 2022 hamrede spørgsmålet om flygtninge og migranter igen op imod toppen af dagsordenen i EU, da Bruxelles i efteråret advarede om en ny flygtningekrise. Da alt tyder på, at antallet af flygtninge og migranter vil fortsætte med at stige, så er der i 2023 for alvor lagt op til et giftigt opgør EU-landene imellem om, hvem der skal stå med byrden - samtidig med at de sammen og hver for sig desperat vil afprøve og videreudvikle et mere eller mindre uskønt miks af løsninger for at holde flygtninge og migranter helt væk fra unionens ydre grænser. Ifølge Frontex krydsede cirka 308.000 personer illegalt ind over EU's ydre grænse fra januar til november 2022. [...] EU vil fortsætte med at afsøge løsninger, som kan holde folk på afstand af kontinentet. Især satser EU-Kommissionen på at udbygge samarbejdet med autoritære styrer i Europas nærområder, som for penge og politiske indrømmelser får til opgave at forhindre flygtninge og migranter i at nå Europas kyster. Den type aftaler har hidtil vist sig effektive, men kritiseres også skarpt, da de potentielle asylansøgere ofte udsættes for vold og tvangsarbejde af de autoritære regimer, som EU samarbejder med. Der er lagt op til, at Europas forsøg på at holde folk på flugt på afstand kan blive endnu mere voldsom og konfliktfyldt i 2023."
Information, fredag, s. 10 (30.12.2022)

Retlige anliggender

Produktansvar gælder også for ejeren af et varemærke
Jyllands-Posten bringer tirsdag en kommentar af Hans Sønderby Christensen, advokat med speciale i EU-ret og Patrick Goergen, advokat med speciale i EU-ret. De skriver blandt andet: "Tidligere på året har EU-Domstolen afsagt dom i en finsk sag om rækkevidden af begrebet ”producent” i henhold til EU's regler om produktansvar. Ifølge EU-reglerne er det nemlig sådan, at "en producent er ansvarlig for skade, der forårsages af en defekt ved hans produkt". Med dommen har EU-Domstolen nu udvidet kredsen af virksomheder, der kan betragtes som ”producent”, og som dermed kan ifalde et produktansvar efter EU-reglerne. Udvidelsen betyder, at en virksomhed, som har påført sit varemærke på et produkt, betragtes som ”producent”, selvom virksomheden ikke selv er den, der har fremstillet produktet. [...] EU-Domstolen indledte med at konstatere, at det følger af selve ordlyden af EU-reglerne, at "ved ”producent” forstås fabrikanten af et færdigt produkt, producenten af en råvare eller fabrikanten af et delprodukt, samt enhver person, der ved at anbringe sit navn, mærke eller andet kendetegn på produktet angiver sig for at være dets producent". [...] Videre konstaterede EU-Domstolen, at det fremgår af selve formålet med EU-reglerne om produktansvar og den sammenhæng, som disse regler indgår i, at EU-lovgiver har ønsket at anlægge en bred forståelse af begrebet producent for at beskytte forbrugeren. I den forbindelse henviser EU-Domstolen til, at det dels fremgår af EU-reglerne, at beskyttelsen af forbrugeren gør det nødvendigt, at enhver person, der udgiver sig for at være producent af et produkt ved at påføre sit navn, varemærke eller kendetegn på produktet, skal kunne gøres ansvarlig på samme måde som produktets egentlige producent. [...] Yderligere bemærkede EU-Domstolen, at en virksomhed ved at påføre sit navn, mærke eller andet kendetegn på et produkt, eller ved at tillade at det påføres produktet, herved giver forbrugeren indtryk af at have været involveret i produktets fremstilling og derfor er ansvarlig for eventuelle defekter ved produktet. [...] Mere generelt har dommen den betydning, at kredsen af virksomheder, der kan betragtes som producent efter EU-reglerne, og som dermed kan ifalde et produktansvar i henhold til disse regler, er udvidet. Således ligger det nu fast, at virksomheders produktansvar i henhold til EU-retten også gælder for indehaveren af et varemærke, som er påført et produkt, selvom den pågældende varemærkeindehaver ikke selv er den, der har fremstillet produktet."
Jyllands-Posten, tirsdag, s. 12 (30.12.2022)

Sikkerhedspolitik

Den globale krystalkugle: En verden i splid med sig selv
I 2023 vil den globale sikkerhedspolitik for alvor præge vores forbrug og dagligdag, skriver Kristeligt Dagblad i dag. I Europa vil den største faktor fortsat være krigen i Ukraine, hvor Tom Sauer, professor i international politik ved belgiske Antwerpen Universitet med fokus på blandt andet sikkerheds- og forsvarspolitik, mener, at brug af taktiske atomvåben i Europa er lille, men ikke urealistisk. ”Hvis Vesten forsyner Ukraine med flere og flere tunge våbensystemer, og Rusland taber, vil Rusland måske begynde at gøre ting, som vi virkelig ikke bryder os om,” siger han, men tilføjer samtidig, at han mener, at krigen i sidste ende vil blive løst med diplomati. Lars Erslev Andersen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, Diis, med speciale i geopolitik, sikkerhedspolitik og verdensorden, mener, at krigen i Ukraine også spiller en rolle i forholdet mellem Kina og USA, som begge vil have travlt med at blive den førende supermagt i 2023. ”USA er præget af dyb indre splittelse, og jeg tror ikke, at USA kan forhindre Kina i at blive økonomisk størst, hvis Kina vel at mærke kan tackle sine egne problemer, og der ikke kommer meget uforudsete ting i det kommende år såsom nye, mærkelige pandemier,” siger han. Han mener, at Kinas succesformel blandt andet bunder i den opfattelse, at andre lande selv skal bestemme, hvordan de vil styre deres samfund, hvilket gør det lettere for diktaturer at samarbejde med Kina frem for EU og USA. "Kina har i de seneste 10-15 år arbejdet for at skabe sikkerhed omkring handels- og forsyningsruter rundt om i verden, og i både EU og USA er man begyndt at spørge sig selv om, hvorfor man ikke har gjort det samme tidligere,” siger Lars Erslev Andersen. Fra Rebecca Adler-Nissen, professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet, hvor hun forsker i international politik og EU, lyder det: "USA's største udfordring er Kina, og prisen for at hjælpe Europa så meget i forhold til Ukraine er, at vi støtter USA mod Kina. Det er ikke let, hvis man som Tyskland har været stærkt afhængig af handel med Kina. Kommer der nye betingelser for køb af kinesiske telefoner og biler? Skal det kinesiske sociale medie TikTok fortsat være lovligt? Den globale industri- og sikkerhedspolitik rykker ind i vores dagligdag, og bliver også afgørende for hvilke sociale medier, vi bruger."
Kristeligt Dagblad, fredag, s. 7 (30.12.2022)

EU vil oprette militær mission midt i sprængfarlig konflikt med Putins lejesoldater og terrorister
I Indblik i Jyllands-Posten mandag skriver korrespondent Jesper Kongstad blandt andet: "Efter næsten 10 år med en fejlslagen vestlig militær indsats er islamistiske terrorgrupper stærkere end nogensinde før. Samtidig har Rusland via brutale lejesoldater styrket Putins fodfæste i den urohærgede afrikanske Sahel-region. Nu åbner et presset EU en ny militærmission, som Danmark for første gang har mulighed for at sende soldater til. [...] Mandag den 12. december besluttede EU's udenrigsministre på et møde i Bruxelles at oprette en militær mission i Niger. Formålet er at støtte landet i kampen mod terrorgrupper med forbindelse til Islamisk Stat og al-Qaeda, der er på fremmarch i flere lande i det såkaldte Sahel-bælte syd for Saharaørkenen. Det europæiske tiltag kommer, efter at militære styrker og specialstyrker fra bl.a. Frankrig og Danmark tidligere i år blev tvunget til at forlade Mali i Sahel-regionen på grund af en strid med landets militærjunta, der kuppede sig til magten i 2020. Det skete efter en ni år lang og mislykket vestlig militæraktion, der skulle bekæmpe terrorgrupperne. [...] I de europæiske hovedstæder stiger frygten for, at krisen og en forværret humanitær situation kan udløse nye flygtningestrømme eller terroranslag mod Europa. Det er den dystre baggrund for EU's beslutning om at etablere en såkaldt militær partnerskabsmission, der under ledelse af den franske viceadmiral Hervé Bléjean i foreløbig tre år bl.a. skal hjælpe Niger med en militær kapacitetsopbygning og uddannelse af soldater på et nyt træningsakademi. [...] Danmark har i Bruxelles givet fuld støtte til EU's nye militærmission, som den danske stat efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet skal være med til at finansiere. Men det vides endnu ikke, om den nye SVM-regering ønsker at sende danske soldater afsted. Forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) ønsker endnu ikke at kommentere missionen, men Forsvarsministeriet oplyser i en mail til Jyllands-Posten, at Danmark med afskaffelsen af EU-forsvarsforbeholdet har "fået mulighed for at deltage i EU's militære missioner og operationer, herunder på det afrikanske kontinent". "Der er endnu ikke taget stilling til eventuelle bidrag til en kommende militær EU-mission i Niger," skriver ministeriet. Ministeriet tilføjer, at Forsvaret lige nu bidrager i mindre omfang flere steder på det afrikanske kontinent. Et antal stabsofficerer er udsendt til FN's fredsbevarende mission i Mali. Hertil kommer et mindre bidrag til opbygning af flåde- og landstyrker i Kenya, og så deltager Forsvaret i træning af maritime specialoperationsstyrker i Ghana som en del af kampen mod pirateri i Guineabugten."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16-17 (30.12.2022)

Oprustning og Polen vil stå i forreste række
I en kommentar i Information i dag skriver Europakorrespondent Mathias Sonne blandt andet: "Det er svært at spå - især om fremtiden, lyder en dårlig Storm P.-joke. For man kan dårligt kigge om hjørner og forestille sig unknown unknowns: Uforudsigelige begivenheder, der skaber helt uforudsigelige dynamikker. I februar 2022 oplevede vi sådan en begivenhed med Ruslands angreb på Ukraine. Meget tyder på, at en uforudsigelig begivenhed også kan blive afgørende i 2023. I hvert fald kan Ukrainekrigen blive meget lang, sej og blodig - medmindre Putin forsvinder fra Kreml eller endda fra jordens overflade: Forhandlingsløsninger er svære at få øje på. [...] Et godt bud er derfor, at vi i 2023 alligevel kommer til at høre rigtig meget om militære indkøb og aftaler: Både pengene og viljen er der i Tyskland - i alle tre regeringspartier, selv i SPD. Og det gigantiske tyske bnp relativerer på den ene side de 100 milliarder euro, mens det omvendt gør NATO's mål om at bruge to procent af bnp på forsvar til en fest for våbenindustrien. Imens vil mange tyskere skele misundeligt til Polen, der har positioneret sig benhårdt mod Rusland: Her oprustes i et tempo, der overtrumfer de øvrige NATO-lande. Men kritikken er også hård. Polakkerne er nemlig især gået på indkøb i sydkoreanske firmaer som Hyundai Rotem og Hanwha Defense: Haubitzer, kampvogne og FA-50-kampfly ligger allerede i indkøbskurven, og der foregår en polsk-koreansk vidensdeling og opbygning af en produktionsenhed i Polen. Men europæisk bliver fødekæden ikke. At hele EU's vægt i de kommende år vil blive forskudt mod øst er en standardformulering i disse dage. Dermed vil det polske valg i efteråret 2023 også komme til at handle om meget mere end retsstat og populisme, end vi gik og troede, inden landet blev europæisk frontstat mod og storleverandør af våben til Ukraine. I 2022 er vores energiforsyning - og dermed hele fundamentet for vores velstand - nærmest vokset op af jorden i den offentlige bevidsthed. I 2023 kan noget lignende ske med forsvarsindustrien. Og med vores hidtil ofte oversete naboland, Polen."
Information, fredag, s. 11 (30.12.2022)

Østeuropæiske gangstere står på spring for at smugle våben fra Ukraine til EU via illegale ruter
Fra Interpol lyder det, ifølge Politiken søndag, at kriminelle bander står i kø for at smugle våben fra Ukraine ind i EU. EU's grænsevagt Frontex, som er til stede på grænserne til Ukraine, har også noteret en udvikling. "Detektioner af skydevåben er blevet rapporteret i Frontex-operationer siden begyndelsen af krigen. Det er dog ikke klart, om disse afsløringer skyldtes de øgede smugleraktiviteter eller den øgede grænsekontrol. De fleste opdagelser sker ved overgangen til landgrænser ved person- eller køretøjskontrol«", siger en Frontex-talsmand til Politiken og tilføjer: "Det er meget sandsynligt, at en våbenhvile eller en decideret afslutning på væbnet krig vil lede til stigning i det antal af våben, der bliver smuglet ud af landet." Fra fra EU-Kommissionen lyder det, at man i Europa bør være ekstremt varsom og fokuseret på trafikken mellem Ukraine og EU. "Krigen i det tidligere Jugoslavien sidst i 1990'erne giver os stadig problemer, fordi skydevåben bliver smuglet derfra til de organiserede kriminelle grupper," udtalte kommissær for interne anliggender Ylva Johansson i sommer.
Politiken, søndag, s. 13 (30.12.2022)

Sundhed

Danske erfaringer skal ruste EU mod ny pandemi
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Pernille Weiss, MEP (K) og Christina Sode Haslund, politisk chef for arbejdsmiljø og sundhed, Dansk Arbejdsgiverforening. De skriver blandt andet: "Da covid-19 ramte Danmark og det øvrige Europa, var det ikke kun sundhedsvæsnet, men også erhvervslivet, som pludselig stod med store og nye udfordringer med nedlukninger, restriktioner og indrejsekrav, som i den grad udfordrede den frie bevægelighed. Derfor sidder Europa-Parlamentet disse dage og arbejder på en rapport om, hvordan EU bliver bedre rustet til at håndtere fremtidige sundhedskrise. [...] Selv om alle lande og virksomheder fik skærpet deres digitale kompetencer, så afslørede krisen, at der var stor forskel på EU-landenes digitale formåen. For mens et land som Tyskland - trods sin størrelse - var bekymrende bagud, så udmærkede et lille land som Danmark sig på den digitale front. Derfor er det helt afgørende, at EU smider mere kul på digitaliseringslokomotivet og lader sig inspirere af et digitalt foregangsland som Danmark, så alle EU-lande bliver klar til at håndtere fremtidens kriser, og at vi får sikret en stærk, digital infrastruktur i fremtiden. Det vil ikke alene sikre os bedre i fremtidige kriser, men i høj grad også gavne den grønne omstilling - som i øvrigt er afgørende for at afværge en kommende klimakrise. Vi har vist, hvad vi kan i EU, når vi går sammen om fælles løsninger. [...] Skal vi ruste os bedre mod fremtidens kriser, kræver det lignende tiltag og et større samarbejde på tværs af EU, hvor man plukker de bedste løsninger på tværs af EU-landene. Og her er det vigtigt, at særligt de danske erfaringer kommer på bordet, da vi på mange måder kom bedre gennem pandemien end vores europæiske naboer."
Jyllands-Posten, søndag, s. 45 (30.12.2022)

Udenrigspolitik

"Det er et definerende øjeblik i Kasakhstans historie"
Ruslands invasion har spredt sig som ringe i vandet og forstærket håbet om politisk forandring i flere lande i regionen, skriver Information torsdag. I Kasakhstan er strømningerne særligt stærke, hvor mange kigger tilbage i tiden i deres søgen efter en national identitet. "Ruslands invasion af Ukraine var på en måde et wakeupcall, der fik mange til at søge tilbage til deres rødder. For Rusland har efter min mening opdelt den kasakhiske befolkning i to dele, men det her er netop et tidspunkt, hvor vi burde forene os," siger Gulim, der kun optræder med fornavn af hensyn til sin sikkerhed. Botakoz Kassymbekova, der er kasakhisk forfatter og historiker med speciale i sovjetisk historie ved Universität Basel i Schweiz, fortæller, at et gennemgående slogan for det kasakhiske civilsamfund er, at Ukraine også kæmper for dem. For hvis Putin bliver væltet, kan han ikke længere støtte Tokajev, og så kan Kasakhstan endelig få sin revolution. "Under krigen har vi set det kasakhiske samfund samle sig om at gå imod den russiske aggression. Så nu har vi et moment, hvor noget af denne splittelse er overvundet," siger Botakoz Kassymbekova. I Georgien, der selv var udsat for et russisk angreb i 2008, er der i de to regioner, som er under russisk besættelse, også en massiv folkelige støtte til Ukraine. Tilbage i marts besluttede Georgiens regerende parti ligesom Ukraine at fremskynde planerne om at søge medlemskab af EU, men siden da har regeringen kategorisk afvist forslag om at tilslutte sig økonomiske sanktioner og holdt forholdsvis lav profil i forhold til Rusland. Store dele af befolkningen er meget utilfredse over regeringen, for de mener ikke at regeringen er antirussisk nok og samtidig kan de relatere til det, ukrainerne oplever, fortæller Laura Luciani, der er postdoc ved Ghent University og forsker i demokratisering i Sydkaukasus. I sommer besluttede EU's stats- og regeringsledere at tildele Ukraine og Moldova kandidatstatus, men Georgien måtte nøjes med et såkaldt europæisk perspektiv og befinder sig altså længere fra et EU-medlemskab end de andre. "Det var, da EU besluttede ikke at tildele Georgien kandidatstatus, at de største demonstrationer i år fandt sted. Så utilfredsheden med regeringen er steget i løbet af 2022 på grund af dens politik i forhold til invasionen, men særligt på grund af det faktum, at den ikke har været i stand til at sikre Georgien bedre udsigter til et EU-medlemskab," siger Laura Luciani.
Information, torsdag, s. 10-11 (30.12.2022)

"Rusland forsøger at underminere samfundene og dermed hele vores levemåde"
Jyllands-Posten bringer lørdag et interview med den nye udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). Han advarer om, at krigen i Ukraine truer med at underminere demokratiet og friheden i Europa og derfor er der brug for massiv støtte til andre frontlinjestater og demokratiske kræfter. "Putins angrebskrig mod Ukraine og alle dens aspekter er den største udfordring, og den kommer til at blive definerende for hele min ministertid," indleder Løkke og pointerer samtidig, at den danske regering vil prioritere og sætte fokus på krigens andre fronter, hvilket også gælder inde i selve Rusland. Efter syv dage på posten som udenrigsminister vil han ikke sætte ord på konkretet tiltag, men en af de oplagte muligheder er at bruge EU's traditionelle, fredsskabende værktøj, nemlig at udvide unionen med nye medlemslande. Ifølge Løkke skal landene "have et reelt perspektiv om et medlemskab", men de skal selvfølgelig stadig være klar og leve op til kravene, så EU's sammenhængskraft ikke sættes over styr. "Vi er nødt til at forstå, at krigen i Ukraine foregår på flere fronter. Det her handler i virkeligheden om det europæiske demokratis overlevelse og vores frihed på den lange bane. Vi må forstå, at nogle af de instrumenter, som vi har i EU med bl.a. handel og fri bevægelighed, er vi nødt til at tage i brug, hvis vi skal vinde denne værdikrig," siger Løkke.

Information bringer et interview tirsdag med udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, som torsdag før jul var i Berlin på sit første udlandsbesøg. Løkke kræver en "meget europæisk baseret udenrigspolitik", men han vil ikke tage hul på debatten om grundlaget for Ukraines EU-optag. "I EU kan vi diskutere reformprocesser og langsommelige beslutningsprocesser. Men når krisen kradser, så er der sammenhold," siger Løkke og fortsætter: "Vi så sammenholdet i finanskrisen, vi så det i flygtningekrisen, og nu i Ukrainekrigen ser vi det endnu hurtigere. Derfor står Ukraine også så stærkt. Sammenholdet har tydeligvis overrasket Putin, og faktisk også mange europæere." I tråd med den officielle EU-linje støtter Frederiksens og Løkkes regering et ukrainsk EU-medlemskab, men det vil betyde at magtforholdene i EU rykkes markant, og efter alt at dømme vil det kræve en yderligere finanspolitisk integration i EU for at løfte genopbygningen og indlemmelsen af Europas arealmæssigt største land. "Det er jo ikke sådan, at Ukraine står til at blive medlem af EU i morgen eller i overmorgen. Der tænker jeg, at vi byder ind med lidt kølig nordisk pragmatisme," siger han og fortsætter: "Klart, tingene hænger sammen, hvis man tænker Europa på den lange bane, hvor både Vestbalkan og Ukraine er med, så vil man til den tid være nødt til at genbesøge spillereglerne i Europa. Nogle vil sige, at det er rettidig omhu, at vi nu diskuterer, hvilke spilleregler vi vil have om føje år. Men hvis vi tager hul på den diskussion nu, så risikerer vi at skabe så meget splid, at vi aldrig kommer derhen."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15; Information, tirsdag, s. 10-11 (30.12.2022)

Efter Ukraine. En ny verdensorden toner frem
Politiken bringer lørdag en analyse af Gorm Rye Olsen, professor i international politik, Roskilde Universitet, som blandt andet skriver: "Selv om ingen med rimelig troværdighed kan udtale sig om det endelige udfald af Ruslands krig mod Ukraine, kan man allerede nu ane konturerne af den ny verdensorden, der vil opstå på ruinerne af de sønderbombede ukrainske byer og ødelagte kraftværker. Krigen har cementeret alliancen mellem verdens autoritære stater anført af Kina og Rusland. [...] På den ene side står de liberale demokratier i Europa og Nordamerika plus enkelte andre, der er enige om fordømmelsen af Rusland. De er også enige om stå holde vagt om de liberale idealer og ved værdien af demokrati. På den anden side finder man de autoritære stater, der værner om deres ret til at gøre, som de finder bedst, også når det omfatter mishandling af egne borgere. [...] Hvis en direkte konfrontation mellem de liberale og de autoritære magter skal undgås, må Vesten og især USA vise ydmyghed over for egne politiske værdier. Det kan være lige så effektivt at påvirke og tiltrække andre lande og individer ved at leve op til egne idealer. Det kaldes blød magt. Den bløde magt skal understøttes ved, at USA og verdens øvrige demokratier udbygger deres samarbejde. Samtidig skal de være rede til dialog og samarbejde med lande og stater, der ikke deler Vestens liberale værdier. Den tidligere amerikanske Nato-ambassadør Ivo Daalder foreslår, at USA må påtage sig det internationale lederskab for at skabe en ny verdensorden på basis af G7-landene (som består af Canada, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan, UK og USA) ved at få Australien, New Zealand, Sydkorea samt EU med i et nyt G12. Nato skal have en plads ved bordet, når sikkerhedspolitiske diskussioner er på dagsordenen. [...] Den liberale orden skal bygge på åbent og ikkeregionalt multilateralt samarbejde, internationale institutioner og på, at regler og normer for international adfærd overholdes."
Politiken, lørdag, s. 6 (30.12.2022)

Radio Sputnik spreder propaganda, kritik og konspirationsteorier i USA
De seneste måneder er den prorussiske radiostation Sputnik kommet i søgelyset efter at have udsendt flere pro-russiske programmer, skriver Jyllands-Posten torsdag. Radio Sputnik holder til i en hvid kontorbygning i staten Maryland kun nogle få kilometer fra Det Hvide Hus og CIA's hovedkontor i Virginia og radioen har været med til at sprede en helt særlig koldkrigsstemning i den amerikanske hovedstad. I USA frygter man, at stationen er med til at gøre befolkningen mere pro-russisk. I Europa er debatten om Radio Sputnik og de andre russisk finansierede medier også blusset op. I februar forbød EU Radio Sputnik og den russiske RT tv-kanal at sende i EU's område, hvor det lød det fra EU's udenrigschef Josep Borrell i forbindelse med indgrebet: "Vi ser disse som kilder til disinformation og hjernevask - og vi vil kæmpe mod den (disinformation, red.)." Det er RM Broadcasting, som har sikret Radio Sputniks eftertragtede sendetid i Washington, men den massive kritik har ikke fået RM Broadcastings ejer, forretningsmanden Arnold Ferolito til at droppe sin aftale med Radio Sputnik. "Der er også skøre mennesker i USA, der siger alle mulige mærkelige ting og kommer af sted med det. Sådan er det jo. Ingen har retten til at censurere andre. Når vi har censur, har vi ikke længere et frit samfund," siger han.
Jyllands-Posten, torsdag, s. 14 (30.12.2022)

Tyrkiet balancerer mellem øst og vest - leverer våben til Ukraine og styrker samtidig samarbejdet med Rusland
Jyllands-Posten bringer søndag en analyse af korrespondent Heidi Plougsgaard, som blandt andet skriver: "Siden russernes invasion har Tyrkiet markeret sig som det mest venligtsindede Natoland over for Moskva. Det har ikke som Europa indført sanktioner eller blokeret for den private flytrafik. I stedet har tyrkerne på mange områder accelereret samarbejdet og hjælper dermed indirekte russerne med at finansiere krigen. Eksporten til Rusland i 2022 er f.eks. næsten fordoblet, ligesom importen af russisk olie er steget drastisk, viser en opgørelse fra New York Times. Russiske oligarker har kunnet bruge Tyrkiet som et fristed for deres superyachts og formuer for at undgå beslaglæggelse andre steder. Der er blevet søsat planer om at gøre Tyrkiet til et regionalt energiknudepunkt ved at omdirigere naturgas fra den skadede Nord Stream-rørledning for at kunne sende det videre ud til verden herfra. Præsident Recep Tayyip Erdogan har personligt mødtes med sin russiske kollega, Vladimir Putin, mindst fire gange i løbet af året og talt i telefon med ham endnu oftere. Statsloyale tyrkiske medier gentager jævnligt Kremls propaganda, og under et EU-topmøde i Prag i oktober kritiserede Erdogan andre politiske ledere for at tale dårligt om Putin. [...] Senest er der rapporter om, at den tyrkiske TB2producent forsøger at udstyre sine droner med nye, guidede Sungur IIR-missiler for at hjælpe ukrainerne forsvare sig mod russernes arsenal af iranskproducerede kamikazedroner. Derfor er relationen til Tyrkiet stadig vigtig for Ukraine, men regeringen i Kyiv ser det ikke længere som en del af dets partnerskab med Vesten og har lært altid at sætte spørgsmålstegn ved Tyrkiets position."
Jyllands-Posten, søndag, s. 16 (30.12.2022)

Udvidelse

Ukrainsk medlemskab vil fundamentalt forandre EU
Information bringer onsdag en analyse af Jacob Funk Kirkegaard, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson lnstitute for lnternational Economics. Han skriver blandt andet: "Danmarks nye regering støtter ukrainsk EU-medlemskab på sigt og agter at tage initiativ til en ny og bred europapolitisk aftale i Folketinget. Samtidig står vi med ansvaret for EU-formandskabet i andet halvår af 2025, og mon ikke vores nye udenrigsminister er et godt bud - med et rungende farvel og tak fra begge regeringspartnere i ryggen - på Danmarks næste succesfulde EU-kommissær, som fra 2024-2029 kan få direkte indflydelse på Ukraines optagelsesproces og EU's egen udvikling? Den nye regering har helt rigtigt og uundgåeligt fokus på Ukraine, og også efter krigen er slut, vil EU's store østlige nabo få endog meget stor indflydelse på ikke bare dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik, men også på det institutionelle design af og politiske fokus hos EU selv. Det er god politik for Danmark at støtte Ukraine militært, økonomisk og humanitært nu, og ikke mindst arbejde aktivt for, at Ukraine bliver EU-medlem på længere sigt. Det synes efterhånden uundgåeligt, at Ukraine vinder krigen, da Rusland ikke i længden kan modstå en motiveret nabo støttet af vestlige økonomier, som er samlet set mindst 20 gange større end sin egen. [...] Størrelses- og befolkningsmæssigt vil Ukraine være på størrelse med Spanien og Polen i EU og derfor givet være det sidste nye mellemstore land, som nogensinde bliver medlem af EU (Storbritanniens potentielle retur ikke medtalt). Ukrainsk medlemskab vil derfor udgøre den sidste store potentielle ændring i ministerrådets stemmevægte og fremtidige koalitionsmuligheder. Ukrainsk medlemskab vil naturligt flytte EU's geografiske og politiske center permanent mod nordøst. Da man samtidig må formode, at et russisk militært nederlag i Ukraine også relativt hurtigt vil medføre Lukasjenkos fald i Belarus og derfor muligheden for, at også Minsk på sigt bliver medlem af EU, rejses potentialet for en ny nordøstlig EU-pol centreret om Polen, Belarus, Ukraine og de baltiske lande i EU. Danmarks positionering i dette forandrede EU vil blive de kommende årtiers nok primære økonomiske og politiske udfordring for alle Folketingets partier."
Information, onsdag, s. 13 (30.12.2022)

Vi skal være nidkære, når vi udvider EU
Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "Endnu en gang gjorde Ungarn en utrolig dårlig figur, da Viktor Orbán og hans regering op til jul forsøgte at afpresse resten af EU's medlemslande ved at blokere for en hjælpepakke til Ukraine og for implementeringen af en global aftale om en bundgrænse for selskabsskat. [...] Man får lyst til at stille det spørgsmål, som den socialdemokratiske europaparlamentariker Nils Fuglsang formulerede i en kommentar i tirsdagens Information: Hører Ungarn overhovedet til i EU? Det er imidlertid en hypotetisk overvejelse. For som reglerne er skruet sammen, er der reelt ingen mulighed for at eksludere Ungarn. Og man må også spørge, om ikke det er klogere at holde landet inden for unionen, hvor det er muligt at presse styret til i højere grad at leve op til de demokratiske værdier, som EU bygger på. Frem for at sende Orbán i armene på Vladimir Putin, som han tidligere har kurtiseret kraftigt. Til gengæld bør tilfældet Ungarn få os til at overveje, hvordan vi skal forholde os til Ukraines ønske om optagelse i EU. For mens vi ikke kan smide Ungarn ud af unionen, kan vi godt være forsigtige med, hvem vi lukker ind og på hvilke betingelser. [...] Vi taler gerne om kampen mellem Ukraine og Rusland som en kamp mellem demokrati og autokrati. Og der er heller ikke tvivl om, at det ukrainske samfund er langt friere end det russiske, og landet har i de senere år vedtaget væsentlige reformer. Men samtidig er det uomtvisteligt, at Ukraine på flere punkter stadig har vanskeligt ved at leve op til fundamentale demokratiske værdier. Mange har derfor også peget på, at omfattende reformer er nødvendige for, at ukrainerne kan blive optaget i EU. Da Mette Frederiksen tidligere i år holdt tale for det ukrainske parlament, sagde hun eksempelvis, at Ukraine hører til i Europa, men hun sagde også: "Vejen mod EU-medlemskab kan være lang og krævende. Der er krav, der skal opfyldes. Det kan vi ikke ændre på. Men vi vil støtte jer hele vejen." Det var klogt af statsministeren at understrege behovet for reformer. Og det vil også være klogt at sikre nidkært, at Ukraine til fulde - ikke kun formelt og efter en venligtsindet fortolkning - lever op til de såkaldte Københavnskriterier, der blandt andet går på retsstatsprincipper og andre demokratiske værdier, før landet bliver optaget i det europæiske fællesskab. For med Orbáns Ungarn har vi fået demonstreret, hvor galt det kan gå, når et land først er blevet en del af EU og så begynder at agere i strid med de værdier, som unionen er grundlagt på."
Information, fredag, s. 16 (30.12.2022)

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
30. december 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark