EU i dagens aviser fredag den 30. juni 2023

Tophistorier

Garanti om sikkerhed skaber EU-diskussion
EU-ledere diskuterede på et topmøde torsdag, hvorvidt unionen skal tilbyde Ukraine konkrete sikkerhedsgarantier, indtil ukrainerne bliver optaget i NATO. Det skriver Politiken. "Den Europæiske Union og medlemsstaterne står klar til at bidrage sammen med partnere, til fremtidige sikkerhedsforpligtelser over for Ukraine, som vil hjælpe Ukraine med at forsvare sig selv på lang sigt, afskrække aggressionshandlinger og modstå destabiliseringsbestræbelser," stod der blandt andet i en lækket topmødekonklusion. Men Østrigs kansler, Karl Nehammer, mener ikke, at EU skal rodes ind i sådan en affære. Torsdag gjorde han det klart, at lande som Østrig, Irland, Malta og Cypern ikke vil stille sikkerhedsgarantier for Ukraine. Til gengæld advokere de baltiske lande for, at der hurtigt skal komme løfter, hvad enten de er fra EU eller NATO-lande. Jens Stoltenberg, generalsekretær i NATO, tror på, at man på NATO-mødet i Vilnius når frem til en konkret plan, for hvordan Ukraine opnår NATO-medlemsskab. "Men den vigtigste opgave lige nu er at støtte Ukraine så meget, at Ukraine kan forblive en suveræn stat i Europa, for hvis ikke vi gør det, er der slet ikke noget medlemskab at diskutere," udtaler Jens Stoltenberg. Statsminister Mette Frederiksen (S), kalder diskussionen om europæiske sikkerhedsgarantier vigtig: "Det er noget, vi har diskuteret i kredsen af allierede igennem ganske lang tid. Ingen forventer, at krigen slutter foreløbig, og derfor har vi behov for at sende et meget klart signal til Rusland om, at man ikke kan angribe et europæisk land, og at vi ikke vil se igennem fingre dermed. Her er sikkerhedsgarantier eller på anden vis forsikringer om, at der er lande, der hjælper, en af vejene at gå, og det bliver diskuteret ret intensivt," udtaler Mette Frederiksen.

Kaja Ellas, Estlands statsminister, mener, at det er i hele Europas interesse, at Ukraine optages i både EU og NATO. Det skriver Altinget torsdag. "Vores mål skal være at gøre en ende på gråzonerne i Europa, for disse gråzoner er kilden til aggression og krig," udtaler Kaja Kallas og fortsætter: "Europas langsigtede sikkerhed kræver, at Ukraine bliver medlem af Nato." Kaja Kallas tror ikke på, at andre garantier vil have nogen virkning. "Tro mig. Den eneste sikkerhedsgaranti, der virkelig fungerer, er medlemskab af Nato. Jeg ved, hvad jeg taler om. Det er den eneste grund til, at mit land ikke gennemlever en meget mørk tid lige nu."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "“Gråzoner i Europa er en invitation til Rusland,” lød det fra en tidligere baltisk minister, da Udenrigsministeriet og Tænketanken Europa onsdag holdt konference om EU's udvidelse. [...] Ukraines vicepremierminister, Olga Stefanishyna, var ikke overraskende endnu mere klar i spyttet: “Vores soldater lytter, når EU og NATO-landene mødes. Medlemskab er et spørgsmål om vores sikkerhed.” At også flere og flere EU-lande ser udvidelsen af EU som hovedvejen til Europas stabilitet, er Frankrigs Emmanuel Macron det bedste eksempel på. Hvor Frankrig tidligere var skeptisk, er landet pludselig blevet udvidelses-frontkæmper. Under overfladen lurer imidlertid realiteterne. Endnu mere end de forrige udvidelsesrunder vil en ny, stor EU-udvidelse ændre samarbejdet fundamentalt. Hvordan skal et EU med op mod 36 lande kunne fungere med spilleregler, der er skruet sammen til 27? Og hvad med fordelingen af midler i EU's landbrugs- og regionalpolitik, når især Ukraine med 40 mio. hektar landbrugsjord skal optages? Når spørgsmålene stilles på denne måde, er det sket med halleluja-stemningen. For hvilket land rækker hånden op, når spørgsmålet er, om de vil afgive en kommissær, vetoret og stort set alle deres støttekroner fra EU? [...] Det nytter ganske enkelt ikke kun at stille krav til ansøgerlandene om, at de skal være optagelsesparate; EU må også selv blive ”optagelsesklar”. [...] Det skal også ske inden for de kommende år, fordi EU's nye syvårige husholdningsbudget kommer til at løbe fra 2028-2034. Hvis ikke EU-landene inden da får tilpasset budgettet til det nye, forstørrede EU, risikerer ansøgerlandene at måtte vente mere end 10 år. [...] Udover at sætte fart på de interne udvidelsesforberedelser må EU-landene også gøre op med den selvmodsigelse, der allerede præger udvidelsesdiskussionen. Lytter man til europæiske stats- og udenrigsministres taler, kan man være helt sikker på, at de indeholder et flammende tilsagn om, at udvidelsen skal ske så hurtigt som muligt. Lande skal hverken efterlades i en gråzone eller i et geopolitisk ingenmandsland. Længere ned i talerne kommer så understregningen af, at overliggerne for medlemskab ikke må sættes bare en centimeter ned."
Politiken, s. 8; Altinget, torsdag; Jyllands-Posten, s. 28 (30.06.2023)

Et stort forlig har fået tre partier til at skrive under på noget, de var inderligt imod
Flere aviser skriver om det netop indgåede forsvarsforlig.Selvom de er indædte modstandere af at "lade EU-bureaukraterne få mere magt", så gik både Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og DanmarksDemokraterne onsdag aften med til at give EU-forsvaret fuld støtte. Det skriver Jyllands-Posten. Onsdag aften skrev de tre partier under på et forsvarsforlig, som er bindende ti år frem. De tre partier er medunderskrivere på, at "Danmark helhjertet engagerer sig i Europas sikkerhed og EU´s sikkerheds- og forsvarssamarbejde." I forsvarsforliget har de tre partier også skrevet under på, at det er "afgørende", at det danske forsvar bidrager til EU´s militære missioner og operationer i f.eks. Vestbalkan, Nordafrika og Sahel. Bortset fra konkrete beslutninger om, hvorvidt danske soldater skal sende danske soldater ud på EU-missioner, så har alle medunderskrivende partier forpligtet sig til at støtte alle andre beslutninger, som Folketinget finder nødvendige, hvis Danmark skal indgå helhjertet i EU-forsvarssamarbejdet. Kun Alternativet og Enhedslisten står uden for det nye forsvarsforlig.

Kristeligt Dagblad skriver, at selvom Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er imod EU´s forsvarsdimension, som regeringen er tilhænger af, og som er en central del af forsvarsforliget, så har man alligevel valgt at tilslutte sig forliget. De to partier sluger den bitre EU-forsvarspille for til gengæld at vinde en platform, hvor de kan kæmpe for andre af deres mærkesager på forsvarsområdet, f.eks. flere værnepligtige.

Børsen skriver, at et stort politisk slagsmål om, hvordan forsvarsaftalen egentlig skal realiseres begynder, når sygemeldte Jakob Ellemann Jensen (V), forsvarsminister, vender raskmeldt tilbage på sit ministerkontor.

I en analyse i Berlingske skriver politisk kommentator, Bent Winther, blandt andet: "’En rammeaftale’ kalder regeringen de 17 sider fyldt med mere eller mindre løse erklæringer, som partierne enedes om onsdag aften. En formulering på side tre i dokumentet fortæller, hvilken usikker grund man befinder sig på. “Aftalen har karakter af et forlig,” står der. Altså ikke fugl, men heller ikke helt fisk. De ti partier er enige om nogle principper. At Forsvarets fundament skal styrkes, at Danmark indgår i “en helhjertet integration med EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik”, at der skal rekrutteres flere værnepligtige, og at værnepligten skal være længere. Det hele finansieres hovedsagelig af det økonomiske råderum. [...] I papiret lover regeringen at indkalde alle partier til forhandlinger, men ønsker kommende regeringer at prioritere de 143 milliarder anderledes, står det dem frit for - også at droppe målet om at nå de to procent af bnp, hvis dette bliver aktuelt. “Partierne noterer sig, at NATO´s styrkemål og målsætninger kan ændre sig henover forligsperioden,” hedder det i aftalen. Dermed er der dækket godt op til Jakob Ellemann-Jensen, der efter sin sygeorlov 1. august vender tilbage til Forsvarsministeriet. Han skal i gang med et ukendt antal uspecificerede delaftaler om fremtidens forsvar i et foranderligt sikkerhedspolitisk landskab."

I en analyse i Politiken skriver Jacob Svendsen, journalist på avisen, blandt andet: "Men forligets struktur og opbygning åbner også for en voldsom oprustning af dansk forsvar med førsteslags-våben som Tomahawk-krydsermissiler på de danske fregatter. Det skridt, der vil bringe Danmark ind i et lille eksklusivt selskab af Tomahawk-nationer, er tidligere blevet bremset af modstand fra især Radikale Venstre. Men den bremse vil hverken Radikale eller SF kunne bruge denne gang. Den slags beslutninger vil ligge i de kommende delforlig, og forligsteksten fastslår, at “delaftalerne kan indgås, såfremt der er et simpelt flertal af mandater i Folketinget og et flertal af partier i forligskredsen bag delaftalen”. Altså ingen vetoret til forligspartierne. På samme måde kan DF, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne i fremtiden ikke forhindre dansk deltagelse i EU-missioner i Afrika. Det historisk brede forlig indeholder altså rig mulighed for fortsatte politiske slagsmål."

I en kommentar i Ekstra Bladet skriver avisens politiske kommentator, Hans Engell, blandt andet: "I det hele taget er forliget meget præget af hensyn til Nato og en 'helhjertet' støtte til EU's forsvarssamarbejde. Noget af en pille at sluge for DF, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne. Og selvom den konservative Søren Pape har lovet, han vil genindføre store bededag som fridag, så bliver det ikke for Forsvarets penge. Det står i forliget. Så han skal lige finde fire-fem milliarder og 8000 i arbejdsstyrken et andet sted. Forsvarets opgaver er ret uklart beskrevet. Vi har fokus på Nordatlanten, Østersøen, Baltikum og skal være klar til at rykke ud i resten af verden inklusive Afrika.”

Berlingske skriver i sin leder blandt andet: "Ikke mindre end 143 milliarder kroner skal der bruges de næste ti år på både at få genoprettet årtiers misligholdelse af Forsvaret og udvikle Danmarks militære kapaciteter til et niveau, der betyder, at det danske forsvar kan yde et troværdigt bidrag til den vestlige forsvarsalliance NATO. [...] Danmark skal rustes til at klare fremtidens udfordringer tæt på vores egne grænser - det vil sige Østersøen og Arktis - samtidig med, at vi også har et beredskab til nye og gamle trusler. Det være sig kritisk infrastruktur, der skal forsvares, terror, der skal bekæmpes, og et engagement også i EU’s forsvarsdimension, som vi ved folkeafstemningen sidste år sagde ja til at være medlem af. [...] Det er store ambitioner, men alt det vil være totalt spild af penge og tid, hvis Forsvarets nuværende struktur fortsætter. [...] Den struktur, der findes i Forsvaret i dag, er ikke holdbar, hvilket politikerne også har indset. I forsvarsforliget lover man, at man nøje vil overveje strukturen og ændre den der, hvor det er nødvendigt."

Børsen skriver i sin leder blandt andet: "Men det er værd at bemærke følgende: For det første at et enkelt parti ikke kan have vetoret og blokere for beslutninger i forligskredsen. Det sikrer nødvendig fremdrift og fleksibilitet over de kommende mange år. For det andet at samtlige forligspartier forpligter sig til, at Danmark fuldt ud kan engagere sig i EU's forsvarssamarbejde. Det manglede bare efter danskernes overvældende ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, kan man tilføje. Men så stor opbakning, også fra Danmarksdemokraterne, DF og Nye Borgerlige, til at sikre mandater og aktstykker i forbindelse med fremtidige indsatser i EU-regi, er opsigtsvækkende i lyset af, hvor ophidset debatten tidligere har været. Nye Borgerlige, der advarede kraftigt imod afskaffelsen af EU-forbeholdet, har nu noteret det som partiets sejr, at forligsteksten rummer en passage om, at det er “Folketinget, der afgør, om danske soldater skal sendes på en mission”. Men sådan er det allerede og vil også være fremover. Det fremgår af Forsvarsministeriets beskrivelse i maj af følgerne ved dansk indtræden i Pesco, EU's permanente samarbejde på forsvarsområdet: “Beslutning om udsendelse af danske soldater vil altid kræve inddragelse af Folketinget,” hedder det. Bemærkelsesværdigt er det også, at SVM er lykkedes med at få samtlige forligspartier til at “notere sig”, at “provenu fra afskaffelsen af store bededag bidrager til råderummet og indgår som en del af finansieringen i hele perioden.”"
Jyllands-Posten, s. 4; Berlingske, s. 2, 5; Ekstra Bladet, s. 10-11; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 14; Børsen, s. 14, 36 (30.06.2023)

Prioriterede historier

Rwanda-model dumpet - men Danmark presser på
Statsminister Mette Frederiksen (S) var til ministertopmøde i Bruxelles i denne uge, og her var migration et af punkterne på dagsordenen. Selvom britiske dommere i en appelafgørelse har kaldt den britiske regerings plan om at lade asylansøgere gå igennem et asylmodtagecenter i Rwanda ulovlig, så presser Mette Frederiksen stadig på. Danmark arbejdede også tidligere med Rwanda-modellen, men en enegang uden Storbritannien med ombord, får nu Danmark til at arbejde for en lignende fælles EU-løsning. Det skriver Børsen. "Vi er en gruppe lande, som skubber på for, at Europa stepper op - og det er i høj grad mig selv, der er engageret," sagde Mette Frederiksen på vej ind til topmøde i Bruxelles. Mette Frederiksen sagde også, at "vi har behov for at få forstærket de ydre grænser," og henviste til det tragiske migrantskibsforlis i Middelhavet for nylig: "Europa kan jo ikke fortsætte, hverken med at tage imod så mange, men heller ikke at lade det være op til menneskesmuglere og menneskehandlerne, hvordan flygtninge og indvandrerpolitikken er," udtalte Mette Frederiksen, som oplever, at der "i højere og højere grad er opbakning til, at der skal tænkes nyt." Løsninger kunne ifølge Mette Frederiksen sagtens være asylmodtagecentre udenfor EU, eller fælles finansiering af stærkere grænser og nye samarbejdsaftaler med nordafrikanske lande. Antallet af migranter og flygtninge i 2022 er det højeste i EU siden 2016. Og meget tyder på, at den store tilstrømning også fortsætter i 2023. I marts afviste EU-Kommissionen bestemt, at en Rwanda-model kan komme på tale. Men torsdag sagde EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen, at samarbejdet med at styrke de ydre grænser vil fortsætte. "Tragedien i Middelhavet viste igen den hensynsløse måde, som smuglere og menneskehandlerne opererer på," sagde Ursula von der Leyen, inden mødet.

Altinget skriver torsdag, at flere europæiske ledere, ifølge statsminister Mette Frederiksen (S), støtter den danske ide om modtagecentre udenfor EU.

Berlingske skriver, at Europa er i gang med en politisk højredrejning blandt andet på grund af migranter og flygtninges overrepræsentation i kriminalitetsstatistikker. En svensk undersøgelse viser, at næsten 60 procent af alle voldtægter i Sverige begås af gerningsmænd med migrantbaggrund. I Grækenland har De Konservative for nylig storsejret sig til et absolut flertal i parlamentet - blandt andet på grund af en stram migrantpolitik. Højrepartiet AfD, som er kendt for at flirte med nazismen, vandt for nylig et lokalvalg i Thüringen, med migrationsbølgen som en af forklaringerne på valgsejren. I Polen går man til valg senere i år. Her har siddende premierminister Mateusz Moraviecki krævet en mand fra Bangladesh, som for nylig er blevet arresteret i Grækenland for at have voldtaget og myrdet en polsk kvinde, udleveret, så "han kan få lovens strengeste straf." I en analyse i sidste uge skrev Politico, at der omkring migrationspolitik "blæser en højrevind over Europa." Italiens premierminister Giorgia Meloni, blev i analysen beskrevet som en af de forcer, som puster til vinden. Derfor fik Italien næsten også alle deres krav opfyldt i EU´s nye migrantkompromis, skrev Politico.

I en analyse i Politiken skriver Karin Axelsson, EU-korrespondent, blandt andet: "Det er ikke gået ubemærket hen blandt de andre EU-lande, at Danmark drømmer om en 'Rwanda-model', hvor al asylbehandling foregår uden for EU's grænser. Derfor har det skabt en vis nervøsitet i andre EU-lande, at Danmark har arbejdet målrettet på at få understreget behovet for nye 'innovative løsninger' i den fælles tekst fra EU-topmødet. For præcis hvad dækker det over? “Det må man spørge den danske statsminister om, for jeg ved det ikke. Er det en Rwanda-model? Så har det ingen gang på jorden i EU. I mine øjne er en Rwanda-model slet ikke i overensstemmelse med de internationale konventioner”, lød reaktionen fra en erfaren EU-diplomat forud for mødet. [...] Torsdag afgjorde den britiske appelret, at den britiske Rwanda-model ikke er lovlig, fordi Rwanda mangler at give overbevisende garantier for, at det kan betragtes som 'et sikkert tredjeland'. Frankrig har desuden gjort det klart flere gange, at en sådan model anses for at være på kant med den franske forfatning. Og EU-Kommissionen har også afvist den som konventionsstridig. [...] Regeringen ved udmærket, at en Rwanda-model er en rød klud i ansigtet på mange EU-kolleger, og derfor bliver den faktisk aldrig direkte italesat fra dansk side. Heller ikke på torsdagens EU-topmøde, da Politiken bad statsministeren konkretisere 'innovative løsninger'. “Det kan være modtagecentre uden for Europa, det kan være endnu tættere samarbejde med tredjelande, det er en del af det samlede kompleks med at få styr på de ydre grænser”, siger Mette Frederiksen og drejer fokus over på Tunesien i stedet for Rwanda. [...] I et brev til lederne forud for topmødet, lover EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, at 'tænke ud af boksen' i det videre arbejde med at løse migrationspresset. Og her nævner hun også Tunesien. Den konkrete årsag er, at Tunesien risikerer at bryde sammen og skabe et stort migrationspres på især Italien. Derfor har von der Leyen sammen med Italiens leder, Giorgia Meloni, og Hollands leder, Mark Rutte, for nylig været i Tunesien, hvor hun lovede dem en massiv hjælpepakke. Hvordan Tunesien-modellen præcis skal se ud, præsenterer kommissionen inden for de næste 10 dage. Men allerede nu tegner den til at blive meget mere omfattende end den Tyrkietaftale, EU indgik tilbage i 2016 for at sætte en prop i migrationsruten gennem Tyrkiet. Tanken er nemlig at støtte den tunesiske økonomi bredt, bl.a. via investering i datakabler og eksport af vedvarende energi i et forsøg på at løfte landet ud af krise og få de unge til at blive i landet. Von der Leyen skriver: “Vores mål er, at vores nuværende initiativ med Tunesien vil fungere som model for lignende partnerskaber i fremtiden”. Set med danske øjne er von der Leyens brev lidt af en sejr, fordi det viser, at kommissionen er villig til at tænke videre end den migrationspagt, som lander engang til efteråret, hvis EU-Parlamentet og medlemslandene kan blive enige. At der er en bevidsthed om, at det ikke løser problemet. Og at kommissionsformanden har lyttet til den gruppe af 9-10 lande, heriblandt Danmark, som har holdt videomøde forud for topmødet, og som siden februar har ytret ønske om at fastholde et pres for nye løsninger, bl.a. Østrig, Grækenland og Malta."

I en kronik på Altinget skriver Martin Lemberg Pedersen, chef for politik og samfund, Amnesty International Danmark, blandt andet: "Tabet af op mod hundredvis af liv i et enkelt forlis i græsk farvand bør få Europas regeringer til at ændre kurs. [...] Desværre tyder meget på, at EU's kommende Migrationspagt i stedet vil forstærke de politikker, som i årevis har undergravet retten til at søge beskyttelse i EU. [...] Den græske kystvagt har ændret forklaring flere gange og er blevet modsagt af både overlevere og af EU's grænseagentur Frontex. Redningsorganisationen Alarm Phone fortæller, at man advarede både de græske, italienske og maltesiske kystvagter. [...] Tragedien fandt sted blot en uge efter, at EU's Ministerråd lykønskede hinanden med at have nået til enighed om en fælles forhandlingsposition om delene, der handler om asyl og migrationsstyrings i den kommende Migrationspagt. Positionen er blevet rost som "historisk", fordi medlemslandene er blevet enige så langt, men denne enighed er på bekostning af menneskerettigheder for mennesker på flugt. Positionen, man er nået til enighed om, udbygger nemlig netop de praksisser, der i dag gør EU's grænseregioner livsfarlige for fordrevne og nødstedte mennesker. Ministerrådets position lægger op til, at asylansøgeres sager kan blive hastet igennem uden sikkerhed for en reel individuel vurdering af deres beskyttelsesbehov. Medlemslande vil under særlige, ikke præcist definerede, omstændigheder kunne stoppe med at modtage asylansøgninger. Der lægges op til flere afvisninger og hurtigere igangsættelse af udvisninger, hvilket skaber mindre sikkerhed for at torturoverlevere og andre sårbare mennesker screenes tilstrækkeligt. Ministre fra EU kalder selv aftalen et udtryk for solidaritet. Men i Amnesty er vi særdeles bekymret for, at den på afgørende punkter udvander international ansvarsfordeling. [...] EU's forhandlingerne er ikke slut, og lande som Malta, Polen og Ungarn er ikke tilfredse. Vi frygter derfor, at resultatet kan blive endnu værre."
Berlingske, s. 10-11; Børsen, s. 20; Politiken, s. 5; Altinget, torsdag (30.06.2023)

Det digitale indre marked

Forskeren forklarer: Sådan har Rusland tilpasset sin propaganda til EU's censur
I et debatindlæg på Altinget skriver Christiern Santos Okholm, Ph.d.-studerende, European University Institute, Firenze, blandt andet: "Efter Ruslands invasion af Ukraine sidste år valgte EU at blokere for adgangen til de to statskontrollerede russiske medier Sputnik og RT. Rusland er derfor blevet tvunget til at finde andre måder at sprede sin egen narrativ om krigen til de europæiske læsere. [...] RT's tv-programmer "Going Underground" og "Cross Talk" er fortsat aktive på begge platforme. Ligeledes giver Sputniks tidligere radiovært George Galloway jævnligt plads til analyser fra RT og Sputnik til sin kvarte million følgere på YouTube. Gennem disse ambassadører videredirigeres europæiske læsere til de nye profiler og platforme som RT og Sputnik er flyttet til. [...] Men den udenrigspropaganda, som RT og Sputnik er en central del af, er i større grad flyttet til en række alternative platforme med vestlig oprindelse, såsom Rumble, Bitchute og Odysee. Med rod i konspirations- og misinformationsmiljøer, der voksede frem under corona, tilbyder disse platforme direkte adgang til brugere, der allerede deler den mistillid og frustration, som desinformation altid har udnyttet. [...] Således kan man se, hvordan russisk propaganda i dag tilpasser sig et mere restriktivt Europa ved at differentiere sine propagandakanaler og omgå EU's censurtiltag. Langsomt genopbygges tabte publikummer, og informationskrigen raser fortsat i Europa - bare ikke hvor den plejer."
Altinget, torsdag (30.06.2023)

Kinas milliardærer kastes ind i kapløb om kunstig intelligens
I Kina vil man indhente USA, når det gælder kunstig intelligens. Derfor er rigmændene bag en række de største kinesiske tech-giganter nu gået i gang med at forsøge at hale ind på amerikanerne. Samtidig skyder EU nu penge i crashtest-systemer, som skal sikkerhedsteste nye tech-tiltag, inden de gives fri på markedet. Det skriver Berlingske. I år ventes det, at kinesiske tech-milliardærer vil investere mere end 102 milliarder kroner i udviklingen af kunstig intelligens. Imens, i USA, arbejder man på at indføre yderligere teknologiske restriktioner overfor Kina, Om EU´s etablering i crashtest-centre, som skal sikre "pålidelig, kunstig intelligens", siger digitaliseringsminister Marie Bjerre (V): "Det positionerer Europa som førende inden for sikker og ansvarlig brug af kunstig intelligens til gavn for både virksomheder og borgere. Det skal vi være meget stolte over."
Berlingske, s. 2 (30.06.2023)

Finansielle anliggender

Renteskuelse fra Riksbanken presser den svenske krone
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Riksbanken i Stockholm har sat renten op med et kvart procentpoint og forventer at hæve renten yderligere herfra. Det er den historisk svage krone og en stædig, høj inflation, der tvinger Riksbanken til at handle. Nye renteforhøjelser kan give nye fald i boligpriserne, men det er usikkert, om renterne bliver sat nok op til at forhindre yderligere fald i kronekursen. [...] Riksbanken er blevet tvunget til at forholde sig til, at der er sket en væsentlig opstramning af renteretorikken i de to førende centralbanker i USA og euroområdet. Det var samme problemstilling, som Norge stod overfor i sidste uge, da man kom med et rentehop på et halvt procentpoint. Den seneste tids stærke nøgletal og udtalelser fra chefen fra den amerikanske centralbank, Jerome Powell, peger i retning af en yderligere renteforhøjelse i USA i juli og muligvis også til efteråret. Den Europæiske Centralbank (ECB) i Frankfurt sætter også renten op i juli, og udtalelser fra chefen i Frankfurt, Christine Lagarde, om, at man vil bekæmpe inflationen, “hvad der så end sker”, er et vink med en vognstang om, at den europæiske rente i hvert fald skal op i fire procent. Hvis Riksbanken ignorerer disse rentemeldinger, vil kronen blive yderligere svækket fra det i forvejen rekordlave niveau. Med sin forsigtige tilgang til renterne risikerer Riksbanken en gentagelse af markedsreaktionen på den norske renteforhøjelse i sidste uge. Her blev kronen først styrket, men efterfølgende yderligere svækket, fordi markederne ikke tror på, at renten vil blive sat nok op til at vende udviklingen. En svensk krone koster kun 63 danske øre og har nu ramt det laveste niveau nogensinde over for den danske krone."
Berlingske, s. 12 (30.06.2023)

Institutionelle anliggender

Topmøde i Bruxelles: 5 hovedbrud for Mette Frederiksen og co.
Altinget opremser i en artikel, torsdag, en række emner, som var på dagsordenen for EU-topmødet i går, torsdag. På topmødet har man uden tvivl diskuteret, hvad Wagner-gruppens oprør mod Putin har betydet for stabiliteten i Rusland og for krigen i Ukraine. Derudover har man på mødet også drøftet, hvorvidt Unionen må gøre bruge af de penge, de har indefrosset fra russiske rigmænd og andre på EU´s sanktionslister til at genopbygge Ukraine. Statsminister Mette Frederiksen kaldte under et møde i Europaudvalget i denne uge, ovenstående løsning for nærmest "poetisk." Den Europæiske Centralbank har dog advaret om, at sådan en løsning vil kunne ødelægge den globale tillid til euroen. Mens en række østeuropæiske lande presser på for at Ukraine skal have grønt lys til at starte officielle optagelsesforhandlinger allerede i slutningen af året, så mener andre lande, f.eks. Danmark, at Ukraine endnu ikke lever op til de krav, som blev opstillet, da landet blev tildelt kandidatstatus. Mette Frederiksen vil på mødet igen presse på for at EU finder nye, "innovative løsninger", som kan håndtere det stigende migrantpres på EU´s grænser. Nogle medlemslande mener, at Mette Frederiksens ordvalg kan tolkes som manglende respekt for flygtningekonventioner og international lov. EU-Kommissionen meldte i sidste uge ud, at budgetterne er ved at nærme sig minus, og at der er behov for tilførsel af flere midler, hvis Ukraine fortsat skal hjælpes og der skal investeres yderligere i grænsekontrol og migranthåndtering. Cirka 500 milliarder mere skal landene skyde ind i Unionen, og det falder ikke i god jord hos en række medlemslande. I Danmark ønsker man ikke, at der sendes flere penge i EU´s retning. Derudover drøftes det på topmødet endnu engang, hvordan man skal forholde sig til Kina. EU-Kommissionen har foreslået, at der sættes fokus på Europas sårbarhed overfor sin enorme handelspartner, Kina.
Altinget, torsdag (30.06.2023)

Klima

Biogas Danmark til Concito: Jeres kritik af biobrændstoffer er forsimplet
I et debatindlæg på Altinget skriver Frank Rosager direktør, Biogas Danmark og Esben Tranholm Nielsen Public affairs-chef, Biogas Danmark, blandt andet: "Et ambitiøst, teknologineutralt og stigende CO2-fortrængningskrav er som metode den mest sikre og billigste vej til at nå reelle CO2-reduktioner i transportsektoren, fordi det giver konkurrence og er lovkrav, som brændstofleverandørerne er forpligtede til at opfylde. EU er desuden på vej med at stille skærpede klimakrav til biobrændstoffer, så transportmarkedet får incitamenter til at vælge de biobrændstoffer, der har en høj klimaeffekt. Derfor er det meget forsimplet fremstillet, når Concito i Altinget 27. juni blandt andet bruger en kritik af biobrændstoffer som argument imod regeringens plan om at forhøje CO2-fortrængningskravet. [...] Først og fremmest vil en forhøjelse af CO2-fortrængningskravet i 2025 være et første nødvendigt skridt til, at Danmark lever op til nye, skrappe klimakrav til transportsektoren, som er på vej fra EU. Et teknologineutralt CO2-fortrængningskrav vil således gøre den grønne omstilling billigst mulig for både danskerne og de danske virksomheder. [...] Indtil videre er det tilsyneladende gået under radaren hos Concito, at EU-landene har aftalt, at der i 2030 implementeres et CO2-fortrængningskrav på 14,5 procent i transportsektoren. Alternativt at VE-andelen i transportsektoren kommer op på 29 procent. Det nye VE III-direktiv forventes implementeret i national lovgivning inden for det næste halvandet år. [...] Konsekvensen bliver dermed, at Danmark skal gennemføre en markant forhøjelse af sit CO2-fortrængningskrav, der lige nu er på syv procent i 2030. Hvis transportsektoren ikke skal udsættes for en decideret chokbehandling i årene lige før 2030, bliver det nødvendigt at forhøje CO2-fortrængningskravet yderligere trinvis fra 2025 og frem mod 2030. En forhøjelse af CO2-fortrængningskravet i 2025 og videre frem vil derfor være en hjælp til, at transportsektoren kan komme i gang med at tilpasse sig de kommende EU-krav."
Altinget, torsdag (30.06.2023)

Nu vender elafgift tilbage - og stiger igen i 2024
Den lave elafgift, som blev indført ved årsskiftet, ophører. Skatteminister Jeppe Bruus (S), forklarer det med, at priserne er blevet mere stabile. Derfor stiger afgiften fra 0,8 til 69,7 øre pr. kilowatt-time. "Det seneste år har der været store udsving i energipriserne. Det har ramt almindelige husholdninger og mange danske virksomheder hårdt. Heldigvis er priserne blevet mere stabile. Derfor har vi ikke tiltag på vej," udtaler Jeppe Bruus i et skriftligt svar. Hos Liberal Alliance og Nye Borgerlige ser man gerne, at regeringen sænker afgiften igen. "Det har længe været vores politik at få sat den så langt ned, som vi kan. Der er ingen grund til at lægge afgift på, når vi er i gang med at elektrificere samfundet og gerne vil have folk til at omstille deres forbrug væk fra gas og over på el," siger Steffen Frølund (LA), skatteordfører. cheføkonom i Green Power Danmark, Martin Ingerslev, mener, at elafgiften rammer skævt. "Elafgiften rammer jo alt elforbrug, lige meget om det er sort eller grønt. Derfor giver det mest mening, at man fremover lægger afgifter på fossil elproduktion gennem EU's kvotesystem og den kommende CO2-afgift, mens grøn el fritages. Derudover vil tidsdifferentierede el-tariffer også give forbrugerne et tydeligt prissignal om, hvornår det bedst kan betale sig at bruge strømmen," siger Martin Ingerslev, som mener at der rejser sig et politisk spørgsmål om, hvorfor man ønsker at fastholde en flad afgift på el. Torsten Hasforth fra den grønne tænketank Concito mener, at det på længere sigt giver mening at sænke afgiften. "I dag er både varmepumper og elbiler generelt undtaget elafgift. Så det, der skal få forbrugerne til at gøre noget mere klimavenligt, er altså allerede undtaget. Argumentet for at fjerne elafgiften bør derfor i højere grad være, at det er en skæv afgift, ligesom alle andre forbrugsafgifter er," argumenterer han.
Børsen, s. 15 (30.06.2023)

Vi har brug for mere natur
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Rikke Lauritsen, rådgiver, Europa-Parlamentet, blandt andet: "Naturen er vigtig for at bremse og afbøde konsekvenserne af klimaforandringerne. Og det er afgørende for vores fødevareproduktion, at vi stopper udryddelsen af arter. Skarven og sælerne truer ikke fiskebestanden. De truer fiskerne. Det er mængden af næringsstoffer fra landbruget og overfiskeri, der truer fiskebestandene. Vi er et opdyrket land, der laver mad til dyr. En produktion, som er voldsomt ressourcekrævende. Så nej, vi kan ikke fortsætte med at have landbrug, som vi har nu. Men vi har i Danmark altid været gode til at omstille os. Mon ikke vi kan hjælpe både landmænd, haveejere og fiskere til at omstille sig? For vi har brug for mere natur. Det er ikke en latterlig drøm. Det er en nødvendighed."
Kristeligt Dagblad, s. 10 (30.06.2023)

Migration

Vi skal hjælpe Afrika, men ikke som vi gør nu
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad skriver Gunnar Olesen, international rådgiver, blandt andet: "Afrikas udvikling er ikke fulgt med andre verdensdeles, og Danmark vil gerne hjælpe. Men efter to generationers ulandshjælp er svaret tydeligvis ikke blot at gøre mere af det samme, som vi har gjort indtil nu. [...] Udfordret af migration er Europa nødt til at prioritere forholdet til sine naboer i Mellemøsten og Afrika. De første har penge nok, men også tunge problemer og konflikter. De sidste har fået blandt andet Macron til at tale om behov for en ny Marshall-hjælp til Afrika, mere akut oven på de hårde virkninger af corona og inflation. Men hvis mere bistand skal have ønsket effekt, må den forholde sig til dårligt styre, og til at en del afrikanere finder svaret derpå i den islamisme, der breder sig over dele af kontinentet med sin vision om islams retfærdige samfund, mens Frankrig og Danmark måtte trække tropper ud af Mali. Samt til at mange afrikanske regeringer foretrækker Kina og Rusland frem for Vesten. Europas økonomiske og kulturelle magt er stadig stor, men der skal nytænkning til, hvis den skal omsættes i troværdige fremtidsudsigter for Afrikas fattige. Mere af det samme skaber blot illusioner. [...] Det er både rigtigt og klogt at hjælpe Afrika. Men hvis det skal nytte, må hjælpen møde modtagerne, hvor de er, ikke i en fastgroet bistands-parallelverden."
Kristeligt Dagblad, s. 8 (30.06.2023)

Sikkerhedspolitik

Meldinger fra flere sider: Stoltenberg fortsætter i Nato
Meget tyder på, at alle 31 NATO-lande nu støtter, at Jens Stoltenberg skal forlænge og blive på posten som generalsekretær for NATO. Det skriver Børsen og Altinget torsdag. "Fra dansk side bakker vi varmt op om, at Stoltenberg fortsætter, også længere end et år hvis det skulle være det," udtalte statsminister Mette Frederiksen (S), umiddelbart inden torsdagens EU-ministertopmøde. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), udtaler, at der er brug for "et effektivt Nato, og hvis Jens Stoltenberg bliver forlænget, vil det være bevis på netop det."I et debatindlæg på Altinget skriver Hans Mouritzen, seniorforsker, DIIS, blandt andet: "Nato´s generalsekretærpost, der af indlysende grunde tiltrækker sig stor opmærksomhed i den offentlige debat, er omgærdet af to afgørende misforståelser. Første misforståelse er, at generalsekretæren fører politik. Men det er medlemslandene, især de større, der leder Nato. Natos generalsekretær er embedsmand, om end på højeste niveau. [... ] Han må ikke tage selvstændige initiativer. I denne forstand har Jens Stoltenberg været den ideelle indehaver af jobbet: ikke visionær, men driftssikker og diplomatisk. [...] EU-Kommissionsformandsposten (for nuværende Ursula von der Leyen) er langt vigtigere, fordi Kommissionen er en overnational organisation og dermed selvstændig aktør - det er kun på infrastrukturområdet, at Nato har visse overnationale træk. Natos generalsekretærpost kan snarere sammenlignes med formandsposten i Ministerrådet (for nuværende Charles Michel). [...] Gentlemansaftalen er, at USA leder og besætter organisationens militære del, mens generalsekretærposten og den civile administration er overladt til europæerne. Ligesom ved optagelsen af nye medlemslande har de vetoret og er villige til at bruge den. Nu ser det så ud til, at Nato afventer, at von der Leyen bliver ledig fra sin nuværende post næste år. [...] Blandt europæerne ræsonnerer man i termer af landegrupper. Ser vi bort fra de europæiske stormagter, skelnes der groft sagt mellem nordflanken (Norge og Danmark), central- og østeuropæerne samt sydeuropæerne. Posten går på omgang mellem disse grupperinger. [...] Det værste er, set med den danske regerings briller, at denne halvårlige udskydelse af stillingsbesættelsen kan medføre, at den socialdemokratiske 'stoleleg' fortsætter en rum tid endnu."
Børsen, s. 20; Altinget, torsdag (30.06.2023)

Udenrigspolitik

Danske virksomheder køber russiske fisk for en kvart milliard
Siden den russiske invasion af Ukraine er importen af russisk fisk steget markant, og flere partier kræver nu sanktioner på russiske fisk. Det skriver Politiken. Aktindsigter fra Fødevarestyrelsen og Fiskeristyrelsen viser, at importen af russiske fisk er steget med 103 millioner, eller mere end 60 procent, sammenlignet med før Ruslands invasion af Ukraine. "Det er reelt med til at undergrave hele ideen med den økonomiske politik, vi fører over for Rusland, hvor vi prøver at presse dem. Så jeg kan ikke lide det," udtaler Michael Aastrup Jensen (V), udenrigsordfører. Mens både USA og Storbritannien har indført henholdsvis importforbud, og 35 procents straftold på russiske fisk og skaldyr, så har man i EU endnu ikke føjet import af russiske fisk til sin sanktionsliste. "Vi kan godt leve uden deres fisk. Jeg synes, alle har et ansvar for at forholde sig til den russiske invasion, og jeg synes, vi skal ramme den russiske eksport hårdere, end vi gør, " udtaler udenrigsordfører Trine Pertou Mach (EL). Den europæiske interesseorganisation Our Fish har i et brev til EU-Kommissionen krævet, at der indføres sanktioner på russiske fisk." Og det krav mener Michael Aastrup Jensen, at EU skal honorere: "EU bør indføre sanktioner på det her område, fordi det betyder så meget for Putin-regimet. Derfor mener jeg, at Danmark skal presse vores EU-allierede så meget, vi overhovedet kan, på det her område. Sanktionerne kan næsten ikke være hårde nok. Vi bliver hele tiden nødt til at presse, indtil Putin kan mærke det," udtaler Michael Aastrup Jensen.
Politiken, s. 1-4 (30.06.2023)