EU i dagens aviser fredag den 31. januar 2025

Dagens EU-tophistorier

Finansielle anliggender: ECB sænker renten til 2,75% for at stimulere svag europæisk økonomi
Ifølge en artikel fra Ritzau har Den Europæiske Centralbank (ECB) sænket sin indlånsrente med 0,25 procentpoint til 2,75 procent, hvilket er den femte rentesænkning siden juni. Dette skridt er taget for at stimulere de europæiske økonomier, der kæmper med lav vækst og faldende inflationspres. Chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit kommenterer, at "den aktuelle tilgang fra ECB virker overdrevet forsigtig," og antyder, at en større rentesænkning kunne have været passende. Friske tal fra Eurostat viser, at EU-landenes økonomier kun voksede med 0,7 procent i 2024, hvilket understreger behovet for økonomisk stimulans. Nationalbanken har fulgt ECB's eksempel og justeret sine rentesatser tilsvarende. Nationalbankens indskudsbevisrente er nu 2,35 procent, mens udlånsrenten er 2,5 procent. Denne beslutning fra ECB og Nationalbanken er en del af en bredere strategi for at tilpasse sig de økonomiske forhold i eurozonen. Børsen skriver, at Jan Størup Nielsen, chefanalytiker i Nordea, bemærker: "De faldende renter er et udtryk for de dårlige nøgletal fra eurozonen." Han tilføjer, at renterne tidligere er steget efter ECB-meldinger, da markedet har været skuffet over manglende aggressivitet i kommunikationen. Jyllands-Posten skriver, at ifølge cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank kan rentenedsættelsen være godt nyt for danske boligejere, da det kan føre til lavere boligrenter. »Den bagvedliggende rente for boligejere med helt kort rentebinding er tilsvarende faldet til det laveste i omtrent to år. Og fortsætter Nationalbanken og ECB med at sænke renterne, så står mange boligejere også med potentialet for endnu et rentefald til sommer,« skriver Juul Borre.

Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, analyserer ECB's seneste rentenedsættelse og dens implikationer for Europa. ECB, under ledelse af Christine Lagarde, har sænket renten til 2,75% for at stimulere den svage europæiske økonomi, hvilket Nationalbanken har fulgt. Bie fremhæver, at rentenedsættelsen kan give næring til Trumps kritik af Federal Reserve og muligvis føre til beskyldninger om manipulation af euroen. Trods rentenedsættelsen er ECB's ledelse splittet om, hvorvidt yderligere stimulans er nødvendig. Bie understreger, at "det hjælper ikke på konkurrenceevnen og vækstmulighederne i Europa, at en ekstremt lav ECB-rente fjerner den brændende platform for at udvikle store reformer." Lagarde støtter Kommissionens formand Ursula von der Leyens reformer for at øge vækst og produktivitet.

Kilder: B.T:, torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 11; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Børsen, torsdag; Jyllands-Posten, fredag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Europa, Danmark og Grønland i skyggen af Trumps politik: Handelskrig, forsvar og fremtidige valg
Ifølge en artikel fra Politiken har EU-rådsformand António Costa udtalt, at EU er parat til at støtte Danmark i en potentiel konflikt med USA over Grønland. Costa understreger, at EU vil forsvare principperne om national suverænitet og territorial integritet, ligesom i tilfældet med Ukraine. Han siger: "Vi må ikke stoppe med at forsvare disse principper, når den territoriale integritet for et medlem af EU er på spil. Danmarks territoriale integritet, Danmarks suverænitet, stabiliteten af dets grænser, som du kan forestille dig, er naturligvis et væsentligt spørgsmål for os." Costa har inviteret EU's stats- og regeringschefer til et topmøde i Bruxelles for at diskutere Europas sikkerhed og evne til selvforsvar, herunder Donald Trumps trusler mod Danmark. Danmark har dog bedt EU om at holde sig i baggrunden for at undgå eskalering.

I et interview i Politiken vurderer økonomiprofessor Christian Dustmann, at Europa står stærkt i en potentiel handelskrig med USA, trods Donald Trumps trusler om told på europæiske varer. Dustmann påpeger, at EU har forberedt sig på et modsvar: "EU har haft god tid til at tænke meget nøje over, hvor man kan lægge told på amerikanske produkter, så det vil ramme amerikanerne." Han understreger, at europæisk sammenhold er afgørende for at modstå Trumps forsøg på at underminere EU. Dustmann advarer mod at undervurdere Europas økonomiske magt og opfordrer til at stoppe med at reagere panisk på Trumps trusler. Han fremhæver, at EU er en formidabel økonomisk magt og understreger vigtigheden af politisk enhed i Europa.

I et debatindlæg i Information kritiserer Rune Lykkeberg den danske regerings håndtering af oppositionens kritik i lyset af Donald Trumps uforudsigelige adfærd. Finansminister Nicolai Wammen opfordrer til enhed og advarer mod, at kritik af regeringen kan udnyttes af fjender som Trump. Forfatteren argumenterer for, at denne tilgang underminerer den offentlige frihed og politiske debat. "Vi kan ikke frede regeringen for kritik og lukke for offentlig meningsudveksling på grund af truslen fra Trump," understreges det. Artiklen fremhæver, at regeringen selv skaber splid ved at differentiere mellem "voksenpartier" og "børnepartier" og kritiserer dens håndtering af oppositionen. Forfatteren roser Anders Vistisens udtalelse i Europa-Parlamentet som et modigt signal om at stå op mod Trumps vilkårlighed.

I et debatindlæg på Altinget.dk diskuterer Nauja Bianco Grønlands fremtid i lyset af en meningsmåling, der viser, at 85% af grønlænderne afviser idéen om at blive en del af USA. Hun fremhæver, at Grønland står over for et valg mellem at styrke relationerne med Danmark/EU eller USA. Bianco understreger vigtigheden af en regelbaseret verdensorden, som Grønland og Danmark bør fastholde i samarbejde med europæiske allierede. Hun spørger, om den amerikanske præsident vil respektere grønlændernes ønsker eller prioritere sine ambitioner. "Den store ubekendte er, om den amerikanske præsident overhovedet lytter til denne meningsmåling," skriver Bianco. Diskussionen om Grønlands fremtid vil være central i den kommende valgkamp.

I en leder i Weekendavisen diskuteres Danmarks forsvarspolitiske udfordringer i Arktis i lyset af Donald Trumps krav om Grønland. Troels Lund Poulsen har annonceret en forsvarsaftale på 14,6 milliarder kroner, men der er tvivl om dens effektivitet. "Vi kommer til at gøre mere, men vi har ikke i dag sagt, at vi vil bidrage med fem procent," sagde Lars Løkke Rasmussen om forsvarsbudgettet. Mette Frederiksen søger international støtte, og sagen vil blive drøftet på et EU-topmøde. EU's støtte til Danmark er essentiel, da sagen handler om den internationale retsorden. Danmark ønsker, at NATO's styrkemål inkluderer Arktis, men det er endnu uvist, om det vil ske. Diskussionen om forsvarsbudgettet er kompleks, med uenigheder i regeringen om finansiering, herunder pensionsalderen.

Kilder: Information, torsdag; Altinget.dk, fredag; Weekendavisen, fredag, s. 2; Politiken, fredag, s. 6,7

Udenrigspolitik: Konflikt om EU's energidirektiver splitter regeringens koalition
Ifølge en artikel fra Ritzau understregede Norges statsminister Jonas Gahr Støre vigtigheden af Norges tilknytning til EU's energipakke under et pressemøde. Han fremhævede, at Norges deltagelse i EU-direktiverne er afgørende for at sikre landets tryghed og undgå handelskonflikter, især mellem Europa og USA. Støre sagde: "Det handler om, at vi skal beskytte os selv og være sikre på, at vi ikke bliver udsat for for eksempel en handelskonflikt og toldkrig mellem Europa og USA." Konflikten om EU-direktiverne førte til, at Centerpartiet forlod regeringen, hvilket skabte en regeringskrise. Støre understregede, at Arbejderpartiet står samlet bag beslutningen om at knytte sig tættere til EU's energimarked, på trods af intern modstand og pres for en lederskifte. Altinget.dk skriver, at Trygve Slagsvold Vedum, Senterpartiets leder, udtaler: "Vi siger, at nok er nok, og at grænsen går her." Arbeiderpartiet, ledet af statsminister Jonas Gahr Støre, har besluttet at fortsætte med implementeringen af direktiverne, hvilket har ført til Senterpartiets exit fra regeringen. Ekstra Bladet rapporterer, at Senterpartiet frygter, at direktiverne vil svække Norges nationale kontrol, mens statsminister Jonas Gahr Støre mener, at de er nødvendige for national sikkerhed. Han udtaler: "Et 'nej' til direktiverne vil skabe tvivl om EØS-aftalens troværdighed på et tidspunkt, hvor den er vigtigere end nogensinde."

Johan Bendtsen leverer en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad om den norske regeringskrise, der er udløst af uenigheder om energipolitik og Norges forhold til EU. Centerpartiet har forladt regeringen, hvilket er en sjælden begivenhed i norsk politik. Konflikten drejer sig om, hvorvidt Norge skal tilpasse sig EU's energidirektiver, som Arbejderpartiet støtter, men Centerpartiet afviser. Trygve Slagsvold Vedum, Centerpartiets leder, udtaler: "Arbejderpartiet mener, vi bør knytte os tættere til EU's energimarked. Det vil Centerpartiet ikke være med til." Regeringskrisen kommer kort før stortingsvalget i september, hvor både Arbejderpartiet og Centerpartiet kæmper med dalende opbakning. Aftenpostens kommentator Kjetil B. Alstadheim bemærker: "Trygve Slagsvold Vedum har stukket en strikkepind i stikkontakten."

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag, fredag, 11; Altinget.dk, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag

Andre EU-historier

Sundhed: Medicinrådet driver et "dukketeater" og forsinker vigtig medicin
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad kritiserer overlæge Peter Meldgaard Medicinrådets praksis og kalder det for et "dukketeater". Han argumenterer for, at Medicinrådet unødvendigt gentager evalueringer, som allerede er foretaget af det europæiske lægemiddelagentur, EMA, hvilket er tids- og ressourcekrævende. Meldgaard mener, at Medicinrådets afgørelser ofte forsinkes og undertiden går imod EMA's anbefalinger, hvilket skaber ulighed i sundhedsvæsenet. Han foreslår, at EU bør have en fælles godkendelsesprocedure for lægemidler for at styrke prisforhandlinger og sikre hurtigere adgang til ny medicin i fattigere lande. Meldgaard kritiserer også, at kun medicinalfirmaer kan indbringe ansøgninger til Medicinrådet, hvilket forsinker godkendelsen af nye lægemidler. Han opfordrer til større åbenhed om, at Medicinrådets formål er at spare penge.

Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag, s. 10

Klima: EU støtter Energiø Bornholm med 4,8 milliarder kroner
Ifølge Ritzau har EU-Kommissionen besluttet at støtte Energiø Bornholm-projektet med 645 millioner euro, svarende til 4,8 milliarder kroner. Dette projekt, som blev vedtaget i Folketinget i 2020, sigter mod at etablere tre gigawatt havvind og en strømforbindelse til Tyskland. EU's støtte dækker dog kun en del af de anslåede 31,5 milliarder kroner, som projektet kræver i statstilskud. Regeringen har udskudt projektet på ubestemt tid, mens man afventer Tysklands deltagelse. EU-Kommissionen udtaler: "Vi er forpligtet til at støtte grønne energiprojekter, der fremmer bæredygtighed i Europa." Projektet har mødt kritik for dets høje omkostninger, og generelt er nye havvindprojekter i Danmark udfordret af stigende råvarepriser og renter.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Klima: EU's klimapolitik er dyr dydssignalering uden effekt
I et debatindlæg i Weekendavisen kritiserer Bjørn Lomborg EU's klimapolitik for at være ineffektiv og for at aflede ressourcer fra andre vigtige prioriteter. Artiklen fremhæver, at EU's fokus på en "bæredygtig" økonomi frem for en solid økonomi har ført til, at EU er blevet overhalet af lande som USA, Sydkorea og Kina i innovation. "EUs beslutning om at øge målene for reducering af CO₂-udledning inden 2030 er ren dydssignalering," hvilket ifølge artiklen vil koste over 1.000 milliarder euro og kun have en minimal effekt på temperaturerne. Artiklen argumenterer for, at investering i innovation kunne have gjort EU og verden betydeligt rigere og givet EU større frihed til at håndtere andre udfordringer som pensioner og sundhed.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 12

Institutionelle anliggender: EU risikerer at blive et "frilandsmuseum" uden reformer
I en meningsartikel i Børsen diskuterer PErnille Vermund (LA) EU's nuværende udfordringer og fremtidige retning. Artiklen fremhæver, at EU står ved en korsvej, hvor det skal beslutte, om det vil forblive en global magt eller degenerere til et "frilandsmuseum" for tidligere tiders storhed. Lars Løkke Rasmussen kritiserede EU's overregulering, mens Mario Draghis rapport understregede EU's faldende konkurrenceevne. Artiklen argumenterer for, at EU's "nærhedsprincip" er blevet tilsidesat til fordel for unødvendige direktiver. "Ursula von der Leyen har allerede varslet ændringer" for at styrke konkurrenceevnen, men der er ofte en kløft mellem intentioner og handling. Artiklen foreslår en bindende bureaukratilov, inspireret af British Columbia, for at reducere bureaukratiet og styrke EU's konkurrenceevne.

Kilder: Børsen, fredag, s. 39

Udenrigspolitik: Danmark i konflikt med Taiwan om dokumenter
Ifølge Berlingske er der opstået en konflikt mellem Danmark og Taiwan om, hvorvidt taiwanere i Danmark skal have "Taiwan" eller "Kina" anført i deres dokumenter. Sagen har skabt spændinger, da danske myndigheder har afvist at ændre praksis, hvilket har ført til kritik fra taiwanere og deres støtter. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er blevet kaldt i samråd for at forsvare beslutningen. Han udtaler: "Det er ikke op til mig som udenrigsminister at bestemme, hvad borgere skal have anført i deres opholdstilladelse, pas og så videre." Sagen har også rejst spørgsmål om, hvorfor Danmark har en anden praksis end andre EU-lande, hvor kun Luxembourg har en lignende tilgang. Kritikerne frygter, at Danmark er under pres fra Kina, og der er planlagt demonstrationer for at protestere mod beslutningen.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 14

Interne anliggender: CDU's Merz åbner for AfD-støtte – Scholz advarer mod højredrejning
Ifølge Politiken har der været en betydelig udvikling i tysk politik, hvor CDU-formand Friedrich Merz har præsenteret en plan, der kræver støtte fra det højreekstreme parti AfD. Dette skridt har skabt debat om samarbejde med yderste højre i Tyskland. Olaf Scholz, den nuværende kansler, kritiserede Merz' plan og understregede, at den strider mod både tysk forfatning og EU-regler. Scholz sagde: "En tysk forbundskansler kan ikke tillade sig at gamble." AfD's støtte til Merz' forslag markerer en potentiel ændring i tysk politik, hvor brandmuren mellem midterpartier og det yderste højre er blevet udfordret. En artikel i Weekendavisen beskriver, hvordan Friedrich Merz, leder af CDU, har gennemført en stram asylpakke i Tyskland med støtte fra AfD, hvilket har skabt politisk røre. Merz har kritiseret de europæiske regler som "åbenlyst dysfunktionelle" og udtalt, at "Tyskland skal derfor gøre brug af sin ret til at lade national ret have forrang." Dette skridt har ført til en historisk ændring i migrationspolitikken og en politisk sensation, da forslaget blev vedtaget med AfD's afgørende stemmer. Denne udvikling har skabt debat om samarbejde med ekstreme højrepartier, og kansler Olaf Scholz har advaret mod en sådan alliance.

Kilder: Politiken, fredag, s. 12; Weekendavisen, fredag, s. 9

Konkurrence: Danmark får nøglerolle i EU’s konkurrenceplan
Thomas Bernt Henriksen, erhvervskommentator for Berlingske, diskuterer i sin kommentar Danmarks rolle i EU i lyset af Ursula von der Leyens ambitiøse konkurrencekompas for unionen. Henriksen fremhæver, at Danmark, som EU-formand i andet halvår af 2025, har et særligt ansvar for at støtte von der Leyens initiativer, der omfatter omfattende reguleringsændringer, færdiggørelse af det indre marked, og skabelsen af en europæisk opsparings- og investeringsunion. Han bemærker, at von der Leyens konkurrencekompas indeholder omkring 50 initiativer, hvoraf mange vil blive præsenteret, mens Danmarks statsminister Mette Frederiksen og Polens premierminister Donald Tusk er EU-formænd. »Tusk og Frederiksen vil gøre alt, hvad de kan, for at fremme Leyens projekt. Så meget, at man ærligt må stille spørgsmålet, om ikke den danske statsministers pligtfølelse forbyder hende at udskrive folketingsvalg i 2025.« Henriksen understreger, at von der Leyens planer kan revitalisere EU, men kræver prioritering og støtte fra medlemslandene.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten diskuterer Jesper Beinov EU's udfordringer med bureaukrati og behovet for regelforenkling for at styrke konkurrenceevnen. Forfatteren fremhæver, at EU-Kommissionen under Ursula von der Leyen har lanceret "Competitiveness Compass", en femårig strategi med fokus på at reducere bureaukrati, især for små og mellemstore virksomheder (SMV'er). "Det vil kræve enorm politisk vilje at få bugt med bureaukratiet," påpeger forfatteren. Strategien inkluderer en forenklingspakke, der skal reducere rapporteringskravene med op til 35% for SMV'er. Mario Draghis rapport understøtter behovet for at reducere regler, der hæmmer konkurrenceevnen. Forfatteren er optimistisk, men understreger, at politisk vilje er afgørende for at realisere disse ambitioner og sikre, at EU ikke sakker bagud i forhold til USA og Kina.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 2; Jyllands-Posten, fredag, s. 26

Klima: Ulvebestanden i Danmark vokser langt hurtigere end forventet
Ifølge en artikel fra Jyllands-Posten er antallet af ulve i Danmark steget markant hurtigere end forventet. Miljøstyrelsen havde forudsagt maksimalt 50 ulve i 2025, men allerede i 2024 er der mellem 60 og 80 ulve. Ulven er omfattet af EU's habitatdirektiv, hvilket betyder, at regulering kun kan ske under særlige betingelser. Peter Sunde, professor og ulveforsker, udtaler: "Det er nogle gange tilfældigheder, der skaber store udsving, når vi arbejder med så små tal." EU's regulering af ulve er en del af Bern-konventionen, og ulvens status blev i december nedgraderet fra "strengt beskyttet" til "beskyttet." Dette kan påvirke fremtidige reguleringer i Danmark.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 6,7

Sikkerhedspolitik: Per Stig Møller: Danmark må styrke EU-alliancer i lyset af Trumps usikkerhed
Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister, skriver i et debatindlæg i Berlingske om nødvendigheden af stærke alliancer, især i lyset af den usikkerhed, som præsident Trumps politik har skabt. Han argumenterer for, at Danmark skal styrke sin position i EU og NATO, og understreger vigtigheden af at arbejde for flertalsafgørelser i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Møller påpeger, at Grønland og Færøerne skal inkluderes mere i rigsfællesskabet for at sikre dets fremtid. Han foreslår, at EU-landene skaber en militær pulje til opgaver uden for NATO's rammer. Møller advarer mod, at USA kan glide væk fra Europa, og understreger, at "udenrigspolitisk skal vi bidrage alt, hvad vi kan, til styrkelsen af EU i erkendelse af, at USA kan glide fra os." Han opfordrer til at imødegå Trumps politik og styrke det transatlantiske forhold.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 22

Det digitale indre marked: EU halter efter USA og Kina i AI-kapløb – men etiske overvejelser spiller en rolle
En artikel i Information diskuterer Europas position i kapløbet om kunstig intelligens (AI) og fremhæver EU's rolle. Europa halter efter Kina og USA i AI-udviklingen, trods EU's investeringer på 2,1 milliarder euro i AI fra 2021-2027. Private investeringer i AI i EU er betydeligt lavere end i USA og Kina. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte: "Vi ser i denne uge en advarselshistorie om, at penge ikke er alt," og præsenterede initiativer som "AI Gigafactories" for at fremme AI-udvikling. EU's strengere regulering af AI, især i forhold til persondatabeskyttelse, adskiller sig fra USA og Kina, hvor sidstnævnte anvender AI til social scoring og ansigtsgenkendelse, hvilket er forbudt i EU. Diskussionen om AI i Europa handler ikke kun om investeringer, men også om etiske overvejelser og regulering.

I en kommentar i Jyllands-Posten diskuterer Mette Kaagaard, adm. direktør, Microsoft Danmark & Island, Danmarks potentiale til at lede inden for kunstig intelligens (AI) ved at udnytte landets værdibaserede tilgang, offentligt-private samarbejder og digitale modenhed. Artiklen fremhæver, hvordan USA's præsident har prioriteret AI med en investering på 500 milliarder dollars, hvilket sender et klart signal om AI's nødvendighed. EU og Danmark står over for valget om at udnytte deres styrker i denne konkurrence. Artiklen understreger, at AI's succes kræver mere end teknologi; det kræver vision, mod og organisatorisk implementering. "AI er ikke tryllestøv," påpeger McKinsey, hvilket understreger behovet for ledelse og investering i læring. Danmark har en unik mulighed for at føre an, men det kræver handling nu.

Kilder: Information, torsdag; Jyllands-Posten, fredag, s. 11

Klima: Ole Thonke ny klimaambassadør med fokus på Afrika
Ifølge en artikel fra /ritzau/ er Ole Thonke blevet udnævnt som ny dansk klimaambassadør med fokus på Afrika. Han erstatter Thomas Anker Christensen, der nu skal arbejde i Bruxelles for at støtte den nye EU-kommissær for energi og boligområdet. Dette skifte understreger Danmarks fortsatte engagement i den globale klimaindsats og samarbejdet med EU. Klimaambassadørens rolle er at fremme dansk klimadiplomati og indgå partnerskaber på det grønne område. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler: "Ole Thonke skal være med til at sikre, at Danmark fortsat går forrest i den globale klimaindsats."

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag

Økonomi: Økonomisk stagnation i Europa: Tyskland trækker væksten ned, mens Spanien og andre lande skiller sig ud
Den økonomiske vækst i Europa er stagneret, ifølge EU's statistikbureau Eurostat, med en vækst på 0,0 procent i fjerde kvartal. Hele 2024 oplevede kun en beskeden vækst på 0,7 procent. Tyskland er en væsentlig faktor i denne stagnation, da landet oplevede en negativ vækst på 0,2 procent sidste år, hvilket påvirker andre europæiske økonomier negativt. Der er dog positive undtagelser, såsom Spanien, der oplevede en vækst på 3,5 procent. "Det er hovedsageligt Tyskland, der hænger i bremsen og trækker andre lande med ned," udtaler cheføkonom i Dansk Industri, Allan Sørensen. Portugal, Irland og Litauen viser også positive vækstrater.

Kilder: Jyllands-Posten, fredag, s. 8; B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag