EU i dagens aviser fredag den 31. juli 2026

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU udbetaler milliarder til Ukraines forsvar
Ritzau skriver, at EU har udbetalt 3,47 milliarder euro til Ukraine, svarende til 26 milliarder kroner, til indkøb af droner, missiler, luftforsvarssystemer og kampfly. Dette beløb er en del af et større lån på 90 milliarder euro, som EU godkendte tidligere på året for at støtte Ukraines krigsindsats mod Rusland og opretholde det ukrainske samfund. EU-Kommissionen oplyser, at pengene skal sikre, at Ukraine ikke løber tør for midler.
Kilder: B.T.dk, torsdag; Berlingske.dk, torsdag; Børsen.dk, torsdag; Politiken.dk, fredag; Kristeligt-Dagblad.dk, torsdag; Jyllands-Posten.dk, fredag 

Grundlæggende rettigheder: EU presser Danmark om bedre retshjælp
Politiken skriver, at EU-Kommissionen for tredje år i træk presser Danmark til at styrke sin retshjælpsordning, som skal sikre borgere med lave indkomster adgang til juridisk hjælp. Tænketanken Justitia, Advokatsamfundet og Institut for Menneskerettigheder har gentagne gange kritiseret ordningen for at have store huller, især mangel på retshjælpskontorer og ressourcer. Birgitte Arent Eiriksson, direktør i Justitia, udtaler: "Det her er en sort plet på retsstaten Danmark, som vi burde have vasket væk for mange år siden." Justitsministeriet henviser til regeringsgrundlaget, som lover en reform af retshjælpssystemet.
Kilder: Politiken, s. 1-2, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: EU-Kommissionen afviser højrefløjens angreb på klimapolitikken
Information skriver, at højrefløjen i Frankrig og Spanien bruger de seneste måneders skovbrande til at kræve et stop for grønne tiltag og i stedet fokusere på at afbøde effekterne af klimaforandringerne. Partier som Vox og Rassemblement National kritiserer regeringerne for ikke at have beskyttet befolkningen tilstrækkeligt og hævder, at grøn politik, herunder EU's regler for brandslukningsudstyr, har gjort det nemmere for flammerne at sprede sig. Viceformanden for EU-Kommissionen, Teresa Ribera, advarer mod den 'kriminelle benægtelse' af klimaforandringerne fra højrefløjen. Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, forsøger at få en 'statspagt' mod klimaforandringerne igennem parlamentet.
Kilder: Information.dk, torsdag

Sikkerhedspolitik: Russisk missil i Polen styrker EU's forsvarsstøtte
Børsen skriver, at Polens premierminister Donald Tusk udtaler, at alt tyder på, at et russisk missil har ramt Polen. Missilet styrtede angiveligt ned på polsk territorium i forbindelse med et russisk angreb på Ukraine. Formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, kommenterede, at der har været tale om en krænkelse af europæisk luftrum, og at Ruslands aggression er en trussel mod Europas sikkerhed. Costa udtaler: "Europa vil fortsat stå sammen i lyset af denne aggression." EU vil øge sin støtte til Ukraines luftforsvar. Ingen kom til skade ved hændelsen.

Ritzau skriver, at et potentielt russisk missil ramte Polen natten til torsdag, hvilket fik formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, til at udtale, at Ruslands aggression er en trussel mod Europas sikkerhed. Polens premierminister, Donald Tusk, bekræftede, at et flyvende objekt, der krænkede polsk luftrum, sandsynligvis var et russisk krydsermissil. Tusk udtalte, at alle beviser peger på et russisk Kh-101 krydsermissil, men understregede, at der ikke skal drages forhastede konklusioner. Polsk politi fandt et ti meter bredt krater og vragrester. Ukraine har tilbudt at hjælpe med efterforskningen.

B.T. skriver, at Polens premierminister, Donald Tusk, udtaler, at en genstand, der styrtede ned i det østlige Polen, med "al sandsynlighed" er et russisk krydsermissil. Genstanden lavede et ti meter bredt krater nær grænsen til Ukraine under et russisk luftangreb. Militære eksperter vurderer, at vragdelene peger på et russisk Kh-101-missil, som var væbnet. Tusk var i kontakt med europæiske ledere, og formanden for Det Europæiske Råd, António Costa, advarede om, at Ruslands aggression truer hele Europas sikkerhed.

Kilder: Ekstra-Bladet, s. 21, fredag; Børsen.dk, torsdag; B.T.dk, torsdag

Migration: Migrantpres mod Ceuta udløser strid om Schengen
Ritzau skriver, at migranter torsdag er strømmet ind i den spanske enklave Ceuta fra Marokko. Ifølge Spaniens civilgarde og TVE er mellem 2000 og 3000 unge ankommet til Ceuta, der er en af EU's eneste landegrænser til Afrika. Nogle migranter svømmede, mens andre klatrede over grænsehegnene. Enklaverne Ceuta og Melilla oplever jævnligt en stigning i antallet af migranter, der forsøger at nå Europa.

Ritzau/AFP skriver, at Spanien har beskyldt Italien for demagogi, efter at Italien opfordrede til at udelukke Spanien fra Schengen-samarbejdet. Opfordringen kom, efter at migranter strømmede ind i den spanske eksklave Ceuta fra Marokko. Italiens udenrigsminister, Antonio Tajani, udtalte, at han går ind for at lukke Schengen-området over for Spanien, da han mener, at ulovlig og ukontrolleret indvandring udgør en trussel mod national sikkerhed. Han sagde: "Billederne fra Ceuta viser, at Madrid-regeringens beslutning om at give over 500.000 irregulære migranter spansk og dermed europæisk statsborgerskab er dybt forfejlet og tilskynder menneskesmugling."

Kilder: B.T.dk, torsdag; Berlingske.dk, torsdag; Kristeligt-Dagblad.dk, torsdag; Politiken.dk, torsdag; B.T.dk, fredag; Berlingske.dk, fredag; Kristeligt-Dagblad.dk, fredag; Ekstra-Bladet.dk, fredag

Andre EU-historier

Økonomi: Euroområdets vækst dæmper presset på ECB
I en analyse i Berlingske, skriver Ulrik Harald Bie, at euroområdets økonomi voksede med 0,4 procent i andet kvartal, hvilket var dobbelt så højt som forventet. Spanien oplevede en kvartalsvækst på 0,7 procent, drevet af turisme og indvandring, og er blandt de hurtigst voksende i Europa. Den Europæiske Centralbank (ECB) overvejer en potentiel renteforhøjelse i september på grund af den bedre end forventede økonomiske fremgang. Arbejdsløsheden i euroområdet er tæt på et historisk lavpunkt på 6,3 procent. Bie bemærker: "Man skal være forsigtig med at overse de mindre lande, der tilsammen har stået for størstedelen af væksten i økonomien og beskæftigelsen de senere år."

Børsen skriver, at eurozonens økonomi voksede 0,4 procent i andet kvartal, hvilket var dobbelt så meget som forventet. En stor del af fremgangen skyldes dog Irland, hvis vækst kan have bidraget med 0,1-0,2 procentpoint. Chefstrateg Frederik Engholm fra Nykredit udtaler: "Det er slet ikke så dårligt med tanke på, at Europa er blandt de regioner, som pga. den store afhængighed af importeret energi rammes hårdt af uroen i Mellemøsten." Den stærkere vækst letter presset på Den Europæiske Centralbank (ECB) i forhold til at hæve renten for at bekæmpe inflationen.

Kilder: Berlingske, s. 8-9, fredag; Børsen.dk, torsdag

Udenrigspolitik: EU-sanktioner udløser ledelsesskifte i FIDE
Weekendavisen skriver, at EU's 21. sanktionspakke har ført til, at FIDE-præsident Dvorkovich er blevet sanktioneret, hvilket har fået ham til at træde tilbage. Vishy Anand er nu midlertidig præsident, indtil et nyvalg den 26. september. Timur Turlov, en kasakhisk milliardær, forventes at stille op som præsident med Anand som vicepræsident. Turlovs motiver for at søge præsidentposten sættes spørgsmålstegn ved, da han er CEO for Freedom Holding og har en betydelig formue. Ukraine har sanktioneret Turlov personligt og hans selskab Freedom Finance. En skakklub i Kherson blev ødelagt af et russisk angreb, hvilket understreger krigens indvirkning.
Kilder: Weekendavisen, s. 10, fredag

Energi: Debat om Nordsøgas og Europas energisikkerhed
Jyllands-Posten skriver, at finansmand Jeppe Christianssen opfordrer regeringen til at forlænge licenserne til olie- og gasudvinding i Nordsøen af hensyn til Danmarks og Europas energisikkerhed. Han mener, at EU ellers bliver mere afhængig af import fra blandt andet USA og Qatar. EU-Kommissionen vil samtidig fordoble elektricitetens andel af EU's energiforbrug til 46 pct. i 2040, men Christiansen vurderer, at naturgas fortsat bliver nødvendig. Regeringen er splittet, mens klimakritikere advarer mod signalet om længere fossil produktion.
Kilder: Jyllands-Posten.dk, torsdag

Miljø: EU's emballageregler møder kritik for bureaukrati
I en leder i Jyllands-Posten skriver Morten Nystrup, at EU's emballageforordning, der træder i kraft den 1. august, vil medføre et betydeligt bureaukratisk papirarbejde for virksomhederne. Intentionen om at begrænse unødig emballage er god, men resultatet risikerer at blive en dyrere og mere besværlig hverdag, hvor virksomheder bruger kræfter på dokumentation frem for innovation. Nystrup påpeger, at EU forveksler dokumentation med handling, og at Danmark ofte overfortolker regler. Carlsbergs topchef Jacob Aarup-Andersen har advaret om, at selv store virksomheder har svært ved at navigere i regeljunglen. "EU drukner i regler, mens USA og Kina bygger virksomheder," citeres Draghi for at have sagt.
Kilder: Jyllands-Posten, s. 19, fredag