EU i dagens aviser fredag den 31. marts 2023

Tophistorier

Spionerne var på plads. Dødslisterne var klar. Alligevel fejlede russerne
Flere af dagens aviser skriver om den sikkerhedspolitiske situation i krigen mellem Rusland og Ukraine. I dagens Politiken kan man læse, at en britisk sikkerhedstænketank har set på Moskvas forberedelser op til besættelsen af Ukraine. Russerne havde forberede sig godt og gennem mange år haft spioner i Ukraine, hvervet kollaboratører og gjort klar til at slå den ukrainske ledelse ihjel, så de kunne tage magten hurtigt. I en rapport fra tænketanken Royal United Services Institute (Rusi) fremgår det derfor, at omverdenen er nødt til at være forberedt Ruslands metoder og ikke mindst på at kunne imødegå dem. "Det er tydeligt, at de russiske efterretningstjenester før invasionen fik rekrutteret et stort netværk af agenter i Ukraine," lyder det blandt andet i rapporten. Som et led i forberedelserne var det meningen, at agenter skulle få Ukraine til at opgive at søge medlemskab af Nato. Det ville, forventede russerne, udløse protester som dem, der brød ud i Kyiv, da den daværende præsident pludselig trak landet fra en færdigforhandlet aftale med EU. Også den ortodokse kirke var infiltreret af russiske agenter, så dens kirker og klostre kunne fungere som skjulesteder for materiel og efterretningsmandskab. Køreplanen for, hvad der skulle ske, ligner den, russerne brugte i krigen mod tjetjenerne. Den viste, at 8 procent af befolkningen skal samarbejde, for at det kan lade sig gøre at holde et land besat, og at det kan tage en generations tid at nedkæmpe modstanden.

For første gang i 13 måneder talte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj torsdag morgen til det østrigske parlament. I mere end et år har især det højrenationale Rusland-venlige Frihedspartiet (FPO) forhindret præsidenten i at henvende sig til parlamentet, som Zelenskyj har gjort det i alle andre EU-lande bortset fra Ungarn og Bulgarien. FPO-chef Herbert Kickl blokerede længe med henvisning til Østrigs historiske neutralitet. Kickl kaldte Volodymyr Zelenskyj en krigsførende præsident - uanset at præsidenten altså forsvarer sit land mod en ulovlig og brutal russisk aggression. Men nu diskuterer østrigerne, hvordan man kan være neutral når et land brutalt og ulovligt angriber sin nabo. Ruslands angrebskrig har stærkt udfordret det centraleuropæiske Østrigs historiske 'neutralitet', der blev vedtaget i 1955. Efter Anden Verdenskrig gik Østrig en anden vej end Tyskland, der samme år reagerede på sine nazistiske forbrydelser mod menneskeheden ved at melde sig ind i det demokratiske Vestens militæralliance Nato. I 1995 meldte Østrig sig ind i EU og begyndte at deltage i Nato's Partnerskab for Fred. Østrigske soldater deltager i fredsbevarende missioner på Balkan. Alligevel holder landet fast i princippet om neutralitet. Som EU-medlem deltager Østrig i EU's sanktioner mod Rusland, hvilket i en meningsmåling støttes af 60 procent af befolkningen, mens EU-gennemsnittet er 74 procent. To ud af tre østrigere siger i en anden måling, at Ukraine bør give Rusland noget af sit land for at få fred. I et åbent brev har 90 eksperter og meningsdannere efterlyst, at regeringen gentænker sin position i forhold til Ukraine og Rusland. De pegede på, at det traditionelt alliancefri Sverige ligesom Finland søger om optagelse i Nato, og at traditionelt militært tilbageholdende lande som Tyskland og Tjekkiet hjælper Ukraines forsvar med våben for milliarder.

Politiken tegner i dagens udgave et portræt af Veronika Honkasalo, som er næstformand i partiet Venstreforbundet i Finland. I modsætning til næsten alle i Finland siger hun nej til et medlemskab af Nato. Hun mener, at et medlemskab af Nato vil gå ud over ytringsfriheden og andre værdier, som Finland ellers værner om. "Det begyndte lige efter invasionen af Ukraine. Stort set alle medier gik pludselig ind for Nato-medlemskab. Og da meningsmålingerne også begyndte at vise stor folkelig opbakning til Nato-medlemskab, indledte partierne nærmest en konkurrence om at være mest pro-Nato. I det klima blev det så godt som umuligt at forholde sig kritisk til Nato-medlemskab," siger hun til Politiken og fortsætter: "Vi er på vej ind i en forsvarsalliance, hvor også Tyrkiet og Ungarn er medlemmer, selv om de åbenlyst krænker menneskerettighederne. Se blot på, hvad Tyrkiet gør med kurderne. Som Nato-medlemsland vil vi få meget sværere ved at kritisere Tyrkiet. De seneste år har Finland også haft fastfrosset sit våbensalg til Tyrkiet, men nu har vi genoptaget salget." Veronika Honkasalo mener, at mange af de ting, hun frygter, allerede er blevet til virkelighed. "I december var der en demonstration til fordel for kurderne i Helsinki, hvor politiet forbød demonstranterne at vise kurdiske flag. Hvorfor skete det lige pludselig?" fremhæver hun. Samtidigt finder hun det problematisk, at Finland har besluttet at gå ind i Nato uden Sverige. "Vi har på en eller anden vis besluttet at efterlade Sverige på perronen og dermed også legitimeret Tyrkiets indvendinger mod Sverige," lyder det fra hende.

Weekendavisen skriver, at siden den russiske invasion af Ukraine i 2022 har EU-lande, Storbritannien og USA indført sanktioner mod tusinder af rige russere, herunder oligarker, politiske partier, medieorganisationer, banker og virksomheder. De vestlige lande har indefrosset russisk ejede aktiver for mere end 403 milliarder danske kroner. Men disse sanktioner er fulde af smuthuller, og kritikere siger, at de ikke har påvirket krigen i Ukraine. Den russiske Elites, Proxies and Oligarchs Task Force (REPO), en multinational gruppe, der koordinerer implementeringen af vestlige sanktioner, indrømmer, at nogle af de sanktionerede personer og enheder har været i stand til at omgå sanktionerne. De kan gøre dette ved at overføre aktiver og midler til familiemedlemmer, lande der ikke har sanktioneret rige russere som Tyrkiet, Dubai og De Forenede Arabiske Emirater eller ved at skjule aktiverne bag komplekse ejerstrukturer. Under et briefing for udenlandske journalister sagde Margaret Hodge, en britisk Labour MP, der har været involveret i at styrke landets anti-korruptionslovgivning, at ingen af disse metoder er nye, og de burde ikke have været en overraskelse for myndighederne. Hodge kritiserede Storbritanniens implementering af sanktioner og kaldte det "patetisk". Et sanktionsudvalg nedsat af finansministeriet tillader oligarker at ansøge om frigivelse af nogle af deres midler. Dette har ført til hård kritik, da det blev opdaget, at nogle oligarker har brugt pengene til at dække juridiske omkostninger, herunder dem for sagsanlæg mod journalister. Mange af de rige russere ejer ejendom i Storbritannien, og deres ejerskab af nogle af landets mest dyre ejendomme er ukendt. Ifølge The Times tilhører mange af ejendommene ikke længere sanktionerede russere, men deres børn, koner, ekskoner eller andre familiemedlemmer. Roland Papp, ekspert i international økonomisk kriminalitet på Transparency Internationals EU-kontor, siger, at dette er et stort problem i hele Europa. Han forklarer, at selv dem, der allerede er omfattet af sanktioner, kan forsøge at overføre ejerskabet af deres aktiver til en anden person eller et andet land, inden myndighederne finder aktiverne. Papp foreslår, at EU bør indføre såkaldte Magnitsky-sanktioner for at slå ned på folk, der har erhvervet deres aktiver på korrupt vis.

I Børsen kan man i dag læse, at der I flere europæiske lande er blevet observeret droneaktiviteter ved energianlæg, og flere russiske statsborgere er blevet anholdt for at have droner med elektronisk udstyr i bagagen. Den hollandske efterretningstjeneste peger direkte på Rusland og advarer om, at Rusland kortlægger, hvordan vindmølleparker og andre kritiske infrastrukturer fungerer, og er meget interesserede i at sabotere energiinfrastrukturen. Hybridkrig og trusler mod kritisk infrastruktur er rykket højt op på dagsordenen i Europa efter sabotagen mod Nord Stream i september 2022. Nato har øget fokus på hybride trusler og har oprettet en ny koordinationscelle til beskyttelse af kritisk infrastruktur under vandet. Organisationen Hybrid COE med base i Helsinki har også fokus på at forebygge og imødegå hybridtrusler. Analytikere siger, at enhver infrastruktur på land eller på vand er udsat for hybridtrusler og sabotage. Europas magthavere står i et dilemma mellem at undgå at skabe unødig panik og at tage truslen alvorligt. Rusland har det klareste motiv for hybridangreb, især så længe krigen i Ukraine fortsætter og det russiske styre spiller et strategisk eskaleringsspil.

Berlingske bringer en kronik af major i reserven, jægersoldat og tidligere lærer på Forsvarsakademiet Lars Ehrensvärd Jensen. Han skriver blandt andet: "Jeg frygter, vi igen fokuserer på at blive bedre til at kæmpe den forrige krig; at vi bygger vores egen Maginotlinje. Enorme beløb hvirvler i debatten: Ubåde, skibe, kampfly, missiler, kampvogne i mængder. Men der er ingen debat, om hvilket militær, der er det rigtige. Vi risikerer at gentage fortidens fejl og stå med et militær, som er lige så uegnet til fremtidens trusler, som efter Den Kolde Krig. Her viste konventionelle landstyrker sig uhensigtsmæssige og dyre i Bosnien, Afghanistan, Irak og Afrika. [...] Rusland er vores 'nemmeste' trussel. Og Vestens strategi er at svække Rusland, så det ikke kan gentage en krig som i Ukraine. Gruppetænkning præger debatten. Uden videre antager mange, at vores sikkerhedssituation er et dilemma, hvor vi kan vælge mellem to løsninger. Debattører slipper afsted med påstande som, 'vores militære operationer i Mellemøsten og Afrika var ingen succes, ergo skal vi slet ikke bruge militæret der igen.' Men vi står ikke i et dilemma, vi kan vælge os ud af. Vi står med et paradoks med modstridende udfordringer. Vi kan ikke vælge 'enten Øst/Nord eller Syd'. Vi er tvunget til 'både-og'. Vi kan satse på, at sydeuropæerne klarer problemerne i syd, men det bliver næppe uden væsentlige og langvarige bidrag fra os. Hvis vi lader dem sejle deres egen sø og lukker grænserne ved kommende migrantbølger, får vi et nyt problem: EU revner. [...] Nu opruster vi vores landmilitære NATO-bidrag til en 'tung' brigade. Med vores erfaringer med udsendelse af styrker langt fra Danmark, så kan den næppe bruges udenfor vores nærområde. Det bliver alt for dyrt. Ergo er den kun et troværdigt virkemiddel mod Rusland. Alle ved, at den ikke kommer længere væk. [...] Alle andre kriser forsvinder ikke på grund af den regionale konflikt i Ukraine. Når den slutter, forsvinder interessen for Ukraine, som den forsvandt for covid-19. Fremtidens kriser er globale. De bliver en ny 100-års krig."

På Altinget torsdag kan man læse et debatindlæg af Søren Liborius, chefkonsulent i EU Strategisk Kommunikationsenhed. Han skriver blandt andet: "Målet med Ruslands krig er at fjerne og udrydde alt ukrainsk. For et år siden, i foråret 2022, var det allerede blevet almindeligt i russiske mainstream-medier og i den offentlige samtale at plædere for at likvidere, udrydde, fjerne ukrainere og ukrainsk kultur. [...] Det er velkendt, men alligevel vigtigt at gentage: Tonen i den offentlige samtale skaber holdninger. Holdninger inspirerer til handlinger. Handlinger bliver til overgreb og forbrydelser som i Bucha, Mariupol, Kharkiv, Irpin, Izium, Kherson og så videre. Barbari er europæisk historie desværre rig på. [...] Samtidig er der skruet gevaldigt op for de statslige propagandakanaler. Sendeflader er udvidet, flere "debat-programmer" og talk-shows, der reelt blot tjener til at oversvømme og totalt dominere informationsrummet. [...] Efter et års fuld krig ved alle russere udmærket, hvad der foregår i Ukraine. Som mange andre har også russiske generationer erfaring med at læse mellem linjer. Man hører fra familie og bekendte, ser på Telegram, på arbejdspladsen, hvor der produceres til krigsindsatsen. Men det søges fortrængt. Nu kaldes man til "forsvar af selve fædrelandets overlevelse". Tænk, en imperialistisk angrebskrig vent så skamløst på hovedet. Det sekundære formål med statslig, russisk desinformation er at manipulere offentligheden i udlandet. Rusland gør store fremskridt i Mellemøsten og Afrika. Selv om Danmark ikke står i første linje, går vi ikke forbi."
Politiken, s. 6, 12, 13; Weekendavisen, s. 11; Børsen, s. 8; Berlingske, s. 28-29; Altinget, torsdag (31.03.2023)

Prioriterede historier

ECB og ro om banker gav fortsat fremgang
Børsen skriver om de finansielle anliggender i Europa, herunder inflationen, bankernes renter, euroen og aktiemarkedet. De europæiske aktiemarkeder fortsatte deres fremgang torsdag trods lidt negativt overraskende tyske inflationstal. Det brede fælleseuropæiske Stoxx 600-indeks steg med 1,1 procent og de store indeks i Frankfurt, Paris og London steg med 0,8-1,3 procent. Den spanske inflation i marts var på 3,1 procent, hvilket var lavere end forventet, mens inflationen i Tyskland var højere end forventet med en stigning på 7,4 procent. Direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB), Isabel Schnabel, oplyste, at eurozonens banker ikke har oplevet tilbagegang i indskud under den seneste bankkrise, hvilket gav ekstra støtte til aktiemarkedet - især finansaktierne. Stoxx 600 sigter dog stadig mod sit første månedlige fald i tre måneder, og underindekset for finans sigter mod sit største fald i tre år.

Man kan desuden læse, at Den Europæiske Centralbank (ECB) er bekymret for de stigende inflationstal, som er et afgørende input til, hvor meget der skal pilles ved renten fremadrettet. På den ene side falder den samlede inflation kraftigt, mens kerneinflationen er ved at bide sig godt og grundigt fast. Torsdag fik vi inflationstal fra Spanien og Tyskland, og begge lande viser et fald i den samlede inflation. Men kerneinflationen er stadig kritisk høj ifølge økonomer. ECB har til opgave at bringe inflationen ned på 2 procent. i eurozonen, men med de nuværende tal tegner det ildevarslende. ECB-chefen Christine Lagarde vakler på grund af den finansielle uro, som blev kickstartet i USA, og frygten er, at hvis renten hæves meget mere, kan det sætte gang i en finansiel dominoeffekt, hvor europæiske banker kommer i problemer. ECB har næste rentebeslutning den 4. maj. Euroen styrkede sig torsdag over for dollar, efter at de tyske inflationstal indtog hovedrollen på finansmarkederne, herunder på valutamarkedet. Tyske inflationstal viste en større stigning end forventet, og selvom økonomerne ikke mener, at de seneste data vil ændre udsigterne for en stramning af pengepolitikken fra Den Europæiske Centralbank, førte de alligevel til en styrkelse af euroen. Dollarindekset, der vejer den amerikanske valuta over for en række andre valutaer, faldt også torsdag eftermiddag.

Man kan desuden i Børsen læse, at efter flere måneder med stigende renter fra Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank (ECB), har de største danske banker nu indledt et kapløb om at hæve renterne på kundernes indlån. Jyske Bank, Nordea og Nykredit Bank har alle hævet renterne i løbet af den seneste tid. Efter Jyske Banks seneste rentestigninger ligger banken forrest i feltet, tæt efterfulgt af Nykredit Bank, som desuden har fjernet nulrenter på lønkonti. Sydbank halter efter med en årlig rente på 0,5procent på opsparingskonti. Bankernes stigning i indlånsrenter skyldes, at både ECB og Nationalbanken har skruet op for renterne som følge af stigende inflation, og bankerne har tjent milliarder på renteindtægter.

Thomas Thygesen, chefstrateg i Seb, skriver i en økonomisk kommentar i Børsen blandt andet: "Alle banker er sunde, indtil det modsatte er bevist, også dem, der ikke er sunde. Derfor er det tilfældige chok, der afslører problemerne i praksis. Det giver en god historiefortælling og er med til at dæmpe frygten for, at din bank også kunne have et problem. Det betyder imidlertid ikke, at bankkrisen, i bredere forstand, skyldes tilfældigheder. Det samlede banksystem står over for nogle meget store udfordringer af en mere fundamental karakter. Igennem det seneste årti er renten blevet holdt på nul, mens centralbankerne har skabt stadig mere likviditet. Begge dele var udtryk for, at der blev sparet for meget op og investeret for lidt, og resultatet var da også anæmisk vækst og kronisk lav inflation. Det problem har vi fået gjort op med i de sidste par år, og årsagen er, at vi er på vej mod en ny kold krig. Derfor er der en investeringsbølge på vej af dimensioner, som vi ikke har set i årtier. Energi, forsvar og essentielle råvarer er blevet en del af sikkerhedspolitikken og støttes af en ny og aggressiv industripolitik. [...] Mere generelt har bankerne i en periode tilbudt deres kunder en indskudsrente, der er langt lavere og mindre sikker end renten på andre placeringer. Igen er det ikke tilfældigheder, der får pengene til at strømme ud af banker. Samtidig har mange banker et problem: ejendomssektoren. En rente på nul åbner for lave huslejer og høje priser, men det er slut nu. Børsnoterede amerikanske ejendomsselskaber er faldet med over 50 procent siden starten af 2022, og jo mere bankerne tvinges til at stramme deres lånebetingelser, jo værre går det for ejendomspriserne. Bankernes problemer er altså i sidste ende udtryk for, at renten bliver normal igen."
Børsen, s. 20, 26, 36, 38, 42 (31.03.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Lov skal afsløre lønforskelle i EU
Berlingske og Jyllands-Posten skriver i dag om et nyt EU-direktiv, som torsdag blev vedtaget i EU-Parlamentet. Direktivet skal hjælpe ansatte i virksomheder til at se, hvilke objektive og kønsneutrale kriterier virksomheden bruger til at bestemme løn. Virksomheder skal også oplyse om lønforskellen mellem mænd og kvinder. Hvis den er større end fem procent og ikke kan begrundes med objektive kriterier, skal virksomheden mindske løngabet.
Berlingske, s. 19; Jyllands-Posten, s. 14 (31.03.2023)

Det digitale indre marked

Vi kan gøre meget andet end at forbyde TikTok
I en kommentar i dagens Politiken af Pernille Tranberg, journalist, kan man blandt andet læse: "I sidste uge blev TikTok grillet i den amerikanske Kongres. For første gang sad virksomhedens ceo foran amerikanske politikere for at forklare, hvad der er op og ned på det fremstormende sociale medie, der truer de amerikanske pendanter på både antal brugere og annoncekroner. Det var fuldkommen ligegyldigt, hvad direktøren Shou Zi Chew sagde. Ingen troede på ham. [...] Herhjemme har Center for Cybersikkerhed meldt ud, at TikTok bør fjernes fra offentligt ansattes arbejdstelefoner. DR, JFM og TV Syd har også bedt medarbejderne fjerne TikTok, mens TV 2 kun tillader mediet, hvis det er arbejdsmæssigt relevant. Det er en god idé at få renset alle arbejdstelefoner, men man bør fjerne alle datahøstende apps. Ikke nok med det. Flere og flere europæiske politikere (ja, selv den ellers så fornuftige SF'er Lisbeth Bech-Nielsen) mener, at TikTok skal forbydes for alle. En udemokratisk beslutning, der ikke bygger på beviser. Derfor burde medierne gå grundigere til værks og undersøge, hvad det egentlig er, TikTok siger og gør, når nu politikerne ikke gør det. [...] Selv om det skulle lykkes amerikanerne at tvinge TikTok til frasalg og væk fra kinesisk ejerskab, løser det ikke problemet med mikroprofilering, hvor datatjenesterne sidder på detaljerede profiler af alle brugerne og mikromålretter indhold mod dem - med risiko for manipulation. Vi burde forbyde mikroprofilering, som vi med EU's Digital Service Act kun har gjort, når det gælder børn."
Politiken, s. 2 (31.03.2023)

Finansielle anliggender

Nu skal bankerne betale en højere pris for dine penge
Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak. Han skriver blandt andet: "Danskernes kontante opsparing har en markant stigende værdi for bankerne under disse ugers markedsuro. Det afspejler sig bare ikke i de renter, kunderne får stillet i udsigt. [...] På trods af inflation og energikrise simrer danske privatkunders kontante opsparing i bankerne omkring rekordniveau på pænt over 1.000 milliarder kroner. Renset for inflation er opsparingen ganske vist faldet marginalt over det seneste år, men det generelle billede er klokkeklart: Befolkningen har ikke udhulet den likvide opsparing for at betale de højere regninger. [...] I EU har den samlede banksektor ifølge Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) omtrent dobbelt så stor andel af såkaldt stabile indskud fra privatkunder som fra virksomhedskunder. Alene derfor er der et stort spring fra den amerikanske bankuro til situationen på dette kontinent. Ikke mindst i danske banker er indlånet robust trods investorernes søgen imod statsobligationer frem for kontanter på det seneste. Endnu et argument for, at tilliden til de danske banker er relativt stor. [...] Dertil kommer, at de såkaldte credit default swaps - groft sagt en konkursforsikring på det pågældende papir - ifølge Den Europæiske Centralbank (ECB) stadig gør det muligt for investorer at påvirke en banks aktiekurs meget for en uforholdsmæssigt lille indsats. Så selv om bankerne med myndighedernes hjælp omtrent har fordoblet tykkelsen af deres finansielle forsvarsværker siden da, bør taknemmeligheden for indlånskundernes loyalitet være til at føle på. [...] På den baggrund er det kun naturligt, hvis privatkunderne forventer, at der snart dumper en meddelelse ind om, at banken hæver indlånsrenterne som tak for de penge, sektoren har så inderligt behov for at ”låne” af kunderne. Sker det ikke af sig selv, er tiden inde til at aktivere forhandlingsgenet og teste bankrådgiverens vilje til at betale en mere rimelig pris for din kontante opsparing. Eller lede efter en ny bankforbindelse, der vil."
Jyllands-Posten, s. 2 (31.03.2023)

Grundlæggende rettigheder

Human Rights Watch-chef: Dansk minister "skraber bunden"
Politiken bringer et interview med den nyudnævnte globale chef for menneskeretsorganisationen Human Rights Watch, Tirana Hassan. Hun advarer mod Danmarks plan om at oprette et asylcenter i Rwanda og sende spontane asylansøgere dertil. Hun siger, at det vil svigte sårbare flygtninge og skade Danmarks renommé. Tirana Hassan mener, at det er "en trend hen imod voksende fejhed", og at det er en idé, der går imod international ret. Hun peger også på, at Rwanda har begået menneskerettighedsovertrædelser under præsident Paul Kagame. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) har kaldt kritikken absurd og skriver, at der er behov for, at hun vågner op og forstår, at asylsystemet i dag er en kæmpe menneskelig tragedie. I interviewet nævnes det, at den danske regering forsøger at få flere EU-lande til at deltage i deres plan om at etablere et asylcenter i Rwanda. Det nævnes, at udover ikke-EU-medlemmet Storbritannien, har Østrig, Malta, Letland og Tjekkiet vist interesse for planen. Det er dog uklart, om disse lande også støtter ideen om, at Rwanda ikke kun skal behandle asylansøgninger, men også huse flygtninge, der har fået beskyttelse.
Politiken, s. 8-9 (31.03.2023)

Handel

Gode eksportmuligheder på det franske marked
Chefanalytiker i Danmarks Eksport- og Investeringsfond Holger Sandte, skriver i en risikoanalyse i Jyllands-Posten blandt andet: "En forhøjelse af pensionsalderen er politisk upopulær i de fleste lande og især i det konfliktfyldte Frankrig, hvor mange synes, det vil være god idé at sænke pensionsalderen. Som andre præsidenter før ham måtte Emmanuel Macron bremse sine reformbestræbelser efter store protester, men det lykkedes ham i sidste ende at få kernen i sin plan igennem. [...] Politisk koster reformen og proceduren uden om parlamentet muligvis dyrt, men økonomisk har den to betydelige fordele. For det første vil effekten være at forhindre en stigning i pensionsunderskuddet. [...] Der er kun få avancerede lande, hvor folk forlader arbejdsmarkedet tidligere end i Frankrig, ved 61 år i gennemsnit, og den franske stat bruger en større andel af statsbudgettet på pensioner end de fleste lande. På langt sigt skulle reformen give et tiltrængt, om end, lille skub til bnp-væksten. Af de fem største EU-lande er det kun Italien, der har haft lavere økonomiske vækst end Frankrig i de seneste 10 år. [...] I 2022 har Danmark eksporteret for 58 milliarder kroner til Frankrig, som dermed er Danmarks 8.-største eksportmarked. Danmark har traditionelt haft et betydeligt overskud i varehandlen og et mindre underskud i handlen med tjenesteydelser, især fordi danskerne er med til at gøre Frankrig til det mest besøgte land i verden. [...] De danske eksportører klarer sig relativ godt på det franske marked. Over de seneste 10 år er den danske andel i den samlede franske import faldet meget mindre end Tysklands, Sveriges eller Storbritanniens. Virksomheder fra disse lande har tabt større markedsandele til nye vækstlande som Polen og Kina."
Jyllands-Posten, s. 16 (31.03.2023)

Institutionelle anliggender

Fiskeri-rådgiver: Kameradokumentation kan fjerne den politiske spændetrøje for fiskeriet
Altinget bringer et debatindlæg af Mogens Schou, partner, AquaMind, som blandt andet skriver: "Da EU's fælles fiskeripolitik blev i etableret i 1983 tog det politiske system retten til at bestemme, hvordan fiskerne skulle fiske. Hvilke redskaber de måtte bruge, tid og sted på havet, og hvilke fangster, der måtte landes eller skulle udsmides. [...] Fiskerireformen fulgte i vidt omfang det danske oplæg. Den fik fuld effekt i 2019, og ansvaret for at afregne alle fangster er nu fiskernes. Men spændetrøjen af detaljerede og modstridende regler sidder der stadig, og forordningens krav om fangstdokumentation er ikke sat i værk. Resultatet er med EU-Kommissionens egne ord, "en dårlig gennemførelse af ordningen og udbredt mangel på overholdelse af reglerne." Desværre har dårlige beslutninger en tendens til at følge hinanden; i stedet for at skabe den nødvendige frihed, arbejder EU institutionerne nu for mere kontrol. Kontrol er en nødvendig og vigtig del af fiskeripolitikken, men den skal ses i sammenhæng med den førte politik. Behovet for en omfattende kontrolindsats er ofte et resultat af dårlig forvaltning. Det kan regeringen gøre noget ved."
Altinget (31.03.2023)

S-veteran spidskandidat til EP-valg
Flere af dagens aviser bringer en notits om, at Christel Schaldemose bliver Socialdemokratiets spidskandidat til europaparlamentsvalget næste år. I en mødeindkaldelse til Socialdemokratiets hovedbestyrelse fremgår det, at Schaldemose skal være spidskandidat. Hun skal dog først formelt vælges ved partiets landsmøde. I teorien kan der komme modkandidater, men det vil være overraskende, når først partitoppen har peget på en kandidat. Schaldemose har været medlem af Europa-Parlamentet siden 2006.
Børsen, s. 14; Ekstra Bladet, s. 20; Altinget, torsdag (31.03.2023)

Klima

Al biomasse kaldes fortsat vedvarende energi
Ifølge Information blev Europa-Parlamentets forslag om at begrænse medlemslandenes afbrænding af træbiomasse alligevel ikke inkluderet i den nye EU-aftale om vedvarende energi. Europa-Parlamentet og EU-landene landede en aftale torsdag morgen om at øge EU's mål for vedvarende energi efter lange forhandlinger. En central konflikt i forhandlingerne var brugen af biomasse som energikilde. Europa-Parlamentet forsøgte i praksis at begrænse EU-landenes afbrænding af træ ved at foreslå, at kun nogle former for biomasse skulle tælle med som vedvarende energi. Men dette blev ikke gennemført. Landene kan stadig afbrænde såkaldt primær biomasse fra skove og kalde det vedvarende energi. Dansk Fjernvarme er tilfreds med denne aftale. De grønne organisationer er dog skuffede over, at der ikke blev opnået et gennembrud, der skulle begrænse biomasseforbruget i EU's energisystemer. Den nye EU-aftale skærper kravene til biomassens bæredygtighed, men har ikke nogen direkte indvirkning på omfanget af landenes biomasseforbrug, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Information, s. 4-5 (31.03.2023)

Fej for egen dør
I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Jan Bendix, civilingeniør og formand for LAG-småøerne, kan man i dag blandt andet læse: "Tre ministre gør sig i Jyllands-Postens kronik 29/3 klar til et opgør med EU-regler, som på flere områder begrænser muligheden for grøn omstilling. Man kan undre sig over, at ministrene ikke med samme iver fjerner de barrierer, som de selv lægger for den grønne omstilling. Plan-, naturbeskyttelses- og landzonelovene og administrationen af dem forhindrer den grønne omstilling. [...] Opfordringen til de tre ministre og deres embedsmænd er derfor her og nu at ændre de rammer, de selv har ansvaret for, og samtidigt sikre tempo i sagsbehandlingen, så de politisk fastlagte mål for omstillingen nås til tiden. Lempes rammebetingelserne, så kan lokalområderne levere deres bidrag til den grønne omstilling - til tiden!"
Jyllands-Posten, s. 29 (31.03.2023)

Klima skal højere op på agendaen
Altinget torsdag skriver, at den europæiske brancheorganisation for fonde, Philea, appellerer til, at klima prioriteres højere, når fondsbestyrelserne deler bevillinger ud og investerer. Globalt set er det kun to procent af donationerne fra fonde og filantroper, som går til klimaprojekter. Også blandt danske fonde udgør klima kun en brøkdel af bevillingerne. Men fondene bør prioritere klimaindsatser langt højere. Det mener blandt andre den europæiske brancheorganisation Philea. Tidligere i år tilsluttede organisationen sig Europa-Kommissionens officielle klimapagt, the European Climate Pact, som skal hjælpe EU-landene med at blive klimaneutrale i 2050 og bygge bro mellem EU's miljøpolitik, myndigheder og borgere. Planen er at få flere af deres europæiske medlemmer til at tage aktivt del i klimaindsatsen inden 2024.
Altinget, torsdag (31.03.2023)

Migration

EU tager endnu et skridt mod en fælles migrationspolitik
På Altinget kan man i dag læse, at EU-Parlamentet er blevet enige om en samlet position og er dermed klar til at indlede forhandlingerne med medlemslandene om en ny fælles migrationspolitik. "Vi har lige skrevet et lille stykke historie her," sagde det spanske medlem af Europa-Parlamentet, Juan Fernando López Aguilar, ordfører for EU-Parlamentets udvalg for Borgernes Rettigheder, efter at udvalget tirsdag godkendte parlamentets position i forhold til den såkaldte migrationspagt. Nu ligger bolden hos det svenske formandskab, som skal forsøge at samle ministerrådet.
Altinget (31.03.2023)

Retlige anliggender

Minister nægter at svare om risiko for ulovligheder
Information skriver i dag, at justitsminister Peter hummelgaard (S) afviser at svare Folketinget på direkte spørgsmål om risikoen for juridiske problemer ved den såkaldt midlertidige grænsekontrol, som efterhånden har stået på i mere end syv år. "Vi har brug for at kende den faglige og juridiske rådgivning for at kunne tage stilling til, om de politiske initiativer, man tager, er fornuftige. Men det er helt tydeligt, at man her har gjort en indsats for at dække over den," siger De Radikales retsordfører, Zenia Stampe. Samme oplevelse har SF's retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt. "Det er helt skævt, når det nu er Folketingets rolle at kontrollere regeringen, at man så undlader at give de oplysninger, der kan belyse sagen," siger hun. På Zenia Stampes spørgsmål om, hvorvidt Folketinget gennem tiden er blevet orienteret om, at grænsekontrollen kan være i strid med EU-retten, vil Justitsminister Peter Hummelgaard ikke svare. Han henviser til to andre svar i stedet. Det første svar handler om, at regeringen er "tilbageholdende med at redegøre for regeringsinterne overvejelser," selvom spørgsmålet handler om, hvad Folketinget er blevet oplyst om af regeringen og ikke om regeringsinterne overvejelser. Det andet svar er fra begyndelsen af marts, hvor ministeren fremhæver, at det ifølge et brev fra tidligere justitsminister Mattias Tesfaye til EU-Kommissionen fra oktober 2022 er "vurderingen, at betingelserne for at genindføre grænsekontrol i en ny midlertidig periode er til stede". I svaret står der intet om, hvad Folketinget har fået oplyst om risikoen for, at grænsekontrollen kan være ulovlig. Samme konklusion er to tyske juridiske eksperter kommet frem til i et notat udarbejdet på opdrag fra EU-parlamentarikeren Rasmus Andresen fra Tysklands De Grønne. Vurderingerne kommer på baggrund af en EU-dom fra april 2022 i en sag mod Østrig, der slår fast, at grænsekontrollen ikke kan forlænges igen og igen med henvisning til den samme trussel. Over for Information har fire juridiske eksperter tidligere samstemmende vurderet, at skiftende danske regeringer har handlet ulovligt ved de gentagne forlængelser af grænsekontrollen mod Tyskland og Sverige. Og at meget tyder på, at også den aktuelle grænsekontrol er ulovlig. Danmark har efter juristernes vurdering gjort sig skyldig i præcis det samme. "Det er helt klart, at der er nogle af de forlængelser af grænsekontrollen, man har lavet gennem tiden, som simpelthen ikke er i overensstemmelse med reglerne," lyder det fra Karsten Engsig Sørensen, professor i EU-ret ved Aarhus Universitet.
Information, s. 4-5 (31.03.2023)

Udenrigspolitik

Tænketanken Europa: Femte valg på to år risikerer at kaste bulgarerne i armene på Putin
Altinget bringer et debatindlæg af Kaia Fallinge og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, hhv. studentermedhjælper og analyse- og kommunikationschef, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Bulgarien skal til valg søndag 2. april - igen. Det er femte parlamentsvalg på knap to år. [...] Dette valg fortjener opmærksomhed, for hvis ikke landet får en folkevalgt regering og får styr på korruptionen, er vejen banet for russisk indflydelse - hvilket ikke kun er skidt for bulgarerne, det kan også få konsekvenser for EU. [...] Siden oktober har Bulgarien derfor igen været ledet af en midlertidig regering med Radev i spidsen, der blandt andet repræsenterer Bulgarien på EU's topmøder. Koalitionerne til søndagens valg har ændret sig siden sidst. DB og PP er gået sammen i en politisk platform, mens de to traditionelle partier, socialisterne og GERB, nærmer sig hinanden. Man skal dog ikke glemme en lille, men vigtig tredje gruppering; pro-Kreml partierne Revival og Bulgarian Rise. De er positivt stemt over for Rusland, de har flere politikere med tætte bånd til Kreml, og de har overvejende - men ikke ubetinget - støttet Borisov. Der tegner sig således et - endog mudret - billede af den politiske situation i Bulgarien. Iagttagere i Bruxelles frygter, at en langvarig og ustabil politisk situation sammenkædet med landets korruption, høje inflation og generelt dårlige økonomi kan gøre Bulgarien til et oplagt mål for russisk misinformation og indflydelse. [...] Ukrainekrigen har udvidet afstanden mellem de partier, der helhjertet støtter Vestens holdning i krigen overfor de partier, der stadig forsøger at balancere mellem Rusland overfor EU og NATO."
Altinget (31.03.2023)