EU i dagens aviser fredag den 31. oktober 2025

Dagens EU-tophistorier

Interne anliggender: D66’s Rob Jetten vinder stort i Holland
Politiken skriver, at Frans Timmermans, tidligere EU-kommissær og leder af Hollands rød-grønne parti, trådte tilbage efter et skuffende valgresultat, hvor partiet mistede en femtedel af deres pladser. Timmermans udtalte: "Jeg siger i aften farvel som jeres partileder - med smerte i hjertet." Valget viste en bevægelse mod midten, hvor partiet D66, ledet af Rob Jetten, tiltrak vælgere fra både højre og venstre. Claes de Vreese bemærkede, at klimaspørgsmål blev skubbet i baggrunden til fordel for emner som boligkrise og immigration. Weekendavisen skriver, at det hollandske valg resulterede i en sejr for det politiske centrum, mens Geert Wilders' Frihedsparti led et nederlag. Rob Jetten fra Demokrater 66 ser ud til at blive den næste premierminister. Valget viser, at Holland fortsat vil være en stærk EU-tilhænger, især i forhold til budgetdisciplin og støtte til Ukraine. Rob Jetten udtalte: "Vi må besejre Putin." Der er dog potentielle konflikter i den nye regering, især omkring EUs Green Deal. Wilders' nederlag ses som en advarsel til partier, der ikke leverer resultater.

I en analyse på Altinget.dk skriver Rikke Albrechtsen, at den pro-europæiske sejr til D66 i Holland vækker lettelse i EU, men det er ikke et stort comeback til den politiske midte. Hollands tidligere regering under Dick Schoof blev kritiseret for ineffektivitet i EU, men nu er der håb om en mere proaktiv rolle under Rob Jetten fra D66. Professor Ben Crum siger, at ”der er meget få eksempler, hvor vi har set hollandske ministre være særligt effektive i Rådet gennem de seneste to år.” Valget er dog ikke et klart brud med højrepopulismen i Europa. Altinget.dk skriver, at det hollandske parlamentsvalg har resulteret i en overraskende fremgang for centrumpartiet D66, som nu står til at få 26 pladser i Underhuset. Partileder Rob Jetten kan blive Hollands første åbent homoseksuelle premierminister. "Vi gjorde det!" udtalte Jetten. Valget har dog også været præget af splittelse, og Geert Wilders' Frihedsparti står stadig stærkt. Tidligere EU-næstformand Frans Timmermans har trukket sig som leder af venstrefløjsalliancen efter manglende fremgang. Jyllands-Posten skriver, at det hollandske midterparti D66 har opnået en overraskende sejr i parlamentsvalget, hvilket kan føre til, at Rob Jetten bliver landets yngste premierminister. Resultatet markerer en stop for Hollands højredrejning. Den tidligere EU-kommissær Frans Timmermans' centrumvenstre-alliance klarede sig dårligere end forventet. Jetten udtalte, at "millioner af hollændere har i dag vendt en side og sagt farvel til negativitetens, hadets og det endeløse 'nej, det kan vi ikke'-politik." Børsen skriver, at midterpartiet D66 har vundet en storsejr ved det hollandske valg, mens Geert Wilders' Frihedsparti har tabt terræn. D66's leder, Rob Jetten, står til at blive ny premierminister og har varslet et skifte mod en proeuropæisk linje. Jetten udtalte: “Vi har vist, ikke kun til Holland, men til verden, at det er muligt at besejre populistiske og højreekstreme bevægelser.” Valget finder sted, mens EU står over for store beslutninger om Ukraine-støtte og budgetforhandlinger.

I en kommentar i Politiken skriver Michael Jarlner, at det hollandske valg var en lakmusprøve for det yderste højres styrke i EU. Geert Wilders' EU-kritiske Frihedsparti gik tilbage, mens det socialliberale D66-parti fik et historisk godt resultat. Jarlner bemærker, at "det er for tidligt for Europas politiske establishment at ånde lettet op," da højreradikale partier stadig har betydelig indflydelse. Valget viser, at EU-kritiske strømninger stadig er stærke, hvilket udfordrer den politiske midte i Europa.

I en analyse i Berlingske skriver Julie Schneider, at valget i Holland kan signalere et skift mod EU-venlig politik i Europa. Den proeuropæiske Rob Jetten fra D66 udfordrede højrenationale Geert Wilders, og Jetten kan nu blive Hollands næste premierminister. Jetten ønsker, at Holland skal spille en central rolle i EU, og sagde: "Vi vil holde op med at sige 'nej' som standardsvaret og begynde at sige 'ja' til at gøre mere sammen." Valget viser en dobbelt bevægelse mod både strammere udlændingepolitik og større internationalt engagement.

I en analyse i Information skriver Tore Keller, at det nylige parlamentsvalg i Holland kan få betydning for EU. Geert Wilders' højrepopulistiske parti PVV led et tilbageslag, mens det socialliberale parti D66, ledet af Rob Jetten, står som valgets vinder. Jetten ønsker at danne en proeuropæisk koalition, hvilket kan påvirke EU's fremtidige forhandlinger om budget, klimapolitik og sikkerhed. "Holland, et af EU's stiftende medlemmer, har tidligere haft stor indflydelse på unionen." Jetten håber at genskabe stabilitet og styrke Hollands stemme i EU.

Kilder: Politiken, fredag, s. 6; Weekendavisen, fredag, s. 12; Altinget.dk, torsdag, fredag; Berlingske, fredag, s. 16; Jyllands-Posten, fredag, s. 6; Information, torsdag; Børsen, fredag, s. 30

Det digitale indre marked: Dansk forslag om digital børnebeskyttelse droppet efter tysk modstand
Ritzau skriver, at det danske forslag om digital børnebeskyttelse er blevet droppet efter tysk kritik. Forslaget, som blev fremsat under det danske EU-formandskab, ville have tvunget techgiganter til at scanne beskeder for overgrebsmateriale. Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler: "Lige nu står vi i en situation, hvor vi risikerer helt at miste et centralt værktøj i kampen mod seksuelle overgreb mod børn." Forslaget blev kritiseret for at bryde med fundamentale frihedsrettigheder og potentielt føre til masseovervågning. Altinget.dk skriver, at der er uenighed i EU om en aldersgrænse på sociale medier. Socialdemokraten Christel Schaldemose har opbakning i Europa-Parlamentet til en aldersgrænse på 16 år, men Venstres Morten Løkkegaard er skeptisk: "Jeg tror ikke ret meget på, at forbud får mennesker til at ændre adfærd." Schaldemose mener, at en aldersgrænse er nødvendig for at beskytte børn mod skadeligt indhold. Ursula von der Leyen har tidligere talt om en "digital myndighedsalder", hvilket kan påvirke EU-Kommissionens fremtidige lovforslag. Politiken skriver, at justitsminister Peter Hummelgaard har trukket et forslag om overvågning af EU-borgernes telefoner tilbage. Forslaget mødte stærk modstand, især fra Tyskland, der afviste ideen om at skanne brugernes enheder for ulovligt materiale. Jesper Lund fra IT-Politisk Forening udtaler: "Det er en rigtig god nyhed for privatlivet." Ask Hesby Holm fra Digitalt Ansvar er derimod skuffet over manglende ansvar fra virksomhederne. Johan Busse fra Dataetisk Råd mener, at det er fornuftigt, at Danmark ikke fortsætter med forslaget.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag; Altinget.dk, fredag; Politiken, fredag, s. 9; Ekstra Bladet, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: ECB fastholder rente på 2 pct.: Inflation lige over mål og økonomien robust
Ritzau skriver, at Den Europæiske Centralbank torsdag fastholder indlånsrenten på 2,0 procent, da inflationen i eurozonen ligger lige over målet på 2,0 procent. ECB bemærker, at den europæiske økonomi fortsat vokser trods et "udfordrende globalt miljø". Et stabilt arbejdsmarked og tidligere rentenedsættelser bidrager til denne robusthed. ECB udtaler: "Det robuste arbejdsmarked, de solide balancer i den private sektor og Styrelsesrådets tidligere rentenedsættelser er fortsat vigtige årsager til robustheden." Børsen skriver, at ECB fastholdt sin rente på 2% ved det seneste møde i Firenze, hvilket var forventet. Christine Lagarde udtrykte tilfredshed med den nuværende økonomiske situation og sagde: "Vi står et godt sted." Økonomer bemærker, at rentemødet ikke bragte nye oplysninger, men at udsigterne er usikre, hvilket kan indikere en fremtidig rentenedsættelse. I Danmark overvejer økonomer, om Nationalbanken vil hæve renten for at styrke kronen, men vurderer, at sandsynligheden for dette er steget. Det næste ECB-møde er den 18. december i Frankfurt.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at ECB har nået en rentebund og holder renten stabil på to procent. Dette påvirker også Danmark, hvor renten forbliver uændret. Bie bemærker, at ECB er "komfortabel" med den nuværende rente, da yderligere rentenedsættelser kan føre til økonomisk overophedning. ECB's tidligere politik med negative renter og obligationsopkøb har haft utilsigtede konsekvenser, og nu fokuserer ECB på at reducere sin balance og lade finanspolitikken spille en større rolle i økonomien.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 6; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Politiken, fredag, s. 9; Børsen, fredag, s. 28

Forbrugerpolitik: Undersøgelse: Flertallet af produkter fra Temu og Shein bryder EU’s sikkerhedsregler
Ritzau skriver, at en ny tværeuropæisk undersøgelse afslører, at to ud af tre produkter fra de kinesiske handelsplatforme Temu og Shein ikke overholder EU's sikkerhedsregler. Undersøgelsen, der inkluderede babylegetøj, opladere og smykker, fandt, at 112 ud af 162 testede produkter ikke levede op til standarderne. Stine Müller fra Forbrugerrådet Tænk udtaler: "Der er en høj risiko for at få et usikkert produkt med i kurven, når man køber produkter på platformene."

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Jyllands-Posten, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Politiken, torsdag

Sikkerhedspolitik: Fogh Rasmussen kritiserer Europas svage håndtering af Ruslands trusler og EU’s forsvarsindustri
Ritzau skriver, at Anders Fogh Rasmussen kritiserer europæiske ledere for at være svage i håndteringen af sikkerhedstrusler fra Rusland. Han mener, at EU-institutionerne mangler magt til at agere effektivt. Fogh Rasmussen udtaler: "Politisk befinder vi os et meget sørgmodigt sted." Han er skuffet over Tysklands kansler og kritiserer Natos forsvarsbudgetmål. Han er også utilfreds med Danmarks håndtering af droner i luftrummet og kalder kommunikationen "katastrofal". Børsen skriver, at Anders Fogh Rasmussen advarer om Europas svage ledelse i forhold til Ruslands trusler. Han mener, at EU-institutionerne mangler magt til at handle effektivt. Fogh udtaler: “Mange af de europæiske ledere er enormt svage og voldsomt presset på deres hjemmebaner, og vi har ikke overdraget den magt til EU-institutionerne, som gør, at de kan træde i stedet.” Han opfordrer til en omfattende omstilling til en krigsøkonomi i Europa og foreslår en “oprustningszar” til at lede denne transformation.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Ekstra Bladet, fredag; Børsen, fredag, s. 18,19,20

Sikkerhedspolitik: EU-kommissær Kubilius: Europas forsvarsindustri fragmenteret og afhængig af USA
Altinget.dk skriver, at EU's forsvarskommissær, Andrius Kubilius, kritiserer den europæiske forsvarsindustri for at være for nationalt fokuseret, hvilket har svækket dens globale konkurrenceevne. Han udtaler i et interview: "Vores forsvarsindustri har store strukturelle problemer. Den er meget fragmenteret." Kubilius fremhæver, at 80% af forsvarsindkøbene sker uden for Europa, primært i USA. For at ændre dette har EU lanceret European Defence Industrial Programme (EDIP) for at fremme fælles indkøb og finansiering.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Andre EU-historier

Sundhed: Smykker fra udenlandske webshops indeholder farlige mængder tungmetaller
Ritzau skriver, at der er fundet smykker med høje niveauer af cadmium, bly og nikkel, der overskrider EU's grænseværdier. Produkterne er købt fra virksomheder uden for EU, hvilket gør dem uden for EU's kemikalielov. Miljøstyrelsen advarer: "Risikoen vurderes som alvorlig, især hvis børn bruger smykkerne." Forbrugere opfordres til at købe fra EU-baserede virksomheder for at sikre overholdelse af lovgivningen. Hvis man har de pågældende smykker, bør de bortskaffes korrekt.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag

Grundlæggende rettigheder: Letland forlader Istanbulkonventionen – kun det andet land efter Tyrkiet
Ritzau skriver, at Letlands parlament har stemt for at trække landet ud af Istanbulkonventionen om vold mod kvinder. Beslutningen har skabt debat, da konventionen er underskrevet af de fleste EU-medlemmer. EU-Kommissionen har tidligere kritiseret Tyrkiet for at forlade konventionen. Gunars Gutris fra det konservative parti udtaler: "Dette vil ikke påvirke vold i hjemmet på nogen måde." Letland er nu det andet land, der trækker sig fra konventionen, efter Tyrkiet.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag

Udenrigspolitik: EU på sidelinjen i handelskonflikten mellem USA og Kina
I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, at EU står på sidelinjen i handelskonflikten mellem USA og Kina. Der er ingen enighed blandt de europæiske lande om, hvordan Kina skal håndteres, da mange ønsker en hård kurs, mens tyske investeringer i Kina skaber modstand. Bie påpeger, at »det er naturligvis en fordel, at verdens to førende økonomier ikke smider handelsbomber i hovedet på hinanden. Men der er ingen afklaring på de store strukturelle spørgsmål, der kan skabe nye rammer for den globale handel.«

I en analyse i Berlingske skriver Alexander Sjöberg, at EU står over for udfordringer i forhold til Kinas kontrol over sjældne jordarter, som har ført til et krisemøde mellem EU og Kinas udenrigsminister, Wang Yi. Sjöberg fremhæver, at Kinas strategiske ressourcer giver landet en stærk position i handelskonflikter. »Kinas Kommunistiske Parti kan nu fejre sig selv, fordi man allerede i 1980erne begyndte at opbygge en kapacitet inden for strategiske ressourcer,« skriver Sjöberg. EU må overveje langsigtede strategier for at mindske afhængigheden af Kina.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 8,9,12,13

Institutionelle anliggender: Per Clausen stiller flest EU-spørgsmål blandt danske parlamentarikere
Altinget.dk skriver, at Enhedslistens Per Clausen har sendt 70 spørgsmål til EU-Kommissionen på et år, hvilket udgør over en fjerdedel af de danske EU-parlamentarikeres spørgsmål. Clausen mener, det er hans pligt at bruge de tilgængelige redskaber: "Det synes jeg er min pligt som europaparlamentariker." Henrik Dahl fra Liberal Alliance har en anden tilgang og stiller kun spørgsmål, når det er relevant. Sigrid Friis fra Radikale har også været aktiv, men påpeger, at svarene ofte er vage og forsinkede.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Handel: EU vil mindske afhængigheden af Kina for sjældne jordarter med ny strategi
Information skriver, at EU står over for udfordringer i forhandlinger med Kina om sjældne jordartsmetaller. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "De seneste uger og måneder har Kina skærpet eksportkontrollen med sjældne jordartsmetaller og batterimaterialer markant." EU planlægger en ny strategi, RESourceEU, for at mindske afhængigheden af Kina. Strategien vil fokusere på samarbejde med lande som Chile og Australien og øge genanvendelsen i Europa. EU søger midlertidige aftaler med Kina, mens de udforsker nye leverandører.

Kilder: Information, torsdag

Handel: Berlingske: EU svigter Argentina og Mileis reformkurs
I en leder i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at EU har været "utrolig passiv i forhold til at understøtte Argentina og præsident Mileis økonomiske reformkurs." Artiklen kritiserer EU for ikke at støtte Argentina i en tid, hvor landet står over for økonomiske udfordringer. I modsætning til USA, der har stillet betingelser for økonomisk støtte, har EU ikke været aktiv i at fremme reformer i Argentina. Artiklen fremhæver vigtigheden af, at Argentina orienterer sig mod NATO og bliver en stærk vestlig allieret, især når Mercosur-handelsaftalen med EU ratificeres.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 2

Grundlæggende rettigheder: Debat: Antisemitismen i Europa vokser – ofte forklædt som Israel-kritik
I en kronik i Politiken skriver Adam Holm, at EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder har rapporteret om stigende antisemitisme i Europa, hvor "et flertal af europæere med jødisk baggrund og identitet oplever jævnlige eksempler på hadefulde ytringer og handlinger." Holm påpeger, at denne antisemitisme ofte er forbundet med kritik af Israels handlinger i Mellemøsten, og at det er en tendens, der også ses i EU-lande. Han kritiserer, hvordan zionisme ofte bruges som en undskyldning for antisemitisme i europæisk politik og debat.

Kilder: Politiken, fredag, s. 5,6

Udenrigspolitik: EU og USA presser Rusland med nye sanktioner mod olieselskaber
I en analyse i Weekendavisen skriver Anna Libak, at USA og EU forsøger at presse Rusland økonomisk ved at målrette sanktioner mod russiske olieselskaber som Lukoil og Rosneft. EU's nye sanktionspakke sigter mod at stoppe importen af russisk olie og gas inden 2027. "Ifølge Bloomberg har Tyskland fået et halvt år til at få smidt Rosneft ud af de tre raffinaderier i Tyskland," skriver Libak. EU's strategi er at svække den russiske økonomi og tvinge Putin til forhandlingsbordet, men det kræver globalt samarbejde og tålmodighed.

Kilder: Weekendavisen, fredag, s. 13

Sikkerhedspolitik: Søvndal får nøglerolle i EU’s arbejde med fremtidens droneteknologi
Altinget.dk skriver, at Villy Søvndal, medlem af Europa-Parlamentet fra SF, er udpeget som De Grønnes forhandler på EU's kommende resolution om droner. Søvndal vil fokusere på anti-drone teknologi og samarbejde med Ukraine. Som medlem af Udvalget for Sikkerhed og Forsvar vil han spille en central rolle i EU's strategi for droneteknologi. Villy Søvndal udtaler: "Droner har forandret krigsførelsen for altid. Europa må sikre, at vi både kan forsvare os mod fjendtlige droner og udnytte teknologien til at styrke vores eget forsvar."

Kilder: Altinget.dk, torsdag