EU i dagens aviser fredag den 4. april 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU truer med modtræk mod USA's toldsatser
Ifølge Ritzau overvejer EU at svare igen på USA's toldsatser ved at stramme reguleringen af amerikanske techvirksomheder. Den franske regeringstalsperson Sophie Primas udtaler, at EU er "klar til en handelskrig" og kan "angribe onlinetjenester". Tysklands økonomiminister, Robert Habeck, tilføjer, at "alt er på bordet" i forhold til at håndtere de store techvirksomheders dominans i Europa. EU's modsvar forventes at komme i to trin i løbet af april. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har annonceret et fælles europæisk modsvar til USA's nye toldsatser. Hun udtaler: "Vi er klar til at svare igen. Vi er allerede ved at færdiggøre de første modsvar til told på stål og aluminium." Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger vigtigheden af et robust, men ikke-eskalerende svar fra Europa. Han påpeger, at Europa har forsøgt at undgå en handelskrig ved at række ud til USA. Mandag mødes Lars Løkke Rasmussen med de europæiske handelsministre for at diskutere den videre strategi. Ifølge Børsen står dansk erhvervsliv over for udfordringer som følge af Trumps toldpolitik, der har gjort produkter 20% dyrere ved den amerikanske grænse. Philipp Schröder, økonomiprofessor ved Aarhus Universitet, beskriver situationen som et "mareridt" for virksomhederne. Han understreger vigtigheden af at beskytte EU's indre marked og opfordrer virksomheder til at finde nye handelspartnere i Europa. Schröder siger: "USA fylder meget for danske virksomheder... men det er ikke verdens ende. Virksomhederne kan finde nye kunder andre steder." En artikel i Jyllands-Posten beskriver, hvordan Donald Trumps toldsatser har påvirket Asien, herunder Kina, Japan og Sydkorea. Kina har reageret ved at klage til WTO og indføre modforanstaltninger. Japan og Sydkorea vælger derimod at forhandle. Wang Yi, Kinas udenrigsminister, udtalte: "America First bør ikke være det samme som amerikansk mobning." EU nævnes i forbindelse med Kinas eksport af elbiler, der er under anklage for illegal statsstøtte. Trumps toldpolitik har skabt usikkerhed i de globale forsyningskæder. Ifølge Berlingske har Donald Trumps administration indledt en handelskrig mod EU baseret på et kontroversielt regnestykke, der pålægger EU en told på 20 procent. Økonomiprofessor Torben M. Andersen kalder det "totalt vanvid", mens Carl-Johan Dalgaard beskriver det som "helt skørt". Regnestykket baserer sig på USAs handelsunderskud divideret med vareeksporten til USA, hvilket ifølge økonomerne er en ubrugelig metode til at fastsætte toldsatser. Philipp Schröder understreger, at det ignorerer USAs overskud på tjenester. 

I Weekendavisen analyserer Ole Nyeng Donald Trumps toldpolitik, som har skabt bekymring i både USA og EU. Trump har annonceret forhøjede toldsatser, der især rammer asiatiske lande, mens EU pålægges en told på 20%. Økonomer som Zach Meyers kritiserer Trumps beregninger som "absurde" og mener, at "den reelle europæiske told på amerikanske produkter ligger under en tiendedel af de 39 procent, Trump-administrationen har fundet frem til." EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtrykker skuffelse og truer med gengældelse, mens Giorgia Meloni opfordrer til forhandling. Jacob Funk Kirkegaard ser optimistisk på Danmarks situation og mener, at USA vil lide mest under en handelskrig.

Jørgen Ullerup analyserer i sin artikel i Jyllands-Posten, hvordan Trumps handelskrig kan påvirke USA og dets relationer til EU og andre handelspartnere. Trump har annonceret høje toldsatser, herunder 20% på EU-import, som en del af sin "Amerika Først"-politik. Dette kan skade USA's økonomi og relationer, især med EU, som står over for betydelige økonomiske konsekvenser. "Dette er en af de vigtigste dage i USA's historie," sagde Trump, da han introducerede toldsatserne. EU og andre lande kan svare igen, hvilket kan eskalere konflikten. Dansk Industri forudser, at de nye toldsatser kan koste 13.000 job i Danmark.

Minna Skau skriver i en analyse i Kristeligt Dagblad, at Trumps nye toldsatser kan markere en skelsættende dag for verdensøkonomien. Med en importtold på mindst 10% på varer fra alle lande, herunder 20% for EU, udfordrer Trump de internationale handelsregler. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarede tidligt torsdag om Trumps "kæmpe angreb på verdensøkonomien" og varslede gengældelse fra EU. "Det er ikke 'Amerika først', men 'Amerika alene'," siger de tyske bilproducenter. Trumps ambition om at flytte produktionen hjem kan føre til recession og højere priser, mens mange økonomer tvivler på, at det vil gavne USA's økonomi.

I en analyse i Børsen diskuterer Steen Bocian den amerikanske administrations nye toldsatser, som ikke tager højde for andre landes told og handelshindringer. Fokus er på USA's handelsbalanceunderskud og ikke som et svar på europæisk told. "Både repræsentanter fra Kina og kommissionsformand Ursula von der Leyen fra EU har over natten sendt klare signaler om, at man kommer til at svare på den amerikanske told med told på amerikanske varer." Dette kan føre til en eskalering af handelskrigen, da USA's præsident har frihed til at svare igen. Situationen beskrives som et "chicken game", hvor risikoen for økonomisk skade er stor.

Ulrik Harald Bie, Berlingskes økonomiske redaktør, analyserer Donald Trumps handelskrig, der har ramt EU hårdt. Trump har indført de højeste toldsatser siden 1933, hvilket udfordrer den globale økonomi. EU har dog stærke kort til at modsvare. Bie påpeger, at Trumps toldsatser virker vilkårlige og politisk motiverede, hvilket skaber usikkerhed for handelspartnere. EU står over for trusler om yderligere told på varer som vin og spiritus. Bie citerer: "Beregningerne er ligegyldige, fordi resultatet er politisk bestemt på forhånd." EU og andre lande forbereder gengældelser, der kan eskalere handelskonflikten yderligere.

I en kommentar i Politiken diskuterer Michael Jarlner Donald Trumps handelskrig, der truer globaliseringen, som USA tidligere har støttet. Trumps beslutning om at indføre høje toldsatser rammer især EU og Kina, som han har kaldt "de værste forbrydere". "Trump sprænger et system i stykker, der siden Anden Verdenskrig har gjort USA og verden rigere", sagde Nigel Green fra deVere Group. EU og Kina har allerede varslet modsvar, hvilket kan føre til økonomisk afmatning. Artiklen advarer om, at Trumps politik kan isolere USA og ændre synet på landet som en pålidelig allieret, især i forhold til Taiwan og andre handelspartnere.

I en leder i Berlingske kritiserer Thomas Bernt Henriksen Donald Trumps handelspolitik, der beskrives som absurd og destruktiv. Trump forsøger at beregne en "toldsats" baseret på handelsunderskud, hvilket ifølge artiklen er nonsens. "Det eneste, Trump har sat på formel, er en planøkonomisk idé om, at ethvert land, som har et overskud på varehandlen med USA, skal straffes." Artiklen påpeger, at USA har et overskud på 109 milliarder dollar i handel med tjenester med EU, hvilket Trump ignorerer. Forfatteren mener, at Trumps tilgang vil forværre handelskrigen, da den bygger på meningsløse formler og en forældet verdensopfattelse.

Hakon Redder, udenrigsredaktør Børsen, analyserer i sin artikel Trumps grænseløse brug af præsidentembedets beføjelser. Artiklen fokuserer på Trumps økonomiske og sikkerhedspolitiske beslutninger, der har skabt global uro. Sanger bemærker, at Trumps administration består af loyale støtter uden modstand, hvilket giver ham frit spil. "For Trump kommer USA's økonomi først," bemærker Sanger, hvilket understreger Trumps prioritering af økonomiske interesser over internationale alliancer. Artiklen berører også Trumps indflydelse på EU, hvor tidligere præsident Medvedev kommenterer, at Rusland kan vente på EU's økonomiske kollaps.

I en kronik i Børsen argumenterer Jacob Funk Kirkegaard for, at EU, trods sine udfordringer, kan overhale USA og Kina økonomisk. EU's langsomme, kompromissøgende beslutningsproces, som ofte frustrerer erhvervsfolk og politikere, beskytter mod drastiske fejl. "EU overholder således Barack Obamas politiske doktrin 'Don't do stupid stuff'." USA's økonomi trues af Trumps handelskrig og politiske kurs, der kan reducere væksten. Kina står over for en investeringsboble og faldende befolkningstal, hvilket kan hæmme væksten. EU's stabile tilgang kan derfor give en relativ fordel i forhold til de to økonomiske giganter.

Peter Kurrild-Klitgaard analyserer i sin artikel i Berlingske, hvordan Trumps handelsprotektionisme kan påvirke global økonomi negativt, herunder EU. Trump har indført høje toldsatser på varer fra EU, hvilket kan føre til økonomisk recession og stagflation i USA. Dette kan også påvirke EU-landene, hvis de vælger at gengælde med lignende handelsbarrierer. Kurrild-Klitgaard påpeger, at Trumps politik er baseret på en merkantilistisk tankegang, der ser handelsunderskud som et problem. "Det svarer til at påstå, at supermarkedet eller bilforhandleren 'snyder' og 'røver'," skriver Kurrild-Klitgaard. Han advarer om, at en global handelskrig kan føre til mørke tider for både USA og EU.

I et debatindlæg i Børsen analyserer SVend Roed Nielsen EU's mulige reaktioner på Trumps toldforhøjelser. EU rammes med 20% told på biler samt 25% på stål og aluminium. Forfatteren argumenterer for, at EU bør signalere vilje til forhandling, men erkender, at en rimelig aftale med Trump er usandsynlig, da hans mål er at beskytte amerikansk produktion og finansiere skattelettelser. "Trump-administrationen vil givet holde fast i deres påstande om, at f.eks. EU's moms... diskriminerer amerikanske virksomheder," hvilket EU ikke kan acceptere. EU bør svare med egne toldforhøjelser og samarbejde med andre eksportlande for at danne en bred front mod USA.

Morten Helveg Petersen argumenterer i sit debatindlæg på Altinget.dk for, at Europa bør styrke sit indre marked for at modvirke de økonomiske udfordringer, som Trumps toldsatser medfører. Han fremhæver, at der stadig er mange barrierer i det indre marked, som hæmmer økonomisk vækst mere end Trumps toldsatser. Petersen understreger vigtigheden af tættere energisamarbejde i Europa for at sænke energipriserne og styrke konkurrenceevnen. Han citerer Mario Draghi: "siden 1999 er handel som en andel af BNP steget fra 31 procent til 55 procent i eurozonen," hvilket viser en øget afhængighed af ekstern handel.

Kilder: B.T., torsdag; Berlingske, torsdag, fredag, s. 2,6,22; Kristeligt Dagblad, fredag, s. 1,6; Børsen, fredag, s. 6,7,10,38,39; Weekendavisen, fredag, s. 1; Jyllands-Posten, fredag, s. 6,7; Politiken, fredag, s. 6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Mette Frederiksen til Trump: Grønland er ikke til salg
Artiklen fra Berlingske diskuterer Mette Frederiksens stærke signal til Trump om Grønland. På et pressemøde i Nuuk afviste hun Trumps ønske om kontrol med Grønland med ordene: "Man kan ikke annektere andre lande. Heller ikke med et argument om international sikkerhed." Hun understregede vigtigheden af respekt for landegrænser og suverænitet, og inddrog dermed også EU og NATO i diskussionen. Bent Winther bemærker, at Frederiksen forsøger at samle EU og NATO i afvisningen af USA's krav, hvilket kan påvirke verdensopinionen. Jyllands-Posten rapporterer om de spændinger, som Donald Trumps handelskrig skaber i NATO og EU. EU-Kommissionen er normalt ansvarlig for handelskonflikter, men flere NATO-lande ser Trumps handlinger som et angreb. Frankrigs udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, advarer om de negative konsekvenser for økonomierne i alliancen. "Hvis man vil have et stærkt Nato, bør man sikre sig, at der er så meget økonomisk vækst som muligt i Nato-landene," sagde Espen Barth Eide. Lars Løkke Rasmussen kritiserer Trumps trusler om Grønland som en udfordring af Danmarks suverænitet. En artikel i Politiken skriver, at under et Nato-møde diskuterede Lars Løkke Rasmussen og Marco Rubio USA's præsident Trumps udtalelser om Grønland. Løkke understregede, at "de her kontinuerlige udtalelser fra den amerikanske præsident om at overtage Grønland på ingen måder er holdbare." Nato's generalsekretær Mark Rutte fokuserede på forsvar af Arktis og understregede vigtigheden af at håndtere trusler fra Rusland og Kina. Rubio fremhævede, at USA ønsker, at Nato-lande øger deres forsvarsudgifter til 5% af BNP, hvilket kan påvirke velfærden i Europa.

Julie Schneider, Berlingskes Europa-korrespondent, analyserer de voksende spændinger i NATO, der udfordrer alliancens sammenhængskraft. Lars Løkke Rasmussen har i Bruxelles klart markeret Danmarks modstand mod USA's ambitioner om Grønland, hvilket han beskriver som et angreb på Danmarks suverænitet. USA's udenrigsminister Marco Rubio forsikrer om fortsat engagement i NATO, men Trumps trusler og toldkrig mod EU underminerer alliancens fundament. Norges udenrigsminister Espen Barth Eide påpeger, at USA's toldkrig strider mod NATO's artikel 2. »USA har forsikret, at alt er, som det skal være i NATO, men de voksende spændinger fortæller en anden historie.«

Kilder: Berlingske, torsdag, fredag, s. 8; Jyllands-Posten, fredag; Politiken, fredag, s. 2

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Ungarn trækker sig fra ICC og modtager Netanyahu trods arrestordre
Ifølge Berlingske har Ungarn meddelt sin udtræden af Den Internationale Straffedomstol (ICC), hvilket ikke kommer som en overraskelse, da premierminister Viktor Orbán længe har modarbejdet retsstaten. Beslutningen falder sammen med et besøg af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som ICC har udstedt en arrestordre imod. Orbán udtalte, at domstolen er blevet for politisk. "Derfor burde Orban i virkeligheden arrestere sin gæst. Men i stedet rullede han den røde løber ud," siger korrespondent Solveig Gram Jensen.

En meningsartikel i Politiken kritiserer Ungarns modtagelse af Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, som en æresgæst, trods en arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol (ICC) for krigsforbrydelser. Ungarns beslutning om at trække sig fra ICC gør landet til det eneste EU-medlem uden for domstolen, hvilket EU ikke bør acceptere. Artiklen opfordrer EU til at presse Ungarn til at støtte den internationale retsorden. "USA's svigt efterlader EU som den regelbaserede verdensordens sidste bastion," hvilket understreger EU's ansvar. Tysklands kommende regering og Danmark som kommende EU-formandsland opfordres til at handle mod lande, der underminerer demokrati og retsstat.

Anders Jerichow skriver i en nyhedsanalyse i Politiken om det kontroversielle møde mellem Israels premierminister Benjamin Netanyahu og Ungarns premierminister Viktor Orbán. Mødet ses som en udfordring mod EU og ICC, da Netanyahu er efterlyst for krigsforbrydelser, og Orbán kritiseres for at undergrave retsstaten. "Orbáns invitation til Netanyahu er en krænkelse af ofre for alvorlige forbrydelser", siger Liz Evenson fra Human Rights Watch. Orbán modtager Netanyahu som en nær allieret, hvilket signalerer en afvisning af internationale normer og kan føre til Ungarns politiske isolation fra EU.

Kilder: Politiken, fredag, s. 1,9; Berlingske, torsdag

Interne anliggender: Marine Le Pen dømt for misbrug af EU-midler og udelukket fra embede
Ifølge Berlingske er Marine Le Pen og flere medlemmer af Rassemblement National blevet dømt for misbrug af EU-midler. Dommen inkluderer fire års fængsel og udelukkelse fra politisk embede. Marine Le Pen og partiet er fundet skyldige i at have oprettet falske stillinger i Europa-Parlamentet, hvor ressourcer blev misbrugt til partiets fordel i Frankrig. Emmanuel Macron udtaler, at "dommere skal beskyttes", og understreger retsvæsenets uafhængighed. Dommen har ført til dødstrusler mod dommer Benedicte de Perthuis, som nu er under politibeskyttelse.

I et debatindlæg i Information reflekterer Katrine Wiedemann over Marine Le Pens dom og dens betydning for retsstaten i Europa. Le Pen er dømt for økonomisk kriminalitet, hvilket ifølge forfatteren viser, at det franske retssystem fungerer. Dog er der bekymring over den udbredte mistillid til dommen, som også støttes af højreradikale som Putin og Trump. Forfatteren kritiserer mediernes rolle i at politisere og betvivle retssystemet, hvilket kan underminere dets troværdighed. »Heksen er død, heksen er død«, synger de i Troldmanden fra Oz, da det gode sejrer over det onde. Forfatteren ser dommen som et håb og en modvægt til politisk korruption, der truer retsstaten.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 14; Information, torsdag

Sikkerhedspolitik: Lidegaard og Friis: Europa har brug for en forsvarsunion
Martin Lidegaard og Sigrid Friis argumenterer i deres kronik i Berlingske for nødvendigheden af en Europæisk Forsvarsunion. De påpeger, at den nuværende verdensorden og USA's usikre allierede status kræver, at Europa tager ansvar for sin egen sikkerhed. EU har afsat betydelige midler til oprustning, men Lidegaard og Friis mener, at en dybere integration og fælles investeringer er nødvendige. De foreslår en forsvarsunion, der inkluderer både EU-lande og allierede som Storbritannien og Norge. »Vi står i dag uden et reelt alternativ, hvis USA fra den ene dag til den anden beslutter, at Europa skal være alene hjemme.«, siger de og understreger behovet for at handle hurtigt og beslutsomt.

Kilder: Berlingske, fredag, s. 24,25

Finansielle anliggender: Nationalbanken outsourcer betalingshåndtering til ECB
Ifølge Børsen outsourcer Nationalbanken al håndtering af betalinger til Den Europæiske Centralbank (ECB) i påsken. Dette skridt skal gøre betalinger smidigere og billigere. Martin Wagner Toftdahl fra Nationalbanken udtaler: "Kravene til sikkerhed i betalingsinfrastrukturen er stigende." Danmark bliver det første land uden for euroområdet, der deltager i alle ECB's Target Services. George Kalogeropoulos fra ECB bemærker, at dette skridt vil harmonisere det europæiske betalingssystem og gøre det lettere at sende penge over grænserne.

Kilder: Børsen, fredag, s. 32,33

Det digitale indre marked: TikTok-ejer får milliardbøde i EU for databrud
Ifølge Ekstra Bladet har Irlands datatilsyn pålagt ByteDance, selskabet bag TikTok, en bøde på 553 millioner dollars for at have overtrådt EU's databeskyttelsesregler ved at sende europæiske brugeres data til Kina. Bøden er den tredjehøjeste, som det irske tilsyn har udstedt. "Beslutningen kommer efter en længere undersøgelse," rapporterer mediet. TikTok risikerer også et forbud i USA, hvis ikke ByteDance finder en amerikansk køber inden 5. april.

Kilder: Ekstra Bladet, torsdag

Klima: EU-Parlamentet udsætter bæredygtighedskrav
Ifølge Altinget.dk har Europa-Parlamentet besluttet at udskyde bæredygtighedskrav gennem en hasteprocedure, hvilket har skabt debat blandt medlemmerne. SF's Kira Marie Peter-Hansen udtaler, at de stemte for udskydelsen for at kunne forhandle indholdet med andre proeuropæiske grupper: "Vi er ikke sikker på, at vi kan stemme for det endelige indholdsforslag, når vi har forhandlet det, men vi vil gerne have muligheden for at se, om vi faktisk kan redde noget af loven." Udskydelsen omfatter CSRD og CSDDD, som er centrale for EU's bæredygtighedsregler.

Kilder: Altinget.dk, torsdag