Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 5. november 2021
  • 31 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 5. november



Dagens EU-tophistorier

Klima: Banker vil flytte milliarder fra sort til grøn under COP26. Men det er usikkert, om u-lande får dem at se
Under den første uge af COP26 er der to udspil, som har givet genlyd, når det handler om at skifte fra sorte til grønne investeringer, skriver Information. En af dem er erklæringen fra Glasgow Financial Alliance for Net Zero, forkortet GFANZ, som har samlet 450 af verdens banker, pensionskasser og forsikringsselskaber, på et fælles løfte om, at deres enorme investeringsportefølje - 130 billioner dollar - i 2050 har et CO2aftryk på netto-nul. Det andet udspil drejer sig om at flytte investeringsstrømme fra grønt til sort. USA, Storbritannien, Canada, Finland, Italien, New Zealand og Danmark vil sammen med Den Europæiske Investeringsbank fra 2023 sætte et stop for investeringer i udenlandske projekter med olie, gas og kulkraft uden CO2-rensning. Ifølge FN's Klimasekretariat kan det frigøre 17,8 milliarder dollar årligt i hidtidige sorte investeringer, som vil kunne sendes i grøn retning. Dette skift i investeringsstrømme kommer dog ikke nødvendigvis u-landene til gode og det internationale bistandssamarbejde ACT Alliance gentager i en ny rapport budskabet om, at i-landene stadig ikke lever op til det 12 år gamle løfte fra København om 100 milliarder dollar i årlig klimabistand fra 2020. "Som konsekvens er der tendens til at yde lån til projekter med kapacitet til at generere afkast på investeringen, og det har ført til en ubalance i bistanden til fordel for projekter, der som elproduktion giver reduktion i drivhusgasudledninger - selv i situationer, hvor lande og lokalsamfund har hårdt brug for penge til klimatilpasning," skriver ACT Alliance.

Den danske klimastøtte til ulande er i 2020 dykket, selvom der er blevet sat ekstra penge af på finansloven, skriver Politiken. Med skiftende formuleringer har regeringen gentaget budskabet om det grønne foregangsland under klimatopmødet i Glasgow, men hvis man kigger på de officielle tal, som Danmark for nylig har indberettet til EU, afslører de anden historie. Firmaet Inka Consult, der indberetter tallene for Danmark, har lavet en oversigt, som viser, at klimabistanden faldt i 2020 med godt 100 millioner kroner til lige over 2 milliarder. "Vi satte sammen med et flertal af Folketingets partier 1 milliard kroner af til særlige covid-19-hjælpepakker til udsatte lande. Pengene kom blandt andet fra projekter, der ikke kunne startes eller gennemføres som forventet netop pga. pandemien rasede," lyder det i en skriftlig kommentar fra udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S). Udenrigsminister Jeppe Kofoed underskrev på COP26 en aftale om at udfase kul i først og fremmest Sydafrika, Indien, Indonesien og Filippinerne, og Danmark støtter med 100 millioner kroner. Problemet er dog ifølge politisk chef, Lars Koch, fra Mellemfolkeligt Samvirke, at Danmark tager både de 100 millioner kroner og den øvrige støtte til klimaet fra udviklingsbistanden til verdens allerfattigste. "Regeringens klimainitiativer er sådan set fremragende. Men de handler om at rydde op efter den klimakrise, som vi i den rige verden selv har skabt med vores udslip. Og pengene bliver taget fra det fattigste lande. Det er nemt at smide penge efter klima, hvis det bare er at stikke hånden ned i en kasse og tage dem fra det egentlige formål med udviklingsbistand, og der ikke er nogen til at råbe op," konstaterer han.

Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak, der blandt andet skriver: "På overfladen ligner den store klimakonference COP26 i Glasgow sine forgængere: mange ord og færre resultater end storpolitiske slagsmål. Men nedenunder den umiddelbare udsigt sker faktisk ret drastiske forandringer, som måske kan om ikke redde verden, så dog puste optimisme og fremdrift ind i den grønne omstilling. [...] Ifølge de fleste eksperter er det højst sandsynligt allerede for sent at standse, endsige skrue klimaforandringerne tilbage. Det handler om at begrænse skaderne med hurtig handling frem for endeløse, magtpolitiske tovtrækningskonkurrencer og de små skridts tyranni som ugens COP26-aftaler om metangas og skovfældning. Fint og godt, men det bringer os kun få skridt frem på rejsen imod en klimaløsning. At Kinas og Ruslands politiske ledere end ikke gider møde op på det, der skulle have været den 26. verdensomspændende klimakonference, taler sit eget sprog om det politiske systems uformåenhed i klimakampen. I stedet må andre - den private sektor og civilsamfundet - tage over. [...] I den forbindelse er det selvfølgelig interessant, at en privat gruppe af 450 finansvirksomheder fra 45 lande, heriblandt de største danske pengeinstitutter, kaldet The Glasgow Financial Alliance for Net Zero, forleden trådte frem og bekendtgjorde, at den nu sidder på 130 trillioner dollars i privat kapital, der skal kastes ind i klimakampen. Alliancen, med den tidligere chef for den britiske centralbank Mark Carney i spidsen, vurderer i lyset af den politiske inaktivitet, at 70 pct. af omkostningerne i den globale omstilling vil vise sig at skulle finansieres af den private sektor. Det bliver mere end interessant at følge, om alliancen og andre private initiativer faktisk har forstået, at de ord forpligter. De kommer bestemt ikke alle ind i klimakampen med rent generalieblad udi bæredygtig adfærd. Men måske kan de lykkes, hvor det politiske lederskab fejler. For investering, innovation, kapitalisme og ja, økonomisk vækst, må aldrig blive klimakampens modsætning - det er en forudsætning for, at den kan vindes.

Jyllands-Posten skriver, at de fleste synes at kunne blive enige om ved FN's klimatopmøde COP26 i Glasgow, at forureneren skal betale, men det kniber med samdrægtigheden, når der skal sættes en konkret pris på, hvad det skal koste at udlede ét ton CO2. Den Internationale Valutafond (IMF) er kommet med et forslag, som lyder på en nedre grænse på 75 dollars pr. ton CO2 i industrilande, 50 dollars i mellemindkomstlande og 25 dollars i lavindkomstlande. Derudover anbefaler IMF, at CO2-afgifter indfases fra 2022 og frem til 2030, og hvis især de seks største udledere deltager - Kina, USA, Indien, EU, Canada og Storbritannien - vil en universel CO2-afgift kunne begrænse den globale temperaturstigning til 2,0°C i 2050. Europa er den verdensdel, der via handlen med CO2kvoter er længst fremme med at lade markedet sætte en pris på udledning og EU-Kommissionen er begyndt at se på, hvordan man kan udvide kvotesystemet, så det også omfatter skibsfarten, landevejstransporten samt opvarmning og afkøling af bygninger. I EU-Kommissionens klimaplan ”Fit for 55” er der en model kaldet ”CO2-grænsetilpasningsmekanisme”, der officielt skal sikre, at varer, der importeres i EU, ikke opnår konkurrencefordele ved at være fremstillet i lande med et afslappet forhold til udledning af drivhusgasser.

Altinget skriver, at onsdag aften lød det fra flere end 40 lande, at de vil udfase kulkraft i 2050, og landene vil ikke bygge eller investere i nye kulkraftværker. I aftalen står der, at de store økonomier skal udfase kulkraft i løbet af 2030'erne, mens mindre økonomier skal udfase den i løbet af 2040'erne og derudover vil landene producere mere vedvarende energi.
Polen, Vietnam og Chile er blandt de lande, der for første gang har sagt nej til kul, men en række af verdens største kulafhængige økonomier mangler i aftalen - blandt andet Australien, Kina, Indien og USA.
Kilder: Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 22-23, 2; Altinget, torsdag; Politiken, s. 15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Økonomi: Nu skal Europa renoveres: Mia er på vej fra krisefond
Dette efterår begynder milliarder at rulle ud fra EU's store krisefond, og de skal bl.a. gå til investeringer i renovering og energieffektivitet over en femårig periode. EU-Kommissionen har anslået, at der p.t. investeres ca. 85-90 mia. euro årligt i effektivisering, men hvis EU's klimamål om en reduktion på mindst 55 procent i 2030 skal nås, skal der investeres 275 mia. euro om året hele dette årti, skriver Børsen. En gennemgang fra lobbyorganisationen Renovate Europe og tænketanken E3G viser, at i 18 af de 27 medlemslande er der afsat i alt 38,5 mia. euro eller ca. 287 mia. kr. frem til 2026. For Danfoss og andre virksomheder på det energieffektive felt giver det “enorme muligheder”, siger salgsdirektør for Nordeuropa, Kjell Strøm til Børsen. “Vi har brug for at komme ud med de gode eksempler, så borgere og politikere rundt omkring virkelig kan se, at det batter noget, og at det kan frigøre midler til andre formål,” siger han og uddyber: “I Tyskland ved vi f.eks., at ca. 60 pct. af boligerne er over 50 år gamle. Så kan man jo bare prøve at forestille sig, hvor meget der kan gøres.” Der er stor forskel på landenes renoveringsplaner, men de fleste støttemidler går til renovering af boliger. EU's boligsektor står til at modtage ca. 58 procent af de afsatte midler til renovering og herefter følger offentlige bygninger med 34 procent og den kommercielle sektor med 7 procent. “Energieffektivisering er jo ikke bare godt for klimaet. Det er også godt for familiers privatøkonomi og for offentlige budgetter," siger Kjell Strøm. Det er dog kun få lande, der sætter målene højere end EU's minimumskrav og i rapporten fra Renovate Europe og E3G er et af kritikpunkterne, at planerne ikke rækker ud over støtteperioden frem til 2026, da det er kun få lande, som er begyndt at planlægge, hvordan indsatsen og finansieringen kan fortsætte senere hen.
Kilde: Børsen, s. 32, 33

Andre EU-historier

Kultur: Aktører: Vores arkitekturpolitik skal bygge på ligeværdighed
Altinget bringer et debatindlæg af Sidse Grangaard, Christine Skovgaard Madsen og Sif Holst, henholdsvis ph.d. seniorforsker og forskningsgruppeleder på BUILD, Aalborg Universitet, kompetencechef i Bygherreforeningen og næstformand i Danske Handicaporganisationer. De skriver blandt andet: "Hvor er det godt at se, at regeringen har ambitioner for en ny national arkitekturpolitik. Med fokus på bæredygtighed i et helhedsperspektiv, blandede byer og en anerkendelse af at befolkningen i Danmark er mangfoldig. For at nå den ambition er der brug for et nyt mindset, som sikrer, at arkitekturen understøtter den sociale del af bæredygtigheden. [...] Hvis vi tegner og bygger ud fra princippet om universelt design, tænkes tilgængelighed for alle ind i opstarten af et projekt, hvor det arkitektoniske greb defineres, da universelt design omfatter tilgængelighed - men er mere end det. Desuden giver universelt design plads til de inspirerende og nytænkende ideer, som målkravene ikke lægger op til. […] Med universelt design kan vi bevæge os væk fra forståelsen af, at der er et modsætningsforhold til stede mellem det arkitektoniske udtryk og det at tænke inkluderende. Det er man allerede gået i gang med i New European Bauhaus, som Ursula Von der Leyen har lanceret under sloganet: "beautiful, sustainable, together". Netop ved at lade universelt design optræde som et samlende begreb omkring det sociale i den nationale arkitekturpolitik kan bæredygtighed i et helhedsperspektiv adresseres og indfries. Med dette perspektiv vil arkitekturpolitikken kunne bidrage til, at Danmark kan efterleve FN's verdensmål og undgå, at 'nogen lades i stikken', som er et gennemgående princip bag målene."
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Microsoft: Offentlige myndigheder og tech-sektoren skal omsætte digitalisering til eksport og indflydelse
Altinget bringer et debatindlæg af Mikael Ekman, direktør for Politik og Strategi hos Microsoft Danmark. Han skriver blandt andet: "I Danmark pryder vi os af at være et af verdens mest digitaliserede samfund. Det vækker genklang når vi gang på gang indtager toppen af EU's og FN's digitale ranglister - også selvom forspringet langsomt svinder ind. Alligevel har vi næsten udelukkende fokus på, hvad vi kan udrette i Danmark. Alt for lidt på, hvordan digitale erfaringer og løsninger kan rejse ud i verden. [...] EU's gigantiske Corona-genopretningsfond på 750 milliarder euro er i stor stil øremærket grønne og digitale investeringer i medlemslandene. Ifølge Dansk Industri kan det bane vejen for eksportordrer til danske virksomheder på 11 milliarder kroner hvert år de næste fem år. I lande som Tyskland, Italien og Spanien afsættes milliarder til offentlige digitaliseringsprojekter. [...] De samme redskaber indgår i regeringens nye "life science"-strategi, og der er intet til hindring for, at de også kan understøtte eksporten af offentlige digitaliseringsløsninger til gavn for den danske tech-sektor og økonomi. Ligesom på energiområdet forudsætter det imidlertid, at vi også i fremtiden har et stærkt hjemmemarked til at afprøve og videreudvikle "state of the art"-løsninger. Kun løsninger, der fungerer i praksis, og hvor værdiskabelsen er veldokumenteret, har potentiale til at rejse udover landets grænser. Derfor er det afgørende, at vi fortsat investerer i digitaliseringen af den offentlige sektor - måske som afsæt for et nyt dansk eksporteventyr?"
Kilde: Altinget

Sikkerhedspolitik: V: Fjern forsvarsforbeholdet, så Danmark kan få mere medbestemmelse
Altinget bringer et debatindlæg af Michael Aastrup Jensen, folketingsmedlem og udenrigsordfører (V). Han skriver blandt andet: "Det er afgørende, at Danmark tager ansvar for sin egen skæbne, hvis ikke Danmark vil lade resten af EU-landene og USA bestemme vores fremtid. [...] Vi er vant til et USA, som er efter de europæiske lande for at spendere mere på forsvarsbudgetterne, men vi er ikke vant til en amerikansk præsident, som accepterer, at en EU-styrke ikke er modstridig med Natos sammenhold. Det er yderligere en sigende sætning, fordi den tydeliggør amerikanernes ønske om at fokusere på Asien og Stillehavet samt nedtrappe i Europa, Afrika og Mellemøsten. Derfor burde vi i Danmark tage dette vink med en vognstang, for der er så meget, som vi kan opnå gennem EU-samarbejdet. [...] Der har før været en tendens til, at man oprettede EU-hovedkvarterer med højtbetalte officerer. Gennem EU-styrker dannet til lejligheden kan vi sætte ind, hvor USA og FN ikke vil. Dette kan beskytte vores interesser i Afrika og Mellemøsten og måske endda forhindre store migrantstrømme som resultat af borgerkrige i vores nærområder. Fjernelsen af forsvarsundtagelsen vil derfor give Danmark mulighed for at få medbestemmelse på EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som dikterer EU's politik for fredsbevarende missioner, konfliktforebyggelse og krisestyring. [...] Vi kan håbe, at det USA-ledet Nato vil bibeholde det nuværende fokus på Europas sikkerhed, og at Danmark ikke skades ved at lade resten af Europa suse forbi os. Lige ud sagt kan vi overlade fremtidens forsvarssamarbejde i Europa til de andre EU-lande og håbe på det bedste uden at forberede os på det værste. Vi kan også gøre, som Venstre altid har gået ind for: at tage ansvar for Danmarks skæbne ved at fjerne forsvarsundtagelsen og være med til at forme Europas fremtidige forsvarssamarbejde."
Kilde: Altinget

Migration: EL: Naivt at tro, at mere grænsehegn løser noget
Altinget bringer et debatindlæg af Rosa Lund (EL), integrations- og udlændingeordfører, som blandt andet skriver: "Sidste gang Danmark så store flygtningestrømme i 2015, var svaret fra den nyvalgte højrefløjsregering, at Danmark skulle lukke sig om sig selv. Det skete ved, at der blev givet mange midlertidige opholdstilladelser, et forslag om en smykkelov og et stop for, at Danmark tog imod kvoteflygtninge. [...] På EU-niveau har man øget støtten til Frontex, som er er EU's grænsevagter. Heller ikke det har stoppet den flygtningekrise, verden står i og har stået i længe. Det eneste øget støtte til Frontex og fysiske grænsehegn har betydet er, at flere er blevet slået ihjel. Lige nu ser vi den tragiske situation, hvor der sker pushbacks ved grænsen til Grækenland, hvor flygtninge skubbes tilbage ud i Middelhavet, og det betyder, at der er mennesker der drukner. Ved grænsen til Polen bliver mennesker, der er på flugt fra Taliban, tæsket ved grænsen. Så jeg kan ikke se, hvad grænsemure og pigtråd skal løse. Det er et udtryk for en fuldstændig misforstået måde at se mennesker, der flygter, på. [...] Jeg sidder ikke med alle løsningerne, langt fra, men jeg tror, vi kommer tættere på en løsning, hvis vi kigger derhen, hvor mennesker flygter fra og ikke til."
Kilde: Altinget, torsdag

Økonomi: EUs bødekasse
I dag, fredag, skylder Polen EUs bødekasse ni millioner euro, og gælden vokser dagligt med en million euro, skriver Weekendavisen. Det skyldes dommen fra EU-Domstolen onsdag i sidste uge, hvor Polen blev idømt dagbøder for ikke at rette sig efter en kendelse, der forpligter den polske regering til at afskaffe et politisk udnævnt disciplinærkammer ved den polske højesteret. Hvis Polen ikke betaler bøden, kan beløbet trækkes i de støttebeløb, landet modtager fra EU. Derudover har EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen gjort det klart, at Polen ikke får del i penge fra EUs genopretningsfond medmindre tre betingelser er opfyldt. Den polske regering skal, ifølge von der Leyen, "afskaffe disciplinærkammeret, afslutte eller reformere sit system til at straffe dommere og begynde at genansætte tidligere afskedigede dommere". Der er dog ingen udsigt til, at Polen vil opfylde disse krav, alene fordi landets justitsminister, Zbigniew Ziobro, er lodret imod og har truet med at bringe regeringen i mindretal, hvis den kommer EU i møde.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Klima: Det sorte alternativ
Weekendavisen bringer en analyse af Jon Hustad, norsk journalist og forfatter. Han skriver blandt andet: "Pensionskasserne er holdt op med at investere i de store ulønsomme havvindprojekter. I stedet skyder olieselskaberne paradoksalt nok penge i dem. Ved at satse på vindkraft håber de på at overleve længere som olie- og gasproducenter. [...] Det kan virke underligt, at olieselskaberne, der nu tjener rekordstore beløb på olie og gas, går ind i en sektor, der knap nok har profit, men årsagen er formodentlig, at man ønsker at legitimere sig. En sektor, der er upopulær, må for at opretholde sin kerneaktivitet bestræbe sig på at finde noget, der lyser grønt i et klimaengageret Vesten. Desuden har selskaberne en vis forhåbning om, at de kan opretholde udbyttebetalingerne, også når de satser penge på vindenergi. Grønne investeringer får billige lån på finansmarkederne, fordi så mange investorer gerne vil investere grønt. EU har dertil udarbejdet en grøn taksonomi, som skal gøre alt grønt ekstra billigt på kapitalmarkederne. [...] Der findes dog en anden og væsentlig grund til, at det ser ud til at blive stadig mindre lønsomt at investere i vind, helt bortset fra at olieselskaberne poster penge i sektoren: overproduktion, et problem, der efter alt at dømme tegner til at blive større, hvis EU-landene og Storbritannien mener det alvorligt. Før klimatopmødet COP26 i Glasgow fremlagde Boris Johnson sin store plan for klimaneutralitet, Net Zero Strategy (NZS) - Build Back Greener. Han havde ikke andet valg. Parlamentet har forpligtet ham. Allerede i 2019 under Theresa May vedtog Storbritannien som det første land i verden en lov, der skal gøre klimaneutralitet til en realitet før 2050, og det skal ske ved hjælp af elektrificering. [...] Men olieselskaberne investerer formentlig også i vind og aldrig i atomenergi, fordi vind er en ustabil energiform, der kræver en stabil energiform; nemlig gas og olie. Så længe der endnu ikke er udviklet en god batteriteknologi, sikrer vindkraft, at der altid vil være et stort marked for de fossile brændstoffer. Som Equinor skriver på sin hjemmeside: "Da alternativ energi (vind og sol) har en produktion, som er vejrafhængig, kan gas sikre produktionen af elkraft, når det ikke blæser, eller solen ikke skinner"."
Kilde: Weekendavisen, s. 6

Sikkerhedspolitik: Tilbage til Srebrenica
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Elvir Pelešević, tolk og oversætter i bosnisk, kroatisk, serbisk og montenegrinsk, BA i Østeuropastudier. Han skriver blandt andet: "Som en, der selv har oplevet den bosniske krig på tæt hold og måtte flygte på grund af trusler, etnisk udrensning og frygt for egen sikkerhed, ser jeg på den aktuelle situation i mit hjemland med en følelse af afmagt, fortvivlelse og vrede. Jeg kan ganske enkelt ikke forstå, hvordan og hvorfor det internationale samfund er på vej til at begå den samme fejl samme sted. Endda for anden gang inden for kort tid. [...] EU og USA har langt om længe forstået alvoren af den nuværende situation i Bosnien-Hercegovina - og så alligevel ikke. Deres mange udsendinge er i gang med at forhandle med de lokale politikere om at finde en løsning på krisen, men igen på bekostning af landets muslimer (bosniakker), som uden tvivl har været krigens største ofre i 1990erne. Hvem husker ikke folkemordet i Srebrenica, hvor flere end 8.000 muslimske mænd og drenge blev likvideret på grusomste vis? [...] Skønt både EU og USA har alle muligheder for at sanktionere Dodiks åbenlyst destruktive, ulovlige og separatistiske politik, går deres plan ud på at presse de bosniske muslimer og de demokratiske probosniske kræfter til at give flere indrømmelser til de bosniske serbere. Dermed gentager historien fra 1990erne sig. Bødlen belønnes, offeret afpresses."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Klima: For sløvt, Anna Libak
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Ida Auken, forsknings- og uddannelsesordfører, Socialdemokratiet, som blandt andet skriver: "I sidste uges Weekendavisen går udlandsredaktør Anna Libak helt galt i byen. Hun opfordrer EU til at gå ind på Ruslands sorte olie- og gasbane og vente med udfasningen af fossile energikilder. Dermed vil Europa blive ved med at være afhængig af Rusland frem for at kridte vores egen grønne, elektriske og økonomisk indbringende bane op. Det er en forkert tilgang både økonomisk og klimamæssigt. Øvelsen for Europa de kommende år er at komme forrest i den grønne udvikling, hvilket samtidig vil gøre os uafhængige af Ruslands gas. Dermed fjerner vi det sværd, lande som Rusland og Kina lader dingle over vores hoveder. [...] Libaks konklusion ligger snublende nær en anbefaling om, at vi igen bør gå på oliejagt, men Vesten og verden vil tabe, hvis vi spiller på den fossile bane. Den gode nyhed er, at alternative energikilder er blevet meget billigere end kul, olie og gas. De steder i samfundet, hvor vi endnu ikke kan bruge den grønne energi, skal vi have elektrificeret, og det kan kun gå for langsomt, ikke for hurtigt, som Libak ellers skriver. Dermed kommer vi tættere på at være selvforsynende og mindre afhængige af de lande, der fortsat udvinder fossile brændsler. Vi fjerner deres magt ved at fjerne efterspørgslen på deres varer. Det er et sprog, de fleste lande forstår."
Kilde: Weekendavisen, s. 12

Udenrigspolitik: Rusland vrider begreberne: Måske er vi i krig – uden at vide det
Politiken bringer en kommentar af international kommentator Michael Jarlner, der blandt andet skriver: "Rusland har ændret opfattelse af, hvad en krig egentlig er for noget. Det giver Joe Biden et problem. [...] Ifølge den verdensberømte amerikanske forfatter Anne Applebaum, der netop har været i København, kan udkommet af de tre østeuropæiske slagmarker blive definerende for Vestens troværdighed som forsvarer af demokratiet. Det er et forsvar, som allerede har lidt et forsmædeligt nederlag i Afghanistan og udstillet, hvor svært det er for demokratier at engagere sig i lange og fjerne krige. Uanset deres principielle værdipolitiske betydning. Og på de europæiske 'slagmarker' er Vestens dedikation til den værdikrig, Joe Biden har stillet op, også uafklaret. [...] Tag Moldova, der for en stund dukkede frem af glemslen, da Rusland tog den tidligere sovjetrepublik som gidsel i en ny gasstrid, efter at en ny provestlig kvindeduo under ministerpræsident Natalija Gavrilita og præsident Maja Sandu har vundet magten i det fattige land. Ruslands statskontrollerede gasgigant, Gazprom, truede med at udløse en regulær gaskrise, indtil Moldova for et par dage siden gik ind på en aftale, der - foreløbig - afslutter striden med en anselig prisstigning på gas. Men Rusland har vist tænder. Rusland viste, at man godt kan forsøge at gøre sig fri af den russiske indflydelsessfære, men også at det har en pris: Moldova havde allerede varslet undtagelsestilstand. Er det aggressivt? I Vesten er de fleste politikere ikke i tvivl: Ja, det er det! Men sådan ser det ikke nødvendigvis ud i russisk optik, hvis man følger Jørgen Staun og Niels Bo Poulsens nye bog om Rusland som militær stormagt. [...] Bogen citerer den højtstående russiske general Valerij Gerasimov for, at moderne krig bevæger sig mod en situation, hvor "ikkemilitære midler får en stadig stigende rolle i forhold til de militære midler". Et af resultaterne af sådan en form for såkaldt hybrid krigsførelse er, at det bliver sværere at definere, hvad krig overhovedet er. Hvornår en krig overhovedet er i gang. Og hvor det fører hen? Fremtidens krige bliver nemlig ikke nødvendigvis »erklæret« længere, mener folk som general Gerasimov, der har en vigtig tilføjelse: "Når de først er påbegyndt, følger de en hidtil ukendt skabelon"."
Kilde: Politiken, s. 8

Klima: Jo, vi kan faktisk godt redde verden
I Kroniken i Politiken skriver Jens Kampmann, Danmarks første miljøminister og Lea Wermelin, miljøminister(S), blandt andet: "Miljøministeriet blev i 1971 født som en reaktion på, at vi stod i forurening til halsen. Den udfordring blev løst og ministeriet til en central del af regeringen. I dag er ministeriet i offensiven for natur, vandmiljø og biodiversitet. [...] Siden dengang og frem til jubilæumsåret i år har Miljøministeriet heldigvis vundet stadig større hævd. Det har med årene fundet sig selv og sin plads i verden og er ikke længere i defensiven, men er i gang med at tilbageerobre vandmiljøet, biodiversiteten og den vilde natur. Det er ikke en bedrift, som er kommet af sig selv. [...] Men i Miljøministeriet er man aldrig i mål. Der ligger fortsat mange opgaver på bordet. Fra at sikre tryghed om danskernes drikkevand til klimatilpasning til fremtiden og videre til det hav af nye tiltag, som er på vej fra et EU, der aldrig har været grønnere. Mange af de grønne skridt og den regulering, som i dag sætter nye miljøstandarder, besluttes ikke alene på Slotsholmen, men i fællesskab med vores europæiske naboer. Danmark er måske nok et lille land, men vi sætter - og skal sætte - store aftryk både i EU og på verden omkring os i kraft af vores grønne stemme. Miljøministeriet anno 2021 spiller en helt central rolle i klimakampen. En dagsorden, som i modsætning til generationsforureningerne ikke kan vente 50 år på en løsning.
Kilde: Politiken, s. 5-6

Institutionelle anliggender: Glem det juridiske skoleridt. Sagen om Polen og Ungarn drejer sig om mere
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. Hun skriver blandt andet: "EU fører en ”juridisk hybridkrig” mod Polen. Og vi svarer igen med en ”tredje verdenskrig”, hvis det ikke snart hører op. Bølgerne er så sandelig gået højt mellem EU og Polen på det seneste. Den polske regering er stærkt fortørnet over, at kommissionen overvejer at tilbageholde milliarder fra EU's genopretningsfond. Oven i det kommer frustration over, at Polen i sidste uge fik dagbøder på 1 mio. euro, da landet ikke har rettet ind efter en EU-dom fra juli. Næsten samme hårde retorik kommer fra Ungarn, der også risikerer at gå glip af milliarder pga. problemer med retsstaten. På 65-årsdagen for den ungarske opstand mod det kommunistiske styre skrev justitsminister Judit Varga følgende på Twitter: "Vi husker de ungarske frihedskæmpere, der stod over for sovjetiske kampvogne på gaderne i Budapest. Vi sagde nej til det sovjetiske imperium, og vi siger nej til de imperiale ambitioner i Bruxelles." [...] Domstolenes manglende uafhængighed vil ikke alene få konsekvenser for fordeling af EU-midler, men vil også kunne påvirke f.eks. danske virksomheder, hvis de bliver viklet ind i retstvister. For hvad er chancen for en fair rettergang? Det er for øvrigt også årsagen til, at en række EU-lande ikke vil udlevere statsborgere til retsforfølgelse i f.eks. Polen. Det gælder også domstole i ikke-EU-landet Norge. Meget er derfor på spil, også for Danmark, i striden med Polen og Ungarn. På sit sidste EU-topmøde appellerede kansler Merkel til fortsat dialog. Det skal blive interessant at se, om de tre kommende regeringspartier i Tyskland, der alle gik til valg på en styrkelse af retsstaten, vil fortsætte den linje."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 28

Arbejdsmarkedspolitik: Danske arbejdsgivere er ikke alene
Nye tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat, viser, at der er gang i jobmarkederne i en række lande i Europa, og danske arbejdsgivere er langtfra de eneste, der kan se køen af ledige skrumpe ind og som har vanskeligheder med at besætte stillinger. Tal viser, at bl.a. Polen, Tyskland, Tjekkiet, Ungarn og Holland har en lavere ledighed end i Danmark. Polen er en suveræn nummer et på listen over de lande, hvor Danmark henter flest udenlandske arbejdstagere fra, men landet mangler nu selv arbejdskraft i et omfang, så den polske regering er undervejs med store skattelettelser eller decideret skatteundtagelse til polakker, der vender hjem igen for at arbejde.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Institutionelle anliggender: Brugte privatfly til tur på kun 50 km
Midt under FN's klimatopmøde i Skotland kritiseres EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, for at have brugt et privatfly til at bevæge sig 50 kilometer, skriver Ekstra Bladet og Berlingske. Kritikere mener, at valget af rejseform stemmer dårligt overens med hendes kampagne for et grønnere Europa og generalsekretæren for den Europæiske Sammenslutning af Skatteydere, Michael Jäger, kritiserer denne måde at bruge de europæiske skatteborgeres penge på. Fra en talsmand for EU-Kommissionen lyder det, at i situationen var det rigtige at bruge et privatfly mellem Wien og Bratislava. "Med afrejse og ankomst i Belgien skulle formanden på denne rejse besøge syv lande på to dage. Der blev søgt efter alternativer, men logistisk var der ikke andre muligheder," forklarer talsmanden og fortsætter: "Dertil kommer, at der var betænkeligheder over for at bruge passagerfly eller tog på grund af corona."
Kilder: Ekstra Bladet, s. 9; Berlingske, s. 21

Udenrigspolitik: Kina til EU: Korriger fejl med Taiwan
I går lød det fra det kinesiske udenrigsministerium, at Europa skal holde op med at sende de forkerte signaler til separatisterne i østaten Taiwan. Det skriver B.T. og Berlingske. Meldingen kom efter at en delegation fra Europa-Parlamentet havde haft et møde med Taiwans præsident, Tsai Ing-Wen. "Vi har bedt EU om at korrigere disse fejltagelser og ikke sende de forkerte signaler til de separatistiske kræfter, der taler for Taiwans uafhængighed," sagde en talsmand for det kinesiske udenrigsministerium og advarede samtidig med, at hvis det ikke ophører, så kan det skade forholdet mellem Kina og EU. Fra delegationen fra EU lød det, at Taiwan er en værdifuld ø, som bør beskyttes.
Kilder: Berlingske, s. 15; B.T., s. 10

Sundhed: "Gamechanger"
Storbritannien bliver det første land i verden til at godkende en antiviral medicin mod covid-19, der halverer risikoen for død og hospitalsindlæggelse med 50 procent, skriver B.T. Den britiske sundhedsmyndighed MHRA har godkendt Lagevrio (Molnupiravir), som er verdens første antivirale medicin til hjemmebrug. "Dette er en historisk dag for Storbritannien. Brugen af den nye medicin bliver en gamechanger for os. Især for de sårbare og dem med lavt immunforsvar, som om ganske kort tid vil kunne bruge denne behandling hjemme hos sig selv," siger sundhedsminister Sajid Javid til Daily Telegraph. Indtil videre har Storbritannien bestilt en halv million behandlinger, mens USA allerede har bestilt 1,7 millioner behandlinger, selvom de amerikanske myndigheder endnu ikke har godkendt medicinen. I øjeblikket er Den europæiske myndighed EMA også ved at undersøge, om medicinen skal godkendes til brug i EU.
Kilde: B.T., s. 17

Sundhed: Børnevaccine kan blive godkendt i år
I december kan en coronavaccine til mindre børn blive godkendt i EU, skriver B.T. og Jyllands-Posten. Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) skriver på Twitter, at man forventer at tage en beslutning om vaccinen fra Pfizer og BioN-Tech til børn i alderen 5 til 11 år og herefter skal EU-Kommissionen officielt sige ja eller nej. At vaccinen godkendes til brug i EU, betyder dog ikke, at den kan tages i brug i Danmark, da det er op til de danske sundhedsmyndigheder at træffe den endelige beslutning.
Kilder: B.T., s. 10; Jyllands-Posten, s. 4

Finansielle anliggender: USAs centralbank varmer op til flere rentehop
I november påbegynder den amerikanske centralbank, Federal Reserve, nedtrapningen af sine obligationskøb, men banken fastholder det lave renteniveau, skriver Berlingske. Det forventes dog, at Fed vil hæve renten, når nedtrapningen af obligationskøbene er overstået, men formanden for Fed, Jerome Powell, afviste, at en rentestigning ligger inden for den nærmeste fremtid. "Der vil i løbet af meget kort tid blive gennemført økonomiske pakker for op imod 3.000 milliarder dollar i USA. Det sker samtidig med, at pandemien er for nedadgående. Så rigtig mange ting peger på, at den amerikanske økonomi vil køre på kanten af overophedning," siger Berlingskes økonomiske redaktør, Ulrik Harald Bie og fortsætter: "Derfor tyder meget på, at Fed vil sætte yderligere fart på nedtrapningen, når vi kommer ind i det nye år. Og hvis det sker, vil der højst sandsynligt komme to renteforhøjelser i 2022, den første måske allerede i juni." Ligesom den Europæiske Centralbank (ECB) har Fed fastholdt, at den nuværende høje inflation skyldes midlertidige faktorer som følge af genåbningen efter coronapandemien, men på onsdagens pressemøde lød Jerome Powell ikke længere lige så skråsikker i sin konklusion, mener Ulrik Harald Bie. "Når man læser pressemeddelelsen og hører Jerome Powell, er det tydeligt, at risikoen for fortsat høj inflation er blevet højere. Det er mere intelligent og nuanceret, end når man hører Den Europæiske Centralbank, som stikker hovedet i busken og stadig nægter, at der er problemer," siger den økonomiske redaktør med henvisning til ECBs seneste udmeldinger.
Kilde: Berlingske, s. 10

Institutionelle anliggender: "Min hijab, mit valg": EU-finansieret kampagne mødt af rasende protester
I en kampagne for større tolerance bragt på Twitter som led i et fælles antidiskriminationsprojekt udarbejdet af Europarådet, er der billeder af kvinder, hvor højre side viser en kvinde uden hijab og i venstre side med hijab. Følgeteksten er blandt andet: "Skønhed er diversitet, ligesom frihed er en hijab", "Min hijab, mit valg", eller "Bring glæde, accepter hijaben". EU er med til at finansiere Europarådet og programmet bag kampagnen har for eksempel fået 430.000 euro, skriver Berlingske. Kampagnen, som blev sat i gang 28. oktober, er blevet kritiseret igen og igen på Twitter af franske politikere fra venstrefløjen og hele vejen til den yderliggående højrefløj. "At minde om, at kvinder er fri til at gå med tørklæde, er én ting. At sige, at friheden findes i tørklædet, det svarer til at fremme det," lød det fra senator Laurence Rossignol, der er medlem af socialistpartiet og tidligere kvindeminister. Fra højrefløjen lød det fra Valérie Pecresse, formand i Pariser-regionen og en af De Konservative kandidater ved det franske præsidentvalg i 2022, at tørklædet "ikke er tegn på frihed, men på underkastelse". Fra det yderste højre skrev Marine Le Pen, formand og spidskandidat fra Rassemblement National, på Twitter: "Denne europæiske kommunikation til fordel for det islamistiske tørklæde er skandaløs og uanstændig." Statssekretær med ansvar for ungdommen, Sarah El Haïry, forklarede til tv-stationen LCI , at hun havde gjort Europarådet opmærksom på regeringens "ekstremt stærke misbilligelse". Samme aften blev kampagnen trukket tilbage og i en e-mail til Berlingske skriver Estelle Steiner, der er presseansvarlig for Europarådet, at "Tweets'ene reflekterede individuelle udsagn, der blev fremsat af deltagere i en af arbejdsgrupperne bag projektet, og de repræsenterer ikke Europarådets eller dets generalsekretærs holdning."
Kilde: Berlingske, s. 21

Det digitale indre marked: Fhv. kommunaldirektør: Vi har brug for mere politik i digitalisering
Altinget bringer et debatindlæg af Kenneth Kristensen, ph.d.-studerende og fhv. kommunaldirektør, som blandt andet skriver: ” Birgitte Arent Eiriksson skriver i en kommentar i Altinget, at "Digitaliseringsoptimismen gør det svært at tale om teknologiens bagside". Birgitte Arent Eiriksson har afgjort en pointe i, at der er skyggesider ved digitalisering, men det forekommer at være en ganske énøjet kritik, som kræver nuancering. […] Birgitte Arent Eiriksson argumenterer for, at der er behov for at stoppe op, tænke og tage en samfundsmæssig debat om digitaliseringens konsekvenser for samfundsværdier som retsstaten. Debatten er mere end velkommen og jo faktisk også orkestreret af blandt andre EU-kommissær Margrethe Vestager, Djøf med Stine Bosse i spidsen og senest anbefalingerne fra regeringens Digitaliseringspartnerskab. Mere debat og mere regulering af "ansvarsløs digitalisering" er nødvendigt, men præmissen for debatten må dog være, at man ikke alene ser på den ene side af problematikken, men kommer 360 grader rundt om både positive og negative sider af digitale teknologier, herunder også de alternative konsekvenser, hvis vi ikke anvender digitale teknologier. […] Vi må fastholde, at vi i et demokrati har fagfolk til at levere viden, men politikere til at synes og beslutte noget om værdier og svære samfundsmæssige valg. Derfor har vi brug for meget mere - og ikke mindre - politik i digitalisering.
Kilde: Altinget

Detaljer

Publikationsdato
5. november 2021