EU i dagens aviser fredag den 6. august

Dagens EU-tophistorier

Retlige anliggender: Messerschmidt og spørgsmålet om underskriftens betydning
Flere af dagens aviser bringer reportager fra retsdag 2 i sagen mod Morten Messerschmidt i Retten i Lyngby, hvor han er anklaget for blandt andet dokumentfalsk. Nyhederne drejer sig i dag mest om de underskrifter, der er sat på forskellige dokumenter i forbindelse med sagen. Der er de underskrifter, som Messerschmidts tidligere assistenter i Europa-Parlamentet har påført på vegne af ham ved hjælp af stempler. Og så er der de underskrifter, hvor han har læst de papirer, han har givet sin signatur, og dem, hvor han ikke har. "Jeg skriver under på de papirer, der bliver lagt foran mig. Jeg betragter det som korrekt. Det er ikke ualmindeligt i det politiske, at man har nogle dygtige folk, der forbereder dokumenter," forklarede han ifølge Berlingske til anklager Andreas Laursen fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet. Det var ikke kun Morten Messerschmidts underskrift, der var genstand for rettens opmærksomhed torsdag. Mest interessant behandlede man også det punkt i anklageskriftet, der handler om dokumentfalskneri. Her er Morten Messerschmidt sammen med sin tidligere assistent, Søren Peter Jensen, tiltalt for at have foranlediget Jeanie Nørhave, personalechef i Dansk Folkeparti, til at underskrive sig som hotelchef for Color Hotel i Skagen i en kontrakt, som siden blev sendt til MELDs sekretariat i Bruxelles. Jeanie Nørhave vidnede selv i retten og forklarede, hvordan Søren Peter Jensen på et tidspunkt i forsommeren 2015 havde bedt hende underskrive en kontrakt, som han sagde "bare var en formalitet". Da det senere stod klart, at hun fejlagtigt optrådte som hotelchef for Color Hotel i Skagen, var det 'helt forfærdeligt', fortalte Jeannie Nørhave, der tidligere har været ansat i politiets administrative afdeling i mere end 30 år.

Flere andre aviser skriver om Jeannie Nørhaves vidneforklaring torsdag, hvor hun fortalte, at det var hende, der havde skrevet under på en falsk kontrakt mellem Meld og Color Hotel Skagen. Hun fortalte under afhøringen, at Messerschmidts EU-assistent, Søren Peter Jensen, kom ind på hendes kontor i 2015 og bad hende skrive under på en ren formalitet. "Jeg ser mit navn, og så tænker jeg, at det må jo være rigtigt. Det er jo en betroet medarbejder, så jeg kan slet ikke forestille mig, at det ikke er korrekt," lød det fra hende. Under afhøringen blev hun også spurgt: "Hvis Meld ikke var kommet med de penge, skulle DF så have betalt hele regningen?," hvortil hun svarede ja. Ifølge Søren Peter Jensen kendte han ikke noget til kontrakten, som han bad Jeanie Nørhave om at underskrive. Han vidste blot, at det var vigtigt, at beløbet skulle være på maksimalt 13.800 euro, så man undgik, at kontrakten skulle i udbud.

I Jyllands-Posten kan man læse, at Jeanie Nørhave på den omtalte kontrakt står anført som personale- og administrationschef på Color Hotel Skagen, men det har hun aldrig været. Dengang hun satte underskriften var hun ansat i Dansk Folkeparti med ansvar for bogholderiet og alle de praktiske opgaver, der er forbundet med at drive et stort politisk parti. Morten Messerschmidt beklagede, at han og Jeanie Nørhave skrev under på en kontrakt med en så graverende fejl. Det skulle aldrig være sket, erkendte han i Retten i Lyngby. Jeanie Nørhave huskede det som en 'helt almindelig' arbejdsdag på Dansk Folkepartis gang på Christiansborg.

Information skriver, at det var en lettere irriteret Morten Messerschmidt, der torsdag besvarede spørgsmål i retten, samtidigt med, at han blev forelagt det ene dokument efter det andet med hans underskrift. "Anklageren fremlægger de ting, der bekræfter hans påstand. Det er jo nemt nok at bevise noget, når der er ting, man ikke fremlægger," udbrød Messerschmidt. Udbruddet kom, da Laursen endnu en gang ville høre, hvorfor han intet sted i de dokumenter, som Messerschmidt havde underskrevet om Melds sommerarrangement i begyndelsen af august 2015 på Color Hotel i Skagen, kunne finde en beskrivelse af, at arrangementet også hang sammen med DF's årlige sommergruppemøde, som fandt sted samtidig.

Ifølge B.T. og Politiken var der verbale kampe i løbet af retsmødet mellem blandt andet Messerschmidt og anklagere. I begyndelsen af retsmødet, da Messerschmidt blev bedt om at anerkende hans underskift på den omtalte kontrakt. "Kan du ikke bare svare på, om det er din underskrift," lød det skarpt fra anklager Andreas Laursen. Morten Messerschmidt tøvede gentagne gange med at anerkende, at hans signatur var på kontrakten. 'Det ligner umiskendelig min underskrift,' forsøgte han sig eksempelvis, inden han med irritation svarede ja. Generelt fik Messerschmidts svar i vidneskranken en hård efterbehandling - også af dommeren.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten af Benny Andersen, forhenværende EF-tjenestemand, kan man blandt andet læse: "Er det kun svorne tilhængere af DF, der finder den verserende retssag imod Morten Messerschmidt grotesk? Må ikke flere elementer i denne retssag give anledning til forundring - især hvis der anlægges et EUropæisk syn på retssagen, således at sagen imod Messerschmidt anstændigvis bør sammenlignes med tilsvarende sager imod andre EU-politikere? Lad mig for en ordens skyld understrege, at jeg ikke ville drømme om at forsvare fusk og finder det rimeligt og nødvendigt, at Morten Messerschmidt drages til ansvar, hvis han - og DF - har svindlet, også i mindre målestok. Jeg efterlyser blot rimelige proportioner. [...] Morten Messerschmidt (hvis moral måske ikke står mål med hans intelligens) er - eller har længe været - fandens besværlig, ikke blot for EU-systemet, der hader ham, men også for Christiansborg. Ganske vist har han måske passeret sit livs zenit, men hvor mange af hans politiske modstandere kunne alligevel ikke unde ham en politisk kastration?"
Kilder: Berlingske, s. 8; Ekstra Bladet, s. 5; Information, s. 6-7; B.T., s. 6; Politiken, s. 6; Jyllands-Posten, s. 6, 33

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU-kritik: Migranter sendes direkte til Litauen
Flere af dagens aviser skriver om EU's voksende problemer med Belarus. Blandt andet kan man læse, at EU beskylder Belarus for at bruge migranter til politisk gengældelse. Det skete onsdag da EU-Kommissionen kaldte landets repræsentant i Bruxelles til en samtale. Beskyldningerne går på, at Belarus sender migranter fra blandt andet Irak til Litauens grænse. "Denne praksis må høre op. Hviderusland må respektere sine internationale forpligtelser ved at bekæmpe den irregulære migration og menneskesmugling," siger en talsmand for EU-Kommissionen. Kommissionens møde med den hviderussiske diplomat fandt sted onsdag. Der har også været et møde med Iraks regering om situationen. Hviderusland begyndte i maj at sende migranterne videre til Litauen. Det skete efter alt at dømme som gengæld for nye EU-sanktioner. Sanktionerne kom, efter det hviderussiske regime tvang et passagerfly fra Ryanair på vej til Litauen til at lande i hovedstaden Minsk.

Kristeligt Dagblad bringer et interview med Svetlana Aleksijevit, Belarussisk forfatter, som flygtede fra regimet i Belarus i sidste øjeblik. I interviewet udtaler hun blandt andet: "Hver eneste dag så vi folk blive arresteret, også blandt mine gode venner og bekendte, og myndighederne ringede til sidst på min dør. Jeg ringede til journalistvenner og 70 mødte frem foran mit hjem - så de betjente, der ville tage mig med, blev siddende i deres busser. De turde ikke gribe ind over for mig den dag. De næste to uger tog en række diplomater fra EU-medlemslande på skift vagt ved mit hjem - det blev min garanti for ikke at blive arresteret. Men så blev det klart, at tiden var inde til at forlade landet. Sådan er diktaturer, det er en primitiv form for magt uden respekt for journalister, videnskabsfolk og forfattere - de sendes i fængsel uden respekt for disse menneskers personlige autoritet og betydning for samfundet, det er det skræmmende. Demonstrationerne i sensommeren og efteråret viste, at folket ikke ønsker at opgive landets uafhængighed og blive en del af Rusland. Men vi ved ikke, hvad der sker bag lukkede døre, hvilken plan de har, men det ser ud til, at de er på vej mod en enighed. Belarusserne ønsker at bo i et uafhængigt land og kunne orientere sig mod Europa."

I Weekendavisen kan man læse en kommentar af journalist og forfatter Niels Barfoed. Han skriver blandt andet: "Nedkæmpelsen af den belarusiske befrielseskamp ligner ikke længere begyndelsen til enden, men enden på det hele. Nu kan en europæisk diktator uforstyrret slå sin befolkning ned. Og det frie Europa synes at kunne leve mageligt med det. Hvordan kan det være? [...] Jeg er vokset op i en verden, hvor de principper, der gjaldt for at være de højeste, blev fornedret mest. Det sørgede nazismen og kommunismen for. De baserede deres enorme, giftige verdenserobring på den totale forkastelse af menneskerettighederne og opløsningen af det demokrati, hvis opgave det er at forsvare dem. [...] Belarus lugter stadig mere af hine dages Rumænien og vore dages Nordkorea. Og det lugter af de mange nederlag for demokratibevægelser, som verden de seneste år har været vidne til, fra Tahrirpladsen i Cairo til Hongkongs gader og Myanmar. Listen er lang og tæller måske nu også Tunesien. Stanken fra travle uniformer. Lugten af fiasko og afmagt. [...] Det er en utilsløret krig, præsident Lukasjenko fører mod sin egen befolkning. Både når han forbyder snørebånd i bestemte farver, og når han tvinger private passagerfly ned med sine egne kampjagere. Det er ydmygelse på ydmygelse af fredelige europæere. Og af os, naboerne, der ser det hele og slår blikket ned. Hvad er alternativet? Man kunne begynde med at banke på den låste dør til Belarus og sige, man er der."
Kilder: Politiken, s. 10; Kristeligt Dagblad, s. 5, 6; B.T., s. 6; Weekendavisen, s. 11

Andre EU-historier

Klima: Politisk retning er god markedsøkonomi
Berlingske bringer en kommentar af Emilia Valbum, government affairs manager i Bruxelles, chairperson, working group for batteries, platform for electromobility og tidligere politisk rådgiver i europa-parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Der er ikke tale om noget, der minder om planøkonomi, men der er nødt til at være en voksen i rummet, der tager ansvar for, at vi får sænket vores emissioner. Ingen national regering kan gøre det alene. Det var derfor vi demokratisk valgte os ind i EU for at løse vores overnationale bundne opgaver og Europa-Kommissionen til at tage initiativet. 'Fit for 55' er en vigtig lovpakke, som skal sikre, at vi når 55 procent emissionsreduktioner i 2030 og, som hjælper den danske og alle de andre medlemsstater til at promovere deres egne bæredygtighedsmål med selvsikkerheden i orden, fordi Europa-Kommissionen baner vejen for de afgørende punkter som elbiler, udvikling af grøn energi, ensartet og sikker energikvalitet, smart-grid, kortere supply chains, og i det hele taget en elektrificering af samfundet og muligheder for andre energiformer såsom brint. [...] Retningen er fremlagt (ikke besluttet!) af Europa-Kommissionen, og medlemsstaterne og Europa-Parlamentet er i gang med at forhandle de enkelte lovforslag. Nogle delelementer er allerede i gang med at blive implementeret og præsenteret som dansk eller anden national politik, fordi den danske regering allerede har medregnet enkelte tiltag for at få adgang til EUs recovery funds. Det drejer sig om sund markedsøkonomi at give en retning om, hvor man vil hen med verdens største økonomi."
Kilde: Berlingske, s. 31

Sikkerhedspolitik: Det handler ikke kun om krudt og kugler: Sådan får Danmark en stærkere forsvarsindustri
Berlingske bringer en kronik af Lars Christian Lilleholt, Martin Lidegaard, Niels Flemming Hansen og Brian Mikkelsen, henholdsvis forsvarsordfører for Venstre, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn og forsvarsordfører for Radikale Venstre, formand for Forsvarsudvalget og forsvarsordfører for De Konservative, og administrerende direktør i Dansk Erhverv. De skriver blandt andet: "Det geopolitiske landkort er under hastig forandring, og både i Danmark og EU er der et stigende fokus på håndtering af risici og sårbarheder i den Det har været lang tid undervejs, men nu skulle den være at ane i horisonten. En ny strategi for det danske forsvarserhverv er under udarbejdelse. [...] Det geopolitiske landkort er under hastig forandring, og både i Danmark og EU er der et stigende fokus på håndtering af risici og sårbarheder i den kritiske infrastruktur, herunder teleinfrastrukturen og sundhedsvæsnet. Cybersikkerhed har fået en endnu mere fremtrædende og berettiget rolle. Det samme har beskyttelsen af vores forsyningssikkerhed. [...] På EU-niveau har Kommissionen tidligere i år lanceret en handlingsplan for synergier mellem civil-, forsvars- og rumindustrierne. Og senest har NATO offentliggjort, at alliancen i 2023 vil etablere Defense Innovation Accelerator med henblik på at knytte tættere bånd til startups og mindre virksomheder, som almindeligvis ikke er på forsvarsområdet. Udlandet har med andre ord taget væsentlige skridt for at opretholde et tidssvarende teknologifokus på forsvarsområdet, og det kan vi lade os inspirere af i Danmark. Et første skridt kunne være, at Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som statens største indkøbsorganisation, igangsætter et målrettet arbejde med at spejde ny teknologi fra det ikketraditionelle forsvarserhverv. Med afsæt i en ny strategi kunne man yderligere undersøge nærmere, hvordan anvendelsen af innovationspartnerskaber ved udbud øges med henblik på, at erhvervslivet i højere grad udvikler løsninger og kapaciteter for og sammen med det danske forsvar."
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Sundhed: Vaccinekrav sniger sig ind i flere lande
Berlingske bringer i dag en artikel, der stiller spørgsmålet, om det skal være frivilligt at få en vaccine mod covid-19 eller ej. Spørgsmålet er under heftig debat i blandt andet Tyskland og Frankrig, hvor den tyske regering nu gør klar til at stille særlige krav til de borgere, der nægter at lade sig vaccinere. Frygten for en ny stor smittebølge til efteråret er stor i Tyskland. Så stor, at forbundskansler Angela Merkel og regeringen netop har rundsendt et oplæg til landets delstater med en række mulige indgreb - herunder noget mange nok vil se som en slags vaccinetvang. Ifølge tyske medier skal planen diskuteres i Berlin 10. august 2021, når Angela Merkel og sundhedsminister Jens Spahn mødes med ministerpræsidenterne fra de tyske delstater. En del af planen er, at man vil gøre det muligt at udelukke borgere, som vælger ikke at blive vaccineret, fra alle indendørs arrangementer, herunder restauranter, barer og koncerter. Samtidig slår ministeriet fast, at tyskerne kan forvente at skulle benytte masker i offentlig transport, og når de køber ind i hvert fald indtil foråret 2022 - uanset om de er vaccineret eller ej.
Kilde: Berlingske, s. 6

Migration: Regeringens 'Danmark først'-politik er endt i moralsk pinefulde sager på stribe
Dagens Berlingske bringer en analyse skrevet af Bent Winther, avisens politiske kommentator. Han skriver blandt andet: "Støttepartier, generaler, tidligere forsvarschefer og avisledere tordner mod regeringens sløje etiske kompas. Og det ligner en gentagelse fra de seneste to år, hvor udenrigsministeren har været centrum for en række pinefulde moralske dilemmaer, som han har haft svært ved at finde vejen ud af. Nu handler det om tolke og civilt personale, der har sat livet på spil i Afghanistan ved arbejde for det danske forsvar og den danske ambassade. Mens USA evakuerer omkring 20.000 afghanere i lyset af Talibans massive fremrykning, så tøver den danske regering. Og årsagen er velkendt. [...] De etiske dilemmaer bringer ikke bare statminister Mette Frederiksen (S) i konflikt med det internationale samfund - EU, FN og senest Den Afrikanske Union. De fører også til sammenstød med regeringens støttepartier, der hver gang skruer prisen for samarbejdet i vejret. [...] Så er der den internationalt spektakulære socialdemokratiske asylpolitik. Asylansøgere, som kommer til Danmark for at søge beskyttelse, vil regeringen ved ankomsten sende til modtagecentre i det centrale Afrika - eksempelvis Rwanda, som man har indgået en samarbejdsaftale med. Argumentationen er som sådan stringent. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil gøre op med det europæiske asylsystem, som er brudt sammen, og han vil forpurre menneskesmuglernes lukrative forretning, og at migranter lokkes ud på den livsfarlige færd over Middelhavet. [...] For det fjerde var der statsminister Mette Frederiksens rejse til Israel for at etablere et samarbejde omkring vacciner. En rejse der vakte opsigt, undren og bekymring i andre EU-lande, som netop havde etableret et stærkt internt samarbejde om vacciner."
Kilde: Berlingske, s. 12

Arbejdsmarkedspolitik: Topøkonom: Højtuddannede fra tredjelande kan give flere job til faglærte danskere
Ifølge dagens Berlingske viser nye tal, at det fortsat går trægt med at tiltrække udenlandsk arbejdskraft uden for EU efter genåbningen. Nu opfordrer Torben Tranæs, der er forskningsdirektør og professor ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, til, at gennemgå reglerne for arbejdskraft fra tredjelande for at se, om de er for stramme. Nye tal viser, at tilgangen af arbejdskraft fra lande uden for EU fortsat ligger et stykke under, hvad vi så før coronakrisen. Mere præcis er der frem til udgangen af maj i år kun kommet 5.857 til Danmark for at arbejde fra lande uden for EU. I 2018 og 2019 kom der henholdsvis 14.335 og 14.974. Torben Tranæs fremhæver, at meget tyder på, at vores afhængighed af udenlandsk arbejdskraft er endnu større efter coronakrisen end før af hensyn til job og økonomisk vækst. "Det er nemt at få ufaglært arbejdskraft til Danmark og arbejdskraft i den nedre del af lønskalaen. Det har vi hidtil været gode til. Der, hvor vi har problemer med rekrutteringen af den udenlandske arbejdskraft, er i forhold til job i den midterste og højere ende af lønskalaen. Det er faglærte med specialiserede kompetencer, og det er de højtuddannede. På de områder har vi et rekrutteringsproblem, og her har det vist sig, at vi ikke bare kan nøjes med arbejdskraft fra de andre EU-lande," siger han. I modsætning til arbejdskraft fra de andre EU-lande kan folk fra landene uden for EU ikke bare komme til landet og arbejde. For at tiltrække arbejdskraft fra tredjelande er der således indført en række forskellige ordninger. Det er blandt andet fast-track, beløbsordningen og den nye positivliste. Sidstnævnte er specielt for faglært arbejdskraft på områder, hvor der mangler medarbejdere herhjemme.
Kilde: Berlingske, s. 3

Klima: Store CO2-udledere svigter
I B.T. kan man i dag læse, at store forurenende lande som Rusland og Kina endnu ikke har indleveret de opdaterede klimaplaner, som de har lovet i Parisaftalen - få måneder før det vigtige klimatopmøde COP26 i Glasgow i november. Også Saudi-Arabien og Indien er blandt de omkring 90 lande, som mangler at redegøre for, hvordan de vil skære udslippet af drivhusgas. "Det er elendigt. Det er helt uacceptabelt. Hvad landene gør eller ikke gør, er det afgørende. Og det, de gør, kan ikke holde os under 1,5 grader," siger Saleemul Huq, leder af et hold rådgivende eksperter for en gruppe på 48 sårbare lande, til Reuters. Siden marts har både USA og EU - verdens næststørste og tredjestørste udledere efter Kina - opstillet skrappere klimamål. Der ligger derfor nu stort pres på 'skyldnerne' inden Glasgowtopmødet. Kina har lovet at indsende sit mål før november. Beijing lovede sidste år at nå ned på netto-nuludslip i 2060. Verdens største økonomier i gruppen G20 gav et lignende løfte om opdaterede NDC'er i juli.
Kilde: B.T., s. 11

Interne anliggender: Draghis antidemokratiske defekt
I Informations leder kan man i dag blandt andet læse: "Italien var tvunget i knæ, da Mario Draghi den 13. februar i år overtog posten som Italiens premierminister. Og sjældent har en ny premierminister stået over for så store udfordringer - og sjældent har der været så opskruede forhåbninger til en ny regeringschef. Den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank blev håndplukket af den italienske præsident som teknokraten, der skulle knuse de problemer, som de sædvanlige politikere ikke evnede. [...] Et halvt år senere kan vi nu slå fast, at Draghi på disse områder kan præsentere et Italien, der er i langt bedre forfatning. Det er selvfølgelig også en konsekvens af, at tiden har arbejdet på hans og Italiens side og imod pandemien. [...] Draghi har fået sammensat en helstøbt plan for, hvordan Italien skal udnytte midlerne fra EU's genopretningsfond, som udgør en unik mulighed for at få rusket gevaldigt op i økonomien. Planen lægger op til, at mere end en tredjedel af midlerne skal bruges på klimavenlige projekter, og en fjerdedel skal gå til digitale investeringer. Hvis Draghi får succes med implementeringen af sin plan, så vil det ikke blot skabe et langt mere økonomisk sundt Italien, men vil også gøre meget for at overbevise andre EU-lande om, at mere solidaritet kan betale sig, da de vil se, at de ikke smed pengene ud ad vinduet, da de valgte at hæfte for og finansiere den gigantiske coronahjælpepakke og dermed var med til at bakke op om EU's tredjestørste økonomi."
Kilde: Information, s. 20

Klima: Verden skal undgå klimapolitiske snubletråde
Jyllands-Posten bringer i dag en kronik af Kirsten Halsnæs, professor i Klima og Økonomi, DTU, og Jens Hesselbjerg Christensen, professor i klimafysik, Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet. De skriver blandt andet: "På mandag kommer en ny rapport fra FN's klimapanel, IPCC - den og andre videnskabelige input er afgørende bidrag til, at klimapolitikken bliver på rette spor i en virkelighed, hvor det er sidste udkald for at gøre noget afgørende for fremtidens klima - og hvor klima er blevet geopolitik. [...] På vores eget europæiske kontinent vil klimaændringer kunne få afgørende betydning for mulighederne for en fælles EU-politik om økonomi, landbrug og regional udvikling. Sydeuropa er et af områderne i verden, som sammen med den nordafrikanske middelhavskyst vil kunne forvente de største ændringer i nedbør og deraf følgende tørke og forringede betingelser for landbrug. Områderne er allerede i dag præget af lave indkomster og vigende indtægter i landbruget. Spørgsmålet er, hvor dramatisk klimaændringerne bliver der, og hvorvidt vi straks skal til at afvikle EU's landbrugspolitik i de områder? [...] Videnskaben kan ikke løse politiske problemer og økonomiske interesser, som er på spil, men den kan hjælpe os med at rette spotlight de rigtige steder hen."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 35

Finansielle anliggender: Den næste globale krise er på vej
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Peter Lundgreen fra Lundgreens Capital. Han skriver blandt andet: "Covid-19-pandemien tog fart i løbet af 1. kvartal 2020, for ca. halvandet år siden. Hvis man ser det i et længere globalt retrospektiv, kunne man i sin risikostyring lægge til grund, at der opstår en global krise hvert 10. år. [...] Hvis man p.t. befinder sig i hængekøjen ved poolen, kan otte et halvt år være ganske langt og ubekymret væk. Men er man tilbage for at give finansmarkederne en grundig overvejelse, er det f.eks. egentlig ganske usikkert, hvor langt verden overhovedet er kommet ud af covid-19-krisen. [...] Med lidt held vil de to globale økonomiske supermagter, USA og Kina, være tilbage på sporet inden for et års tid. Selv om det hele afhænger af, hvordan covid-19-pandemien udvikler sig eller mere korrekt stopper dens videre udvikling. [...] En vægtig årsag er simpelthen, at de sydeuropæiske lande i virkeligheden aldrig rigtigt kom ud af den globale finanskrise (GFC), der officielt sluttede i juni 2009, altså for 11 år siden. Inden for eurozonen er Italien og Grækenland tydelige eksempler, selv om en så vigtig økonomi som Frankrig også har gældsat sig kraftigt igen (grafik et). Den Europæiske Centralbank havde ikke fået udfaset sin ekstreme pengepolitik som svaret på GFC, før covid-19-krisen opstod. Man kunne frygte, at nogle sydeuropæiske lande endnu en gang ikke kommer ud covid-19-krisen, før den næste krise rammer verden om otte et halvt år. [...] På trods af de manglende økonomiske reformer, især i eurozonen, bevæger økonomier og finansmarkeder sig videre hver dag. Så det er forhåbentlig ikke nogen overraskelse, at den kraftige monetære intervention fra centralbankerne skævvrider nogle udviklinger markant."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Klima: Olieindustrien er klar til at forsyne verden med brint
Jyllands-Posten skriver i dag om klimaplanen "Fit for 55", som EU-Kommissionen præsenterede i slutningen af juli. Navnet på planen henviser til EU's målsætning om at nedbringe CO2-udledningen med 55 procent senest i 2030. "Kravet til brinttankstationer er et af de mest konsekvente elementer i ”Fit for 55”, da det angiver en klar rolle for brint i landevejstransporten. Forudsætningen for, at vi kommer til at få flere personbiler, busser og lastvogne med brændselsceller, er at der er adgang til brint på Europas tankstationer," siger Stephanie Searle, direktør i organisationen International Council on Clean Transportation, i en kommentar til EU's klimaplan. Olieindustrien kan producere store mængder brint på basis af olie og naturgas. Denne brint kaldes grå brint. Prisen på grå brint afhænger af priserne på olie og naturgas, men kan ligge under 1 dollar pr. kg., fremgår det af rapporten ”Making the Hydrogen Economy Possible: Accelerating Clean Hydrogen in an Electrified Economy”, der er udarbejdet af den London-baserede tænketank Energy Transitions Commission (ETC). Grøn brint koster i dag omkring 5 dollars pr. kg., hvis den skal produceres uden direkte eller indirekte statsstøtte, men ETC vurderer i rapporten, at grøn brint i 2030 vil kunne produceres rentabelt for 2 dollars pr. kg eller omtrent det samme, som det vil koste at producere grå brint, når det bliver et krav at indfange og lagre den CO2, der frigøres i produktionsprocessen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16-17

Klima: Danmark tjener formue på CO2-kvoter
Politiken skriver, at prisen for at udlede CO2 er tordnet i vejret, hvilket betyder, at Danmark kan sælge ubrugte CO2-kvoter og tjene penge. I seneste finanslov ventes staten frem til 2024 at tjene cirka 1,3 milliarder kroner om året på at sælge CO2-kvoter til tung industri og kraftværker. Det skaber glæde i Folketinget. Flere politikere siger, at de penge skal sluses direkte over i tiltag, der hjælper Danmark med at nå klimamålet - at sænke udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. EU lavede i 2005 et kvotesystem for drivhusgasser, hvor store virksomheder skulle betale staterne for retten til at udlede CO2 og kunne så handle kvoterne, hvis de udledte mere eller mindre end forventet. Dermed bliver kvoteprisen en slags afgift, der svinger i værdi: Når EU skærper sine klimamål, bliver kvoterne dyrere. EU's hårdere klimapolitik blev senest understreget i en stor klimaplan 14. juli. Ifølge EU-Kommissionens forslag bør alle pengene fra kvotesalg gå direkte til grøn omstilling.
Kilde: Politiken, s. 1

Udenrigspolitik: Følgeskader i Kabul
Weekendavisen bringer en analyse af situationen for de personer, som har arbejdet for EU i Kabul. Analysen er skrevet af Christian Bennike, skribent på Weekendavisen. Han skriver blandt andet: "EU har en slags ambassade i Kabul, som laver politisk arbejde og administrerer donorpenge, og her arbejder en stor gruppe lokale afghanere. Knap 100 af dem har en officiel kontrakt med EU, ikke kun som tolke, men også som projektledere, rådgivere og politiske konsulenter. Derudover har en større gruppe af løst ansatte afghanere arbejdet som kokke, rengøringspersonale, receptionister og tjenere. Mange af dem har haft job hos EU i årevis, mange taler engelsk, er højtuddannede, og flere har endda gået på europæiske universiteter. [...] EU er ikke en stat og kan ikke udstede visa eller give asyl. Det kan kun de 27 medlemslande, og indtil nu har ingen lande meldt sig klar til at hjælpe. Heller ikke Danmark. [...] Weekendavisen har talt med tre af de afghanske EU-ansatte i Kabul. De er bange og er stort set holdt op med at forlade deres lejligheder for ikke at blive genkendt på gaden. [...] Den normalt så grundige bureaukratiske maskine i Bruxelles har tilsyneladende ikke haft nogen plan for, hvad der skal ske med de lokalansatte afghanere. [...] EU-Kommissionen fortæller via en talsmand, at de nu 'arbejder hårdt' på sagen. [...] Men hvad betyder det? Skal konkrete medarbejdere nu evakueres? I så fald hvor mange og hvordan? Og har konkrete lande forpligtet sig til at hjælpe?"
Kilde: Weekendavisen, s. 1, 10

Migration: Middelhavets migrationsaktivister
I Weekendavisen kan man i dag læse, at civile redningsfartøjer drevet af ngo'er stadig opsamler nødstedte migranter i Middelhavet på trods af, at Europæiske myndigheder forsøger at bremse deres aktioner. Siden 2014 har redningsskibe drevet af ngo'er opsamlet titusinder af nødstedte migranter i Middelhavet og sejlet dem til europæiske havne. Og trods vedholdende forsøg på at sætte en stopper for deres aktiviteter er det ikke lykkedes de europæiske myndigheder at holde dem væk fra migranternes ruter. Ifølge Eugenio Cusumano, der forsker i migration ved universitetet i Leiden, er ngo-skibenes aktiviteter en torn i øjet på EU. "EUs mål er at fastholde migranterne i landene på den afrikanske nordkyst, og der er investeret store ressourcer i at træne og udruste de lokale kystvagter, så de kan opsamle og returnere migranter med kurs mod Europa. Ingen har interesse i, at ngo-skibene skal blande sig, for så ender migranterne i stedet i Europa," siger Cusumano. EU-lande som Italien, Spanien, Grækenland og Malta har de seneste år rejst en række sagsanlæg mod skibenes ejere og mandskab, der er blevet sigtet for blandt andet menneskesmugling og medvirken til ulovlig indvandring.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Retlige anliggender: Tilbagetogets pris
Weekendavisen skriver, at den østrigske regering i denne uge opgav at sende en afvist asylansøger tilbage til Afghanistan. Det blev opgivet efter påbud fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der hævder, at det kan være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at returnere manden på baggrund af Talebans hastige fremrykning og den forværrede sikkerhedssituation i Afghanistan. Mere end hver tiende asylansøger i EU var sidste år afghaner, hvilket gjorde afghanerne til den næststørste gruppe efter syrerne.
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Institutionelle anliggender: Pensionisternes århundrede
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af Christian Foldager, Cand.mag., kommunikationsrådgiver, skribent og tv-vært. Han skriver blandt andet: " I vor tid er det ikke de unge, men pensionisterne, som afgør valgene i Europa. Det afspejler sig i de politiske prioriteringer - også i Danmark. [...] Et af de første og mest klare eksempler på den politiske betydning af det stigende antal ældre var Brexit-afstemningen. En afstemning, hvor de unge under 45 år i massivt omfang stemte 'remain', mens et tilsvarende markant flertal af de ældre vælgere over 45 år stemte 'leave'. De unges nederlag blev indledningsvis tilskrevet deres lave valgdeltagelse, men et studie af generationsforskellene viser, at de unge selv ved samme valgdeltagelse som de ældre ville have tabt afstemningen klart, fordi de ældre overgår dem i antal. Studiet viste også, at det samme ville have været tilfældet i resten af Europa. De unge under 45 år ville ganske enkelt have tabt i samtlige europæiske lande med den samme stemmefordeling som ved Brexit. I næsten alle lande endda med et brag. Spørgsmålet er, om en generationskonflikt er på vej i Europa? [...] Europas demografiske forandringer skyldes primært den stigende levealder og årtiers lave fødselstal. Kombinationen af de to forhold betyder, at de ældre får stadig større vægt ved stemmeurnerne i disse år. Ved det seneste valg til Europa-Parlamentet var mere end 70 procent af de europæiske vælgere således over 40 år. Hele 43 procent var sågar over 55 år. En markant overvægt til de ældre, som forblev mere eller mindre upåvirket af den høje stigning i de unges valgdeltagelse. [...] De demografiske forandringer har været en afgørende årsag til de politiske omvæltninger det seneste årti, hvor de store generationer fra efterkrigstiden gradvis er gået på pension. I takt med deres aldring er de blevet mere socialkonservative. En forskydning, som har udfordret de politiske partier i Europa. Den største og vigtigste vælgergruppe er så at sige rykket til højre i værdipolitikken og til venstre i den økonomiske politik, hvilket indlysende udfordrer det traditionelle højre-venstreskel fra det 20. århundrede."
Kilde: Weekendavisen, s. 8

Udenrigspolitik: USA's rejseregler bremser stor dansk satsning
I dag kan man i Børsen læse, at USA's rejseregler skaber problemer for danske virksomheder. Sådan lyder det fra Dansk Industris USA-direktør Louis Funder. "Rejserne er det emne, vi får allerflest henvendelser om fra virksomheder i øjeblikket. Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at få det taget op på politisk niveau, og der var også en klar forventning om, at USA ville åbne. Men det skete så ikke," siger han. I onsdags sendte EU-formand Ursula von der Leyen en klar appel til USA om at åbne “så hurtigt som muligt”. Men en kilde i Det Hvide Hus sagde til Reuters, at der først skal etableres et nyt system, så USA kan kræve fuld vaccination for alle indrejsende.
Kilde: Børsen, s. 14-15

Sundhed: Globalt coronapas har lange udsigter
Børsen bringer en analyse skrevet af EU-korrespondent Louise With. Hun skriver blandt andet: "Feriehungrende danskere jublede, da der i slutningen af juni blev åbnet for rejser til de europæiske lande. Det har dog vist sig, at der alligevel skal fremvises dokumenter og formularer, som mange rejsende formentlig har erfaret de seneste uger. Det skulle have været så godt, men så dukkede deltavarianten op. Smittetrykket bølger op og ned - og med det også farverne på europakortet og junglen af nationale særkrav og regler. [...] Men selv i flyselskabernes lobby erkender man, at vaccinationer og genåbning ikke sker i samme tempo alle steder, og at vi skal ind i 2022, før man på verdensplan kan begynde at håbe på en normalisering af aktiviteten. [...] For Danmark og EU er det svært at gøre andet end at forsøge at lægge pres på og opfordre andre til at åbne. Dog bliver det mere troværdigt, hvis man også selv bestræber sig på at udfase restriktioner - og det kan gøres med større eller mindre intensitet."
Kilde: Børsen, s. 15