EU i dagens aviser fredag den 6. december 2024

Tophistorier

Tysk økonomi er i krise. Men det er den franske, som økonomerne for alvor frygter
Flere af dagens aviser skriver om situationen i Frankrig. I Jyllands-Posten kan man læse, at Frankrig står over for alvorlige økonomiske udfordringer, som vækker bekymring i EU. Efter den franske regering blev væltet ved en mistillidsafstemning onsdag aften, er situationen blevet forværret med stigende renter på fransk statsgæld og voksende politisk kaos. Ifølge Niels Thygesen, professor emeritus ved Københavns Universitet og tidligere økonomisk rådgiver for EU-Kommissionen, er den franske økonomi særligt bekymrende. "Fransk økonomi er bekymrende. Jeg ser med større fortrøstning på Tyskland," siger han. EU-Kommissionens seneste prognose fra den 15. november forudser, at Frankrigs økonomi vil vokse med 1,1 procent i år og 0,8 procent næste år. Samtidig forventes et budgetunderskud på 6,2 procent i år og 5,3 procent næste år, hvilket er væsentligt højere end Tysklands forventede underskud på godt 2 procent begge år. Christian Schulz, europæisk cheføkonom i Citi, advarer om en mulig finansiel krise i Frankrig. "Der er en reel risiko for, at Frankrig, hvis det ikke indser, hvor seriøs situation er, kan blive ramt af finansiel turbulens. Det er en seriøs risiko," siger han og tilføjer, at fransk politik kan forblive lammet frem til præsidentvalget i 2027. Den franske statsgæld er steget til 110 procent af BNP, hvilket er næsten en fordobling på 25 år. Renterne på fransk statsgæld er nu højere end for flere sydeuropæiske lande, herunder Spanien og Grækenland. Christian Schulz påpeger, at denne udvikling reflekterer investorernes krav om en risikopræmie for at låne til Frankrig. "Frankrig har stadig til gode at bevise, at det kan stabilisere gælden," siger han. Niels Thygesen vurderer, at den franske økonomiske situation ikke umiddelbart kan sammenlignes med Storbritanniens gældskrise i 2022. "Det er ikke en gældskrise," siger han, selvom han understreger, at de stigende renteomkostninger lægger pres på andre offentlige udgifter. Piet Christiansen, chefanalytiker i Danske Bank, mener, at usikkerheden i både Frankrig og Tyskland påvirker den samlede europæiske økonomi negativt. "Det skaber usikkerhed om udsigterne for europæisk vækst og holder investeringslysten tilbage," siger han.

Weekendavisen bringer et interview med den franske økonom Gilbert Cette, professor ved NEOMA Business School i Paris. Han fremhæver, at trods en udbredt opfattelse i Frankrig af, at købekraften er faldet, viser tallene det modsatte. "Men købekraften er overhovedet ikke faldet. Faktisk tværtimod," siger han. Ifølge Gilbert Cette er købekraften steget med 5,7 procent siden 2017 og blev endda fastholdt under COVID-19-pandemien. Han tilføjer, at præsident Emmanuel Macrons regering har iværksat omfattende tiltag, som blandt andet energichecken, for at beskytte lavindkomsthusholdninger mod stigende energipriser. Interviewet finder sted i kølvandet på et mistillidsvotum i det franske parlament, hvor premierminister Michel Barnier blev væltet. Regeringens finanslov blev kritiseret af oppositionen, herunder Rassemblement National og venstrefløjspartier, som mente, at den ville "amputere folkets købekraft," som Marine Le Pen formulerede det. Oppositionens påstande står dog i modsætning til Gilbert Cettes analyse. Han mener, at den offentlige debat i Frankrig lider under en mangel på økonomisk indsigt. "Desværre er det jo sådan i Frankrig, at folk har deres egen opfattelse af virkeligheden, og hvis tallene strider mod deres opfattelse, så må det være tallene, den er gal med," forklarer han. Frankrig står over for alvorlige økonomiske udfordringer, herunder en statsgæld på 113 procent af bruttonationalproduktet, hvilket er næsten dobbelt så højt som EU's maksimumgrænse på 60 procent. EU-Kommissionen har truet med sanktioner, da landets budgetunderskud i år ventes at nå 6,1 procent, hvilket også overstiger EU's tilladte grænse på tre procent. Ifølge Gilbert Cette er den lave beskæftigelsesgrad i Frankrig en af de væsentligste årsager til de økonomiske problemer. Han bemærker, at Frankrig har en beskæftigelsesgrad på kun 68 procent sammenlignet med eksempelvis Danmarks 77 procent. "Hvis vi kunne få en beskæftigelsesprocent som jer i Danmark, ville vores bruttonationalprodukt samlet set stige med omkring ti procent," siger han. Denne forskel skyldes blandt andet, at unge, ældre og lavtuddannede er underrepræsenterede på arbejdsmarkedet i Frankrig. Gilbert Cette understreger, at reformer, som øger arbejdsmarkedets fleksibilitet og pensionsalderen, er nødvendige for at forbedre landets økonomi. Han advarer dog imod at hæve skatterne yderligere. "Vi er allerede - sammen med jer danskere - det land i verden med de højeste skatteprocenter," siger han. I stedet bør Frankrig fokusere på at øge den samlede økonomiske aktivitet. Den nuværende krise i Frankrig har bredere implikationer for EU. En fortsat økonomisk stagnation i en af Unionens største økonomier kan svække den samlede europæiske vækst og bringe stabiliteten i eurozonen i fare. Ifølge Gilbert Cette har EU brug for et stærkere Frankrig, der kan bidrage til en mere robust økonomisk udvikling i hele regionen.

Chefredaktør på Weekendavisen, Martin Krasnik, skriver i en kommentar i dag blandt andet: "Macron ignorerede sit nederlag ved parlamentsvalget tidligere på året ved at føde et misfoster af en regering, der nu er afgået ved døden. Frankrigs elendigheder matches næsten af Tysklands, hvis regering også er imploderet. Kansler Scholz er historie, og Macron kæmper en desperat kamp for … ja, hvad egentlig? Der findes ikke noget europæisk lederskab, der virkelig udfordrer den historie, der har taget et hårdt greb om nakken på alle: Globaliseringen skal rulles tilbage, frihandel er skadelig, grænsebomme og mure skal op. [...] Trumps trusler om enorme toldsatser splitter allerede EU-landene, ligesom Mexico og Canada forsøger at begrænse skaderne. Kina indskrænkede i denne uge eksport af sjældne mineraler og metaller til USA. Teorier om interdependens, staternes positive indbyrdes afhængighed er afløst af hårdkogt realisme. [...] Problemet i USA, Frankrig eller Tyskland er ikke globalisering, men manglende politisk mod til selv at gennemføre arbejdsmarkedsreformer, investere i uddannelse og omfordele goderne bedre. Særligt bør de europæiske ledere træde frem. EU er som sådan resultat af frihandelens goder. Små, åbne lande er blandt dem, der har fået mest ud af det. I stedet for at bidrage til den destruktive fortælling og give frihandelen skylden for egen uformåen bør Europas ledere mande sig op og forsvare den globalisering, der har gjort verden ligere og friere."

I Berlingskes leder kan man i dag blandt andet læse: "Da Michel Barniers regering onsdag blev stemt ned i den franske nationalforsamling, var det ikke bare et nederlag for en premierminister, der kun fik tre måneder på posten, og for den præsident, der udnævnte ham. Afstemningen var kulminationen på en samfundskrise, som har været undervejs over to årtier. Vi skal skrue tiden tilbage til 1958 for at forstå rækkevidden af den franske mistillidsafstemning. [...] Valget af præsidenter blev den afgørende demokratiske beslutning, som fremtvang bred samling om et politisk projekt. Siden 2000 har reglen endda været, at valg til parlamentet holdes lige efter præsidentvalget. Med et valgsystem, hvor vinderen i hver kreds vinder det hele. Dermed er det demokratiske apparat i Frankrig bygget til, at en nyvalgt præsident får et stort flertal bag sig i Nationalforsamlingen. [...] Samtidig er både Marine Le Pen og den yderste venstrefløj blevet styrket af en dyb utilfredshed med den ulige fordeling af økonomiske muligheder i Frankrig. Skiftende regeringer har været ude af stand til at sparke gang i fransk vækst, og det har efterladt en kløft mellem Frankrigs indre udkant og rigere storbyer og kystområder. Emmanuel Macrons løfte til franskmændene, da han blev valgt i 2017, var at skabe en ny midte, som kunne regere Frankrig. Det lykkedes ham også at vedtage nogle reformer, men desværre alt for få. [...] Både Frankrig og Tyskland er lammet af regeringskriser på et tidspunkt, hvor der er brug for handling for at hjælpe Ukraine og løse Europas vækstkrise. Også i Tyskland ulmer utilfredsheden med uløste integrationsproblemer og en økonomi, som er gået i stå. Vi kan håbe på løsninger på EU-plan, men Europa bliver ikke stærkt igen, før de indre demokratiske kriser i Frankrig og Tyskland bliver løst."
Jyllands-Posten, s. 4; Weekendavisen, s. 6, 12; Berlingske, s. 4 (06.12.2024)

Prioriterede historier

Georgien på kogepunktet
Flere af dagens aviser skriver om den anspændte situation i Georgien, efter landets regering har suspenderet ansøgning om EU-medlemskab. I Weekendavisen kan man læse, at beslutningen har udløst omfattende protester, som har spredt sig fra hovedstaden Tbilisi til andre byer i landet. Demonstranter kræver regeringens afgang og genoptagelse af EU-forhandlingerne, som et flertal af georgierne betragter som afgørende for landets fremtid. Ifølge Kornely Kakatjia, professor i statskundskab og direktør for tænketanken Georgian Institute of Politics, har beslutningen fået en bredere befolkning til at gå på gaden. "Ét er, at Georgiens Drøm bliver beskyldt for at stjæle et valg. Noget helt andet er at stjæle folks fremtid," siger han. Protesterne begyndte efter, at premierminister Irakli Kobakhidze i sidste uge meddelte, at processen mod EU-medlemskab suspenderes frem til 2028. Beslutningen kommer efter EU-Parlamentets kritik af det seneste valg i Georgien, som blev betegnet som "hverken frit eller retfærdigt". Regeringspartiet Georgiens Drøm, ledet af oligarken Bidzina Ivanisjvili, står nu over for øget modstand både fra demonstranter og internationale aktører. Professor Ghia Nodia fra Ilia Chavchavadze Statsuniversitet påpeger, at suspensionen også kan tolkes som en magtdemonstration mod EU. "I kan straffe os, ja, men i sidste ende er det os, der træffer beslutningen," forklarer han som en mulig regeringsstrategi. Regeringens handlinger har yderligere eskaleret situationen. Arrestationer af oppositionsledere som Nika Gvaramia, leder af Koalition for Forandring, og Aleko Elisasjvili fra Stærkt Georgien har skabt international kritik. Demonstranter beskylder regeringen for at anvende tortur, hvilket Georgiens ombudsmand Levan Ioseliani også har påpeget. "Karakteren af kvæstelserne tyder på, at der er brugt vold mod borgere som en straffeforanstaltning, hvilket udgør brug af tortur," siger han. EU-medlemskab er centralt for krisen. Forfatningen forpligter Georgiens regering til at arbejde hen imod medlemskab af både EU og NATO, men Ivanisjvilis prorussiske politik har de seneste år skabt afstand til Vesten. Ifølge Kakatjia mener et flertal af georgierne, at deres fremtid ligger i EU. "Georgien har en helt enestående chance for at blive optaget i EU, fordi den offentlige mening i Europa for øjeblikket støtter EU-udvidelsen. Det er ikke sikkert, det vil være tilfældet, hvis vi først begynder optagelsesprocessen i 2028," forklarer han. Situationen i Georgien vækker mindelser om den ukrainske Majdan-opstand i 2013-14, hvor Ukraine også suspenderede en samarbejdsaftale med EU til fordel for Rusland, hvilket førte til massive protester og internationale spændinger. Professor Nodia advarer om, at Georgiens nuværende krise kan føre til yderligere ustabilitet. Risikoen for russisk indgriben fra baser i den besatte region Sydossetien, kun 80 kilometer fra Tbilisi, nævnes som en potentiel trussel, hvis situationen eskalerer yderligere. Georgiens fremtidige forhold til EU afhænger af, om regeringen vil tilbagekalde beslutningen om suspension, genoptage medlemskabsforhandlingerne og imødekomme krav om nyvalg. Internationalt pres, herunder fra EU, vil sandsynligvis spille en afgørende rolle i at finde en løsning.

I Politiken kan man i dag også læse om situationen i Georgien, hvor volden under demonstrationerne mod regeringen er eskaleret betydeligt. Demonstranter og specialstyrker støder aften efter aften sammen i hovedstaden Tbilisi, og flere hundrede demonstranter er blevet arresteret under konfrontationerne. Transparency International i Georgien rapporterer om alvorlig politivold både under og efter anholdelserne. "Volden tager hele tiden til i styrke og ser ikke ud til at stoppe foreløbig," siger Eka Gigauri, direktør for Transparency International i Georgien, der yder juridisk bistand til de tilbageholdte. Demonstranter beskylder regeringen for at føre landet tættere på Rusland og væk fra Vesten. Ifølge 19-årige Natalié Japaridze, der har deltaget i protesterne, er volden blevet mere intens fra begge sider. "Vi har måttet erkende, at det ikke nytter noget at møde op for at synge, danse og råbe vores fredelige budskaber. Regeringen hører os ikke," siger hun. Demonstranter har anvendt fyrværkeri og hjemmelavede brandbomber, mens specialstyrker har svaret igen med tåregas, gummikugler og vandkanoner. Ransagninger af oppositionspartiers kontorer og anholdelser af regeringskritikere, herunder oppositionsleder Nika Gvaramia, har yderligere intensiveret situationen. Ifølge Transparency International har politiet i flere tilfælde nægtet at oplyse, hvor de tilbageholdte opholder sig, og flyttet dem til steder langt fra hovedstaden. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har udtalt, at han ser på situationen med alvor. "Jeg er dybt foruroliget over meldingerne om brutal vold mod demonstranter, ransagninger og anholdelser af oppositionspolitikere og aktivister. De alvorlige demokratiske tilbageskridt i Georgien får direkte konsekvenser for både Danmarks og EU's forhold til Georgien," siger han.

Jens Worming, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, skriver i en nyhedsanalyse i Kristeligt Dagblad i dag blandt andet: "Protester og demonstrationer har pågået i Georgiens hovedstad, Tbilisi, den forløbne uge. Nu er der sat hårdt ind mod både demonstranter og oppositionspolitikere, som er blevet arresteret. [...] Anledningen til protesterne er, at Georgiens ledende parti, Georgiens Drøm, for en uge siden satte Georgiens ansøgning om EU-medlemskab på pause - en beslutning EU allerede havde truffet tidligere blandt andet som følge af Georgiens lovgivning om såkaldt fremmede agenter. En lovgivning, der minder meget om den tilsvarende russiske - juridisk og offentlig stigmatisering af enhver, der modsætter sig det siddende styre. USA har også suspenderet sit strategiske samarbejde med landet som følge heraf. [...] Er det Ruslands præsident, Vladimir Putin, der står bag? Nej. Det handler om georgisk politik mere end noget andet. Georgiens Drøm blev grundlagt for 12 år siden af Bidzina Ivanisjvili - oligark og angiveligt Georgiens rigeste mand. Har han gode forbindelser i Moskva? Ja. Men han er ikke styret af Moskva, han er styret af egeninteresser. Georgien har efter selvstændigheden i 1991 i tiltagende grad ønsket medlemskab af EU og Nato, hvilket begge organisationer ikke har haft travlt med at gøre noget særligt ved. I stedet har rørende skåltaler været fulgt op med politisk inaktivitet siden årtusindskiftet. Med passivitet har man støttet Putins ambitioner i denne del af Kaukasus og Sortehavet, uden at det naturligvis har været hensigten - blot konsekvensen. [...] Nu truer et statssammenbrud Georgien, som det skete i Ukraine i 2013-2014, der endte med Ruslands annektering af Krim-halvøen. Og sidenhen den anden invasion af landet den 24. februar 2022 - den krig, der er den største trussel mod europæisk sikkerhed i de seneste fire årtier. Udviklingen i Georgien lige nu styres som sagt ikke fra Vesten og heller ikke fra Moskva, om end Moskva bifalder det nuværende styre. Oligarken Bidzina Ivanisjvili har ingen interesse i, at Georgien kommer med i EU. Det vil føre til en stringent retsstat, opgør med korruption og det, vi i Danmark kalder tredeling af magten. Det kan hans forretningsimperium ikke overleve - vejen til politisk indflydelse handler for ham om det samme, som det gør for Donald Trump og Elon Musk i USA. Personlig beskyttelse og et stadigt voksende forretningsimperium. Det er demokratiets fjende."
Weekendavisen, s. 9; Politiken, s. 12; Kristeligt Dagblad, s. 7 (06.12.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Lad os fjerne bureaukrati - og fremme vækstpotentiale
Freja Brandhøj, chef for iværksætterpolitik i Dansk Erhverv, skriver i et debatindlæg i Børsen blandt andet: "Erhvervsminister Morten Bødskov (S) rammer plet med sin opfordring til Ursula von der Leyen torsdag, for EU's virksomheder skal have færre byrder og mindre bøvl. Det er ikke bare en opfordring, det er en nødvendighed. Hvis Europa skal følge med de amerikanske og kinesiske vækstrater, skal vi have ryddet op i det bureaukratiske morads, der spænder ben for både små og store virksomheder. Draghi-rapporten er ikke bare endnu et dokument - den er et wakeupcall. [...] For hvis en virksomhed i EU er en bil, så er bureaukratiet ikke bare den håndbremse, vi skal have løsnet; det er en mur, vi har placeret på motorvejen, der skal væk, hvis vi overhovedet skal kunne følge med i kapløbet. [...] Væksten kommer ikke kun af, hvor længe vi arbejder, men af, hvor effektivt vi gør det. De danske scaleup-virksomheder, som skal skabe fremtidens økonomi og morgendagens idéer, har ikke råd til at sidde fast bag en mur af regler og reguleringer. Vi skal gøre det lettere at innovere, udvikle og eksportere. Det kræver, at vi som minimum er på niveau med den amerikanske sagsbehandlingstid. Morten Bødskovs krav om en konkret plan fra EU-Kommissionen er derfor et vigtigt skridt. Lad os få sat handling bag ordene, give vores virksomheder luft under vingerne og give vores politikerne en bulldozer til at fjerne muren på motorvejen - for vækst er ikke kun et lækkert udtryk. Det er fundamentet for vores fælles fremtid og velfærd."
Børsen, s. 43 (06.12.2024)

Det digitale indre marked

Europa halter langt efter USA og Kina, når det gælder udvikling af kunstig intelligens
Berlingske bringer en kommentar af Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia. Han skriver blandt andet: "Europa halter langt efter USA og Kina, når det gælder udvikling af kunstig intelligens. Alligevel har EU vedtaget en forordning om harmonisering af kunstig intelligens, der i Bruxelles fejres som 'verdens første omfattende AI-lov'. Ligesom EUs forordning om digitale tjenester (DSA) - endnu et område, hvor EU er førende i regulering, men håbløst bagud når det gælder innovation - risikerer AI-forordningen dog at medføre alvorlige konsekvenser for ytringsfriheden og adgang til information. [...] . Før EU vedtager formelle standarder kræver forordningen, at Det Europæiske Kontor for Kunstig Intelligens fremmer udviklingen af et adfærdskodeks for visse AI-modeller - som Open AI's GPT-4o og Googles Gemini - for at hjælpe med at etablere vigtige normer for, hvordan forordningen vil blive implementeret. Men desværre indeholder det første udkast til adfærdskodekset ingen omtale af 'ytringsfrihed'. Det foreskriver vage definitioner af det uklare begreb 'systemisk risiko' og lægger vægt på et teknokratisk sikkerhedsbegreb, der kan underminere ytringsfriheden i AI-æraen. [...] Lad os ikke glemme, at flere politikere og agenturer promoverede dommedagsfortællinger om, hvordan ai i sig selv ville underminere valget til Europa-Parlamentet i 2024. Kommissionens næstformand med ansvar for værdier og gennemsigtighed, Věra Jourová, advarede om, at AI-deepfakes ville skabe 'en atombombe ... der kunne ændre vælgernes præferencer'. Denne frygt viste sig at være ubegrundet. Kunstig intelligens er - som trykpressen, den personlige computer og internettet - en revolutionerende teknologi, der kan bruges til både godt og skidt. Men ligesom vi opgav forhåndscensur af trykpressen og ikke kræver, at producenter af PC'er eller internetudbydere præventivt skal sikre, at deres produkter og tjenesteydelser kan misbruges til at producere eller fremskaffe ulovligt indhold, bør reguleringen af kunstig intelligens rette sig mod klare og afgrænsede kategorier af risici."
Berlingske, s. 27 (06.12.2024)

Institutionelle anliggender

Danskerne står fast på nej til euroen: "Det er et interessant paradoks"
På Altinget torsdag kan man læse, at danskerne fortsat afviser at erstatte kronen med euroen, selvom tilliden til EU generelt er tårnhøj. Ifølge en ny Epinion-måling ønsker 55 procent af danskerne at beholde kronen, hvilket afspejler en langvarig modstand mod at afskaffe euroforbeholdet. Europaanalytiker Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Tænketanken Europa bemærker, at de danske EU-forbehold ikke længere er en central del af debatten om EU. "Forbeholdene er ikke længere en del af vores diskussion om EU. De er noget, vi har fået givet, og som er særligt for vores forhold til EU," siger hun. En bemærkelsesværdig tendens er, at unge mellem 18 og 34 år i højere grad end ældre generationer ønsker at beholde kronen. Dette tilskriver Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, at ungdommen er vokset op med EU-forbeholdene og ser dem som en naturlig del af Danmarks forhold til EU. "Det viser, at den danske ungdom er vokset op med EU-forbeholdene og tager det for givet," forklarer hun. Politisk viser målingen, at modstanden mod euroen er stærkest blandt vælgere på højrefløjen, hvor to tredjedele er imod at indføre euroen. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fremhæver, at EU-modstanden over tid er rykket fra venstrefløjen til højrefløjen, da EU-politikken er blevet mere reguleringspræget og mindre fokuseret på frihandel, hvilket har gjort liberale partier mere skeptiske over for europæisk integration.
Altinget, torsdag (06.12.2024)

Julekalender med Kira Marie Peter-Hansen: Valgkampen gjorde mig hyper-selvbevidst på godt og ondt. Mest på ondt
På Altinget torsdag kan man læse dagens julekalenderinterview med Kira Marie Peter-Hansen, medlem af Europa-Parlamentet for SF og en af de mest markante stemmeslugere ved det seneste EU-valg. Hun reflekterer over den intense valgkamp, sin politiske karriere og de personlige udfordringer, der følger med at være i politik. Kira Marie Peter-Hansen fortæller, hvordan valgkampens opmærksomhed gjorde hende selvbevidst på godt og ondt. "Man bliver meget bevidst om, om man begår fejl. Det er stressende," siger hun og forklarer, at overgangen tilbage til dagligdagen efter valget var svær, men nødvendig for at finde balancen igen. Hun fremhæver også behovet for bedre rammer i politik for at beskytte både politikere og deres medarbejdere mod stress og udbrændthed. Hun ser frem til at genoptage lovgivningsarbejdet i Europa-Parlamentet i 2025, efter et år uden meget konkret arbejde på grund af valg og skift i institutionerne. Derudover glæder hun sig til kommunalvalget og de muligheder, det bringer for politisk udvikling. På mere personligt plan deler Kira Marie Peter-Hansen også sin forkærlighed for juletraditioner som pakkeleg og hendes families tradition med at give gaver til hundene. Som vegetar kalder hun dog den danske julemad overvurderet og foretrækker en mere kreativ julemenu.
Altinget, torsdag (06.12.2024)

Tidligere EU-kommissær efterforskes for hvidvask
Torsdagens Altinget skriver, at tidligere EU-kommissær for retlige anliggender, Didier Reynders, efterforskes for hvidvask af penge. Efterforskningen blev indledt kort efter afslutningen af hans periode som kommissær, og belgisk politi har ransaget hans boliger og afhørt ham. En dommer ved anklagemyndigheden i Bruxelles har bekræftet efterforskningen, men ønsker ikke at uddybe sagen. Ifølge Euractiv er Didier Reynders mistænkt for at have anvendt elektroniske lodsedler fra Belgiens nationale lotteri som led i hvidvaskning af penge. Dette er ikke første gang, Reynders står over for alvorlige anklager. I 2019 blev han efterforsket for korruption og hvidvask, men anklagerne blev senere frafaldet.
Altinget, torsdag (06.12.2024)

Klima

Greenpeace i aktion mod Ruslands skyggeflåde
Information skriver i dag om Greenpeace og ukrainske klimaaktivisters aktion mod Ruslands skyggeflåde i dansk farvand. Aktionens mål var at skabe opmærksomhed omkring de russiske olietankere, der fortsat sejler gennem europæiske farvande, herunder danske, trods eksisterende sanktioner fra EU. Aktivisterne opsatte et stort banner med teksten "This oil tanker funds Russia's war" ved Prøvestenen ud for Amager og anvendte droner til at dokumentere, hvordan en russisk olietanker passerede området. Greenpeace kritiserer EU’s sanktioner som utilstrækkelige og ønsker, at flere russiske olietankere tilføjes sanktionslisten, som det allerede er sket i Storbritannien. Sune Scheller, kampagnechef i Greenpeace, udtaler: "Man har fra EU's side anerkendt den store miljørisiko, den udgør, og at Ruslands indtjening fra fossile brændsler er med til at finansiere krigen i Ukraine. Alligevel sejler den ufortrødent videre. " Danmark har ifølge Københavnertraktaten pligt til at tillade skibenes passage, men Greenpeace mener, at der bør gribes ind i tilfælde, hvor der er en konkret risiko for miljøet. Udenrigsministeriet har bekræftet, at sanktionsomgåelsen udgør en risiko for både miljø og søfartssikkerhed, og at Danmark arbejder på at styrke EU's sanktioner i samarbejde med internationale partnere. En rapport fra Rigsrevisionen vurderede tidligere i år Danmarks havmiljøberedskab som utilfredsstillende. Greenpeace fremhæver, at dette understreger nødvendigheden af at forbedre beredskabet for at håndtere mulige olieudslip fra skyggeflåden, som allerede har været involveret i flere uheld i danske farvande.
Information, s. 4-6 (06.12.2024)

International klimaekspert: Trumps genvalg kan koste EU en grøn, uafhængig fremtid
Altinget torsdag bringer et debatindlæg af Susi Dennison, seniorpolitisk stipendiat og direktør for programmet ‘European Power', European Council on Foreign Relations. Her kan man blandt andet læse: "COP29-aftalen om klimafinansiering – en aftale om et mål på 1,3 milliarder dollars om året, men med kun 300 milliarder dollars lovet – symboliserer dynamikkerne i det nuværende globale klimasamarbejde. [...] Det kollektive mål om at arbejde sammen mod en global netto-nul udledning er i mellemtiden blevet omstridt og politisk splittende. Det er desuden en tendens, som har været voksende i G20-landene forud for Donald Trumps genvalg. Sidst, Donald Trump blev valgt i 2016 og forpligtede sig til at trække USA ud af Parisaftalen, voksede 'America is All In'-kampagnen nationalt. På samme tid trådte en koalition af Paris-venner, hvor europæerne spillede en vigtig rolle, frem internationalt. Nu er Europa et andet sted. [... ] Mens faldende omkostninger og stigende konkurrence inden for grøn teknologi skaber fremskridt hen imod dekarbonisering, er den tilladelige konsensus i den europæiske offentlighed for en grøn omstilling tynd. Den populistiske højrefløj udnytter befolkningens bekymringer for leveomkostninger og fremstiller klimadagsordenen som det seneste krav til medlemslandenes regeringer fra en internationalistisk sammensværgelse. Dette gør regeringer rundt om i EU mere forsigtige med at støtte tiltag fra EU's nye europæiske grønne aftale. [...] Under den anden Trump-administration vil andre aktører, inklusive EU, blive presset mere intensivt til at forblive afhængige af energi fra USA, i stedet for at diversificere og selv gøre deres kilder grønne. USA's udnyttelse af nationale fossile brændstoffer vil således stige og vil have behov for markeder. Imens vil europæerne blive presset – kollektivt og bilateralt – til at købe. [...] Splittelser mellem EU-medlemsstaterne, om hvor meget de skal stole på kinesiske virksomheder og Kina-baserede forsyningskæder i det grønne teknologiområde, vil sandsynligvis også vokse, efterhånden som europæiske virksomheder kæmper med konsekvenserne af amerikanske toldsatser på EU-medlemsstater – og Kinas reaktion på højere amerikanske toldsatser på dem selv. [...] Nu er ikke tidspunktet for EU til at vakle på sin vej mod en netto-nul udledning og falde ned i Trumps klimaskepsis. Hvis EU ikke skruer op for sine investeringer i den grønne omstilling nu, vil det efterlade EU langt bagud i den globale konkurrence, når vi står midt i 2030 – i slutningen af den anden Trump-administrations periode – og EU opdager, at nutidens ledere inden for grøn teknologi blandt andet i Asien har overhalet EU og efterladt Europa mere afhængigt end nogensinde før i en dekarboniserende verden. Det nye hold, der starter i Europa-Kommissionen og skal arbejde med klima og de nærliggende politikker, der vil påvirke EU's grønne omstilling – Ribera, Sejourne, Hoekstra, Joergensen og Sefcovic –, er stærkt og erfarent."
Altinget, torsdag (06.12.2024)

Landbrug

Nyt organ skal rådgive EU-Kommissionen om landbrugspolitik
Altinget torsdag skriver, at EU-Kommissionen har besluttet at oprette Det Europæiske Råd for Landbrug og Fødevarer for at rådgive om fremtidens europæiske landbrugspolitik. Rådet vil bestå af op til 30 organisationer fra landbrugs-, fødevare- og miljøsektoren, som skal mødes regelmæssigt for at bidrage med indspark til en mere bæredygtig og konkurrencedygtig landbrugssektor. Ifølge kommissionsformand Ursula von der Leyen er formålet, at rådet skal "støtte vores landmænd og drive en mere modstandsdygtig, konkurrencedygtig og bæredygtig landbrugs- og fødevaresektor." Rådet er en opfølgning på en strategisk dialog, der tidligere i år resulterede i anbefalinger om at omlægge EU's landbrugsstøtte. Christophe Hansen, EU's landbrugskommissær, fremhæver, at dialogen viste, at repræsentanter med modstridende interesser kunne finde fælles fodslag. "Jeg ønsker, at Det Europæiske Råd for Landbrug og Fødevarer skal være et symbol på denne nye kultur for samarbejde og dialog," siger han. Det nye rådgivende organ, som oprettes for en periode på fem år, skal mødes to til seks gange om året. Oprettelsen af rådet sker på et tidspunkt, hvor EU-Kommissionen forsøger at komme landmændene i møde efter omfattende protester tidligere på året mod bureaukrati og regulering, som ifølge kritiske landmænd truer sektoren. Kommissionsformanden har lovet, at den nye vision for europæisk landbrug vil blive præsenteret inden for Kommissionens første 100 dage.
Altinget, torsdag (06.12.2024)

Sikkerhedspolitik

Putin kan snart få en ny ven i EU og Nato
I Børsens Indsigt af udenrigsredaktør Hakon Redder kan man i dag blandt andet læse: "En 62-årig stort set ukendt doktor i pedologi, jordbundslære, kan søndag blive Rumæniens nye præsident. Han er under rumænsk mistanke i efterretningstjenesterne for at være sendt på banen af præsident Putin. Derfor peger meget på, at det vil gøde jorden for, at endnu et Nato- og EU-land vender sig væk fra de to alliancer og læner sig ind i kredsen af europæiske lande, der gerne lytter til Ruslands præsident Vladimir Putin. Manden er Calin Georgescu, der ifølge de seneste meningsmålinger får støtte fra ca. 60 pct. af de rumænske vælgere. [...] I Ungarn, Slovakiet, Østrig og Holland er højrenationale partier med varierende sympatier for Rusland og præsident Putin i forvejen på fremmarch. På samme vis som i også EU's to største lande, Tyskland og Frankrig, hvor AfD og Marine le Pens Rassemblement National er voksende magtfaktorer. Melder Rumænien med en ny præsident sig ind i den klub, vil det overordnet betyde, at sammenholdet i begge sammenslutninger krakelerer yderligere - samt at Ukraine ikke længere kan være sikker på ubetinget støtte fra den store nabo langs den ganske lange sydlige grænse. [...] Den anden kandidat ved præsidentvalgets anden runde er 52-årige Elena Lasconi, borgmester i en mindre by, der er tilhænger af Rumæniens fortsatte medlemskab af Nato og en fast EU-støtte. Men hun er svækket af en række økonomiske kriser og EU's p.t. højeste inflation på ca. 5 pct. Som i flere andre lande har kriserne styrket højrenationale partier. Elena Lasconi appellerer, ifølge Reuters, til rumænerne om ikke at skifte kurs og vende tilbage til fortiden. “Vi må vælge mellem Natos beskyttelse og Putins krig. Vi må vælge mellem velfærd og bevægelsesfrihed i EU og lyden af kampvogne, der kommer fra Kreml.” Efter at have tabt valgets første runde kritiserede hun Calin Georgescu for at beundre Putin og for at ville gøre Rumænien neutral, hvilket i Elena Lacconis opfattelse er en omskrivning af, at Rumænien uden Nato-beskyttelse er prisgivet Rusland. [...] Nato-landenes våbenhjælp til Ukraine beskrives i Vesten som defensiv, eftersom det er et forsvar mod en invasion af et selvstændigt land. I Kremls beskrivelse er det en Nato-aggression, der gentagne gange har udløst trusler om atomkrig. Calin Georgescus erklærede politiske grundsynspunkt er: “Jeg arbejder kun for Gud og for mit land. Punktum.” En opfattelse, som han angiveligt deler med både Donald Trump og Vladimir Putin. Mens Zelenskyj og Ukraine ikke har ret til samme følelse."
Børsen, s. 32 (06.12.2024)

Udenrigspolitik

Danmark svigter sine egne idealer med Egyptens statsbesøg
I Politikens leder kan man i dag blandt andet læse: "Egyptens præsident Sisi er en brutal undertrykkende diktator, der kom til magten ved et kup. Hans regime har hundredvis af liv på samvittigheden og har været medskyldig i at isolere Gaza. Hvorfor i alverden skal Danmark nu ære ham? [...] Præsident Sisi kom til magten, da han som forsvarsminister og øverstkommanderende for Egyptens hær i 2013 havde gennemført et statskup mod landets første og hidtil eneste demokratisk valgte leder, Mohammed Morsi fra Det Muslimske Broderskab. Efter en kort overgangsperiode efter kuppet har Sisi siden 2014 siddet tungt på magten som præsident. Der afholdes ganske vist stadig valg i Egypten, men præsident Sisi er ubestrideligt en diktator. [...] Glemt er de højstemte ord fra det arabiske forår, hvor Danmark var en ivrige fortaler for demokrati i Mellemøsten. Glemt er fraserne om den værdibaserede udenrigspolitik, som tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod (S) lancerede. Nu er det realpolitik, der er i højsædet, og med præsident Sisi ved roret er Egypten en vigtig og stabil prop i en kaotisk region og en farlig verden. EU er tæt partner med Sisi, og det er Egypten, der står som barriere mellem os og borgerkrigen i Sudan - en krig, der har sendt mere end en million mennesker på flugt til Egypten. [...] At både Danmark og EU samarbejder med præsident Sisis dystre og brutale regime, er desværre en nødvendighed. Men at invitere ham til taffel på slottet med kongefamilien er der vitterlig ingen, som tvinger os til."
Politiken, s. 1 (06.12.2024)

Økonomi

Tyskland i lavvækstfælde - Bundesbank-chef blander sig
Børsen skriver i dag om den økonomiske krise i Tyskland, hvor landets bilindustri står over for et markant produktionsfald på op til 40 procent i de kommende år. Den svækkede bilsektor trækker den samlede vækst i Europas største økonomi ned, og Tysklands BNP forventes kun at stige med 0,5 procent årligt i resten af dette årti. Bundesbank-chefen Joachim Nagel opfordrer til, at Tyskland løsner den finanspolitiske stramhed, kendt som Schuldenbremse, for at kunne investere i infrastruktur, forsvar og grøn omstilling. "Vi må overveje at skelne mellem forbrugsudgifter og investeringer for at få mere strukturelt spillerum," siger han. Krisen i bilindustrien skyldes høje lønomkostninger, konkurrence fra kinesiske elbilsproducenter og en generel tilbagegang i efterspørgslen. Ifølge Franziska Palmas, seniorøkonom ved Capital Economics, kan nedgangen i bilproduktionen reducere Tysklands BNP med yderligere én procent og svække landets vækstpotentiale, som nu vurderes til under én procent årligt. Den kommende tyske regering står over for udfordringer som demografisk aldring, lav produktivitetsvækst og energiintensive industrisektorer i krise. I en valgkamp, hvor CDU og SPD er de sandsynlige hovedaktører, er der uenighed om brugen af statsstøtte til at redde bilindustrien. CDU/CSU er skeptiske over for målrettede subsidier, mens der muligvis vil være opbakning til støtte til elbilproduktion. Dette ses som en nødvendighed, da Tysklands afhængighed af bilindustrien også har betydning for EU's samlede økonomi.
Børsen, s. 34 (06.12.2024)