EU i dagens aviser fredag den 6. maj 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU køber fortsat russisk gas men rubelstrid venter forude
Forslag om en olieembargo gør EU klar til at lukke for russisk olie efter lanceringen af en ny sanktionspakke, skriver flere af dagens aviser. Sanktionspakken er nu til forhandling i kredsen af EU-landene, skriver Børsen torsdag. EU-præsidenten, Charles Michel, har meldt ud, at han tror på, at det kan lykkes at lukke for olien. Til gengæld er der ikke enighed om den russiske gas i EU. Flere lande presser på for at få lukket for al russisk energi, men Tyskland og andre lande er ikke klar til at lukke for gassen. Den kan dog blive til en realitet, da konflikten om Putins krav om betaling med rubler endnu ikke er løst. To ledende EU-embedsmænd har oplyst, at det vil være sanktionsbrud, hvis de vestlige kunder accepterer Putins krav om betaling i rubler. EU's energikommissær, Kadri Simson gentog den melding i denne uge. Hun sagde, at alle er klar over, at betaling i rubler vil være “et brud på sanktioner og ikke acceptabelt” - selvom der er risiko for, at Rusland lukker for gassen. Barbara Pompili, den franske minister, bakkede op og sagde, at alle EU-lande er enige om, at “sanktioner skal håndhæves, og kontrakter respekteres”.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Selvfølgelig skal vi sige farvel til Putins olie. [...] I Tyskland blev det set som umuligt og ødelæggende for hele økonomien i EU. [...] Siden Macrons genvalg har det derfor ligget i kortene, at tyskerne - EU's suverænt største importører af russisk olie - måtte bøje sig. [...] Onsdag kunne EU-Kommissionen derfor fremlægge sin sjette sanktionspakke, hvor den russiske råolie skal udfases i løbet af efteråret, mens det skal være helt slut med raffinerede olieprodukter som benzin, diesel og kerosin inden årets udgang. Men før sanktionspakken og embargoen skydes i gang, skal der være enstemmighed blandt de 27 EU-lande. De to største knaster er her Slovakiet og Ungarn, hvor den russiske olie fylder hele 100 og 65 procent af al olieimport. [...] I EU-Kommissionens udspil får de to pressede lande nu til udgangen af 2023, hvor de kan holde fast i de nuværende kontrakter og leverancer af olie fra Rusland. Allerede geografisk er der altså en splittelse i Europa. [...] På den anden side af det nye økonomiske jerntæppe står spørgsmålet, om embargoen virker efter hensigten. [...] En hurtig embargo ville formentlig få en effekt, om end de russiske valutareserver rækker til mange måneders krig endnu. [...] I værste fald vil oliepriserne blive ved med at stige, mens Rusland vil have succes med at afsætte olien til lande som Indien og Kina. En udvikling, som EU prøver at modgå med sanktioner mod fragtskibe, der transporterer russisk olie."

Politiken bringer en analyse af Anders Jerichow, seniorkorrespondent, og han skriver blandt andet: "Rusland er ikke parat til at stoppe krigen, sagde Ukraines præsident, da han talte til møder i København og Aarhus på 77-års dagen for befrielsen. [...] Både Frederiksen og Zelenskyj talte om "den russiske krigsmaskine". Begge talte om Ruslands knægtelse af frihed. [...] Samtidig med at Zelenskyj tog ordet på skærmene i København og Aarhus, meddelte russisk militær, at de vil åbne "humanitære korridorer" fra det krigshærgede stålværk Asovstal i havnebyen Mariupol. [...] "Rusland er ikke klar til at stoppe krigen", sagde Zelenskyj. "Den russiske stat drømmer om at erobre Ukraine og andre europæiske lande. Den drømmer stadig om, at friheden i Europa vil forsvinde". [...] Mens hun mindede om, hvordan Europa efter krigen rejste de institutioner - FN, Nato og siden EU - som vandt freden i Europa, betonede Zelenskyj, at krigen i Ukraine er lige så brutal som Anden Verdenskrig. [...] Zelenskyj efterlyste hjælp: "Husk, at Europa har mulighed for at stoppe, at listen over døde børn bliver længere."

Ruslands krig i Ukraine har fået EU-landene til at ville droppe importen af russisk naturgas, skriver Berlingske. For at kunne det, har S-regeringen udtalt, at de ønsker, at så mange som muligt herhjemme finder måder at erstatte naturgasforbruget på. Men fra­­­ Schulstad lyder det, at det formentligt vil tage flere år, hvis forsyningen og produktionen skal omlægges. "Jeg tænker, at det lyder optimistisk. Vi ville ikke være i stand til det. Når jeg ser på vores samlede energiforbrug i Schulstad, så er to tredjedele tilvejebragt af gas, som vi bruger til vores ovne," siger Claus Loft, driftsdirektør i Schulstad. Troels Ranis, branchedirektør hos DI Energi mener, at når Vestens politikere vil udfase russisk gas og få virksomheder til at skifte til alternativer er de nødt til at give en hjælpende hånd. "Vi har producenter, der siger, at det er vanskeligt at omstille til el fra nuværende fossilt brændsel, og de kigger derfor til biogas," siger han og fortsætter: "Der er virksomheder, der vil skulle indføre nogle ret store ombygninger." Han mener, at det er vigtigt, at Danmark formår at udbygge elnettet, forsyne gasnetværket med biogas og sikre tilskud til de virksomheder, der er i gang med omstillingen.

Den italienske regering forsøger at blive fri fra den russiske gas og har indført en grænse for, hvor meget man må skrue ned for aircondition, skriver Jyllands-Posten. "Vil vi have fred, eller vil vi have aircondition tændt?" sagde Italiens premierminister, Mario Draghi på et pressemøde i starten af april, hvor han også understregede, at Italien ville følge EU's linje, hvis EU valgte at sætte en stopper for den russiske gas. Italien er blandt de europæiske lande, som er mest afhængig af den russiske gas. Den italienske regering regner med at kunne spare op mod 4 mia. kubikmeter naturgas, med de offentlige temperaturnedsættelser skriver mediet Politico ifølge Jyllands-Posten. "Vi ønsker ikke at være afhængige af den russiske gas længere. Økonomisk afhængighed må ikke blive politisk underkastelse. Vi kan diversificere os på relativt kort tid - meget hurtigere end vi forestillede os for en måned siden," sagde premierministeren. Premierministeren har derfor kigget efter alternativer, hvor han har besøgt Algeriet, hvorfra Italien i forvejen importerer 31 procent af landets naturgas gennem en ledning, der går gennem Tunesien og under Middelhavet.

Det gamle stålværk i Frederiksværk tilhører Ruslands rigeste oligark, Vladimir Lisin, skriver Weekendavisen. Det har medført en stor modstand blandt frederiksværkere på de sociale medier. Hver uge anløber skibe med stål direkte fra Kaliningrad i Rusland til det russiskejede stålværk i Frederiksværk. En manøvre, der involverer en lovlig omgåelse af EUs sanktioner. Den lokale 3F-afdeling repræsenterer 180 af arbejderne på værket, som nu bliver beskyldt for at have "blod på hænderne".

Amerikanerne har med ét opnået, at de østeuropæiske lande blev fuldt integreret i NATO, skriver Weekendavisen. "Når det kommer til nye materielindkøb, vil de østeuropæiske lande primært vende sig mod USA," siger Matthias Wachter fra den tyske industriorganisation til Defense News, ifølge Weekendavisen. EU har ellers afsat betydelige midler til forskning og udvikling på forsvarsmateriel og forudsætningen for det har været de kæmpe investeringer, som skulle foretages i Europa, hvis de europæiske lande skulle bruge to procent af bnp på forsvar, som USA har efterlyst. Brexit skulle have betydet, af Frankrig og Tyskland havde opnået det europæiske forsvarsmarked for sig selv, men nu risikerer landene at stå alene med den store regning, hvilket kan vise sig at være en så dårlig forretning, at systemerne må opgives til fordel for britiske og amerikanske. Når man køber et våbensystem, køber man også en relation til det land systemet kommer fra. De østeuropæiske lande vil således ikke blive fuldt integreret i NATO. De vil blive integreret i NATO, men med amerikanske våben.
Kilder: Børsen, torsdag, s. 8; Information, s. 16; Politiken, s. 8; Weekendavisen, s. 1, 9; Berlingske, s. 7; Jyllands-Posten, s. 7

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Det digitale indre marked: Bedre cyberforsvar og datadrevet velfærd: Her er regeringens nye digitaliseringsstrategi
Regeringen vil hjælpe de små virksomheder, lave en cybersikkerhedspagt med erhvervslivet, hjælpe den grønne omstilling og sundhedsvæsenet på vej med sin nye digitaliseringsstrategi, skriver Altinget torsdag. Regeringen lægger op til "en markant opgradering af det digitale Danmark", lyder det fra Nicolai Wammen, finansminister (S) i en pressemeddelelse. "Digitalisering kan gøre os rigere, løfte kvaliteten af den offentlige service, frigøre arbejdskraft og accelerere den grønne omstilling. Vi skal sætte fart på udviklingen og bevare vores stærke fokus på sikkerhed og ansvarlighed, så danskerne fortsat har tillid til det digitale samfund," siger han. Den nye digitaliseringsstrategi indeholder 61 initiativer og hviler på fem overordnede principper, som fungerer som rettesnor for strategien.

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Vi har en regering, som rigtig gerne vil passe på danskerne. [...] Derfor behandler Folketinget nu et lovforslag om regulering af sociale medier, selvom Danmark lige har været med til at vedtage en EU-lov om digitale tjenester, som skal dække det samme område. [...] Så erhvervsminister Simon Kollerup klør på, og når han bliver mødt med advarsler om, at hans lov vil føre til et problematisk indhug i danskernes ytringsfrihed, affejer han det med, at hans kritikere skaber "spøgelser i debatten". [...] Forslaget vil indføre en pligt til, at store digitale platforme skal fjerne "ulovligt indhold" inden for 24 timer, efter at de er blevet opmærksomme på det. [...] Regeringens lovforslag vil undtage indhold fra publicistiske medier som nærværende avis. Det kan etablerede medier glæde sig over, men loven kan altså få en skadelig virkning for den enkelte borger. Læser man høringssvar igennem til loven, rejser en stribe organisationer advarselsflaget for ytringsfriheden. Det burde regeringen lytte til ved enten at udskyde lovforslaget, indtil de nye EU-regler er implementeret, eller i det mindste ved at indskrænke lovens anvendelsesområde."

I en kommentar i Politiken skriver tech-redaktør, Michael Jarlner, blandt andet: "Det er en strategi, der bag sin kønsløse titel rummer kimen til en revolution af vores velfærdsstat. En revolution, der både kan forbedre og effektivisere en masse ting. [...] Med investeringer for over to milliarder kroner frem mod 2026 og en ambition om Danmark som "et digitalt foregangsland" formulerer den nye strategi ni "visioner", fem "principper" og 61 konkrete "initiativer". Og til at overse det hele nedsætter regeringen også et nyt "digitaliseringsråd", der får direktør Nana Bule fra den amerikanske techgigant Microsofts danske afdeling som formand. [...] Men alt imens EU altså forsøger at få styr på de amerikanske techgiganter, så går den danske stat i tæt alliance med en af dem. Og vel at mærke en techgigant med indlysende kommercielle interesser i digitaliseringen af såvel den offentlige som af den private sektor, som den nye digitaliseringsstrategi retter sig mod. [...] Blandt regeringens ni visioner er, at øget brug af teknologi skal frigøre ressourcer til såkaldte kerneopgaver. [...] "Derfor ønsker regeringen at igangsætte en 10-årsplan for teknologi og automatisering af den offentlige sektor, der skal frigøre mere tid til den borgernære velfærd svarende til 10.000 årsværk over 10 år". [...] Politikere og borgere skal i det hele taget beslutte sig for, hvilke data de ønsker, at samfundet indsamler om os. [...] Vil vi sådan et samfund, der indsamler data om vores etnicitet og dernæst behandler os forskelligt? [...] En anden vision er øget cybersikkerhed, hvilket ingen på overskriftsplanet kan være uenig i."
Kilder: Altinget, torsdag; Politiken, s. 6; Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: Farvel til EU-kritikken
Den tidligere forsvarsminister Trine Bramsen (S) har skiftet mening, hvad angår forsvarsforbeholdet, skriver Ekstra Bladet. "Jeg er meget enig med min kollega, forsvarsminister Morten Bødskov, i, at EU ikke kan bestemme, hvor danske soldater kan sendes hen. Vi har suverænitet. Og så har vi meget klart meldt ud, at hvis det bliver overstatsligt, så kommer der en ny afstemning. Det var min bekymring i den debat, der var for to-tre år siden (december 2020, red.), og som jeg går ud fra, at du henviser til," siger Bramsen. "Vi stemmer ikke om et samarbejde, hvor der er nogen, der får håndsret over danske tropper. Vi stemmer ikke om et samarbejde, hvor der er nogen, der kan pådutte Danmark at deltage i noget", sagde den nuværende forsvarsminister Morten Bødskov.

Lizette Risgaard, formand for paraplyorganisationen Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), har opfordret deres 1,3 millioner medlemmer til at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet, skriver Weekendavisen. "FH melder klart ud: Afskaf forsvarsforbeholdet," lyder det blandt andet på FHs hjemmeside. "Hvis forbeholdet afskaffes, vil Danmark være med ved bordet, når EUs strategi og kapacitetsudvikling inden for cybersikkerhed, hybride trusler og militær mobilitet bliver lagt," skriver Risgaard på sin egen blog. Det får Jan Hoby næstformand hos Landsforeningen for Socialpædagoger til at reagere: "Der er intet i forsvarsforbeholdet, der får indflydelse på dansk arbejdsmarked. Lizette Risgaard støtter bare alt, hvad Socialdemokraterne gør. Indtil for nylig har Socialdemokratiet selv sagt, at forsvarsforbeholdet ikke umuliggør dansk deltagelse, men nu hvor regeringen har flyttet sig, gør FH det også. Lizette har kidnappet FHs medlemmer og gjort det til en underafdeling af Socialdemokratiet. Hun skider højt og flot på medlemmerne, for FH skal netop ikke være partipolitisk. Alligevel har regeringen haft mere gavn af Lizette, end medlemmerne har," siger han. Dansk Metal, der tilhører den mest EU-positive del af fagbevægelsen, anbefaler også deres medlemmer til at stemme ja.

Berlingske bringer et debatindlæg af Kenneth Kristensen Berth, fhv. mf, fhv. EU-ordfører og Folketingskandidat (DF), som blandt andet skriver: "Skal vi have mere eller mindre EU? Vi skal have mindre. Vi får ikke mindre EU af at lade EU få indflydelse på dansk forsvarspolitik. Danmark sidder i øvrigt allerede med ved bordet, når EUs forsvarspolitik drøftes. [...] Efter Ruslands invasion af Ukraine har vi oplevet, hvordan Finland og Sverige pludselig ønsker at være medlemmer af NATO. Hverken Norge eller Schweiz er blevet varmere på et EU-medlemskab. Årsagen er enkel. Det er NATO, der skal forsvare Europa - ikke EU. [...] EUs forsvarssamarbejde handler indtil videre primært om at styrke europæisk våbenindustri på bekostning af amerikansk og dermed de facto om at så splid mellem EU og NATO."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Alexander Foged, gymnasieelev, Holte, som blandt andet skriver: "Først og fremmest afgiver vi nul suverænitet ved et ja, fordi der er tale om et mellemstatsligt - derved frivilligt - samarbejde. [...] Forsvarssamarbejdet er defineret af medlemslandenes stillingtagen fra gang til gang. Der kan endda være tale om, at vi opnår mere autonomi ved en afskaffelse, eftersom vi kan være med til at sætte dagsordener og har vetoret mod militære operationer. [...] Nato er garanten for dansk territorial sikkerhed, men verdenssamfundet kalder, og vi skal gøre vores for at være med samt udvikle den militære indsats effektivt. [...] Når det kommer til EU's sikkerheds- og forsvarspolitik, ses Danmark som en mindre attraktiv samarbejdspartner som følge af forbeholdet, hvortil der er et udbredt ønske om, at Danmark var forbeholdet foruden. [...] Frygten for en EU-hær er et ubegrundet skræmmebillede. [...] Hvis nu det utænkelige sker, at traktatændringen kommer, udskrives en ny folkeafstemning."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Svend Kjeldsen, pensionist, Hinnerup, som blandt andet skriver: "I et større interview i JP 1/5 forsøgte forsvarsminister Morten Bødskov at koble vort EU-forsvarsforbehold sammen med vores Nato-medlemskab. At et nej skulle stille os dårligere over for Nato og USA. [...] Nej, Bødskov, dine argumenter er en tynd kop te. Frygter Rusland EU? Nej, Rusland frygter Nato. [...] Nato er et forsvarsforbund, hold fast i det og stem nej til afskaffelse af EU-forbeholdet."

I en kommentar i Altinget torsdag skriver journalist, forfatter, kommentarskribent, David Trads, blandt andet: "Danmark skal være fuldt og helt medlem af både Nato og EU. [...] Det resolutte forsvar for demokrati, som et samlet EU har udvist siden Putins invasion, er en vidunderlig påmindelse af, at når Europa står sammen, er vores styrke enestående. [...] EU er - sammen med Nato - det bedste, som er sket for Europa. Der er brug for mere EU, fordi Europa og verden er et bedre sted, når EU er samlet. Det gælder over alt - fra klima og skattekontrol over kamp mod monopoler til insisteren på menneskerettigheder for alle. [...] Tanken om eksempelvis Norden som et alternativ til EU (eller Nato) er uden mening. Finland og Sverige er i EU og på vej i Nato. [...] I en usikker verden som lige nu - med Putins aggression og med Trump lurende - bør det også give sig selv, at vi skal være parate til at opgive vores forbehold for fælles forsvarspolitik."

I en kommentar i Altinget skriver radiovært, forfatter, moderator, bestyrelsesmedlem, Center for Boligsocial Udvikling, Ali Aminali, blandt andet: "Allerede nu kan jeg se debatten tage en form, som gør, at størstedelen af den danske befolkning ikke kan se hoved og hale i, hvorfor de skal stemme ja eller nej. [...] Men det, der skuffer mig, er den manglende ærlighed fra både ja- og nej-siden. [...] Jeg forstår ærligt talt ikke, hvorfor ja-siden ikke står fast og forklarer danskerne, hvorfor det værdimæssigt er vigtigt at stemme ja til afskaffelse af forsvarsforbeholdet. [...] Det samme gælder regeringen, som for kort tid siden mente, at der ikke var en konkret grund til at afskaffe forsvarsforbeholdet. [...] Det har nu ændret sig på grund af invasionen af Ukraine, og regeringen taler nu også om, at vi skal tage mere ansvar. Så hvis næsten alle på ja-siden er enige om, at det er værdier, sammenhold og ansvar, det handler om, hvorfor står de så ikke ved det? [...] Ærligt talt, så tror jeg, selv de mest EU-skeptiske kan forstå, at vi i Europa skal stå sammen og støtte hinanden, men den nuance kommer aldrig frem, hvis ikke ja-siden er klar til at gå i kamp for deres værdier. [...] Og ligegyldigt, hvor meget energi ja-siden efterfølgende bruger på at fortælle danskerne, at en EU-hær ikke er på vej, så vil skræmmebilledet sidde fast og fylde hele vejen op til afstemningsdagen."

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Peter Kofod (DF), medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Europa-Parlamentet vedtog onsdag en skrækkelig resolution. [...] De konklusioner er bl.a., at de ønsker, at EU i højere grad skal blande sig i vores arbejdsmarked, i vores pensioner og velfærdssystemer - ja, selv børnepasningstilbud har de en holdning til. [...] Der tales direkte om at afskaffe landenes vetoret i udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitikken. Altså væk med dansk veto - og ind med en fælles væbnede styrker. [...] EU får aldrig magt nok. EU bliver aldrig træt af at rane nye områder til sig."

I et læserbrev i Ekstra Bladet skriver Peter Møller fra Brøndby Strand, blandt andet: "Ekstra Bladet siger nej til, at Danmarks EU forsvarsforbehold bør ophæves. Danmarks sikkerhedspolitik er forankret i Nato! Så vil jeg gerne spørge, om avisen har en plan B for landets sikkerhedspolitik, hvis Donald Trump vender tilbage om to år og trækker USA ud af Nato, som han truede med sidst?"
Kilder: Altinget, torsdag; Ekstra Bladet, s. 2, 16, 17; Jyllands-Posten, s. 23, 24; Berlingske, s. 35; Weekendavisen, s. 3

Andre EU-historier

Klima: EU tager stort skridt mod at forbyde skadelig kemi
EU-Kommissionen har lanceret en køreplan for at udfase tusindvis af skadelige kemikalier, skriver Politiken. Indtil nu har man på EU-plan undersøgt ét stof ad gangen, men fra i dag vil hele grupper af kemikalier blive forbudt, hvis bare ét stof i kemifamilien viser sig at være skadeligt. "Vi har vidst meget, meget længe, at mange af de her stoffer kan give kræft, skader biodiversiteten, vores fertilitet og i det hele taget har stor påvirkning på vores miljø og sundhed. Faktisk regner man med, at der i tre af fire produkter anvendes kemikalier, der kan være problematiske for vores sundhed, så det er et kæmpe kemisk eksperiment, vi laver med mennesker, dyr og biodiversiteten", siger Anja Philip, formand for Forbrugerrådet. Det har skabt stor tilfredshed blandt miljøaktivisterne. "Det, som von der Leyens kommission har annonceret, åbner et helt nyt kapitel i kampen mod den voksende trussel fra skadelige kemikalier. Den her 'store afgiftning' vil føre til bedre sikkerhed for alle vores manufakturprodukter og vil sænke tilstedeværelsen af kemi i vores skoler, hjem og arbejdspladser markant," lyder det fra Tatiana Santos, chef for The European Environmental Bureau. Peter Fantke, professor på DTU kalder det et vigtigt skridt at tage fat i grupper af kemikalier i stedet for individuelle kemikaler: "Men ved at tage fat i hele familier af skadelige stoffer sender EU-Kommissionen et vigtigt signal om, at man fremover ikke bare kan bytte et skadeligt stof ud med et lignende og dermed undgå et forbud. De skadelige effekter kan nemlig være de samme, og derfor vil begge blive forbudt," siger han.
Kilde: Politiken, s. 9

Sikkerhedspolitik: Bare én enkelt affyring, Boris
Der er forskel på de informationer, man får om krigen i Ukraine, afhængigt af om man opholder sig i Vesten eller i Rusland, skriver Weekendavisen. I Rusland omtaler man det som ukrainsk og vestlig misinformation, hvor Vladimir Putin kalder for det for "løgnens imperium", når han beskriver USA og "det kollektive Vesten". "Der er kommet langt flere historier om vestlige fake news, og at Vesten fører informationskrig mod Rusland ved at samarbejde med Ukraine omkring falske nyheder. Det bliver forklaret, at Vesten opfinder tingene for at hjernevaske russiske unge på nettet. Det er faktisk et smart værktøj til at delegitimere den yngre protestbevægelse, som Kreml frygter, vil vokse sig større," fortæller Kristina Aleksandrovna Pedersen, ph.d. fra Institut for Statskundskab, KU, hvor hun forsker i autoritære regimers mediekontrol med særligt fokus på Rusland. "I begyndelsen af krigen beskrev russiske medier den blot som en specialoperation. Deres retorik var meget triumferende. De talte om, at den ukrainske befolkning ventede på, at russerne ville komme, og at det hele kun ville tage få dage. Godt en måned senere begyndte russiske medier endelig at bruge ordet krig - og endda ret ofte. De bruger det dog ikke om det, som de selv er i gang med, men om Vestens indblanding i Ukraine" fortæller Francis Scarr, britisk BBC-journalist. "Russerne er gået fra at fokusere på Ukraines angiveligt "nazistiske" regime til i stigende grad at præsentere konflikten som en proxykrig med NATO og Vesten," uddyber hun. Chefpropagandisten Dmitrij Kiseljov truede i nyhedsflagskibet Ugenyt med, hvordan Rusland kunne forvandle et af Europas mest betydningsfulde lande, Storbritannien, til en "radioaktiv ørken". "Det er jo bare én enkelt affyring, Boris (Johnson, red.). Og så er der ikke noget England tilbage. For evigt," lød truslen fra Kiseljov. Trusler om atomangreb er efterhånden blevet mainstream i russisk aften-tv, hvilket Rusland har gjort længe inden krigen i Ukraine startede, blot på en anden måde, fortæller Kristina Aleksandrovna Pedersen. "Allerede op til invasionen snakkede de om, at USA var ved at opstille atomvåben i Ukraine," siger hun.
Kilde: Weekendavisen, s. 9

Det digitale indre marked: Danske Medier: Techgiganternes stigende annonceomsætning kalder på øget regulering
Altinget bringer et debatindlæg af Mads Brandstrup, adm. direktør, Danske Medier, som blandt andet skriver: "En ny rapport om digital annonceomsætning fortæller os en vigtig historie om techgiganternes enorme indflydelse på mediernes mulighed for at drive forretning. Rapporten viser en markant vækst i den digitale annonceomsætning fra 2020 til 2021. Det er positivt ovenpå corona, hvor annonceomsætningen i 2020 kun steg marginalt i forhold til 2019. [...] Men de nye tal viser samtidig, at teknologigiganterne Facebook og Google fortsætter med at øge deres omsætning i det danske marked. [...] Mere regulering og flere sanktioner af techmastodonter som Google og Facebook er netop blevet vedtaget i EU. De to lovpakker Digital Markets Act (DMA) og Digital Services Act (DSA) skal begrænse de største digitale virksomheders uregulerede og dominerende adfærd i relation til data, indhold på platformene, favorisering af egne tjenester og skabe bedre konkurrencevilkår til gavn for forbrugere og virksomheder. [...] DSA og DMA er milepæle i forhold til at sætte en stopper for giganternes dominerende position på det digitale marked. Vi bør i Danmark forpligte os på at bruge de redskaber til at skabe en mere fair og lige konkurrence. Det bør være et centralt element i den kommende medieaftale, der for at løfte denne opgave kræver et bredt forlig."
Kilde: Altinget

Klima: De modedumme
Weekendavisen bringer en klumme af Else Skjold, lektor og ph.d. på Det Kongelige Akademi, som blandt andet skriver: "EUs nye tekstilstrategi varsler en total omkalfatring af den nuværende modebranche og et farvel til fast fashion. Men danske journalister lader til at være ligeglade. [...] Strategien, som skal implementeres i hele EU de næste fem år, gennemsives af et opgør med denne logik med den direkte ordlyd: "Fast fashion is out of fashion." Dette underbygges af en lang række punkter, som blandt andet forbud mod afbrænding af usolgte varer, begrænsninger på eksport af tekstilaffald og forlænget producentansvar, så virksomheder eksempelvis skal betale for at skabe affald. Strategien indeholder også forbud imod falsk markedsføring, markant skærpede regler for ansvarlig produktion, øget regulering af offentlige indkøb, bedre kontrol af anvendelse af farlig kemi og endelig præmissen om, at al vækst i sektoren skal afkobles ressourceforbrug. [...] Med den nye tekstilstrategi fra EU har vi mere end nogensinde behov for, at I hjælper os med at forstå, hvad der foregår, og hvordan den vil ændre den måde, vi køber, bruger og omgås tøj og tekstiler på. Den skal nemlig også ændres radikalt."
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Klima: Rådet for Grøn Omstilling: S bør lytte til EU's klokkeklare kritik af dansk landbrugsplan
Altinget bringer et debatindlæg af Niklas Sjøbeck Jørgensen, landbrugspolitisk rådgiver, Rådet for Grøn Omstilling. Han skriver blandt andet: "Alle EU-medlemslande havde deadline for at indsende deres respektive udkast til en national plan lige før jul. Siden da har EU-Kommissionen gennemgået dem og er nu vendt tilbage med en skriftlig udtalelse til de enkelte lande - de såkaldte ' observation letters '. Medlemslandene har nu et vist tidsrum til at korrigere planerne, før de endeligt skal godkendes af Kommissionen. Kommissionens svar på den danske plan minder på sin vis om den slags feedback på en skoleopgave, man som elev ikke har udpræget lyst til at vise forældrene efterfølgende. Kommissionen påpeger igennem 34 sider med 237 nedslag, at der er en lang række elementer i planen, der ikke tydeligt passer med de strategiske mål; eller hvor den grønne ambition bør hæves markant for at understøtte EU's Green Deal målsætninger. Det er en løftet pegefinger og en påmindelse om, at landbruget ikke er fritaget ansvar. [...] Det er vigtigt for den videre udvikling af EU's landbrugsstøtte, at Kommissionen påpeger de konkrete mangler, og at de viser overfor medlemslandene, at friheden til at planlægge landbrugsstøtten nationalt er frihed under ansvar. Alle medlemmer er ansvarlige for, at vi i fællesskab når klima- og miljømålsætningerne."
Kilde: Altinget

Klima: Statsledere mødes i Esbjerg for at sætte skub i havvind
Senere på måneden er Danmark vært ved et klimatopmøde i Esbjerg, hvor regeringschefer fra Danmark, Tyskland, Holland og Belgien ventes at indgå en politisk aftale om at speede tempoet for udvinding af havvind i Nordsøen markant op, skriver Politiken. Statsministeriet oplyser, at EU-kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også vil deltage ved topmødet i Esbjerg, der afholdes 18. maj. I en skriftlig kommentar lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S): "Europa skal hurtigst muligt være uafhængig af russisk gas. Danmark vil gå forrest og bane vejen for, at Nordsøen bliver et grønt kraftværk for hele Europa baseret på dansk teknologi og danske erfaringer. Derfor har vi taget initiativ til topmødet, og jeg glæder mig over opbakningen fra Tyskland, Nederlandene, Belgien og EU-kommissionen. Jeg ser frem til at vise Nordsøens grønne potentiale og diskutere, hvordan vi øger ambitionsniveauet og sætter fart i udbygningen af havvind og infrastruktur i Europa."
Kilde: Politiken, s. 5

Institutionelle anliggender: Briter stemmer om, hvem de er
I denne uge skal indbyggerne i cirka halvdelen af landets kredse vælge deres lokale repræsentanter til by- og amtsråd, skriver Weekendavisen. Wandsworth er en af de kredse, som alle har fokus på. De Konservative har været ved magten her siden 1978, men denne gang tyder meningsmålingerne på, at Labour vil vinde kredsen. Ifølge en undersøgelse fra YouGov mener 65 procent af briterne, at Boris Johnson gør det dårligt som premierminister, mens kun 29 procent mener, at han gør det godt. De adspurgte mener også, at et bedre bud på en premierminister ville være Labour-formand Keir Starmer. Nu pønser Johnson-regeringen på at lave et lovforslag, som vil give regeringen mulighed for at tilsidesætte dele af den såkaldte Nordirland-protokol unilateralt, skriver Financial Times ifølge Weekendavisen. I værste fald kan det resultere i en handelskrig med EU. Den britiske regering håber dog også på, at det vil genoplive Brexit i vælgernes bevidsthed. "Brexit er ikke længere det emne, folk tænker mest på, men når vi spørger dem, om de stadig opfatter sig selv som 'leaver' eller 'remainer', så er den identitet forblevet ret konstant. To tredjedele af den britiske befolkning identificerer sig stadigvæk med, hvad de stemte i EU-afstemningen, og det er i dag med til at forme deres holdninger og vælgeradfærd," forklarer Sara Hobolt professor ved London School of Economics.
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Sikkerhedspolitik: Næste stop Transnistrien: Her ser alle mod Ukraine
Onsdag lovede EU's præsident, Charles Michel, militærhjælp til Moldova i tilfælde af, at krigen rykker over grænsen fra Ukraine, skriver Kristeligt Dagblad. ”Ruslands krig mod Ukraine har kostet ufattelig lidelse. Og konsekvenserne stopper ikke ved Ukraines grænser,” lød det fra Charles Michel. Udbryderrepublikken Transnistrien er hjemsted for mange etniske grupper og i sidste uge blev flere mål i Transnistrien angrebet og derfor har området nu fået verdens opmærksomhed. Kristeligt Dagblad har talt med Ana Fridman, som er født og opvokset i enklaven, er i midten af 20'erne og studerer til daglig medicin. Hun understreger, at hun udtaler sig på sine egne vegne, når hun beskriver, hvordan livet i udbryderrepublikken er. ”Transnistrien er et fantastisk sted, hvor man kan opnå en høj livskvalitet uden at skulle investere alt for meget,” siger Anna Fridman og fortsætter: ”Vi har et højt uddannelsesniveau i landet, hvorfra man kan komme ind på nogle af de af de bedste universiteter i Rusland - i blandt andet Moskva og i Sankt Petersborg.” Hun ser ikke kun krigen i nabolandet som et onde, men også som en mulighed, for som hun siger: ”Jeg tror, at alle i Transnistrien drømmer om selvstændighed i fremtiden.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Sikkerhedspolitik: Ekspert og investor skyder Linea Søgaard-Lidells påstand om atomkraft ned
I en kampagnevideo siger Linea Søgaard-Lidell, at atomkraft er en god idé, skriver Altinget. Indien vil fravælge atomkraft, hvis ikke EU tager kernekraft med på liste over grønne investeringer, mener hun. En konklusion man ikke må lave, siger en forsker og investeringschef.
Kilde: Altinget

Klima: EU-Kommissionen dumper dansk klimaplan for husdyrproduktion
EU-kommissionen mener, at det er en "stor fejl", at Danmark ikke har større ambitioner for at nedbringe CO2-udledninger fra husdyrproduktionen, end tilfældet er, skriver Altinget torsdag. Det er blandet andet køers metanudledninger, der udgør en betydelig del af de samlede udledninger fra landbruget. EU-Kommissionen mener ikke, at Danmark har en plan for at nedbringe udledningerne, hvilket de danske partier er dybt uenige i.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Ny bog: Det er religionerne, og særligt kristendommen, der skabte Europa
Kristeligt Dagblad bringer et interview med historiker Jakob Danneskiold-Samsøe, som er forfatter til den aktuelle bog "Rejsen mod Europa", som vil omskrive den europæiske historie ved at se mindre på det antikke Grækenland og mere på nordeuropæerne og kristendommen. Han mener ikke, at der globalt set er store forskelle mellem de europæiske stater, hvor det historiske bånd rækker ud over landegrænser og forener os som europæere. ”Jeg tror, at enhver der overhovedet har beskæftiget sig seriøst med Europa, vil mene, at forskellighederne er en styrke. Derfor er det vigtigt, at enhver form for europæisk samarbejde ikke skal ende med, at vi alle sammen bliver ens. Med EU dannes der et minimum af fællesskab på det økonomiske og politiske område,” siger Jakob Danneskiold-Samsøe og fortsætter: "Jeg ser dette historiske fællesskab udvikle sig og komme til udtryk i EU i disse år. Tidligere handlede det meget for medlemslandene om, hvordan får de flest økonomiske fordele ud af samarbejdet. Den tankegang synes jeg ikke, præger debatten så meget mere. Nu vil vi faktisk godt give støtte til Italien, som har brug for økonomisk hjælp oven på coronapandemien. Og vi støtter op om Ukraine i konflikten med Rusland. Jeg er meget spændt på, hvad der sker i de kommende år, for som jeg ser det, så er EU virkeligt gået ind i en ny fase. Vi har også i dag en stor generation af unge europæere, som er pro-EU. Det bliver ekstremt interessant at følge.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 6

Udenrigspolitik: Rusland udviser danske diplomater
I alt er syv ansatte fra Danmarks ambassade i Moskva blevet udvist af Rusland i en gengældelsesaktion, der møder hård kritik fra dansk side, skriver Jyllands-Posten. "Jeg kan bekræfte, at Rusland nu har udvist fire danske diplomater fra vores ambassade i Moskva," sagde udenrigsminister Jeppe Kofod efter et møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag og han fortsatte: "Det er en helt uberettiget og dybt problematisk beslutning. Det viser bare, at Rusland ikke ønsker diplomatisk dialog." Udvisningerne er en reaktion på, at Danmark i april udviste 15 russiske diplomater, hvor anklagen lød, at russerne egentlig var efterretningsofficerer, som arbejdede under dække af at være diplomater, mens de i virkeligheden udførte spionage. "Vi udviste 15 russiske efterretningsofficerer, som selvfølgelig ikke skal lave spionage på dansk jord. Rusland udviser fire danske diplomater og tre medarbejdere. Det, synes vi, er helt uhørt, og det viser bare endnu engang, at Rusland fravælger diplomatiet og tilvælger konfrontationen," siger udenrigsministeren. Danmark overvejer nu, om der skal ske gengældelse for Ruslands gengældelse, oplyser Jeppe Kofod, men han vil dog endnu ikke sige, hvad et eventuelt modsvar kan blive.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 10

Migration: Idealet er Danmark i 50'erne - åbenbart
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Carolina M. Maier, sociolog og klummeskribent, blandt andet: "Helt op til, at Mattias Tesfaye blev ny justitsminister, har han haft travlt med at forsøge at få en aftale med Rwanda om at etablere et modtagecenter for asylsøgere Lad mig pege på tre helt grundlæggende problemer med det konkrete forslag: For det første er der regeringens argumentation. [...] For det andet har forslaget medført alvorlig kritik fra både FN og EU. EU's flygtningekommissær har truet med, at Danmark kan risikere at blive smidt ud af Dublin-forordningen, som er fundamentet for EU-landets fælles flygtningeaftale. FN har i hårde vendinger kritiseret Danmark for at ville sende asylsøgere til et land, som allerede har 130.000 flygtninge, og som er kendt for at behandle asylsøgere og flygtninge på brutal vis. F.eks. viser en rapport fra UNHCR fra 2020, at 12 flygtninge fra Congo blev dræbt af Rwandas politi, fordi de demonstrerede mod manglende mad. [...] Derfor er regeringens forsøg på at gøre Danmark til et glansbillede fra 50'erne ikke kun inhumant, men også udtryk for en manglende forståelse af livets og samfundets dybde og kompleksitet og den perspektivrigdom, der ligger i mødet med det svære."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 24

Institutionelle anliggender: Macrons tale kan blive en joker i den danske folkeafstemning
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Det vil langtfra være første gang, men faktisk snarere normen, at det sker. Midt under en dansk folkeafstemning lanceres pludselig en ny beslutning eller nyt initiativ i EU, som bliver lidt af en joker, når danskerne skal sætte deres kryds. [...] Et godt bud denne gang, udover en ny dramatisk udvikling på landjorden i Ukraine, er den franske præsident Emmanuel Macrons tale i Strasbourg på mandag. [...] I talen, der afholdes på Europadagen, skal Macron som EU-formand give sit bud på, hvad der nu skal ske med konferencens indspil. Da konferencen blev indledt, var der mildest talt ikke den store appetit på traktatændringer. Det var faktisk kun Frankrig, Tyskland, Østrig og Europa-Parlamentet, der overhovedet kunne se formålet med at sætte det store maskineri i gang. Siden er EU imidlertid blevet ramt af det dobbelte chok: corona og krig. [...] Det mest sandsynlige er, at Macron vil træde op på talerstolen og plædere for, at EU som minimum bør overveje et nyt konvent. [...] Nedsættelsen af et nyt konvent, for slet ikke at tale om en traktatændring, er bestemt ikke ensbetydende med, at nye store beslutninger er lige rundt om hjørnet. [...] På den korte bane er det imidlertid ikke pointen. Den er, at den danske regering bliver nødt til at give sit bud på, hvad den mener om Europas fremtid. Kan et nyt konvent give mening, og kan EU f.eks. bekæmpe nye pandemier med den eksisterende værktøjskasse? For slet ikke at tale om at optage nye medlemsstater? Læren fra de øvrige folkeafstemninger er i hvert fald, at spørgsmålene under alle omstændinger bliver en del af debatten frem til den 1. juni. Europa står ikke stille, mens vi stemmer."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22

Landbrug: Mindre braklægning giver ikke mere mad
Jyllands-Posten bringer et læserbrev af Anni Jakobsen fra Brædstrup, som blandt andet skriver: "Jeg er sjældent enig med fødevareminister Rasmus Prehn, men én gang skal jo være den første. I EU har man valgt at sløjfe kravet til landbruget om 4 pct. Ikke produktive omdriftsarealer (f.eks. braklægning), der ellers skulle træde i kraft i 2023. [...] Beslutningen i EU blev taget på baggrund af krigen i Ukraine; et land, der sammen med Rusland står for en stor produktion af verdens hvede og majs. Men vi behøver altså ikke gå sultne i seng, selv om man trækker 4 pct. landbrugsjord ud til mere natur. Mere end 80 pct. af Danmarks landbrugsarealer bruges til produktion af dyrefoder, så ville landbruget oprigtigt udvide udbuddet af fødevarer, kunne man starte allerede i dag ved at begynde at producere mad til mennesker i stedet for at proppe det igennem svin og køer først. At inddrage yderligere 4 pct. til den nuværende form for produktion udrydder altså ingen hungersnød (selv om det lyder sådan), men vil være endnu et tilbageskridt for klima, miljø og biodiversitet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 23

Sikkerhedspolitik: Regeringen forsøger at få EU til at betale for Danmarks våbenhjælp til Ukraine
I to omgange har statsminister Mette Frederiksen annonceret danske donationer af våben til Ukraine: "Vi har besluttet med meget bred opbakning i Folketinget at donere våben og militært udstyr til omkring 600 mio. kr., oven i det vi har givet. Dermed kommer Danmark op på at have finansieret donationer på i alt 1 mia. kr. Det kan vi godt være stolte af som danskere," lød det fra statsministeren, da DR interviewede hende om det nye bidrag. Trods stoltheden er det imidlertid ikke regeringens intention, at danskerne selv skal dække hele regningen for hjælpen til Ukraine, skriver Jyllands-Posten. Forsvarsministeriet bekræfter, at Danmark vil søge at få refunderet en del af udgifterne i EU's Fredsfacilitet, som er en pengekasse, der finansieres af EU-landene i fællesskab. "Forsvarsministeriet søger om refusion for våbendonationer, hvor det forventes, at en tilbagebetaling vil anvendes til at genopfylde Forsvarets lagre," skriver ministeriet i en mail. Det er dog først, når repræsentanter for de 27 EU-regeringer skal behandle ansøgningerne, at det bliver klart, om Danmark får nogle penge fra EU's pengekasse. Refusion er åben for alle 27 EU-lande, men det er ikke alle lande, der vil benytte sig af den. "Regeringen har valgt ikke at søge refusion, fordi Tyskland selv vil betale for sin våbenhjælp til Ukraine," siger en tysk regeringskilde. Dansk Folkeparti undrer sig og fra formand Morten Messerschmidt lyder det: "Det vidner om, at regeringen allerede nu lægger an til, at dansk forsvarspolitik skal integreres mere med EU. Det er hyklerisk, at man ikke deklarerer det noget klarere, men går rundt og giver indtryk af, at det er Danmark, der giver den her hjælp til Ukraine, men samtidig er man i færd med at alliere sig med en EU-forsvarspolitik, hvor EU betaler en del af gildet."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 4

Klima: Aalborg Portland slipper endnu billigere
DR har foretaget beregninger, som viser, at den store cementvirksomhed Aalborg Portlands CO₂-rabat er endnu større end først antaget, skriver B.T. I regeringens udspil om en grøn skattereform fik Aalborg Portland rabat for at forhindre, at de flytter produktionen til udlandet. I udspillet lægger regeringen op til, at prisen per ton CO₂ i 2030 skal være på 100 kroner for Aalborg Portland og samtidigt skal de betale en kvoteafgift til EU på 750 kroner per ton, dvs. 850 kroner i alt. Men ifølge DR er den reelle pris 520 kroner per ton, da Aalborg Portland står til at kunne beholde en stor del af deres gratiskvoter i 2030, hvilket EU-Kommissionen har bekræftet overfor DR. Per Clausen (EL), der er formand for klima- og miljøudvalget i Aalborg Kommune, giver ikke meget for regeringens begrundelse for rabatten og ifølge ham er det ikke første gang, at "Aalborg Portland truer sig til særlige rabatter".
Kilde: B.T., s. 11

Udenrigspolitik: Dansk topchef afviser at stoppe Putins propaganda
Eva Berneke har siden årsskiftet været topchef for Eutelsat og hun er blevet voldsomt kritiseret for ikke af egen drift at lukke for russiske propagandakanaler, skriver Berlingske. Fra Eva Berneke lyder det, at der skal komme et krav fra myndighederne, hvis Eutelsat skal fjerne russiske propagandakanaler til russiske seere. 'Denis Diderot Committee', som to eksperter i satellit-tv har stiftet som følge af krigen i Ukraine, mener, at EU må på banen og komiteen opfordrer nu EU-Kommissionen til direkte at pålægge Eutelsat at stoppe for transmissionen af de russiske kanaler. "Ledelsen i Eutelsat har gjort det klart, at de ikke kan beslutte at ophæve deres kontrakter med deres russiske kunder uden en beslutning fra de regulerende myndigheder. Hvis EU ønsker at forhindre brugen af europæiske satellitter til misinformation og krigspropagandakanaler, må man specificere i sin beslutning, at dette forbud også omfatter transmission gennem europæiske satellitter, uanset destinationen. Sådan en beslutning ville frigive satellitkapacitet til gavn for fri og pluralistisk information," siger komiteen, som er i gang med at samle underskrifter ind for at få indført et egentligt forbud. EU har krævet blokering af de to største russiske tv-kanaler, Russia Today og Sputnik, hvilket Eutelsat har gjort, men nu har EU-Kommissionen varslet, at endnu tre russiske tv-kanaler vil blive krævet spærret.
Kilde: Berlingske, s. 2

Sikkerhedspolitik: Venstre: Enhedslisten undergraver vælgernes viden om EU's forsvarssamarbejde
Altinget bringer et debatindlæg af Jan E. Jørgensen (V), MF, rådmand, Frederiksberg Kommune, Kim Valentin (V), MF, 2. viceborgmester, Gribskov Kommune, Linea Søgaard-Lidell (V), MEP og Morten Dahlin (V), MF, formand, Retsudvalget, byrådsmedlem, Greve. De skriver blandt andet: "Når danskerne skal stemme om deltagelse i det europæiske forsvars- og sikkerhedssamarbejde 1. juni, står det Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen og hendes partifæller frit for at stemme nej. Også selvom vi i Venstre mener, at det er en dårlig beslutning. [...] Desværre må vi konstatere, at der er flere vildledende påstande i Enhedslistens argumentation for et nej. Påstande om det europæiske forsvarssamarbejde, som simpelthen ikke passer. [...] Det kan godt være, at Enhedslistens tror, at disse vildledninger kan overbevise flere til at mene det samme som dem. Men de ender med at undergrave vælgernes viden om, hvad de reelt skal tage stilling til. Måske er det, fordi der ikke findes så mange reelle bekymringer ved at deltage i det frivillige forsvarssamarbejde i Europa, at Enhedslisten ligefrem begynder at hive spøgelser ud af den blå luft?"
Kilde: Altinget

Finansielle anliggender: Spar Nord håber minusrenter forsvinder i 2023
I et interview på bagsiden af regnskabet for første kvartal lyder det fra adm. direktør i Spar Nord, Lasse Nyby, at det danske renteregime kan måske være overstået i første halvdel af 2023. I øjeblikket er den amerikanske centralbank meget aggressiv med at hæve renten for at få styr på en galopperende inflation og den samme situation kan Den Europæiske Centralbank (ECB) være på vej ud i. Lasse Nyby vurderer, at ECB vil begynde at stramme renten i andet halvår over et par gange. “Så er det vel realistisk at tro, at man er ude af nulrentemiljøet i løbet af første halvår 2023,” forudser direktøren i Spar Nord.
Kilde: Børsen, s. 22