Tophistorier
Pres for at få flere kvinder i EU-toppen, men Danmark går fri
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om arbejdet med at udvælge kommissærer til EU-Kommissionen:Der er et pres for at få flere kvinder på topposter i EU, men Danmark går fri, skriver Politiken. Det er ikke første gang, at EU-Kommissionen har problemer med at få medlemslandene til at indstille kvinder til kommissærposterne. Også i 2004 var det et problem. Dengang blev Bertel Haarder (V) valgt fra som kommissærkandidat til fordel for partifællen Mariann Fischer-Boel (V), som endte på den magtfulde landbrugskommissærpost i EU-Kommissionen. Nu, i 2024, er problemet der stadig. ud af de 28 indstillede kandidater til denne embedsperiodes kommissærposter er kun 10 af dem kvinder. Det selvom EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen på det kraftigste har opfordret medlemslandene til at indstille både en mandlig og en kvindelig kandidat. Dette ønske fra von der Leyen har de fleste lande ignoreret. Nu er von der Leyen så begyndt at presse på hos nogle af de mindre EU-medlemslande for at få dem til at udskifte deres mandlige kandidat med en kvinde. Tirsdag bukkede rumænerne under for presset, og udskiftede deres oprindelige kandidat, Victor Negrescu, med EU-Parlamentsmedlemmet Rozana Minzatu. Også Slovenien mærker von der Leyens ånde i nakken, men de modstår indtil videre presset, og holder fast i deres oprindelige kandidat, Tomas Vesel. Malta har indtil videre heller ikke givet efter for presset. Deres kandidat er også fortsat en mand. Ifølge kilder har der ikke været rettet noget pres mod Danmark i forhold til at skifte Dan Jørgensen (S) ud med en kvindelig kandidat. Dan Jørgensen tog i sidste uge til Bruxelles for at mødes med Ursula von der Leyen, som i næste uge ventes at afsløre, hvilke kandidater hun vil indstille til hvilke kommissærposter. Det er dog sikkert, at Danmark ikke ender med et lige så vigtigt kommissæransvarsområde, som i de ti år, hvor Margrethe Vestager (R) har været konkurrencekommissær, ansvarlig for det digitale område og næstformand for EU-Kommissionen. "Danmark drømmer om energi, men det ser jeg som urealistisk. Ikke mindst fordi Dan Jørgensen ikke er fortaler for atomkraft - på et tidspunkt, hvor Frankrig og andre lande hælder mere til den energiform," siger Jacob Funk Kirkegaard, seniorforsker for den økonomiske tænketank Bruegel. Spanske Teresa Ribera er favorit til at få ansvaret for klima. Italiens kommissær, Raffael Fitto, er i følge Die Welt udset til at få ansvaret for økonomi. Ansvaret for budgetterne kommer efter sigende til at gå til polske Piotr Serafin, hollandske Wopke Hoekstra ser ud til at blive handelskommissær og Josef Sikela fra Tjekkiet bliver ansvarlig for energiområdet. Meget tyder også på, at franske Thierry Breton bliver ansvarlig for industri og strategisk autonomi.
Danmarks kvindelige landbrugskommissær i perioden 2004 - 2010, Mariann Fischer Boel (V), undrer sig over, at man i EU stadig er nødt til at lokke med tunge EU-poster for at få medlemslandene til at indstille flere kvindelige kandidater. Det skriver Berlingske. "Lige nu kan vi jo se, at kun meget få lande har indstillet kvindelige kandidater. Og det forstår jeg simpelthen ikke. Det burde jo være helt naturligt, at der også er kvalificerede kvinder. Og det er også derfor, at Ursula von der Leyen beder medlemslandene om at stille med to kandidater. En mand og en kvinde," siger Mariann Fischer Boel, som finder det fornuftigt, at Ursula von der Leyen prioriterer en lige repræsentation mellem kønnene i EU. "Ellers risikerer man jo, at kommissionen ville se helt ligesådan ud som for 50 år siden. Udelukkende bestående af mænd," argumenterer Fischer Boel.
Altinget torsdag skriver, at fordelingen af poster i embedslaget lige under kommissærposterne, er en lige så stor omgang kabellægning som fordelingen af kommissærposterne. "Min erfaring er, at det er noget, der bliver brugt meget tid og energi på i disse dage," vurderer Per Haugaard, chef for EU-Kommissionens repræsentation i Danmark. Per Haugaard har arbejdet for flere kommissærer og har også været handelsrådgiver i EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens kabinet. "Der er porteføljer, som er mere vigtige for nogle medlemslande end andre, og derfor vil du se et tredimensionelt skakspil, hvor de enkelte medlemslande vil bedømme, hvor det er i deres interesse at få folk placeret," fortæller Per Haugaard videre. Kim Jørgensen var kabinetschef for EU-kommissær Margrethe Vestager fra 2019-2022. I dag er han generaldirektør i Den Europæiske Investeringsbank, EIB. Han fortæller, at man ofte kan "bytte" sig til at få placeret danske embedsfolk i stillinger indenfor centrale områder, som har interesse for Danmark. "Det er ikke noget, den enkelte kommissær nødvendigvis går så meget op i, men Danmark som land går meget op i det," fortæller Kim Jørgensen, og fortsætter: "Det er et ret kompliceret spil at sammensætte et kabinet, og der er ekstremt meget lobbyisme over for kabinetschefen og kommissæren. Men det er rigtig vigtigt, at du får sammensat det rigtige hold, fordi det betyder noget for, hvor stærk en kommissær bliver.
I en analyse på Altinget torsdag skriver Thomas Lauritzen, Europa-analytiker på Altinget, blandt andet: "Den næste EU-Kommission med Ursula von der Leyen, Dan Jørgensen & Co. kan næppe realistisk sætte sig ved roret før i december eller efter nytår, og den vil derfor ikke være på plads før USA's skæbnesvangre præsidentvalg i november. [...] I Bruxelles har politikere, diplomater og eksperter i EU og Nato allerede længe arbejdet på fortrolige planer for, hvordan krisen kan inddæmmes, hvis en genvalgt Donald Trump undsiger forsvarsalliancen eller udløser en handelskrig med Europa. Ingen af delene er urealistiske, når man ser på Trumps opførsel under hans første præsidentperiode 2017-2021. Så det er ikke så godt, hvis EU's nye ledelse ikke er på plads den dag, hvor han muligvis vender tilbage. [...] Officielt er planen stadig, at den nye EU-Kommission skal kunne tiltræde 1. november. Men i disse dage, hvor den genvalgte kommissionsformand Ursula von der Leyen gør klar til at præsentere sin kommissærliste i næste uge, står det stadig mere klart, at den tidsplan kommer til at skride med mindst en måned. [...] Forberedelserne vil tage tid, og derfor kan høringerne næppe løbe af stablen før i næste måned. Derfor har parlamentsformand Roberta Metsola i denne uge informeret regeringernes repræsentanter i ministerrådet om, at den tidligste realistiske dato for tiltrædelse af den nye EU-Kommission snarere er 1. december. [...] Ganske vist blev Ursula von der Leyen genvalgt som kommissionsformand af Europa-Parlamentet 18. juli, efter at regeringerne havde indstillet hende. Men hendes flertal i Parlamentet var kun på 40 stemmer. [...] Det betyder, at selv om Europas konservative partier og resten af højrefløjen dominerer scenen i øjeblikket, så kan Ursula von der Leyen ikke få sin samlede EU-Kommission stemt igennem uden støtte fra en væsentlig del af Parlamentets moderate venstrefløj. Den venstrefløj er i øjeblikket ikke imponeret over, at kun en tredjedel af de nye kommissærkandidater er kvinder, på trods af mange løfter om kønsbalance i EU-toppen. Der er også en voksende bekymring for, om Ursula von der Leyen kan og vil leve op til sine mange grønne løfter med så konservativ en Kommission. På den anden side føler Europa-Parlamentets konservative gruppe, EPP, som er langt den største, sig bestyrket i sin magt. Hvis de konservative derfor overspiller deres kort, og hvis de mange parlamentarikere på den yderste højrefløj samtidig begynder at obstruere processen, så kan det hele køre fast. [...] Hvis det udvikler sig til et politisk hundeslagsmål mellem Europas partifamilier, Kommissionen og medlemslandenes regeringer, så risikerer det hele at trække endnu længere ud."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, blandt andet: "I sidste uge blev spændingen om Margrethe Vestagers afløser udløst. Både herhjemme og i resten af Europa har udpegelsen af EU-kommissærer dog været overskygget af debatten om deres kønsfordeling. Kan det virkelig passe, at stats- og regeringscheferne vil udstyre Ursula von der Leyen med en kønssammensætning, der er så skæv, at de aldrig selv ville acceptere den i deres egne regeringer? Over for dette står imidlertid et lige så hårdnakket synspunkt: Hvorfor skal kommissionsformanden overhovedet blande sig i, hvem landene skal indstille som kommissær? Selvom kandidaterne nu er indstillet, er diskussionen langtfra forbi. Ikke alene vil von der Leyen fortsat se, om hun kan overtale flere lande til at gøre det samme som Rumænien, nemlig at skifte en mandlig kandidat ud til fordel for en kvinde. Lige så klart er det, at Europa-Parlamentet, der har det sidste ord at skulle have sagt, vil rejse børster over for den skæve kønsfordeling. Denne uge har ellers givet os rigelig med anskuelighedsundervisning. I Lviv, Kyiv og ikke mindst i Poltava bomber Vladimir Putin med en sådan styrke, at det er usikkert, hvor længe ukrainerne kan holde stand. I Bruxelles smækkede Italiens tidligere premierminister Mario Draghi en dyster rapport på bordet, der advarer om, at Europa snart mister det globale økonomiske førerfelt af syne. Og søndag blev magttomrummet i Europa blot endnu større. Samtidig med, at Frankrigs Emmanuel Macron stadig kæmper med at få dannet en ny, holdbar regering, kastede østtyske vælgere kansler Scholz' regering ud i en endnu større krise ved at give regeringspartierne en valglussing. Reelt betyder det, at von der Leyen er en af de få handlekraftige ledere, der kan tage telefonen, hvis præsident Biden, Zelenskyj eller andre ringer. For slet ikke at tale om, hvis det pludselig er præsident Trump, der er i røret. [...] Konkret skal vi holde øje med tre ting. [...] Meget tyder her på, at von der Leyen vil udbygge modellen, hvor nogle kommissærer har flere stjerner på skuldrene end andre. I sin første periode havde hun tre ledende viceformænd, hvor den ene var Vestager. Nu forlyder det, at hun vil have fem, og at mange kommissærer derfor reelt kommer til at referere til en kommissær med ansvar for det samlede politikområde. Posterne som viceformænd nedlægges. Som et tegn på, hvilke områder formanden selv vil have et særligt øje på, vil hun ifølge tyske medier insistere på, at budgetkommissæren og kommissæren for deregulering kommer til at referere direkte til hende. For det andet er der politikområderne. Her står det klart, at der kommer en række nye poster såsom en kommissær for Middelhavet og boligområdet. En forsvarskommissær vil også se dagens lys. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget gods der vil være i de nye poster, altså penge, indhold og ansatte. [...] Endelig betyder persongalleriet naturligvis også noget. Får et udvidelsesivrigt land udvidelsesposten, skal en sydeuropæer holde styr på EU's pengekasse, og bliver det en kommissær fra en ”grøn frontløbernation”, der fremover skal udstikke retningen for Europas grønne omstilling? Ministerrokader fylder meget i Danmark. Det bør sammensætningen af den nye kommission også gøre. For hånden på hjertet. Den kommer til at få større betydning."
Politiken, s. 9; Berlingske, s. 16-17; Jyllands-Posten, s. 26; Altinget, torsdag (06.09.2024)
Prioriterede historier
Virksomheder bruger milliarder på bureaukratiske krav
Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri (DI), mener, at danske virksomheders konkurrenceevne svækkes af for meget bureaukrati og papirarbejde. Det skriver Børsen. Ifølge DI´s egen analyse bruger danske virksomheder 41 millioner timer årligt på indrapportering af data til offentlige myndigheder. Arbejdsbyrden koster årligt danske virksomheder 23,5 milliarder kroner i tabt værdiskabelse. "Vi er i forvejen i en presset situation rent konkurrencemæssigt i Danmark og Europa. Så er det jo helt galimatias, at der er blevet skabt et system, hvor man kan gå ud i hvilken som helst mindre virksomhed, og så er folk opgivende. Det er ikke sjovt, det giver ingen værdi, og det er desværre nogle steder sådan, at folk ikke engang gider drive virksomhed mere på grund af det her," siger Lars Sandahl Sørensen. Og kravene om indrapportering bliver ved med at stige. Særligt EU´s nye krav til indrapportering om bæredygtighed (csrd), giver danske virksomheder sved på panden. Lars Sandahl kalder udviklingen "bekymrende." "Stort set alle politikere i både Danmark og EU er enige i det her, men alligevel udspiller det her trafikuheld sig for øjnene af os. Derfor bliver vi også nødt til at blive ved med at påpege det, og det er bl.a. også vores ansvar i Dansk Industri," siger Lars Sandahl Sørensen, som opfordrer til at man forsøger at reducere de administrative byrder med 25 procent frem til 2030. Hos DI betegner man også EU´s krav om arbejdstidsregistrering for en enorm og unødvendig administrativ byrde. Morten Bødskov skriver i et svar, at "Vi står i en tid med skærpet international konkurrence, og det stiller nye krav til virksomhederne. Regeringen arbejder målrettet både nationalt og i EU for at reducere byrder for virksomhederne. Alene indsatsen med Automatisk Erhvervsrapportering forventes at spare danske virksomheder for knap 3 mia. kr. om året. For vi skal give de danske virksomheder de bedste forudsætninger for vækst og udvikling."
I et debatindlæg i Børsen skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, senioranalytiker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Da Ursula von der Leyen i juli fremlagde sine politiske visioner for EU de kommende fem år, understregede hun, at den næste Kommissions fornemmeste opgave bliver at styrke EU's konkurrenceevne. Men selvom hun lover at lette den europæiske regelbyrde, kan yderligere bæredygtighedsrapportering alligevel blive nødvendig, hvis EU's grønne investeringsgab skal lukkes. Dem, der frygter EU's regelbyrde, bør derfor pege på alternative veje til grønne investeringer. Det er en central ambition den næste Kommission at forsimple EU's regler, så de ikke er konkurrenceforvridende. Der udpeges en vicepræsident i Kommissionen med ansvar for opgaven, og samtidig lover Kommissionen at simplificere lovgivning på tværs. Dette kommer oven i, at von der Leyen i foråret 2023 lovede at reducere EU's rapporteringskrav for virksomheder med 25 pct. - dog uden at løfte sløret for, hvordan det skal ske. De nye tiltag er et forsøg på at imødekomme en voksende bekymring for den europæiske regelbyrde, som mange erhvervsledere og brancheorganisationer har udtrykt. Især bekymringen for EU's mange regler og tunge processer har været i skudlinjen - særligt for de små og mellemstore. Ét argument er, at regelbyrden vil svække Europas erhvervsliv i forhold til konkurrenterne, USA og Kina, der ikke er underlagt samme regulering. [...] Men ambitionen om deregulering kan ikke ses løsrevet fra Kommissionens overordnede dagsorden. Den næste Kommission skal også videreføre EU's ambition om at blive det første klimaneutrale kontinent i 2050, hvilket kræver både ny grøn lovgivning og flere grønne investeringer. Bæredygtighedsrapportering har de sidste fem år været definerende for EU's tænkning, når det kommer til, hvordan EU kan nudge investorer og virksomheder til at investere i grønne aktiviteter frem for “sorte”. [...] Med EU's nye regler går afrapportering af grønne aktiviteter således fra at være vejledende anbefalinger (“soft law”) til at blive juridiske forpligtelser. Håbet er, at gennemsigtigheden vil skabe større bevidsthed blandt virksomhederne og gøre det nemmere for både forbrugere og investorer at vurdere en virksomheds bæredygtighedsprofil. [...] Hvis man er blandt dem, der bekymrer sig for EU's regelbyrde, er det derfor vigtigt, at man holder øjnene rettet på den stadige udvikling af EU's bæredygtighedsklassificering. Men det er også vigtigt, at man bringer alternative værktøjer på bordet, der kan fremme grønne investeringer. For det er - også - det problem Kommissionen skal løse. Vel at mærke på fællesskabets vegne."
Børsen, s. 14-15, 27 (06.09.2024)
EU-veteran skal danne ny fransk regering Kristeligt Dagblad 6. sep. side 7
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om fransk politik:EU-veteranen Michel Barnier er nyudnævnt fransk premierminister. Barnier får ansvaret for at videreføre præsident Emmanuel Macrons økonomiske politik og stramme indvandringspolitikken. Michel Barnier bliver også udfordret af at skulle forsøge at bevare den politiske støtte fra højrefløjspartiet National Samling. Det skriver Kristeligt Dagblad. Michel Barner er tidligere EU-kommissær og Brexit-forhandler. I en officiel udtalelse, siger Emmanuel Macron, at Michel Barnier opfylder betingelserne for at danne "en stabil og bredt samlende regering, der vil tjene landets interesser." Udtalelsen indikerer, at det med valget af Barnier er lykkedes Macron at lave en underhåndsaftale med den franske højrefløj, om at de ikke vil stille en mistillidsdagsorden. Marine Le Pen og National Samling er således endt i en kongemagerposition, hvor de som parlamentets største parti kan afgøre om, der er flertal for en mistillidsafstemning eller ej. Marine Le Pen udtaler, at den nye premierminister får hendes støtte, hvis han respekterer National Samlings vælgere. "Michel Barnier ser ud til at være en person, der kan tale med National Samling som det største parti, og indgå kompromisser, og det bliver nødvendigt. Han skal tage fat på indvandring, på kriminalitet og på franskmændenes købekraft. Jeg kan ikke på forhånd vide, om det er det, han vil gøre," udtaler Marine Le Pen. Hun afviser at ønske at blive en del af den nye regering. En af den franske regerings første udfordringer bliver at udarbejde en finanslov, der skal fremlægges allerede den 1. oktober. EU truer med at lægge sag an mod Frankrig for at have brudt med reglerne i den europæiske stabilitetspagt ved at have et offentligt underskud på fem procent i stedet for maksimalt tre procent af BNP. Derfor er Frankrig nødt til at please EU-Kommissionen ved at lade den nye finanslov indeholde offentlige nedskæringer. Ludovic Renard, lektor i politisk videnskab ved Universitetet i Bordeaux opremser tre vigtige grundlag, som Barnier skal danne sin nye regering ud fra. "En stram indvandringspolitik, en fortsættelse af præsidentens økonomiske politik, og så skal han bruge sit kendskab til EU-bureaukratiet til at undgå, at Frankrig får en sag på halsen," siger Ludovic Renard.
Information skriver, at Michel Barnier er mand, som er kendt af EU-systemet, og at han vil blive set som et sikkert valg i en usikker periode i fransk politik.
Politiken bringer et portræt af Frankrigs nyudnævnte premierminister. "Supereuropæer", "konsensus", "en stærk forhandler," er nogle af de ord som kolleger og politiske modstandere brugte til at beskrive Michel Barnier, efter han torsdag blev udnævnt til premierminister. Michel Barnier kaldes også for en fransk "Joe Biden," hvis opgave bliver at forsøge at samle en splittet fransk befolkning. Ligesom Emmanuel Macron vægter Barnier det europæiske samarbejde højt.
Børsen citerer EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen for følgende udtalelse i forbindelse med valget af Michel Barnier som fransk premierminister: "Jeg ved, at Michel Barnier har Europa og Frankrigs interesser på hjerte, ligesom hans lange karriere viser," skrev von der Leyen på det sociale medie X i torsdags. Den franske venstrefløj er dog ikke tilfredse med udvælgelsen, som de kalder udemokratisk. De har derfor varslet om landsdækkende demonstrationer mod den nye regering på søndag.
I en analyse i Jyllands-Posten skriver Marie Louise Albers, avisens Europakorrespondent, blandt andet: "Michel Barnier kommer fra højrefløjspartiet Les Républicains og er en erfaren herre i fransk politik, dog ikke særlig kendt i den brede befolkning. Han har været minister fire gange, herunder udenrigsminister. Senest har han gjort sig bemærket i europæisk regi med sit virke som EU-kommissær med ansvar for brexit-forhandlingerne, hvor han har vist sin evne til at lande svære kompromiser. Ifølge Le Monde er valget faldet på netop Barnier, fordi han har en evne til “at opbygge koalitioner”. [...] Andre navne, som Macron har forsøgt at køre i stilling til premierministerposten, er hurtigt blevet pillet af bordet, fordi de på forhånd har været uspiselige for enten venstrefløjen eller National Samling og derfor med stor sandsynlighed hurtigt ville komme til at stå over for en mistillidsafstemning i parlamentet. Med Michel Barnier som regeringens styrmand håber Macron, at han har fundet en gylden middelvej ud af krisen, men intet er garanteret. Hvis både en samlet venstrefløj og National Samling nu - eller senere - udtrykker mistillid til Barnier og hans kommende regering, kan Macron meget vel ende med at skulle finde en anden løsning."
Kristeligt Dagblad, s. 7; Information, s. 8; Jyllands-Posten, s. 16; Politiken, s. 8; Børsen, s. 20; Altinget, torsdag (06.09.2024)
Institutionelle anliggender
Det skal du holde øje med i EU dette efterår
Altinget bringer torsdag en artikel, hvor man opremser det, man bør holde øje med i EU i efteråret:Den nye EU-Kommission ventes dannet sidst på året, og det er værd at være opmærksom på, hvilke lande og hvilke partier, som kommer til at få ansvaret for de forskellige områder. Udfaldet af, hvem af EU-kommissionsformand Ursula von der Leyens indstillede kommissærkandidater Europa-Parlamentet godkender, vil give et tydeligt fingerpeg i retning af hvilken politik, kommissionen vil føre. I denne uge starter udvalgsmøderne i Europa-Parlamentet for de friskvalgte Europaparlamentsmedlemmer. Her får medlemmerne første mulighed for at markere sig og teste styrkeforholdene af over for hinanden. Resultatet af det kommende amerikanske præsidentvalg kommer unægteligt til at påvirke EU og dets politik, blandt andet når det gælder Ukraine og handelspolitik over for USA. Ungarns premierminister Viktor Orban overtog formandskabet for EU´s ministerråd i juli, og Altinget skriver, at det bliver spændende at se om Ungarn formår at skabe endnu yderligere postyr. Orban har allerede været på fredsrejser til Rusland, Kina og Ukraine uden først at vende statsvisitterne med EU. Ursula von der Leyen taler om at indsætte en forsvarskommissær i EU-Kommissionen samt om øgede ambitioner for den europæiske forsvarsindustri. Et af efterårets store sikkerhedsspørgsmål bliver, hvordan den europæiske forsvarsindustri vil imødekomme den øgede efterspørgsel som følge af krigen i Ukraine. Derudover hænger migrationspresset som en tung sort sky over EU. Flere lande presser på for strammere migrationslovgivning på EU-plan. Sidst men ikke mindst så er EU udfordret af USA og Kina på det grønne område. Begge lande yder betydelige statsstøtte til den grønne udvikling og EU ser ud til at blive tvunget ud en grøn handelskrig med Kina. Vi har allerede set indførelsen af ekstra straftold på elbiler produceret i Kina under store protester fra Kina, som truer med toldgengældelser på europæiske produkter. Efteråret vil afsløre, hvor høje de ekstra toldsatser på kinesiske elbiler rent faktisk bliver.
Altinget, torsdag (06.09.2024)
Interne anliggender
Højtuddannede unge forsvinder ud af landet i hobetal
Nye tal dokumenterer Italiens udfordringer med at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Det skriver Politiken. En Eurostat-undersøgelse fra 2023 viser, at mens 83,5 procent af europæiske nyuddannede mellem 20- 34 år kommer i job, så er det samme tal for Italien kun 67,5 procent. Tallene for EU´s tredjestørste økonomi vækker bekymring hos arbejdsmarkedseksperter og økomonomer. Italien ser også ind i en demografisk udvikling, hvor faldene befolkningstal og stigende ældrebyrder vil presse økonomien. Italiens statsgæld overgås i EU kun af Grækenlands. "I Italien er det mere end en tredjedel af de nyuddannede, der ikke er på arbejdsmarkedet, og vi går glip af en kæmpe mulighed for at få gavn af deres bidrag til vores økonomi. Det er ganske enkelt ikke acceptabelt, at Italien befinder sig i denne situation, fordi vi jo på samme tid befinder os i den paradoksale virkelighed, at vi mangler arbejdskraft i væsentlige sektorer," forklarer Francesco Seghezzi, chef i arbejdsmarkedstænketanken Adapt. Det er især ufaglærte jobs indenfor social- og sundhedssektoren der ikke kan besættes. Når det gælder jobsektorer, der henter arbejdskraft fra videregående uddannelser, så er det især indenfor tech, it og videnskab, at man oplever rekrutteringsproblemer. Der er tale om et specifikt mismatch mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, fortæller Roberto Pessi, juraprofessor med speciale i arbejdsret ved Luiss-universitetet i Rom. "De nyuddannede fra universiteterne lever ikke op til arbejdsmarkedets krav, fordi der mangler planlægning og kommunikation mellem uddannelsesinstitutionerne og jobmarkedet. De to verdener snakker ikke sammen," forklarer Roberto Pessi. De lave, italienske lønninger er også en udfordring. De får mange til at søge til udlandet mod bedre betalte jobs. "Inden for specialiserede professioner kan arbejdere let tjene dobbelt så meget, hvis de tager til f.eks. Tyskland eller Nordeuropa. Også ufaglært arbejde er bedre betalt i de fleste andre lande. Det er et problem, og vi ser et meget stort antal højtuddannede, der rejser væk," siger Francesco Seghezzi. I perioden 2011-2021 emigrerede 377.000 italienere i alderen 20-34 år til andre EU-lande. Det er en tendens der fortsætter. På EU-plan forlader flere og flere højtuddannede unge deres hjemlande. Rumænien, Polen og Italien er de medlemslande, som oplever det største brain drain. EU-Kommissionen har tidligere i år lanceret et program, som har til formål at standse brain drain tendensen.
Politiken, s. 10 (06.09.2024)
Ny lov kan øge uligheden mellem det rige nord og det fattige syd i Italien
Oppositionen i Italien frygter, at en ny lov om selvbestemmelse for regionerne vil føre til øget ulighed mellem det rige nord og det fattige syd i Italien. Det skriver Politiken. Der er tale om den såkaldte Calderoli-lov, som vil give de italienske regioner mere selvbestemmelse, f.eks. inden for sundhed, uddannelse og indenfor energi-, handels- og miljøpolitik. Lovreformen betyder, at hvis en region kan forvalte en offentlig service mere omkostningseffektivt, så vil regeringen tillade en vis decentralisering og lade regionen beholde en del af skatteindtægterne til finansiering. Elly Schlein, oppositionsleder fra det socialdemokratiske parti PD, beskylder den italienske regering for at "kuppe det offentlige sundhedssystem og skabe første- og andenrangsborgere." Og Massimo Bordignon, økonomiprofessor, Milanos katolske universitet, forstår godt kritikken. "Risikoen er, at de rigeste og mest ressourcestærke regioner i nord - for eksempel Lombardiet, Veneto og Piemonte - som i forvejen har de bedste servicer og den stærkeste administration, vil komme til at klare sig endnu bedre, mens det vil komme til at gå den anden vej i de fattigere regioner i den sydlige del af landet, som har en svag administration. Så jeg forstår udmærket, at man i syd er bange for, at uligheden vil vokse," forklarer han. I en rapport fra i år, udtrykker EU-Kommissionen bekymring for, hvad den nye lov kan betyde for sammenhængskraften i Italien. I coronagenopretningsplanen afsatte EU 1.500 milliarder kroner til Italien. En vigtig del af planen for Italien var netop at mindske forskellen mellem Italiens nordlige og sydlige regioner.
Politiken, s. 10 (06.09.2024)
Klima
Alle jublede, da EU sidste år tog et opgør med global skovrydning. Men nu er stemningen vendt
Flere lande, over hele verden, kræver EU´s afskovningslov udskudt eller sløjfet. Internt i EU er der også skepsis overfor afskovningsloven, som træder i kraft til december i år. Det skriver Altinget torsdag. I Sydamerika og Asien frygter man, at loven vil gøre det sværere at eksportere varer til EU, og at man derfor tvinges til at finde alternative lande at eksportere til. Indenfor EU´s grænser frygter flere lande, at administrative besværligheder, vil gøre det svært for europæiske virksomheder at efterleve lovgivningen. Tjekkiet, Østrig, Finland, Italien, Polen, Slovakiet, Slovenien og Sverige ønsker alle loven udskudt. Loven blev vedtaget med et massivt flertal i Europa-Parlamentet i 2023. Kort før sommerferien meldte Europa-Parlamentets største gruppe, konservative EPP, så ud, at man nu ønskede loven udsat. Man begrunder det med, at loven er et "bureaukratisk monster." Stine Bosse (M), medlem af Europa-Parlamentet, mener dog ikke, at loven bør udskydes. "Afskovningsloven er et godt initiativ. Vi skal passe på den skov, vi har," siger Stine Bosse, som dog kan forstå modargumenterne. "Jeg forstår godt, at der har været reaktioner. Vi har en udfordring i at gøre det enklere for virksomhederne. Vi skal passe på vores natur, men under skyldig hensyntagen til, at virksomhederne skal kunne følge med," siger hun, og forslår, at man letter den administrative byrde for virksomhederne. "Hvis man kan finde en måde, så de kun skal rapportere det ét sted og måske bruge kunstig intelligens til at hjælpe, så tror jeg faktisk godt, at man kan nå hen til samme endemål og varetage både virksomhedernes interesser og stå på naturens side," siger Stine Bosse. Det samme mener Flemming Hansen (K), medlem af Europa-Parlamentet. "Jeg kan godt se fornuften i at skyde det hele et halvt år. Jeg synes ikke nødvendigvis, at det skal være længere end det," siger Flemming Hansen, som argumenterer, at lovens succes afhænger af, at de europæiske virksomheder hopper med på vognen. "Vi skal sikre, at EU's virksomheder ikke bliver stillet ringere end de globale konkurrenter," siger Flemming Hansen.
Altinget, torsdag (06.09.2024)
Omstilling i slæbespor: Energikæmper tøver med investeringer i grønne brændselsfabrikker
Mange virksomheder, heriblandt danske Ørsted, forlader, forsinker eller skruer ned for ambitionerne med grønne brændstofprojekter i EU. Det skriver Børsen. "En af hovedårsagerne er, at der er usikkerhed om, hvordan støtten til energiomstillingsprojekter rent faktisk virker, og hvad der er tilgængeligt," forklarer Roeland Baan, direktør for Topsoe. Roeland Baan efterlyser klare, forudsigelige rammevilkår og økonomiske incitamenter. Branchen er yderligere udfordret af, at ændringer i verdensøkonomien har gjort produkterne dyrere, forklarer Roeland Baan. Senest har Ørsted trukket droppet planerne om sin ambitiøse grønne brændstoffabrik i Sverige. Det til trods for, at Ørsted havde sikret sig massiv økonomisk støtte fra blandt andet Den Europæiske Investeringsbank. Trods støtte kunne økonomien for projektet ikke længere hænge sammen, forklarer Mads Nipper, adm. direktør, Ørsted. "Der er ikke råd til at vente 100 år på, at noget giver afkast. Man har skåret udbytterne og neddroslet investeringsbudgettet massivt, så Ørsted er lige nu et selskab, der i dén grad skal kigge sig for, når det kommer til at bruge penge. Men der er heller ingen tvivl om, at den her type projekter er udfordrede," forklarer Jacob Pedersen, chefanalytiker hos Sydbank.
Børsen, s. 6-7 (06.09.2024)
Konkurrence
For første gang i 87 år: VW vil lukke fabrikker
I en indsigt i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "I det måske tydeligste tegn på Tysklands reducerede konkurrencekraft vil ledelsen i VW lukke fabrikker. Medarbejdere og politikere protesterer. [...] Volkswagen planlægger at lukke to af sine tyske bilfabrikker og sende tusindvis af medarbejdere på gaden. Det vil forvandle ugens rumlerier og store demonstrationer blandt medarbejderne til et jordskælv med politiske og økonomiske implikationer. [...] Tyskland var tidligere i dette århundrede verdens største eksportør, tysk bilindustri fik tidligt øje på den hastigt voksende middelklasse i Kina og gjorde Riget i Midten til sit største marked. Mens Rusland leverede billig energi til produktionen. Nu kan Kina selv. Og den billige energi er fortid. Hjemme i Tyskland presser en voksende mængde af nye kinesiske elbilproducenter VW og andre europæere ud, i Europa er det nu kinesiske brands, der vokser hurtigst. Og så er der selvfølgelig Elon Musks succes med Tesla, der i Europa slår alle andre. [...] Men ledelsen i VW-koncernen er relativ klar i mælet. Man har mistet et årligt salg på ca. 500.000 biler i forhold til tiden inden covid-19 og kan sagtens lukke to fabrikker. Budskabet til de ansatte er, at VW i nogen tid har brugt flere penge, end man har tjent, og det er på sigt ikke holdbart. Bl.a. fordi det er nødvendigt at investere endnu mere i udvikling af elbiler, der ikke er nogen succeshistorie for VW. Ikke at billedet er entydigt, når ledelsen skal træffe beslutninger. Det samlede salg af elbiler i Europa er faldende, og salget af hybridbiler med el- og fossilmotor har fået nyt liv. Men omvendt har VW dårligt råd til at sakke bagud på elbilfronten, alene fordi EU-krav til udfasning af benzin- og dieselbiler vil gøre det kostbart for fabrikken i kraft af EU-bøder, hvis man ikke overholder emissionskravene. I 2025 træder nye krav i kraft, og kan producenterne ikke overholde dem, vil de få en bøde på 95 euro for hvert gram CO2, hver bil gennemsnitligt udleder over kravene."
Børsen, s. 10 (06.09.2024)
Migration
Den nye vej ind i EU går via en af Middelhavets mest populære ferieøer
Berlingske skriver, at en ny migrantrute over Middelhavet mod Ibiza, har oplevet en markant stigning i antallet af migranter. Bådene sejler ud fra Algeriet, og det er et problem for Spanien, der har et vanskeligt forhold til algerierne grundet uenigheder om Magreb-regionen. Det skriver Berlingske. Det anslås, at cirka 3.000 migranter, bare i årets første måneder, er sejlet fra Algeriet og til en af de spanske øer i øgruppen De Baleariske øer, som tæller Mallorca, Menorca, Formentura og Ibiza. Migranttilstrømning kan få negativ indflydelse på øernes helt store indtægtskilde, turismen. Især fordi, det kan blive særdeles svært at standse migrationspresset på øgruppen. Det vil nemlig kræve et tæt samarbejde med Algeriet, som Spanien har et problematisk forhold til. Spaniens anerkendelse af Marokkos annektering af Vestsaharra 2022 provokerede Algeriet, som i vrede efterfølgende trak deres ambassadør hjem fra Madrid. Algerierne har også straffet Spanien ved at skrue ned for eksporten af naturgas til Spanien.
Berlingske, s. 17 (06.09.2024)
Retlige anliggender
Forening taber endnu en sag om overvågning
Foreningen imod Ulovlig Logning får afvist deres sag om ulovlig overvågning af Menneskerettighedsdomstolen. Foreningen har derfor tabt sin retssag mod staten tre ud af tre mulige gange. Det skriver Information. Foreningen har blandt andet ønsket at domstolene anerkender, at logningsbekendtgørelsen er ugyldig med henvisning til en række EU-domme. Logningsbekendtgørelsen påbyder, at danske teleudbydere gemmer deres kunders opkalds- og SMS-data, samt hvilken mobilmast telefonen er forbundet til i transaktionsøjeblikket. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) afviste torsdag sagen med begrundelsen, at Foreningen imod Ulovlig Logning ikke har gjort brug af samtlige nationale retsmidler. EMD vil derfor heller ikke forholde sig til foreningens yderligere påstande. Lektor i forfatningsret på Københavns Universitet, Sune Klinge, synes grundlæggende, at foreningen har en vigtig sag, som fortjener opmærksomhed. Men det var oplagt, at der ikke ville blive givet medhold, eftersom foreningen havde valgt den sværest mulige måde at føre sagen på, forklarer Sune Klinge. "EMD følger i det store hele den danske stats argumentation," opsummerer Sune Klinge. Foreningen imod Ulovlig Logning vil have domstolene til at tage stilling til om en bekendtgørelse er i strid med EU-retslige forpligtelser over for danske borgere. Og det vil være svært i det danske domstolssystem, forklarer Sune Klinge. "Det var en advokatteknisk fadæse. De burde have fundet et menneske, der var kommet i klemme, eller nogle penge, der skulle betales. I stedet valgte foreningen at forsøge at bestige et juridisk Mount Everest," forklarer Sune Klinge.
Information, s. 6 (06.09.2024)
Sikkerhedspolitik
Danmarks ambassadør i Kyiv har hjemmet fuld af boghvede
Jyllands-Posten bringer et interview med Danmarks ambassadør i Ukraine, Ole Egbjerg Mikkelsen. Den danske ambassade i Kyiv er, med sine 17 udsendte diplomater og næsten 50 ansatte, en af de største danske ambassader i Europa. Ole Egbjerg Mikkelsen, forklarer, at siden den russiske invasion så er selv mere EU- og NATO-skeptiske borgere i Østukraine begyndt at hælde til EU og NATO som det vægtigste grundlag for ukrainsk sikkerhed.
Jyllands-Posten, s. 12-13 (06.09.2024)
Sundhed
Vaccine til DR Congo
Dagens aviser skriver blandt andet følgende om mpox-udbruddet:De første mpox-vacciner fra Bavarian Nordics er ankommet til Den Demokratiske Republik Congo. EU-Kommissionen, den amerikanske regering og Bavarian Nordic har doneret vaccinerne. Det skriver Politiken. DR Congo er epicenter for et igangværende udbrud af mpox. Børsen skriver, at der er planlagt yderligere vaccinesendinger til DR Congo i næste uge.
Politiken, s. 7; Børsen, s. 4 (06.09.2024)
Udenrigspolitik
Danmarks ambassadør i Moskva ser mange luksusbiler i gaderne
Jyllands-Posten bringer et interview med Danmarks nyligt udnævnte ambassadør i Rusland, Jesper Vahr. Det slår Jesper Vahr, at krigen mod Ukraine stort set ikke mærkes i Moskva. "Det har slået mig, at krigen ikke forekommer nærværende. Livet går videre, uden at der er en krigsstemning," beretter Jesper Vahr, som ikke har registreret, at vestlige produkter skulle være en mangelvare. "Når jeg går ind i et supermarked, er det ganske velassorteret," siger Jesper Vahr og fortsætter: "Jeg kan ikke sige, om de er importeret før 2022, eller efter at sanktionerne mod Rusland trådte i kraft." Danmark og EU indførte efter Ruslands invasion af Ukraine sanktioner mod Rusland. "Det er ikke sådan, at når vi indfører sanktioner, ændrer det sanktionsramte lands politik sig lige pludselig. Det er en meget lang proces. Hvis vi taler om en krigssituation, og det er vanskeligt at skaffe visse produkter, kan det nedsætte evnen til at producere våben, " forklarer Jesper Vahr om effekten af sanktioner mod et land. Jesper Vahr har tidligere været dansk ambassadør i Iran, så han har erfaring med at udøve diplomatisk virke i et sanktionsramt land. Han advarer også mod at tro for meget på analyser, der proklamerer, at Putin er svækket, og at der er en voksende modstand i Rusland mod krigen. "Jeg har ikke set det. Hvis man drager den konklusion, er der stor risiko for, at det er en forhåbning, som man har opbygget," siger Jesper Vahr, som heller ikke tror, at Ukrainernes invasion af Kursk vil få russerne til at overføre tropper fra Donbas til Kursk og derved gøre den ukrainske modstandskamp i Donbas lettere. "Det har jeg ikke set evidens for at ske. Man har fundet forstærkninger mange steder fra, men ikke i nævneværdig grad om overhovedet fra Donbas," forklarer Jesper Vahr. Derudover er Kinas, Irans og Nordkoreas forbindelse til Rusland og udviklingen, når det gælder blandt andet handel og økonomi disse lande imellem er noget, man bør have sit observationsfokus indstillet på mener, Jesper Vahr. "
Jyllands-Posten, s. 13 (06.09.2024)
Sulten i Sudan
Politiken skriver i en leder blandt andet: "Mens Gazakrigen og Ruslands invasion af Ukraine har suget opmærksomhed og international støtte til sig, er Sudan imploderet i en ekstremt brutal borgerkrig. Krigen har raset i halvandet år, og det er svært at overdrive tragedien. 10 millioner mennesker er flygtet, heraf langt de fleste internt i landet. [...] Borgerkrigen er ekstremt kompleks og svær at stoppe, men verdenssamfundet kan og bør gøre meget, meget mere for at hjælpe. På den korte bane er der behov for masser af humanitær hjælp - især fødevarer. FN har allerede erklæret, at der er tale om hungersnød; det er kun tredje gang de sidste 20 år, det er sket. [...] Lige nu gælder det om at få så meget hjælp ind som muligt. Der kommer alt for lidt, men det kan ændres. EU, USA, FN og Den Afrikanske Union bør samarbejde om at få mangedoblet fødevarehjælpen. Og så må omverdenen presse mere på for at stoppe krigen. En start ville være at bremse strømmen af penge og våben med skrappe sanktioner. Både Afrika og Europa vil blive oversvømmet af flygtninge, hvis krisen ikke snart kommer under kontrol. Krisen er også en test af Danmark. Regeringen har lige fremlagt en ny Afrika-strategi, og vi er på vej ind i FN's Sikkerhedsråd. Det er også vores ansvar at få sat Sudan på den internationale dagsorden."
Politiken, s. 1 (06.09.2024)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 6. september 2024
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark