EU i dagens aviser fredag den 7. juli 2023

Tophistorier

Nato sætter slutspurten ind for et svensk medlemskab
Flere af dagens aviser beretter om det forestående Nato-topmøde i næste uge, og at Nato er i gang med en hård slutspurt for at få Tyrkiet til at acceptere Sverige som nyt medlem. Torsdag mødtes Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, med udenrigsministre og efterretningschefer fra Tyrkiet, Sverige og Finland. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Det er fortsat håbet at kunne få ryddet de sidste forhindringer af vejen, inden topmødet i Vilnius på tirsdag. "Tyrkiet anerkender, at der er gjort fremskridt. Men der er stadig problemer, og det er dem, vi nu vil arbejde videre med," sagde Jens Stoltenberg efter mødet. Tyrkiet kritiserer Sveriges håndtering af kurdiske aktivister, som er tilknyttet det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK - et parti der står på både USA og EU's terrorliste. Tyrkiet kræver en hårdere kurs mod PKK-aktivisterne fra Sveriges side, og præsident Recep Tayyip Erdogan har også krævet navngivne kurdere udleveret til retsforfølgelse i Tyrkiet, hvilket Sverige dog afvist. En ny svensk antiterrorlov er netop trådt i kraft, og torsdag blev en kurdisk mand dømt skyldig i anklager om terrorfinansiering og pengeafpresning efter at have forsøgt at indsamle penge til PKK. Det var første gang, at den nye terrorlov blev brugt. Manden blev idømt fire et halvt års fængsel samt udvisning for bestandigt. På trods af at dommeren efter domsafsigelsen afviste enhver forbindelse til Nato-forhandlingerne, henviste Jens Stoltenberg flere gange til dommen under et pressemøde. "Det er et eksempel på, at også Sverige mener det alvorligt med at bekæmpe terror og organiseret kriminalitet," sagde Nato-generalsekretær Stoltenberg. Også Ungarn modsætter sig Sveriges indlemmelse i Nato. Det er mere uklart, hvad Ungarns begrundelse er, men det forventes, at de følger Tyrkiet. USA har lagt massivt pres på Tyrkiet for at få dem til at acceptere Sverige. Blandt andet har præsident Joe Biden åbnet op for leverancer af moderniserede F-16-kampfly i udsigt. Den mulighed blev dog sat i bero, da Tyrkiet købte luftforsvarssystemet S-400 i Rusland, og den embargo bliver ifølge Biden ikke hævet, for Tyrkiet siger ja til Sverige.

Børsen skriver, at Jens Stoltenberg er positiv i forhold til processen med Sveriges optagelse i Nato, og at de bliver ved med at gøre fremskridt i forhandlingerne med Tyrkiet. "Der er selvfølgelig ingen garanti, men vi arbejder hårdt, og vi havde et godt møde i dag. Vi gør fremskridt. Grunden til mødet i dag og mødet på mandag er at bryde den kløft, der stadig er mellem det, Sverige har gjort, og det tyrkiske standpunkt," siger han og påpeger, at svenskerne er villige til at flytte sig yderligere.

Ruslands invasion af Ukraine var i høj grad med til at ændre Sveriges næsten 200 år gamle neutralitet og afståen fra at vælge side eller deltage i internationale konflikter. Det skriver Weekendavisen i dag. "Det er Ruslands brutale krig mod Ukraine, der har overbevist os om, at det er nødvendigt at gøre op med princippet om alliancefrihed," udtalte udenrigsminister Tobias Billström for nylig til det franske dagblad Le Monde. "Vi var i forvejen blevet opskræmte af den erklæring, som Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, udsendte 17. december 2021. Han bekræftede heri, at Rusland meget bestemt stod fast på sine indflydelsessfærer, og at Moskva aldrig ville tillade, at Sverige og Finland gik med i NATO. Fra den dag stod det klart, at vi ville få behov for at forsvare os mod Ruslands diktatoriske vilje til at gennemtvinge sine visioner over for naboerne," fortsatte han. Efter den formelle ansøgning om optagelse i Nato er støtten til medlemskab steget markant i den svenske befolkning. I international sammenhæng er Sverige dog i alvorlig modvind efter en svensk domstol gav tilladelse til koranafbrænding foran en moske i Stockholm i juni. Svensk politi havde ved flere lejligheder afvist at give tilladelse til lignende demonstrationer, men domstolen slog fast, at "det strider ikke mod svensk lovgivning at afholde en demonstration, hvor man afbrænder en koran." Episoden medførte en ny korankrise, og den svenske regering udsendte efterfølgende en erklæring: "Sveriges regering forstår til fulde, at de islamofobiske handlinger, som enkeltpersoner har gjort sig skyldige i ved manifestationer i Sverige, kan være krænkende for muslimer. Vi fordømmer på det stærkeste disse handlinger, som ikke på nogen måde afspejler den svenske regerings holdning." Udenrigsminister Tobias Billström kommenterede efterfølgende erklæringen: "Det er vigtigt, at vi altid står vagt om det grundlæggende princip om ytringsfrihed i Sverige. Men ytringsfrihed går begge veje, og det, der er lov, er ikke altid hensigtsmæssigt." Om dette er nok til at formilde Tyrkiet, vil den kommende uge vise.

Jyllands-Posten bringer en kronik af Troels Lund Poulsen, fungerende forsvarsminister (V). Han skriver blandt andet: "Når vi om få dage samles i Vilnius til topmøde i Nato med stats- og regeringschefer, udenrigsministre og forsvarsministre, så sker det på et dystert bagtæppe. [...] For med Ruslands brutale invasion af Ukraine er det sikkerhedspolitiske landskab i vores nærområde forandret. Der er slået alvorlige skår i den europæiske fred. [...] Danmark har indtil for nylig haft betydelige tropper i Letland, og det får vi igen i 2024. [...] Det er kulminationen på fem års arbejde for at etablere hovedkvarteret i Letland, endnu et tegn på det stærke danske engagement i Baltikum. Dertil udbygger vi nu vores lejr i Letland, og det baner vejen for, at Danmark igen kan udsende en bataljon til regionen, der skal bidrage til Natos afskrækkelse af Rusland og vores fælles forsvar der. Dermed understreger vi Danmarks engagement og tætte samarbejde med de baltiske lande. [...] Derfor er jeg stolt af, at Danmarks bidrag i Baltikum er meget håndfast i disse år. [...] Læg dertil afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, hvor vi bredt i Folketinget i det nye forlig bekræfter, at Danmark deltager helhjertet i EU's forsvarssamarbejde. Dermed kan vi arbejde aktivt og effektivt i både Norden, EU og Nato - selvfølgelig med Nato som fortsat hjørnesten for dansk sikkerhedspolitik. Flere strenge og nye muligheder gør det lettere og mere effektivt for Danmark at møde nye trusler. [...] På Nato-topmødet i Madrid sidste år besluttede stats- og regeringslederne at styrke alliancens kollektive afskrækkelse og forsvar. De allierede skal bidrage med markant flere styrker, som med hurtigere aftræk kan indgå i forsvaret af alliancen. [...] For vi har en forpligtelse til at holde sammen på Europa og Nato. [...] Vi står sammen med vores allierede i Nato. Den ukrainske forsvarskamp mod Rusland er også en kamp for Europas frihed, for europæisk sikkerhed og for den globale regelbaserede orden. Og det er afgørende for vores egen sikkerhed, at Danmark bidrager aktivt til Natos kollektive afskrækkelses- og forsvarsprofil."
Jyllands-Posten, s. 14, 27; Kristeligt Dagblad, s. 9; Børsen, s. 18; Weekendavisen, s. 9 (07.07.2023)

Prioriterede historier

Polens regering fører valgkamp mod EU's asylaftale og Tyskland
Det forlyder, at Polens højrenationale regering vil afholde folkeafstemning om EU's migrationspagt i forbindelse med efterårets parlamentsvalg. Det skriver Politiken i dag. Hvor Polen og Tyskland udadtil samarbejder om støtte til Ukraine i kampen mod Rusland, betegner regeringspartiet i Polen, PiS, internt Tyskland som en trussel. "I disse vanskelige tider, fulde af risici og usikkerhed, ser vi mod øst Wagner-gruppen, som rykker til Belarus, og mod vest er Weber-gruppen aktiv", lød det for nylig fra Polens ministerpræsident, Mateusz Morawiecki, ifølge tv-stationen TVP. Han hentydede til den russiske lejehær, Wagner-gruppen, og den konservative Manfred Weber fra det tyske CSU, der er formand for den konservative gruppe i EU-Parlamentet. Morawieckis kritik af Manfred Weber skyldes, at Weber i et interview med avisen Frankfurter Allgemeine havde stillet tre krav til det europæiske samarbejde: støtte til EU, støtte til Ukraine og til retsstaten. Han anbefalede, at man udelukker Europas "radikale" højrefløj som tyske AfD og Marine Le Pen i Frankrig, og han annoncerede en "brandmur" mod PiS og en ambition om at føre Polen "tilbage til Europa". EU-Kommissionen og Rådet kritiserer blandt andet den polske regerings indskrænkninger af retsstaten og mediefriheden. PiS mener, det er et angreb på Polens "suverænitet", der er et gennemgående tema i PiS-valgkampen. Morawiecki har i voldsomme vendinger fordømt asylaftalen og sagt, at Tyskland vil have Polen til at tage imod migranter for at aflaste landet, men at det er Tyskland, der skal lette sin samvittighed ved "langt om længe at betale krigsskadeserstatning for de forbrydelser, de begik her". Han sagde ligeledes, at asylaftalen har som "mål" at "ændre Europa kulturelt". Den seneste meningsmåling viser, at tre ud af fire polske vælgere er imod omfordeling af flygtninge, skriver Euroactiv. Ifølge en anden måling er polakkerne dog delt i to i spørgsmålet om at holde en afstemning om temaet eller ej. I meningsmålinger før valget fører PiS med omkring 35 procent af stemmerne foran det liberal-konservative Borgerplatformen, der står til 31 procent. Det yderligtgående højreparti Konføderation står til 12 procent, mens midterpartiet Tredje Vej står til 9 procent, og venstrefløjspartiet Lewica står til 8 procent.
Politiken, s. 5 (07.07.2023)

Facebook lancerer en konkurrent til Twitter og åbner for et slagsmål, der kan få "alvorlige konsekvenser"
Mark Zuckerberg og Meta, firmaet bag Facebook og Instagram, lancerede natten til torsdag et nyt socialt medie ved navn Threads, der skal tage kampen op med Elon Musks Twitter. Det skriver Politiken og Børsen i dag. Elon Musks problemer med og dårlige håndtering af Twitter har udløst et digitalt våbenkapløb, ifølge Maia Kahlke Lorentzen, der er ekspert i internetkultur. Hun mener, at det handler om, hvem der hurtigst muligt kan skabe et alternativ til Twitter. Ifølge techmediet The Verge har Meta arbejdet på Threads-appen siden januar, og timingen er noget nær perfekt. "For det, der lige nu foregår ovre hos Twitter, er rent kaos", siger Maia Kahlke Lorentzen. Også selv om den på nuværende tidspunkt ikke er tilgængelig i EU på grund af regler om datadeling. Der er flere andre alternativer til Twitter, bland andre Mastodon og også Bluesky, som er lanceret af Jack Dorsey, tidligere chef hos Twitter. "Der er et kapløb i gang om, hvem der får succes med at lave Twitter-klonen, og det interessante er, at Twitter jo ikke tjener særligt mange penge i forhold til andre medier", siger Maia Kahlke Lorentzen. Det forlød, at omkring ti millioner brugere havde registreret sig hos Threads i de første timer efter lanceringen. Til sammenligning har Twitter 238 mio. daglige aktive brugere ifølge CNN.
Politiken, s. 3, 3; Børsen, s. 20 (07.07.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

Løkke & co vil uddanne og hente sygeplejersker og sosu'er fra Filippinerne
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne kommer med et både utraditionelt og opsigtsvækkende forslag i bestræbelserne på at fremtidssikre velfærdssamfundet og løse udfordringerne med mangel på hænder til at udføre en række velfærdsopgaver. De foreslår at undersøge muligheden for at uddanne lokale i Filippinerne og Indien til sygeplejersker og sosu-medarbejdere og hente dem til Danmark. Det skriver Berlingske i dag. Moderaterne foreslår, at uddannelsen af de lokale etableres i samarbejde med det pågældende land og skal leve op til danske kvalifikationer og standarder. Inspirationen kommer fra Tyskland, der ifølge Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin allerede har rekrutteret 3.000 sygeplejersker og har lavet samarbejdsaftaler med blandt andet Kenya. Det er faktum, at velfærdsuddannelserne i Danmark mangler ansøgere. På landsplan bliver næsten hver femte stilling på nuværende tidspunkt ikke besat med kvalificeret arbejdskraft. Kommunernes Landsforening har advaret om, at vi ser ind i "et sammenbrud", og at manglen på arbejdskraft er den største udfordring for fremtidens velfærd. Flere partier er ikke umiddelbart begejstrede for forslaget. Eksempelvis lyder det fra Danmarksdemokraternes Hans Kristian Skibby: "Nogle kommuner har haft relativ stor succes med at uddanne sundhedspersonale fra eksempelvis Rumænien, Polen og Portugal. De får ikke med borgere at gøre, før de kan tale og forstå dansk. Dét skal vi fokusere på, så det bliver folk fra andre EU-lande," siger Skibby. Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet, er omvendt positivt stemt. "Det er det mest konkrete bud på, hvordan vi løser det helt store problem med manglen på arbejdskraft i velfærdssektoren. Der er ikke tvivl om, at det at arbejde på danske vilkår og lønninger er attraktivt for en lang række mennesker i landene uden for EU, så det bør være muligt at uddanne og importere eksempelvis sygeplejersker," siger Per Nikolaj Bukh, der dog også vurderer, at forslaget indeholder flere udfordringer.

Berlingske bringer en kommentar af Monika Rubin, politisk ordfører for Moderaterne, og Bergur Løkke Rasmussen, medlem af Europa-Parlamentet for Moderaterne. De skriver blandt andet: "Sundhedsvæsenet har brug for en gennemgribende renovering. Hele vejen rundt - fra almen praksis til psykiatrien, henover det præhospitale og til hospitalerne. Men selvom det stadig er populært at sige, så kan vi altså ikke længere løse problemerne ved blot at tilføre flere penge eller ved at skrue på en knap hist og her. [...] I Moderaterne arbejder vi for et stærkere og mere handlekraftigt EU. Især når det gælder dagsordenen vedrørende klima, biodiversitet, sikkerhed og digitalisering, hvor vi for længst har anerkendt, at Danmark kan mest, når vi arbejder sammen med de resterende lande i EU. Sådan bør det også være på sundhedsområdet. [...] Derfor forslår vi, at man på nogle områder kan løse problemerne i fællesskab på europæisk plan. [...] I stedet kan man aftale, at Danmark bidrager med en type specialist, hvor andre nationer så bidrager med andre. Sådan kan vi drage fordel af EU’s kollektive ressourcer og samarbejde om at skabe et sundhedssystem, der ikke kender til grænser og på den måde skabe et stærkere sundhedsvæsen med langt større ekspertise. Et styrket EU kan altså gavne det danske sundhedsvæsen. [...] Det handler om, at vi i bund og grund skal blive bedre til at kigge mere mod EU. For EU kan hjælpe med meget mere, end vi går og tror. EU både kan og skal spille en central rolle, det kræver bare, vi tør række hånden ud."
Berlingske, s. 4-5, 28 (07.07.2023)

Finansielle anliggender

ChatGPT sender fem aktier på himmelfart med svimlende milliardbeløb
På aktiemarkederne buldrer fem store teknologiaktier i USA derudad, og deres samlede markedsværdi er øget med over 20.000 milliarder kroner. Investorerne har en formodning om, at ChatGPT vil give så mange ekstra penge på bundlinjen hos Apple, Microsoft, Alphabet, Amazon og Nvida, at deres aktiekurser nærmest er eksploderet. Nvida er førende på verdensplan med at lave kunstig intelligens. Det skriver Berlingske i dag. "Vi har fået ai ud til virksomhederne. [...] Udbredelsen af Chat-GPT har for alvor taget fart. Det har betydet, at alle konsulenthuse har lavet estimater over, hvad der ligger af produktivitetsgevinster i virksomhederne. Det er noget af det, som har afspejlet sig i flere selskabers regnskaber. De fem største selskaber har drevet næsten to tredjedele af afkastet i USA. Det er ret markant," siger chefstrateg hos PFA Pension, Tine Choi Danielsen.Jyllands-Posten bringer en kommentar af chefredaktør Steen Rosenbak. Han skriver blandt andet: "De AI-tunge tech-aktier har på få måneder gennembrudt lydmuren og indledt deres helt egen kursfest. [...] Kursfesten er tilbage på aktiemarkederne og har efterladt stribevis af investorer måbende på sidelinjen. [...] Siden lanceringen af ChatGPT gav det brede publikum en mavepumpende aha-oplevelse af den kunstige intelligens' landvindinger, er AI-aktierne blevet den ubetinget foretrukne for kursfesten. [...] Det er en enorm væksthistorie, der netop har taget sin begyndelse. Men selvom værdierne er indregnet i aktiekurserne, er de altså ikke skabt endnu. Den anden og bedre skjulte faktor er, at AI-aktierne kommer med en betydelig geopolitisk risiko. Myndigheder i både EU og USA ser med nogen skepsis på det lovløse, vilde vesten, der har omgærdet de indledende faser af AI-revolutionen. [...] Derfor ligner det en god idé at begynde at se lidt længere ud i økonomien og interessere sig for de virksomheder, som formodes at opnå de største økonomiske fordele ved at indlemme kunstig intelligens i den daglige drift. For det er med sikkerhed ikke alle dem, som støber det teknologiske fundament, der kommer til at tjene de store penge på det, deres kursværdier i dag afspejler."
Berlingske, s. 6-7; Jyllands-Posten, s. 2 (07.07.2023)

En vandring i tågen
I sidste uge trådte chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, op på scenen til den årlige konference om centralbankdrift med et budskab til alverdens banker og politikere. Ja, inflationen er faldet, men den falder ikke hurtigt nok. Den er "vedholdende", som hun sagde, og derfor må centralbankens politik også være "vedholdende". Det ord brugte hun 13 gange på 20 minutter. Det skriver Weekendavisen i dag. ECB har reelt kun én opgave i denne verden: at holde prisstigningerne på to procent. Og de har i princippet én metode til at gøre det på: at stoppe økonomien. Pengepolitikken hænger dog ikke sammen, da inflationen falder, samtidig med at arbejdsløsheden er historisk lav både i Europa og USA. ECB har ikke nogen god forklaring på, hvorfor arbejdsløsheden stadig er lav. Måske skyldes det "labour hoarding", foreslog Christine Lagarde i sin tale i Portugal - altså at virksomhederne "hamstrer" arbejdere. Men Christine Lagarde fastslog alligevel: "Vi fortsætter med at hæve renten i juli."
Weekendavisen, s. 3 (07.07.2023)

Klima

Danske Rederier er optimistisk trods kinesisk forsøg på at udvande vigtig klimaaftale
Danske Rederier er af den opfattelse, at Kina på afgørende punkter forsøger at udvande en global CO2-aftale om skibsfart. Der foregår i øjeblikket forhandlinger i London om klimamål i FN's Søfartsorganisation, IMO, som fredag skal munde ud i en aftale om grøn omstilling af den globale skibstransport. Det skriver Information. Der sigtes mod en nuludledning i 2050, og her stritter Kina imod den skarpe formulering og foretrækker i stedet "midten af århundredet". Kina forsøger også at bremse en CO2-afgift på skibsfart, hvilket "vil føre til betydelige stigninger i omkostningerne ved maritim transport". I EU skal skibsindustrien fra næste år indrapportere sine udledninger, efter at EU-Kommissionen har besluttet, at skibsfartssektoren skal indgå i EU's kvotehandelssystem fra 2024.
Information, s. 4 (07.07.2023)

Energistyrelsen åbner for et 15 år langt gaseventyr i Nordsøen
På trods af at klima- og energiminister Lars Aagaard (M) taler for en 100 pct. grøn gasforsyning i 2030, har han netop godkendt et 15-årigt sort gasprojekt i Nordsøen. Det skriver Jyllands-Posten i dag. Energistyrelsen har inviteret til, at interesserede olie- og gasselskaber frem til den 15. oktober kan byde på udvinding af anslået 5,2 mia. kubikmeter naturgas i et område kaldet Elly-Luke. "Årsagen til minirunden er, at Energistyrelsen har modtaget en uopfordret ansøgning på området. Klima-, energi- og forsyningsministeren har på den baggrund truffet beslutning, efter at have hørt klima-, energi- og forsyningsudvalget om at iværksætte en miniudbudsrunde," skriver Energistyrelsen. Beslutningen om at genoptage olie- og gasudvinding i Nordsøen har mødt kritik, men Lars Aagaard forsvarer det med knaphed på bl.a. gas. "Ukrainekrigen har vist, at Europas energiforsyning er skrøbelig. Det har sat sig i høje energipriser, som vi også har mærket herhjemme i Danmark. På lang sigt er det noget, vi skal løse med grøn energi - men indtil vi er i mål med den grønne omstilling, så er Europa afhængig af gas. Og jeg ser hellere, at den gas kommer fra effektiv produktion i Nordsøen frem for uden for EU," lød det fra Lars Aagaard.
Jyllands-Posten, s. 10 (07.07.2023)

Grøn lufthavn er en gevinst for klode og økonomi
Børsen bringer en kronik af Thomas Woldbye, CEO, Københavns Lufthavn og Roeland Baan, CEO, Topsoe. De skriver blandt andet: "Det er næppe forbigået nogen, at verden befinder sig i en alvorlig klimakrise, som kalder på handling. Mange industrier bidrager til verdens CO2-udslip - herunder flybranchen, der står for 2-3 pct. af den samlede udledning. Fremskrivninger fra bl.a. konsulenthuset Oliver Wyman viser, at vi ikke kommer til at flyve mindre, og derfor er der behov for, at vi flyver grønnere. [...] Allerede nu findes der muligheder, der kan hjælpe os godt på vej, sådan at vi kan indløse den politiske ambition om at kunne flyve CO2-frit i 2050, og branchen er i fuld gang med den bæredygtige omstilling og bakker op om regeringens ambitiøse målsætning om en grøn indenrigsluftfart i 2030. [...] Omstillingen af luftfarten har fået yderligere luft under vingerne med EU's vedtagelse af Refuel EU Aviation, hvor der gradvist vil blive indført skærpede krav til anvendelsen af bæredygtigt brændstof. Vejen frem er fælles internationale krav til den grønne omstilling, så alle lande i EU opererer på samme vilkår. Med forskellige, nationale regler og krav risikerer Danmark at blive en lille isoleret ø, som flyselskaberne vælger at flyve uden om. EU's krav vil sætte gang i en massiv efterspørgsel på bæredygtigt brændstof - og der har vi, takket være dansk innovationskraft, mulighed for at blive et af de lande, der leverer løsningerne til den internationale luftfart og dermed for alvor gøre en global forskel. [...] For at nå de CO2-reduktioner, som flybranchen skal gennemføre, er det afgørende, at der bliver etableret en storskala produktion af bæredygtige flybrændstoffer. Her spiller vedvarende energi og elektrolyse, altså power-to-x, en vigtig rolle. Danske virksomheder er blandt de førende inden for power-to-x, og der er et stort potentiale for Danmark. [...] Derfor omfavner vi også regeringens ambition om grønne indenrigsflyvninger i 2030, som matcher industriens ambitioner og bidrager til, at vi sammen finder løsninger, der kan inspirere andre til at ændre adfærd. Det kan blandt andet finansieres med en flyafgift - men det kommer til at blive lagt oven i de krav, vi allerede ved kommer fra EU. [...] Helt afgørende er det dog, at pengene fra en dansk flyafgift går ubeskåret til den grønne omstilling og udvikling og køb af bæredygtige brændstoffer."
Børsen, s. 30 (07.07.2023)

Skattesheriffen i Texas går til kamp mod "miljøkorsfarerne"
Skattechefen i Texas, Glenn Hegar, bandlyste sidste år ti finansielle virksomheder, herunder verdens største kapitalforvalter, BlackRock. Han begrundede det med, at klimaet har skabt et "uigennemskueligt og perverst system, hvor nogle finansielle virksomheder ikke længere træffer beslutninger i deres aktionærers eller deres kunders bedste interesse, men i stedet bruger deres økonomiske indflydelse til at presse en social og politisk dagsorden igennem." Det skriver Berlingske i dag. Kritikken om at BlackRock har prioriteret klimaet over afkast, er dog ikke noget, Christian Hyldahl, chef for den europæiske forretning i BlackRock, lader sig slå ud af. "Udviklingen påvirker overhovedet ikke den måde, vi forvalter vores porteføljer på. Vi har en forpligtelse over for investorerne for at investere pengene bedst muligt," fortæller Christian Hyldahl. En nylig rundspørge, som BlackRock har foretaget blandt sine kunder, viser, at 56 procent af de globale, institutionelle investorer har planer om at øge deres investeringer i den grønne omstilling. Og det kræver store summer, hvis vi skal i mål med Parisaftalen for 2050. Hyldahl vurderer, at der gennem de seneste ti år er blevet investeret 200 milliarder dollars årligt i at omstille energisektoren. Et beløb der skal fordobles hver år de næste 30 år, hvis vi skal komme i mål med Net Zero-målet, anslår Hyldahl. "Men man har hurtigt fundet ud af, at vi ikke kommer i mål med CO2-reduktionen ved at lade være at investere," konstaterer han. Derimod er investorerne nødt til for eksempel at investere i de olieselskaber, som skal være med til at skabe forandringerne i vores energiforbrug. EU har løbende øget sine rapporteringskrav til virksomhederne, som blandt andet skal holde regnskab over, hvor meget CO2 alle dele af deres forretning udleder. "Vi bifalder i høj grad, at EU både bruger stokken, men også begynder at bruge guleroden. Samtidig ser vi også gerne, at USA begynder at regulere det, man gerne vil undgå," siger Hyldahl.
Berlingske, s. 4-5 (07.07.2023)

Retlige anliggender

Danmark får dumpekarakter for manglende regler om svingdørslobbyister
En ny rapport over EU-landenes retssikkerhed slår fast, at der skal indføres regler om, hvornår politikere og embedspersoner må træde ind i det private erhvervsliv efter endt embede. Det skriver Altinget torsdag. Rapporten beskriver både generelle tendenser for retssikkerheden i EU, men giver ligeledes alle lande anbefalinger til, hvordan de kan forbedre deres retsstatssituation. Kommissionen kritiserer Danmark, nu for tredje gang, at der ikke findes regler for den såkaldte svingdørslobbyisme. SF foreslog sidste år, at embedspersoner skulle holde et års pause, før de kunne skifte job, men forslaget blev nedstemt. Danmark halter ligeledes, når det gælder borgernes adgang til offentlige dokumenter, lyder det i rapporten. EU-Kommissionen udtrykker bekymring over, at de danske politikere ikke afsætter nok penge til at opretholde borgernes sikkerhed i det juridiske system, og der som konsekvens mangler både mennesker og penge i domhusene i landet. Til gengæld roses Danmark for implementeringen af EU's forordning til bedre beskyttelse af whistleblowers. Ligesom det bifaldes, at Danmark er det land i verden, hvor borgerne opfatter staten of politikerne som mindst korrupte.
Altinget, torsdag (07.07.2023)

Udenrigspolitik

Beijings modtræk er et varselsskud til Vesten
Politiken bringer en nyhedsanalyse af asienkorrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft. Han skriver blandt andet: "Kina indfører eksportkontrol med råstofferne gallium og germanium. [...] Gallium og germanium er nødvendige for at bygge computerchips, solpaneler, fiberkabler, mobiltelefoner og meget andet. Men fremover bliver det sværere for vestlige selskaber at få fingrene i de to sølvfarvede metaller. Kina, som producerer 60 pct. af al germanium og 80 pct. af al gallium på verdensmarkedet, indfører 1. august eksportforbud. Det sker af hensyn til "statens sikkerhed og interesser". [...] Det er et modtræk til USA's globale kampagne for at stoppe eksporten af verdens mest avancerede mikrochips til Kina. Det er foreløbig lykkedes, da den globale produktion er samlet på få hænder, navnlig Taiwan, Holland, Japan, Sydkorea og USA. [...] Ved at smide gallium og germanium ind i manegen, puster Kina til en frygt, som længe har ulmet i Bruxelles. Kina sidder tungt på mange af råstofferne på EU's liste over "kritiske råmaterialer, der er afgørende for Europas økonomi". [...] Kinas eksportforbud indgår i et kompliceret diplomatisk spil. USA's finansminister, Janet Yellen, lander torsdag i Beijing til tre dages forhandlinger om netop sanktioner og gensidige handelsrestriktioner. Sideløbende har Kina netop aflyst et besøg fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, der skulle have fundet sted i næste uge. Beijing har ikke givet nogen begrundelse, men Borrell har benyttet lejligheden til at kritisere styret. [...] Fremover vil lande, der tillader den slags fiksfakserier, risikere at miste adgangen til flere råstoffer. Det er allerede sket for producenter af elbilbatterier i Sverige, som siden 2020 har haft svært ved at importere grafit fra Kina. [...] Den slags sager har sendt EU på en global skattejagt efter råstoffer. Blandt andet har EU-kommissær Margrethe Vestager besøgt Chile for at kigge på litiumminer. Næste gang skal hun måske lede efter gallium og germanium."
Politiken, s. 5 (07.07.2023)

Udvidelse

EU er Babelstårnet, der bliver ved med at vokse
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Anders Vistisen, MEP, (DF). Han skriver blandt andet: "Det er imponerende, hvor dårlige toppolitikere er til at lære af fortidens fejltagelser. [...] Lars Løkke Rasmussen er klasseeksemplet på en politiker, der ikke tager ved lære af fortidens fejl, særligt angående EU's udvikling. For tiden agiterer Løkke for en markant udvidelse af EU mod øst, så lande som Albanien, Georgien, Moldova m.fl. bliver optaget i unionen, med en skræmmeretorik om, at vi ellers "kaster landene i armene på Rusland", hvis vi ikke inviterer landene ind i EU. [...] Men det er på alle måder uansvarligt og uhensigtsmæssigt at optage disse lande i EU. [...] Både kulturelt, demokratisk og samfundsøkonomisk passer landene ikke ind i EU, og dertil kommer, at en stor del af befolkningerne i de pågældende lande bekender sig til islam. [...] EU har i mange år arbejdet sig hen imod en socialunion, hvor alt fra EU-skatter, fælles gæld, fælles velfærdsydelser og fælles arbejdsmarkedspolitik er under kraftig opsejling. Regningen for, at millioner af østeuropæere får adgang til dansk velfærd, ender selvfølgelig, hvor den plejer, nemlig hos danskerne. [...] Det vil koste dyrt økonomisk, men også kulturelt, hvis millioner af muslimer får retskrav på ophold i Danmark pga. EU-medlemskab. [...] Det er i det hele taget imponerende, hvor hårdt de EU-begejstrede politikere trykker på for et større EU. Særligt i lyset af at mange af EU's største udfordringer skyldes EU's alt for idealistiske og aggressive udvidelsestrang. EU er Babelstårnet, der bliver ved med at vokse - men på et tidspunkt braser det sammen."
Jyllands-Posten, s. 25 (07.07.2023)