EU i dagens aviser fredag den 8. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Topmødet i Budapest er EU's første test under Trump II
Flere aviser skriver om topmødet i Budapest, hvor de europæiske ledere vil drøfte de kommende udfordringer for Europa, især i relation til Ukraine, verdenshandelen og den nye situation, hvor Donald Trump igen bliver præsident i USA. 

Politiken skriver, at diskussionerne begyndte med Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, som delte sine erfaringer fra en "produktiv samtale" med Trump og advarede mod at give efter for Rusland. Den franske præsident Emmanuel Macron, som på grund af indenrigspolitiske problemer havde taget rollen som EU’s uformelle leder, talte om nødvendigheden af, at Europa skal stå på egne ben både militært og økonomisk, især i lyset af Trumps usikkerhed. "Det er et øjeblik i historien, hvor vi skal spørge os selv i Europa, om vi vil have vores historie skrevet af andre. Eller om vi vil skrive vores egen historie," sagde Macron og fortsatte: "Det er ikke op til os at vurdere, om valget af en amerikansk præsident er godt eller skidt, så længe han er valgt helt legitimt af det amerikanske folk. Men vi skal beskytte vores egne værdier." Statsminister Mette Frederiksen bekræftede EU’s fortsatte støtte til Ukraine og understregede, at langt størstedelen af de europæiske lande står fast ved Ukraines side. Samtidig erkendte hun, at det er svært at forudse, hvad Trump vil bringe til bordet, og hvordan Europa skal forberede sig på hans nye administration.

Flere webaviser skriver torsdag, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, siger, at hun vil samarbejde "på en god måde" med Trump, men samtidig er det vigtigt, at Europa tager mere ansvar. "EU skal holde kursen og allervigtigst tage ansvaret i vores egne hænder. Når vi står sammen alle 27 lande, så har vi meget indflydelse," siger Ursula von der Leyen på vej ind til topmødet i Det Europæiske Politiske Fællesskab i Budapest. Hun fortsætter: "Vi vil samarbejde med den nye Trump-administration på en god måde. Jeg har erfaringer med at samarbejde med Donald Trump fra hans første periode, så der er noget at bygge på. Det er vigtigt, at vi sammen analyserer, hvad vores fælles interesser er og arbejder ud fra det." Fra Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, lyder det også på vej ind til mødet, at Europa må tage kontrol over sin egen historie i et afgørende øjeblik for kontinentet: "Vi kan ikke blive ved med at outsource Europas sikkerhed til USA."

Børsen skriver, at Mark Rutte, den nyslåede Nato-chef og tidligere hollandske premierminister, på et pressemøde torsdag løftede lidt af sløret for, hvordan han vil række ud til USA's nyvalgte præsident Trump. “Det, der ligger mig meget på sinde i dag, er, hvad der sker med Nordkorea, som sender styrker til Rusland, og at vi ser, at Nordkorea, Iran, Kina og Rusland arbejder sammen,” sagde han. Rutte understregede, at han ønsker Trump tillykke med sejren og er klar til at samarbejde: “Jeg ser frem til at sætte mig ned med præsident Trump og tale om, hvordan vi kollektivt kan sikre, at vi konfronterer denne trussel og holder vores del af verden sikker.” Samtidig roste Nato-chefen Trump for at have presset Europa til at investere mere i forsvar, og udtalte, at der er brug for at gå endnu længere end de 2 pct. af bnp i forsvarsinvesteringer, som i øjeblikket er Natos fælles mål. 

Ekstra Bladet skriver, at Statsministeriet oplyser i en pressemeddelelse, at statsminister Mette Frederiksen (S) i går talte i telefon med Donald Trump. "Vi havde en god samtale, hvor vi blandt andet havde lejlighed til at drøfte krigen i Ukraine, Ruslands aggression, samarbejdet mellem Rusland, Iran og Nordkorea og udfordringerne fra Kina," siger Mette Frederiksen i pressemeddelelsen og fortsætter: "Jeg har før arbejdet sammen med præsident Trump og mener, han har haft helt ret, når han gentagne gange har efterlyst, at Europa skal tage et større ansvar for vores egen sikkerhed. Det har vi lyttet til. Og i Danmark bruger vi nu 2,4 procent af vores bnp på forsvar og sikkerhed. Det er mere end en fordobling af niveauet, fra tiden før præsident Trump blev præsident første gang."

Børsen bringer et interview med den danske topdiplomat, Michael Zilmer-Johns, der var Danmarks mand i Nato, da Donald Trump senest var præsident. Michael Zilmer-Johns udtrykker stor bekymring over Donald Trumps sejr og hans potentielle indflydelse på Europa og det internationale system. Zilmer-Johns ser især alvorlige konsekvenser for Europa, herunder en sandsynlig øgning af forsvarsbudgetterne og han forventer også, at Trump vil presse europæiske lande til at købe amerikanske våben, hvilket vil hæmme Europas forsvarsindustri. Zilmer-Johns mener, at Trump vil stille krav om, at Europa selv skal kunne forsvare sig, især i form af konventionelt forsvar og rumforsvar. Han ser dog ikke for alvor, at Trump vil trække USA ud af NATO, men advarer om, at Trumps usikkerhed kan skabe tvivl om USA’s vilje til at beskytte Europa, hvilket kan føre til øget risiko for russisk aggression. Et af de mest bekymrende emner for Zilmer-Johns er, hvad Trumps politik vil betyde for Ukraine. Han forudser to scenarier: Det ene, at Trump skaber en fredsaftale med Rusland, hvor Ukraine må afgive land, og det andet, at Trump mislykkes med at skabe fred og vender ryggen til Ukraine, hvilket efterlader Europa med ansvaret. I dette scenarie frygter Zilmer-Johns, at Europa vil have svært ved at holde opbakningen oppe for Ukraine, og at landet vil blive tvunget til at acceptere en smertefuld aftale, hvor det mister betydelige landområder og sine drømme om medlemskab af NATO og EU.

Børsen bringer en kronik af Christine Nissen, chefanalytiker, Tænketanken Europa og Ditte Brasso Sørensen, senioranalytiker, Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Dagens EU-topmøde i Budapest er første test af de europæiske regeringslederes villighed til at prioritere europæisk sammenhold over fragmentering. [...] Den ungarske premierminister, Viktor Orban, kom først, men blev hurtigt efterfulgt af franske Macron, østrigske Nehammer og kommissionsformand Ursula von der Leyen. [...] På det sikkerhedspolitiske sætter Trump i Det Hvide Hus en tyk streg under en allerede etableret sandhed om, at amerikansk engagement og lederskab i verden er i forandring: en America First-tilgang til sikkerhedspolitikken kigger indad - og så mod Asien, der bliver Trumps primære sikkerhedsfokus. Det betyder, at Europas største sikkerhedstrussel - Rusland - fremover bliver Europas eget problem. En trussel, som Europa på nuværende tidspunkt er langt fra at kunne håndtere alene. Med Trumps manglende opbakning til internationale institutioner som Nato er europæerne mere grundlæggende nødt til at forberede sig på en betydelig udvanding af den ramme, der har været den mest fundamentale grundsten i europæisk sikkerhedsarkitektur i vores moderne tid. [...] Trumps valgsejr vil således utvivlsomt byde på en række udfordringer over de næste år. Og EU må i nogen grad acceptere at skulle navigere en virkelighed, hvor unionen kommer til at reagere på udmeldinger fra USA snarere end at koordinere en transatlantisk position. Det var også delvist virkeligheden under Biden, men Trump vil forstærke denne udvikling. Unionens reaktion vil afhænge af regeringsledernes evne til at finde fælles europæiske positioner - særligt på Ukraine og industri. Det er ikke første gang, at Europa har skullet navigere en Trump-regering, og man beviste dengang, at det var muligt at rykke både på EU's ambitiøse klimapolitik og lancere en fælles forsvarsindustripolitik.
Kilder: Politiken, s. 10; Ekstra Bladet, s. 5; Børsen, torsdag, fredag, s. 6-7,8,42; Berlingske, torsdag; B.T., torsdag; 

Sikkerhedspolitik: Trumps sejr må omsider få Europa til at hanke op i sig selv
I sine ledere skriver flere aviser i dag om Trumps sejr betydning for Europa.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: "Europæiske ledere, der har satset på, at Donald Trump ikke ville vinde det amerikanske præsidentvalg, fortjener de tømmermænd, som de forhåbentlig vågnede op med i går. [...] At sætte alle pengene på ét felt er normalt noget, kun fulde mennesker gør i et kasino. Ikke desto mindre er det, hvad de europæiske ledere over en bank har gjort i forhold til det netop overståede valg. Nu står de med Trump og ikke med den Kamala Harris, de ønskede. Og Trump er som bekendt utilregnelig - undtagen på ét punkt: Man kan roligt regne med, at han vil være illoyal over for gamle allierede på denne side af Atlanten. Det har han ikke lagt skjul på. Men EU-landene er foruroligende langt bagefter med de bundne opgaver, som den forestående, anden Trump-æra udløser. Vendingen om, at Europa nu er alene hjemme, er allerede en kliché. Men det hindrer ikke, at den formentlig i stigende grad vil vise sig sand, efterhånden som Trumps administration sætter sig igennem i løbet af 2025. [...] I det store billede af forsvaret af Europa er det næppe sandsynligt, at Trump trækker den amerikanske atomparaply væk fra de europæiske Natolande. Det ville være det samme som at opløse Nato, og selv i lyset af Trumps ligegyldighed over for internationale forpligtelser vil det være selvdestruktivt. Mere realistisk er det, at han vil prøve at få forhandlet en fredsaftale om Ukraines fremtid på plads med Rusland. Hvor fornuftig eller skadelig en sådan aftale vil være, afhænger naturligvis helt af dens konkrete vilkår. Men hvis Trump, som han har truet med, faktisk dropper amerikansk støtte til Ukraines krigsførelse, vil Ukraine ikke have andet valg end en påtvungen aftale med Rusland. Europas ledere vågner op nu. Og de har kun kort tid til at komme sig ovenpå deres fortjente tømmermænd."

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: "Danmark og Europa må på et helt grundlæggende niveau erkende den kompleksitet, som genvalget af Donald Trump som USAs præsident skaber for Danmark og EU. Trump er en konkret og alvorlig trussel mod Europas sikkerhed, NATOs sammenhold og Ukraines ret til fuld suverænitet og eget territorium. Et andet spørgsmål af vital betydning for Danmark er imidlertid løftet fra Donald Trump om at rejse nye stejle toldmure og andre markante handelspolitiske indgreb rettet mod både Kina og Europa. [...] Danmark og Europa kan ikke se passivt til. Det forlyder, at EU, som regerer over handelspolitikken, står klar til at slå igen med et modsvar, hvis Trump-administrationen gør alvor af truslerne om at forhøje toldsatserne. Det er fint, at Europa er forberedt. Der er imidlertid et alternativ. Uanset at EU og USA med sikkerhed ikke er, eller skal være enige om alt, eksempelvis i forhold til klimaet eller krigen i Ukraine, så må EU og USA være forenet i at stoppe Kinas misbrug af det internationale økonomiske system. [...] Trumps genvalg åbner den vej, at Europa i stedet for at modarbejde USAs handelspolitik bliver en handelspolitisk allieret i en insisteren på, at samhandel skal ske på lige vilkår og ikke på asymmetriske vilkår. Det vil være langt mere magtfuldt og effektivt, at EU og USA koordinerer deres insisteren på at udfordre Kinas handelspolitik. Det er i øvrigt også vejen til at sikre de lavest mulige handelsbarrierer mellem USA og EU, hvilket vil understøtte velstand og jobskabelse hos os selv. [...] Kina har gjort det helt klart, at man ikke ønsker Vesten eller de vestlige værdier noget godt. På den måde er sagen enkel, hvis Europa kan finde ud af at være forenet. Danmark skal som nær allieret af USA kæmpe for en handelspolitisk NATO-ed mellem USA og EU. I opgøret med Kina er Trump vores ven."

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: "Det første Trump-chok har lagt sig nu, og det er tid til at gøre status. Den danske regering har rettet ind med det samme: Mette Frederiksen har straks ønsket Trump tillykke og fortalt, hvor meget hun ser frem til samarbejdet. Til os andre har hun sagt, at nu skal vi bruge endnu mere på forsvar. [...] Både Europa og USA har de seneste ti år stået som lammet og stirret ind i lyskeglen. Efter 2014 lod vi tappert, som om Rusland var en samarbejdspartner, der ville hjælpe os med at standse krigen i Østukraine, selvom alle vidste, at det var Rusland selv, der førte krig. Siden 2022 har vi lige så tappert ladet, som om Kina vil hjælpe os med at tøjle Rusland, selvom alle kan se, at Kina hjælper Rusland med at føre krig. Provokationer reagerer vi ikke på. Nordkoreanske soldater i Europa? Vi trækker på skuldrene. Brandattentater mod europæiske fly? Alle tier. Til gengæld taler man manisk om større forsvarsudgifter - to procent af bnp, tre procent, fire. Og nu siger Mette Frederiksen, at der slet ikke er noget loft. Men det hjælper ikke at have en stor hær, hvis ikke man tør bruge den, og det tør ingen, hvis man ikke længere kan regne med USA. Det er der, vi er nu. [...] Mange har beskrevet situationen sådan, at vi er alene hjemme. Men det er værre endnu: Vi er også blevet dårligt selskab. Indtil for få år siden kæmpede lande uden for EU for at komme med i unionen. Men de seneste uger har vi set mange vælgere i Georgien og Moldova sige nej til EU. Det kan man godt forstå, for hvem vil redde dem, hvis deres vestkurs vækker Ruslands vrede? Ikke os, i hvert fald. Vi kan knap redde os selv. Trump og USA kan selvfølgelig nå at besinde sig og ændre signaler, men det vil være ligesom at finde sammen igen efter en skilsmisse: Man er glad for sit genskabte parforhold, men man stoler ikke længere på det."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder: "Som et lille land har Danmark lunet sig ved at ligge i læ af de store. Eller mere præcist navigeret mellem punkterne i trekanten London, Berlin og Washington undertiden med en lille afstikker til Paris. [...] I USA, som alle regeringer har fremhævet som Danmarks vigtigste allierede, indsættes Donald Trump igen som præsident efter nytår. Erfaringen er, at han er uforudsigelig, og det er også det ord, der går igen, når politikere og eksperter taler om ham nu. Danmark kan ikke regne med USA. I hvert fald ikke regne den ud. I kommentarer fra regeringen er vægten fordelt mellem at gratulere Trump og at betone vigtigheden af et stærkt og sammentømret Europa. Da topdiplomaten Friis Arne Petersen efter 41 års virke forlod den danske udenrigstjeneste, var det med bemærkningen om, at "de store har andre interesser, end vi har. Det skal vi hele tiden være opmærksomme på". Bemærkningen, som nok var møntet på Europa, fik sin egen symbolske betydning, da Danmark fuldt og helt stolede på den aftale, man havde med USA om at hjælpe til ved en evakuering i Kabul. Men da det i 2021 kom til stykket, dukkede amerikanerne ikke op. De havde nok at gøre med at redde sig selv. Når briterne er ude, tyskerne nede, og USA uforudsigelig, hvor skal Danmark så se hen?"
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 9; Berlingske, s. 2; Jyllands-Posten, s. 24; Ekstra Bladet, s. 28

Udenrigspolitik: Trump er klar. Det er Europa ikke
Flere aviser bringer analyser og kommentarer om Trumps valgsejr.

I en klumme i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør, Tænketanken Europa, blandt andet: "Selvom alle regeringschefer i Europa nu med varierende hjertelighed har ønsket Trump tillykke, vil de fleste nok spytte i glasset. Én ting er at respektere USA's valg og af realpolitiske grunde opfordre til samarbejde; noget ganske andet er at deltage i ”Team Trumps” sejrsfest med Orbán som vært. Stemningen i Budapest vil næppe blive løftet af, at Trump er mere klar til de kommende år end Europa. Den kommende præsident har skuffen fyldt med konkrete tiltag lige fra øgede toldsatser til en afslutning af krigen i Ukraine. Dertil kommer kravet om, at Europa skal betale mere for sit eget forsvar. […] Med undtagelse af handelsområdet, hvor EU-landene er kommet langt med at kunne gribe til modforanstaltninger over for Trumps øgede toldsatser, er EU's skuffe så godt som tom. På trods af, at Trumps valgsejr længe har været en realistisk mulighed, er EU-landene ikke kommet langt med f.eks. at styrke regionens forsvarsindustri. Det samme er diskussionen af, hvordan Europa kunne komme Trump i forkøbet ved at lægge en fælles plan for, hvordan forsvarsudgifterne kunne øges. Vigtigst af alt er dog den manglende skuffeplan til Ukraine. [...] Trods den dårlige udgangsposition er der ingen vej udenom: EU-landene må forsøge at finde fælles fodslag - hvis ikke blandt de 27, så i det mindste i en større kreds af EU-lande. En omfattende hjælpepakke til Ukraine er her af særlig hastende karakter. Det hjælper i hvert fald ikke, hvis de enkelte lande nærmest i panik indleder et kapløb mod Det Ovale Værelse. Trump 1.0 viser med al tydelighed, at vinderne ikke bliver belønnet med særaftaler."

I en analyse skriver korrespondent Ole Nyeng blandt andet: ”Ungarns premierminister, Viktor Orbán, var den første til at lykønske Donald Trump med valgsejren, endnu før den var i hus onsdag morgen: ”Det største comeback i USAs politiske historie. Lykønskninger til præsident Donald Trump i anledning af hans enorme sejr. En yderst tiltrængt sejr for hele verden!” hed det på X. De efterfølgende lykønskninger fra Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron, Keir Starmer med flere lå ikke på helt det samme begejstringsniveau. [...] Sikkerhed og handel er de to hovedemner for den taskforce, som EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har samlet omkring sig de seneste uger med den opgave at forberede EU-landene på en ny periode med Trump som præsident. [...] Trump-regeringen vil være hård ved Europa, og europæerne forbereder sig på det værste. Men i virkeligheden fremskynder Trump blot en udvikling, som ville være kommet alligevel, og som har én mulig konsekvens: Europa må lære at stå på egne ben, mener den amerikanske skribent Nicholas Vinocur, der allerede før tirsdagens valg kom med følgende opfordring til europæerne i webmagasinet Politico: "Gør jer færre bekymringer over, hvem der bliver USAs præsident, og tænk mere over, hvordan Europa kan klare sig alene på en farlig global scene. For den ubehagelige sandhed er, at den amerikanske interesse i Europa er svundet ind de seneste 30 år. Ingen af præsidentkandidaterne vil bringe den transatlantiske storhedstid fra de tidlige 1990ere tilbage”.”

Altinget bringer torsdag en kommentar af Michael Ehrenreich, fhv. hofmarskal og chefredaktør, som blandt andet skriver: "Den russiske invasion af Ukraine blev det første store chok for et sårbart, splittet og militært svagt Europa. Donald Trumps spektakulære comeback med et stærkt politisk mandat bliver det næste. Forskellen på det to begivenheder er, at efter invasionen kunne de europæiske lande regne med USA's uforbeholdne lederskab i beskyttelsen af Europas sikkerhed. Med Trumps genvalg er det ikke længere tilfældet. [...] Magtskiftet i Washington vil for alvor tvinge EU-landene frem på den globale scene som en geopolitisk aktør, der må afse langt større ressourcer for at varetage sin egen sikkerhed. Det vil kræve store økonomiske ofre for at løfte den regning, som USA under en præsident Trump vil gøre det meget tydeligt, at man ikke længere vil betale. Det vil kræve et markant styrket politisk samarbejde i EU med yderligere afgivelse af national suverænitet - populært kaldet "mere EU". Og det vil kræve lederskab. Men hvor er den europæiske leder, der kan samle EU-landene bag de nye udfordringer? [...] I stedet for at svække de transatlantiske forbindelser, er der brug for at styrke dem. Og i stedet for at fokusere for meget på de stridspunkter, som vil komme, er der brug for at fastholde blikket på de ting, vi er fælles om. Det gælder så meget desto mere, eftersom nyorienteringen af USAs udenrigs- og sikkerhedspolitik næppe bliver et forbigående fænomen. Den kommende præsident er et symptom på, at flertallet af USA's befolkning ønsker det anderledes end hidtil. Han er ikke årsagen til det, og derfor vil de nye vilkår for Europa også være gældende på den anden side af Trump-epoken."

Altinget bringer torsdag en analyse af Europa-analytiker Thomas Lauritzen, som blandt andet skriver: "For omkring 15 år siden sad jeg og talte med en russisk diplomat, der blev irriteret over mine spørgsmål og udbrød: "Vi ved, at Donald Trump igen vil trække USA ud af Paris-aftalen og give los for fossile brændstoffer. Vi ved, at han næsten sikkert vil fremprovokere en handelskrig ved at smække straftold på europæiske varer. Vi ved, at han vil bryde med Vestens fælles front for Ukraine, og at han sikkert også vil skabe tvivl om den amerikanske militære tilstedeværelse i Europa. Men vi ved stadig ikke, hvad Europas svækkede ledere vil gøre ved det. [...] Også EU-Kommissionens formand udsendte en erklæring, hvor hun i stærke vendinger opfordrede den nyvalgte præsident til at huske betydningen af det mangeårige transatlantiske partnerskab. "EU og USA er mere end bare allierede. Vi er bundet til hinanden gennem et sandt partnerskab mellem vores folk, som forener 800 millioner borgere. Det er dybe historiske bånd," skriver Ursula von der Leyen i erklæringen og fortsætter: "Millioner af arbejdspladser og milliarder i handel og investeringer på begge sider af Atlanten afhænger af dynamikken og stabiliteten i vores økonomiske forhold." Signalet til forretningsmanden Donald Trump er helt klart, at han bør tænke på sin pengepung, inden han smadrer handelsforholdet til Europa med en bulldozer. Det er muligt, det kan have effekt. Men det er meget usikkert, om Trump hører efter. [...] Før i tiden har det europæiske samarbejde ofte taget de største spring, når de blev udløst af en krise. Spørgsmålet er, om EU's ledere kan gøre det igen og gribe det historiske øjeblik, som Donald Trumps genopstandelse fremprovokerer. Den vilje og det fællesskab kan det være lidt svært at få øje på i en tid, hvor lederne i både Tyskland og Frankrig er så politisk svækkede, hvor Europa oplever økonomisk stilstand, og hvor nationalistiske ledere som Viktor Orbán vinder frem mange steder. Paradokset bliver givetvis udstillet, når de europæiske ledere torsdag og fredag samles i Budapest med netop den ovenud lykkelige Trump-fan Orbán som vært for topmøderne. Det er svært at forestille sig, at det lige bliver ved den anledning, at Europa griber sin skæbne og kommer videre."

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Tore Keller, som blandt andet skriver: "I dønningerne efter Donald Trumps sejr ved det amerikanske præsidentvalg i USA skorter det ikke på opfordringer om, at Europa nu må tage sig gevaldigt sammen. Den franske præsident Emmanuel Macron benyttede torsdag et topmøde i Budapest mellem de 27 EU-lande og en række nabolande til at pointere, at Trumps sejr bør være et elektrochok for Europa. [...] Forud for det amerikanske præsidentvalg har en række arbejdsgrupper i EU-Kommissionen arbejdet på de mulige scenarier som følge af valget - og har forberedt de mulige svar, som Europa kan komme med, hvis Trump som bebudet lægger 10-20 procent importtold på europæiske varer og trækker støtten til Ukraines forsvarskamp mod den russiske invasion. Men på topmødet var der ikke mange ledere, som ønskede at anskueliggøre, hvad de rent faktisk har tænkt sig, at Europa skal gøre, hvis det kommer så vidt. Det kan det være gode grunde til. [...] Den fremtidige dialog med Trump forestiller Ungarns premierminister, Viktor Orbán - der er vært for topmødet i Budapest torsdag og fredag - sig, at han kan have på Europas vegne. […] Man kommer dog ikke uden om, at EU vil skulle finde flere penge til forsvar, uanset hvordan dialogen med Trump går, og hvem som taler på Europas vegne. 
Kilder: Jyllands-Posten, s. 26; Weekendavisen, s. 8; Altinget, torsdag; Information, s. 1,6

Handel: Trumps toldmur mindsker næppe den globale handel, den gør den kun dyrere
Flere aviser skriver om præsidentvalgets konsekvenser for den globale handel. 

Donald Trumps planer om høje toldsatser på importvarer har vækket bekymring for en potentiel opbremsning i verdenshandlen, skriver Politiken. Historisk set har handelshindringer imidlertid ikke nødvendigvis ført til lavere handel, men til ændringer i handelsmønstre. Eksempelvis er USA’s import fra Kina faldet, men importen fra lande som Mexico og Vietnam er steget, da kinesiske varer nu omdirigeres via disse lande for at undgå de amerikanske toldsatser. Nationalbanken påpeger, at handelsbarrierer har været stigende, især siden 2019, men uden at globaliseringen er stoppet. Handelens andel af verdens BNP har været stabil på cirka 60 procent siden 2008, og det vurderes, at det ikke er handelshindringerne, men snarere økonomiske strukturer og faktorer, der er skyld i denne stagnation. Nationalbankens beregninger viser, at hvis en handelskrig opstår mellem blokke bestående af USA og EU på den ene side og Kina og Rusland på den anden, kan det koste Danmark op mod 2 procent af BNP og hæve forbrugerpriserne med 3-4 procent på længere sigt. Danmark er desuden afhængig af import af kritiske varer fra Kina, herunder elektronik og medicinrelaterede produkter. Derfor forsøger EU gennem initiativer som Chips Act at øge selvforsyningen af strategisk vigtige produkter for at mindske afhængigheden af Kina, men hvor meget der skal produceres indenfor EU’s egne grænser, er stadig til diskussion.

Jyllands-Posten skriver, at de danske virksomhedsledelser har over de seneste måneder forsøgt at forberede sig på de potentielle konsekvenser af Donald Trumps genvalg som præsident, da hans politik kan få stor indvirkning på både verdenshandlen og danske virksomheder. Selvom Trump måske ikke gennemfører alt, han har lovet, er der bekymring for, at hans protektionistiske tiltag, som høje toldsatser, vil påvirke danske virksomheder negativt. Særligt frygter man, at han vil gennemføre handelshindringer, der kan reducere global handel og påvirke de danske eksportmarkeder, især USA. Trumps politik kan dog også give enkelte sektorer fordele, som fx forsvarsindustrien, som kan se øget efterspørgsel på grund af hans planlagte forsvarsudgifter. Der er også bekymring for, at Trump kan rulle Bidens grønne investeringer tilbage, som har været gavnlige for danske virksomheder som Vestas og Ørsted. Mens nogle danske virksomheder, der har produktion i USA, vil være mindre påvirket af handelsbarrierer, advarer Dansk Erhverv om, at en handelskrig mellem USA, EU og Kina kan koste dansk økonomi betydelige summer og arbejdspladser. Øget told på kinesiske varer vil kunne føre til varemangel i USA, hvilket komplicerer situationen for danske eksportører. Hos partnere og topledere i EY, PwC, KPMG og Deloitte er der enighed om, at det er usikkert, hvordan Trump vil agere, men mange danske virksomheder overvejer at diversificere deres eksportmarkeder for at sprede risikoen, især mod Asien og Europa.

Børsen har talt med Michael Rasmussen, koncernchef i Nykredit. Efter Donald Trumps valg som præsident vurderer han, at danske virksomheder står overfor øget usikkerhed, især på grund af Trumps protektionistiske politik, der kan føre til højere toldsatser på varer fra Europa. Han understreger dog, at danske virksomheder generelt er godt rustet til at håndtere usikkerheden, da de fleste store eksportvirksomheder har etableret stærke relationer og produktionsfaciliteter i USA. Rasmussen er dog mere bekymret for Europas konkurrenceevne, især i forhold til USA og Kina. Han påpeger, at Europas manglende innovation og lavere produktivitet kan udgøre en trussel for danske virksomheders afsætning i markeder som Tyskland og Storbritannien. Den tidligere italienske premierminister Mario Draghi har også understreget behovet for store investeringer for at styrke europæisk konkurrencekraft. Rasmussen påpeger, at selvom usikkerhed kan være udfordrende, kan den også skabe muligheder for de rette virksomheder, som er agile og forberedte.

Den kommende republikanske regering under Donald Trump vil få stor betydning for både USA og resten af verden, skriver Børsen. De vil blive lyttet til, når præsident Trump skal beslutte, hvordan han vil agere i forhold til Nato, til den fortsatte støtte til Ukraine i forsvarskrigen mod Rusland, til krisen i Mellemøsten og forholdet til EU. Spørgsmålet om, hvorvidt Elon Musk vil få en post, fx som ansvarlig for afbureaukratisering, er åbent, da hans egne virksomheder, Tesla og SpaceX, har milliardkontrakter med regeringen. Der er dog flere nøgleposter, hvor udnævnelser vil få direkte indflydelse på international politik, herunder udenrigsminister, finansminister og forsvarsminister. Richard Grenell, tidligere ambassadør i Tyskland og chef for den nationale efterretningstjeneste, nævnes som en potentiel udenrigsminister. Grenell er en stærk støtte for Trump og en markant figur i udenrigspolitik. Bill Hagerty, senator fra Tennessee, er en anden kandidat og en skarp kritiker af Kina. Udnævnelsen af en ny finansminister er også af stor betydning, da USA står overfor udfordringer som gældsstigning og inflation. Howard Lutnick, Robert Lighthizer og Jay Clayton er blandt de mulige kandidater. På forsvarsministerposten nævnes Mike Pompeo, tidligere udenrigsminister og CIA-direktør, samt Mike Waltz, tidligere oberst i National Guard. Der er også stor fokus på handelsministeren, hvor Robert Lighthizer og Bill Hagerty kunne spille en central rolle i implementeringen af Trump’s “America First”-politik. Indenrigsministeriet vil blive vigtigt for energipolitik, særligt i forhold til olie- og gasudvinding, mens justitsministerposten vil være afgørende for at håndtere Trumps egne juridiske udfordringer og for hans politiske modstandere. Samlet set tyder meget på, at Trumps kommende regering vil have stor indflydelse på både USA’s indenrigspolitik og de internationale relationer, især med fokus på Kina, Rusland, NATO og Ukraine.
Kilder: Politiken, s. 1,6; Jyllands-Posten, s. 8-9; Børsen, s. 22, 14-15

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Tyskland kastet ud i kaos og risikerer at trække EU med
Flere aviser bringer skriver om den kaotiske situation i Tyskland, hvor kansler Olaf Scholz på et pressemøde onsdag aften meddelte, at Tysklands regering er brudt sammen.

Jyllands-Posten bringer en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Jette Elbæk Maressa, som blandt andet skriver: "Efter at kansler Olaf Scholz onsdag aften smed sin finansminister, den liberale Christian Lindner, ud af regeringen med en besked om, at han var egoist og respektløs, vågnede tyskerne torsdag morgen op til næste kapitel i dramaet, som er udløst af, at partierne ikke er enige om, hvordan Tysklands udfordrede økonomi skal rettes op. Væksten ligger under EU-gennemsnittet og store tyske virksomheder som VW kæmper med økonomi og konkurrenceevne og har meldt om afskedigelser og lukning af fabrikker. Lindner ønsker reformer, som Scholz anser som socialt uretfærdige. Trafikminister Volker Wissing nægtede at følge sine liberale partifæller ud af regeringen og meddelte, at han blev. Kort efter trak hans - også liberale -viceministre sig med øjeblikkeligt varsel. De havde ikke længere tillid til Wissing. Timingen for det tyske regeringssammenbrud kunne næppe være værre. [...] Tyskland er EU's største økonomi, største land og største bidragyder til Ukraine. Havde nogen håbet på, at valget af Trump kunne afværge krisen og få den umage tyske regering - en koalition af røde socialdemokrater (SPD), gule liberale (FDP) og De Grønne - til at rykke sammen, så tog de fejl. Beskyldningerne fyger i alle retninger, og da udenrigsminister Annalena Baerbock (De Grønne) torsdag morgen gik på tysk tv for at kommentere situationen, var det med skjult henvisning til USA med et løfte om en velordnet overgang. [...] Tyskerne skulle efter planen til valg i september 2025. Pilen peger nu på foråret, medmindre Scholz får udnyttet tiden til at sikre sig et nyt flertal. Et nyvalg i Tyskland kan endnu en gang ændre det politiske landskab, hvor nytilkomne Alternative für Deutschland puster til vante positioner, ikke mindst det grundfæstede tyske dogme om, at det tjener Tyskland bedst at binde sig til samarbejde med andre frem for at fremture selv. "

I Indsigt i Børsen skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: ”I og uden for Tyskland undrer mange sig over, hvordan - og især hvorfor - forbundskansler Olaf Scholz forestiller sig at holde sammen på en sønderskudt regering helt indtil midten af januar næste år. Ingen undrer sig mere end CDU-formanden Friederich Merz, der regner med at blive Tysklands næste regeringschef. Han vil have Olaf Scholz til senest i næste uge at gennemføre en tillidsafstemning i Bundestag frem for at vente helt til midten af januar. Merz siger sent onsdag aften til journalister i Berlin, at hans parlamentariske gruppe er enige om “straks at opfordre kansleren til at anmode om en tillidsafstemning.” Det gør den kristendemokratiske kanslerkandidat selvfølgelig, fordi han ved, at Scholz taber afstemningen - hvorefter den tyske præsident vil opløse Bundestag og udskrive nyvalg. [...] Udenrigspolitisk er den traditionelle tysk-franske motor i EU gået i stå. Der er ikke engang tale om en 8-cylindret motor, der kun kører på to cylindre. Det fælles lederskab er forsvundet på et tidspunkt, hvor EU står over for en ny amerikansk regering, hvorfra man nok kender truslerne om straftold og stop for Ukraine-støtte, men ikke aner, hvordan præsident Donald Trump reelt vil agere. Men skal EU have en stærk røst, skal den komme fra andre end EU-Kommissionen, der i amerikansk opfattelse er glorificerede embedsmænd.” 

Information bringer en analyse af Europakorrespondent Nina Branner, som blandt andet skriver: "Sent onsdag aften fik den berømte tyske punktlighed ben at gå på: Efter tre dages økonomikrisemøde mellem regeringspartnerne FDP, De Grønne og Socialdemokratiet trådte kansler Olaf Scholz frem for pressen og meddelte, at han netop havde fyret landets liberale finansminister, Christian Lindner. Altså samme dag som Donald Trump vandt præsidentposten i USA, og nogenlunde samtidig med at Kamala Harris holdt sin nederlagstale i Washington, fortalte Scholz tyskerne, at deres regering er brudt sammen. [...] Til januar - meddelte Scholz på pressemødet - skal parlamentsmedlemmerne i Forbundsdagen stemme om, om de har tillid til en De Grønne/SPD-mindretalsregering, eller om Tyskland skal til valg i utide. Det er kun sket fem gange før i den tyske Forbundsdags historie. [...] Umiddelbart kunne timingen for det tyske regeringskollaps ikke være værre. Med udsigt til fire år med Donald Trump ved magten i Det Hvide Hus er der, måske mere end nogensinde, brug for et stærkt Europa, der holder sammen - ikke mindst når det kommer til krigen i Ukraine, det fælleseuropæiske forsvar og, ja, økonomien. Ikke desto mindre var det onsdag aften, som om et kollektivt lettelsens suk steg op fra det tyske. [...] At den tyske regerings interne uenigheder skulle kulminere netop på dagen, hvor Donald Trump gjorde sit comeback på verdensscenen, kan synes ansvarsløst og kaotisk. Men som bekendt skal der sommetider blot en enkelt dråbe til, før et alt for fyldt bæger flyder over. Og man kan kun spekulere i, hvilken indflydelse beskeden om Trumps sejr havde på Scholz under de fastlåste forhandlinger med FDP om Tysklands økonomiske kurs. Set i det lys er Scholz' beslutning om at bryde koalitionen og give tyskerne mulighed for at vælge en ny regering det mest ansvarsfulde, han kunne gøre i en situation, hvor hans regering de facto er handlingslammet. At han måske burde have gjort det for længe siden, er en helt anden sag."

Weekendavisen bringer en analyse af korrespondent Jesper Vind, som blandt andet skriver: "Kansler Olaf Scholz viser normalt ikke emotioner på sine pressemøder i Berlin. Men onsdag aften kom følelsesregistret i brug, da socialdemokraten rasede over, at SPDs regering med De Grønne og det liberale FDP var brudt sammen. Scholz udmalede finansminister Christian Lindner fra FDP som en asocial syndebuk, som handlede ”tillidsbrydende”, ”egoistisk”, "ansvarsløst” og ”respektløst” ved at kræve skattelettelser til de rige og skære i ældres pensioner. Det var ”gift” for både demokratiet, den sociale sammenhængskraft og hjælpen til Ukraine, tordnede Scholz. Et par minutter senere mødte Lindner op i parlamentet og anklagede Scholz for at have ”iscenesat et kalkuleret brud”. Ifølge Lindner havde kansleren ”længe undervurderet nødvendigheden af, at landet har brug for et økonomisk opbrud. Scholz har vist, at han ikke har styrken til at give vores land et nyt løft”. Mens de to herrer duellerede, stillede regeringens tredje parti, De Grønne, op med vicekansler og økonomiminister Robert Habeck. Han fastslog, at regeringens forlis er et ekstremt dårligt signal til ukrainerne og partnerne i EU på en dag, hvor Donald Trump i USA blev kåret som den næste præsident. [...] Det er en mulighed, at Scholz trækker sig og lader Pistorius redde partiet. Ellers forventer mange i Berlin, at CDUs Friedrich Merz bliver Tysklands næste kansler. Han er nødt til at vente på Scholz' køreplan for nyvalg, eftersom han ved et mistillidsvotum mod Scholz ville være afhængig af AfDs stemmer. Men denne opbakning ville være et dødskys til Merz. Hans troværdighed afhænger af, at han står vagt om de konservatives ”brandmur” til AfD og dets mange højreekstreme folk."
Kilder: Jyllands-Posten, s. 2, 10; Børsen, s. 21; Information, s. 6-7; Weekendavisen, s. 10; Altinget, fredag

Andre EU-historier

Udvidelse: Fejler Europa?
Marianne Sandvad Ulriksen, lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, skriver i en kommentar i Weekendavisen blandt andet: "I det lille stolte land klemt inde mellem Sortehavet og Det Kaspiske Hav og med Rusland som et tyngende åg mod nord har befolkningen været grebet af begejstring over muligheden for at blive en del af det demokratiske Europa. Nu falmer begejstringen, befolkningen mister pusten og spørger sig selv: Hvor er Europa, hvor er den internationale opbakning i vores færd mod demokrati og uafhængighed fra Rusland? [...] Hvor er den internationale opbakning, hvorfor er der ingen, som støtter os? Ja, hvor er vi henne? Nuvel, lidt fra førende EU-politikere har jeg da hørt, men hvor er vores store og klare opbakning? Store dele af den georgiske befolkning har grebet vores håndsrækning om et muligt EU-medlemskab. De ønsker et demokratisk og bedre Georgien."
Kilde: Weekendavisen, s. 13

Finansielle anliggender: Storbank: Trumps sejr betyder lavere rente i ECB
Efter Donald Trumps sejr i det amerikanske præsidentvalg har Deutsche Bank ændret sin renteprognose for Europa, skriver Børsen. Banken forudser nu, at Den Europæiske Centralbank (ECB) vil sænke renten mere end tidligere forventet, hvilket kan give lavere renter på op til 1,5 procent i 2025. Dette vil også påvirke Danmark, hvor Nationalbanken traditionelt følger ECB’s pengepolitik. Deutsche Bank og andre investorer vurderer, at Trumps protektionistiske politik og mulige handelskrig med EU kan skade væksten i eurozonen og sænke inflationspresset. Dette kunne føre til lavere renter, hvilket vil gavne boligejere, men sker på bekostning af europæisk økonomisk vækst. Modsat ser Nordea ikke ECB’s renter komme så langt ned og forventer en slutrente på 2,25 procent. Chefanalytiker i Nordea, Jan Størup Nielsen, forklarer, at en lavere ECB-rente end den amerikanske kan svække euroen og skabe importeret inflation i Europa, hvilket kunne begrænse ECB’s muligheder for at sænke renten yderligere. “Derfor er det for tidligt at sige, at det entydigt negativt for væksten i Europa, at Trump er blevet valgt. Der er vi ikke endnu,” siger Jan Størup Nielsen og fortsætter: “Nøgletallene - her på den korte bane - viser, at der er brug for en mere lempelig pengepolitik i Europa. Men spørgsmål er, hvordan verden ser ud i foråret.”
Kilde: Børsen, s. 2

Konkurrence: Truslen fra Temu
I Weekendavisen kan man i dag læse, at den europæiske bekymring over lavprisplatformen Temu og andre kinesiske tjenester, har fået EU-Kommissionens konkurrencekommissær Margrethe Vestager til at indlede en undersøgelse af Temu. Vestager har understreget, at undersøgelsen skal sikre, at platformen lever op til EU’s regler for digitale tjenester, især med hensyn til produktsikkerhed og fair konkurrence. "Vi ønsker at sikre, at Temu er i overensstemmelse med forordningen om digitale tjenester, og specielt at de produkter, der sælges på platformen, lever op til EUs standarder og ikke skader forbrugerne," siger hun. Temus lave priser og brede udvalg har gjort platformen populær, især blandt yngre forbrugere. Det bekymrer vestlige regeringer og forskere, som påpeger potentielle sikkerheds- og sundhedsrisici. Lindsay Gorman, analytiker ved German Marshall Fund og tidligere rådgiver i Det Hvide Hus, bemærker, at det amerikanske fokus ligger på datasikkerhed og risikoen for kinesisk indflydelse. "Mange vil måske spørge, om deres shoppingvaner virkelig er et problem for den nationale sikkerhed," siger Lindsay Gorman. Hun tilføjer dog, at mange apps potentielt indsamler data fra brugernes mobiler ud over det nødvendige og kan dele følsomme oplysninger med netværksforbundne enheder. Temu har afvist, at de deler data med de kinesiske myndigheder og siger, at de udfører stikprøvekontroller for at sikre produktsikkerhed.
Kilde: Weekendavisen, s. 1, 4-5

Konkurrence: Ny strategi viser vejen frem for et udfordret Europa
Børsen bringer en kronik af Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv, Lars Fruergaard Jørgensen, adm. direktør, Novo Nordisk, Lars Rasmussen, formand, Life Science Rådet, Lars Petersen, adm. direktør, Fujifilm Diosynth Biotechnologies, Britt Meelby Jensen, adm. direktør, Ambu og Morten Engsbye, adm. direktør, Dansk Biotek. De skriver blandt andet: "På tværs af Europa har en vigtig og nødvendig debat rejst sig om EU's svækkede konkurrenceevne. Ikke mindst i forhold til Kina og USA. […] Kig mod Danmark - en del af svaret findes i den life science-strategi, som regeringen præsenterede fredag. For selvom Kina og USA på flere områder trækker fra Europa i disse år, har Danmark i løbet af få årtier formået at bygge en unik og stærk styrkeposition inden for life science. [...] Mario Draghi-rapporten har hudflettet europæisk konkurrenceevne, og konklusionen er dyster. Faktum er, at de europæiske life science-virksomheder i dag kun har adgang til ca. 20 pct. af den finansiering, som deres amerikanske konkurrenter kan få. Europas andel af de globale kliniske forsøg er faldet fra 25,6 pct. til 19,3 pct. i det seneste årti. Det burde vække bekymring, at vi i Europa i stigende grad er afhængige af lægemidler og sundhedsløsninger, der udvikles i resten af verden. I dag udvikles 22 pct. af de globale innovative lægemidler i EU, mens 47 pct. kommer fra USA. På tærsklen til en ny politisk periode i Bruxelles - og med et dansk EU-formandskab på et vigtigt tidspunkt i 2025 - er der mere end nogensinde før behov for, at Danmark sætter sig i spidsen for en europæisk life science-strategi, der skal sikre, at industrien kan konkurrere i den kraftigt stigende internationale konkurrence. Når den nye EU-Kommission tager fat på det arbejde, er det oplagt at trække på de danske erfaringer, og de danske ministre får en vigtig rolle i at sikre en ambitiøs strategi, der inviterer industrien, universiteter, patientorganisationer og øvrige interessenter ind i processen."
Kilde: Børsen, s. 43

Klima: Frankrig vil presse EU til at udsætte milliardbøder
EU’s nye CO2-krav, der træder i kraft i 2025, kan føre til store bøder for europæiske bilproducenter og presser branchen på et vanskeligt tidspunkt. Derfor opfordrer den franske regering, repræsenteret af finansminister Antoine Armand, EU-Kommissionen til at lempe bøderne for bilproducenter, der er engageret i elektrificering, skriver Børsen. Manglende efterspørgsel på elbiler og utilstrækkelig lade-infrastruktur udfordrer overgangen til elbiler, og topchefer fra bilindustrier i Frankrig og Tyskland har bedt om en udskydelse af kravene. Fra 2025 må biler solgt i EU kun udlede 93,6 gram CO2 pr. kilometer. Manglende overholdelse vil medføre bøder på 95 euro pr. bil per gram CO2 over grænsen, hvilket kan løbe op i 15 milliarder euro samlet set. Volvo er den eneste producent, der opfylder kravene i dag. Nedgangen i elbilsalget, samt økonomiske udfordringer hos store producenter som Volkswagen, har yderligere forværret situationen. “Politikere har givet industrien mål, uden at den nødvendige infrastruktur er på plads, og uden at overveje om kunderne er med på rejsen,” sagde Hans Dieter Pötsch, bestyrelsesformand i Volkswagen Group, for et par måneder siden. Frankrig støtter fortsat forbuddet mod nye benzin- og dieselbiler fra 2035, men ønsker fleksibilitet for at hjælpe bilindustrien i en svær overgang. “Vi bliver nødt til at lave nogle forslag til EU-Kommissionen, så den kan handle hurtigt og fastholde 2035-lovgivningen, men så den også har de rigtige værktøjer til at hjælpe den europæiske bilindustri og ikke modarbejde den,” tilføjede Antoine Armand til Les Echos.
Kilde: Børsen, s. 36

Institutionelle anliggender: Europas første kommissær for dyrene nævnte ikke dyrevelfærd med ét ord
Modviljen var til at tage og føle på, da den ungarske kommissærkandidat blev krydsforhørt i Europa-Parlamentet, skriver Politiken og Altinget torsdag. Under en høring i EU-Parlamentet præsenterede Olivér Várhelyi, kandidat til posten som EU-kommissær for sundhed og dyrevelfærd, sine prioriteter. Han talte primært om sundhed og undlod at nævne dyrevelfærd indtil allersidst, hvor han bemærkede, at det skulle være noget, landmænd kunne acceptere uden økonomisk belastning. Politiken skriver, at danske MEP, Niels Fuglsang, udtrykte skuffelse og kritiserede Várhelyis fokus på effektivisering og profit i landbruget frem for dyrevelfærd. Fuglsang ser dog positivt på, at dyrevelfærd nu er et defineret ansvarsområde i kommissionen. Várhelyi kom med få konkrete løfter, men nævnte en mulig opfølgning på borgerinitiativet om et forbud mod små bure til landbrugsdyr, som han vil prioritere i sit første år. Dyrevelfærdsorganisationer og millioner af EU-borgere støtter dette initiativ, men det kræver kommissærens opbakning for at blive et lovforslag.

Altinget skriver torsdag, at Olivér Várhelyi's tur i krydsilden ikke var nok til at overbevise europaparlamentarikerne om, han er denne rette til at varetage EU's sundheds- og dyrevelfærdspolitik de kommende fem år. Derfor skal den ungarske kommissærkandidat besvare en række skriftlige spørgsmål, inden han igen får chancen for at vise Europa-Parlamentet, at han er den rigtige til jobbet. "Han klarer sig udmærket på substansen af sit politiske område, men han dumper fuldstændig, når det kommer til europæiske værdier," lyder det fra Stine Bosse (M), der er medlem af udvalget for miljø og folkesundhed for den liberale gruppe, Renew.

Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Marianne Vind MEP (S), fhv. næstformand, HK/Privat, som blandt andet skriver: "Dyrevelfærdspolitikken har altid været en kastebold i EU. Der er ingen, der for alvor ville tage sig af den, så derfor er den blevet skubbet rundt mellem forskellige kommissærposter. [...] Men efter et solidt og dygtigt pres fra dyrevelfærdsorganisationer har EU endelig fået en kommissær med dyrevelfærd i titlen. Det er ungarske Olivér Várhelyi, der, hvis han bliver endeligt godkendt, skal stå i spidsen for både sundheds- og dyrevelfærdsområdet i Kommissionen. […] Várhelyi har aldrig arbejdet med dyrevelfærd, og han har faktisk heller aldrig ment noget om dyrevelfærd. Selvfølgelig kan man håbe, at vi bliver lidt klogere her efter Várhelyis høring i Parlamentet, men indtil videre er det lykkedes ham at love absolut ingenting på dyrevelfærdsområdet. [...] Samme svage intention er det eneste punkt om dyrevelfærd i Várhelyis 14-punkts-lange mission letter. Derfor ser det heller ikke ud til, at Várhelyis chef, kommissionsformand Ursula von der Leyen, som har skrevet disse missionsletters, har store ambitioner på området. Det har fået mange her i Bruxelles til at spekulere i, om udnævnelsen af Várhelyi som dyrevelfærdskommissær mest af alt handler om at lukke munden på dyrevelfærdsaktivisterne og samtidig provokere Budapest med en kommissærpost, som i nogle øjne er prestigeløs."
Kilder: Politiken, s. 10; Altinget, torsdag

Klima: Grøn alarm
I Weekendavisen kan man i dag læse, at Europas energiuafhængighed og klimaomstilling står over for store udfordringer, trods ambitiøse politiske mål og investeringer i grøn teknologi. EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har tidligere kaldt den grønne omstilling for en nødvendighed for Europas frihed og selvforsyning og fremhævet, at projekter som vindmølleparker, brintanlæg og elnetstrukturer er centrale elementer. Alligevel har stigende omkostninger og økonomisk usikkerhed gjort det svært for grønne investeringer at konkurrere, hvilket har fået både investorer og pensionskasser til at trække deres kapital ud af sektoren til fordel for fossile brændstoffer. Siden rentestigninger og øgede materialeomkostninger har påvirket investeringer i grønne projekter, er tempoet i EU’s grønne omstilling faldet og flere projekter, herunder de planlagte energiøer og brintrør, er blevet udskudt med op til flere år. Ifølge Nicolai Bech Kofoed fra tænketanken CONCITO har elektrificeringen af Europa været stagneret de seneste fem år. "Elektrificeringen i Europa står stille, og det har den gjort i fem år på trods af krig og klimakrise," siger han. EU er fortsat afhængig af import af russisk gas og af kinesisk produktion af råvarer til grøn teknologi, og ifølge den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, er energi blevet den største udfordring for Europas konkurrenceevne.
Kilde: Weekendavisen, s. 3

Klima: Varmerekord banker på: For første gang krydses grænse på 1,5 grader
I går lød det fra EU's klimatjeneste, Copernicus, at det stort set er sikkert, at 2024 bliver det varmeste år, der nogensinde er blevet målt, skriver Kristeligt Dagblad og Jyllands-Posten. I Parisaftalen fra 2015 lyder det, at stigningen i de globale temperaturer skal begrænses til under 2 grader - og helst til under 1,5 grader, men nu vurderer Copernicus, at gennemsnits-temperaturen ifølge deres tal de seneste 12 måneder har ligget på 1,62 grader over temperaturen før industrialiseringen. Klimaprofessor Eigil Kaas, fra Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, mener også, at verden godt kan glemme alt om 1,5 grader. "Jeg tror ikke, at vi igen vil komme under 1,5 grader, så i min optik er 1,5 grader ikke længere opnåeligt," lyder hans konklusion. Han understreger, at det er et stort problem, at vi ikke forstår, hvorfor temperaturen ikke falder, hvilket professor Sebastian Mernild, leder af Climate Cluster ved Syddansk Universitet, er enig i. "Som forskere er vi målløse. Jeg forstår det heller ikke. Måske kommer vi så højt op i temperatur på grund af menneskeskabte udledninger kombineret med naturlige variationer. Men der kan være skabt nogle sammenhænge, som vi ikke har set før i samme omfang," siger Sebastian Mernild.
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Jyllands-Posten, s. 1,6-7

Institutionelle anliggender: EU's kommende økonomikommissær varsler opgør med administrative byrder
Altinget torsdag skriver, at Valdis Dombrovskis, EU’s kommende kommissær for økonomi og produktivitet, har varslet et opgør med bureaukratiet for europæiske virksomheder og ønsker at tiltrække "de massive investeringer, som vi får brug for i de kommende år." Dombrovskis understregede under sin høring i Europa-Parlamentet, at forenklingen af regler er afgørende for erhvervslivets produktivitet og beskæftigelse. "De administrative byrder for vores erhvervsliv er alt for store. Hver en time, som iværksætterne skal bruge på at udfylde formularer, er en time, der går tabt for produktiviteten, og det går ud over blandt andet beskæftigelsen," sagde Dombrovskis. Samtidig understregede han, at en forenkling ikke må føre til deregulering. "Jeg vil gerne gøre det klart, at forenklingen af reglerne ikke betyder, at vi skal deregulere. Vi må ikke gå på kompromis med vores politiske målsætninger og vores høje sociale og miljømæssige standarder," sagde han og tilføjede, at hver kommissær vil få ansvaret for at "stressteste" reglerne inden for deres respektive områder. Hollandske europaparlamentariker Anouk van Brug spurgte konkret ind til, hvilke regler Dombrovskis vil ophæve for at lette forholdene for små og mellemstore virksomheder. Dombrovskis svarede, at EU vil se på sektorspecifikke værdikæder og forenkle lovgivning, der hindrer investeringer og vækst. Under høringen spurgte danske Kira Marie Peter-Hansen fra SF, om han vil arbejde for at udfase statsstøtte til fossile brændstoffer, og Dombrovskis forklarede, at EU-Kommissionen allerede har opfordret medlemslandene til dette skridt. "Statstilskud til fossile brændstoffer er stadig markante på verdensplan og i en række EU-lande. Det er en udfordring for den grønne omstilling og de offentlige finanser, fordi det fjerner muligheden for at kunne investere i andre projekter," sagde han. Dombrovskis afsluttede med at understrege sin vision om en mere konkurrencedygtig europæisk økonomi. "Det er tydeligt, at vi har behov for en innovativ og konkurrencedygtig økonomi i de kommende år med alle de udfordringer, som Europa står over for. Det skal være vores anker, så vi kan forsvare EU's værdier, bibeholde vores modstandsdygtighed og bibeholde vores stærke stemme i verden," sagde han.
Kilde: Altinget, torsdag

Konkurrence: Kæmpe Novo-opkøb granskes af en"række myndigheder"
Novo Nordisk afventer godkendelser fra flere myndigheder for at gennemføre et opkøb af tre produktionsfabrikker, som er en vigtig del af deres investering på over 200 mia. kr. til at sikre vækst på markedet for fedme- og diabetesmedicin, skriver Jyllands-Posten. Selvom de amerikanske konkurrencemyndigheder FTC og EU-Kommissionen anses som de vigtigste godkendelsesinstanser, har Novo også søgt om tilladelse i andre lande og bl.a. modtaget godkendelse fra Brasiliens konkurrencemyndigheder. Novo planlægger at købe fyldefabrikkerne fra Catalent, hvor Novo allerede får fyldt deres Wegovy-sprøjter. Dette opkøb vil mindske risikoen for forsyningsproblemer og øge kapaciteten fra 2026. Dog udtrykker flere eksperter og konkurrenter, herunder Eli Lilly og Roche, bekymring for, at opkøbet kan reducere konkurrence og hæve priserne på Novo Nordisks lægemidler. Fem forbrugerorganisationer og senator Elizabeth Warren har også opfordret FTC til at overveje at blokere aftalen. Finansdirektør Karsten Munk Knudsen er optimistisk og forventer en godkendelse inden årets udgang, selvom han åbner for potentielle justeringer i opkøbets betingelser for at imødekomme feedback fra myndighederne.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6

Udenrigspolitik: Villy Søvndal til Anders Vistisen: Din nej-stemme vækker kun glæde hos Putin
Villy Søvndal, medlem af Europa-Parlamentet for SF, skriver i et debatindlæg på Altinget torsdag blandt andet: "Ukrainerne ved, at de kan regne med os i Danmark – og at de heldigvis også kan regne med deres store europæiske familie. Og så alligevel ikke helt. For selvom jeg ville ønske, at vi i Europa-Parlamentet kunne danne fælles front mod den forfærdelige russiske overmagt, så vil Dansk Folkeparti det åbenbart anderledes. De stod nemlig blandt de danske medlemmer helt alene med et rungende nej, da Europa-Parlamentet for nylig skulle stemme for at bruge renterne fra indefrosne, russiske midler til at hjælpe ukrainerne med deres lån. [...] Vistisens indstilling kan end ikke begrundes med, at han fulgte linjen fra sin ellers meget ruslandsvenlige gruppe i Europa-Parlamentet – her stemte flertallet faktisk for at skabe fundamentet for den fælles europæiske lånemekanisme. [...] Med en aggressiv Putin lige på vores dørtrin vil de danske forsvarsudgifter blot stige endnu mere. Og vi efterlader ikke bare vores børn og børnebørn en økonomisk regning, men også et helt andet Europa. Det er derfor, det er nu, vi skal stå fast. Vi går i Danmark forrest i kampen for ukrainernes fremtid. For demokratiet. For vores fælles fremtidige europæiske sikkerhed. [...] Anders Vistisens meningsfæller og Putins sympatisører på den yderste højrefløj kalder det "tyveri". Det er det ikke. Det er sund fornuft og rettidig omhu. Med lånet på 35 milliarder euro til Ukraine sikrer vi, at landet formår at holde liv i sin modstandskamp gennem den hårde vinter."
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Politisk studehandel redder Sveriges miljøkommissær
Altinget torsdag skriver, at svenske Jessika Roswall har fået godkendelse fra Europa-Parlamentets miljøudvalg til at blive EU's næste miljøkommissær. Godkendelsen kom, selvom Roswall modtog kritik for en svag præstation under sin høring tirsdag aften. Kilder i Parlamentet oplyser, at afgørelsen først faldt på plads onsdag, hvor gruppelederne i de politiske grupper mødtes. Ifølge flere kilder blev Roswalls godkendelse også påvirket af støtte fra den konservative EPP-gruppe, som pressede på for hendes godkendelse som led i en aftale om støtte til Belgiens kommissærkandidat, Hadja Lahbib, der også mødte modstand. Roswall opnåede støtte fra den liberale gruppe Renew, konservative EPP, samt den højrenationale gruppe ECR, mens socialdemokraterne og Miljöpartiets medlemmer stemte imod. Den venstresocialistiske gruppe The Left og yderligere to højrefløjsgrupper, Patrioter for Europa og ESN, stemte også imod. "Denne proces er en vigtig del af det europæiske demokrati, og jeg er både taknemmelig og glad for den brede opbakning fra Europa-Parlamentets miljøudvalg. Nu skal Europa-Parlamentet fortsætte sit vigtige arbejde, både med de resterende høringer og derefter godkendelsen af hele Kommissionen," sagde Roswall efter godkendelsen.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Ny fiskerikommissær retter kikkerten mod Storbritannien: "Jeg vil ikke give efter"
På torsdagens Altinget kan man læse, at cypriotiske Costas Kadis er blevet godkendt som EU's kommende fiskerikommissær og allerede har udpeget fair konkurrence og adgang til historiske fiskefarvande som sine vigtigste prioriteter. Kadis, der er biolog og tidligere miljø- og fiskeriminister, har udtalt, at EU's relationer med nabolande, især Storbritannien, kræver særlig opmærksomhed. Siden Brexit har udfordringer med britiske fiskerestriktioner haft konsekvenser for europæiske fiskere, herunder danske, der fra midten af 2026 står uden en fast aftale om adgang til britiske farvande. Kadis understreger, at en løsning med Storbritannien er en topprioritet og uddyber vigtigheden af samarbejde. "Det er nøgleprioritet at arbejde hånd i hånd og finde en løsning med disse lande, for det er gennem samarbejde, at vi kan skabe det bedste resultat for vores fiskere," sagde han. Senest har EU-Kommissionen indledt en voldgiftssag mod Storbritannien for angiveligt at bryde Brexit-aftalen ved at forbyde fiskeri af tobis i britiske farvande. Et indgreb der har skabt problemer for danske fiskere. Ifølge Kadis skal EU’s forhold til Storbritannien styrkes, men med tydelig respekt for indgåede aftaler. "Ursula von der Leyens politiske retningslinjer er klare: Vi skal styrke vores forhold til Storbritannien. Forudsætningen for et positiv forhold mellem EU og Storbritannien er respekt for de politiske og juridiske forpligtelser, man har, når det kommer til fiskeri," sagde han.
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: 16 organisationer: Når den danske regering reelt vil genforhandle dele af Parisaftalen, løber den fra sit ansvar
Altinget torsdag bringer et debatindlæg af Rasmus Stuhr Jakobsen, forperson, Globalt Fokus, Jakob Kronik, forperson, 92-gruppen og Julie Rosenkilde, sekretariatschef, Nyt Europa, Mads Busck, klimarådgiver, Oxfam, m.fl. De skriver blandt andet: "Fra 11. november mødes verdensledere til FN-klimatopmødet COP29 i Aserbajdsjan. Her skal de indgå en aftale om et nyt mål for finansiering til grøn omstilling, tilpasning og katastrofehåndtering i det globale syd – finansiering som udviklingslandene har akut behov for til at tackle klimakrisen. Lykkes det ikke at lande en aftale, risikerer vi at skulle vinke farvel til nødvendige CO2-reduktioner, der skal holde klodens temperaturstigning på under 1,5 grad, og de klimahandlinger, der kan afholde lokalsamfund og fødevaresystemer fra at kollapse under den kommende tids klimaforandringer. [...] Her få dage før klimatopmødet går i gang, står landene stadig meget langt fra hinanden, og EU og dermed Danmark har vist skuffende lidt vilje til at finde kompromisser. Et af de helt store spørgsmål er, hvor stort et beløb, de rige lande vil levere. [...] Som en del af den nye aftale insisterer mange rige lande, herunder den danske regering, nu på at udvide kredsen af lande, der skal bidrage med finansiering. Rent formelt svarer det til at genforhandle Parisaftalen, hvor det står tydeligt, at det er netop de rige lande, der er forpligtet til at levere klimastøtte til udviklingslande. Det er dybt problematisk i sig selv, og det er at løbe fra både det historiske ansvar for klimakrisen, og det ansvar, man allerede én gang har taget ved at gå med i Parisaftalen. [...] Derfor er det oplagt, at Danmark skubber på i EU for, at man respekterer Parisaftalen og støtter op om en aftale om at støtte med mindst 1.000 milliarder dollars i offentlige midler om året. Herhjemme kan vi gå forrest og vise, at det er muligt ved at øge den danske klimabistand væsentligt i tillæg til udviklingsbistanden."
Kilde: Altinget, torsdag

Handel: Kina advarer mod handelskrig med USA efter sejr til Trump
Flere af torsdagens aviser skriver, at advarsler om en mulig handelskrig mellem USA og Kina kommer efter, at Donald Trump er blevet genvalgt som USA’s præsident. Talskvinde for Kinas udenrigsministerium, Mao Ning, har udtalt, at der ikke vil være nogen vindere i en handelskrig mellem USA og Kina, og at en sådan konflikt heller ikke vil være befordrende for resten af verden. "Af princip vil jeg gerne gentage, at der ikke kommer til at være nogen vindere i en handelskrig, som i øvrigt heller ikke vil være befordrende for resten af verden," siger Mao Ning. Trump har tidligere i sin præsidentperiode indført forhøjet told på kinesiske varer, hvilket førte til kinesisk straftold på amerikanske varer. I den aktuelle situation har han varslet en 60 procent told på kinesiske varer og en minimumstold på 10 procent på andre importerede varer. Dansk Industri (DI) har udtrykt bekymring for de potentielle følger for EU’s økonomi. Peter Thagesen, chef for DI Global Handel og Investering, mener, at en handelskrig vil skade alle parter. "Alle vil tabe ved en handelskrig, både EU, Kina og USA, så det skal vi gøre vores yderste for at udgå," siger han.
Kilder: Berlingske, torsdag; Ekstra Bladet, torsdag; Børsen, torsdag; Kristeligt Dagblad, torsdag; B.T., torsdag