Dagens EU-tophistorier
Klima: Forbruget af kul, olie og gas vil fortsætte med stige i en årrække
De stigende energipriser er ikke et forbigående fænomen, men snarere en ny normal i forbindelse med klimaomstillingen. Det skriver Jyllands-Posten. Det skyldes blandt andet, at mange regeringer og agitatorer undervurderer omfanget af opgaven med at afvikle brugen af fossile brændsler. Det mener topcheferne i den internationale olieindustri. “Kravene om, at vi her og nu skal afvikle vores olie- og gasaktiviteter, er fjollede, for at sige det mildt. Der er intet illegitimt ved at producere olie eller naturgas, og når jeg hører nogen skråsikkert mene, at vi kan skifte 100 pct. fra kul til 100 pct. vedvarende energi, bliver jeg ærligt talt bekymret,” udtaler Ben van Beurden, administrerende koncernchef for Royal Dutch Shell. På dette års Energy Intelligence Forum er han en blandt mange, der advarer mod troen på, at der findes hurtige løsninger på klimaomstillingen. “Energi er lagret i olie, naturgas, kul, brænde, osv., men vi kan kun lagre elektricitet i batterier. Så længe vi ikke har løst de fundamentale udfordringer omkring lagring og transport af vedvarende energi, eksisterer der ikke alternativer til fossile brændsler - vel at mærke hvis man ønsker at bevare den verdensøkonomiske vækst og velstand,” argumenterer Ben van Beurden.
Priserne på alle typer energi er steget voldsomt de seneste par uger, men EU-Kommissionen er blandt dem, som afviser, at prisstigningerne er en konsekvens af klimaomstillingen, skriver Jyllands-Posten. “De nuværende prisstigninger har kun i beskeden grad noget at gøre med vores klimapolitik, men meget at gøre med vores afhængighed af importerede fossile brændsler og deres volatile priser. Den europæiske grønne pagt er den eneste varige løsning på Europas energiudfordringer: mere vedvarende energi og øgede energieffektiviseringer,” udtalte Kadri Simson, EU's energikommissær i Europa-Parlamentet onsdag. I løbet af den næste uge vil hun præsentere værktøjer, som EU-landene på kort og langt sigt kan anvende indenfor den gældende EU-lovgivning til at afhjælpe energikriser: direkte økonomisk støtte til at afhjælpe energifattigdom, lavere energiafgifter, statsstøtte til små og mellemstore virksomheder til at afbøde energiprisstigningerne og langvarige kontrakter på energi til faste priser. Inden året er omme regner Kadri Simson også med at kunne præsentere et reformforslag for det europæiske naturgasmarked.
I Danmark opfordrer Dansk Energi regeringen til at sænke afgifterne på el for at hjælpe især lavindkomstgrupper, skriver Jyllands-Posten. “De høje elpriser vil efter alt at dømme gælde vinteren over. For forbrugerne vil det betyde store prisstigninger. Da elafgiften rammer socialt skævt, bør regeringen fremrykke en sænkning af elafgiften,” udtaler Lars Aagaard, adm. direktør i Dansk Energi. Danmark har EU's højeste afgift på almindeligt elforbrug med en KWh-afgift på 0,90 kroner plus moms.
Weekendavisen skriver, at EU fremadrettet står til at blive endnu mere afhængige af russisk gas, og at det er en konsekvens af europæiske energiprioriteter og den grønne omstilling. Det amerikanske kreditvurderingsselskab S&P vurderer i en analyse, at den russiske gasmarkedsandel i EU forventes at stige fra 130 milliarder kubikmeter gas pr. år i 2020 til 150 milliarder i 2040. “Vi oplever en form for europæisk klimatilpasning, hvor man forsøger at skubbe noget af forbruget fra de meget forurenende fossile energiformer som kul og olie til en anden fossil energiform, gas, som udleder mindre CO2,” forklarer Trine Villumsen Bering fra Dansk Institut for Internationale Studier. Tysklands tilkobling til russisk gas er med til at øge EU's afhængighed af Rusland gas, blandt andet via deres Nord Stream 2 projekt. Samtidig er Tyskland i færd med at afvikle deres atomkraftværker, som tidligere dækkede 23 procent af landets elbehov. Frankrig får i dag 70 procent af sin energi fra atomkraft, men her har man besluttet at denne andel skal sænkes til 50 procent inden 2035. Gasrørsledningerne mellem Rusland og Europa beskrives af den britiske journalist Ben Aris som et “geopolitisk ægteskab”, som har stor indflydelse på Vestens Ruslandspolitik. “Sanktionerne mod Rusland er jo for det meste symbolske, fordi handelsforbindelserne mellem Europa og Rusland er alt for dybe,” pointerer Ben Aris og fortsætter: “Vi har flere gange oplevet, hvordan økonomi vinder over politik, som da USA i 2018 måtte opgive sanktionerne mod den russiske aluminiumgigant Rusal, fordi der udbrød panik på aluminiummarkedet i London.”
I en analyse i Berlingske skriver journalist Simon Kruse blandt andet: “Gaspriserne sætter nye rekorder, og det udnytter Vladimir Putin til fulde. Ruslands præsident kræver lynsnar godkendelse af en omstridt rørledning, der allerede bugner af russisk gas. [...] For modstandere af den 1.200 kilometer lange, undersøiske rørledning viser det russiske krav, at de værste anelser allerede er blevet virkelighed: Rusland bruger rørledningen, der løber tæt forbi Bornholm, til at lægge politisk pres på Europa. Uanset de overdramatiserede russiske tvbilleder fra Tyskland er energikrisen på kontinentet nemlig yderst reel. Prisen på naturgas er ottedoblet siden årets begyndelse, og elpriserne er sendt på himmelflugt de seneste uger. Knapheden har også fået energislugende industrier i Tyskland og andre lande til at skrue ned og endda lukke for produktionen. [...] Først var det en manglende dansk godkendelse af byggeriet nær Bornholm, så amerikanske sanktioner. Nu kræver de tyske myndigheder detaljeret dokumentation, der skal sikre, at de russiske ejere overholder europæiske regler om fri konkurrence, før de giver det afgørende grønne lys. Derfor er det næppe tilfældigt, at Rusland siden gaskrisens begyndelse har undladt at udnytte andre eksisterende gasledninger til at skrue op for eksporten til Europa. [...] Efter at russiske tropper strømmede ind over grænsen til Ukraine i 2014, bebudede Gazpromchef Aleksej Miller en reduktion af “landets rolle som transitland til nul”. Det vakte dobbelt frygt i nabolandene, for hvis rollen som transitland forsvinder helt, så kan Rusland bruge gasvåbnet uden konsekvenser for de store gaskunder i Europa. Derfor lagde EU-landene - og kansler Angela Merkel personligt - dengang pres på Vladimir Putin. Et ja til byggeriet af Nord Stream 2 blev betinget af, at Rusland fortsat skulle sende gas gennem Ukraine. Nu ligger Nord Stream 2 så færdig på bunden af Østersøen, og de seneste dage viser, at det i øjeblikket ikke er Europa, der er i stand til at stille krav.”
I en analyse i Berlingske skriver Simon Bendtsen, nyhedschef på Berlingske Business, blandt andet: “De skyhøje energipriser viser et akut behov for at få fart på opsætningen af grøn energi, sagde Vestas-topchef Henrik Andersen for nylig i Berlingske. Han har selvfølgelig en interesse i at sælge flere vindmøller, men også helt åbenlys ret. Den pludselige stigning i energipriserne den seneste tid viser, hvor sårbar den grønne omstilling kan være. [...] “Jeg må sige, at nu skal vi altså ikke bare blive ved med at tale om alle de gode ting, vi har gjort. Vi skal se handling i godkendelser af projekter, som viser, at vi tager det her alvorligt. Ellers bliver EUs Green Deal og den danske 2030-plan i princippet politiske hensigtserklæringer uden et egentligt bevis for, at det sker,” sagde Henrik Andersen i interviewet. [...] For nylig beskrev Berlingske, hvordan en analyse fra Dansk Energi viser, at prisen for at sætte fart i den grønne omstilling er betydelig højere elpriser frem mod 2030. Først herefter vil grøn el blive billigere end el, der er produceret med gas og kul. Det skyldes, at flere og flere i de kommende år vil varme hjemmet op med elektriske varmepumper og køre i elbiler, mens industrien vil elektrificere produktionen og de store energiselskaber producere grøn brint, ammoniak og andre elektrobrændstoffer. Men mens forbruget stiger, kan det tempo, vi sætter solceller og vindmøller op med i Danmark - og resten af Europa - slet ikke følge med. [...] “Vi skal ikke glemme, at vi er en ledende nation på grøn energi. Men hvis vi ikke vil lave noget selv, så kommer det til at tage rigtig lang tid at få tingene i balance,” som Henrik Andersen sagde i interviewet med Berlingske. Da klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) for nylig fremlagde regeringens Klimaprogram 2021, erkendte ministeren, at Danmark står med et problem. “Vi er ikke sikre på, at vi med de nuværende beslutninger har tilstrækkelig med grøn strøm,” lød det fra Dan Jørgensen. Mens Dan Jørgensen er dygtig til at komme på CNN og profilere sig selv, så skulle han måske bruge færre kræfter på det og flere kræfter på at sikre, at de dyre ord også bliver fulgt op med reel handling.”
Kilder: Jyllands-Posten, s. 16-17, 18-19; Weekendavisen, s. 13; Berlingske, s. 4, 16
Andre EU-historier: Prioriterede emner
Det digitale indre marked: EU vil give rivaler ret til at tildele iPhonen et gok
Efter et års undersøgelser er EU's konkurrencekommissær Margrethe Vestager (R) klar til at åbne en sag mod Apple. EU og Margrethe Vestager har siden juni 2020 undersøgt Apple's mobilbetalingssystem Apple Pay, skriver Berlingske. Fokus har været på NFC-chippen, der sidder i iPhones. Chippen gør det nemt at parre to stykker elektronik, så man ved et simpelt “gok” kan forbinde enhederne uden manuelt at skulle koble dem sammen via en trådløs bluetooth-forbindelse. NFC-teknologien er indbygget i smartphones hos mange mærker, men på iPhonen er det kun Apple's systemer, som kan bruge chippen til betalinger. Det vil sige, at man ikke kan bruge bruge MobilePay sammen med chippen i iPhonen. Det har finansverdenen og konkurrerende mobilbetalingstjenester klaget over til EU-Kommissionen. Og i 2020 indledte de så en formel undersøgelse af Apple for mulig overtrædelse af konkurrencelovgivningen, eftersom Apple hindrer andre betalingsløsninger i at bruge NFC-chippen i Apples produkter. Vurderes det at EU's konkurrenceregler brydes, så vil Apple kunne blive pålagt en bøde på op til ti procent af virksomhedens globale omsætning. Apple risikerer derfor at skulle betale over 176 milliarder kroner, hvis de findes skyldige. Derudover har EU-Kommissionen tre andre sager kørende mod Apple.
Kilde: Berlingske, s. 10
Det digitale indre marked: Har Facebook fået for meget magt?
Kristeligt Dagblad skriver fredag om stormvejret som Facebook er løbet ind i på det seneste. Facebook oplevede globalt nedbrud med seks timers sorte skærme på deres sociale platforme Facebook, Messenger, WhatsApp og Instagram. Men værre er, at en tidligere medarbejder, Frances Haugen, har lækket interne dokumenter til Wall Street Journal, der viser, at Facebook har holdt information om Instagrams negative påvirkning på unge kvinders psykiske helbred hemmeligt for offentligheden. Derudover viser de lækkede dokumenter, at Facebook har droppet tiltag mod spredning af misinformation. “Når vi lever i et informationsmiljø, der er fuld af vredt, hadefuldt, polariserende indhold, så undergraver det vores tillid til staten, vores tiltro til hinanden og vores evne til at have lyst til at kere os om hinanden. Den version af Facebook, der eksisterer i dag, river vores samfund fra hinanden,” har Frances Haugen udtalt til TV-programmet 60 Minutes. Frances Haugen har også fortalt, hvordan Facebook tilpasser deres algoritmer, så det skaber reaktioner hos brugerne. Og den politiske kritik af Facebook vokser. Ikke kun i USA men også i Europa. Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, er med i forhandlingerne om EU's regulering af sociale medier. Hun mener, at der er behov for øget åbenhed, hvilket vil gøre det nemmere at kontrollere tech-giganterne: “Ligesom vi regulerer medicinfirmaer og den slags, skal vi selvfølgelig også regulere sociale platforme, så vi er med til at sætte en demokratisk ramme op for, hvordan de må drive deres virksomhed,” har Schaldemose udtalt til DR. Nick Clegg, Facebook's vicepræsident, afviser beskyldningerne og kalder dem misvisende. Mark Zuckerberg har i et blogindlæg onsdag skrevet, at kritikken malede et falsk billede af Facebook's motiver: “Vi bekymrer os dybt om sikkerhed, velvære og mental sundhed (...). Mange teenagere, vi hører fra, føler, at Instagram hjælper dem, når de slås med de problemer, som teenagere altid har stået over for,” skriver han blandt andet i blogindlægget.
I en nyhedsanalyse i Politiken skriver avisens tech-korrespondent Jens Bostrup blandt andet: “Tirsdag aften fik Frances Haugen ene kvinde æren for, at begge partier i det amerikanske Senat lovede at indføre ny og skrap lovgivning, der skal tvinge Facebook til at opføre sig ordentligt. Nu kan hun også sætte hak ved EU-Parlamentet på opgavelisten. Whistlebloweren, som gennem de seneste uger har kastet Facebook ud i en af de værste kriser i selskabets historie, bad selv om et møde med EU-Parlamentets chefforhandler, den danske socialdemokrat Christel Schaldemose. “Hun står jo frem, fordi hun gerne vil have, at der skal ske noget”, siger Christel Schaldemose. Og Schaldemose står klar til at opfylde whistleblowerens hedeste ønske: At stille Facebook til ansvar for, hvordan deres algoritme virker. Og ikke mindst straffe selskabet, når det bevidst bringer brugernes liv og mentale sundhed i fare. [...] Facebook ved, at det sker - det viser selskabets egen forskning - men ledelsen gør meget lidt eller slet intet ved det, hvis det kommer i konflikt med målet om fortsat vækst i antallet af brugere og den mængde tid, som disse bruger på platformen. [...] Frances Haugens konklusioner og råd til politikerne i USA og Europa bliver desuden taget alvorligt, fordi de bygger på en viden, som politikerne hidtil har savnet, og fordi hun er pragmatisk og nuanceret: Hendes ambition er ikke at spænde ben for Facebook, men blot at gøre det til et sikrere sted at færdes. [...] Haugens forslag om at stille selskabet til ansvar for kendte konsekvenser af algoritmen indgår ikke i den ellers omfattende pakke, som Margrethe Vestager, den danske kommissær med ansvar for digital omstilling, har fremsat. “Men det er et helt centralt og afgørende ændringsforslag”, siger Christel Schaldemose, som vurderer, at der kan samles et flertal for det. [...] Det vil betrygge mange, hvis kompetente myndigheder og uafhængige forskere kan følge med i, hvordan algoritmen udvikler sig, og hvilke konsekvenser ændringerne har - når nu det har vist sig, at vi ikke kan stole på, at Facebook ikke altid selv har brugernes sundhed og samfundets bedste for øje. Det mere radikale forslag om, at algoritmen og forskningen skal offentliggøres, er mindre politisk fremkommeligt. Selskaberne har en legitim interesse i at holde på deres forretningshemmeligheder. Andre vil indvende, at det åbner risiko for mere manipulation af brugerne, hvis alle og enhver - også skumle kræfter - kan sætte sig ind i, hvordan mekanikken helt præcis fungerer og sørge for, at de effektivt får deres budskaber frem til målgruppen. Et andet vidtgående ændringsforslag, der overvejes i parlamentet, går på helt at forbyde profilering som grundlag for målretning af annoncer. Det er ifølge Schaldemose fair nok at sende tilbud på sko til de brugere, der søger efter nye. Men ikke at bruge de store mængder data om vores vaner, adfærd, holdninger, seksuelle orientering, religion og etnicitet til at få tilbud og andre budskaber til at glide lettere ned. Det vil være et angreb på kernen i Facebooks forretningsmodel. Her tvivler Schaldemose imidlertid på, at der kan samles et flertal.”
Kilder: Kristeligt Dagblad, s. 7; Politiken, s. 2
Andre EU-historier
Interne anliggender: De omvendte
Weekendavisen stiller i en artikel skarpt på det ungarske højreparti Jobbik. Partiet er med årene blevet pæne og konservative og er nu en uundværlig del af en forenet ungarsk opposition til Viktor Orbán. Den nuværende formand for partiet, Péter Jakab, beskriver nu partiet som et “centrum-højre parti”, der tror på demokrati og på europæiske retsprincipper. Fra at være set som en trussel mod demokratiet anses Jobbik nu som værende afgørende for, om det lykkes at vælte Viktor Orbán. Márton Gyöngyösi, en tidligere skarpe EU-modstander, er nu næstformand i partiet og er valgt ind i Europa-Parlamentet for Jobbik. Han siger, at den eneste mulighed for at vælte Orbán er via politiske alliancer på tværs af fløjene. Der er ingen anden mulighed, siger han. “Hvis Orbán bliver ved magten, ryger dette land lige lukt ned i rendestenen. Jeg er ikke sikker på, at vi vil opleve et nyt valg i Ungarn, hvis han vinder til april. På spil er også, om Ungarn kan forblive i EU, eller om vi må søge tilflugt i et samarbejde med Rusland og Kina, som Orbán er ved at sælge os til bid for bid,” siger han og forklarer hvor de spredte oppositioner er enige: “Kampen mod korruptionen, der er værre her end i selv afrikanske og centralasiatiske lande. En meget sofistikeret form for korruption, der ikke ligner den traditionelle, fordi vi i Ungarn udefra set har alle de institutioner, som hører til en retsstat, en højesteret, en statsanklager, et parlament. Men alle er de blevet kidnappet af en notorisk autoritær leder, mens EU har kigget den anden vej. Så det, oppositionen er enig om, er at dekonstruere denne struktur, som Orbán har kunnet gennemføre med sit to tredjedeles flertal.”
Kilde: Weekendavisen, s. 12
Retlige anliggender: Patientforeninger: Organdonation skal være et aktivt fravalg – ikke et tilvalg
I et debatindlæg på Altinget skriver Diabetesforeningen, Leverforeningen, Nyreforeningen m.fl. blandt andet: “Vi skal sikre os, at færre danskere fremadrettet venter forgæves på ventelisterne til et organ. Derfor skal vi følge den klare europæiske tendens og også indføre aktivt fravalg til organdonation i Danmark. [...] I den seneste befolkningsundersøgelse om spørgsmålet ønsker et flertal af danskerne at indføre aktivt fravalg til organdonation, og kun hver fjerde dansker ønsker at bevare lovgivningen, som den er i dag. Derfor er det også vores klare opfordring, at regeringen og Folketinget tager denne fælles udmelding til efterretning og hurtigst muligt igangsætter en proces henimod at indføre aktivt fravalg i Danmark. Samtidig har hele 21 EU-lande indført aktivt fravalg til organdonation. Dermed er Danmark et af blot seks EU-lande, der endnu ikke har indført aktivt fravalg til organdonation.”
Kilde: Altinget
Landbrug: Maria Gjerding: Stop al fiskeri efter torsk i Østersøen
Altinget bringer et debatindlæg af Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmark Naturfredningsforening. Hun skriver blandt andet: “Det er ikke kun fiskernes mulighed for i fremtiden at fange torsk, der er på spil, når Rasmus Prehn (S) på mandag mødes med sine ministerkollegaer for at fastsætte næste års fiskekvoter. Denne gang handler det om torskens overlevelse i Østersøen og de indre danske farvande. [...] EU's fiskeriministre bør derfor gøre som Kommissionen foreslår og helt lukke for det målrettede erhvervsfiskeri efter torsk i Østersø og de indre danske farvande, da torsk ryger med ind i nettet, når der fiskes efter blandt andet rødspætter. DN bakker også op om Kommissionens forslag til at sætte en bifangstkvote for det kommercielle fiskeri på maksimalt 324 tons torsk. Men torsken er nu så kritisk truet, at det ikke er nok at begrænse erhvervsfiskeriet af torsk. Selv de fisk, vi hiver i land med stang og mindre net, truer nu bestanden.”
Kilde: Altinget
Finansielle anliggender: Farligere end 2008
Weekendavisen skriver, at verdensøkonomien braste sammen i 2020, men at et uhørt internationalt samarbejde reddede det finansielle system. Adam Tooze, professor, Columbia University, forsker i kriser. Han kalder pandemien for den største krise, kloden har gennemlevet. Da verden lukkede ned forsvandt udbud og efterspørgsel på en gang, hvilket er uhørt. Aktiemarkedet styrtdykkede og alle valutaer faldt i forhold til dollaren. Tooze mener, at den eneste grund til, at finanschokket ikke nåede ud til alle var, at centralbankerne greb ind. Især den amerikanske centralbank. I marts måned 2020 købte centralbanken lige så mange obligationer, som den havde gjort under hele finanskrisen i 2008. I Europa opkøbte ECB EU-staternes obligationer
Kilde: Weekendavisen, s. 4
Interne anliggender: Storbritannien bliver en arbejderstat
Weekendavisen skriver, at Storbritanniens premierminister Boris Johnson har omfortolket klassisk konservatisme, så den nu synes at have en socialdemokratisk dagsorden. Artiklen beskriver ligeledes, hvordan der blandt briterne udtrykkes voksende skuffelse over Brexit-forløbet, som foreløbig har resulteret i mangel på lastbilchauffører og tilhørende forsyningsproblemer for eksempelvis brændstof i landet. 16.000 lastbilchauffører fra andre EU-lande har forladt landet efter Brexit. Derudover mangler der arbejdere i en række brancher, blandt andet fjerkræbranchen, og landets slagterier operer, grundet mangel på arbejdskraft, 20 procent under kapacitet. Selv udtaler Boris Johnson: “Da folk stemte for forandring ved folkeafstemningen om Brexit i 2016 og ved parlamentsvalget i 2019, stemte de for at sætte en stopper for en forfejlet økonomisk model, som baserede sig på lave lønninger, ufaglært arbejdskraft og kronisk lav produktivitet. Det bevæger vi os nu væk fra.” Tidlige har det fra Boris Johnson lydt, at Brexit kun spillede en mindre rolle, og at det snarere var forsyningsproblemer i den globale forsyningskæde, grundet corona, som plagende briterne. Nu taler Boris Johnson om en tilvænningsperiode efter Brexit, som man skal igennem. Tim Bale, der er professor i britisk politik ved Queen Mary University of London, er ikke i tvivl om, hvad der har fået Johnson-regeringen til at ændre budskab: “Der er en grænse for, hvor længe politikere kan påstå, at sort er hvidt, og hvidt er sort. Det er blevet tydeligt - også for dem, der stemte for Brexit - at Storbritanniens udtræden af EU har noget med krisen at gøre. Premierministeren må have vurderet, at det ikke gavner ham at blive ved med at benægte det,” siger Bale og fortsætter: “Så er det bedre at lade, som om det her altid har været meningen. Men jeg sidder netop og skriver om Brexitafstemningen i 2016 og har ikke fundet nogen eksempler på konservative politikere, der forud for folkeafstemningen talte for, at vi efter Brexit burde skifte til en økonomisk model baseret på høje lønninger.”
Kilde: Weekendavisen, s. 11
Retlige anliggender: Polen sender en krigserklæring af sted mod Europas juridiske samarbejde
En afgørelse fra den polske forfatningsdomstol siger, at Polen ikke behøver at rette sig efter EU-Domstolen. Det skriver både Politiken og Altinget. Det er den polske regering selv, som har bedt forfatningsdomstolen forholde sig til om polsk forfatningsret har forrang frem for EU-lov. Dommen, der har været udsat flere gange, har været imødeset med bange anelser hos europæiske politikere. “EU har ingen kompetencer til at vurdere det polske retssystem og dets funktion”, hedder det i dommen ifølge Jakub Jaraczewski, der er researchkoordinator ved Democracy Reporting International. Monika Frackowiak, dommer og aktiv i den uafhængige polske dommerforening Iustitia, ser afgørelsen som et stort skridt mod et ophør af det juridiske samarbejde for Polen: “Det fører til polexit. Men det er en meget vanskelig proces at forlade EU. Og vores regering vil ikke indrømme, at de vil forlade Den Europæiske Union, for opbakningen til medlemskab i den polske befolkning er ret stor. For folk er bevidst om de penge, vi får, og retten til fri bevægelighed. Men når man tager med, hvad der skete i Storbritannien, er det ikke fiktion at forestille sig, at vi før eller siden kommer til at forlade Den Europæiske Union,” vurderer hun. John Morijn, juraprofessor ved Groningen Universitet, følger situationen i Polen tæt. Han er chokeret: “Det her vil uundgåeligt føre til et kæmpe sammenstød med EU-Kommissionen, som er nødt til at drage en rød linje. For hele ideen med unionen og det, som landene har skrevet under på, er jo, at alle lande er underlagt de samme regler, og i tilfælde af strid så gælder EU-Domstolens ord,” siger han.
Kilder: Politiken, s. 8; Altinget
Interne anliggender: Razzia og anklager om bestikkelse, korruption og bedrageri
Østrigs forbundskansler Sebastian Kurz er under mistanke for at have bestukket sig til god omtale og manipuleret med meningsmålinger, skriver Politiken. Nu kæmper han for sit politiske liv. Anklagemyndigheden, som bekæmper korruption, har udført razziaer på Kurz' kanslerkontor, i finansministeriet og hos Kurz' partihovedkvarter. Sebastian Kurz var ikke selv til stede under razziaen, da han deltog i EU-topmødet i Slovenien.
Kilde: Politiken, s. 8
Sikkerhedspolitik: FLERE F-35-FLY
I et debatindlæg i Politiken skriver Viggo Fischer og Niels Jørgen Langkilde, fhv. mf'er, blandt andet: “Både Rusland og Kina provokerer med at flyve alt for tæt på andre lande. Danmark oplevede det med russiske fly over Østersøen mod Bornholm. Taiwan har netop oplevet et meget voldsomt tilfælde med et stort antal fly fra Kina. [...] Det må betyde, at vi skal tage beslutninger om at styrke vort luftforsvar. Det er dels et spørgsmål om økonomi, dels et spørgsmål om at arbejde sammen med andre lande, der er udsat for det samme. Selvfølgelig skal vi også arbejde i FN, Nato og EU på at få etablere aftaler, der sikrer, at ingen foretager den slags provokerende aktioner. Regeringen har ansvaret for, at dette arbejde kommer i gang. Vi håber, at det er i gang, men vi kan desværre ikke se det på finansloven. For at sige det rent ud: Køb nogle flere F-35-fly.”
Kilde: Politiken, s. 6
Institutionelle anliggender: Et bud på fremtidens Europa
Europæerne har længe fået så få børn, at det i fremtiden vil udvikle sig til et alvorligt problem. Det skriver Kristeligt Dagblad, som på deres forside i dag har omtale af DK 4's programserie “Fremtidens Europa”, hvor de beskriver dagens afsnit. Dagens afsnit handler om befolkningsudviklingen i Europa. Europæerne får ikke børn nok, og har ikke gjort det i årtier. Programmer tager et kig på, hvad der bliver gjort og vil blive gjort for at opretholde velfærden og sørge for, at der er nok arbejdsdygtige borgere i Danmark og EU. Medvirkende er blandt andet Marie Krarup, folketingsmedlem for Dansk Folkeparti og Jacob Mark, gruppeformand for SF.
Kilde: Kristeligt Dagblad, s. 1
Interne anliggender: Bal i den borgerlige i Berlin: Mange vil af med Laschet - men hvad er alternativet?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa blandt andet: “Mange i den borgerlige lejr ønsker CDU-formand og kanslerkandidat Armin Laschet hen, hvor peberet gror. Tag bare Bayerns ministerpræsident og CSU-formand, Markus Söder. Allerede under valgkampen gjorde hans sekundanter sig langtfra fortjent til en loyalitetsmedalje. Flere gange mindede de vælgerne om, at de faktisk også var i tvivl om, hvorvidt Laschet var den rette kandidat. [...] Selv om Laschet nok vil kunne blive i formandsstolen, så længe FDP og De Grønne har brug for et forhandlingstaktisk alternativ til SPD, er magtkampen for længst skudt i gang. Flere potentielle CDU-formandskandidater er begyndt at røre på sig. Blandt dem sundhedsminister Jens Spahn og de to kandidater, der tabte til Laschet i januar 2021, Norbert Röttgen og Friedrich Merz. Men alle vil have samme problem som Laschet: Hvordan skal de håndtere Söder? [...] Hvis Söder får et godt valg, er han næsten selvskreven til at blive CDU/CSU's kanslerkandidat. Men både i 2018 og også ved valget forleden har Söder klaret sig historisk dårligt. Hvis det gentager sig, vil en nyvalgt CDU-formand næppe acceptere at overlade posten uden diskussion til Söder. [...] Problemet er imidlertid, at godt 40 pct. af lovgivningen i Tyskland er afhængig af, at Forbundsrådet og dermed delstaterne kan vende tommelfingeren opad. Og hvis CDU/CSU tjekker ud af samarbejdet eller stiller sig på bagbenene, kan en Scholz-regering hurtigt komme i problemer. F.eks. vil opblødningen af den såkaldte gældsbremse og en reform af EU's Stabilitets- og Vækstpagt, som mange socialdemokrater og i De Grønne drømmer om, kræve 2/3 flertal i Forbundsrådet. Set ud fra et europæisk perspektiv må man håbe, at Söder og en ny CDU-formand hurtigt vil kunne afklare magtforholdene. Uden tvivl vil det i hvert fald være holdningen på 13. sal i Berlaymont-bygningen i Bruxelles, hvor kommissionsformand (og kristendemokrat) Ursula von der Leyen nok allerede føler sig temmelig alene hjemme.”
Kilde: Jyllands-Posten, s. 22
Migration: Migranter mødes med tæv fra maskerede vagter ved EU's ydre grænse
I et Indblik i Jyllands-Posten skriver avisens korrespondent Martin Kaae at videooptagelser og interviews dokumenterer, at voldelige “pushbacks” af migranter fra flere EU-lande er sat i system. I Kroatien foregår det under navnet Operation Korridor, som modtager EU-støtte. Siden foråret 2020 har en række medier og interesseorganisationer jævnligt beskrevet, hvordan EU's ydre grænse bevogtes ved hjælp af metoder, som eksperter mener, strider med menneskerettighederne og EU's egne grundregler. “Optagelserne er chokerende, og jeg er ekstremt bekymret. Det må naturligvis undersøges, men det ser ud til at indikere en form for orkestrering af vold på vores grænser og ligner overbevisende tegn på misbrug af EU-midler. Det er enormt bekymrende,” sagde EU's indenrigskommissær, Ylva Johansson, på et pressemøde torsdag, hvor hun kaldte oplysningerne for “skadelige for vores renommé som europæisk union”. Ifølge medierne, som står bag historien, har EU, som en del af økonomisk støtte til grænsebevogtningen i Kroatien på mindst 110 mio. euro, betalt overnatninger for medarbejdere i Operation Korridor, der ifølge en kilde det interne kaldenavn for operationen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 14
Klima: Datacentre fyrer for fuglene
Under hvert tiende danske datacenter genanvender sin spildvarme. Derved spilder samfundet store mængder energi til skade for den grønne omstilling. Det skriver Jyllands-Posten. “Det er en meget beklagelig situation. Vi er simpelthen nødt til at have nogle bedre standarder i såvel Danmark som i EU. EU-Kommissionen har også haft fokus på det og er begyndt at stille krav til, at nye datacentre skal have udnyttet overskudsvarmen,” siger Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet. Det er André Sloth Eriksen, direktør, Asatek, enig i. Asatek har udviklet et kølesystem, som bruger mindre energi på at udvikle spildvarmen. “Det er et område, som bliver behandlet på EU-niveau i øjeblikket. Og vi har set regulering inden for alle mulige andre energiområder, herunder krav til isolering af huse. Så jeg tror, det kommer,” siger André Sloth Eriksen.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7
Sikkerhedspolitik: Både venstre- og højrefløjen forfalder til sortsyn om Kinas totale dominans
I en kronik i Information skriver Bjarke Møller, journalist og forfatter blandt andet: “I et interview i Information forfalder Rune Lykkeberg og Adam Tooze til samme sortsyn om Kinas kommende totale dominans, som man ser på højrefløjen. Men det er lige så forfejlet som vores tidligere forestilling om Vestens overherredømme og kan ende i en ny kold krig. [...] Det centrale spørgsmål er ikke, hvordan vi ender i Kinas skygge, men hvordan vi kan finde intelligente strategier til at imødegå megakriserne og opbygge mere robuste samfund, hvor demokrati, frihed og menneskerettigheder ikke undermineres af autoritære kræfter. Både udefra og indefra. Kan vi i Europa overvinde vores indre splittelser og forene kræfterne, kan vi gøre en kæmpe forskel. EU kan blive en grøn supermagt og frontløber, der presser andre stormagter - også Kina - til at blive meget mere ambitiøse i forhold til vor tids største fælles sikkerhedstrussel: De menneskeskabte klimaforandringer. I min bog, Håbets politik, har jeg beskrevet en række reformforslag til, hvordan ideerne kan føres ud i livet. Vi skal femdoble investeringerne i EU's Green Deal til 5.000 milliarder euro frem mod 2030, så vi allerede fra 2035 kan få et energinet, der er 100 procent selvforsynende, elektrificere vejtransporten og investere i nye europæiske teknologiplatforme, der kan sætte turbo på udviklingen af nye bæredygtige løsninger. 5.000 milliarder euro er ikke mere, end hvad staterne og EU tilsammen brugte under coronakrisen. Så lad os mobilisere det samme til at løse klimakrisen. Vi må frigøre os fra de nationale hockeystave. Det kan vi gøre i et reformeret EU, der får større handlekraft. Via en fælleseuropæisk skattereform med fælles selskabsskat på 25 procent, opgør med alle skattely, en spekulationsafgift, en CO2grænseafgift og en lille formueskat for at fremme social omfordeling kan EU forvandles til en lille netværksstat med egne indtægter på omkring tre til fire procent af BNP. [...] I EU råder vi over verdens største indre marked. Vi kan - trods en stigende kinesisk selvbevidsthed - sætte et markant fodaftryk på de globale standarder. Vi kan lægge pres på transnationale selskaber og andre magter i EU's mange handelsaftaler. Vi kan føre en proaktiv udenrigs- og sikkerhedspolitik, smede stærke partnerskaber og gradvist udbygge den internationale retsorden. Vi får brug for både USA og Kina, hvis vi skal løse klimakrisen. Vi må søge realistiske svar og udvikle strategier, der styrker Europas åbne autonomi, så vi ikke løbes over ende af Silicon Valleys digitale overvågningsgiganter eller af Kina. [...] Vi skal ikke være følgagtige over for USA og lægge vores skæbne i amerikanernes hænder, sådan som statsminister Mette Frederiksen (S) har slået til lyd for. USA er besat af supermagtskampen mod Kina i Stillehavet, hvilket har ledt flere præsidenter til at vende Europa ryggen. EU skal stå på egne ben og samle kræfterne i et fælles forsvar, så vi kan tage vare på vores egen sikkerhed, også når USA og NATO ikke kan eller vil. EU er ikke perfekt, og unionen har mange indre spændinger. Men Danmark bør vågne op til den nye turbulente virkelighed og målrette arbejdet for at give EU flere muskler. Det bliver afgørende, hvis vi ønsker at skabe et grønt, socialt og demokratisk europæisk alternativ til den kinesiske statskapitalisme og USA's frimarkedskapitalisme.”
Kilde: Information, s. 12-13
Interne anliggender: Boris Johnsons tilfældige luner
I en kommentar i Information skriver Simon Jenkins, politisk kommentator for The Guardian, blandt andet: “Ideologiske indpiskere for Storbritanniens konservative må i denne tid skræve over mere, end de fleste bukser kan holde til. Det ene øjeblik skal man tale varmt for en stærk privat sektor, lave skatter og en dereguleret økonomi samt lovsynge det frie markeds og frihandlens dyder. I det næste skal man gå ind for forøget offentligt forbrug, højere selskabsskatter, statsregulerede energipriser, handelsmure og indsnævrede arbejdsmarkeder. Den ene dag har de kilometerlange køer ved de britiske benzinstationer intet at gøre med Brexit - den næste kan de afhjælpes ved at lempe på de visumkrav, der blev solgt som en integreret del af den valgte Brexit-model. Nu udtaler premierminister Boris Johnson, at de vanskeligheder med forsyningskæderne, der har ramt nationen, blot afspejler, at vi befinder os i en “tilpasningsperiode”, hvor vi skal vikle os ud af en “ødelagt lavtlønsmodel”. Hvor har vi hørt det argument før? Det var præcis den tilstand, Labour først i 1990'erne advarede imod forud for britisk tilslutning til EU's indre marked. [...] Realiteterne er, at Storbritannien ikke længere styres ud fra et politisk program, men ud fra de luner og overskriftsskabende indfald, hvormed premierministeren dag for dag svarer på begivenhedernes udvikling. Under valgkampen op til Brexit-folkeafstemningen i 2016 husker jeg ikke nogen fremtrædende Brexit-politikere hævde, at det hele handlede om at holde sæsonarbejdere og arbejdstagere i nøglesektorer væk og drive lønudgifter i vejret. Med rettidige advarsler om et forudsigeligt problem kunne forholdsregler være taget. [...] Populistiske ledere lader sig sjældent bremse af ideologiske bindinger og svælger hellere i nødretsbeføjelser, de nødigt afgiver. Johnson er lige så uinteresseret i konservativ idépolitik, som han er i konsistens. Som borgmester i London forsvarede han energisk Europas åbne arbejdsmarked, vel vidende, at hans bys trivsel afhang deraf. Siden skiftede han bare mening, da EU-statsborgere ikke kan stemme til parlamentsvalg. Og nu må så de stakkels svinebønder imødese masseaflivninger af de produktionsdyr, der ikke var arbejdskraft til at slagte.”
Kilde: Information, s. 2
Interne anliggender: Piratpartiet bekæmper “Tjekkiets Trump”, men millioner af tjekker elsker ham
Tjekkiets EU-kritiske premierminister Andrej Babis har gode chancer for at vinde det tjekkiske valg på lørdag. Det til trods for anklager om skattesvig og korruptionsanklager fra EU. Babis' udfordrer er en IT-nørd med dreadlocks, som taler om grønomstilling og et stærkt EU, skriver Information. Andrej Babis tid på posten har været støttet af den tjekkiske præsident Milos Zeman, en højreorienteret politiker, som ofte provokerer med EU- og fremmedfjendtlige udtalelser. Og Babis følger gerne trop. Ved valgkampens begyndelsen lagde Babis hårdt ud overfor EU: “Dette valg her er vores sidste chance for at beskytte vores nationale interesser, vores kultur, vores identitet,” sagde han og lovede aldrig at optage så meget som én illegal flygtning i Tjekkiet og aldrig at afgive tjekkisk suverænitet til Bruxelles. Politologprofessor Jirí Pehe og Milan Nic, politolog fra tænketanken DGAP, understreger, at Babis ikke kan sammenlignes med andre EU-kritiske statsledere som Orbán fra Ungarn og Kaczynski fra Polen: “Babis er forretningsmand og pragmatiker, ikke ideolog. Både han og Tjekkiet er dybt afhængige af EU-midler og det indre marked. Derfor skyr han åben konflikt i sit dobbeltspil med EU,” forklarer Jirí Pehe og fortsætter: “Han siger en masse nasty ting om EU til sine vælgere, og dagen efter går han til EU-topmøde og opfører sig som en duksedreng.”
Kilde: Information, s. 8-9
Grundlæggende rettigheder: Bliv væk!
Ekstra Bladets sportskommentator Jan Jensen skriver i en kommentar i avisen blandt andet: “Et voldsomt politisk spil om Vinter-OL i Kina løber i øjeblikket hen over verdensscenen. USA har meddelt, at landet agter at boykotte legene politisk. Det vil sige, at ingen amerikanske regeringsrepræsentanter vil flyve til Beijing for at tage plads på vip-tribunen. Til gengæld har den russiske præsident, Vladimir Putin, meddelt, at han hellere end gerne tager turen til Riget i Midten. Udenlandske tilskuere er ellers på grund af coronaen forment adgang til legene, men der gælder andre regler for pampere og politikere. [...] Med rette burde man mene, at regering, Danmarks Idrætsforbund, DIF, og de danske olympiske atleter skal holde sig væk fra OL, som begynder om små fire måneder. Holdningen er relevant, fordi EU i marts omsider indførte en række sanktioner over for det kinesiske regime, som er i færd med at udføre et voldsomt overgreb på det muslimske mindretal, uighurerne. Man kan spørge, hvorfor DIF ikke selv træffer beslutningen om at droppe vinterlegene, som afvikles i og omkring Beijing? Svaret er, at det gør idrætten bare ikke. I stedet gemmer sportens ledere sig bag politikerne. Og så længe regering og folketing ikke siger boykot Kina, så forholder DIF sig passivt. [...] Men i tilfældet Kina kan sportens ledere ikke længere sidde passive og med korslagte arme. Her har politikerne reageret. EU's sanktioner er et stort og vigtigt skridt. Det er et signal, som idrætten er nødt til at følge op på. Et OL skal samle verdens ungdom til ædel kappestrid, men det gør man altså ikke til lyden af skrigene fra koncentrationslejrene.”
Kilde: Ekstra Bladet, s. 5
Finansielle anliggender: ECB ser fortsat inflationen som forbigående
Små udsving prægede obligationsmarkedet torsdag, hvor Den Europæiske Centralbank igen forsikrede, at de accelererende priser vurderes påvirket af midlertidige faktorer afledt af coronapandemien. Det skriver Børsen og Jyllands-Posten. Ifølge bestyrelsesmedlem i banken, Isabel Schnabel, vil det derfor også være skadeligt, hvis banken overreagerer på prisstigningerne. Hun indikerer dermed, at banken næppe står over for renteforhøjelser i overskuelig fremtid. “Nuværende inflationære pres i euroområdet er drevet af pandemi-relaterede faktorer, som i det store hele kan forventes at forsvinde henover det næste år. En overreaktion på en sådan kortsigtet volatilitet vil være skadelig og risikerer at sætte den igangværende økonomiske bedring over styr,” siger Schnabel.
Kilder: Børsen, s. 43; Jyllands-Posten, s. 28
Finansielle anliggender: Eksperter efter Pandora Papers: Skatteundvigelse kan spænde ben for verdensmålene
Efter den omfattende Pandora Papers-afsløring vurderer flere eksperter, at skatteundvigelse bør stoppes, hvis vi vil nå verdensmålene. Det skriver Altinget torsdag. Det gigantiske Pandora Papers-læk har blandt andre afsløret Jordans Kong Abdullah II, Tjekkiets premierminister, Andrej Babi og den tidligere britiske premierminister Tony Blair.
Kilde: Altinget
Udenrigspolitik: Indien er Danmarks nye bedste ven i Asien
I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, udenrigsredaktør, blandt andet: “Fuld normalisering. Efter Niels Holck-affæren er det i regeringen nøgleordet, når statsminister Mette Frederiksen (S) i New Delhi lørdag modtages af Indiens udenrigsminister og senere mødes med Indiens 71-årige premierminister Narendra Modi. Til hvad der i Statsministeriet betegnes som et længere møde med en omfattende dagsorden. [...] Når Mette Frederiksen nu også mødes med præsident Ram Nath Kovind til en formel høflighedsvisit, er det trods alt en understregning af, at forår og sommer har optøet det tidligere så dybfrosne forhold mellem Indien og Danmark. Økonomisk har det selvfølgelig betydning. Indien vil gerne afløse Kina som verdens fabrik og et globalt centrum for industriproduktion. Men geopolitikken er også vigtig. Indien har fået en forstærket rolle i kraft af en opblomstring af det sikkerhedspolitiske samarbejde mellem de fire Quad-lande, USA, Japan, Australien og Indien. Målet er at inddæmme Kinas økonomiske, teknologiske og militære ambitioner. [...] Hidtil har mange virksomheder haft underleverandører placeret i Kina. Det har vist sig på det seneste, hvor nemt forsyningen kan blive afbrudt og misbrugt af det kinesiske styre.” Et emne, som også er højt på EU´s dagsorden, hvor man er i færd med at finde fælles ben at stå på i forhold til Kina. Hvilket ikke lykkedes på et uformelt EU-topmøde først på ugen. Men for Danmarks vedkommende er vejen banet til at få en ny stor allieret i Asien.”
Kilde: Børsen, s. 30
Sundhed: Dansk Erhverv: Nye klimarapporteringskrav til virksomheder er en svær balancekunst
Altinget bringer torsdag et debatindlæg af Malene Thiele, CSR-chef, Dansk Erhverv, tiltrædende formand, Dansk Initiativ for Etisk Handel (1/10/21), medlem, 2030-Panelet. Hun skriver blandt andet: “Der har længe været sagt og talt om, at data er det nye guld eller den nye olie, altså et nyt værdifuldt råstof. Den største driver af den grønne omstilling politisk og på europæisk plan er ubetvivleligt adgang til data, viden og sammenlignelighed på tværs af brancher, sektorer og lande. Af samme grund er vejen asfalteret med nye datakrav – især til de store selskaber. Der er allerede introduceret en række, og flere er på vej fra EU: Taksonomi, due diligence, ikke-finansiel rapportering og standarder, miljøfodaftryk for produkter og meget andet. [...] Virksomhedernes arbejde med bæredygtighed, herunder også deres afrapportering og dokumentation, skal være et konkurrenceparameter – ikke en administrativ tjekboksøvelse. Derfor er det vigtigt, at vi får lagt snittet rigtigt med hensyn til de kommende datakrav til virksomheder.”
Kilde: Altinget, torsdag
Institutionelle anliggender: SF'er bliver gruppekoordinator for skattelyudvalg
Kira Marie Peter-Hansen (SF) overtager posten som koordinator for De Grønne i Europa-Parlamentets skattelyudvalg, mens den tyske Sven Giegold skal hjem fra Europa-Parlamentet og forhandle regeringsdannelse. Det skriver Altinget torsdag. “Vi skal have strammet reglerne for, hvordan man kommer på og af EU's sortliste over skattely, sørge for en ambitiøs beskatning af techgiganter, have bedre og bredere regler for land for land-rapportering, og så skal vi tage kampen op mod EU's egne skattely. Det er nemlig i EU-lande som Holland, Irland, Cypern og Luxembourg, at vi i Danmark mister allerflest af vores skattekroner,” siger Kira Marie Peter-Hansen, som allerede er næstforkvinde i skattelyudvalget.
Kilde: Altinget, torsdag
Institutionelle anliggender: Grønland får fortsat vigtigt milliardtilskud fra EU
Tirsdag kunne de grønlandske politikere ånde lettet op, da EU-landene sagde god for fortsat EU-støtte til det grønlandske uddannelsesområde. Det skriver Altinget torsdag. Grønland får i EU's nye 7-årige budget i alt 225 millioner euro, hvilket svarer til knap 1,7 milliarder kroner.
Kilde: Altinget, torsdag
Sikkerhedspolitik: Dagens overblik: IS-mødre og børn er landet i Danmark, og måling sætter tal på mandater til Løkke
En ny måling udført for Altinget og DR af analyseinstituttet Epinion viser, at kun hver tredje dansker er klar til at afblæse forsvarsforbeholdet. Det skriver Altinget torsdag. Lederne af Venstre og Radikale, og stemmer fra Konservative og i lidt mere afdæmpet grad SF har markeret deres støtte til en afskaffelse af forsvarsforbeholdet. Søren Gade, som er tidligere forsvarsminister og nuværende medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, advarer om at lægge spørgsmålet ud til en folkeafstemning, på trods af at hans egen partiformand i august måned over for Berlingske gjorde klart, at det skulle ske så snart som muligt. “Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at så får vi et rungende nej,” udtaler Søren Gade.
Kilde: Altinget, torsdag
Sikkerhedspolitik: EU bekymret over Rusland og Kinas aktiviteter i Arktis
I en resolution advarer EU om nye trusler mod stabiliteten i Arktis. Det skriver B.T. EU-parlamentarikere mener, at der er behov for at reagere på klima- og sikkerhedsmæssige udfordringer i området. Det er især russiske og kinesiske aktiviteter i regionen, som findes bekymrende. “I vores rapport har vi gjort det klart, at EU's strategi for Arktis må reflektere regionens nye sikkerhedspolitiske realitet, de voksende geopolitiske spændinger og de nye regionale aktører som Kina,” udtaler Anna Fotyga, ordfører for resolutionen, i en meddelelse. Hun siger desuden: “Vi bør være klar over, at vi ikke er alene i Arktis. Sammen med vores tætte allierede USA, Canada, Norge og Island kan vi skabe en lovende og fredelig fremtid, Det arktiske område er strategisk vigtigt og har stor geopolitisk betydning for stormagter som Rusland, USA og Kina. Og aktiviteter i området bliver altså også fulgt med spænding i EU-regi.” EU-Parlamentets udmelding om trusler i Arktis kommer efter, at en Parlamentsdelegation i september besøgte Danmark, Grønland og Island for at diskutere internationalt samarbejde og udfordringer for Arktis.
Kilde: B.T., s. 16
Naboskabspolitik: Vil slukke for strømmen
Storbritannien har nægtet franske fiskere adgang til fiskevandene omkring den britiske ø Jersey. Briterne siger, at de franske fiskere ikke havde papirerne i orden, men i Frankrig afviser man dette og er rasende, skriver B.T. “Nu har vi haft nok af disse provokationer. Vi har en klokkeklar aftale, og hvis ikke Storbritannien kan finde ud af et efterleve denne, så må vi skride til værks med langt hårdere metoder - og jeg har talt med mine EU-kollegaer desangående,” udtalte Clement Beaune, Frankrigs minister for europæiske anliggender, onsdag. Beaune antyder, at restriktioner på franske energileverancer kan være et af gengældelsesmidlerne, der tages i brug: “Storbritannien er afhængig af vores energileverancer. De tror, at de kan løsrive sig og tale grimt om Europa på samme tid. De prøver hele tiden at vinde små, aggressive sejre. Det er på tide, at vi reagerer,” udtaler Beaune. Et stop i energileverancer fra franske atomkraftværker til Storbritannien vil få kaotiske følger for landet, der plages af et evigt underskud i egen energiproduktion.
Kilde: B.T., s. 18
Detaljer
- Publikationsdato
- 8. oktober 2021