EU i dagens aviser fredag den 9. august 2024

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: Von der Leyen vil løfte foden fra digital-speeder
Torsdagens Altinget skriver, at den kommende EU-Kommission, ledet af Ursula von der Leyen, vil fokusere på håndhævelse af eksisterende digitale love, hvilket møder ros fra Dansk Industri og Forbrugerrådet Tænk. Ursula von der Leyens retningslinjer fremhæver, at Kommissionens hovedprioritet er "gennemførsel og håndhævelse" af digitale love, som blev vedtaget i den forrige mandatperiode. "Vi er meget glade for, at man har fjernet foden fra reguleringsspeederen og i stedet flyttet den over på, hvad vi kan gøre for at få tingene til at virke," siger Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri. Selvom tempoet for nye reguleringer vil være lavere, understreger von der Leyen også behovet for en ny europæisk dataunion, fokus på supercomputere og en ny AI-strategi. Uffe Rabe Krag, politisk chef i Forbrugerrådet Tænk, fremhæver vigtigheden af håndhævelse. "Vi er nogle gange lidt bekymrede for, at man sprøjter en masse lovgivning ud, hvis man ikke på samme tid sætter de fornødne ressourcer af til håndhævelsen," siger han. Von der Leyen understreger nødvendigheden af at intensivere håndhævelsen af reglerne om digitale markeder og tjenester, DMA og DSA, som er designet til at regulere store onlineplatforme. Samtidig lægger retningslinjerne op til udvikling af en strategi for anvendelsen af kunstig intelligens, hvilket Andreas Holbak Espersen finder nødvendigt for at styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.

Altinget torsdag bringer desuden en oversigt over de digitale prioriteter for den genvalgte EU-kommissionsformand, Ursula von der Leyen, i hendes nye mandatperiode. Blandt prioriteterne er oprettelsen af en europæisk dataunion, udviklingen af AI og beskyttelse af unges mentale sundhed på sociale medier. Kommissionen vil intensivere håndhævelsen af eksisterende digitale love, især forordningerne om digitale tjenester og markeder, som retter sig mod store teknologivirksomheder. Derudover vil von der Leyen sikre nemmere adgang til data i EU for at fremme brugen af AI og etablere et europæisk forskningsråd for kunstig intelligens. En ny strategi for intern sikkerhed vil give retshåndhævende myndigheder bedre adgang til digitale oplysninger, og Europol skal styrkes markant. Ursula von der Leyen vil også foreslå, at der indføres en ret til at være offline på arbejdspladser for at beskytte arbejdstageres rettigheder. Beskyttelsen af børn og unges mentale sundhed vil blive styrket gennem en EU-dækkende undersøgelse af sociale mediers påvirkning, og der skal udvikles tiltag mod afhængighedsskabende design og cybermobning. Endelig skal et europæisk demokratiskjold bekæmpe fake news og informationsmanipulation ved hjælp af et netværk af faktatjekkere og intensiveret digital håndhævelse.
Kilde: Altinget, torsdag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Seks danskere finder vej til Europa-Parlamentets energiudvalg
Altinget torsdag skriver, at seks danske medlemmer af Europa-Parlamentet har sikret sig pladser i Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE), som bliver et centralt forum for diskussioner om EU's energipolitik og den grønne omstilling. Blandt dem er Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet, der lægger vægt på, at energipolitik nu også er sikkerhedspolitik. Han understreger nødvendigheden af at gøre Europa uafhængigt af russisk gas og kinesiske mineraler for at sikre Europas suverænitet. Sigrid Friis fra Radikale Venstre ser frem til at arbejde for at frigøre Europa fra afhængigheden af russisk gas og i stedet fokusere på selvforsyning med grøn energi. Ifølge hende er energipolitik både klimapolitik og sikkerhedspolitik. Morten Løkkegaard fra Venstre, der også har fået en plads i udvalget, betragter ITRE som et af de vigtigste udvalg i Parlamentet og ser frem til at arbejde med spørgsmål om industri, forsvarsindustriens fremtid og energipolitik, som han mener er afgørende for at styrke Europas konkurrenceevne. Kira Marie Peter-Hansen fra Socialistisk Folkeparti vil fokusere på at gøre Europa uafhængigt af fossil energi og investere massivt i vedvarende energikilder. Hun mener, at grønne intentioner ikke er nok, men at der skal handling bag ordene. Niels Flemming Hansen fra Det Konservative Folkeparti vil arbejde med grøn omstilling, forskning, innovation og anvendelse af nye teknologier, da han ser ITRE som et afgørende udvalg for lovgivning om energi og miljø, siger han. Endelig er Per Clausen fra Enhedslisten optaget af at sikre en retfærdig grøn omstilling med fokus på klima og beskyttelse mod farlige kemikalier. Han glæder sig til at arbejde med både energi- og miljøspørgsmål i udvalget, siger han.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: EU skal have sin første boligkommissær - men er det overhovedet en god idé?
På Altinget torsdag kan man læse, at EU skal have sin første boligkommissær, en post oprettet for at tackle den voksende boligkrise i Europa og sikre boliger, som almindelige mennesker har råd til. Baggrunden for denne beslutning er, at over 9,6 millioner europæere mellem 25 og 34 år stadig bor hjemme hos deres forældre, fordi de ikke har råd til egen bolig, selvom de er i fuldtidsarbejde. Dette har ført til protester i byer som Amsterdam, Berlin og Barcelona, hvor beboere demonstrerer mod de høje boligomkostninger, som blandt andet skyldes airbnb-turismen. Den nye boligkommissær får en blandet modtagelse i Danmark. Christel Schaldemose, gruppeformand for de danske socialdemokrater i Europa-Parlamentet, er skeptisk over for EU's rolle på dette område og udtaler, at hun ikke tror, EU kan gøre en forskel, da boligpolitik traditionelt er et nationalt anliggende. Bent Madsen, administrerende direktør for Boligselskabernes Landsforening og formand for Housing Europe, ser derimod positivt på initiativet. Han påpeger, at der er en udbredt boligkrise i Europa, hvor mange mennesker med almindelige indkomster har svært ved at finde en overkommelig bolig, hvilket skaber frustrationer og problemer både økonomisk og miljømæssigt. Madsen erkender, at boligpolitik primært er national kompetence, men understreger, at EU kan spille en vigtig rolle, især på finansieringssiden, hvor Housing Europe allerede er i dialog med Den Europæiske Investeringsbank om at forenkle adgangen til midler for boligselskaber, også i Danmark. Han advarer dog om, at Danmark, selvom det er bedre stillet end mange andre EU-lande, står over for udfordringer, især i København, hvor der bygges for få almene boliger. Stigende byggeomkostninger har gjort det svært for boligforeninger at gennemføre projekter inden for de politisk fastsatte rammer, hvilket ifølge Madsen kræver handling.
Kilde: Altinget, torsdag

Andre EU-historier

Interne anliggender: Holstein: En ministerrokade løser ingen af regeringens problemer
Dagens Altinget skriver, at Danmark snart skal udpege en ny EU-kommissær, hvilket forventes at føre til en ministerrokade i regeringen. Ifølge Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, er der dog ingen forventning om, at denne rokade vil genstarte det forliste midterprojekt. Rokaden er nødvendig på grund af Margrethe Vestagers udløbne periode som kommissær, men den ventes ikke at løse de dybere udfordringer, som især Socialdemokratiet står over for i regeringssamarbejdet. Socialdemokratiets kernevælgere har i stigende grad vendt sig mod SF, da de ser SVM-regeringen som en fejlkonstruktion, og Mette Frederiksens samarbejde med Lars Løkke Rasmussen er upopulært blandt dem. Erik Holstein vurderer, at nogle Venstre-ministre kan være i fare for at miste deres poster, især transportminister Thomas Danielsen og fødevareminister Jacob Jensen, som mangler gennemslagskraft. Der er også spekulationer om, hvorvidt Troels Lund Poulsen vil fortsætte som forsvarsminister, da han er presset af både sine opgaver som partiformand og forsvarsminister. Til gengæld vurderes det, at Venstre ikke vil få en af de tunge ministerposter som Finansministeriet eller Justitsministeriet, da disse traditionelt går til det største regeringsparti, som i dette tilfælde er Socialdemokratiet.
Kilde: Altinget

Klima: Biolog: Efter den grønne trepart skal DN beslutte, om de fortsat vil have politisk indflydelse
Altinget torsdag bringer et debatindlæg af Søren Mark Jensen, selvstændig natur- og miljørådgiver. Han skriver blandt andet: "Det er i sandhed historisk, at Danmarks største grønne NGO, Danmarks Naturfredningsforening (DN), nu har indgået en landbrugsaftale, den grønne trepartsaftale, med dansk landbrug, repræsenteret ved Landbrug & Fødevarer og sammen med SVM-regeringen. En aftale, som kan forventes at finansiere og fastlægge hovedsporet for den fremtidige udvikling af dansk landbrug. [...] Aftalen indeholder kun en meget lille klimaafgift på landbruget, som desuden først er endeligt indført i 2035. Aftalen fastholder på den måde landbrugets særstilling ved at lade erhvervet slippe med en afgift, som er langt mindre end for resten af dansk erhvervsliv. [...] At DN alligevel kan acceptere og bakke op om aftalen skyldes ifølge foreningens præsident, Maria Reumert Gjerding, at der til gengæld er opnået store resultater på naturområdet. Her er der ifølge aftalen afsat et rekordstort beløb på 40 milliarder offentlige midler til kompensation af landmænd, som frivilligt vil udtage landbrugsjord. [...] Aftalens nye 40 milliarder til landbruget skal sikre, at der etableres 100.000 hektarer urørt skov - frem mod år 2045 - og udtages 70.000 hektarer lavbundsjorde, hvor der kan genskabes søer og moser. Dette vil dog samlet set kun resultere i, at det danske naturareal øges med 3,5 procent frem mod 2045. Danmark vil derfor fortsat indtage rollen som det land i hele EU med mindst natur og med det største opdyrkede areal. Markerne vil fortsat bruges til dyrkning af foderafgrøder, som skal opretholde dansk landbrugs abnorm store produktion af husdyr – for nuværende årligt 200 millioner grise, køer og høns. Aftalen forholder sig ikke til, og vil langt fra kunne sikre, at Danmark lever op til FN's og EU's målsætninger om, at lande skal etablere 30 procent beskyttet natur inden 2030. Den forholder sig heller ikke til den nye EU-naturgenopretningsforordning, som fastslår, at EU-landene skal etablere genoprettet natur svarende til 20 procent af deres landareal, også inden 2030. Der er derfor brug for en meget anderledes og langt mere målrettet landbrugsaftale, som i øvrigt bør bygge på princippet om, at forureneren betaler. [...] Skal DN fremover have tilslutning og positiv politisk indflydelse, tyder meget på, at foreningens ledelse fremover bør indtage en mindre slingrende og mere perspektivrig kurs. Spørgsmålet er, om foreningen fortsat vil være ivrig efter at sidde ved de politiske forhandlingsborde og indgå pragmatiske, men gustne kompromisser, eller om foreningen skal kæmpe for en mere omfattende omlægning og udvikling af dansk landbrug, som både Danmark og resten af verden har brug for i kampen for at sikre klima, miljø og natur?"
Kilde: Altinget, torsdag

Klima: Oversvømmelser i nord og hedebølger i syd: Nu vil EU-chef gøre mere for at forberede Europa på klimaforandringerne
På Altinget torsdag kan man læse, at EU-formand Ursula von der Leyen planlægger en ny europæisk klimatilpasningsplan for at gøre Europa bedre rustet til at håndtere klimaforandringerne. Planen skal hjælpe medlemslandene med beredskab og planlægning samt sikre vidensbaserede risikovurderinger. Von der Leyen understreger, at klimaforandringerne udgør en af de største trusler mod Europas sikkerhed, og at der er behov for mere handling. Sammen med klimatilpasningsplanen vil der også blive lanceret en ny vandstrategi, som skal sikre modstandsdygtighed på vandområdet i lyset af stigende pres fra klimaforandringer og voksende behov. Adrian Lema, chef for Nationalt Center for Klimaforskning, støtter initiativet og fremhæver, at det er nødvendigt med en europæisk diskussion for at fremskynde klimatilpasningen. Han påpeger, at Europas opvarmning sker hurtigere end det globale gennemsnit, hvilket gør det afgørende at samarbejde om tilpasning, især i sårbare områder som kystlinjer og bjergområder.
Kilde: Altinget, torsdag

Institutionelle anliggender: Dansker spås ikke til EU-klimapost
Global klimaminister Dan Jørgensen (S) er favorit til at blive Danmarks næste EU-kommissær, men han kan få svært ved at opnå en tung post som klimakommissær. Det skriver Børsen. Senioranalytiker Jacob Kirkegaard fra tænketanken German Marshall Fund vurderer, at større lande og kandidater med stærkere cv'er sandsynligvis vil blive prioriteret. Han skriver i en kommentar, at "Dan Jørgensens chancer for at lande en saftig klimarelateret post er forholdsvis lille." Det forventes, at spanske Teresa Ribera, der er vicepremierminister og klimaminister i Spanien, kan blive ny klimakommissær.
Kilde: Børsen, s. 13

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Von der Leyen vil have et fælles billetsystem til EU's jernbaner: Minister spår hende ikke gode chancer
Ifølge Altinget varsler Ursula von der Leyen, formand for Europa-Kommissionen, et nyt billetsystem til den europæiske jernbane, som skal gøre det lettere for europæerne at købe internationale togbilletter. Initiativet er en del af hendes politiske program, der blev præsenteret i forbindelse med hendes genvalg, og har til formål at fremme flere bæredygtige rejser på tværs af EU-landene. Selvom transportminister Thomas Danielsen (V) finder idéen sympatisk, vurderer han, at det kan blive svært at realisere ambitionen i praksis.
Kilde: Altinget

Det digitale indre marked: Apple ændrer reglerne i App Store efter EU-smæk
Flere af dagens webmedier skriver, at Apple har ændret reglerne i dets App Store efter beskyldninger fra EU om, at virksomheden bryder unionens nye digitale regler. Ændringerne kommer som svar på anklager fra EU-Kommissionen, som i juni vurderede, at Apples App Store-regler var i strid med Digital Markets Act. Ifølge EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, forhindrede Apples regler app-udviklere i at styre forbrugerne mod alternative tilbud, hvilket begrænsede konkurrencen. Som reaktion har Apple nu annonceret, at der vil være ændringer i App Stores betingelser, der skal sikre, at den virtuelle butik lever op til EU's krav. Ændringerne inkluderer blandt andet en ny gebyrstruktur, hvor udviklere skal betale et gebyr på fem procent for salg af digitale varer og tjenester, når brugere linker ud af en app til en anden kanal, såsom et websted.
Kilder: Kristeligt Dagblad; Berlingske; Børsen; B.T.

Interne anliggender: Trio i tænkeboks
Weekendavisen bringer en analyse skrevet af journalist Hans Mortensen, hvor man blandt andet kan læse: "Regeringen har alt undtagen vælgere. Det forsøger topministrene at finde løsningen på i disse dage. Den blev dannet under stor fanfare om historiske tider og besyngelse af midterflertallets evne til at træffe historiske beslutninger uden den destruktive centrifugalkraft fra yderfløjene. Siden har den været en gåde for medierne, for oppositionen og ikke mindst for vælgerne, der i hundredtusindtal er gået andetsteds. Det sidste blev understreget, da dansk politik gik på sommerferie med et valg til EU-Parlamentet, hvor de gladeste i regeringen undtagelsesvis var Venstre, der havde frygtet det værste, men 'kun' blev halveret i forhold til det seneste parlamentsvalg. Den slags sejre skal man helst ikke have for mange af. [...] Det kan ikke udelukkes, at de tre partiledere sidder med den fornemmelse, som tidligere formand for EU-Kommissionen Jean-Claude Juncker beskrev, da han i sin tid sagde: 'Vi ved allesammen, hvad vi skal gøre. Vi ved bare ikke, hvordan vi skal blive genvalgt, når vi har gjort det.' [...] Rygterne om en regeringsrokade har summet længe, og meget tyder på, at den er på vej. Blandt andet fordi der om kort tid skal udpeges en ny EU-kommissær, hvilket sandsynligvis betyder farvel til en minister. Hvem det bliver, er endnu ikke afgjort, men minister for udviklingsarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen er lige nu favoritten. Dertil er der i regeringsledelsen diskussioner om at give beredskabsområdet sit eget ministerium og minister samt at udnævne en europaminister, der kan aflaste udenrigsministeren under det danske EU-formandskab næste år. Især Venstre har været optaget af udsigten til en rokade. Troels Lund Poulsen var mildt sagt ikke fornøjet over den portefølje, forgængeren Jakob Ellemann-Jensen fik forhandlet sig til. Venstre har derfor haft et ønske om at få rystet posen for at få nogle poster med bedre profileringsmuligheder. Efter at partiet med EU-valget tilsyneladende fik stoppet nedturen, er det ønske dog blevet mindre presserende."
Kilde: Weekendavisen, s. 3

Sikkerhedspolitik: Evig alarmisme
Nicolaj Arve, assisterende redaktionschef på Weekendavisen, skriver i en kommentar blandt andet: "Det er efterhånden otte år siden, at den amerikanske historiker og journalist Anne Applebaum forudsagde, at vi var bare 'to eller tre dårlige valg væk fra enden på NATO, enden på EU og måske enden på den liberale verdensorden, som vi kender den'. [...] Som bekendt er katastrofen udeblevet. NATO og EU er her stadig, de overlevede både Trump og Brexit, og jo mere Kina, Rusland og venner forsøger at etablere en ny verdensorden, desto mere lader begge institutioner og deres medlemmer til igen at forstå, hvorfor de egentlig er her. Men ideen om lige præcis næste valg som sidste skanse i demokratiernes rallende dødskamp trives fortsat: I maj sagde Ursula von der Leyen, at partier som Le Pens Rassemblement National 'vil træde på vores værdier, og de vil ødelægge vores Europa'. I USA har Demokraterne længe omtalt Trump som en 'eksistentiel trussel'. [...] Demokratiet er tilsyneladende altid lige på vippen, hvis 'de andre' oplever fremgang eller vinder et enkelt valg. Men hvis de seneste otte år har lært os noget, må det være det modsatte af denne evige alarmisme: at demokratiet ikke er helt så skrøbeligt, som vi går og bilder os ind. [...] Er det ikke lige netop det, vi kalder demokrati?"
Kilde: Weekendavisen, s. 10

Udenrigspolitik: Han er alt det, Thailands elite frygter
I Politiken kan man i dag læse, at EU sammen med USA har fordømt opløsningen af Thailands største politiske parti, Phak Kao Klai, og forbuddet mod partileder Pita Limjaroenrats politiske aktiviteter i de næste 10 år. Pita Limjaroenrat og hans parti var et symbol på håbet om reformer i Thailand, herunder modernisering af lovgivningen omkring kritik af kongehuset, opløsning af erhvervsmonopoler og afskaffelse af værnepligten. Militæret, som har udført 14 kup siden Thailands uafhængighed, har ifølge en briefing til EU-Parlamentet reelt kontrol over landets politiske system, uanset hvem der vinder valgene. Opløsningen af politiske partier er en velkendt taktik i Thailand og er nu sket 34 gange siden 2006. EU's fordømmelse af situationen understreger bekymringen over manglen på demokratiske fremskridt i landet, hvor militæret, kongehuset og erhvervseliten fortsat bevarer deres privilegier.
Kilde: Politiken, s. 12

Migration: Labour dumpede de konservatives Rwanda-plan. Men hvad vil de selv gøre?
I dagens Politiken kan man læse om, hvordan den nye Labour-regering i Storbritannien har afskaffet Det Konservative Partis planer om at sende asylansøgere til Rwanda. Det skete efter Labour overtog regeringsmagten i juli, men spørgsmålet om, hvordan Labour vil håndtere det belastede asylsystem i Storbritannien, er stadig åbent. Robert McNeil, vicedirektør i Migration Observatory ved Oxford Universitet, påpeger, at Rwanda-planen blot var symbolpolitik uden reel afskrækkelseseffekt og med store økonomiske omkostninger for Storbritannien. Keir Starmer, Storbritanniens premierminister, har dog ikke udelukket ideen om at udflytte asylbehandlingen, og Labour-regeringen har som mål at fremskynde behandlingen af asylansøgninger samt at sikre de ydre grænser. Brexit har forværret situationen for Storbritannien, da landet ikke længere er en del af Dublin-forordningen, hvilket gør samarbejdet med EU om migration vanskeligere. McNeil vurderer, at Labour vil arbejde for at forbedre relationerne med EU i forhold til migrationssamarbejde. Selvom Labour anvender en mindre aggressiv tone i forhold til migranter, forbliver deres politiske mål i store træk det samme som den forrige regering.
Kilde: Politiken, s. 10

Handel: Trods stigende afgifter Fastholder priserne på elbiler
Jyllands-Posten skriver i dag, at EU-Kommissionen den 4. juli 2024 meddelte, at EU vil hæve tolden på elbiler produceret i Kina, hvilket kunne have ført til højere priser i Europa. Imidlertid har flere kinesiske bilmærker, herunder BYD og Xpeng, valgt at absorbere toldomkostningerne selv, så priserne på deres elbiler forbliver uændrede for kunderne. "Siden vi først hørte om mulige toldstigninger, har vi arbejdet hårdt for at sikre, at priserne på vores elbiler ikke ville blive påvirket," siger Søren Møller Pedersen, Country Director hos BYD Danmark. BYD Danmark har også forsikret, at kunder, der allerede har bestilt en bil, vil få den til den oprindeligt aftalte pris, og at de fremtidige priser fortsat vil være stabile, trods de nye EU-toldregler.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Arbejdsmarkedspolitik: Registrering af arbejdstid undergraver den danske arbejdskultur
Jyllands-Posten bringer en kronik af Monika Rubin, medlem af Folketinget og politisk ordfører for Moderaterne. Hun skriver blandt andet: "I Danmark har vi en lang tradition for tillid mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Dette tillidsbaserede samfund har været fundamentet for vores arbejdsmarked og har bidraget til høj produktivitet, tilfredshed og fleksibilitet. Den 1. juli trådte en ny lov om arbejdstidsregistrering i kraft i Danmark. Loven har været længe undervejs og skyldes en dom fra EU-domstolen, og selv om formålet med den nye lov er sympatisk nok - at sikre, at reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og hviletid bliver overholdt - risikerer vi at undergrave den tillid, som vi har tradition for på det danske arbejdsmarked, og erstatte den med mistillid og kontrol. Det bekymrer mig. Jeg er stor fan af EU, men jeg er ikke naiv. Det er jo ikke alt, der kommer fra EU, der nødvendigvis er gavnligt for alle medlemslandene. [...] Det danske system med fagforeninger og kollektive overenskomster fungerer allerede som beskyttelse for arbejdstageres rettigheder. De danske arbejdsmarkedsparter har traditionelt været i stand til at forhandle løsninger, der tilgodeser både arbejdsgivere og arbejdstagere, uden at der har været behov for tung regulering. [...] Fordelene ved EU-medlemskabet overstiger altså langt ulemperne. Men netop fordi nogle af de vigtigste lovgivninger, der påvirker vores dagligdag, bliver besluttet i EU, er det så vigtigt, at vi har de bedste repræsentanter i Bruxelles. Derfor er jeg glad for, at vi i Moderaterne har sendt Stine Bosse til Europa-Parlamentet. Hendes erfaring og dedikation sikrer, at Danmarks interesser vil blive varetaget på bedste vis, og at vi arbejder for en EU-lovgivning, der respekterer de unikke behov i national kontekst."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17