Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information9. juni 2023Repræsentationen i Danmark42 min læsetid

EU i dagens aviser fredag den 9. juni 2023



Tophistorier

Fire tidligere medarbejdere: Weiss fordrejer sandheden og spiller offerkortet
Fire tidligere medarbejdere siger, at Pernille Weiss (K), medlem af Europa Parlamentet taler usandt, når hun afviser anklager om dårligt arbejdsmiljø. Det skriver Altinget torsdag. I tirsdags, på TV 2, afviste Pernille Weiss anklagerne om et hårdt arbejdsmiljø med mobning og trusler på hendes kontor. De Konservative har i en undersøgelse blandt tidligere ansatte ellers afdækket ovenstående, hvilket som følge har kostet Pernille Weiss partiets tillid og hendes plads som kandidat til næste EU-parlamentsvalg. I interviewet med TV 2 forklarede Pernille Weiss, at de tidligere medarbejdere ikke er kommet til hende med deres problemer, og at den konservative partiledelse har misforstået arbejdsvilkårene i Europa-Parlamentet, samt Pernille Weiss egen magt til at hyre og fyre egne medarbejdere. Pernille Weiss siger videre til TV 2, at den konservative ledelses beslutning om at bede hende om øjeblikkeligt at trække sig fra Europa-Parlamentet og ikke genopstille ved det kommende valg, er lavet på et "mærkeligt grundlag." Fire af Pernille Weiss tidligere medarbejdere har dog svært ved at genkende Pernille Weiss udlægning af sagen på TV 2. "Det er vigtigt for mig at få frem, at der ikke er tale om et politisk karaktermord. Det her er en historie om en leder, der har nedbrudt sine medarbejdere over en årrække. Så det klinger virkelig hult, når hun siger, at det har været "meget, meget hårdt for hendes familie og samarbejdspartnere". Det har dæleme også været hårdt for alle os, der har været igennem hendes regime," siger en af de fire tidligere medarbejdere. Ingen af de fire tidligere medarbejdere ønsker at stå frem med navn, da de frygter, at det vil få indflydelse på deres fremtidige karrierer. De fire tidligere medarbejdere forklarer videre, at de aldrig har hørt om de initiativer, Pernille Weiss i interviewet med TV 2 siger hun har indført for at afhjælpe et højt arbejdspres. Modsat Pernille Weiss påstand, så siger de tidligere medarbejdere, at Pernille Weiss håndterer kritik meget ilde. Pernille Weiss har ofte kontaktet syge medarbejdere, selvom hun i interviewet på TV 2 siger, at hun har stor respekt for ikke at forstyrre sygemeldte medarbejdere.

En fagforeningsformand siger, at man i årevis har advaret om dårligt arbejdsmiljø i EU´s institutioner, og at Pernille Weiss-sagen langtfra er et enestående tilfælde. Det skriver Altinget torsdag. "Vi ser desværre mange eksempler på den slags problemer. Det er ofte meget svært for assistenterne i parlamentet at sige fra, fordi deres kontrakter er midlertidige og prekære," siger fagforeningslederen Nicolas Mavraganis, der repræsenterer tusinder af funktionærer og andre ansatte i EU-systemet.

I en kommentar på Altinget skriver Rasmus Nielsen, formand for Alrow Media, udgiver af Altinget i Danmark, Norge og Sverige samt Mandag Morgen, blandt andet: "Den opsigtsvækkende, konservative fyring af Pernille Weiss efter hendes fire år i Europa-Parlamentet, ledsaget af hendes grådkvalte tv-optræden, rejser vigtige spørgsmål. Spørgsmål der ikke bare handler om forholdet mellem partier og deres mandat-bærere, men i videre grad om vælgernes respekt for de demokratiske institutioner.

Vi vælgere har krav på, at vores folkevalgte og deres partibaglande får det bedst mulige ud af de mandater, vi har givet dem. Vi kan ikke bruge til noget, at der i den grad larmes i det offentlige rum, som det nu sker i sammenstødet mellem to af de største konservative navne: Den konservative formand Søren Pape Poulsen og det enlige konservative medlem af Europa-Parlamentet Pernille Weiss. Ærlig talt, find selv ud af det. Fair nok, hvis et parti ikke vil genopstille et navn, som for eksempel da Socialdemokratiet forbigik tidligere udenrigsminister og MEP Jeppe Kofod. Men lad støjen blive inden døre. Konservative kunne stille og roligt have meddelt Pernille Weiss, at hun ikke bliver genopstillet. Hun kunne slutte sin femårige valgperiode med værdighed og måske fortsætte som rådgiver eller lobbyist på de politikområder, hvor hun har arbejdet. Nu taber alle parter ansigt. [...] Sagen bunder i alvorlig kritik af arbejdsmiljøet fra tidligere medarbejdere på Pernille Weiss' kontor. Med Søren Pape Poulsens ord: "Jeg har opfordret Pernille til at trække sig fra Europa-Parlamentet. Det er voldsomme, samstemmende beretninger, vi har fået fra tidligere medarbejdere. De beskriver et meget dårligt psykisk arbejdsmiljø. Folk bruger ord som mobning, de føler sig truet, de har haft et rigtig, rigtig dårligt psykisk arbejdsmiljø. Mange af dem har været sygemeldt, og det tager vi naturligvis meget alvorligt." Øjensynlig frygter partiformanden en ny Naser Khader-sag, der tidligere har martret ham og De Konservative. [...] Med partitoppens mistillid stiller Pernille Weiss sig modvilligt op i rækken af politikere, der er blevet erklæret persona non grata af deres parti. Det gælder et andet medlem af Europa-Parlamentet, Karen Melchior, forhenværende radikal, som det gælder flere borgmestre i Københavns Kommune, senest Venstres nu tidligere borgmester Cecilia Lonning-Skovgaard. Hvad er det, der sker? Hvordan kan det forhindres i fremtiden? For disse partifyringer af højt profilerede folkevalgte medvirker desværre også til den omsiggribende politikerlede. "Børnehave" slynges ud blandt nogle, og det er ikke så pænt og dejligt ment, som det lyder. Tilbage står, at formentlig mindst fire parter kan siges at være medansvarlige for det seneste, triste og urovækkende eksempel på brud mellem et parti og dets repræsentant: Pernille Weiss. En superambitiøs enmandshær, der har taget meget på sig. [...] Søren Pape Poulsen og det konservative forretningsudvalg. Partiet har brutalt kortsluttet Pernille Weiss' politiske karriere uden at give hende en chance for at rette op, som ellers normalt er god stil. Hvorfor kommer tvivlens nådegave ikke Europa-parlamentarikeren til gode, når hele hendes nuværende stab af fuldtidsansatte skriftligt overfor partiets forretningsudvalg udtrykker tillid til hende? [...] De tidligere ansatte, der klagede. Forstod de, hvad de gik ind til? En af Europas mest prestigegivende og konkurrenceprægede arbejdspladser, hvor chefen kun er noget værd, når man genvælges? Når chefen både plejer sin gruppe, baglandet derhjemme, håndterer ivrige, snedige lobbyister, svarer journalister døgnet rundt osv. osv. Var de for følsomme? [...] Europa-Parlamentets administration. Den har åbenlyst også fejlet. Hvor er den tværgående HR-indsats for de ansatte? De tidligere assistenter hos Pernille Weiss viste ikke systemet med alle dets rådgivere og klageadgange tillid, men gik direkte til partiet hjemme i Danmark. Parlamentet bruger for lang tid på at behandle klager, hvilket også selverkendes. 30-35 sager på EU-plan alene i denne valgperiode?! Ansvaret er ikke kun de pågældende medlemmers, men også EU-institutionens som sådan. [...] Hvad er løsningen? Formentlig mere kollektivt personaleansvar og tværgående HR-tilsyn i institutioner som Europa-Parlamentet og eksempelvis det særegne magistratstyre i København, hvor hver borgmester gerne isolerer sig med sit lille kongerige i form af eget personale."
Altinget, torsdag (09.06.2023)

EU-lande er ramt af lille recession
Økonomi: EU-lande er ramt af lille recessionØkonomien i eurozonen er skrumpet i første kvartal, og det betyder, at EU-landene, teknisk set, befinder sig i en mindre recession. Det skriver Berlingske. Jeppe Juul Borre, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, siger, at udviklingen ikke bør udløse bekymring. "Det er dog kun meget små fald i BNP (bruttonationalproduktet, red.) og dermed en meget mild teknisk recession, så dagens tal bør ikke give anledning til nogen stor katastrofestemning," uddyber Jeppe Juul Borre. Det er særligt i den europæiske industri, at økonomien er skrumpet, forklarer Jeppe Juul Borre, og hos Dansk Industri bemærker man, at Tyskland hører til blandt de fem eurozonelande, hvor økonomien er skrumpet to kvartaler i træk. Cheføkonom Allan D. Sørensen fra Dansk Industri, siger, at der indtil videre ikke er tegn på, at dansk økonomi er ramt af den europæiske nedgang, men at der alligevel kan komme en regning for den europæiske udvikling senere. Allan D. Sørensen forklarer, at trods den tekniske recession, så stiger beskæftigelsen stadig på arbejdsmarkedet. "Arbejdsmarkedet reagerer typisk med en vis forsinkelse. Vi kan forvente en afmatning på arbejdsmarkedet i anden halvdel af 2023," vurderer Allan D. Sørensen.

I en analyse i Berlingske skriver Ulrik Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Svensk økonomi får en hård medfart i den seneste prognose fra EU-Kommissionen og står til et fald i aktiviteten. Mens Sverige rammes af de samme kastevinde, som også blæser over dansk økonomi, udgør boligmarkedet i Sverige den største risiko for samfundsøkonomien i 30 år. [...] Kommissionen hæfter sig ved, at “boligmarkedet har reageret stærkt på højere boligrenter og lavere købekraft”, og at “det svage boligmarked vil fortsætte med at trække ned i boliginvesteringerne”. Det er en mild formulering, for svenske husholdninger er ramt af den strideste modvind i 30 år. Selvom virksomhederne er sunde, og konkurrenceevnen er høj, risikerer årets økonomiske resultatet at blive meget værre end det, som EU-Kommissionen lægger op til med et minus på 0,5 procent. Privatforbruget er allerede faldet fire procent det seneste år. [...] Det er ikke kun boligejere, der er kommet i strid modvind. De store svenske ejendomsselskaber er hårdt ramt af højere renter og vigende priser på deres aktiver. I årene med nulrenter foretog sektoren store gældsfinansierede opkøb både i Sverige og udlandet og den enorme gældsbyrde betyder nu store - og uventede - renteudgifter. Noget bliver sendt videre til lejerne i form af højere huslejer, men sektoren er ustabil, og både finanstilsynet - Finansinspektionen - og Riksbanken udtrykker bekymring for påvirkningen af den finansielle stabilitet. [...] Resultatet ses i en kraftig nedgang i nybyggeriet. Efter en årrække med høj byggeaktivitet har der været et faldt på 58 procent i nyt etagebyggeri, mens byggeriet af nye huse er faldet med 52 procent siden toppen. Det trækker kraftigt ned i den samlede økonomiske aktivitet og risikerer også at skabe boligmangel omkring de store byer for ikke mindst unge, der skal ind på boligmarkedet. [...] Svenskerne betaler lige nu prisen for en årrække med uansvarligt lav rente, der alene var indrettet på den lave inflation, men helt ignorerede de ubalancer, der blev opbygget samtidig i økonomien. Dette bliver et grimt år for Sverige. Og det er alt for tidligt at konkludere, at bunden på boligmarkedet snart er nået. Højere renter og faldende købekraft har allerede udløst et tiltagende fald i privatforbruget. Hvis ledigheden også begynder at stige, kan nedturen få yderligere næring."
Berlingske, s. 5, 12 (09.06.2023)

Prioriterede historier

Hvor meget magt følger faktisk med topposten i NATO?
I forbindelse med rygterne om statsminister Mette Frederiksens (S) rolle som topkandidat til at være NATO´s generalsekretær, kigger Information på, hvor meget magt, der reelt følger med topposten i NATO. Ifølge Friis Arne-Petersen, tidligere direktør for Udenrigsministeriet, og forhenværende dansk ambassadør i Kina og USA, så er generalsekretærposten en vigtig og eftertragtet stilling: "Det, der gør NATO specielt, er, at det er sikkerhedspolitik. Det er vores nationale sikkerhed, det handler om, og nu hvor Europa igen er i krig, er det enormt vigtigt. Krigen kræver i den grad NATO-sammenhold, disciplin og en profil, der skal kommunikeres også af NATO's generalsekretær. Så der er nok mere synlighed på generalsekretæren på grund af angrebskrigen i Ukraine. Men kigger man på de job, der kommer op næste år, når man i EU skal besætte stillinger, så er det klart, at der kommer nogle mere spændende stillinger op. Stillingen som kommissionsformand er helt klart en vigtigere stilling, og det er vicepræsidentstillingerne i kommissionen efter min opfattelse også, fordi EU med de roller har stor indflydelse på, hvilken lovgivning og hvilken regulatorisk retning EU vælger at gå på alle de store samfundsøkonomiske spørgsmål, forklarer Friis Arne-Petersen. Michael Ulveman, tidligere særlig rådgiver for statsminister og generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen (V) kalder generalsekretærstillingen for meget prestigefyldt. "Det er er en meget prestigefuld stilling, fordi NATO er så velrenommeret en organisation. Den har vist sig ikke kun at kunne agere under Den Kolde Krig, men også under det sikkerhedspolitiske og geopolitiske landkort, der er i dag, med mere fleksible opstillinger, hvor det ikke nødvendigvis er NATO-ledede opstillinger, men som bruger NATO's infrastruktur og kommandosystemer. Det gjorde man for eksempel i Libyen og Afghanistan. Så man har været i stand til at gøre alliancen mere fleksibel, end den var tidligere. Og så vil jeg sige, at krigen i Ukraine på mange måder har vist, at alliancen er totalt uundværlig. Når der er krig på Europas dørtærskel, som truer vores egen sikkerhed og frihed, så er NATO jo rigtig vigtigt og en magtfuld organisation. Den nye generalsekretær skal derfor også helst være en handlekraftig regeringschef, så man ikke signalerer en politisk nedjustering ved at vælge en forsvarsminister eller udenrigsminister," forklarer Michael Ulvemann. Jacob Bruun, tidligere særlig rådgiver i Statsministeriet for Lars Løkke Rasmusen, mener, at de eneste internationale jobs, der er på niveau med NATO-topposten, er rollen som FN generalsekretær og EU-Kommissionsformand. "Og det er en mere magtfuld og eftertragtet post end at være dansk statsminister. I 2023 er der også ret substantielle problemer at tumle med. Der er ikke nogen, der er i tvivl om, at NATO løser kritiske og vigtige opgaver i forhold til Ukraine. Så det skal være en, der både har internationalt netværk, pondus og erfaring til at forstå, hvad der foregår," vurderer Jacob Bruun.

I et indblik i Weekendavisen skriver Anna Libak, journalist på avisen, blandt andet: "For tiden kan man nemt få det indtryk, at hvis NATO skal have en ny kvindelig generalsekretær, så står valget mellem Mette og Frederiksen. Men sådan er det nu ikke. Hvis NATO beslutter, at det skal være en kvinde - og det står ingen steder skrevet - så er der alligevel mange at vælge imellem. [...] Der er Kersti Kaljulaid, der var den første kvindelige og yngste præsident for Estland fra 2016-2021. Eller der er Dalia Grybauskaite, som blev den første kvindelige litauiske præsident, 2009-2019, og som også har været EU-kommissær. Eller frisk fra fad de siddende premierministre i Estland og Litauen, Kaja Kallas og Ingrida Simonyte. Og hvis det er nok “bare” at have været forsvarsminister eller udenrigsminister, så kommer vi heller ikke uden om den tidligere litauiske forsvarsminister Rasa Jukneviciene. Tilfælles har alle disse kvinder, at de lever fuldt og helt op til NATOs nye mission: at holde amerikanerne inde, russerne nede og kineserne ude. [...] Nu er der dem, der vil hævde, at det går Frankrig og Tyskland aldrig med til, fordi de damer simpelthen er for klare i spyttet over for både Rusland og Kina. [...] Derfor kunne man vælge Kolinda Grabar-Kitarovic, der var Kroatiens yngste og første kvindelige præsident fra 2015-2020 og desuden fra 2011-2014 arbejdede i NATO som assisterende generalsekretær for public diplomacy (imagepleje) under Fogh Rasmussen og Stoltenberg. Hun har simpelthen været ansat til at sælge NATO til befolkningerne. Alternativt kan man fra Kroatien også vælge tidligere premierminister Jadranka Kosor eller tidligere udenrigsministre Vesna Pusic og Marija Pejcinovic Buric. [...] Nu kan det selvfølgelig blive et problem, at sidstnævnte kommer fra det eksplosive Balkan, hvor større uroligheder sagtens kan bryde ud i de kommende år og kræve NATOs indsættelse. I så fald er det måske mere oplagt med den slovakiske præsident, Zuzana Caputova, der blev Slovakiets yngste og første kvindelige præsident i 2019. Hun er ganske vist mest kendt for sin kamp mod miljøsvineri, men har på det seneste talt dunder mod russiske desinformationskampagner. [...] Men lad os så sige, at det bliver for bøvlet med en generalsekretær fra Østeuropa. I så fald vil det være oplagt at vende blikket mod NATOs syd flanke, hvor de også klager over mangel på opmærksomhed. Her kunne Federica Mogherini fra Italien være et bud: Hun var fra 2014-2019 EU-kommissionens “udenrigsminister”. Desuden har hun kortvarigt været italiensk udenrigsminister. [...] Men så kunne man jo også tage en fra Spanien. Landet har ikke haft posten siden 1999, hvor Javier Solana gik af. Om den spanske regering vil foreslå sin dygtige forsvarsminister, Margarita Robles, er dog usikkert: Hendes chancer er dårlige, eftersom en anden spanier, Josep Borrell, for tiden er EU’s “udenrigsminister”. Der bliver for meget conquistador over det. Hvad så med en kandidat fra de fire lande, som afgør sagen? Ja, Frankrig og Tyskland vil næppe vække begejstring i Østeuropa og i USA og Storbritannien, dertil er der drukket for meget dialogkaffe med Putin i årene forud for invasionen. [...] En brite er på grund af Brexit no-go for Frankrig, og en amerikaner bliver det helt sikkert ikke: Europæerne får altid posten, fordi den øverstkommanderende SACEUR - Supreme Allied Commander Europe - alle dage har været en amerikansk general."
Information, s. 6-7; Weekendavisen, s. 11 (09.06.2023)

Nyt EU-organ skal sikre fælles etiske standarder efter korruptionsskandale
Europa-parlamentarikere og anti-korruptionsorganisationer mener ikke, at EU-Kommissionens oprettelse af et nyt organ, der skal sikre fælles standarder og fremme etisk kultur på tværs af institutionerne er ambitiøst nok. Det skriver Altinget torsdag. Kommissionens forslag til ovenstående organ blev fremlagt torsdag, og forslaget vedtages blandt andet som følge af Qatargate korruptionsskandalen, hvor Qatar er under mistanke for at have bestukket flere europaparlamentarikere til at hjælpe dem til at få indflydelse på EU-lovgivning. Det etiske organ, som EU-Kommissionen foreslår oprettet, er tiltænkt at spille en rolle i EU´s indsats for at sikre unionen integritet og gennemsigtighed.Transparency International advarer, at Danmark, med sit retsforbehold, kommer til at stå uden for nye EU-regler, som strammer straffen for korruption og styrker korruptionsbekæmpende værktøjer. Danmark ender med at ende som et slags "skattely for korruption", advarer Transparency International. "Vi skal ikke til at have konkurrence på lavere standarder. Så når ikke vi er med automatisk, så mener jeg, at Danmark må lægge sig, så der ikke er så meget som et A4-papir mellem os og så EU's positioner og de regler og den håndhævelse, der gælder der," udtaler Jesper Olsen, formand, Transparency International.
Altinget, torsdag (09.06.2023)

Arbejdsmarkedspolitik

3F og HK: Wolt og Ubers lobbyisme risikerer at køre EU-direktiv af sporet
Altinget bringer et debatindlæg af Henning Overgaard og Anja C. Jensen, hhv. forbundsformand, 3F og forbundsformand, HK. De skriver blandt andet: "Tiden er inde til at sikre en fair platformsindustri, og det er nu, regeringen skal stå fast i Bruxelles. Efter halvandet års debat og politisk drøftelse er det ved at være afgørelsens time for EU-direktivet om arbejdsvilkår for platformsarbejde. EU-Kommissionen præsenterede ultimo 2021 et udmærket forslag, og Europa-Parlamentet har i februar i år fulgt op med positive indspil, så der er fine muligheder for et fair, socialt sikkerhedsnet under de mange, nye digitale virksomheder. [...] Desværre har større, multinationale platforme - blandt andet Uber, Wolt med videre - haft ufortjent held med spin- og lobbyvirksomhed over for flere, nationale regeringer, så forhandlingerne om en fælles holdning til platformsarbejde i EU's ministerråd risikerer at ende i den helt forkerte grøft. Ja, vi risikerer ligefrem, at Ministerrådet i den kommende forhandling med Parlamentet vil udvande og undergrave - og i værste fald forringe - sikringen af ordentlige arbejdsvilkår for platformsarbejde. [...] Forvirring er absolut ikke nødvendig i slutspillet om platformsdirektivet og Danmarks indsats for fair arbejdsvilkår: Gør det enkelt for medarbejderne at få den ret til social tryghed og ordnede løn- og arbejdsvilkår, der gælder for kollegaer i samme arbejdssituation i en traditionel virksomhed. Altså, stå klippefast på et krav om max to kriterier for at få lønmodtagerstatus. Det vil være både fair og til stor gavn for de 28 millioner platformsarbejdere i EU. Og de 15 millioner flere EU-platformsarbejdere, der forventes at komme til de næste to år."
Altinget, torsdag (09.06.2023)

EU's ligestillingskommissær: Maskuline idealer om iværksættere kan skræmme kvinder væk
Selvom små og mellemstore virksomheder har langt færre kvinder i bestyrelserne end de store børsnoterede selskaber, så gælder en ny EU-lov om lige kønsfordeling kun for de største børsnoterede virksomheder, skriver Altinget, som har spurgt EU's ligestillingskommissær Helena Dalli, hvorfor der ikke lovgives om SMV'er, og hvorfor der stadig er færre kvinder i bestyrelseslokalerne. Hun mener, at sidstnævnte skyldes forældede fordomme. "Det maskuline ideal om en 'succesfuld iværksætter' er blevet opretholdt af en række normer og det kan afholde kvinder og piger fra at gå efter bestemte karriereveje," siger hun blandt andet.
Altinget, torsdag (09.06.2023)

Det digitale indre marked

Kampen om kontrol af kunstig intelligens er afgørende
I et debatindlæg i Politiken skriver Anders Søgaard, professor, Københavns Universitet, Sune Lehmann, professor, DTU og Københavns Universitet, Rebecca Adler-Nissen, professor, Københavns Universitet, Ole Winther, professor, DTU og Københavns Universitet og Michael Bang Petersen, professor, Aarhus Universitet, blandt andet: Kunstig intelligens har et enormt potentiale, men kan også koncentrere magten endnu mere hos de firmaer eller nationer, der bliver førende. Det er også en stor udfordring for Europa. [...] I dag er det i høj grad de virksomheder, der styrer, hvordan du navigerer i informationshavet, som har magten. De, der leder os til en bestemt information og former den, så den ligner en viden, vi ønsker. Og omsætter den til handling i stor skala. Data giver indsigt i kundeadfærd og markedstendenser og kan fødes direkte ind i virksomheders forretningsstrategier og anvendes til at udvikle nye produkter og tjenester. Data kan også bruges i politikernes og meningsdannernes forsøg på at trække befolkningen i en bestemt retning. [...] Google og Microsoft bliver udfordret på tre fronter: andre virksomheder, open source-miljøer og regulering. [...] Men den største udfordring for tech-virksomhedernes magtkoncentration kommer måske fra politikernes og borgernes krav om regulering. I Bruxelles arbejdes der på en ambitiøs AI-lovgivning, som vil gælde i hele EU. Og der er meget på spil. Corporate Europe Observatory har afsløret, hvordan tech-giganter som Google og Microsoft har lobbyet for, at lovgiverne i Bruxelles holder deres sprogmodeller som Palm 2 og GPT-4 fri for de krav, der vil blive stillet til højrisiko AI. Og det på trods af, at det er de store virksomheder, som har lettest ved at håndtere nye regler, fordi de har flere ressourcer til omstilling og har adgang til bedre juridisk bistand. [...] Offentlige institutioner og virksomheder er derfor begrænsede i deres brug af dem. Meget data må ikke sendes ud af EU. Der er også stor forskel på, hvilke krav der stilles til sprogmodeller rundt omkring i verden. AI-forordningen vil stille krav til modeller, der opererer i EU. I USA er en tilsvarende lovgivning på vej, men der er mange forskelle. I Kina har man besluttet sig for en lovpakke, der blandt andet kræver, at sprogmodeller ikke producerer antisocialistisk eller statsundergravende indhold. [...] Men der er naturligvis også en risiko for, at verden bliver mindre åben. Og at udveksling af teknologi mellem USA, Europa, Kina, Rusland og resten af verden besværliggøres af geopolitiske spændinger. Når vi bliver afhængige af andres teknologi eller ressourcer, bliver vi meget sårbare, som vi så det for nylig med russisk naturgas. [...] Det er let at forstå, at mange lovgivere får lyst til at klassificere kunstig intelligens, der anvendes til kritisk infrastruktur, som ‘højrisiko'. Men operatører af kritisk infrastruktur, som f.eks. el- og vandværker, frygter at blive nægtet adgang til nyttige værktøjer, som de mener bidrager til at gøre deres systemer mere effektive og sikre. Kunstig intelligens er et tveægget sværd. Konfuse sagde, at man ikke bør give et sværd til en, der ikke kan danse. Underforstået: Et farligt våben håndteres bedst af dem, der vil livet og det fælles bedste. Spørgsmålet er, om de, der i dag holder den kunstige intelligens i hånden, også er dem, der er bedst til at danse?"
Redaktør Politiken, s. 5-6 (09.06.2023)

Finansielle anliggender

Ny EU-ramme giver dansk finanspolitik en gylden mulighed
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Ole Just, cheføkonom i HK, blandt andet: "EU-Kommissionen spillede for nylig ud med et nyt rammeværk for finanspolitikken i EU. Og det er rigtig godt nyt for lande som Danmark, der i en lang årrække ikke har haft underskud på over 3 pct. og ikke har en gæld i nærheden af de kritiske 60 pct. Vi får friere tøjler til at planlægge finanspolitikken. Set med danske øjne er det vigtigste måske, at den strukturelle saldo ikke længere tillægges en central rolle i forhold til finansloven. [...] Frygten for at ende med for store underskud på den strukturelle saldo har ikke blot stor betydning, når finansloven skal på plads, og den økonomiske kurs skal udstikkes på mellemlangt sigt. I årevis har den berygtede hængekøje og ”risikoen” for, at den strukturelle saldo i en periode kommer til at overskride grænsen på nu 1 pct. haft stor indflydelse på diskussioner af, hvad der er muligt i dansk politik. Selvom Det økonomiske råd (DØR) i årevis har udfordret Finansministeriets lange fremskrivninger. Problemet er, at den strukturelle saldo er vanskelig at opgøre. Finansministeriet, DØR og EU-Kommissionen foretager løbende meget forskellige beregninger - og retter dem til igen og igen. [...] Finansministeriet har - ifølge sin evaluering af budgetloven - systematisk undervurderet den strukturelle saldo siden 2015. Frem til 2022 har Finansministeriet i gennemsnit skudt 1,2 pct. forkert i forhold til vurderingen ved indgåelse af finanslovsaftalen. Det lyder måske ikke af så meget, men i kroner og øre er der tale om 32 mia. kr. - hvert eneste finansår. Ifølge seneste DØR-rapport gør det nye EU-rammeværk ikke i sig selv, at budgetloven skal ændres. Men spørgsmålet er, om bindende krav til den strukturelle saldo fortsat bør spille en rolle i budgetloven, nu hvor EU ikke længere kræver det? Beregningerne er usikre og vil med de nye EU-rammer miste deres legitimitet. Samtidig vil Danmark komme i demografisk modvind fra 2030 og i en årrække frem. Det kan give udfordringer. Så længe de nye EU-krav overholdes, og de offentlige finanser er overholdbare, bør vi ikke lade skøn for midlertidige underskud på den strukturelle saldo om 15-20 år lægge bånd på mulighederne for at indrette vores samfund."
Jyllands-Posten, s. 17 (09.06.2023)

Institutionelle anliggender

Venstre i København udpeger sin kandidat til EU-parlamentsvalg
I en pressemeddelelse skriver Venstre til Altinget torsdag, at Torsten Laksafoss Holbek er valgt som spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget for Københavns Storkreds. Han er tidligere politisk rådgiver for europaparlamentsmedlem Morten Løkkegaard (V), og er derfor ikke uvant med hverdagen i Bruxelles, hvor han også lige nu sidder som direktør for de nordiske vognmandsorganisationer, Nordic Logistics Association. "Vi står over for mange udfordringer i Europa. Ikke mindst sikkerhedspolitisk efter Ruslands invasion af Ukraine. Det kræver handling og gode liberale svar, som jeg glæder mig til at bidrage med i en kommende valgkamp," siger den 42-årige Torsten Laksafoss Holbek. Fra Linea Søgaard-Lidell (V), tidligere medlem af Europa-Parlamentet, lyder det: "Jeg er utroligt glad for, at vi får så dygtige nye kandidater på holdet. Der er absolut brug for, at danskerne er godt repræsenterede i Bruxelles, når vi skal skabe et grønnere og mere konkurrencedygtigt EU. " Samlet opstiller Venstre 12 kandidater til valget europaparlamentsvalget i juni 2024; én fra hver storkreds samt en spidskandidat og en VU-kandidat.
Altinget, torsdag (09.06.2023)

Interne anliggender

Alternativets EP-kandidat: Gør som EU-Kommissionen foreslår og drop anlægsloftet på grønne projekter
Altinget bringer et debatindlæg af Jan Kristoffersen, kandidat til Europa-Parlamentet (ALT), politisk rådgiver, Alternativet, medlem, Skatterådet. Han skriver blandt andet: "Grøn omstilling og kamp mod klimaforandringer har høj politisk prioritet. Det er der bred politisk enighed om. På overfladen. Det er først når der skal handles, at den grønne overflade krakelerer, og sorte, røde, blå og lilla farver træder frem i lyset. Det er både ærgerligt og skuffende. [...] Nu kommer EU-kommissionen så heldigvis de danske politikere, der sidder udenfor Christiansborg til undsætning. I sin forårsstatus over dansk økonomi, kommer Kommissionen nemlig med en anbefaling til regeringen og Christiansborg. Lad kommunale og regionale investeringer i grønne projekter stå udenfor budgetlov og anlægsloft. Det er gemt lidt væk i Kommissionens anbefalinger, men anbefalingen er helt klar i afsnit 29, side 8. Jeg opfordrer vores finansminister til at følge det gode forslag fra Bruxelles. Hvis Danmark skal være det grønne foregangsland, som regeringen jo ofte siger vi er, er det efter min opfattelse, en anbefaling, vi ikke kan sige nej til. For ikke nok med, at det sætter gang i grønne projekter i hele landet. Det frigiver også midler og råderum til investeringer i den borgernære velfærd. Så kom nu, kære finansminister. Sløjf loftet. Det vil vække glæde i både byråd og Bruxelles."
Altinget, torsdag (09.06.2023)

Klima

Verdens langsomste udsmidning
I sidste uge var delegationer fra 175 lande samlet til et FN-møde for at forhandle om de første skridt mod en bindende global plasttraktat, skriver Weekendavisen, som har talt med Mogens Hinge, lektor ved Institut for Bio- og Kemiteknologi, Aarhus Universitet. I EU er der et fælles mål om at genanvende mindst halvdelen af plastemballageaffaldet i 2025, men kun omkring 23 procent bliver reelt til ny plast ifølge Miljøstyrelsens seneste affaldsstatistik. Mogens Hinge forklarer, at hver gang plastic omdannes til et nyt produkt, bliver kvaliteten en lille smule ringere og derudover findes der alle de potentielle forureninger af materialet undervejs. Der kan havne alle mulige uønskede stoffer i strømmen af plastaffald, hvis for eksempel varerne er fremstillet i USA eller Kina under andre regelsæt end i EU, og de ender i vores affaldssystem. "I USA er det for eksempel et krav, at der skal være halogenerede flammehæmmere i plastprodukter som tv, elektronik og møbler og de stoffer har vi forbudt i EU og vil ikke acceptere i nye produkter med genanvendt plast," siger Mogens Hinge, som understreger, at det ikke bliver cirkulært -det bliver bare smidt langsomt ud.
Weekendavisen, s. 3 (09.06.2023)

Kultur

Folkemøderne breder sig i Europa - også hvor man mindst venter dem
Ønsket om demokratisk samtale har fået Folkemøde-konceptet til at brede sig fra Sverige til resten af Norden og Baltikum. Og nu vil lande som Ungarn og Tyrkiet også være med. Det skriver Politiken. Zakia Elvang var i 2018 med til at stifte foreningen Democracy Festivals, som har til formål at udbrede kendskabet til folkemøder, samle erfaring ind fra allerede eksisterende folkemøder. Bortset fra Rusland og, Iran eller andre totalitære lande, så tror hun, at folkemøder ville kunne startes op i mange lande. "Jeg tror faktisk, man vil kunne starte et folkemøde de fleste steder, så længe man finder sin egen måde at gøre det på. Det kræver selvfølgelig først og fremmest, at man har et ønske om at mødes i øjenhøjde," siger Zakia Elvang, som dog gerne så, at Folkemødet på Bornholm havde flere programpunkter, som foregik på engelsk: "I Letland har de et helt program på engelsk, hvorfor har vi ikke også et programspor på engelsk, så man kunne åbne for resten af Europa også og invitere den europæiske politiske samtale ind også?" spørger hun, og indrømmer at hendes største skuffelse, hvad folkemøder angår, var EU-versionen af folkemødet. "Det blev afholdt i Bruxelles og var lagt lige ved siden af EU-Parlamentet, sådan at EU-parlamentarikerne nemt kunne være med. Men det betød bare, at de kom ud, holdt deres tale og gik ind i parlamentet igen. Det kommer der jo ikke meget demokratisk samtale ud af, og det viser, at du får mest ud af at lægge folkemøderne langt væk fra det politiske magtcentrum. Det skal helst være lidt besværligt, så politikerne er nødt til at blive hængende og møde folk, når de henter sig en grillpølse," siger Zakia Elvang.

Morten Løkkegaard (V), medlem af Europa-Parlamentet er nomineret til Folkemødet på Bornholms dialogpris. Om Morten Løkkegaard skriver juryen blandt andet: "Morten Løkkegaard udfører et utrætteligt og kontinuerligt arbejde for at udbrede kendskabet til EU og EU-Parlamentet og for at gøre det svære EU-stof tilgængeligt og relevant for borgerne. Han insisterer på det fysiske møde som det bedste grundlag for samtale. Det sker gennem talrige arrangementer, møder og samtaler - ikke mindst med unge i skoler, højskoler, uddannelsesinstitutioner m.m."

Politikens program for torsdag på Folkemødet indeholdt blandt andet et indblik i EU´s travle maskinrum, fortalt af en topembedsmand, samt to centrale iagttageres analyse af EU´s rolle i forbindelse med klimakrise og konflikten i Ukraine. Politikens fredagsprogram for Folkemødet indeholder blandt andet en samtale mellem ledende næstformand for EU-Kommissionen Margrethe Vestager (R) og chefredaktør Christian Jensen om, hvordan Ukraine-krigen har forandret den politiske dynamik og magtposition i Europa.

I en kommentar i Politiken skriver Christian Jensen, avisens ansvarshavende redaktør, blandt andet: "For mig repræsenterer Folkemødet tre vigtige temperamenter: debat, talent og dansk humør, og der er masser at komme efter på alle parametre. [...] Personligt har jeg den glæde at møde Margrethe Vestager på Politikens scene i Rosengården, hvor vi skal tale om den dramatiske forandrede verdensorden, krigen i Europa og håbet for fremtiden."
Politiken, s. 6-7, 58-59, 2, 43 (09.06.2023)

Landbrug

Danske Svineproducenter til NNF og Dyrenes Beskyttelse: I deler usande postulater om eksport af smågrise
Altinget bringer et debatindlæg af Per Bardrum, direktør, Danske Svineproducenter, som blandt andet skriver: ”I Altinget 26. maj 2023 kommer Dyrenes Beskyttelse og NNF i et debatindlæg med ærekrænkende, misvisende og usande påstande om den danske smågrisetransport til primært Tyskland og Polen. Det ville være forfriskende, hvis Dyrenes Beskyttelse og NNF ville stoppe det spin, de har gang i, op til dyrevelfærdsforhandlingerne. De fornærmer vores intelligens med deres fake news. [...] Det er fortsat for attraktivt for griseproducenterne at sælge deres smågrise til opfedning og slagtning i Tyskland, hvor prisen er langt højere end i Danmark. Så længe prisen er højere her, er det svært for Danish Crown at tiltrække flere grise til slagtning på sine danske slagterier. Vi er underlagt EU-forordning på området. Hvis NNF vil arbejde mod varers og tjenesteydelsers frie bevægelighed i EU, må kampen kæmpes i Bruxelles. For så længe EU fungerer under frie markedsvilkår, og så længe de danske slagterier ikke er konkurrencedygtige på prisen, så vil grisen bevæge sig derhen i Europa, hvor prisen er bedst. [...] Hver eneste lastbil bliver dyrlægegodkendt, inden dyrene går ombord på bilen. Hver enkelt af de cirka 15 millioner smågrise bliver tilset af en eller to dyrlæger, inden de kommer ombord på lastbilen. Dyrlægerne er i øvrigt ansat i Fødevarestyrelsen. Det kan dokumenteres, at der de seneste 12 år er eksporteret op imod 100 millioner smågrise uden problemer. Der har os bekendt ikke været velfærdsproblemer. [...] Smågrisene sælges til en udenlandsk køber med henblik på opfedning. Der er langvarige samhandelsaftaler mellem den danske sælger og den udenlandske køber. Dette underbygger, at smågrisene er i endog god stand ved ankomsten, og at der på ingen måde har været velfærdsproblemer."
Altinget (09.06.2023)

Minister er parat til at støtte: Landbruget trænger til tørkehjælp
Der er risiko for tørke i store dele af Danmark, efter uger uden regn, og fødevareministeren er i færd med at forberede en mulig tørkepakke. Det skriver Kristeligt Dagblad. Jacob Jensen (V), fødevareminister, har endnu ikke lagt sig fast på, hvordan tørkepakken skal se ud, eller hvor mange penge der skal bruges på den. "Men jeg hører fra erhvervet, at man allerede nu kan se tegn på, at planterne ude på marken lider. Derfor har jeg bedt ministeriet forberede og kigge på de erfaringer, som vi har fra tørken i 2018. Så vi kan være et skridt foran, hvis den her tørke fortsætter meget længere," siger Jacob Jensen. I onsdags afleverede brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer input med fokus på dispensationer til EU´s regler for landbrugsstøtte. Landbrug og Fødevarer mener, at tørken vil få konsekvenser for årets udbytte på markerne. Henning Otte Hansen fra Institut for fødevare- og ressourceøkonomi på Københavns Universitet, mener at det er på tide at lave et mere generelt regelsæt og en fast model for ekstremt vejr, som er godkendt af EU på forhånd. "Det her bliver jo langtfra sidste gang med tørke eller ekstrem regn. Så en gennemtænkt fælles EU-model, som kan bruges fra år til år, og som også indebærer, at landmændene selv må bidrage via en forsikringsordning, vil være oplagt at få på plads nu. Det giver jo også landmændene en større forudsigelighed i deres bedrift,” siger Henning Otte Hansen.
Kristeligt Dagblad, s. 4 (09.06.2023)

Vi er ikke alene over bekymring for naturplan
I et debatindlæg i Politiken skriver Karen Post Bache, naturchef, Landbrug & Fødevarer, blandt andet: "Amalie Kestler langer i Politiken 4. juni ud efter Landbrug & Fødevarer på grund af den bekymring, vi har udtrykt i forhold til EU-Kommissionens foreslåede plan for naturgenopretning. Den uindviede læser vil stå tilbage med forestillingen om, at bekymringen alene er en dansk foreteelse, og at landbruget ikke ønsker at fremme naturen. Det er imidlertid ikke korrekt. Der er en grund til, at vi har foreslået udtagning af lavbundsjord, at vi lægger pres på for at få flere naturordninger, og at vi bakker op om etableringen af mere sammenhængende naturområder. Men bekymringen vedrørende EU-Kommissionens forslag står dansk landbrug altså langtfra alene med. Den er delt af landbruget og politikere i en række medlemslande. Når vi i dansk landbrug har meget store reservationer over forslaget, skyldes det i høj grad uklarheden over, hvad det vil betyde - ikke mindst set i lyset af erfaringerne fra anden EU-regulering på naturområdet i form af habitatdirektivet. [...] Der er også udtrykt markant bekymring for forslagets konsekvenser fra lande som Holland og Finland. I Europa-Parlamentet er der ligeledes stor skepsis. Der er uden tvivl behov for på fællesskabsniveau at sikre fremgang for natur og biodiversitet på en måde, som både er fagligt solid, økonomisk holdbar og som vil få en bred opbakning fra alle de involverede aktører. Men det tjener hverken natur eller det erhvervsliv, som skal trives i samspil med naturhensyn, at gennemføre en plan, hvor konsekvenserne er ganske uigennemskuelige. Det ville fremme den konstruktive debat om naturtiltag, hvis vi kunne nå til, at bekymring og modstand mod forslag ikke bliver udlagt som bagstræberi og mangel på vilje til at prioritere naturhensyn. Og at man ikke i sin iver efter at skyde på dansk landbrug fuldstændig undlader at løfte blikket og se den europæiske kontekst.
Politiken, s. 6 (09.06.2023)

Retlige anliggender

Næstved-firma banede vej for det syriske regimes skibe
Syriske skibe modtog i årevis certifikater fra et firma i Næstved, som gav dem tilladelse til at lægge til i udenlandske havne. Eksperter vurderer, at denne certifikatudstedelse er en overtrædelse af EU´s sanktioner. Det skriver Information. Der er tale om det maritime forsikringsselskab DGS Marine, som altså ifølge eksperter har brudt EU´s sanktioner mod Assad-regimet i Syrien ved at levere certifikater til de syriske skibe. "Det ser ud til, at man har udstedt forsikringerne på tidspunkter, hvor det var omfattet af sanktioner," vurderer Mathias Steinø, advokat med speciale i maritim forsikringsret, Hafnia Law Firm. Information er kommet i besiddelse af forsikringsdokumenter helt tilbage til 9. november 2022, som påviser, at DGS Marine har leveret certifikater til syriske skibe. 1. december 2011 indførte EU-landene sanktioner, som ulovliggjorde salg af forsikringer til det syriske regime. Alligevel fortsætter DGS Marine herefter med at udstede certifikater til syriske skibe. Hugh Griffiths har i mange år efterforsket sanktionsbrud og organiseret kriminalitet for blandt andet FN´s Sikkerhedsråd. Han mener, at DGS Marine udstedelse og genfornyelse af forsikringscertifikater af syriske skibe er et brud på sanktionerne. "De her tre fartøjer er ejet af et syrisk regeringsagentur. Så det er endnu et eksempel på, at DGS Marine overtræder lovgivningen i Storbritannien, Danmark og EU," vurderer Hugh Griffiths. DGS Marine har også forsikret store dele af den nordkoreanske handelsflåde i perioden 2011-2016, hvilket er et brud på FN´s sanktioner mod Nordkorea.
Information, s. 1-4 (09.06.2023)

Sundhed

Luftforurening i Danmark rammer immunforsvaret
I et banebrydende studie, baseret på Danmarks grundige covid-19 tal, påvises en tydelig sammenhæng mellem uren luft og infektioner som virus, lungebetændelse og corona. Det skriver Politiken. "Der er en stærk sammenhæng mellem, at der både var større risiko for at blive testet positiv, og samtidig at man blev dårligere eller ligefrem døde af covid-19, når man boede på adresser, som havde en høj luftforurening," forklarer Zorana Jovanovich Andersen, forfatter bag studiet fra Institut fra Folkesundhed ved Københavns Universitet. Zorana Jovanovich forklarer videre, at evidensen er stærk, fordi fem til seks studier på verdensplan er nået frem til samme konklusion. Undersøgelsen kommer på et tidspunkt, hvor EU, vil halvere, hvor meget luften må indeholde af dødelige partikler som PM2.5 og N2. Dette vil være med til begrænse antallet af EU-borgere, som dør for tidligt på grund af luftforurening med op mod 150.000 personer, eller cirka 55 %.
Politiken, s. 1-6 (09.06.2023)

Udenrigspolitik

Danskere er Europas hardlinere i forholdet til Rusland
I en undersøgelse fremstår danskerne som de største modstandere af Rusland i Europa. Det skriver Jyllands-Posten. Ifølge undersøgelsen anser tre ud af fire danskere Rusland som værende en direkte modstander til Europa, og hver fjerde dansker ønsker, at man kapper alle forbindelser til russerne. Det er European Council on Foreign Relations (ECFR), som har foretaget undersøgelsen blandt borgerne i 11 europæiske lande, blandt andet Danmark. Ifølge undersøgelsen er danskerne også indforståede med at skulle gå på kompromis med egen velstand, så længe det kan skade russerne. Hver anden dansker mener f.eks., at Kina skal mødes med sanktioner, hvis kineserne leverer våben eller ammunition til russerne. Også selvom sådan en handling vil forårsage alvorlig skade på vestlige økonomier. Et springende punkt i forhandlingerne om den kommende EU-sanktionspakke mod Rusland er netop muligheden for at sanktionere kinesiske virksomheder, hvis de hjælper Rusland til at omgå vestlige sanktioner. Kun Polakkerne har en mere uforsonlig holdning overfor Rusland end danskerne. "Det er farligt, hvis de europæiske diskussioner om spørgsmålet (om fremtidens forhold til Rusland, red.) drives af de her ekstreme positioner," skriver ECFR om resultatet af undersøgelsen.
Jyllands-Posten, s. 12 (09.06.2023)

Minister vil ikke skære i bistanden
I en mail til Ekstra Bladet udtrykker udviklingsminister Dan Jørgensen (S) bekymring over den lov om dødsstraf for homoseksualitet, som Uganda har indført. Dan Jørgensen understreger, at man er i tæt dialog med EU og USA, samt lokale partnere, omkring, hvordan man skal reagere på den nye lov i Uganda. Dan Jørgensen skriver videre, at man undersøger muligheden for at øge støtten til organisationer der arbejder med sikkerhed og beskyttelse af LGBT+-personer i Uganda. Dan Jørgensen oplyser også, at han ikke har i sinde at skære i bistanden til Uganda. "Langt størstedelen af dansk bistand til Uganda går direkte til flygtninge og lokale værtsamfund, klimatilpasningsindsatser hos småbønder gennem den private sektor og til civilsamfund, der arbejder for at fremme demokrati og menneskerettigheder," skriver Dan Jørgensen og fortsætter: "At skære i bistanden vil derfor ikke have den ønskede effekt og kun ramme de svageste og mest udsatte i det ugandiske samfund. Også lokale og internationale LGBT+-organisationer fraråder at skære i bistanden til Uganda som en reaktion på loven."

I et interview med Politiken siger den ugandiske oppositionspolitiker Bob Wine, at han frygter følgerne af Danmarks pragmatisk-idealistiske udenrigspolitik. I Europa og Vesten forsøger man at vende tendensen med at lande i det globale syd i stigende grad kommer under russisk og kinesisk militær og økonomisk indflydelse ved at dæmpe høje idealer og strenge krav om at global-syd-lande køber ind på principperne om liberalt demokrati som modydelse for udviklingsbistand. Og den strategi vækker forargelse hos Bobi Wine, som mener at Europa og Vesten bør holde fast i idealerne og kravene. Når en gruppe afrikanske lande forholder sig neutralt under FN-afstemninger om Ruslands invasion af Ukraine, så er det ikke et udtryk for befolkningernes holdning, påpeger Bobi Wine. "Da jeg var i Ukraine sidste år for at fortælle om Afrikas solidaritet med Ukraines kamp, var det ikke en besked om solidaritet fra diktatorerne, men fra folket. Afrikanerne støtter ikke den russiske invasion," siger Bobi Wine, som kalder det dobbeltmoralsk, når europæiske ledere ikke bryder sig om at blive set på billeder sammen med Belarus´s leder Alexander Lukasjenko, men gladeligt stiller op til fototagning sammen med afrikanske diktatorer. "Det er simpelthen nonsens. I skal være principfaste. Hvis I støtter diktatorerne i Afrika og ikke stiller krav om demokrati, frihed og menneskerettigheder, så er I deres partners in crime," harcelerer Bobi Wine. Frygten for at Europa og Vesten skulle tabe indflydelse i Afrika, hvis de ikke nedtoner deres krav om demokrati m.m., er ikke begrundet, mener Bobi Wine. "Det er simpelthen ikke korrekt. Hvis I holder fast og kæmper for menneskerettighederne, så kan det godt være, at I mister indflydelse hos diktatorerne, men ikke hos folket," argumenterer den ugandiske oppositionspolitiker.
Ekstra Bladet, s. 19; Politiken, s. 14 (09.06.2023)

Niels Fuglsang: Kinas ekspansion i EU må stoppes
Information bringer torsdag en kommentar af Niels Fuglsang, medlem af Europa-Parlamentet (S). Han skriver blandt andet: "Kina køber sig ind i stadig flere kritiske sektorer i den europæiske industri,hvor det mest aktuelle og presserende eksempel er, hvordan Kina har sat sig på størstedelen af de sjældne jordarter, som blandt andet er vitale for den grønne omstilling i EU. Vi bliver nødt til at indse, at handel og sikkerhedspolitik hænger uløseligt sammen. Visse dele af europæisk infrastruktur er så afgørende for vores fælles sikkerhed, at vi simpelthen ikke må være afhængige af fremmede magter, som ikke deler vores værdier og syn på samfundsindretning. [...] Modsat i Tyskland er sagens alvor ved at gå op for politikerne i Bruxelles. EU-Kommissionen har nu fremsat et lovforslag om skridt, der skal gøre EU mindre afhængig af kritiske råstoffer fra Kina - en lov, jeg selv er medforhandler på i Europa-Parlamentet: Vi vil sætte højere krav til genanvendelse af de teknologier, der indeholder kritiske råstoffer, og sætte kortere deadlines for godkendelser af miner i Europa. Og så skal EU i gang med handelsaftaler for at få kritiske råmaterialer fra andre lande end Kina. I Europa-Parlamentet har jeg desuden foreslået flere konkrete initiativer, som jeg mener, EU bør indføre for at sikre større uafhængighed. Vigtigst er, at det skal være helt slut med at sælge kritisk infrastruktur til fremmede magter. Vi må have en fyldestgørende definition af, hvad der udgør kritisk infrastruktur. Og så give hinanden håndslag på, at de forbliver på europæiske hænder."
Information, torsdag, s. 17 (09.06.2023)

Tilbage i ørkensandet
Danmark satser på Niger som partner i kampen mod ekstremisme i den uroplagede Sahelregion, skriver Weekendavisen. De senere år har jihadistiske grupper i stigende grad bevæget sig over grænsen fra Mali og Burkina Faso for at udføre angreb inde i Niger, men Niger er ikke alene i kampen. Niger har som det eneste land i trekantområdet allieret sig med Vesten, hvorimod Mali og Burkina Faso har smidt europæerne på porten. I slutningen af maj landede en dansk delegation i hovedstaden Niamey. "Vores samarbejde er vigtigere end nogensinde," siger ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, til Nigers udenrigsminister, da de mødes i udenrigsministeriet som opvarmning til underskrivelsen af en ny aftale: et landeprogram, mellem Danmark og Niger. Over de næste fem år vil Niger modtage næsten en milliard kroner i udviklingsbistand. Aftalen er en del af den danske regerings strategi om at fjerne støtten til fredelige lande syd for Sahara og give mere til lande i Sahelregionen og Niger er så vigtig en partner for Danmark, at kronprins Frederik er inviteret med. "Jeg møder med glæde op her, og det viser vores værter, at vi prioriterer indsatsen, og at vi er særligt opmærksomme på deres land. Alle de tiltag, vi har øremærket til Niger, viser, at vi har tiltro til landet," siger kronprinsen til Weekendavisen dagen efter ceremonien. Efter anmodning fra udenrigsminister Massoudou og præsident Bazoum lancerede EU en træningsmission i Niger, EUMPM, i februar i år. Over de næste tre år skal europæiske soldater til Niger for at klæde hærens soldater på til terrorbekæmpelse i et nyt EU-oprettet træningscenter for soldater fra Nigers hær. I slutningen af april besluttede det tyske parlament at sende omkring 60 soldater afsted og den nye danske strategi for samarbejdet med Niger "Strategisk ramme 2023-2027" åbner også for muligheden for danske soldater i ørkenen. Fra Dan Jørgensen lyder det: "Man kan ikke udelukke, hvad der vil ske i fremtiden, men på nuværende tidspunkt går vores indsats i forhold til sikkerhed i Niger på to ben. Det ene er EU’s militære engagement, som vi fra dansk side har arbejdet for skulle blive en realitet. Det andet handler om at sikre bedre levevilkår generelt."
Weekendavisen, s. 11 (09.06.2023)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
9. juni 2023
Forfatter
Repræsentationen i Danmark