EU i dagens aviser fredag den 9. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Nødplan for et mørkt og koldt Europa
Energikrisen i Europa har fået Kommissionen til at fremlægge en nødplan, som diskuteres på et hasteindkaldt krisemøde i dag mellem EU's energiministre i Bruxelles, skriver flere af dagens aviser. EU-Kommissionen har foreslået, at medlemslandene skal skære deres elforbrug med ti procent, samt at de indgår et bindende mål om at reducere elforbruget med yderligere mindst fem procent i spidsbelastningsperioder. Derudover ønsker EU-Kommissionen at strømline, hvordan medlemslandene kan give lånegarantier til deres trængte energiselskaber, så der ikke kommer en afsmitning fra energikrisen til den finansielle sektor. EU-Kommissionen vil også gerne se på muligheden for at opkræve et særligt "solidaritetsbidrag" fra fossile energiproducenter, som lige nu tjener godt på krisen. Ifølge Jyllands-Posten lyder det fra en EU-embedsmand, at der ikke vil komme nogen endelig beslutning på mødet fredag, men at det i stedet bliver en udveksling af synspunkter. En diplomatisk kilde forklarer, at "debatten imellem medlemslandene stadig er i gang", og "at energiministrene højst sandsynligt vil overlade det til stats- og regeringsledere at blive enige om konkrete tiltag".

Politiken skriver, at den danske klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) er relativt fortrøstningsfuld forud for krisemøde med sine kolleger i Bruxelles fredag formiddag. "Jeg er faktisk utrolig overrasket over, hvor hurtigt EU har været i stand til at reagere siden februar. I sommer lavede vi en aftale omkring at nedbringe brugen af gas med 15 procent på lidt under en uge. Jeg har lavet EU-aftaler i mange år, men jeg kan ikke huske noget, der er gået så stærkt," siger han og fortsætter: "Det, vi står overfor nu, er selvfølgelig mere vidtrækkende og komplekst, så vi skal ikke forvente en løsning inden for en uge. Men det er klart, at vi har travlt, så når kommissionen har fremlagt sit forslag i næste uge, forventer jeg, at vi meget hurtigt bliver indkaldt til krisemøde igen."

Information skriver, at krisestemningen i Europa er umulig at overse og ifølge den tyske Forbundsbank vil inflationen i eurozonen snart overskride ti procent, mens de stigende energipriser truer med at udløse bølger af konkurser i energiverdenen. "Teknisk set er vi ikke i recession. Men vi er ikke ude af effekterne af coronakrisen, så derfor er væksttallene faktisk værre, end de ser ud," siger leder af ifo-Instituttet, økonomiprofessor Clemens Fuest, til Information og fortsætter: "Stagflation er desværre en dårlig nyhed, fordi det er meget sværere at modvirke politisk, end hvis der er mangel på efterspørgsel, for i så fald kan staten investere, og renten kan sænkes. Når der som nu er mangel på udbudssiden - i dette tilfælde på især energi - så gør politiske indgreb som rentesænkning og statslige investeringer kun ondt værre."

Jyllands-Posten skriver, at forskerne ved det ansete Ifo Institute i München råder den tyske regering til ikke at sænke forbrugerpriserne på naturgas. "Energiforbruget vil ikke falde så meget som nødvendigt, hvis ikke de høje priser sendes videre til forbrugerne," siger professor Karen Pittel og tilføjer: "Hvad, der kan være brug for, er målrettede tiltag, der sikrer, at ingen økonomisk bebyrdes mere, end deres midler rækker til. Det russiske forsyningsnedbrud vil blive smerteligt, men håndtérbart." Den norske rådgivningskoncern Rystad Energy mener, at EU-Kommissionen vil få svært ved at indføre et prisloft på kraftværker, der anvender naturgas. Ryan Kronk, analytiker i Rystad Energy, mener, at en af de bedste metoder til at få priserne ned og mindske energikrisen er at sænke forbruget af naturgas og elektricitet, da forsyningslinjer dermed ikke strækkes til det yderste. Han anser det dog ikke for "hensigtsmæssigt", hvis EU-Kommissionen forsøger at indføre et prisloft på den naturgas, der importeres fra Rusland. "Et sådant skridt kan vise sig modproduktivt, da det kan få Rusland til at lukke for al eksport af naturgas til Europa, og dermed sætte elsektoren under yderligere pres i form af endnu højere naturgaspriser, end dem vi allerede har set," betoner Ryan Kronk.

Børsen bringer en analyse af EU-korrespondent Louise With, som blandt andet skriver: "Med forslag om hidtil usete markedsindgreb har EU-formand Ursula von der Leyen blæst til kamp mod de tårnhøje energipriser. Hendes plan skal diskuteres på et spændt ventet ministermøde fredag. Og hun lægger op til en hurtig proces: Von der Leyen vil bruge EU-traktatens artikel 122, som bl.a. handler om økonomiske nødsituationer, hvor et eller flere medlemslande er truet. Med nødproceduren kan der tages beslutning med kvalificeret flertal i stedet for enstemmighed, og Europa-Parlamentet skal ikke inddrages. Dermed kan lovprocessen kortes fra måneder - i mange tilfælde år - til nogle få dage eller uger. Efter ministermødet vil EU-Kommissionen på tirsdag komme med et lovudspil, som så skal forhandles. [...] Der er mange risici. I Danmark har Green Power Denmark og Dansk Erhverv bl.a. advaret om, at et prisloft kan skræmme investorer væk og skade den grønne omstilling. Dertil kommer frygten for, at store hjælpepakker kun vil presse priserne endnu mere."
Kilder: Information, s. 1, 6-7; Jyllands-Posten, s. 14, 15; Politiken, s. 7; Børsen, s. 7

Institutionelle anliggender: Regeringen: Det offentlige skal gå forrest i sparekampen
I går gav flere af regeringens ministre en status på gassituationen og præsenterede en række initiativer, som skal få danskerne sikkert gennem vinteren, skriver flere af dagens aviser. "Krigen i Ukraine og Putins brug af gas som et politisk våben har bragt os i en historisk energikrise. Priserne er steget markant, og vi ser ind i en vinter, hvor Danmark og Europa risikerer at mangle energi," lød det indledende fra klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) på pressemødet, hvor han var flankeret af erhvervsminister Simon Kollerup (S), skatteminister Jeppe Bruus (S) og Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauw. På pressemødet slog Dan Jørgensen fast, at Danmark ikke står i en situation lige nu, hvor vi har et akut problem i forhold til energiforsyningen, men det vil kunne ændre sig, hvis vi ser ind i en kold vinter. Regeringen anbefaler derfor, at alle offentlige bygninger og arbejdspladser som udgangspunkt sænker temperaturen til 19 grader, medmindre særlige forhold gør, at temperaturen skal være højere. ”Situationen er så alvorlig, at tiden er kommet til næste skridt. Vi har brug for at spare på energien, og vi har brug for at gøre det nu. Til det formål har vi besluttet, at det offentlige skal gå forrest,” lød det fra Dan Jørgensen, som også opfordrede private danskere til at minimere deres energiforbrug.

Børsen skriver, at et politisk flertal åbner for prislofter og står klar med markant statsgaranti. Dan Jørgensen fik tidligere torsdag opbakning i Folketingets EU-udvalg til at drøfte de nye forslag, hvor det lød fra Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen, at Danmark bør stå sammen med EU mod den “fælles fjende” i Rusland. “Det er ikke nemt, og det indebærer også nogle ting, hvor vi almindeligvis ville sige, at selvfølgelig skal vi ikke gå ind fra overnational side og styre markedet. Men markedet er sat ud af kraft, og det er vores fjende, der har gjort det. Derfor er jeg bestemt ikke afvisende over for de her prislofter, fordi det kan være nødvendigt i den situation, vi står i,” sagde Jakob Ellemann-Jensen.

Politiken skriver, at Energistyrelsen understreger, at situationen er under kontrol. Fra Energistyrelsens direktør, Kristoffer Böttzauwc lød det på pressemødet, at det kun er, hvis vinteren bliver "meget, meget kold" og vejret ikke "arter" sig, at der er risiko for strømafbrydelser. "Skulle vi i sidste ende blive nødt til at lukke for strømmen, så vil det ske kontrolleret med rullende afbrud af afgrænsende områder," siger direktøren, som fortsætter: "I en situation, hvor der ikke er den gas, der skal til for at producere elektriciteten i Danmark og i Europa, og Danmark ikke kan importere i en situation, hvor vinden ikke blæser nok, så står vi i en situation, hvor vi formentlig vil blive nødt til at lukke det meget kortvarigt. Vi taler ikke dage. Vi taler meget korte perioder. En time måske."

Politiken skriver blandt andet i sin leder: "Energikrise. Ordet smager af fortid, bilfri søndage i 1970'erne og tykke hjemmestrikkede sweatre i jordfarver. Men efter Ruslands invasion af Ukraine er Europa havnet i en ny energikrise, der kan gøre den kommende vinter både kold, hård og helt ekstremt dyr. At det er tilfældet, har længe været klart, og regeringen burde for længe siden have italesat krisen og gjort det klart for danskerne, at støtten til Ukraine kommer til at koste meget, meget dyrt - og vil måske føre til tiltag såsom planlagte strømafbrydelser, der for få måneder siden virkede fuldkommen utænkelige. [...] At holde fast i støtten til Ukraine og stå fast over for Ruslands aggression er den eneste rette kurs, og selv om det bliver hårdt, er det på længere sigt kun godt, at EU nu løsriver sig fra afhængigheden af billig russisk gas. Står vi sammen nu, ender Putin med at have scoret et massivt selvmål. Men selv om alle danskere skal gøre deres, er vi ikke alle lige hårdt ramt. De godt 400.000 husstande, der bor i boliger, der varmes op med gas, er ramt ekstremt hårdt. En gennemsnitlig familie i et gasopvarmet hus risikerer ekstraregninger på titusinder af kroner på årsbasis - mere, end mange har råd til. Denne gruppe er helt uforskyldt ramt meget hårdt og bør naturligvis få ekstra hjælp. At stå sammen i krisen er også at hjælpe dem, der har mest brug for det."
Kilder: Berlingske, s. 6-7; B.T., s. 4; Børsen, s. 6-7, 26; Ekstra Bladet, s. 9; Jyllands-Posten, s. 4; Kristeligt Dagblad, s. 3; Politiken, s. 1, 4, 6

Institutionelle anliggender: DI: Det haster med energieffektivisering
I en opfordring til regering og folketing fastslår Dansk Industri (DI), at det haster med energieffektivisering og derfor bør nye initiativer, der kan nedsætte forbruget af energi, prioriteres, skriver Børsen. “Energipriserne er på himmelflugt. Det presser samfundet og virksomhederne i disse måneder, og intet tyder på, at det bliver nemmere, når vinteren kommer. Energiforsynings-situationen er ændret markant på kort tid, og virksomhedernes vilkår for at gennemføre den grønne omstilling, som vi alle ønsker, og som er helt nødvendig, er blevet sværere,” udtaler Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI, i en meddelelse. EU-Kommissionens førstekvinde, Ursula von der Leyen, fremlagde onsdag fem tiltag, der skal iværksættes på EU-niveau og øverst på listen står mere effektivt energiforbrug. DI efterlyser derfor en ny dansk strategi for, hvordan vi får implementeret teknologi, der sikrer, at strøm ikke går til spilde. “Hvis det ikke skal løbe helt løbsk for virksomheder og forbrugere, er der simpelthen behov for, at vi bliver bedre til at spare på energien. Den bedste energi er den, vi ikke bruger. Vi skal blive endnu bedre til energieffektivisering, og DI har længe efterspurgt en strategi, der sikrer, at blandt andet vores offentlige og private bygninger bruger energi endnu smartere. Teknologien findes - det er bare med at få den i stikkontakten,” udtaler Emil Fannikke Kiær.

Børsen skriver også, at to større spillere i den danske branche for vedvarende energi frygter, at et såkaldt loft over elprisen risikerer at ramme investeringer i sol- og vindenergi. “Vi har en højere indtjening end normalt på det her. Men vi investerer alt, hvad vi tjener, i mere vind og solenergi. På den måde virker systemet jo,” siger Jens Rasmussen, adm. direktør i Eurowind Energy. Men hvis indtægter over et vist niveau skal ryge i statskassen i stedet for ind i selskabernes pengekasse skaber det usikkerhed om vilkårene for at investere. Markedsreguleringschef i Better Energy, Peter Bjerregaard, er sikker på, at alle selskaber bliver påvirket af prisloftet. “Det kommer helt an på, hvordan det bliver skruet sammen, for der kan også være nogle afledte konsekvenser. Ethvert indgreb i markedet vil i udgangspunktet øge usikkerheden for investorerne. Så det kommer helt an på hvordan man gør det,” siger Peter Bjerregaard.

Weekendavisen skriver blandt andet i sin leder: "Energipriserne eksploderer, Rusland har lukket for gassen, og europæerne kan imødese rationeringer, social uro og en kamp om energi mellem landene, der vil true med at smadre sammenholdet. [...] Markedet kan ikke løse den aktuelle krise. Det kan den grønne omstilling heller ikke; vedvarende energi kan slet ikke dække behovet fra den gas, der nu forsvinder. Det er kun godt at skrue op for udbygningen af vindenergi, men der kommer til at gå flere år, før det vil have effekt. Hvis man drømmer om, at situationen kan udnyttes til permanent at presse energiforbruget ned, har man intet lært af coronakrisen. Også her troede mange, at der ville komme et varigt fald i forbrug og vaner - det skete absolut ikke. [...] Energikrisen hænger nøje sammen med krigen i Ukraine, og de europæiske lande må derfor reagere, som var der tale om en undtagelsestilstand. Der er brug for hårde fælles beslutninger om at rationere energi, og det er nødvendigt at komme i gang med det samme. Sker det ikke i fællesskab, vil de europæiske lande kæmpe om energien hver for sig og mod hinanden. Det vil få fatale konsekvenser internt i EU, og det vil underminere sammenholdet mod Rusland. Vinteren ikke bare kommer, den er her allerede, og det er vigtigt at handle hurtigst muligt."
Kilder: Børsen, s. 4, 6-7; Weekendavisen, s. 14

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Finansielle anliggender: ECB skruer på renten - venter ikke europæisk recession næste år
Den Europæiske Centralbank (ECB) hæver sin ledende rente med 0,75 procentpoint til 0,75 procent i et forsøg på at dæmpe inflationen, skriver flere af dagens aviser. Som ventet fulgte Danmarks Nationalbank efter Den Europæiske Centralbank og i en pressemeddelelse oplyste Nationalbanken i går, at renten på indskudsbeviser hæves med 0,75 procentpoint til 0,65 procent.

Jyllands-Posten skriver, at efter mødet i centralbankens styrelsesråd torsdag slog ECB-præsident Christine Lagarde fast på en pressekonference, at selv om renten er sat op med trekvart procentpoint, og flere renteforhøjelser vil følge, tror Den Europæiske Centralbank (ECB) ikke på, at ”Euroland” lander i recession i 2023. "Euroområdets økonomi voksede med 0,8 pct. i 2. kvartal af 2022, primært som følge af et stort privatforbrug på kontaktintensive tjenesteydelser som følge af ophævelsen af pandemirelaterede restriktioner," forklarede Christine Lagarde og fortsatte: "I løbet af sommeren, da folk rejste mere, nød især lande med store turistsektorer godt af det. Mens den blomstrende turisme har understøttet den økonomiske vækst i 3. kvartal, forventer vi, at økonomien vil bremse betydeligt op i resten af året." ECB-præsidenten blev gentagne gange spurgt om, hvor endemålet er for den bølge af rentestigninger, der netop er bebudet, men det forbliver ubesvaret. "Vi er påbegyndt en lang rejse, og der er i Styrelsesrådet enighed om ikke blot behovet for rentestigninger, men også om at de 0,75 procentpoint skal ses som led i at lægge de store renteforhøjelser tidligt i processen på vejen mod at bringe inflationen ned omkring 2 pct.," slog Christine Lagarde fast.

Børsen skriver, at på pressemødet blev Christine Lagarde flere gange udfordret på om ikke ECB's prognoser er for optimistiske, når der er udbredte forventninger til en snarlig recession. Cheføkonom Christian Schultz, storbanken Citi, kommenterer, at når Lagarde taler om risici om voksende forventninger til langvarig inflation, så bliver pengepolitikken strammet så meget, at “det indikerede, at markedets prissætning på flere rentehop er for lavt i forhold til ECB”. Christine Lagarde forsøger at imødegå kritikken ved gentagne gange at sige, at man med det store rentehop nu forhøjer renten mere end tidligere planlagt. Hun mener, at ECB er på “samme rejse”, som andre store centralbanker og har været det siden årets begyndelse, hvor man begyndte at stoppe for obligationsopkøbsprogrammerne, men hun erkender samtidig, at ECB hen over året har taget fejl i sine prognoser, men “det har alle andre også”, fordi ingen kunne forudse bl.a. effekten af krigen i Ukraine på energipriserne. “Det bliver interessant at se, om viljen til at fortsætte med store rentehop vil vare ved, når recessionen rammer,” siger Jan von Gerich, Nordeas chefanalytiker.

Børsen skriver blandt andet i sin leder i dag: "Negative centralbankrenter er stærkt usædvanligt - men til trods for, at negative renter ikke er hverdagskost, har vi alligevel gennem næsten ti år skullet forholde os til det. Nu er det slut - og forhåbentligt kommer de negative centralbankrenter ikke tilbage. At den danske rente var negativ gennem en så lang periode, skyldtes kombinationen af to forhold. For det første har Den Europæiske Centralbank, som vi er bundet til via fastkurspolitikken, sat det europæiske renteniveau lavt. [...] Med torsdagens renteforhøjelse vender vi tilbage positive indlånsrenter i bankerne. Det pudsige er dog, at bankerne har udsigt til en væsentligt bedre indtjening, når renterne er positive, end når de er negative. Forskellen mellem ind- og udlånsrente vokser nemlig typisk, når renten stiger. Så hvis man som kunde var sur på bankerne, da renten var negativ, bør man være rødglødende nu, hvor renterne bliver positive. Men sådan fungerer verden ikke. Og netop derfor er bankerne nok dem, der fejrer enden på de negative renter mest intensivt."
Kilder: Berlingske, s. 2; B.T., s. 4; Information, s. 5; Jyllands-Posten, s. 1, 6, 7; Kristeligt Dagblad, s. 11; Børsen, s. 1, 20, 21, 52

Andre EU-historier

Klima: Miljøbevægelsen NOAH: Stop afbrændingen af skove til energi
Altinget bringer et debatindlæg af Tobias Jespersen, Mads Kjærgaard Lange, Bente Hessellund Andersen og Cirkeline Kenya Tuxen Marlow fra Miljøbevægelsen NOAH. De skriver blandt andet: "EU's borgere betaler milliarder i støtte for at brænde træer til produktion af el og varme i henhold til direktivet for vedvarende energi. Men skovhugst og afbrænding af træ til energi udleder mere CO2 end fossile brændstoffer og ødelægger vores skove. [...] EU anser i øjeblikket afbrændingen af skovbiomasse som klimaneutral energi og støtteberettiget, på trods af at EU's eget forskningscenter har konkluderet, at det ikke er tilfældet, og at 500+ forskere sidste år opfordrede EU til at stoppe med denne praksis. [...] 14. september skal EU-Parlamentet således stemme om, hvorvidt EU fortsat skal anerkende og støtte afbrænding af biomasse fra skovtræ som en vedvarende energikilde. Så hermed en opfordring fra NOAH til de danske EU-parlamentarikere: Stop alle incitamenter til afbrænding af skovbiomasse i direktivet om vedvarende energi. Vi bør i stedet spare på energien og investere i ægte vedvarende energikilder som geotermi, vind og sol."
Kilde: Altinget

Institutionelle anliggender: Tænketanken Europa: Valgkampen i Sverige kan sætte et tungt præg på landets fremtidige EU-kurs
Altinget bringer et debatindlæg af Iben Tybjærg Schacke-Barfoed og Kirsten Malling Biering, analyse- og kommunikationschef og seniorrådgiver i Tænketanken Europa. De skriver blandt andet: "Valgkampen i Sverige er præget af indenrigspolitiske spørgsmål. [...] Sikkerhedspolitik og europapolitik fylder ikke meget. Og det selv om valgresultatet kan sætte et tungt præg på, hvilken kurs Sverige vil vælge i EU-samarbejdet. Sverige overtager desuden EU-formandskabet den 1. januar 2023. [...] Tre af de svenske partier, der går til valg - Miljöpartiet, Vänsterpartiet og Sverigedemokraterna - har i løbet af de seneste år opgivet ønsket om en svensk udmeldelse af EU. Men ingen af dem er blevet mere EU-positive af den grund. Og alle tre vil som potentielle regeringsstøtter kunne få indflydelse på den kurs, som Sverige vælger. [...] Den svenske EU-debat har i modsætning til den danske aldrig rigtig handlet om, at Sverige skulle miste suverænitet ved sit medlemskab af EU. Det har snarere været en kritik af et EU, der var dyrt eller for bureaukratisk. Eller et EU, der kom for tæt på udmærkede nationale løsninger ikke mindst i forhold til arbejdsmarkedet. Det har undertiden ført til en vis afkobling mellem den meget ambitiøse svenske dagsorden for blandt andet sociale, grønne og ligestillingsspørgsmål og EU-indflydelse, fordi EU enten er set som forstyrrende i forhold til den nationale model eller ikke vidtrækkende nok. Den europæiske tænketank ECFR konstaterede i en undersøgelse fra 2018, at Sverige generelt har været en noget tøvende EU-partner, der ellers kunne spille en langt større rolle, som det ofte har gjort i international sammenhæng. [...] En ny svensk regering vil i 2022 se ud over et voldsomt forandret Europa. Europaminister Hans Dahlgren har endog betegnet det kommende EU-formandskab som et "krigsformandskab". Den ændrede sikkerhedspolitiske situation, der fik Sverige til at søge Nato-medlemskab og Danmark til at ophæve forsvarsforbeholdet, kan måske bane vejen også for ny dynamik i det nordiske samarbejde inden for EU, der undertiden har haltet lidt. Allerede dét ville være en god nyhed. Krig i Europa, energikrise, nye visioner for Europa i både Paris og Berlin - alt det kræver mere end nogensinde et aktivt, stærkt engagement. Også af den grund er valget i Sverige den 11. september vigtigt."
Kilde: Altinget

Landbrug: Prishop på korn: Putin skaber panik på de globale råvarebørser
Putin kræver restriktioner på Ukraines korneksport, hvilket har fået nervøsiteten til at blusse op på råvarebørserne, skriver Jyllands-Posten. Priserne på hvede har taget et markant hop opad efter en længere periode præget af vigende priser. Putin har i en tale truet med igen at stramme grebet om Ukraines korneksport, som for alvor er kommet op i fart i løbet af august og han kritiserer, at størstedelen af det eksporterede korn ender i EU og ikke i verdens fattige lande. "Den underliggende dagsorden er, at Ukraine har fået gang i eksporten langt hurtigere, end Rusland havde troet det muligt. Samtidig kører Ruslands egen eksport af korn i slæbegear, hvilket er et kæmpe problem, fordi landet har haft den største kornhøst nogensinde," vurderer markedsanalytiker Palle Jakobsen, Agrocom. Russisk hvede er pålagt fordyrende eksportafgifter, og den stærkt stigende kurs på rubler har gjort russisk korn endnu dyrere på verdensmarkedet. Derudover er krigen med til at gøre det dyrere at forsikre fragterne ud af Sortehavet og det har skabt plads til EU-landene, som de seneste måneder har stået for en usædvanlig stor del af eksporten til verdensmarkedet.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 16

Finansielle anliggender: Valg i Italien: Skarpt højresving forude
Jyllands-Posten bringer en risikovurdering af Holger Sandte, chief analyst EKF – Danmarks Eksportkredit, som blandt andet skriver: "Italienerne skal snart til valg, og meningsmålingerne tyder på en stærkt højreorienteret og, til en ukendt grad, EU-skeptisk regering. Europa venter spændt på, hvordan den nye regering vil agere. Reformkurs eller kollisionskurs, det er spørgsmålet i en tid, hvor hverken EU eller Italien mangler udfordringer. [...] Uroen på de finansielle markeder afspejler sig i et forøget spænd mellem italienske og tyske statsrenter. Den samme dag, Draghi trak sig som premierminister, har den Europæiske Centralbank (ECB) skabt sig et nyt redskab (kaldt Transmission Protection Instrument) for at kunne begrænse en mere markant udvidelse af rentespændet. Officielt er dette for at sikre, at pengepolitikken virker ens i alle eurolandene. En anden fortolkning er, at euroområdet ikke skal risikere at bryde sammen, hvis enkelte lande, f.eks. Italien, kommer under pres. Det nye redskab kan kun anvendes på lande, der overholder EU's budget- og reformkrav. EU og ECB begrænser altså den nye regerings spillerum. Det er dog usikkert, hvor effektive disse begrænsninger er, hvis den nye italienske regering vælger at udfordre dem. [...] Med sine 60 millioner indbyggere og en stor, diversificeret økonomi er Italien et attraktivt marked for danske eksportører, som i 2021 har solgt varer for 17 mia. kr. dertil. Det traditionelle underskud i samhandlen med Italien vidner dog om, at danskerne er langt gladere for italiensk vin, biler og andre varer, end italienere er for farmaceutiske produkter, fødevarer og maskiner fra Danmark. Digitalisering og den grønne omstilling vil dog give yderligere eksportmuligheder. Men frem for alt vil det være afgørende, at Italien forbliver på vækst og reformkurs også under den nye regering."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 15

Det digitale indre marked: Chromebook kan atter bruges i skolerne i Helsingør
Politiken skriver, at skolerne i Aarhus og Helsingør atter kan tage deres Chromebooks i brug, efter det er kommet frem, at computerne brugt i undervisningen har været ulovlige. Helsingør har fået en frist på to måneder til at få Google til at ændre sit styresystem, så der ikke længere indsamles data fra eleverne. "Det er meddelt kommunerne, at Datatilsynet har til hensigt at forbyde måden, de pågældende behandlingsaktiviteter bliver udført på, hvis kommunerne ikke kan få leverandøren til ændre de pågældende forhold," lyder det i afgørelsen fra Datatilsynet. Beslutningen om at sætte forbuddet på pause kommer efter en intens forhandling mellem Kommunernes Landsforening og Google, der leverer undervisningsplatformen til knap halvdelen af landets kommuner. Google har indvilget i at ændre deres system, sådan at elevernes data ikke flyder over til Google i strid med EU-regler om databeskyttelse og den danske folkeskolelov. Hvis det ikke lykkes at få Google til at ændre sit system, vil kommunerne være nødt til at fravælge Google.
Kilde: Politiken, s. 14

Udenrigspolitik: Lad russerne rejse i EU
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver debattør Jarl Friis blandt andet: "Udenrigsminister Jeppe Kofod har travlt med at føre hadekampagne imod russerne og føler sig ”vanvittig provokeret” over, at russiske turister rejser i Europa. Det vil han have stoppet. Nu, hvor de diplomatiske forbindelser til Rusland er droppet, vil det være fejlslagen politik at hindre den sidste mulighed for at holde en dør åben. De fleste russere er ikke skyld i deres regerings aggressive politik. [...] Derfor må man støtte det russiske folk. Ikke udvise dem! Ved at nægte dem adgang bekræfter vi bare deres opfattelse af, at Vesten er den store aggressor. De eneste, der taber på Vestens isolering af Rusland, er den menige befolkning i både EU og Rusland. Ikke Putin. Ikke de folkevalgte i på Christiansborg og i Bruxelles. Vi almindelige dødelige mærker et markant fald i levestandard og velfærd med stigende el-, brændstof- og fødevarepriser. Spørgsmålet er, hvor længe vælgerne bliver ved med at bakke op om dette vanvid."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 31

Institutionelle anliggender: Defekt energimarked tørrer en enorm risiko af på skatteyderne
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver chefredaktør Steen Rosenbak blandt andet: "Denne energikrise er virkelig et paradoks. Energiproducenterne leverer en vare, der er dyrere end nogensinde. Pengene burde vælte ind. Alligevel har flere af de nordiske producenter udsendt mayday signaler i den forgangne uge og bliver formentlig købt fri af ansvaret i form af reelt ubegrænsede garantier fra deres respektive regeringer. Fordi der ikke er noget alternativ. [...] Forklaringen på ugens kaos om energiproducenternes finanser i Sverige og Finland skal findes i det finansielle marked for handel med energikontrakter. Det er her, producenterne krydser klinger med finansielle investorer og egne, industrielle storkunder for at afgøre, hvem der er bedst til at forudse, hvor energipriserne befinder sig på en nærmere defineret dato i fremtiden. [...] Handelen med fremtidskontrakter på diverse markeder rummer mange fordele. Men det er uomgængeligt, at de finansielle myndigheder i hele EU finder en løsning, der kræver samme økonomiske buffer af andre aktører, som de gør af bankerne, på de højeksplosive markedspladser for væddemål om en fremtid, som ingen kender."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 2

Det digitale indre marked: Stop tidstyveriet
Weekendavisen bringer et debatindlæg af Ida Auken, folketingsmedlem for Socialdemokratiet. Hun skriver blandt andet: "Vi har talt meget om både datasikkerhed og retten til privatliv (gdpr), problemerne med den offentlige debat, ekkokamrene og den hårde tone på de sociale medier. EU har lavet regler for mere fair konkurrence på nettet og for beskyttelse af forbrugernes rettigheder. Men vi har ikke fokuseret nok på, hvor vanedannende de nye teknologier og sociale medier er. Det er ikke længere datatyveri, vi skal være mest bekymret for. Det er tidstyveri. Techgiganterne stjæler ganske enkelt vores liv, når vi bruger mere tid på dem, end vi egentlig ønsker. [...] Jeg ved ikke selv, hvordan jeg skulle være nået igennem mit teologistudium, hvis jeg havde haft alle de digitale flugtveje, når græsk eller latin trak mine tænder ud. Eller når de tyske filosoffer blev for indviklede. Man må også overveje, hvad det gør ved fremtidens arbejdsmarked. Bliver vi nødt til at bryde alle opgaver ned i en milliard små delopgaver, som hver især er totalt underholdende, hvis vi skal sikre, at folk gider arbejde med det? [...] Vi har i dag ikke den nødvendige beskyttelse på plads i forhold til tidstyveri og vanedannende teknologier. EU har taget en række vigtige skridt til at regulere techgiganterne, men bliver nødt til at gå videre for at bringe brugen af teknologi tilbage på brugernes præmisser. [...] Man bør også overveje at understøtte forretningsmodeller, der kan hjælpe os med at tage vores tid tilbage fra techgiganterne. Tænk, hvis vi i stedet for adfærdsfælderne kunne få teknologier, der hjalp os med at lægge skærmene væk og kunne føre en samtale med et andet menneske uden at føle behov for at finde mobilen frem undervejs. [...] Det kræver et stærkt fællesskab at sætte sig op imod techgiganterne. Men EU har gjort det før, og EU skal nu gøre det igen."
Kilde: Weekendavisen, s. 15

Migration: Radikale gør trussel konkret før ministres håndtryk i Rwanda
Forud for et møde fredag i Rwanda mellem Danmarks udlændingeminister Kaare Dybvad samt udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og den rwandiske regering i hovedstaden Kigali, forklarer De Radikale, på hvilket tidspunkt i forløbet de vil vælte en regering, der ønsker at flytte asylansøgere fra Danmark til Afrika. Det skriver Jyllands-Posten. "Vi har sagt, at det, det handler om, det er realisering af projektet - når det begynder at blive til virkelighed," siger
den radikale udlændingeordfører, Kathrine Olldag. De Radikale godt kan acceptere at være støtteparti for den nuværende regering, der arbejder videre med Rwanda-projektet. Det skyldes, at der er en grundlæggende formodning om, at det aldrig bliver til noget alligevel. "Vi har også planer, der aldrig realiseres i Radikale, så på den måde har vi haft lidt is i maven," siger hun. De Radikale mener desuden, at det er forkert, at Danmark går enegang i EU, men vil gerne acceptere et fælles EU-modtagecenter i Afrika, hvis personer, som får godkendt deres ansøgning, får lov at komme til Europa. "Vi har brug for, at Frontex (EU's grænseenhed, red.) bliver en stærk tværnational myndighed, som er i stand til at håndtere flygtningestrømmen, når den kommer," siger Olldag, som mener, at der skal bruges flere penge på området.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 8

Institutionelle anliggender: 9.800 milliarder kroner-spørgsmålet
Weekendavisen skriver om Polens kæmpekrav til krigserstatning fra Anden Verdenskrig til Tyskland. Midt under Ukrainekrisen, der har sat det europæiske sammenhold på en hård prøve, kom den polske regering i sidste uge med et krav til Tyskland om at betale 1,3 billioner euro i krigsskadeerstatning for de økonomiske konsekvenser af den tyske besættelse under Anden Verdenskrig. Efter fire års arbejde er en kommission under det polske Jan Karski-Institut for Krigsskader kommet frem til det beløb. "Den tyske besættelse var ekstremt kriminel, ufattelig grusom og forårsagede skader, der i mange tilfælde præger os i dag," udtalte Jaroslaw Kaczynski, formand for det nationalkonservative polske regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), da han præsenterede det polske krav i sidste uge. Den tyske reaktion var en klar afvisning. "Jeg kan - som alle mine forgængere - kun sige, at dette spørgsmål er afgjort én gang for alle i henhold til international lov," sagde den tyske forbundskansler Olaf Scholz forleden i et interview med Frankfurter Allgemeine Zeitung. Kravet fra Polen rejses midt i den værste krise mellem Polen og Tyskland siden kommunismens fald. De er uenige om Ukrainekrigen, hvor polakkerne mener, at tyskerne alt for længe gjorde sig afhængige af russisk energi og nu holder igen med at levere Ukraine de våbensystemer og den ammunition, der er brug for i kampen mod den russiske aggression. Om den katastrofale forurening af grænsefloden Oder, hvor begge parter klager over hinandens manglende miljøkontrol og dårlig gensidig information og koordinering af indsatsen. De er også uenige om retssikkerheden i Polen, hvor det efter den polske regerings opfattelse især er Tyskland, som står bag EU-Kommissionens krav om fundamentale ændringer af det polske retssystem som betingelse for udbetaling af milliarder af euro fra EUs genopretningsfond. Fra PiS' side handler det også om at skabe en moralsk fortælling, som kan bruges til at bringe den tyske regering i defensiven i andre spørgsmål, især kravet om, at Polen indretter sig efter EUs retsstandarder.
Kilde: Weekendavisen, s. 11

Udenrigspolitik: En sidste hilsen til Gorbatjov fra Berlin
Jyllands-Posten bringer en kommentar af Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, som blandt andet skriver: "Jeg må indrømme, at jeg lige skulle synke en ekstra gang, da jeg i fredags ringede på døren til den russiske ambassade i Berlin. Ambassaden var heller ikke meget for at lukke mig ind. Men den havde jo altså selv meddelt, at man kunne skrive sig i kondolencebogen for Mikhail Gorbatjov. Og til sidst lykkedes det da også. [...] Efter hans død har flere skrevet, at vi ikke skal forherlige Gorbatjov. Nej, selvfølgelig da ikke. Han troede til det sidste på kommunismen. Jeg har i hvert fald aldrig glemt, at han i 1991 satte tropper ind ved fjernsynstårnet i Vilnius. Men det ændrer ikke ved, at Gorbatjov banede vejen for Tysklands genforening. [...] De kommende måneder har i Tyskland for længst fået betegnelsen "det varme efterår". Hvor f.eks. østtyskerne i 1989 gik på gaden i Leipzig for frihed og demokrati, demonstrerede en foreløbigt mindre skare i mandags mod de høje energipriser og EU's Ruslands-sanktioner. Det samme skete for øvrigt i Prag i weekenden. [...] I sidste instans afhænger Europas fremtid derfor af os selv. Er vi f.eks. klar til at håndtere afsavn, eller vil en del af historien om 2022 blive, at Vladimir Putin kendte de europæiske vælgere bedre end EU's stats- og regeringschefer? Det er jo ingen hemmelighed, at han, der ikke havde tid til at mindes Gorbatjov i lørdags, længe har betegnet Europas befolkning som svag og dekadent!"
Kilde: Jyllands-Posten, s. 30

Klima: Danske selskaber er langt bagud i esg-rapportering
Børsen skriver i dag, at kun otte ud af de 100 største børsnoterede selskaber i Danmark er gode til at levere data om deres bæredygtige mål og forhold. Det viser en ny analyse foretaget af konsulent- og analysehuset Position Green. "Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvor gode de skandinaviske selskaber er til esg-rapportering. Investorerne har brug for at afveje risici og muligheder for at træffe beslutninger på et oplyst grundlag. Det er netop det, esg bidrager til,” siger Anders de Lichtenberg, chef for det danske kontor i Position Green. I 2024 træder EU's Corporate Sustainability Reporting Directive, CSRD, i kraft, dermed bliver esg-rapporteringen et lovkrav gældende for alle børsnoterede selskabers rapporter i 2025. Jeanette Fangel Løgstrup, direktør og medlem af koncernledelsen i Danske Bank, er overrasket over de danske selskabers mangel på esg-rapportering. "Undersøgelsen og metoden bag virker solid, men jeg må sige, det gælder om at komme i gang. De danske virksomheder ligger væsentligt dårligere på samtlige parametre, det er overraskende. Det er et wakeupcall," siger hun.
Kilde: Børsen, s. 38

Institutionelle anliggender: Han lobbyer for amerikansk våbenleverandør: "Alt foregår i skjul herhjemme"
I Indblik i Jyllands-Posten skriver journalist Thomas Vibjerg blandt andet: "Benny Damsgaard har tidligere været kommunikationschef for De Konservative, direktør for public affairs-afdelingen i kommunikationsvirksomheden Geelmuyden Kiese og er i dag direktør for Conxus Public Affairs, som bl.a. lobbyer for den amerikanske forsvarsvirksomhed Lockheed Martin. I hans optik er der behov for hurtigt at få indført et lobbyregister i Danmark. Et register, som alle, der arbejder med at påvirke politikere og embedsmænd, skal tilmelde sig og opgive, hvem og hvad de arbejder for. "Sådan er det i EU-systemet, i USA og i stort set alle lande, som vi normalt sammenligner os med. Danmark er et af de eneste lande, som slet ikke har regler på det her område," siger Benny Damsgaard, der i en årrække har undervist i lobbyisme på Københavns Universitet som ekstern lektor. [...] "Med et register vil offentligheden kunne se, hvem der konkret forsøger at påvirke vores lovgivere. Det er der meget ringe indsigt i i dag," siger Benny Damsgaard. [...] Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen har indført et åbenhedsregister, som alle lobbyister opfordres til frivilligt at lade sig registrere i. Registret gør det synligt, hvem der arbejder for hvilke interesser, og hvor store deres budgetter er. Med registret kan offentligheden kigge organisationerne i kortene, så borgerne og forskellige interessentgrupper får mulighed for at følge lobbyisternes aktiviteter. Kun registrerede lobbyister kan anmode om adgangskort til Europa-Parlamentet, og kun registrerede lobbyister kan tale til offentlige høringer i udvalgene og deltage i aktiviteter i MEP'ernes tværpolitiske grupper og uofficielle grupper."
Kilde: Jyllands-Posten, s. 6-7

Frihandelsaftale med USA: Sidst udkald for transatlantisk samarbejde
Børsen bringer et debatindlæg af Svend Roed Nielsen, seniorrådgiver i Tænketanken Europa. Han skriver blandt andet: "Ambitionen om en stor frihandelsaftale mellem EU og USA er for indeværende lagt i graven, og med midtvejsvalget i USA den 8. november venter Donald Trump måske i kulissen. [...] Efter præsident Bidens tiltræden i start 2021 tog EU initiativ til at genoprette dialogen med USA om handel og teknologi efter fire konfliktfyldte år under Trump. Det blev starten på et nyt transatlantisk dialogforum - transatlantic Trade and Technology Council (TTC). TCC sigter ikke på indgåelse af en ny transatlantisk frihandelsaftale. [...] Målet er at undgå nye konflikter også ved at sætte fælles normer og standarder, der kan styrke samhandel og teknologiudvikling baseret på vestlige regler. TCC-arbejdet sigter også på at koordinere politikken over for Kina, hvor EU og USA ikke har samme tilgang. Endelig har TCC vist sig nyttig til at aftale fælles sanktioner over for Rusland efter invasionen af Ukraine. [...] Der er behov for effektiv udbredelse af vestlige digitale og grønne standarder, et udbygget samarbejde om strategisk vigtige forsyningskæder samt en styrket konkurrencepolitik, der kan imødegå overbudspolitik mht. statsstøtte bl.a. for de industripolitiske projekter, EU, USA, Kina og andre lande nu planlægger. Tiden er forbi, hvor EU og USA alene kan diktere de globale vilkår for handel og teknologiudvikling, men et tæt transatlantisk samarbejde er forudsætninger for at vestlige spilleregler, og normer kan stå centralt i globaliseringen fremover."
Kilde: Børsen, s. 51

Retlige anliggender: Derfor kan du ikke komme for en dommer: Danmarks domstole er blandt Europas allerdårligst finansierede
Berlingske bringer en kronik af Bodil Ruberg, forhenværende retspræsident, som blandt andet skriver: "Hårdere straffe, flere udvisninger, flere fængselspladser, rejseforbud, tillæg til dommene, flere betjente til efterforskning og tryghed. Der var næsten ingen grænser for de ekstra ressourcer, regeringen lover at tilføre retssystemet i Bandepakke IV. Men domstolene blev kun nævnt i en tre sekunders bisætning ved pressemødet. Og det er desværre typisk for den stedmoderlige behandling, Danmarks Domstole får. Her tror politikerne ikke, at der er mange stemmer at hente, og der findes ikke en minister, der er ansvarlig for domstolene. Det betyder, at danskerne i dag ofte må vente op til tre år på at få afgjort en sag. [...] Gennem årtier har Danmark sparet så meget på domstolene, at vi budgetmæssigt i EU i dag ligger helt i bunden kun undergået af Cypern, der som det eneste EU land bruger en mindre del af bruttonationalproduktet på deres domstole, end vi gør, dokumenterer Eurostat. Og når det kommer til lønudbetalinger til dommere og domstolspersonale, indtager vi en suveræn bundplacering. I Danmark har vi seks professionelle dommere pr. 100.000 indbyggere, mens Sverige har 12, Finland 19 og Tyskland 24. Her ligger vi igen næstnederst blandt EU-landene, kun undergået af Irland. [...] I stedet for at spekulere i forringelser af retssikkerheden bør politikerne respektere Danmarks Domstole som den tredje statsmagt, der er forudsat i Grundloven, og sikre, at domstolene får en selvstændig styrelse under ledelse af dommere og en selvstændig budgetforhandling i samarbejde med den lovgivende magt, Folketinget."
Kilde: Berlingske, s. 28-29

Finansielle anliggender: Strammere pengepolitik rammer italienerne hårdt
Børsen skriver i dag, at den stramme pengepolitik, ført af Den Europæiske Centralbank (ECB), øger renteforskellen mellem EU-landene, hvilket gør de sårbare lande endnu mere sårbare. Forskellen på renten på en tiårig tysk og italiensk statsobligation er igen til at tage og føle på. Den italienske stat skal således betale en rente på 2,28 procentpoint mere, end den tyske stat skal betale, når statsgælden skal finansieres. Der er flere årsager til, at vi ser voksende renteforskelle mellem Italien og Tyskland. Det forestående italienske valg skaber en politisk usikkerhed, der skubber den italienske rente op. Men derudover spiller det også en stor rolle, at markedet nu forventer, at ECB kommer til at stramme pengepolitikken kraftigere, end hvad der tidligere var vurderingen. Lande med høj statsgæld - eksempelvis Italien - er mere sårbare over for stigende renter end lande med lav gæld som Tyskland. "Det, vi har set den sidste måneds tid, er, at markedet frygter, at ECB kan komme til at hæve renten mere for at adressere inflationspresset. Og så er vi begyndt at se, at hvis landene skal til at udstede flere statsobligationer, fordi vi måske ender i en egentlig recession, så er eksempelvis Italien mere sårbar," siger Piet P.H. Christiansen, chefstrateg i Danske Bank.
Kilde: Børsen, s. 22