EU i dagens aviser mandag 4. december 2023

EU i weekendens og mandagens aviser

Lørdag den 2. – mandag den 4. december 2023

Dagens EU-tophistorier

Klima: 70.000 mennesker valfarter til klimatopmøde i oliestat, men er det en god idé?
Jyllands-Posten lørdag interviewer Dan Jørgensen (S), global klimaminister, om COP28. Dan Jørgensen erkender, at det er svært at få 190 lande til at blive enige, men fremhæver, at man trods alt har formået at styre CO2 udledningen, således, at man "kun" øger temperaturen med 3 grader i 2100. Dan Jørgensen kalder USA´s Inflation Reduction Act for verdenshistoriens største klimainvestering, ligesom han roser vedtagelsen af EU´s ambitiøse grønne pakke. I EU har man vedtaget, at man vil sænke udledningen af CO2 med mindst 55 procent i forhold til 1990. Samtidig øger man i både Kina og Indien udbygningen af vedvarende energi. "Så der er nogle ting, heldigvis, som går hurtigere i den rigtige retning," siger Dan Jørgensen.

Den danske minister er oppe imod Sultan Al Jaber, CEO for emiraternes og verdens 12. største oliefirma, når han som forhandlingsleder sammen med, netop Al Jaber, skal bane vej for, at verden føres ind på en sikker klimakurs. Det skriver Berlingske lørdag. I sidste uge bragte BBC afsløringen om, at De Forenede Arabiske Emirater planlægger at udnytte COP28 til at hive nye salgsaftaler for olie og gas i hus. Sultan Al Jaber har dog vredt afvist beskyldningerne som værende "falske, usande, ukorrekte eller upræcise." Dan Jørgensen har, afsløringerne til trods, tiltro til Al Jaber, som har styret Emiraternes COP-formandskab på professionel vis. "Jeg har personligt sagt til Al Jaber, at vi forventer, at han leverer det, han siger. Vi kommer ikke til at agere på det, der står i aviser, eller som der går af rygter. Men vi kommer til at være meget håndfaste i forhold til vores forventninger til ham," siger Dan Jørgensen. Al Jaber har udtalt, at fossile brændsler ikke skal udfases, men i stedet skal "nedfases" eller "nedskaleres." Og den melding går imod Dan Jørgensen og klimavidenskabens syn på, hvordan klimakrisen bedst løses. "Det er rigtigt, at vi ikke kan bruge det til så meget, hvis ikke det ender med et resultat, som er mere i retning af det, som Danmark og EU siger, end det, som oliestaterne siger. Det giver sig selv," svarer Dan Jørgensen.

Kina har udviklet sig til at være verdens førende på vedvarende energi. Kina er også det land, der er længst fremme med sin grønne omstilling, med lovgivning der indeholder miljøkrav til alle former for nybyggeri. Kinas solcellekapacitet er på 228 gigawatt, hvilket er mere end resten af verden tilsammen. Kinas vindkapacitet på 310 gigawatt er også den højeste i verden. Men, samtidig er landet også verdens største udleder af CO2, skriver Jyllands-Posten mandag. Kina forventer dog, at 33 procent af det kinesiske elforbrug leveres af vedvarende energi inden 2025. Derudover finder man halvdelen af alle verdens elbiler i Kina, ligesom landet i midten også er verdens førende producent af solceller. "Når man kigger ned over disse store tal, bør verden tage et dybere kig på to faktorer: Den første er, at Kinas succesfulde kampagne for grøn teknologi har mere at gøre med økonomisk strategi end med forpligtelser over for klimaet. For det andet, at Kina ud over sine imponerende bedrifter inden for vedvarende energi også er verdens største forurener. Ingen af delene vil ændre sig lige foreløbig," siger Li Shuo, politisk rådgiver for Greenpeace East Asia.

Information mandag skriver, at selvom Kina udleder lige så meget CO2 som USA, EU, Indien og Rusland tilsammen, så er landet ikke forpligtet til at bidrage til FN´s klimakompensationsfond. I Beijing anser man landets status som udviklingsland som værende en politisk nødvendighed. Under COP28 er en af de store udfordringer at forhandle sig frem til, hvem der skal bidrage til klimakompensationsfonden, og hvor meget de hver især skal spytte i kassen. Der skal også drøftes, hvordan man som land kvalificerer sig til at modtage midler fra klimakompensationsfonden. I den forbindelse er Kinas status som udviklingsland et varmt politisk emne. Både EU og USA mener, at Kina også skal bidrage. Kina har hidtil afvist, men i den seneste tid er presset på Kina steget drastisk. FN´s rammekonvention om klimaændringer er fra 1992, og det er derfor Kina er at finde i puljen med udviklingslande, selvom landet nu er en af verdens største økonomier - og forurenere. Faktisk kan Kina gøre krav på klimakompensation. Som "udviklingsland" beregnes Kinas bidrag til FN efter en lavere sats, ligesom Kina kan modtage lån fra Verdensbanken på favorable vilkår. "Kina har altid delt udviklingslandenes skæbne. Det har været, er nu og vil for altid være et medlem af udviklingslandene!" sagde Kinas præsident, Xi Jinping, på det årlige BRIKS-topmøde i august måned. "Når Xi Jinping udtaler, at Kina vil være et udviklingsland for altid, siger han, at Kinas politiske position i verden påkræver, at Kina bliver set som en del af en gruppe af lande, der var ofre for kolonisering, og som kæmper for at udvikle sig i en fjendtlig verden domineret af Vesten," forklarer David Bandurski, direktør for China Media Project. "Kina har altid ført en udenrigspolitik, der både består af en fremstrakt hånd og en knyttet næve. På den ene side beroliger man verden ved at sige, at Kina blot er endnu en international aktør, der spiller efter reglerne, men samtidig er den knyttede næve nem at få øje på i den interne kinesiske retorik hjemme i Kina. Den handler om, hvordan Kina er unikt og exceptionelt og berettiget til at skabe balance i det globale system. Xi Jinping og kommunistpartiet har åbenlyse ambitioner om at ændre den globale orden, og en enormt stor del af den proces går ud på at alliere sig med det globale syd," uddyber David Bandurski. "Kinas status som verdens største udviklingsland er forankret i fakta og international lov. Det er ikke noget, der nemt kan udslettes af et lovforslag fra den amerikanske kongres. Det er ikke op til USA at afgøre, om Kina er et udviklingsland," udtalte Wang Wenbin, talsmand for Kinas udenrigstjeneste, efter at USA i juni godkendte et lovforslag, der skulle "tage foranstaltninger for at forhindre Kina i at blive klassificeret som en udviklingsnation af internationale organisationer." Den kommunistiske ledelse er klar over, at Kinas klimaregnskab taler imod dem, og derfor har kineserne været særdeles aktive med henblik på at yde klimahjælp til udviklingslande i Afrika, Latinamerika og Asien. Kina bruger årligt 1,4 milliarder dollars på at yde udviklingsbistand i det globale syd. Men eftersom dette foregår på bilateralt plan, tælles det ikke med som kompensation.

I en kommentar i Berlingske lørdag skriver Bjørn Lomborg, direktør for Copenhagen Consensus, blandt andet: "Trods 27 afholdte konference med gentagelser af ildevarslende taler og store løfter er de globale CO -udledninger bare blevet ved med at stige ubønhørligt, kun afbrudt af et enkelt år med den økonomiske nedlukning under coronapandemien. I år vil udledningerne være større end nogensinde. [...] Næsten alle de rige lande lover langt mere, end de holder. Et eksempel er EU, der har lovet mere end nogen andre, men som - da Ruslands barbariske invasion af Ukraine tvang europæerne til at lukke for gasimporten - bare gik på jagt i Afrika for at hente mere olie, gas og kul. [...] Til grund for denne farce af et klimatopmøde ligger en stor løgn, som bliver gentaget igen og igen: At grøn energi er på nippet til at erstatte fossile brændstoffer i alle aspekter af vores liv. [...] Denne påstand ignorerer det faktum, at skiftet væk fra fossile brændstoffer alene sker med brug af enorme skatteyderfinansierede statstilskud. Og mens store energispillere som Exxon og Chevron atter investerer i fossile brændstoffer, er store satsninger på grøn energi fejlet spektakulært. [...] Det eneste, der kan forhindre, at dette topmøde bliver en gentagelse af 27 andre fiaskoer, er, at politikerne erkender de sande omkostninger ved en nuludledningspolitik - og i stedet for at komme med flere løfter om at skære i kulstofferne, forpligter sig til markant at øge forskningen i og udviklingen af grøn energi. Det kunne være med til at få prisen på lavudledende energi ned under prisen på fossile brændstoffer, så alle verdens lande får lyst til at omstille sig. Frem for at støtte den stadigt ineffektive teknologi, der findes nu, og forsøge at gennemtvinge omstillingen ved at presse prisen på fossile brændstoffer op, så bliver vi snarere nødt til at gøre grønne teknologier markant billigere."

Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "I 1991 indså beboerne på de lavtliggende øer i stillehavsnationen Vanuatu, hvad der var på vej: Verdenshave, der ville stige, orkaner der ville tage til i destruktiv styrke. [...] Derfor rakte Vanuatus FN-ambassadør, Robert Van Lierop, fingeren i vejret under FN's forhandlinger om en klimakonvention og appellerede til, at konventionen kom til at omfatte en forsikringspulje, der kunne “kompensere de mest sårbare små østater og lavtliggende kystnationer blandt udviklingslandene for tab og skader som resultat af havstigninger”. FN's Klimakonvention blev vedtaget året efter uden inddragelse af Vanuatus forslag, og i de 30 år, der er gået, har de rige lande uophørligt modsat sig en tab og skade-fond og nægtet at vedkende sig deres historiske ansvar for CO2-udledningerne gennem årtier. I tiden, der er gået, har Vanuatu - som andre sårbare nationer - oplevet klimatab og -skader i praksis. [...] Derfor udløste det stående ovationer i plenarsalen, da det på førstedagen af klimatopmødet COP28 i Dubai lykkedes at vedtage en fond for tab og skade. [...] Vejen dertil har været hård. [...] Hele vejen har i-landene strittet imod. “Det er et velkendt faktum, at USA og mange andre lande ikke vil etablere en eller anden juridisk struktur, der forpligter til kompensation eller ansvar. Det vil bare ikke ske,” sagde USA's særlige klimaudsending, John Kerry, så sent som under COP27 sidste år. Nu er fonden ikke desto mindre besluttet. Og straks er bidrag til den begyndt at blive annonceret. Værtslandet Emiraterne lovede torsdag 100 millioner dollar, en række EU-lande har tilsammen givet tilsagn om 270 millioner dollar - heraf 50 millioner fra Danmark - mens USA har fundet 17,5 millioner. I skrivende stund er der sammenlagt afgivet løfter om 450 millioner dollar. [...] “En dråbe i havet,” som direktøren for det globale klimanetværk CAN, Tasneem Essop, sagde, da hun fredag på COP28 hyldede selve beslutningen om fonden, men kaldte det “umoralsk”, at de rige lande ikke kan mønstre de nødvendige beløb."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 8, lørdag, s. 16; Information, mandag, s. 8-9, lørdag, s. 24; Berlingske, lørdag, s. 11, 18

Institutionelle anliggender: Belgisk manøvre sætter Vestager ud på sidespor
Jyllands-Posten og Politiken skriver lørdag om den nyeste udvikling vedrørende Margrethe Vestagers kandidatur til jobbet som topchef for Den Europæiske Centralbank (EIB). Margrethe Vestager har siden september haft orlov fra EU-Kommissionen og har satset alt på at få jobbet som præsident for Den Europæiske Investeringsbank. Nu står hun over for endnu en stor udfordring. Belgiske Vincent van Peteghem, nuværende formand for EIB's styrelsesråd, har foreslået Spaniens finansminister, Nadia Calviño, som topkandidat. Dette har sat Vestager i en vanskelig position, da hun skal samle støtte fra mindst 10 lande inden en fastsat deadline for at blokere Calviños udnævnelse. Vestagers chance for at få posten afhænger af støtte fra større EU-lande som Tyskland, Frankrig og Italien. Tyskland synes at favorisere Calviño, mens Italiens position er uklar, og de kan potentielt støtte Vestager, hvis deres egen kandidat falder. Frankrigs position er også uvis, og de kan bruge deres støtte som en forhandlingsbrik i andre EU-anliggender. Der er blevet rettet kritik mod den belgiske finansminister for hans håndtering af udnævnelsesprocessen, som nogle mener kortslutter den normale procedure og presser landene til hurtigt at tage stilling. Skulle Vestager ikke få posten, vil hun vende tilbage til sin rolle i EU-Kommissionen. Den Europæiske Investeringsbank, med hovedsæde i Luxembourg, er verdens største multilaterale långiver og den største udbyder af klimafinansiering. EIB har spillet en central rolle i EU's økonomi, og præsidentposten er derfor en betydelig og indflydelsesrig position. Fem kandidater er blevet indstillet til posten, herunder Vestager, Calviño, Italiens Daniele Franco, Sveriges Thomas Östros og Polens Teresa Czerwińska. Den endelige beslutning om EIB's nye præsident forventes at blive truffet ved et møde mellem EU's økonomi- og finansministre.

I Børsens leder mandag kan man blandt andet læse: "Margrethe Vestager ser presset ud i spillet om direktørposten for Den Europæiske Investeringsbank (EIB). Det er ærgerligt. Vestager ville uden tvivl have løftet ledelsesopgaven kompetent og med det ambitionsniveau, EU har akut brug for. Afslutningen på hendes kandidatur markerer imidlertid også et startskud til en større og mere kompliceret proces om de europæiske topposter, der kulminerer til sommer. Her skal Danmarks kort spilles klogt. [...] Det ville være sølle, hvis indenrigs- eller partipolitiske hensyn under så alvorlige omstændigheder får lov at afgøre udpegningen af Danmarks næste EU-kommissær. Det er bare set før. F.eks. da Poul Nielsson og Mariann Fischer Boel varetog kommissærhvervet. Det gjorde de udmærket. Men med al respekt for deres bidrag nåede hverken de, eller før dem Ritt Bjerregaard, Margrethe Vestager til sokkeholderne ift. at præge EU's udvikling. [...] Giver Frederiksen efter for den udlængsel hun demonstrerede i foråret, skal regeringssamarbejdet “genbekræftes” med en ny S-statsminister. Forlader Wammen regeringen, har han også givet fortabt i arvefølgekrigen med justitsminister Peter Hummelgaard. Og et Løkke-exit vil true Moderaternes og dermed SVM-regeringens eksistens. Det øger sandsynligheden for, vi ender med en kandidat adskillige politiske vægtklasser under Vestager. Derfor bør det seriøst overvejes at genudpege hende, hvis Frederiksen, Wammen og Løkke af gode strategiske grunde ikke er til rådighed. Eller at bede tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt om at løfte opgaven."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; Politiken, lørdag, s. 2; Børsen, mandag, s. 28

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: De grønne og de sorte
I Information lørdag og Jyllands-Posten søndag kan man læse om det nyligt afholdte valg i Holland. Information skriver om Geert Wilders' sejr ved det hollandske valg, som er en markant udvikling i hollandsk og europæisk politik. Wilders, kendt for sit afblegede hår og ekstreme udtalelser, har været en prominent skikkelse i hollandsk politik i to årtier, ofte opfattet som en truende og latterlig figur. Hans parti, Frihedspartiet (PVV), opnåede 23 procent af stemmerne og 37 mandater, hvilket gør ham til en nøglespiller i regeringsdannelsen. Wilders' politiske succes kan spores tilbage til mordet på Theo van Gogh i 2004, som var et vendepunkt for hollandsk politik og en katalysator for Wilders' islamkritik. Wilders, der tidligere var medlem af VVD, har været en kontroversiel figur, især kendt for sin skarpe kritik af islam, som han betragter som en trussel mod hollandske værdier. Hans politik og retorik har dog ændret sig over tid, og han har modereret sit budskab i nogle aspekter. PVV's succes er en del af en bredere bevægelse i Europa, hvor højrepopulistiske partier som Italiens Brødre, AfD i Tyskland og Le Pen i Frankrig har fået øget indflydelse. Disse partier deler en fælles modstand mod EU, klimaskepsis, og en fokus på national identitet. Wilders' personlige liv har været præget af konstant sikkerhedsbeskyttelse siden mordet på van Gogh, hvilket har isoleret ham og påvirket hans politiske stil. Han har tidligere haft forbindelser til Rusland og Putin, hvilket er blevet mere kontroversielt efter invasionen af Ukraine. Med sin sejr ved valget står Wilders nu over for spørgsmålet om at deltage i en regeringskoalition. Det er usikkert, om han vil være i stand til at opfylde sine politiske løfter og balancere mellem at fastholde sin hårde linje og indgå kompromiser, der er nødvendige for at udøve reel politisk magt.

I Jyllands-Posten kan man læse en kommentar af journalist og forfatter Niels Lillelund, som blandt andet skriver: "Der har været valg i Holland, og det viste sig desværre, at vælgerne stemte forkert. De lærde vånder sig, for ærlig talt, det er jo ikke første gang, man oplever det, vælgere er så ufornuftige og impulsive, og tanken om at anskaffe sig et nyt folk må være mere og mere nærliggende. [...] Derfor sidder man jo også og godter sig lidt enfoldigt ved valget af Wilders. Indrømmet, jeg kan ikke lade være. Han gik til valg på at redde Europa fra islam, og det får han med sikkerhed ikke held med, men han får da gjort lidt grin med borgermusikken - den borgermusik, der lige nu er på vej til Dubai for at redde kloden, for det må man nemlig godt, apokalyptiske fantasier er mangelunde. Hvis man tror, at Europa erobres af islam, er man ond, sort og behandlingskrævende, hvis man derimod tror på, at Jorden går under næste fredag grundet en CO2-udledning, som kun Hamas kan redde os fra, er man at anse for et tænksomt ungt menneske, og så kunne man godt blive inviteret med på første klasse til Dubai for at snakke med de fremtrædende oliesheiker, der skal stå i spidsen for den grønne omstilling. [...] I Politiken anede man gyset over det hollandske resultat: 'Europæiske regeringsledere og EU-toppen forholdt sig anderledes tavst, mens den britiske historiker og forfatter Timothy Garton Ash satte ord på det, som mange af dem sikkert følte: 'Chokerende nyheder fra Holland med valgsejren til Geert Wilders ... lige præcis det, vi er begyndt at frygte forud for EU-parlamentsvalget næste år,' skrev han på X. [...] Hvad stikker disse vælgere? Hvorfor nægter de at indse fortræffeligheden i migrantstrømmene fra Mellemøsten? Kan det være inflationen, der knuger dem, eller er det bekymringen for klimaet? Ja, for det kan vel ikke være sager som den i Hamborg, hvor en gruppe migranter massevoldtog en forsvarsløs 15-årig pige og optog det på video. De viste ingen tegn på anger, havde vist mest ondt af sig selv, og retten var enig med dem. De blev dømt skyldige, men kun én af dem skal i fængsel. I to år."
Kilder: Information, lørdag, s. 8-10; Jyllands-Posten, søndag, s. 26

Klima: Vidundermiddel skulle hjælpe landmændene med at redde klimaet. Nu tegner der sig et dystert billede
Politikere, landmænd, grønne organisationer, Klimarådet. Alle var glade for ideen om at tage 100.000 hektar lavbundsjord ud af drift for at nå 2030 klimamålet. Men ordningen halter, og en skandalesag har også ramt området, skriver Jyllands-Posten lørdag. "Udtagning af lavbundsjorde er afgørende for den grønne omstilling af landbruget," sagde daværende fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S), da man i 2021 blev enige om at betale landmænd 4.4 milliarder kroner for at udtage 100.000 hektar lavbundsjord. Men nu er der meget, der tyder på, at projektet er ved at fejle. Indtil videre er kun 187 hektar lavbundsjord taget ud af drift, og blot 6.161 yderligere hektar er på vej til at blive udtaget. Og så er det for nylig blevet afsløret, at staten har betalt en række landmænd for meget for deres lavbundsjord, hvilket kan være i strid med EU´s statsstøtteregler. Derfor risikerer landmændene nu at skulle betale penge tilbage - til meget høje renter. "Det bliver virkelig, virkelig svært at nå," siger Jørgen E. Olesen om 100.000 hektar-målet. Jørgen E. Olesen er professor fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, og han kalder ideen naiv. "Målet bunder i dyb naivitet. Vi vil ikke gribe til de virkemidler, der reelt skal til for at kunne nå det. Det handler ikke kun om penge: Der er rigtig mange andre benspænd, som vi ikke har blik for," forklare Jørgen E. Olesen. Skandalen med den for meget udbetalte støtte, mener Jørgen E. Olesen får landmændene til at være tilbageholdende med at tilbyde at udtage jord. "Det er jo komplet demotiverende for landmændene. De vil sige, at de ikke kan stole på, at de her ordninger faktisk holder," siger Jørgen E. Olesen og fortsætter: "Nogle er ovenikøbet udsat for den spot og spe at betale 11 pct. i rente. Jeg har mødt landmænd, der siger, ”arg, nu holder vi altså lige i hesten, indtil vi er sikre på, at vi faktisk kan få kompensation." Fødevareminister Jacob Jensen (V), mener dog, at indsatsen går fint. I et svar skriver ministeren, at han er "glad for at kunne konstatere, at spritnye tal for udtagningsprojekterne viser, at 38.628 hektar lavbundsjorder nu enten er færdigetableret, under realisering eller under forundersøgelse." Jacob Jensen påpeger, at man også arbejder målrettet på at følge anbefalinger fra ekspertgruppen: "Siden vi modtog anbefalingerne, har vi arbejdet målrettet på at få implementeret flere af initiativerne, så endnu flere lavbundsprojekter ser dagens lys i de kommende år." Ekspertgruppen for den nye CO2-afgift er næsten et halvt år forsinkede med sine anbefalinger. Noget af forsinkelsen skyldes muligvis nye data, som antyder, at der ikke er lige så mange lavbundsjorde Danmark, som først antaget.

Jyllands-Posten skriver i en leder lørdag blandt andet: "Der er nu rejst tvivl om, hvorvidt der overhovedet findes de 170.000 hektar landbrugsjord (svarende til fem gange størrelsen af Mors), som man regnede med. Derfor må vi vente endnu længere på den rapport om en CO2-afgiftsmodel i landbruget, som økonomiprofessor Michael Svarer står i spidsen for. Også her var udtagningen af lavbundsjorde en helt central og præstationsfremmende forudsætning i det regnestykke, der nu måske alligevel ikke går op. [...] Udover at der måske ikke er lavbundsjord i det omfang, man drømte om, så sander det hele til i den ineffektivitet, der fra start har sinket projektet. Det har taskforces og ekspertgrupper ikke hjulpet på. [...] En landmand fik for tre år siden 400.000 kr. i kompensation for sine lavbundsjorde. Siden blev det forbudt at gøde og sprøjte sådanne områder, hvilket fik værdien til at falde. Kammeradvokaten konkluderede derfor, at kompensationen var i strid med EU's statsstøtteregler. Landmanden fik besked om at betale 305.000 kr. tilbage - plus 11 pct. i renter. 200 landmænd står i lignende, groteske situation og med den usikkerhed, som det har skabt, kan man ikke fortænke kolleger i at tøve. En undskyldning må det dog ikke blive, dertil er konsekvenserne for store og tiden for knap. [...] Hvis ikke der speedes op i alle led, skal CO2-reduktionerne i landbruget findes på andre og mere smertelige måder. En konsekvens kunne blive klimaekspropriation, hvilket vil være en kapitulation for et såkaldt foregangsland."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-8, 26

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: Slagsmål om billige elbiler venter i Beijing
Børsen skriver lørdag, at det første fysiske topmøde mellem EU og Kina i fire år finder sted den 7.-8. december, hvor EU-lederne Charles Michel og Ursula von der Leyen rejser til Beijing for at møde den kinesiske præsident Xi Jinping og premierminister Li Qiang. Dette møde er særlig vigtigt, da EU tidligere i år åbnede en undersøgelse af kinesisk statsstøtte og dumping på markedet for elbiler, hvilket kan medføre straftold. EU-lederne ser mødet som en mulighed til direkte at appellere til præsident Xi om at sikre fair konkurrence. Ursula von der Leyen har udtrykt bekymring over kinesisk overkapacitet og lave priser, som hun mener kan forværre problemerne i Europa. Hun siger, at dette er noget, EU “ikke bør acceptere”. Forholdet mellem EU og Kina er dog komplekst, og der er behov for kinesisk samarbejde, især i forsøget på at overtale Ruslands præsident Putin til at afslutte krigen i Ukraine. Der er mistanke om, at kinesiske selskaber omgår vestlige sanktioner, og EU's særlige udsending, David O'Sullivan, anslår, at op til 70 procent af Ruslands import af højteknologisk udstyr til militærindustrien kommer ind i landet via Kina. Forberedelserne til mødet har været udfordrende. Det seneste EU-Kina-topmøde blev afholdt via videolink kort efter Ruslands angreb på Ukraine, og ifølge Noah Barkin, seniorforsker ved tænketanken German Marshall Fund, var dialogen så vanskelig, at EU's udenrigspolitiske chef Josep Borrell beskrev den som en “dialog mellem døve”.
Kilde: Børsen, søndag, s. 15

Institutionelle anliggender: Fransk politiforsker: Den danske politiklagemyndighed er ikke spor uafhængig - men det er ikke så skidt
Ifølge Politiken søndag fremstår Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP) i Danmark som en af Europas mindst uafhængige. Forsker Sebastian Roché fra Université Grenoble Alpes, ekspert i politikontrol og tidligere rådgiver for EU-Kommissionen, rangerer DUP på en 20.-plads blandt 27 europæiske kontrolorganer. Rochés forskning afslører et dilemma: Lande med uafhængige politiklagemyndigheder har ofte begrænsede ressourcer, mens dem med flere ressourcer mangler uafhængighed. Roché påpeger, at regeringer undgår at give kontrolorganer både økonomisk og organisatorisk uafhængighed for at fastholde kontrol. Han fremhæver Frankrigs og Danmarks tilgang til politikontrol: Frankrig med juridisk uafhængighed men få midler, Danmark med finansiering men mindre uafhængighed. Han foreslår, at Danmark kunne bane vejen i Europa ved at give DUP fuld uafhængighed samtidig med at bevare dens ressourcer. Dette kræver lovgivning, som styrker DUP's selvstændighed uden at øge omkostningerne. Roché anbefaler også at adskille DUP helt fra Justitsministeriet og give den sanktionskompetence over politifolk.
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Klima: "Kæmpe milepæl" eller "rendyrket greenwashing?"
Et nyt grønt brændstof er blevet "afprøvet" i et passagerfly fra selskabet Virgin. Det er ifølge selskabet det første passagerfly nogensinde til at flyve udelukkende på såkaldt sustainable aviation fuel - bæredygtigt flybrændstof. "Dagens flyvning på 100 procent grønt brændstof viser, hvordan vi kan gøre transporten CO2-fri både nu og i fremtiden," lyder det fra den britiske transportminister Mark Harper, som var med på flyvningen. Flere eksperter og grønne organisationer er dog skeptiske og kalder brændstoffet "alt andet end bæredygtigt". "Det er rendyrket greenwashing. Det er logisk for selv folkeskoleelever, at man ikke kan få mere brugt fritureolie af at hælde det ned i et fly. Man flytter bare rundt på en begrænset ressource," siger Jannick Schmidt, professor på Aalborg Universitet. Problemet er, at den brugte madolie, som flybrændstoffet stammer fra, i Europa allerede er i brug til andre formål. Faktisk er Europa løbet tør for brugt madolie i sådan en grad, at EU importerer massive mængder af brugt fritureolie fra især Kina, Malaysia og Indonesien. Ifølge tal fra Transport & Environment stammede 53 procent af den brugte madolie i EU i 2022 fra de tre asiatiske lande, og organisationen har vurderet over for Politiken, at tallet bliver endnu højere i år. Det har fået den europæiske biobrændstofbranche og Europa-Kommissionen til at slå alarm over for en voldsomt stigende import af brugt madolie fra Kina.
Kilde: Politiken, søndag, s. 5

Udenrigspolitik: Danske diplomater skal finde de klassiske dyder frem
I Jyllands-Posten søndag kan man læse, at Danmark har besluttet at åbne en ny ambassade i Moldova som en del af en strategi for at styrke diplomatiske relationer, særligt i lyset af Moldovas strategiske position i Europa. Michael Aastrup Jensen (V), formand for Udenrigspolitisk Nævn, fremhæver efter et møde med Moldovas præsident Maia Sandu, at "kampen står mellem, om Moldova er europæisk eller prorussisk," og tilføjer, at en dansk ambassade vil understøtte Moldovas vej mod EU-medlemskab og hjælpe i kampen mod Rusland. Denne udvikling kommer i en tid, hvor Danmarks udenrigspolitik ser en forskydning fra økonomisk diplomati til mere traditionelle diplomatiske tilgange. Ifølge Martin Marcussen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, indebærer dette en kulturændring i dansk diplomati, hvor "de gode, gamle, klassiske diplomatiske dyder skal findes frem." Han påpeger også, at Danmark har reduceret sin tilstedeværelse i Syd- og Mellemamerika, hvilket signalerer en strategisk omprioritering. Ulrik Federspiel, tidligere departementschef i Udenrigsministeriet, understreger vigtigheden af kvalitet og bemanding i diplomatiske indsatsområder. Han ser de nye diplomatiske placeringer som en gentagelse af Danmarks strategi efter Sovjetunionens fald, hvor der blev lagt vægt på Øst- og Centraleuropa. Federspiel bemærker også, at Danmark med denne diplomatiske oprustning står stærkere i forbindelse med det kommende EU-formandskab i 2025 og en mulig plads i FN's sikkerhedsråd.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Finansielle anliggender: EU-myndighed er skeptisk over for dansk bankstramning
Ifølge Børsen mandag har EU's fælles banktilsyn, EBA, udtalt sig kritisk om et dansk forslag om at øge kapitalkrav for udlån til ejendomsselskaber. Danmarks Systemiske Risikoråd, ledet af nationalbankchef Christian Kettel Thomsen, ønsker at øge kapitalkravene for at forhindre fremtidige tab på udlån til ejendomsselskaber. Risikorådet, bestående af tre uafhængige medlemmer, Finanstilsynet og departementschefer fra økonomiske ministerier, ser en øget risiko i udlån på 537 milliarder kroner til ejendomsselskaber og anbefaler derfor et ekstra kapitalkrav på 7 procent. EBA påpeger i sin vurdering, at "kalibreringen af makroprudentielle tiltag bør være klart forbundet til den systemiske risiko, der er identificeret, for at sikre, at de makroprudentielle tiltag er effektive og proportionelle i forhold til at afbøde risici,". EU-banktilsynet kritiserer også, at de danske myndigheder er meget specifikke om, hvilke lån der skal rammes af det nye kapitalkrav, og nævner risikoen for dobbelte krav til udenlandske banker, der opererer i Danmark. EBA henviser til, at sådanne regler kan overlappe med kravene til moderselskabet. Trods kritikken erkender EBA bekymringen om udlån til ejendomsselskaber og indvilliger i ikke at gøre indsigelser mod det foreslåede kapitalkrav. Både Finans Danmark og Ejendomdanmark, som repræsenterer bank- og ejendomssektoren, har udtrykt modstand mod forslaget, som de anser for at være unødvendigt.
Kilde: Børsen, mandag, s. 14

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Ørsted sikrer sig støtte til grønt brændstofprojekt
Energikoncernen Ørsted har fået en ny partner og økonomisk støtte fra EU og en investeringsfond stiftet af Bill Gates til deres power-to-x-projekt i Sverige, kaldet Flagship One. Projektet, som er en del af Ørsteds satsning på at omdanne strøm til grøn brint og grønne brændstoffer til shippingindustrien, har modtaget opbakning fra EU-Catalyst-partnerskabet, bestående af EU-Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og Breakthrough Energy Catalyst. Dette partnerskab vil investere 240 millioner euro i både Ørsteds projekt og et italiensk projekt. Olivia Breese, direktør for power-to-x hos Ørsted, fremhæver vigtigheden af støtten, især i en tidlig fase af power-to-x-industrien: "Som i mange andre spirende sektorer sker både opskaleringen af projekterne og efterspørgslen uundgåeligt langsommere, end man selv ønsker. Derfor mener jeg, at det er meget værdifuldt at have partnere, når man skal navigere i et meget tidligt stadie i en kompleks sektor," siger hun. Investeringen betyder også, at Breakthrough Energy Catalyst får en ejerandel på 15 procent i Flagship One-projektet. Selvom Ørsted i december sidste år besluttede at bygge projektet alene, anerkender Breese, at den nye støtte vil gøre en væsentlig forskel. Projektet, som skal producere op til 55.000 ton e-metanol årligt, står over for udfordringer som forstyrrelser i forsyningskæden, højere renter og stigende priser på komponenter. Til trods for disse udfordringer, understreger Breese vigtigheden af brint og power-to-x for Ørsteds fremtidige europæiske forretning og energisystem. "Brint kommer til at blive en absolut kritisk del af det europæiske energisystem i fremtiden," siger hun.
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Arbejdsmarkedspolitik: Udlændinge står for 93 pct. af stigningen i beskæftigelsen
Den stigende beskæftigelse i Danmark fra september 2022 til september 2023 skyldes primært udenlandsk arbejdskraft, hvilket understøtter dansk økonomi og giver politikerne økonomisk råderum. Dette fremgår af en analyse fra Dansk Erhverv. Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv, understreger vigtigheden af udenlandsk arbejdskraft i lyset af en skiftende demografisk realitet i Danmark og EU, med en ældende befolkning og færre i den arbejdsdygtige alder. "Det er helt vilde tal, vi ser her, og det viser med al ønskelig tydelighed, at vi i dramatisk grad har brug for udenlandsk arbejdskraft," siger Mikkelsen. En nylig analyse fra tænketanken Europa viser, at i 2030 vil antallet af personer i den arbejdsdygtige alder mellem 25-64 år i de 27 EU-lande falde med 5,7 millioner personer, svarende til et fald på 2,4 procent. I 2040 vil faldet være på 15,3 millioner personer, svarende til et fald på 6,5 procent. Den anden trussel er sammensætningen af arbejdsstyrken i EU, hvor tal viser, at i 2030 vil der være 6,2 millioner færre faglærte i EU. I 2040 vil det tal være steget til 13,1 millioner, og det er særligt i lande, hvor danske virksomheder i dag henter meget arbejdskraft fra, at antallet af faglærte falder. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) anerkender behovet for udenlandsk arbejdskraft, men fremhæver også vigtigheden af en balanceret tilgang, hvor man både tiltrækker arbejdskraft med specifikke kompetencer og uddanner ledige i Danmark. "Det er vigtigt, at vi går på flere ben, hvor vi både tiltrækker arbejdskraft med de særlige kompetencer, som vi har brug for, men samtidig får uddannet vores ledige," siger Halsboe-Jørgensen. Finansloven har understøttet denne tilgang ved at tillade uddannelse på 110 procent af dagpengesatsen i fag, hvor der er mangel på arbejdskraft.
Kilde: Børsen, mandag, s. 12-13

Finansielle anliggender: Prognoser og investorer uenige om, hvor økonomien er på vej hen
I en økonomisk kommentar i Børsen mandag af Bjørn Tangaa Sillemann, senioranalytiker, Danske Bank, kan man blandt andet læse: "Der har længe været en rimelig klar konsensus om, at inflationsproblemerne ikke bliver løst i løbet af 2024. Men på det seneste er der ved at opstå en ret stor uenighed om, hvor økonomien egentlig er på vej hen. [...] Investorerne har i den grad taget bestik af den nye situation, og de finansielle markeder indregner næsten to rentenedsættelser fra den europæiske centralbank (ECB) allerede i første halvår 2024. Nye prognoser fra OECD og EU-Kommissionen står imidlertid i skarp kontrast til investorernes forventninger. Begge forventer relativt høj europæisk inflation i både 2024 og 2025. [...] Lønpresset vokser stadig, og længere fremme kan der vente et fornyet inflationspres. Det er den risiko, som er afspejlet i OECD's og EU-Kommissionens forventning om vedvarende for høj inflation. Men det kan også være, at det massive inflationsfald afspejler, at efterspørgslen er svag, og ECB er gået for langt med opstramningen af pengepolitikken. Renteforhøjelserne har langt fra haft den fulde effekt på økonomien - bare spørg boligejerne, der skal have refinansieret flekslån til nytår. [...] De store institutioners økonomer har ikke ladet sig rive med, og det skal man som bekendt også passe på med. Men når det er sagt, peger pilen stadig mere på rentenedsættelser til næste år."
Kilde: Børsen, mandag, s. 26

Finansielle anliggender: Den grønne drømmeboble er bristet
Steen Thomsen, professor ved Center for Corporate Governance, CBS, skriver i en kronik i Børsen mandag blandt andet: "Den grønne boble er bristet. Idéen om, at man bare kunne investere grønt og samtidig få et bedre afkast, har fået et knæk. Ørsteds aktiekurs er faldet med 77 procent siden toppen i januar 2021. Vestas' er faldet med 44 procent. [...] Investeringer i alternativ energi er meget langsigtede og lider derfor uforholdsmæssigt, når renten stiger. Det rammer eksisterende projekter, der ikke har dækket renterisikoen af og altså opført sig lige så ufornuftigt som husejere, der låner til variabel rente. [...] Men forelskelsesfasen er overstået og afløses nu af en større realisme. Den kommer til at vare mange årtier, ikke mindst fordi de 85 procent af verdensøkonomien uden for Europa har helt andre prioriteter. Det er dyrt at investere med hjertet. Det bedste råd fremover er nok at investere grønt, når det også er økonomisk bæredygtigt. Det giver ikke mening at investere i blind tillid til, at pengene nok skal komme, bare det er grønt. Det giver heller ikke mening at presse olieselskaberne til at producere mindre, når verden (også Europa) stadig gerne vil bruge fossil energi. Resultatet er blot prisstigninger til gavn for Saudi-Arabien og Rusland. Det giver endnu mindre mening at sætte finanssektoren til at gennemtvinge den grønne omstilling. EU-reguleringen om green finance hviler på den misforståelse, at finanssektoren bestemmer, hvad der skal produceres."
Kilde: Børsen, mandag, s. 26-27

Migration: Europas frygt for migration via Afrika har fået ny næring
Politiken mandag skriver, at Nigers nye militærstyre, anført af kupgeneralen Abderrahmane Tchiani, har annulleret en anti-migrationslov fra 2015, hvilket har skabt bekymring i EU. Loven, der tidligere begrænsede migration fra Afrika til Europa, påvirkede især ørkenbyen Agadez, et vigtigt knudepunkt for migration. Salifou Manzo, borgerrepræsentant i Agadez, bemærker: "Man kan se glæden hos folk i Agadez i dag, fordi det var en upopulær lov. Den forbød i realiteten enhver aktivitet i forbindelse med migration, hvilket ødelagde Agadez' økonomi". EU, som støttede implementeringen af loven og investerede næsten 10 milliarder kroner i Niger mellem 2014 og 2020 for udviklingsbistand og grænsekontrol, reagerer nu med bekymring. EU-kommissær Ylva Johansson udtaler: "Det vil sandsynligvis betyde, at flere mennesker kommer til for eksempel Libyen og måske forsøger at krydse Middelhavet til EU. Jeg beklager meget denne beslutning, og jeg er meget bekymret over konsekvenserne." Stig Jensen, lektor ved Center for Afrikastudier, Københavns Universitet, forklarer, at lovens afskaffelse signalerer Nigers ønske om selvbestemmelse og afstandtagen fra vestlig indflydelse.
Kilde: Politiken, mandag, s. 9

Arbejdsmarkedspolitik: Tusindvis skal gøre dette inden nytår for at få korrekt løn
Fra nytår træder et nyt internationalt skatte-id-system i kraft i EU, hvilket vil påvirke tusindvis af borgere, der bor i udlandet, men modtager løn eller pension fra Danmark. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Kravet gælder for personer, som pendler til Danmark fra andre lande samt danske pensionister, der bor i udlandet og modtager pension fra Danmark. Underdirektør Michael Medom Hansen fra Skattestyrelsen forklarer: "Er man f.eks. dansk pensionist med bopæl i udlandet, vil Udbetaling Danmark eller et pensionsselskab bede borgeren om dennes udenlandske TIN-nummer, så de kan oplyse det til Skattestyrelsen, når de udbetaler pensionen efter nytår. Det samme gælder f.eks. for de grænsegængere, der bor i enten Tyskland eller Sverige og arbejder i Danmark. Disse borgere skal oplyse deres udenlandske TIN-nummer til deres arbejdsgiver," siger han. Analysen fra Danmarks Statistik viser, at 16.900 personer pendler fra Sverige til Danmark for at arbejde, og en undersøgelse fra ATP viser, at 57.500 personer modtager deres pension i udlandet. Yderligere pendler 13.900 personer over den dansk-tyske grænse ifølge en undersøgelse fra 2016. Det nye TIN-nummer skal bruges til at sikre korrekt beskatning og bedre identificering af borgere, der modtager indkomster på tværs af EU-landene. "TIN-nummeret skal bruges, når der udveksles skatteoplysninger mellem EU-landene. Dette vil lette vores arbejde i Skattestyrelsen med at sikre korrekt beskatning, og dermed bliver det også sværere at snyde i skat," siger Michael Medom Hansen. Dette skridt er en del af EU-direktivet DAC7, som sigter mod at forbedre kvaliteten af skatteoplysninger, der udveksles mellem EU-landene. I Danmark er borgernes cpr-nummer deres skatteidentifikationsnummer. Skattestyrelsen opfordrer borgere, der modtager løn, pension eller andre indtægter fra Danmark og bor i udlandet, til at være opmærksomme på dette nye krav. TIN-nummeret skal indberettes af arbejdsgiverne sammen med andre identifikationsoplysninger til Skattestyrelsen.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 27

Udvidelse: I Ruslands skygge vender ungdommen sig mod Europa
I Georgien er der en særlig ungdommelig entusiasme for landets optagelse i EU, hvor EU repræsenterer forandring, identitet og en afstandtagen fra Rusland. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Ana Aptsiauri, en 26-årig jurist fra Georgien og ansat ved NGO'en Equality Movement, er vokset op med frygten for Rusland og ser EU-medlemskab som en historisk chance for at vende ryggen til Rusland. EU-Kommissionen har for nylig anbefalet, at Georgien får kandidatstatus til EU, selvom landets regering har fået kritik for ikke at opfylde nødvendige reformer. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har fremhævet den georgiske befolknings ønske om EU-medlemskab som grundlag for denne anbefaling. I Georgiens hovedstad, Tbilisi, er de europæiske ambitioner tydelige, især blandt de unge, der ser sig selv som europæere og protesterer imod regeringens langsommelige EU-integration og dens forhold til Rusland. Aptsiauri påpeger, at hendes generation, der voksede op efter Sovjetunionens sammenbrud, ser Europa som en naturlig del af deres identitet. Ruslands invasion af Georgien i 2008 og den fortsatte besættelse af omkring 20 procent af Georgien er stadig et åbent sår. Mange georgiere ser Ukraines kamp mod Rusland som direkte forbundet med Georgiens fremtid. Den 24-årige Dachi Imedadze, medlem af The Shame Movement, understreger betydningen af Ukraines succes for Georgiens fremtid og understreger nødvendigheden af hårdt arbejde for at nå EU-medlemskab. Georgiens økonomiske og udviklingspotentiale ved EU-medlemskab er også et vigtigt aspekt for den unge generation. Dachi fremhæver de mulige fordele, såsom jobmuligheder, investeringer, bedre uddannelse og infrastruktur. Både han og Aptsiauri ser et georgisk EU-medlemskab som en vej til at modstå russisk aggression og opfylde Georgiens europæiske ambitioner. Det Europæiske Råd skal stemme om EU-Kommissionens anbefaling til december. Hvis Georgien får kandidatstatus, kan der forventes langvarige forhandlinger før en eventuel optagelse.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 18-19

Det digitale indre marked: Større åbenhed skal beskytte mod problemer med ny ai-teknologi
Berlingske bringer mandag en kommentar af Morten Løkkegaard, gruppeformand for Venstre i Europa-Parlamentet, Christine Bødtcher-Hansen, direktør for Danske Forlag, og Marianne Bugge Zederko, konstitueret administrerende direktør for Danske Medier. De skriver blandt andet: "Kunstig intelligens forbedrer utvivlsomt vores hverdag. [...] Imidlertid kræver ny teknologi ofte regulering, så vi undgår utilsigtede konsekvenser for samfundet, det enkelte individ - og vores virksomheder. Avancerede chatbots og andre såkaldte generative ai's udfordrer dele af dansk og europæisk erhvervsliv. Blandt andet medier og forlag, hvis indtjening risikerer at blive undergravet af de såkaldte sprogmodeller som GPT-4 og lignende systemer. [...] Den konstante informationskrig, der udkæmpes online af særligt Rusland og Kina, gør det nødvendigt at give sprogmodeller adgang til saglig information, ellers fordrejes virkeligheden til fordel for falske narrativer fyldt med manipulerende vildledning og løgne fra autokrater som Putin og hans internethære. Men udnyttelsen af kvalitetsindhold skal ske med respekt for de mennesker og virksomheder, som investerer i at udgive journalistik og litteratur. [...] Derfor pressede Venstre på for at Europa-Parlamentet stillede krav til større transparens om den data, som sprogmodeller bygger på. Indsatsen lykkedes. Trods fremskredne forhandlinger fik vi opbakning til mit forslag om, at store techselskaber, der udvikler sprogmodeller, skal oplyse, hvis deres system er trænet på materiale, som er beskyttet af ophavsretten. [...] Den teknologiske udvikling bevæger sig hastigt, præcis som den skal, og vi må løbende sørge for at undgå utilsigtede bagsider, der i værste tilfælde kan underminere dansk og europæisk erhvervsliv."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 22

Det digitale indre marked: EU stiller nye cyberkrav til produkter som babyalarmer, robotstøvsugere og routere
Europa-Parlamentet og Rådet har indgået en aftale om ny lovgivning, som skal styrke cybersikkerheden for produkter forbundet til internettet. Det skriver Altinget mandag og Ekstra Bladet lørdag. Dette inkluderer en bred vifte af produkter som legetøj, køleskabe, hjemmekameraer, robotstøvsugere, babyalarmer, videokameraer, wi-fi-routere og tilsluttede dørklokker, som alle falder ind under kategorien "tingenes internet" (IoT). Lovgivningen har til formål at sikre disse produkter mod cyberangreb, der kan have alvorlige konsekvenser for både privatliv og sikkerhed. Dansk Industri (DI) støtter denne nye lovgivning, men påpeger vigtigheden af at balancere kravene med behovet for sikkerhed, så reguleringen ikke bliver for tung og hæmmende for innovation og udvikling. Morten Løkkegaard, chefforhandler i Europa-Parlamentets udvalg for EU’s indre marked, udtrykker positivitet over den skærpede sikkerhed, som denne nye forordning om cyber-robusthed bringer med sig. Han ser det som et vigtigt skridt i retning af at beskytte forbrugere og erhvervsliv mod de voksende cybertrusler.
Kilder: Altinget, mandag; Ekstra Bladet, lørdag, s. 5

Institutionelle anliggender: Om et halvt år skal danskerne igen til valg. Nu kender vi navnene på stemmesedlen - kender du dem?
Berlingske bringer lørdag en artikel, hvor avisen gennemgår de danske partiers kandidater til Europa-Parlamentsvalget næste år. Selv om partiet i Morten Løkkegaard (V), nuværende medlem af Europa-Parlamentet, har en populær stemmesluger, så spår Berlingske Venstre et vanskeligt EU-Parlamentsvalg. Lave landspolitiske meningsmålinger har da også fået partitoppen til melde lave forventninger ud omkring valget. Hos Socialdemokratiet er nuværende medlem af Europa-Parlamentet Christel Schaldemose valgt som partiets spidskandidat. Hendes udfordring er dog, at hun aldrig har formået at slå folkeligt igennem, hvilket er en ulempe, da person-effekten traditionelt spiller en betydelig rolle under EU-valg. Det forventes, at EU-Parlamentsvalget kommer til at blive præget af debatter om klima, miljø og indvandring. Hos Socialistisk Folkeparti er Kira-Marie Peter-Hansen spidskandidat, mens Anders Vistisen, nuværende EU-Parlamentsmedlem, er spidskandidat for Dansk Folkeparti.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 24-27

Retlige anliggender: Københavns Lufthavn må ikke tage imod megafly
Ny EU-lovgivning forbyder megafly at lande i Københavns Lufthavn. Det skriver Berlingske lørdag. Ifølge Trafikstyrelsen vil det kræve nogle "tekniske justeringer" af lufthavnens hidtidige tilladelse, hvis megafly igen skal have tilladelse til at lande i København. "Det bliver der nu korrigeret for i et samarbejde med Trafikstyrelsen," oplyser Københavns Lufthavn. Man regner med, at en EU-landingstilladelse for megafly vil være godkendt inden for et par måneder.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 11

Migration: Dagens brev: migranter som rekvisitter
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Jens-Kristian Lütken, beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune (V), blandt andet: "Udenlandske hjemløse omkring Maria Kirkeplads på Vesterbro har nu i mere end et år skabt både utryghed, men også en ophedet offentlig debat. [...] Jeg er meget stor tilhænger af arbejdskraftens fri bevægelighed, men det skal netop være for folk i arbejde. På Maria Kirkeplads er der ikke meget, der tyder på, at de udenlandske hjemløse rent faktisk kommer i rigtigt arbejde. København flyder med ledige jobs, og mange af disse bliver besat af netop rumænere og bulgarere. Så hvis man ikke i den nuværende situation kan finde sig ufaglært arbejde som tilrejsende EU-borger, så er det vanskeligt at se, at denne her gruppe rent faktisk bør være omfattet af EU’s regler for arbejdskraftens fri bevægelighed. I stedet er der tale om et socialt problem, der krydser grænserne i EU. Danmark skal være et land, hvor vi har gode og ordentlige job på ordnede vilkår. Desværre har en meget vidtgående fortolkning af EU-reglerne betydet, at det at samle flasker bliver anset som lovligt opholdsgrundlag, og dermed er vi selv med til at skabe et pjalteproletariat i København bestående af fattige østeuropæere. Det er ganske enkelt uværdigt, og selvom man sikkert kan tjene det samme på at samle flasker i København som mindstelønnen i Rumænien, så løser det altså ikke de sociale problemer. Hverken i hjemlandet eller i København."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14

Arbejdsmarkedspolitik: Klimadagsorden overskygger virksomhedernes sociale ansvar
Klima og miljø stjæler fokus fra virksomheders arbejde med socialt ansvar, viser en undersøgelse fra Djøf. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Undersøgelsen fra Djøf har set nærmere på erhvervslivets udfordringer i forhold til at kunne leve op til de nye krav om ESG-rapportering fra EU. "Vi skal have S og G med, så virksomhederne tager ansvar for både samfund og medarbejdere. Det bæredygtige og det finansielle aspekt går hånd i hånd og forstærker hinanden," siger Anne Waagsten, formand for Djøf Privat, og medlem af Djøf ESG-panel. Fra 2024 skal landets største virksomheder indsamle og indrapportere deres aftryk på klima, miljø, sociale forhold og governance. Det er kun landets største virksomheder, som skal rapportere og indsamle data. Men små og mellemstore virksomheder kommer i stigende grad også til indirekte at skulle leve op til kravene. De store virksomheder skal nemlig indrapportere deres aftryk fra hele værdikæden, og derved kan det få de store virksomheder til at stille øgede ESG-krav til underleverandører m.m. Gry Möger Poulsen, forperson for DJØF’s ESG-panel, mener, at virksomheder fokuserer mest på klima- og miljødelen i ESG-kravene, fordi klimaet har højest bevågenhed. "Der er stor urgency på agendaen omkring klima og miljø blandt andet i forhold til høje temperaturstigninger. Der er virkelig kommet en kollektiv agenda om, at der skal gøres noget for det," siger Gry Möger Poulsen, som også påpeger, at der fra politisk side også er mere fokus på klima og miljø end sociale forhold. En virksomheds impact på klimaområdet er også mere målbart, forklarer hun.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13

Klima: Færgerederi har udsigt til millionstor klimaregning: “Vi skal have noget hjælp”
Fra næste år skal Molslinjen se ekstraomkostninger på mellem 35-40 millioner kroner i øjnene. Det skyldes EU´s kvotehandelssystem for CO2-udledninger (EST), som indfases næste år. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "I første omgang absorberer vi den merudgift, der vil komme fra næste år. Der kommer ikke afgiftstillæg på billetpriserne, fordi vi ligger i knivskarp konkurrence med Storebæltsforbindelsen," forklarer Jesper Maack, presse- og kommunikationschef hos Molslinjen. Fuldt indfaset kommer EST til at koste Molslinjen 100 millioner kroner årligt. Dertil kommer nationale afgifter, der når de træder i kraft i 2025 får den samlede regning op på 149 millioner kroner, for kattegatforbindelsen alene. "Omstillingen haster, og det er derfor, at vi skal have noget hjælp fra politikerne," siger Jesper Maack. Storebæltsforliget stipulerer, at staten skal sikre færgeoverfarten over Kattegat. Der er i skattereformen afsat to milliarder kroner til omstillingsstøtte. Her vil færger, der ikke kan elektrificeres, prioriteres. De støttemidler vil Molslinjen gerne have en bid af, ligesom de også håber på støttemidler fra EU.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8

Udvidelse: Orbán om Ukraine i EU: Indgå partnerskab i stedet for
EU bør indgå i et partnerskab med Ukraine i stedet for at påbegynde optagelsesforhandlinger med landet. Det foreslog Ungarns premierminister Viktor Orbán i fredags, skriver Jyllands-Posten lørdag. "Jeg taler for, at man i EU lander en strategisk partnerskabsaftale med Ukraine først," udtalte Viktor Orbán til den ungarske statsradio.
Kilde: Jyllands-Posten, fredag, s. 8

Arbejdsmarkedspolitik: Virkeligheden kalder EU: I spænder ben for jer selv - igen
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Gitte Seeberg, fhv. medlem af Folketinget, blogger, blandt andet: "EU har igen og igen bevist sine store styrker og er for mig at se et fællesskab, der rækker langt ud over økonomiske eller sikkerhedspolitiske incitamenter. [...] Jeg er med andre ord fan af EU og har været det i så lang tid, jeg kan huske. Men guderne skal vide, at det ikke altid er en forelskelse, der er let at holde i live. [...] Sådan er det selvfølgelig i mange sammenhænge, men jeg håber altså, at EU bliver bedre til at passe på sig selv, for kritikerne står klar til at slå til, når muligheden byder sig. Det må vi ikke lade ske. [...] Og derfor er det så pokkers ærgerligt, når EU spænder ben for sig selv. [...] Aktuelt er det EU's krav om arbejdstidsregistrering på alle arbejdspladser, som for tiden behandles i Folketinget, der er kilden til problemet. [...] Kravet skulle egentlig være trådt i kraft om en måned, men er heldigvis blevet udskudt et halvt år og træder dermed tidligst i kraft den 1. juli næste år. Jeg tror ikke, der er ret mange danske virksomheder, der er klar til at leve op til reglerne. Og spørgsmålet er, om de overhovedet bliver det. Baggrunden er, at man vil sikre, at ansatte ikke arbejder for længe. [...] Jeg tror slet ikke, at lovgivningen her kommer til at betyde, at færre arbejder for meget. Jeg tror bare, det kommer til at spilde en masse tid på tåbeligheder og bureaukrati. Også selvom det sikkert er med de bedste intentioner. Og det er der, det går galt. Når man er for langt fra virkeligheden, som EU er i dette tilfælde. [...] Jeg håber derfor, kravet bliver helt droppet. Og hvis ikke, håber jeg, at der findes en fælles løsning, der sikrer, at kravet ikke skaber større problemer, end det løser. Også for EU selv."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 32

Det digitale indre marked: Nyt tiltag kan betyde meget lidt for de kriminelles jagt på danske bankkonti
Jyllands-Posten skriver lørdag, at nye tiltag, der skal dæmme op for telefonsvindel, vil have meget lille virkning, fordi det indgreb, som virker bedst ikke er med i tiltagspakken. Telefonsvindelen i Danmark steg sidste år med 35 procent. Ofrene, primært ældre borgere, blev forsøgt svindlet for over 56 millioner kroner. Hvis ofres konti tømmes af kriminelle, så er de godt beskyttet. Men, narres de af svindlerne til selv at overføre beløbene, så får de ingen erstatning. Morten Bødskov (S) erhvervsminister, Finans Danmark, Ældresagen og Forbrugerrådet Tænk har derfor præsenteret forslag, der skal søge at mindste svindlen. F.eks. ved at man maksimalt kan overføre 50.000 kroner pr. dag som almindelig bankkunde. Der er også andre tiltag på vej, men et af de tiltag, som man i udlandet har mest succes med, er slet ikke med i planerne. Der er tale om Confirmation of Payee (CoP). Det betyder, at når man overfører beløb, skal man ikke kun skrive kontonummeret, men også navnet på modtageren. CoP er ellers noget, som Tænk gerne så indført. "Det vil kunne vække manges mistanke, hvis navnet på indehaveren af den sikkerhedskonto, de er ved at overføre deres penge til, f.eks. er Bo Sørensen. Metoden bruges i Holland og Storbritannien, hvor den har reduceret svindel - og fejlbetalinger - betydeligt," forklarer Jacob Ruben Hansen, økonom hos Tænk. I EU er CoP en del af en planlagt forordning for det indre markeds betalingstjenester. Men den aftale er dog i fare for at ryge af bordet på grund af næste års Europa-Parlamentsvalg. "CoP eller ej, så skal det understreges, at der ingen nemme løsninger er på at reducere svindel. De kriminelle finder hele tiden nye metoder til at franarre eller stjæle penge fra bankkunderne," siger Michael Busk-Jepsen, digitaliseringsdirektør i Finans Danmark.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 7

Sikkerhedspolitik: Smid nu Hamas ud
Politiken skriver i en leder lørdag blandt andet: "Ansvaret for ulykken ligger entydigt hos Hamas og Israel, men omverdenen kan og bør gøre meget mere for at fremme en permanent løsning. Det absurde er jo, at både krigen og den enorme genopbygning, der bliver nødvendig, primært finansieres af omverdenen. Israel bliver massivt støttet både militært, diplomatisk og økonomisk af USA, Hamas støttes af Qatar og Iran, og det palæstinensiske selvstyre er finansieret af EU og lande som Danmark. [...] Både Israel og palæstinenserne er dybt afhængige af omverdenen og deres allierede, og der er noget fuldkommen forrykt i, at det ikke bliver vekslet til en meget mere kontant indflydelse. Både Israel og palæstinensernes venner og allierede har brug for at være meget barskere og kontante i kravet om at få løst konflikten. USA og EU bør insistere på, at Israel og det palæstinensiske selvstyre vender tilbage til forhandlingsbordet for at få fundet en løsning."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1

Klima: Europas grønne indpiskere er blevet sorte
Der anes nye vinde over Europa-Parlamentet, når det gælder miljø- og klimapolitik. Det skriver Politiken lørdag. Europa-Parlamentet besluttede for nylig ikke at vedtage en lov om regulering af brug af pesticider. En usædvanlig parlamentsalliance mellem begge yderfløje og den socialdemokratiske gruppe afviste forslaget. Højrefløjen stemte nej, fordi de generelt er imod grønne initiativer, og venstrefløjen og socialdemokraterne synes, at lovpakken var blevet for vag. "Vi ville gerne have haft det tilbage i udvalget, så vi kunne reparere på det elendige resultat, men i sidste ende blev det stemt helt ned, så Parlamentet nu slet ikke har en holdning til pesticid-lovgivning, og det er lidt skræmmende," siger Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet. "Jeg kan godt frygte, at vi slet ikke når de 2030-mål, vi har sat os, om at reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent, for alle de her forslag er jo byggestenene til at nå i mål," siger Christel Schaldemose. Bergur Løkke Rasmussen (M), medlem af Europa-Parlamentet, deler hendes bekymring. "Man kan nemt blive bekymret, når man ser de brikker, der bliver lagt nu, og som overhovedet ikke passer ind i puslespillet, hvis vi skal nå vores mål om at blive klimaneutrale i 2050," mener Berger Løkke Rasmussen. Med et kommende Europa-Parlamentsvalg næste år, hvor meget tyder på, at højrefløjspartierne vil opleve markant fremgang, så venter mange, at der vil komme en øget modvilje mod EU´s mange miljø- og klimaregler. "Der er gået valgkamp i den, og den grønne dagsorden er blevet polariseret. Med naturgenopretningsloven var der tydeligvis valgkamp fra EPP, men vi har lige set det fuldstændig modsatte på pesticid-området, hvor venstrefløjen og socialdemokraterne formåede at få sendt en ellers afbalanceret ny lov i skraldespanden og sørge for, at vi ikke får gjort noget ved pesticid-lovgivningen foreløbigt," siger EU-Parlamentariker Erik Poulsen (V). Han kalder det forkert, at siger, at EU er gået fra grøn til sort, når det gælder klimaet. "Nu begynder det at gøre ondt, for vi er færdige med de lette løsninger, og nu skal man til at lave noget, som for alvor rokker ved samfundets indretning. Her er man nødt til at gå frem i et tempo, som virksomheder og borgere kan forstå, og som man har råd til, fordi der også er kommet andre parametre som energi, sikkerhed, og fødevaresikkerhed," forklarer Erik Poulsen. Carsten Rahbek, professor i biodiversitet på Københavns Universitet, mener dog, at EU´s hidtidige klimapolitik har været fornuftigt og fremsynet. "EU-Kommissionen under von der Leyen har været meget progressiv på den grønne dagsorden. Det er ikke en socialistisk EU-Kommission, tværtimod, hun er jo også konservativ. Men de har brugt mange år på at lave samfundsøkonomiske beregninger og lavet den grønne lovgivning ud fra, hvad der gavner økonomien på den lange bane. Men den enkelte landmand ser jo på sin egen økonomi og tænker, det her er forfærdeligt, og politikerne har jo også det korte lys på," forklarer Carsten Rahbek.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 6