Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
  • Supplerende information
  • 1. november 2021
  • 90 min læsetid

EU i dagens aviser mandag den 1. november

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Stævnet for ikke at straffe Polen
Flere af lørdagens aviser skriver, at Europa-Parlamentet har besluttet at lægge sag an ved Den Europæiske Domstol, da EU-Kommissionen ikke har anvendt en nyere regel om at straffe medlemslande ved at holde EU-støtte tilbage, hvis de krænker retsstaten. Først og fremmest handler stævningen om EU-Kommissionens håndtering af Polen og sagsanlægget blev fredag præsenteret for domstolen af parlamentets formand, David Sassoli. Reglen blev oprettet på baggrund af en voksende bekymring over brud på grundlæggende retsstatsprincipper i Polen og Ungarn. Dog kan den kun aktiveres, hvis der er en klar risiko for misbrug af EU-penge på grund af sådanne overtrædelser. Det lyder, at EU-Kommissionen lige nu afventer en afgørelse fra domstolen.

Information lørdag skriver, at sammenstødet set fra vest er uundgåeligt, efter Polens forfatningsdomstol, på bestilling af Polens konservative PiS-regering, midt i oktober svarede på en europæisk dom mod Polen. "Som national forfatningsdomstol anerkender vi ikke, at EU-lov står over national polsk lov," lød det. Men modreaktionen fra EU var lige så klar: "Vi vil ikke affinde os med de polske reformer af justitsapparatet, som truer med at skabe et autokratisk styre og underminere EU's værdier og retsorden". "Hvis EU ikke holder sig til, at der skal gælde lige regler for alle lande, så vil hele Europa falde fra hinanden," formulerede vicechefen i EU-Kommissionen, Vera Jourova det. Spørger man derimod konservative meningsdannere i Polen er de ikke enige. "Striden handler om demokratiets fremtid. Om vi vil tillade EU's fortsatte kompetenceudvidelse og integration - uden samme demokratiske legitimitet som i nationalstaten," siger sociologiprofessor Tomasz Grzegorz Grosse, der er ekspert i europæisk integration ved den konservative tænketank Institut Sobieski, som blev grundlagt i Warszawa i 2004.

Politiken lørdag skriver, at konsekvensen af disse spændinger mellem Polen og EU bliver afgørende for udfaldet af EU's største krise, siden Storbritannien ved folkeafstemning i 2016 valgte at forlade EU. Forholdet til Bruxelles og EU-Kommissionen er blevet så anstrengt, at det regerende Lov- og Retfærdighedsparti (PiS) har truet med at "sætte Europa i brand" samt beskyldt EU for at være en tyrannisk kolonimagt. Polens ministerpræsident Morawiecki har ligefrem talt om en "tredje verdenskrig". Kort efter at Morawiecki i sidste uge i en udfordrende tale svor, at han aldrig ville bøje sig for EU-Parlamentet, så lagde han tydeligvis op til en delvis kapitulation, da han meddelte parlamentet, at hans regering ville nedlægge et disciplinærkammer for dommere, som EU-Domstolen og højtstående EU-folk betragter som en trussel mod de polske domstoles uafhængighed. Gentagne gange har de forlangt, at Polen skulle nedlægge kammeret og trække andre af regeringspartiets reformer af retsvæsenet tilbage. Dog ligger det endelige ord ikke hos ministerpræsidenten, men derimod hos 72-årige Jaroslaw Kaczynski, regeringspartiets ærkekonservative og uforudsigelige leder.

Kristeligt Dagblad lørdag bringer et debatindlæg af Pernille Weiss, medlem af Europa-Parlamentet for De Konservative. Hun skriver blandt andet: "Polens nuværende regering har - trods sin status som medlem af EU, der er baseret og struktureret i dybeste respekt for retsstatens værdier - gennem lang tid udfordret det ellers så ukrænkelige princip om uafhængige domstole. Blandt andet. Polens regering begrænser også minoriteters frihed og rettigheder i et samfund, som ellers har bekendt sig til EU's værdier og traktater. [...] Senest har den polske forfatningsdomstol på vegne af den nuværende regering angrebet EU-samarbejdet ved at stille spørgsmål til relationen mellem nationale domstole og EU-domstolen. Sådan noget kan EU-modstandere godt li'. Og de, som tror, at Europa passer bedst på sig selv ved at nøjes med at samarbejde om det, som den til enhver tid siddende nationale regering nu har lyst til. [...] Hverken i Det Konservative Folkeparti eller i vores europæiske parti, EPP, tror vi på den model. Vi tror på EU som foreningen af stærke nationalstater, der klarer det meste selv og kan regne med hinanden til det, ingen kan alene. [...] Derfor ser jeg med stor alvor på den nuværende polske regerings ageren. Den trækker ovenikøbet EU ind til sin egen og lange valgkamps fordel. Derfor blander jeg mig. [...] Det er i min optik ”de rigtigste'” - men de rigtige vil uanset det være dem, som respekterer retsstaten, og som ikke går totalitarismens, Ruslands eller andres ærinde for et ustabilt Europa."

I et læserbrev i Ekstra Bladet søndag skriver Michael Unna, Højbjerg blandt andet: "For mig at se er det en undergravelse af demokratiet, at man har en kommission, som hen over hovedet på nationale parlamenter kan implementere direktiver uden jordforbindelse til de enkelte befolkninger. [...] Selve parlamentet har jo heller ikke den store indflydelse og er igen for langt væk fra de nationale befolkninger, og hvis idealerne også er det, så undergraves demokratiet. Hvilke lobbyister i en lukket kommission, der har indflydelse, kan man jo heller ikke få indsigt i, så derfor er EU alene i sin konstruktion. [...] Hvis jeg må komme med en konstruktiv kritik i den sammenhæng, ville jeg mene, at EU kunne være spiseligt i længden, hvis kommissionens direktiver kun var vejledende og ikke et juridisk krav til implementering hen over hovedet på de nationale parlamenter."

Kristeligt Dagblad mandag skriver, at sidste års afgørelse fra forfatningsdomstolen ikke har bremset antallet af illegale aborter i Polen. Det har blot skabt en ny gruppe af polske kvinder, som søger abort i udlandet. Forrige fredag var det et år siden, at Polens forfatningsdomstol afgjorde, at abort på grund af et ”uafvendeligt skadet” foster er i strid med landets forfatning. Der var kun et par tusinde demonstranter på gaden i Warszawa på årsdagen. Demonstranterne medbragte de sædvanlige flag: EU-flag, polske flag, regnbueflag, bedstemødre for lgbt-flag og legaliser abort-flag. Millioner har været på gaden i Polen i løbet af det seneste i protest mod de strengere abortregler samt mod regeringen, kirkens indflydelse og de politisk udnævnte dommere i forfatningsdomstolen. Abort er nu kun lovligt, hvis moderens liv eller helbred er i fare eller hvis graviditeten skyldes en forbrydelse såsom voldtægt. Lovgivningen trådte i kraft i januar og ophævede dermed et abortkompromis fra 1993. Først næste sommer vil officielle opgørelser over antallet af aborter i Polen i år foreligge, men de polske sundhedsmyndigheder skønner, at antallet af lovlige aborter er faldet med 65 procent. At tallet ikke er højere, kan skyldes, at kvinder med meget skadede fostre har mulighed for at hævde, at det vil skade deres liv eller helbred at gennemføre graviditeten. Der blev før stramning udført omkring 1.100 lovlige aborter i Polen om året, men kvindeorganisationer gætter på, at der bliver udført mellem 100.000 og 200.000 illegale aborter om året. Jaroslaw Kaczyński, der er Lov og Retfærdighedspartiets formand, mener ikke, at der er noget forbud mod abort i Polen, da det jo stadig er tilladt i enkelte tilfælde. ”Jeg ved også, at der er annoncer i pressen, som enhver person af gennemsnitlig intelligens kan forstå, så de kan arrangere sådan en abort i udlandet, billigt eller dyrt,” udtalte han i maj til det højreorienterede magasin Wprost. ”Efter min mening er der ikke sket noget, der truer kvinders interesser,” sagde Kaczyński, som desuden kun giver interviews til medier, som støtter ham.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 5; B.T., lørdag, s. 11; Ekstra Bladet, søndag, s. 17; Information, lørdag, s. 12-13; Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7, 9, mandag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 11, 16-17

Klima: FN's klimatopmøde begynder søndag. Vi ved allerede en hel del om resultatet
Flere af weekendens aviser skriver om klimatopmødet, COP26, der åbnede søndag i Glasgow, hvilket er det 26. COP-møde. "Det er virkelig et vigtigt topmøde, for muligheden for at begrænse den globale opvarmning er ved at forsvinde. Vi skal halvere udledningerne inden 2030 og nå klimaneutralitet i midten af århundredet. Der er positive tegn om reduktioner, men det, der virkelig vil batte, er, at de kortsigtede mål snarere end de langsigtede skærpes her og nu,” siger Claire Fyson ifølge Kristeligt Dagblad lørdag. Claire Fyson er afdelingsleder ved organisationen Climate Analytics med hovedsæde i Berlin og holder øje med regeringernes klimaindsatser. En af udfordringerne, der står foran de 196 deltagerlande ved topmødet i Glasgow, er, at "De største CO2-udledere er fodslæbende" skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Et er løfter, noget andet er konkret handling, der blandt andet skal udmøntes i særaftaler om udfasning af kul og om at skære 30 procent i udledningerne af metan, der er skyld i 30 procent af den globale opvarmning. Foreløbigt har kun 30 lande bakket op, og det gælder ikke de største udledere såsom Kina, Indien, Rusland og Brasilien. Både Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Kinas Xi Jinping vil glimre ved deres fravær på COP26, til trods for, at de tilsammen repræsenterer 30 procent af verdens samlede udledninger af drivhusgasser. Selvom USA har fordoblet de amerikanske klimamål og fået USA tilbage på klimascenen efter Donald Trumps beslutning om at trække landet ud af Parisaftalen i 2017, så betragtes USA's reelle indsats også med skepsis. ”Bare de 20 mest udviklede økonomier i G20-gruppen kan holde den globale opvarmning på 1,7 grader, hvis de indfører klare mål for CO2-reduktion,” lyder vurderingen fra Claire Fyson.

Jyllands-Posten søndag skriver om det markante fravær af både Kinas præsident, Xi Jinping samt Ruslands præsident, Vladimir Putin. "Jeg vil ikke overdrive betydningen af, at lederne kommer. Der er meget ceremoni i at vise, at man er der, og det er vigtigt. Og det havde været interessant, hvis den russiske præsident, Vladimir Putin, havde sagt, at han kom - eller hvis den kinesiske præsident, Xi Jinping, kom. Men Xi Jinping har ikke rejst ud af Kina siden pandemien, så det vil måske ikke være så overraskende, om han ikke kommer," siger Connie Hedegaard, der er tidligere klimakommissær i EU samt deltager ved en lang række klimatopmøder, også som dansk klimaminister. Hun lægger vægt på de positive udmeldinger om CO2-reduktioner, som er kommet fra Kina forud for COP26. Nuværende dansk klimaminister, Dan Jørgensen, mener heller ikke, at fraværet betyder, at der ikke kan laves aftaler med eksempelvis Kina. "Det er ikke sådan, at jeg tænker, at det hele så er tabt på gulvet. Det er klart, at var de kommet, havde det selvfølgelig givet et bedre udgangspunkt for forhandlingerne. Når det er sagt, tror jeg også, at man må være realistisk at sige, at hvad man kan få et stort land som Kina med på og ikke med på, afhænger ikke af en ordveksling, som foregår hen over et bord til et topmøde. Det er nogle helt andre mekanismer," siger Dan Jørgensen, der karakteriserer Kina som en af de absolutte nøglespillere på COP26.

Information lørdag skriver, at det allerede inden klimamødet står klart, at landenes reduktionsmål ikke lever op til Parisaftalen. Dog er det en konklusion med mange nuancer, da flere lande faktisk har skærpet deres langsigtede mål inden for det seneste år. I alt har 143 af de 191 lande, som er med i Parisaftalen, meldt nye reduktionsmål ind til FN forud for klimatopmødet COP26. Det fremgår af den seneste rapport fra FN's klimasekretariat (UNFCCC), som blev offentliggjort i denne uge. Det viser "en tydelig vilje til at handle på klimaforandringerne," sagde leder af FN's klimasekretariat Patricia Espinosa i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af rapporten.

Ekstra Bladet og B.T. lørdag skriver, at Pave Frans fredag opfordrede verdens stats- og regeringsledere til at finde gode løsninger på at bekæmpe de igangværende klimaforandringer. "De politiske beslutningstagere, der mødes ved COP26 i Glasgow, har et ansvar for at komme med et effektivt svar på den nuværende miljømæssige krise," siger paven i en udtalelse til britiske BBCs radio.

Flere af mandagens aviser skriver at G20, som er 19 af verdens førende industriøkonomier samt EU, har erklæret et klimamål på 1,5 grader. Ledere blev ved G20-topmødet i Rom søndag enige om en endelig erklæring, der opfordrer til "effektiv handling", der skal begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader sammenlignet med temperaturerne før industrialiseringen. Dette resultat efterlader en del arbejde til FN's klimatopmøde i Skotland, hvor de fleste stats- og regeringsledere fløj direkte til fra Rom.

I en analyse i Jyllands-Posten mandag skriver journalister Lars From og Klaus Dohm blandt andet: "Selv om der er afholdt 25 globale klimatopmøder, er udledningen af drivhusgasser fortsat med at stige i stort set samme tempo, mængden af CO2 i atmosfæren er kun gået op, og temperaturen på kloden er steget. Mange spørger sig selv, om det overhovedet har hjulpet noget. [...] Stort set alle er enige om, at klimamøderne er vigtige - men det store spørgsmål for mange er, hvad man egentlig har opnået i forhold til klimaet? [...] I 2019 udgav FN's miljøprogram, Unep, rapporten ”Lessons from a decade of emissions gap assessments” - og her konkluderede FN-eksperterne på baggrund af 10 års undersøgelser og målinger af effekten på klimaet: "Et årti tabt - grundlæggende ingen ændring i den globale udledning." [...] Det er ikke hensigten, at der i Glasgow skal laves en ny Glasgow-aftale. Topmødet skal først og fremmest levere nogle aftaler, der skal sørge for, at Parisaftalens mål kan opfyldes. Paris-aftalen er ifølge Dan Jørgensen rigtig god, og ifølge ham leverer den de rigtige rammer for fremtiden og giver mulighed for, at landene hele tiden kan opdatere deres mål for, hvor meget de vil reducere deres udledninger af drivhusgasser."
Jyllands-Posten mandag skriver også, at Bestsellers innovationschef, Camilla Skjønning Jørgensen, op til klimatopmødet opfordrer til, at der indføres fælles regler for hele tøjbranchens omstilling til øget bæredygtighed. "Som modevirksomhed skal vi også fremadrettet have en license to operate. Vi laver tøj og skal bruge materialer til det. Derfor må vi kigge på, hvor de skal komme fra fremadrettet. Al logik siger, at vi ikke kan fortsætte i den nuværende retning, da der ikke er ressourcer nok til den fortsatte vækst. Det går jo ret godt i den globale modebranche, men vi er tvunget til at finde nye ressourcer i en bæredygtig retning," lyder det fra Camilla Skjønning Jørgensen.

Politiken bringer søndag et interview med en af verdens vigtigste pionerer inden for området grøn energi, Fatih Birol. Han har siden 2015 været administrerende direktør for Det Internationale Energiagentur (IEA). I september 2021 kårede det amerikanske nyhedsmagasin Time Magazine Fatih Birol som en af verdens 100 mest indflydelsesrige personer for rollen som pioner for omstillingen til grøn energi. "Den ene er, at mere end 80 procent af den globale økonomi lige nu er dækket af lande, der har indvilget i klimaneutralitet inden 2050. Et kæmpe momentum. For to år siden var det helt utænkeligt. På samme tid ser vi i år den næststørste stigning i globale CO2-udledninger i historien. Så der er stor forskel på retorik og virkelighed. Det skal fikses," lyder det fra Birol. Birol har et klart budskab til verdens ledere: "Fra USA's præsident Biden til Indiens præsident Modi håber jeg, at der vil blive sendt et klart signal til verden om, at hvis man putter penge i sort energi, så taber man. Men hvis man derimod putter pengene i grøn energi, så vinder man".
Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1, mandag, s. 4; Information, lørdag, s. 6-7; Ekstra Bladet, lørdag, s. 23; B.T., lørdag, s. 21, mandag, s. 6; Politiken, søndag, s. 4, 8-11, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 12-13, 20-21, mandag, s. 14-15, 22-23

Klima: Fra et topmøde til et andet: G20 sender tvetydige signaler til COP26
I en analyse i Berlingske mandag skriver korrespondent Simon Kruse blandt andet: "Det er topmødet, der skal blive et "vendepunkt for menneskeheden". Boris Johnson kan kun håbe, at det også bliver et vendepunkt for ham selv som premierminister. Indtil videre er udsigterne ikke grønne. De er sorte. [...] I dag ankommer stats- og regeringschefer fra over 100 lande til Glasgow, og det er ikke for meget sagt, at de er rygende uenige om, hvem der skal bære klimakrisens byrder. Hvis de da overhovedet kommer. Ledere fra nogle af verdens største udledere har allerede gjort klart, at de bliver hjemme. Ruslands Vladimir Putin har meldt afbud. Brasiliens præsident har gjort det samme. Alt tyder på, at Kinas præsident, Xi Jinping, heller ikke rejser til Skotland. "Det hele ligner en kæmpe fejltagelse," siger en insider i den britiske regering ifølge BBCs politiske redaktør. [...] Det var dengang, da Boris Johnson var både udenrigsminister og Brexit-forkæmper nummer ét. Han mente dengang, at ”det var en storslået idé at beværte sådan en begivenhed efter Brexit”. En succes i Glasgow skulle - og skal - vise, at Storbritannien og Johnson nok har brudt med EU, men nu mere end nogensinde er en diplomatisk stormagt, der lever op til slagordet "Global Britain". [...] Og en ting er sikkert. Ingen vil rejse hjem med et resultat, der stiller dem dårligere end rivalerne. Det gælder også for den britiske premierminister og for hans konservative parti. Nagende stemmer i partiet stiller højlydt spørgsmålstegn ved prisen for hans plan for CO2-reduktioner og grøn omstilling. Og selv er han målrettet begyndt at nedtone forventningerne til et gennembrud i Glasgow. "Der er nul chance for, at vi kan få en aftale i næste uge om at begrænse klimaforandringerne til 1,5 grader," sagde Boris Johnson forleden på G20-topmødet i Rom, der endte uden et afgørende gennembrud i klimaspørgsmålet."

I en analyse i Information mandag skriver journalister Jørgen Steen og Emil Høj blandt andet: "G20-mødet i Rom kunne støbe fundamentet til et succesrigt COP26 i Glasgow. Men da den endelige aftaletekst landede, manglede forpligtende mål og tidsfrister på det meste. FN's generalsekretær António Guterres forlod Rom med uopfyldte håb, "men de er i det mindste ikke begravet", sagde han. [...] Foran sig har G20-lederne også haft et 14 siders kommuniké fra det møde, G20's klimaministre holdt i Napoli i juli. Her indgik en passage, som er blevet betragtet som mulig nøgle til at nå et forhandlingsgennembrud på COP26. I kommunikéet gentager de store økonomiers klimaministre "vort kollektive løfte om at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under to grader og arbejde for at begrænse den til 1,5 grader over det førindustrielle niveau og understreger behovet for accelereret handling for at holde dette temperaturmål, både når det gælder mitigation (udledningsreduktioner, red.), adaptation (tilpasning til klimaændringer, red.) og finansiering gennem det kritiske årti, 2020'erne". [...] I den endelige tekst fra G20-mødet anerkender lederne vigtigheden af klimaneutralitet og udtaler, at de nationale planer for at knække udledningskurverne skal styrkes, "hvor det er nødvendigt". Heller ikke her specificeres det, om det er målet at opnå klimaneutralitet i 2050 - i stedet skriver landene ”ved eller omkring midten af århundredet”, og omfavner således Kina, Rusland, Saudi-Arabien og Australiens mål om klimaneutralitet i 2060."

I en analyse i Børsen mandag skriver redaktør Hakon Redder blandt andet: "Erhvervslivet - både i form af virksomheder og investorer - leverer mere på klimadagsordenen end de fleste regeringer. Det faktum, at markedsværdien af Tesla for få dage siden passerede 1 billion dollar, er i sig selv “et stærkt tegn på, hvordan truslen om klimaforandringer udløser en forandring af kapitalismen.” Vurderingen kommer fra den kendte franske økonom Jean Pisani-Ferry tilknyttet tænketankene Bruegel og Peterson Institute for International Economics og bl.a. fhv. formand for de økonomiske vismænd i Frankrig og generaldirektør for økonomisk planlægning under premierminister Manuel Valls. Som optakt til FN's klimatopmøde COP26 i Glasgow - hvor der er udbredt pessimisme om udsigt til nye fælles klimaløfter - advarer Jean Pisani-Ferry imidlertid om, at den “grønne kapitalisme kun kan trives, hvis regeringerne i sidste ende holder deres klimaløfter - fordi, som Pisani-Ferry advarer om i en kronik for Project Syndicate, så kræver det enten “en pris på CO2-udledning, streng lovgivning, eller begge dele,” hvis investorerne skal fortsætte med at anbringe penge i “vedvarende energi, energieffektive bygninger eller emissionsfrie køretøjer.” Men da verdens 20 største økonomier søndag afsluttede G20-mødet i Rom - en vigtig optakt til COP26 - var slutteksten næsten støvsuget for nogle af de nye løfter om handling, der blandt klimaeksperter betragtes som afgørende, hvis målet om en global temperaturstigning på maksimalt 2 grader - og helst 1,5 grader - skal realiseres. [...] Ifølge den britiske premierminister Boris Johnson, vært for COP26, pressede han i Rom Xi Jinping for at rykke Kinas mål for, hvornår udledningen af CO2 skal stoppe frem fra 2030 til 2025. Men, siger Boris Johnson til medier på G20, “jeg vil ikke at sige, at han helhjertet accepterede det. Han sagde, hør nu her, Kina er afhængig af kul.” Som en reaktion på de seneste ugers energimangel i Kina har styret beordret kulindustrien til både at sætte fuld gang i produktion og at sætte priserne på kullet ned, så kraftværkerne kan betale dem. Den udvikling bekymrer Jean Pisani-Ferry. [...] Derfor, advarer den franske økonom, hvis “investorerne konkluderer, at regeringerne ikke tager klimamålene alvorligt, så vil de investere mindre i grønne initiativer, og så vil kernemekanisme i Paris-aftalen kollapse,” mens energi bliver dyrere, fordi der investeres både grønt og sort. 1 billion dollar i markedsværdi passerede Tesla i sidste uge."

I Jyllands-Postens leder søndag kan man blandt andet læse: "Hvem husker ikke FN's klimatopmøde COP15 i 2009, da København skulle være centrum for verdens frelse, men blev den triste ramme om en fiasko - en blandt mange i det globale klimadiplomati. Derfor skal ingen fortænkes i at have en solid portion skepsis forud for COP26, der indledes i dag i Glasgow. Ikke kun, fordi forventningerne atter er skruet op på et abstrakt niveau, men også fordi FN's Klimapanel, IPCC, i rapport efter rapport har ladet forstå, at dette topmøde vitterlig er sidste chance for at bremse den globale opvarmning. [...] Selv i Den Europæiske Union, der utvivlsomt har verdens bedste samarbejdsstrukturer for en så stor gruppe af lande, eksisterer der ingen helhedsplan for energi- og klimaomstillingen. Atomkraftværker lukkes, mens forbruget af kul er stigende, og afhængigheden af russisk naturgas vokser. [...] Det går den forkerte vej. Som verdens største udleder af drivhusgasser er Kina essentiel for et troværdigt gennembrud i indsatsen mod klimaforandringerne, men præsident Xi Jinping kommer ikke til Glasgow. Alene stål- og cementindustrien i Kina udleder mere CO2 end hele EU, viser data fra Det Internationale Energiagentur (IEA). Det sætter udfordringerne i relief."

I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Christian Friis Bach, direktør i Warfair, tidligere udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN blandt andet: "Jeg håber på et godt resultat ved COP26 i Glasgow de næste uger. Men måske trænger verden til endnu et klimatopmøde, der går i helt knæ. Så vågner vi måske op. [...] Endnu mere deprimeret bliver man af at læse rapporterne 'Global Emissions Gap', som Unep også står bag. De hiver alt tøjet af kongens nye klimaklæder. Udledningerne af drivhusgasser stiger stadig. Og som den helt nye udgave af Gap-rapporten viser, så vil alle de nye klimaløfter fra verdens lande kun reducere udledningerne i år 2030 med 7,5 procent. Der er brug for mindst 30 procent. Vi er på vej mod en temperaturstigning på 2,7 grader frem til år 2100. Det er en klimakatastrofe. [...] Jeg håber på et godt resultat ved COP26 i Glasgow de næste uger. Men måske trænger verden til endnu et klimatopmøde, der går i helt knæ. Så vi vågner op. Og rejser os op. For ellers frygter jeg, at virkeligheden rammer igen. Det vigtigste klimamøde er ikke i Glasgow i næste uge. Det er i Sankt Petersborg i Rusland til næste år, når der igen er World Energy Congress. Det er der, vi skal demonstrere."

I et debatindlæg på Altinget torsdag skriver Mette Susgaard og Charlie Hejlskob McPhilips, klimaaktivister, Den Grønne Studenterbevægelse blandt andet: "Tager vi et historisk kig tilbage, har de sidste klimatopmøder mest af alt mundet ud i fremtidige målsætninger og skrivebordsøvelser. Det må ikke gentage sig ved det 26. klimatopmøde i Glasgow, hvis rolle som vendepunkt for verdenssamfundets klimaindsats svært kan overdrives. I Glasgow skal verdens ledere levere for at undgå en fremtid, hvor overlevelse af naturkatastrofer bliver et betydeligt levevilkår for milliarder af mennesker. [...] Et fast holdepunkt for klimakampen, som blev introduceret i forsøget på at bremse klimakrisen, er målsætningen på 1,5 grader fra Parisaftalen. Problemet var imidlertid, at man lod det være op til de enkelte lande at bestemme vejen dertil. [...] I år skal blive et vendepunkt for klimakampen, den skal blive et historisk mindesmærke som et opgør med den passivitet, vi har set siden det første klimatopmøde for 30 år siden. Men det kræver folkeligt pres. Det kræver pres fra aktører, politikere og virksomheder, der godt kan se, at en retfærdig fremtid kalder på en klimapolitisk kursændring."

I et debatindlæg på Altinget mandag skriver John Christensen, international rådgiver, Concito blandt andet: "Et af de store spørgsmål før COP26 i Glasgow er, om de nye og opdaterede klimaplaner, der nu er meldt ind fra over 120 lande, øger ambitionerne nok til, at vi kan tro på 1,5 grader-målsætningen i Parisaftalen. FN's miljøprogram (UNEP) har netop udgivet sin årlige rapport om "the Emissions Gap", hvor der leveres et autoritativt svar på dette spørgsmål, og det korte svar er nej. [...] Lige nu har kun halvdelen af de såkaldte G20-lande, der står for over 80 procent af de globale udledninger, politikker på plads, der kan sikre implementering af de oprindelige klimaplaner. [...] Derfor bliver behovet for hurtig øgning af ambitionerne et af hovedtemaerne på COP26, og klimaminister Dan Jørgensen er blevet bedt om at stå i spidsen for disse uformelle forhandlinger i parløb med en eller flere andre ministre. [...] Når det er sagt, så hænger emnerne på en COP altid sammen som alt andet i klimakonventionen. Her bliver især spørgsmålet om klimafinansiering af udviklingslandenes indsatser afgørende at finde et kompromis om på ambitionssiden. [...] Så der er al mulig grund til dansk lederskab i Glasgow, men for at være troværdig bør det bakkes op af hurtigere og mere ambitiøs implementering af den danske klimastrategi."

I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Cristian Friis Bach, direktør i Warfair, tidligere udviklingsminister og undergeneralsekretær i FN, blandt andet: "I oktober 2016, under ét år efter at verden havde vedtaget klimaftalen i Paris, var jeg til World Energy Congress i Istanbul. De fire talere til åbningsceremonien var præsident Vladimir Putin fra Rusland, præsident Ilham Aliyev fra Aserbajdsjan, præsident Nicolas Maduro fra Venezuela og præsident Recep Tayyip Erdogan fra Tyrkiet. Det tog vel omkring 1,5 timer, og der blev kun sagt klima i en bisætning et par gange. I stedet handlede det om nye rørledninger, boringer og investeringer i fossile brændstoffer, energisamarbejde og energipriser. Jeg kan huske, at jeg blev helt paf og tænkte, hov, der ramte jeg virkeligheden. [...] Jeg håber på et godt resultat ved COP26 i Glasgow de næste uger. Men måske trænger verden til endnu et klimatopmøde, der går i helt knæ. Så vi vågner op."
Kilder: Berlingske, mandag, s. 6; Information, mandag, s. 10-11; Børsen, mandag, s. 24; Jyllands-Posten, søndag, s. 44; Politiken, søndag, s. 6; Altinget, torsdag, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: USA og EU bilægger handelsstrid
USA og EU er blevet enige om at bilægge en længere handelsstrid om told på stål og aluminium, hvilket her og nu afværger gengældelse fra EU med straftold på amerikanske motorcykler, bourbonwhisky og andre produkter. Det skriver flere af dagens aviser. Den amerikanske handelsminister, Gina Raimondo, oplyser, at man med aftalen delvis opretholder den straftold, som tidligere præsident Donald Trump indførte i 2018. Men man vil tillade et begrænset antal EU-produkter at komme ind i USA toldfrit, siger hun. Enigheden mellem USA og EU sker under pres fra amerikanske virksomheder, da en afgift på stål fra EU fordyrer deres produkter i et i forvejen svært marked med de højeste priser på stål og aluminium i årevis. Det skriver Børsen.
Kilder: B.T., mandag, s. 6; Børsen, mandag, s. 24; Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Politiken, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Sårene fra Brexit og store egoer skærper fiskeristrid
I Jyllands-Posten lørdag kan man læse, at Frankrig optrapper fiskestriden med briterne. Tidligere på ugen tvang den franske kystvagt et britisk skib til at blive i havnen i Le Havre i det nordlige Frankrig. Ifølge Frankrig havde skibet opereret i fransk farvand uden gyldig tilladelse, mens de britiske myndigheder og skibets ejer oplyste, at der var styr på papirerne. EU-Kommissionen udbyggede fredag forvirringen med en oplysning om, at det var britiske myndigheder, der havde trukket fartøjets fisketilladelse tilbage allerede den 1. marts. Den britiske regering svarede hurtigt igen, og kaldte Frankrigs ambassadør i Storbritannien, Catherine Colonna, til samtale i udenrigsministeriet i London fredag eftermiddag for officielt at modtage den britiske regerings protest. Regeringscheferne Boris Johnson og Emmanuel Macron mødtes i går, søndag, bilateralt i forbindelse med et G20-møde i Rom for at drøfte den skærpede fiskeristrid. Politiken mandag skriver, at de to ledere blev enige om i de kommende dage at forhandle om ”praktiske” løsninger på striden, men det bliver vanskeligt at nå til enighed, for det skal ske på britiske betingelser. Det antydede en talsmand for Boris Johnson ifølge nyhedsbureauet AFP. Præsident Macron sagde i et interview i Financial Times lørdag, at Storbritanniens ”troværdighed” er på spil, Johnson anklager Frankrig for traktatbrud, og lørdag klagede den franske premierminister, Jean Castex, til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, over Storbritannien, ”som gør mere skade ved at forlade EU end ved at blive inden for”. EU-Kommissionen og diplomater fra de to lande forsøger bag kulisserne at lægge en dæmper på stridighederne, for alle parter risikerer at tabe ved en fortsat konflikt. Ifølge Politiken mandag er sårene fra Brexit-forhandlingerne, hvor Frankrig ifølge briterne pressede EU-Kommissionens forhandler, Michel Barnier, til en hård kurs, fortsat åbne. Macron vil før den franske valgkamp fremstå som stærk mand, mens Johnson vil vise, at han med Brexit har genvundet 'kontrol'.

I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "De er skøre, de gallere, har været den britiske regerings tilgang til den voldsomme strid om fiskeri i Den Britiske Kanal, som i denne uge risikerer at bryde ud i lys lue mellem de to nabolande Frankrig og Storbritannien. De britiske tabloidaviser har svælget i chauvinistiske angreb på franskmændene, og i Frankrig har regeringen heller ikke holdt sig tilbage. Ligesom med Hørmetix' ildelugtende fisk i den uovervindelige gallerlandsby, så stinker den her sag. Af Brexit. Og af indenrigspolitisk motiveret optrapning af konflikten i begge lande. Franskmændene mener grundlæggende, at briterne igen forsøger at slippe uden om konsekvenserne af den Brexit-aftale, Boris Johnsons regering underskrev med åbne øjne for under to år siden. I den forgangne uge blev konflikten optrappet, da Frankrigs maritime gendarmeri under et rutinetjek stoppede to britiske fartøjer, som fiskede kammuslinger i fransk farvand. Det ene for ikke at have tilladelse til at fiske i området. Det andet for at forsøge at flygte fra de franske myndigheder. [...] Med Brexit trådte Storbritannien ud af EU's fælles fiskeripolitik med alt, hvad den indebærer i form af fiskekvoter med videre. Ifølge aftalen falder antallet af fiskelicenser til europæiske fartøjer i britisk farvand gradvist med 25 procent over de næste fem et halvt år, og denne quid pro quo-aftale skulle give 'sigtbarhed' for fiskerne i de oprørte vande efter det britiske exit. Men sådan gik det ikke. Briterne mener, at de franske både ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret deres historiske fiskeri i området, som Brexit-aftalen giver dem ret til at fortsætte. [...] Fiskestriden er selvfølgelig langtfra den første om fortolkningen af Brexitaftalen. Briterne forsøger stadig at opnå mere fleksibilitet til egen fordel og tøver ikke med at underløbe allerede indgåede aftaler. De ønsker kort sagt Brexit-forhandlinger for evigt. Premierminister Johnson prøver i disse dage grundlæggende at ændre Nordirlandsprotokollen, som hidtil har placeret Nordirland i EU's indre marked, hvilket indebærer varekontrol mellem Nordirland og resten af landet. Det er under to år siden, han selv forhandlede den på plads. Samtidig forsøger han at få en aftale, som kan give den store britiske finanssektor nemmere adgang til de europæiske markeder. Det fremtidige forhold mellem Storbritannien og EU er for vigtigt til, at man skal lade det kæntre over et lille antal fiskelicenser. Derfor bør briterne øjeblikkeligt give franskmændene de aftalte fiskelicenser, så hele forholdet mellem Storbritannien og Europa ikke går i fisk."
Kilder: Politiken, mandag, s. 7; Information, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Andre EU-historier

Grundlæggende rettigheder: Ny dom får ikke Flygtningenævnet til at ændre kurs i syrersager. Det burde det ellers, lyder kritikken
I en ny dom har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol taget stilling til, om en række syriske flygtninge kan tvangsudsendes til Syrien skriver Information lørdag. Dommen forholder sig helt konkret til otte flygtninge, som Rusland har forsøgt at udvise til Syrien. I den forbindelse udtaler domstolen, at syriske flygtninge generelt ikke kan tvangshjemsendes. "I lyset af det materiale, som domstolen har undersøgt i den foreliggende sag, synes tvangsudsendelse af flygtninge til Syrien på nuværende tidspunkt og i det mindste i den nærmeste fremtid, ikke muligt på grund af den ustabile sikkerhedssituation der," lyder det i dommen. Dommen fra menneskerettighedssdomstolen bygger på nye rapporter om situationen i Syrien. Både UNHCR, EU's asylagentur, EASO, Amnesty International og Human Rights Watch har i år udgivet nye rapporter om, hvad der sker med flygtningene, der vender hjem til Syrien. Fredag udtalte Flygtningenævnet dog, at det ikke ville foretage en generel ændring af sin praksis for syriske flygtninge på baggrund af en dom fra menneskerettighedsdomstolen. "Efter rapporterne fra Amnesty og Human Rights Watch, som dokumenterer overgreb på tilbagevendte flygtninge, nåede nævnets koordinationsudvalg frem til, at praksis ikke skulle ændres. Men der må komme et tipping point, og det burde have været denne dom fra menneskerettighedsdomstolen," siger asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer.
Kilde: Information, lørdag, s. 5

Sundhed: Stormagter vil sikre lyn-vacciner
Flere af lørdagens aviser skriver, at lederne fra verdens stormagter ønsker, at man i fremtiden på bare 100 dage kan udvikle nye vacciner under eventuelle pandemier. Ifølge Reuters fremgår det af et udkast til en fælles udtalelse fra G20-landene, som er verdens vigtigste industrilande samt EU, der i weekenden holdt møde. "Vi vil bakke op om videnskaben for at forkorte perioden, det tager at udvikle sikre og effektive vacciner, behandling og diagnosticering, fra 300 til 100 dage," lyder det i udkastet.

B.T. lørdag skriver om coronasmitten, der den seneste uge er steget. Med al sandsynlighed vil tendensen være lig med flere indlæggelser og et yderligere pres på et i forvejen presset sundhedsvæsen. "Vi frygter jo, at influenzaen rammer oven i covid, hvilket vil lægge et markant pres. Det er på ingen måde den samme virus, men de to sygdomme har de samme kliniske symptomer, og det er derfor de samme sengepladser, de to grupper optager," siger Rune Hartmann, professor på Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Lige nu er influenzatallene stadig lave i de fleste EU-lande. Dog ligger influenzaforekomsten i Kroatien over sæsongrænsen, hvilket er usædvanligt tidligt. Influenza-undertypen, som florerer i landet, er åbenbart ikke en helt ubetydelig variant. Ifølge Pasi Penttinen, leder af Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, er der tale om undertypen A (H3N2), der rammer især ældre mennesker uforholdsmæssigt hårdt og er forbundet med lavere vaccineeffektivitet.

I en kommentar i Information lørdag skriver journalist og redaktør Lasse Lavrsen blandt andet: "Vinteren nærmer sig, smittetallene stiger, og frygten for nedlukninger vokser. Vi giver dig her et overblik over coronasituationen i Danmark lige nu, vaccinernes effekt, den rekordstore danske tillid og passende digte til lejligheden. [...] Nå, men hvis det bare er et par dages snue for de vaccinerede, skal vi så ikke bare lade sygdommen rase? Det ville være en rigtig dårlig idé. Af flere årsager. For det første er der den forholdsvis store gruppe, der stadig ikke er vaccineret. De kan i sig selv sagtens lægge hospitalsvæsenet ned. Er de ikke bare selv ude om det, kunne du så spørge, men dels er der faktisk grupper, der af sundhedsmæssige årsager ikke kan blive vaccineret, dels er der jo den mulighed, at der kommer en anden epidemi, der også kræver indlæggelser. Faktisk var EU's folkesundhedsagentur fredag ude og advare om en ny influenzaepidemi i Østeuropa, der snart kan lægge kontinentet ned, og så kunne det blive et problem, hvis sengepladserne i forvejen er fyldt med coronapatienter, vaccinerede eller ej."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 5; B.T., lørdag, s. 6, 11; Information, lørdag, s. 6-7; Jyllands-Posten, lørdag, s. 18

Institutionelle anliggender: Vi bor i byen med de 1.000 kulturer
I et debatindlæg i Politiken søndag skriver Karin Axelsson, EU-Korrespondent, Bruxelles blandt andet: "Ingen anden by i Europa har så stor en andel af udlændinge som Bruxelles. Det sætter sit præg på hverdagen for alle i familien. [...] Ikke kun på grund af byens store afrikanske mindretal, men også på grund af det naturligt store indtog af bureaukrater, diplomater, lobbyister og journalister fra resten af Europa, som i kortere eller længere tid bosætter sig i Bruxelles og omegn. [...] Det store potpourri af kulturer gør det nemmere bare at være sig selv, som en af teenagerne konstaterede. Man føler sig mere fri. Der er ikke en bestemt tøjstil at falde ind i. Der er ikke én måde at begå sig på, og der er bestemt ikke et fælles verdenssyn, når man eksempelvis går på Europaskolen med mere end 3.500 elever og et væld af nationaliteter."
Kilde: Politiken, søndag, s. 7

Arbejdsmarkedspolitik: Det er viljeløst, Weiss
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Kira Marie Peter-Hansen, MEP, SF blandt andet: "Langt hen ad vejen nyder jeg at kæmpe ligestillingskampen side om side med min kollega i Europa-Parlamentet Pernille Weiss (K). Vi er begge dybt passionerede, men også helt uenige - i disse dage om den EU-lovgivning jeg bruger det meste af min tid på lige nu: forslaget om lønåbenhed. [...] Forslaget skal sætte skub i ligestillingen og hjælpe med at lukke løngabet. Det gør det ved at give ansatte bedre mulighed for at få information om, hvorfor man får den løn, man får, og bedre kunne vurdere, om den er retfærdig. [...] I min optik er det Pernille Weiss' løsningsforslag med “udviklingsog innovationsprogrammer” som opskrift på ligestilling, der er til at få grå hår af. Det lugter langt væk af viljeløshed, og jeg er ved at være godt gammeldags træt af at sidde og vente på en kulturændring. Det har vi forsøgt, og det virkede ikke."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 45

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Danmark fodrer hunden med egen hale
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Mette Fjord Sørensen, underdirektør i DI, Lia Leffland, akademidirektør i ATV, Sara Grex, formand for IDA’s Uddannelses og forskningsudvalg, Mikael Bay Hansen, chef for Formandssekretariatet i Dansk Metal blandt andet: "I Danmark har vi forskningsmiljøer i verdensklasse. Forskere på både universiteter og i virksomheder hjemtager årligt omkring 2 milliarder kroner fra EU's rammeprogrammer inden for forskning og innovation i skarp konkurrence med forskere fra alle EU's lande. [...] De fleste ville nok tage for givet, at vores forskere selvfølgelig skal og bliver belønnet for deres dygtighed i et ekstremt konkurrencepræget felt. Desværre er det modsatte tilfældet, for når forskere henter midler hjem, bliver de modregnet i det samlede danske forskningsbudget. I 2020 var modregningen på over 560 millioner kroner. [...] Det skyldes, at der ikke noget dansk modsvar til konkurrencen. Tværtimod bliver der stædigt holdt fast i kun at bruge 1 procent af bnp på offentlige forskningsinvesteringer. Modregningen af forskernes EU-hjemtag er en del af det nulsumsspil: Fra at være en vision for en bedre fremtid, bliver 1 procent.-målsætningen brugt som et finanspolitisk styringsinstrument. [...] I Forskningsalliancen kæmper vi for, at staten løfter sit forskningsbudget til 1,5 procent af bnp frem mod 2030, og vi foreslår, at man begynder med at stoppe modregningen af de EU-hjemtagede forskningsmidler. Vi ser ofte politikere ryste på hovedet af, at man på den måde fodrer hunden med egen hale. Men vi har stadig til gode at se, at det er en prioritet for politikerne."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 47

Interne anliggender: Et kæmpestort gruppearbejde skal ende i en ny tysk regering
Tyskland er ved at gøre klar til tiden efter de 16 år med Angela Merkel som kansler, skriver Jyllands-Posten søndag. De tre sejrherrer fra valget for fem uger, det socialdemokratiske SPD, De Grønne og det liberale FDP har lovet hinanden, at inden jul skal en ny regering i Berlin være på plads. Det er tre meget forskellige partier og tilsvarende er forhandlingerne om et regeringsgrundlag omfattende. Tyske kommentatorer er foreløbigt overraskede over, hvor lidt der slipper ud fra forhandlingerne. "Det tyder virkelig på, at man vil det her. Det ville være gift for forhandlingerne, hvis der blev forhandlet parallelt i medierne," skriver redaktør Nico Fried, Süddeutsche Zeitung. Udenrigspolitisk er de tre partier ikke så uenige. Partierne kappes om at være mest EU-venlige og hylde forholdet til USA. Der er kun uenighed om rørledningen Nord Stream 2, hvor De Grønne ønsker den droppet. Kursen over for Kina og Rusland er til debat, men dette vælter næppe læsset, mener tyske iagttagere.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 12

Interne anliggender: Stjernesokker og valggyser: Uffe runder 80 år
Børsen bringer mandag en profil af tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen, da han fylder 80 år. Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister i Schlüter-regeringerne under den kolde krig og høstede intet mindre end 80 såkaldte næser - eller skarpe påtaler i Folketinget - midt i en fodnotepolitik, hvor oppositionen krævede forbehold i Nato-samarbejdet. Uffe Ellemann-Jensen blev kendt som en glødende tilhænger af EU-samarbejdet samt Nato-alliancen. Han blev ofte fotograferet med EU-sokker på og faktisk gav nuværende EU-kommissær Margrethe Vestager ham et par nye sokker, hvor hun selv har broderet de gule stjerner på, da Ellemann fyldte 70 år. Jyllands-Posten bringer søndag et interview med tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen i anledning af hans fødselsdag. Han fortæller i den forbindelse, at han altid før EU-møder forberedte én sætning, som rammede de danske synspunkter ind.
Kilder: Børsen, mandag, s. 38-39; Jyllands-Posten, søndag, s. 18-23

Institutionelle anliggender: Ingen taler om drømme og længsler
Kristeligt Dagblad lørdag bringer et interview med den unge tyske forfatter Simon Strauss, som er blevet kaldt sin generations stemme blandt sine kollegaer. I interviewet kommer han ind på sine bøger "Syv nætter" og Romerske dage", hvori Europa fylder meget. På spørgsmålet om, hvorvidt han ser sig selv mere som europæer end tysker, svarer han: "Jeg er selvfølgelig tysker frem for alt. Men jeg føler også en stor forpligtelse til at gøre noget for Europa. Jeg vil gerne føle mig som en del af Europa - og ikke forstået som det projekt, politikerne vil sælge os. Men som det store eksperiment, vi alle er en nødvendig del af. For lige nu er der fred, og hvis vi ser bort fra corona, så kan vi jo rejse frit mellem landene. Selvom vi har forskellige sprog, kan vi for eksempel bo fire år i Trieste eller i København. For bare 80 år siden, var det jo helt utænkeligt. Det er vi nødt til at minde hinanden om."
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 40

Institutionelle anliggender: Ministrenes engagement gør den store forskel
I en kommentar i Berlingske søndag skriver Bertel Haarder, MF, forhenværende minister (V) og præsident for Nordisk Råd blandt andet: "Når ministeren er engageret og har gode topembedsmænd, så sker der noget! Ellers ikke. Det er min erfaring, også når det gælder nordisk samarbejde. Undskyld, at jeg nu nævner navne: Indenrigs- og socialminister Astrid Krag skal roses for sin hurtige reaktion, da pendlere under corona ikke kunne få de samme sociale ydelser, når de arbejdede hjemme. Det samme kan man ikke sige om skatteminister Morten Bødskov, der i et helt år ikke har fået løst et ganske tilsvarende problem for danske lønmodtagere, der arbejder hjemme. [...] Jeg er nødt til at nævne ministrenes engagement. Enhver, der besøger ”Nordens Hus” lige over for Christiansborg Slotskirke, kan med egne øjne se, hvorfor det nordiske samarbejde beror på engagementet. Der sidder i alt 141 medarbejdere, som skal betjene alle ministerrådene. Tænk så på de 32.000 i Europa-Kommissionens enorme kuglestøberi i Bruxelles. [...] Husk, kære ministre: Vi skal ALDRIG vente på EU. Det er lettere at finde en løsning mellem de ensartede nordiske lande end mellem de 27 EU-lande. Når vi finder en nordisk løsning, ender den sandsynligvis med at blive den fælles europæiske løsning. Det er der utallige eksempler på. Alligevel sidder vi gang på gang og venter på EU-regler. Fordi engagementet mangler."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 45

Naboskabspolitik: Styrk samarbejdet i Norden
Peter Nedergaard og Lars Barfoed, henholdsvis professor i statskundskab på Københavns Universitet og formand for foreningen Norden samt tidligere MF’er og minister, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag blandt andet: "Tiden er inde til at traktatfæste et stærkere nordisk samarbejde og danne en nordisk akse i Europa. Aftalen kunne underskrives i Kalmar. Der er netop nu større interesse for norden end længe. Det gælder både i norden selv og i omverdenen. [...] Vi synes, at tiden er inde til at udnytte det nuværende mulighedsvindue, således at vi kan få opgraderet og piloteret det nordiske samarbejde. De nordiske lande samarbejder allerede en hel del. Der er en nordisk pasunion og et nordisk arbejdsmarked. Der er et tæt læringsmiljø i regi af Nordisk Ministerråd. [...] Kunne vi ikke få en større nordisk påvirkning via en tættere samordning af alt fra bistandshjælp til udviklingslandene og til vor positionering i EU, NATO og FN? Kunne vi komme på tale som medlem af G20, hvis vi kunne godtgøre, at Norden skulle betragtes som én økonomisk region med verdens 12. største økonomi? Kunne vi etablere en nordisk model for grøn omstilling, som både var effektiv, markedsorienteret og socialt ansvarlig? [...] Nogle er med i EU. Andre er ikke. Nogle er med i NATO. Andre er ikke. Et enkelt land er med i euro-samarbejdet. De andre er ikke. Denne pluralitet ser vi som en potentiel styrke i et opgraderet nordisk samarbejde. Det betyder nemlig, at landene får et ekstrastort incitament til at gå med heri, for det sikrer mulighed for at få indflydelse også på områder, hvor visse af landene i dag står udenfor."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10

Sundhed: EU og tatovører
I en kommentar i Information lørdag skriver Sheena Rodrigues Würtz Pallesen, tatovør blandt andet: "Ny EU-lov stiller umulige krav til tatovørerne ved at forbyde uundværligt blæk uden nogen ordentlig grund. Det virker som et overlagt mord på branchen, som politikerne lader ske, fordi de ikke kan lide os. [...] Meget tyder på, at det er slut med permanent kropskunst fra den 4. januar 2022. I hvert fald hvis EU's nye kemikalielovgivning træder i kraft den 4. januar 2022. For forordningen 'REACH' forbyder mere end 4.000 kemikalier i tatoveringer og permanent makeup, fordi myndighederne mener, at disse kemikalier i blækket muligvis kan være kræftfremkaldende eller give allergiske reaktioner. Problemet er bare, at der ikke er lavet nogle studier eller menneskelige forsøg, som beviser hverken det ene eller det andet. [...] Professor ved Bispebjerg Hospitals dermatologiske afdeling Jørgen Seerup kalder det en "aflivning af den lovlige europæiske tatoveringsbranche". Hvordan kan man negligere en branche, som er så populær i det moderne udviklede samfund, vi lever i? [...] Vi kan altid forbedre os, men vi må gøre det i fællesskab - det går ikke, at systemet fravælger nogle brancher, bare fordi de ikke kan lide dem."

I et læserbrev i Berlingske søndag skriver Uwe Krøger, Frederiksberg blandt andet: "Nu har EU igen/igen vist deres for manglende proportionssans. [...] Men de kloge hoveder forbyder nu anvendelse af den blæk som tatovørerne benytter - hvor mange dødsfald er registreret i denne forbindelse? [...] Hvert år dør alene i Danmark cirka 14.000 personer af rygning, og i hele EU er det omkring 700.000. Se dette tør EU ikke pille ved - hvorfor? Er det den stærke tobaksmafia på de bonede gulve i Belgien, der sætter en kæp i hjulet, eller er det skjulte kapitalinteresser, der har en finger med i spillet?"
Kilder: Berlingske, søndag, s. 47; Information, lørdag, s. 19

Institutionelle anliggender: EU-kommissær: I Arktis skal EU-landene arbejde som ét hold
Det er velkendt, at EU vil etablere et nyt kontor i Nuuk, men nu er der nyt om bemandingen skriver Jyllands-Posten søndag. Ifølge den grønlandske nationalradio, KNR, så oplyser EU's pressetjeneste, at det nye kontor skal være arbejdsplads for tre til fem ansatte. "Detaljerne omkring kontoret mangler at falde på plads blandt andet i forhold til en egentlig tidsplan, og hvad det kommer til at koste. Men vi forventer et kontor bestående af tre til fem mennesker," skriver EU's presseafdeling for udenrigsanliggender til KNR. Det vides endnu ikke hvornår EU-kontoret officielt åbner, men kontoret får blandt andet ansvar for at administrere økonomiske midler, som EU og Grønland skal bruge inden for uddannelsesområdet i landet. Desuden er det planen, at det nye kontor skal styrke samarbejdet mellem EU og Grønlands Landsstyre, Naalakkersuisut. Det er blandt andet inden vedvarende energi, at det styrkede samarbejde skal gøre sig gældende.

Altinget bringer søndag et interview med EU's kommissær for internationale partnerskaber Jutta Urpilainen. Hun er dermed også ansvarlig for Grønland, der spiller en helt central rolle i den nye arktisstrategi, som EU-Kommissionen fremlagde for få uger siden. Jutta Urpilainen forklarer hvordan det handler om at vinde grønlændernes hjerter og geopolitik, når EU inden længe åbner kontoret i Grønland.
Kilder: Altinget, søndag; Jyllands-Posten, søndag, s. 2

Udenrigspolitik: Mette F.: Vi skal turde lægge hånden på kogepladen
I lørdagens Politiken kan man læse, at statsminister Mette Frederiksen (S) fredag for første gang som statsminister gav sit samlede bud på Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det skete gennem en tale ved Udenrigspolitisk Selskab i anledning af dets 75-års jubilæumsarrangement. Hun delte blandt andet sin skepsis over for de magthavere i Washington, som store dele af Socialdemokratiet abonnerede på under den kolde krig og senere under Irak-krigen. "Danmarks og Europas samarbejde med USA giver indimellem anledning til debat. Vi så det under Trump. Vi så det i forlængelse af den svære exit fra Kabul i august. Og på bagkant af uenighederne mellem Frankrig og landene bag det nye forsvarssamarbejde i Asien. Debat skal der være plads til. Men vi må ikke bedømme vores forhold til USA ud fra et øjebliksbillede. Aldrig. Der skal ikke være et A4-ark imellem Europa og USA," sagde hun fra talerstolen. Hun betegnede desuden EU som "en fantastisk succeshistorie og et enestående fællesskab, bygget på stærke værdier". "Danmark er i hjertet af EU og i hjertet af Nato. Svaret er ikke mindre internationalt engagement og samarbejde, men mere. Mere og bedre," sagde hun. Om de sikkerhedspolitiske bekymringer hun har om Kina, sagde hun: "Kina er i færd med massiv militær oprustning – ikke mindst af den kinesiske flåde, som udbygges og moderniseres. USA er heldigvis fortsat verdens førende militære magt, men både Kina og Rusland rykker med hver sit udgangspunkt hastigt fremad."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 1, 10-11

Det digitale indre marked: Enhedslisten: En streamingafgift skal støtte dansk indhold
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Søren Bo Søndergaard, MF (EL), forhenværende MEP, Folkebevægelsen mod EU, blandt andet: "Hvis man skal opsummere Enhedslistens ønsker til den kommende medieaftale i en sætning, så lyder den i al sin enkelhed: Der skal være et alternativ! For det er det, der er på spil. Med milliarder i ryggen buldrer de multinationale tech-, medie- og streaminggiganter derudaf. Det betyder ikke bare, at de kan fylde markedet med et enormt udbud. Det betyder også, at de trækker penge ud af de kulturelle- og mediemæssige tilbud i Danmark, som hidtil har eksisteret. [...] I de kommende medieforhandlinger vil der være et hav af større og mindre emner oppe og vende. Fra Enhedslistens side er vi leveringsdygtige i et mindre ocean. Men når forhandlinger er overstået og regnebrættet skal gøres op, så er der én ting, som er afgørende. Er det lykkede at skabe bedre muligheder for originalt dansk indhold som alternativ til de multinationale giganters udbud. Hvis svaret et ja, så er Enhedslisten med. For der skal være et alternativ!"
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Gas nu op under jernbanerne i Europa
I Politikens Signatur lørdag af journalist Marcus Rubin kan man blandt andet læse: "Mens Ryanair og andre lavprisselskaber rutinemæssigt tilbyder helt ekstremt billige flybilletter - helt ned til under 5 euro for timelange rejser - koster det ofte kassen at tage toget og er alt for ofte samtidig både langsommeligt og ikke voldsomt passagervenligt. [...] Ja, flyrejser er helt sikkert for billige. Lad os endelig få indført nogle flyafgifter eller endnu bedre en generel CO2-afgift, så klimabelastningen bliver en del af prisen. Det er fuldkommen absurd, at Danmark er et af de få lande i Europa uden en flyafgift. Løsningen på klimakrisen er politisk, det nytter ikke noget at satse på, at vi som aktive forbrugere klarer ærterne. Derfor er det afgørende, at klimatopmødet i Glasgow bliver en succes. [...] Så kom nu - brug en masse af coronagenopretningsmilliarderne fra EU-kassen til at få sat turbo på de europæiske togbaner."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 7

Udenrigspolitik: Mette Frederiksen: Danmark skal være i hjertet af EU og Nato
Altinget fredag bringer et interview med statsminister Mette Frederiksen (S), hvor der blandt andet tales om Danmarks forhold til EU og Danmarks forbehold. I interviewet fremhæver statsministeren, at trusselsbilledet ser anderledes ud i dag, end da NATO blev dannet i 1949. Hun fremhæver i interviewet fire store udfordringer i udenrigspolitikken. "For det første er der klimaforandringerne, der kommer til at udfordre os på rigtig mange områder. For det andet er der autoritære tendenser fra meget store globale spillere, der ikke deler vores værdisæt. For det tredje er der en økonomisk magtforskydning, hvor Asien vinder frem. Og for det fjerde er trusselsbilledet blevet meget mere komplekst. I dag handler det både om militær aggression, som vi har set fra russisk side, cybertrusler og fake news, påvirkning af demokratiske valg, infrastruktur, terrorisme - og migration. Det er en stor forskel fra den kolde krig, hvor der var om en rent militær trussel fra én fjende, nemlig Sovjet," siger hun. På spørgsmålet om, hvad Danmarks svar på de fire udfordringer er, svarer hun: "Danmark skal have en fuldtonet forankring i det regelbaserede samarbejde. Det betyder, at vi skal være i hjertet af både EU og Nato. Og vi skal være med af hjertet. Vi skal stadig være villige til at lægge hånden på kogepladen, når det er nødvendigt. Også med militærkraft. Det må Vestens exit fra Afghanistan ikke udfordre. Og så skal vi praktisere det, vi siger: Vi er et af de lande med mest ligestilling mellem mænd og kvinder, vi har et af verdens stærkeste demokratier, og vi har en meget ambitiøs klimapolitik."
Kilde: Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Portræt: Europas Mr. Green er så skarp, at man kan skære sig på ham
Altinget bringer et portræt af hollænderen Frans Timmermans, Europas klimachef og topforhandler ved COP26. Han er et sproggeni med stor retorisk og diplomatisk begavelse, der også betragtes som en bitter mand, der helst havde set sig selv som EU's øverste chef.
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: En lukket havn risikerer at blive endestationen for Matteo Salvini
Jyllands-Posten bringer lørdag et portræt af Italiens tidligere indenrigsminister og nuværende leder af det højrepopulistiske parti Lega, den kontroversielle Matteo Salvini. Han er hovedpersonen i en spektakulær retssag, der risikerer at sende ham bag tremmer i op til 15 år. Sagen har rødder tilbage til august 2019, hvor Matteo Salvini som landets indenrigsminister og vicepremierminister nægtede at lade et skib, der havde samlet 147 migranter op på Middelhavet, lægge til kaj ved Sicilien. Skibet fik 19 dage senere lov til at komme i havn, efter at andre EU-lande havde lovet at tage imod de migranter, der var ombord. Ifølge anklageren beløber Salvinis handlinger i sagen sig til ulovlig frihedsberøvelse og magtmisbrug, men Salvini fastholder, at han udelukkende handlede i nationens interesse og i tråd med den daværende regerings ”lukkede havne”-politik, der skulle afskrække migranter fra at tage den farlige sejltur over Middelhavet.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 39

Institutionelle anliggender: Alle angreb preller af på sommer- og vintertiden
Lørdag nat stilles urene tilbage til normaltid - også kaldet vintertid, men måske er det sidste gang, da EU-Parlamentet har stemt for at afskaffe sommertid i 2019. Men inden det er slut med sommer- og vintertid, skal EU’s medlemslande også blive enige i EU-Ministerrådet og her er det endnu ikke lykkes at nå til enighed, skriver flere aviser lørdag. Medlemslandene smed nemlig bolden over til EU-Kommissionen, men nu kan de to parter tilsyneladende ikke blive enige om, hvem der skal tage næste skridt. I et svar til Folketinget fortæller transportminister Benny Engelbrecht (S), at uenigheden i EU skyldes kritik fra Ministerrådet om, at der ikke er udarbejdet en tilstrækkelig konsekvensanalyse af ændringen, og at man derfor ikke vil godkende ændringen endnu.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 16; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 11

Klima: Ildebrande og vestlige afgifter kan sætte fut under Putins klimastrategi
I et Indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver korrespondent Poul Funder Larsen blandt andet: "I verdens største land var man længe af den opfattelse, at klimaforandringer overvejende var et problem for alle andre, og at man selv havde sit på det tørre, men de seneste måneder har tonefaldet ændret sig mærkbart fra det officielle Ruslands side. ”Rusland vil i praksis stræbe efter at gøre sin økonomi CO2-neutral,” sagde den russiske præsident på en energikonference i Moskva tidligere på måneden. Det skal ske senest i år 2060, lød det fra Putin, der også syntes at åbne døren for en mere aktiv rolle for Rusland i internationalt klimadiplomati. [...] Om der er tale om andet og mere end rituelle skåltaler forud for den globale klimakonference COP26, der begynder i Glasgow søndag, er uklart, for verdens fjerdestørste udleder af drivhusgasser har ikke glimret ved sit engagement i klimasagen. ”Rusland har ikke spillet nogen særlig stærk rolle i de internationale klimaforhandlinger de seneste mange år,” siger John Nordbo, klimapolitisk seniorrådgiver hos ngo'en Care. [...] Et stigende antal naturkatastrofer i Rusland - fra oversvømmelser i den sydlige del af landet til enorme skovbrande og udslip af metangas i Sibirien - har været med til at give følgerne af klimaforandring øget opmærksomhed i både medier og befolkning. På et mere håndgribeligt plan kan EU's planer om en CO2-afgift på import fra tredjelande - og risikoen for, at asiatiske lande introducerer lignende programmer - skabe store udfordringer for Ruslands energieksport på bare lidt længere sigt. Afgifter, der baserer sig på prisen på europæiske CO2-kvoter, ville koste russiske eksportører ca. 290 mia. kr. årligt, fremgik det tidligere på året af en beregning fra Georgij Safonov, professor i miljøvidenskab ved Den Økonomiske Højskole, et universitet i Moskva. Det vil gøre det mere attraktivt for Rusland at omlægge sin energisektor."

I en analyse i Politiken lørdag skriver Andreas Steno, chefstrateg, Nordea, blandt andet: "Energikrisen raser, og priserne på energi- og elektricitet er steget kraftigt i hele Europa i år. [...] Årsagerne til, at ikke blot Tyskland, men også EU over en bred kam pludselig står i en penibel forsyningssituation energimæssigt, er mange, men krisen står allerede som et klokkeklart vidnesbyrd om problemerne ved at være afhængig af despoter, når energibehovet skal dækkes. Den russiske præsident, Vladimir Putin, og selskabet Gazprom står i en uhyggelig gunstig forhandlingsposition, som kan benyttes til at skaffe markante geopolitiske indrømmelser allerede denne vinter. Spørgsmålet er blot, hvad russerne vil have i pant for at løse energiforsyningskrisen i Tyskland og EU. Europa har i år været uheldig på flere eksterne parametre i forhold til effektiviteten i vores energimiks, dvs. fordelingen mellem f.eks. kul, atom og vindenergi. Men vi har dog også selv medvirket til at bringe os i en situation, hvor Putin ultimativt er endt som bordherre ved en prekær energiforhandling. [...] Der er næppe megen tvivl om, at russerne bevidst har tilspidset situationen for at vinde forhandlingskraft. Helt konkret mangler Nord Stream 2 nemlig fortsat at blive endeligt ratificeret af både det tyske energiagentur og af EU-Kommissionen. [...] Det store spørgsmål er, om Putin blot er efter en hurtig ratificeringsproces af Nord Stream 2, eller om han har andre mere langsigtede strategiske mål. Den amerikanske og franske modstand mod rørledningen skal også ses i lyset af den ændrede geopolitiske spilleplade, som gasledningen vil medføre. Tidligere er op mod 80 procent af den naturgas, som forbruges i EU, gået igennem rør på ukrainsk territorium og Polen. Nord-Stream 2 vil gøre Østeuropa og måske især Ukraine mindre strategisk relevant for EU. Den nuværende udvikling bliver derfor ikke mødt med begejstring i Kijev, hvor regeringen kæmper en lavintensiv borgerkrig med prorussiske militser i Donbass-regionen mod øst. Ukraine anklager Rusland for at yde økonomisk og militær støtte til militserne, og i Kijev er man selvsagt nervøs for, om Putin vil stå stærkere, hvis Ukraines strategiske relevans for EU mindskes. I yderste konsekvens er det en mulighed, at Putins tropper står i Donetsk, inden vinteren er ovre. Spørgsmålet er grundlæggende, hvor mange kubikmeter naturgas det østlige Ukraine er værd for EU og især Tyskland?"
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17; Politiken, lørdag, s. 6

Institutionelle anliggender: "Jeg tror, de overvejer, hvordan de måske kan stjæle det næste valg"
Politiken bringer søndag et interview med Anne Applebaum, den prisbelønnede og anerkendte amerikanske journalist og forfatter. Hun er på lynvisit i Danmark og det er i den forbindelse, at Politiken taler med hende. Anne Applebaum advarer om, at kampen om demokratiet langtfra er slut og forude venter nye afgørende valg, hvor politikere med autokratiske ambitioner vil vinde for enhver pris. Valgsvindel er en måde at vinde på. "Altså, der er forskellige måder at gøre det på. Der er Putin-måden, hvor man ikke tillader modstandere at stille op. Der er forskellige måder at begå svindel på. Orban snyder allerede 'i kanterne'. Det ved vi. Der var en smule snyd i det seneste polske præsidentvalg. Størrelsesordenen kunne bare øges. Folk stjæler faktisk valg”, siger Anne Applebaum. EU-Domstolen har afgjort, at polske dommere ikke længere er uafhængige og kan blive straffet af et nyt disciplinærkammer for at træffe afgørelser, som går regeringen imod, men for nylig afgjorde den polske forfatningsdomstol, at Polens regering ikke behøver at følge EU-Domstolen. Anne Applebaum advarer mod at tro, at sagen i Polen kan sammenlignes med andre landes diskussioner med EU-Kommissionen om, hvorvidt EU har for meget magt i en given sag: "Det er meget mere fundamentalt. Det, som det polske regeringsparti har gjort, er, at den ulovligt har overtaget forfatningsdomstolen og retssystemet, og det arbejder på at fylde retssystemet med partisoldater, som vil gøre, hvad politikerne siger," siger hun.
Kilde: Politiken, søndag, s. 12

Konkurrence: EU må ikke kvæle innovationen i life science-industrien
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Linea Søgaard-Lidell (V), MEP, og Peder Søgaard-Pedersen, chef, DI. De skriver blandt andet: "Patienter i Europa skal have bedre adgang til medicin, og nye lægemidler skal udvikles og lanceres hurtigere i Europa. Hvis det skal lykkes, skal EU blive et mere attraktivt sted at forske og udvikle fremtidens medicin i. Konkurrencen fra USA og Asien spidser til. [...] Vi mener, at EU skal tilbyde de absolut bedste forudsætninger for at bekæmpe sygdomme og afværge nye. Derfor bliver vi bekymrede, når vi følger debatten i parlamentet om blandt andet EU's nye lægemiddelstrategi, hvor flere medlemmer stiller spørgsmål ved, hvem der skal eje den medicin, som virksomhederne opfinder. Det skal virksomhederne naturligvis. Ellers er der ikke mange lægemiddelvirksomheder, som kan blive ved med at investere milliarder i udvikling af ny medicin og hurtig lancering. [...] Har vi ikke et velfungerende europæisk patentsystem, vil forskere og firmaer tage deres nye opfindelser med sig ud af EU. I dag bremser langsomme godkendelsesprocedurer hos myndighederne patienternes adgang til ny medicin. Det skal vi tage et opgør med. Vi bør etablere en europæisk model, der både sikrer patentbeskyttelse af nyudviklet medicin, så virksomhederne kan tjene deres udviklingsomkostninger hjem igen og samtidigt sikrer effektiv konkurrence, så snart patentet er udløbet. I Danmark har vi succes med netop sådan en model. Life science i verdensklasse Det kan gøre EU til verdens mest attraktive sted at forske og drive life science-virksomhed i. Under corona har vi set, at det kan lade sig gøre med hurtig godkendelse af ny medicin, samt at vi har styr på dokumentation og sikkerhed. Europæisk life science er i verdensklasse, særligt når det kommer til udvikling af nye og innovative produkter. Det skal vi blive ved med at være."
Kilde: Børsen, mandag, s. 43

Klima: “Atomkraft - ja tak”: Søren Gade støtter a-kraft i klimaomstilling
De høje energipriser har igen sat blus under debatten om atomkraft i Europa, skriver Børsen mandag. I et interview med Børsen siger EU-parlamentariker for Venstre, Søren Gade, at der ikke er tvivl om, at a-kraft er et vigtigt element i Europas grønne fremtid - som en energikilde, der på en gang kan hjælpe med at sikre forsyninger og forhindre nye prischok. "Jeg har sådan set ment det altid. Jeg kørte rundt med “atomkraft - ja tak” på bilen som ung, selvom det ikke lige var comme il faut. Jeg har ingen illusioner om at bygge atomkraft i Danmark, men nu er jeg jo blevet parlamentariker og kan hæve blikket en smule og se ud i Europa," siger han. Ti lande presser på for at få atomkraft klassificeret som en grøn investering i EU. For et par uger siden sendte de et fælles brev, og på et topmøde i oktober fremførte de også deres krav om at få sat et grønt stempel på a-kraften hurtigst muligt. Kilder i Kommissionen har sagt, at der muligvis kan komme en beslutning om både atomkraft og naturgas allerede i november, og for nyligt skrev EU-formand Ursula von der Leyen i et tweet, at EU har “brug for” både vedvarende energi, atomkraft og gas som overgangsteknologi. Ifølge Søren Gade er det på høje tid. Analytiker og atomaktivist, Mycle Schneider, kalder det for "absurd", at Søren Gade og andre europæiske politikere argumenter for, at der skal satses mere på atomkraft i den grønne omstilling. Børsen mandag skriver, at der i Europa raser en debat om indplaceringen af atomkraft i den såkaldte taksonomi, som er den liste, EU er ved at opbygge over grønne investeringer. Schneider mener, det er realistisk, at atomkraft kan blive klassificeret som en grøn energikilde, men han mener det er "fuldstændig absurd” at inddrage både atomkraft og gas som grønne investeringer. "At inddrage atomkraft eller naturgas vil ødelægge omdømmet for den ellers tilgængelige og sandsynligvis meget betydelige EU-finansiering," mener Schneider.

Politiken søndag spørger Johan Christian Sollid, BA i statskundskab og næstformand i og grundlægger af Foreningen Atomkraft Ja Tak, hvorfor han går ind for atomkraft. "Jeg var aktivistisk i klimakampen, men havde aldrig overvejet muligheden for atomkraft som en løsning, indtil jeg på studiet blev præsenteret for en case om det. Jeg dykkede efterfølgende ned i det og så en uoverensstemmelse mellem det skræmmebillede, jeg havde fået fortalt, og den teknologi, jeg så i virkeligheden. Jeg fandt desuden ud af, at atomkraft er den mest CO2-neutrale kilde i verden, og som har færrest dødsfald associeret med sig," forklarer han og tilføjer: "Hvis man lytter til FN's Klimapanel (IPCC) og Europa-Kommissionens Forskningscenter (JRC), er atomkraft en del af løsningen. Jeg mener, det også skal være en del af løsningen i Danmark, hvor det kun er 10 procent af vores samlede energiforbrug, der kommer fra vind og sol. Derfor kan man efter min mening ikke være klimaaktivist uden at gå ind for atomkraft."
Kilder: Børsen, mandag, s. 1, 20-21; Politiken, søndag, s. 2

Finansielle anliggender: Har du fået takkekort fra Middelhavet? Turister trækker godt op i europæisk vækst
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "På trods af tordenskyer er der fortsat gode udsigter for europæisk økonomi i de kommende år. Der er fortsat en del dynamik tilbage i genåbningen og forhøjede opsparinger i husholdningerne. [...] Den seneste tids økonomiske udvikling i euroområdet skaber problemer i Den Europæiske Centralbank (ECB). Torsdagens møde i ECB var et stilstudie i fornægtelse. Gang på gang gentog ECB-chefen, Christine Lagarde, at inflationen var midlertidig, og at der derfor ikke var noget pres for, at den pengepolitiske kurs skulle korrigeres. Faktisk, mente Lagarde, ville en periode med høj inflation heller ikke kræve handling fra ECB, fordi det ville udhule købekraften og svække væksten. Altså ingen grund til at tage foden af den pengepolitiske speeder med negativ rente og enorme opkøb af obligationer. De finansielle markeder kaldte Lagardes udmelding for bluff. Renterne steg, og euroen blev styrket. [...] Rentestigningen fortsatte fredag og har været særlig udpræget i Italien, der jo netop er den største vinder i ECBs nuværende pengepolitik. ECB ejer allerede 24 procent af den italienske statsgæld. Den tiårige italienske statsrente steg fredag med 0,25 procentpoint til 1,2 procent og dermed mere end fordoblet siden august. ECB bliver ved med at sige, at markederne tager fejl, og det er da også højst tvivlsomt, om en renteforhøjelse venter allerede til næste sommer. Men renten er kun det ene ben i pengepolitikken, og det andet ben - store opkøb af obligationer vil være i fokus i de kommende måneder. Hvis væksten holder genopretningssporet henover vinteren, vil presset på ECB vokse for at trække noget af den enorme støtte tilbage. [...] Hvis vi får et pænt og længerevarende opsving i Europa, vil der være en pris. Det er, at vi skal betale mere for at låne penge. Det vil en dag også gå op for ECB - og for vores egen nationalbank."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16-17

Institutionelle anliggender: Jeg bliver bekymret for retsstatens tilstand, når jeg ser på minksagen
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Ditlev Tamm, juraprofessor emeritus, forfatter og debattør. Han skriver blandt andet: "Jura kan lyde tørt og lidt kedeligt, men tro mig - juraen har sine stjernestunder og sine nedture, der gør, at beskæftigelsen med jura ofte er en intellektuel nydelse. [...] I Den Europæiske Union gælder et såkaldt retsstatsprincip, som ifølge Folketingets EU-Oplysning er "...et af de grundlæggende principper i EU og en af de fælles værdier for alle medlemsstater. Ifølge retsstatsprincippet skal alle regeringer og myndigheder altid overholde loven i overensstemmelse med de demokratiske værdier og grundlæggende rettigheder. Domstolene skal være frie og uafhængige og kontrollere myndighederne." [...] Englænderne - eller snarere det snævre flertal, der stemte for Brexit - var ikke imod retsstatsprincippet. De var imod et EU, som de fleste ikke vidste noget om eller kun kendte til gennem misinformation. Helt anderledes ser det ud med hensyn til det land, der for øjeblikket kvalificerer sig som EUs problembarn, nemlig Polen. [...] Hvad vi kender mindre til, er den polske regerings systematiske chikane af dommere gennem de sociale medier og et såkaldt disciplinærudvalg. Af samme grund ser man polske dommere gå i protest mod en regering, der indskrænker uafhængigheden og forhindrer kontrol af korrupte politikere, og der er faktisk dommere, som går imod regeringen og kæmper for retsstaten. [...] Jeg har en mistanke om, at vi godt uden en rigsretssag mod Inger Støjberg kunne forblive i EU og kalde os en retsstat. Jeg er mere i tvivl om retsstaten, når jeg ser på minkskandalen, og jeg er dybt bekymret i begge sager, når jeg læser, hvad embedsmænd kan finde på at sms'e eller fortælle om, hvad der foregår på møder på ministerplan."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14

Finansielle anliggender: Mindsket risikoappetit gav rentehop
Torsdag var inflationen i fokus, da chefen for Den Europæiske Centralbank, ECB, Christine Lagarde, sagde, at den højere inflation vil vare længere end oprindeligt forudset. Jyllands-Posten lørdag og Børsen mandag skriver, at det torsdag var med til at sende renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation op med 2 basispoint. Børsen skriver mandag, at det ikke lykkedes Christine Lagarde at mindske markedets tro på højere inflation.
Kilder: Børsen, mandag, s. 31, 34; Jyllands-Posten, lørdag, s. 36

Det digitale indre marked: Zuckerberg får drøje hug for at ændre Facebooks navn
Facebook har besluttet at omdøbe moderselskabet til Meta og midt i den storm, hvilket ikke bliver godt modtaget alle steder, skriver Berlingske lørdag. Mange ser det nemlig som et forsøg på at trække opmærksomheden væk fra de mange afsløringer, som nærmest dagligt rammer giganten og har sendt aktiekursen ned med 16 procent siden midten af september, hvor det hele eksploderede. Navneskiftet på moderselskabet minder om, da internetgiganten Google i 2015 oprettede et nyt moderselskab, Alphabet midt i en krise, hvor Google-imperiet var hårdt presset i både EU og USA og truet af gigantiske bøder og krav om opsplitning. Facebook ejer også Messenger, WhatsApp og Instagram, men ingen af dem skifter navn, da det udelukkende er moderselskabet, som har skiftet navn til Meta.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4

Migration: Tesfaye vil ikke kritisere Polen for at krænke migranters rettigheder
Politiken mandag bringer et interview med udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) om det humanitære ansvar for flygtninge og migranter i krisen mellem Hviderusland og EU. Hviderusland forsøger at destabilisere EU ved at sende titusindvis af migranter og flygtninge gennem skovene mod EU's østlige grænser. Det har fået Polen og Litauen til at indføre en kontroversiel nødretstilstand, der betyder, at hjælpeorganisationer i to måneder ikke har kunne yde hjælp til dem, der er fanget i grænselandet. Dødstallet i skovene stiger, mange er i livsfare, og samtidig har Polen indført en hastelov, der gør det muligt at nægte migranter i skovene mulighed for at søge asyl. Om det politiske dilemma, som krisesituationen i det østeuropæiske grænseland har affødt i EU, siger Tesfaye: "Hvis vi kun ser på de udfordringer, der står lige foran næsen af os, så ender der bare med, at to mennesker står her i morgen og fire mennesker i overmorgen." Til spørgsmålet: "For en måned siden udtalte EU-kommissær for indre anliggender Ylva Johansson i Politiken, at det at redde menneskeliv skal komme i første række. Er du enig?" svarer ministeren: "Ja. Og det er egentlig også grundlaget for den danske regerings asylpolitik. Nu er der desværre en tragisk situation på grænsen til Hviderusland. Men den er jo egentlig ikke anderledes, end hvad vi har set på Middelhavet eller på Balkan, hvor tusindvis har mistet livet. For mig bekræfter situationen i Litauen og Polen, at Europa har brug for et nyt asylsystem, hvor man får behandlet sin asylansøgning uden for Europas grænser." Han mener, at Polen skal overholde de menneskerettigheder og EU-regler, de har tiltrådt. "Det har EU-Kommissionen engageret sig i, og det synes jeg er godt," siger han. I to måneder har FN's flygtningehøjkommissær bedt om, at nødretstilstanden i Polen og Litauen bliver ophævet, og sidst i august beordrede Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, at de to lande skulle sørge for nødhjælp i skovene. Det har Polen totalt ignoreret, men EU-Kommissionen har ikke bragt diskussionen om nødretstilstand op i offentligheden. Mattias Tesfaye har på den danske regerings vegne været i Litauen for at levere pigtråd, og han er medunderskriver på et brev, der foreslår, at EU skal betale for flere hegn og mure. Til spørgsmålet: "Hvorfor har du på intet tidspunkt offentligt kritiseret Polen eller Litauen for at have indført nødretstilstand, der afskærer folk fra basal hjælp til overlevelse?" svarer Tesfaye: "Alle EU-lande - også Litauen og Polen - har ansvaret for, at EU-lovgivning og internationale menneskerettigheder overholdes. Man har ret til at søge asyl, og man har ret til lægehjælp, hvis man har behov for det. Og man har ret til appelinstanser og tolkning. Men det er EU-Kommissionen, der skal opretholde det, og ikke mig." Han udtaler desuden, at han tror, at alle Europas frontlinjestater hver eneste dag kæmper med at finde balancen mellem at håndhæve vores fælles ydre grænser, og at det skal ske inden for rammerne af menneskerettighederne.

Jyllands-Posten skriver mandag, at Nikolai Villumsen, medlem af Europa-Parlamentet, Enhedslisten, på de sociale medier skriver: "Som et ekko fra George Orwells berømte bog '1984' påstår det danske socialdemokrati anno 2021, at pigtråd er humant, mure er medmenneskelighed, og at autoritære regimer uden for EU er gode værter for asylbehandlingen af mennesker på flugt fra krig og undertrykkelse. Det er ikke andet end spin. Desperat påråber Mattias Tesfaye sig en humanisme, som, han udemærket ved, ikke findes i den brutale virkelighed ved EU's ydre grænse."
Kilder: Politiken, mandag, s. 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 25

Udenrigspolitik: Hans rejse til Europa får Kina til at se rødt
Berlingske bringer lørdag en analyse af korrespondent Lene Winther, som blandt andet skriver: "Han er en rød klud i ansigtet på Kina, og nu er han inviteret til EUs hovedstad. Europa stempler ind i tidens mest sprængfarlige spørgsmål om den demokratiske østat Taiwan. [...] Manden, der i disse dage er på rundrejse i Europa, er Taiwans udenrigsminister, Joseph Wu, og det er kommet frem i mediet Politico, at han er inviteret til Europa-Parlamentet i Bruxelles. Det er politisk sprængstof i forholdet mellem Kina og EU, for det handler om Kinas kerneinteresse, østaten Taiwan, som styret i Beijing anser for at være en udbryderprovins. [...] Joseph Wu kommer til et EU, hvor Kina-skepsissen har nået nye højder. Ikke mindst efter, at Kina i foråret indførte sanktioner mod en stribe europæiske forskere, tænketanke og politikere. En gruppe på syv europaparlamentarikere planlægger angiveligt at rejse til Taiwan i næste uge, hvilket Kina ligeledes ser som et brud på etkinapolitikken om, at der kun findes ét Kina - og dette Kina styres fra Beijing og ikke fra Taipei. Og i sidste uge sagde EU’s udenrigschef, Josep Borrell, at Kinas trusler mod Taiwan "kunne have direkte betydning for europæisk sikkerhed". Spørgsmålet om Taiwan er med andre ord ikke længere kun en kamp mellem Kina på den ene side og USA på den anden. Nu er EU stemplet ind i et af tidens mest farlige spørgsmål."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 8

Klima: Nyt mærkat skal få forbrugere til at smage på maden
EU-Kommissionen har lavet en undersøgelse der viser, at 53 procent af de europæiske forbrugere ikke kender forskel på 'bedst før' og 'sidste anvendelsesdato' og derfor ofte vælger den sikre løsning ved at sende varen direkte i skraldespanden. Det skriver Politiken mandag. Madspildsaktøren Too Good To Go lancerer i dag et nyt europæisk mærkat, der opfordrer forbrugere til at se, dufte til og smage på varer, der har passeret den påtrykte 'bedst før'-dato i stedet for automatisk at smide varen ud. "Folk er forvirrede, også i Danmark, hvor vi føler os godt oplyste om madspild og datomærkning, men ikke er det, når vi skal svare på konkrete spørgsmål. F.eks. tror 72 procent, at mærket 'mindst holdbar til' stadig bruges," udtaler Heidi Boye, landechef i Too Good To Go og ph.d. i forbrugeradfærd.
Kilde: Politiken, mandag, s. 3

Institutionelle anliggender: Værdipolitisk er Europas to største lande vidt forskellige. Hvorfor?
I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad mandag skriver Birthe Pedersen, avisens korrespondent i Frankrig, blandt andet: "Næppe er det tyske valg overstået, før det er franskmændenes tur til at indtage Europas politiske boksering. Og alt tyder på, at de franske vælgere vil få en helt anden valgkamp end den, der netop har udspillet sig i Tyskland. De to nabolande med EU's to største vælgerbefolkninger kigger i hver sin retning, når de skal udpege de vigtigste udfordringer. Franskmændene, som varmer op til en hed, polariserende præsidentvalgkamp om værdipolitik og indvandring, har med undren fulgt tyskerne gennemføre en hel valgkamp stort set uden at nævne det ord, der allerede dominerer den franske debat: islam. [...] Disse dybtliggende kulturelle, men også dagsaktuelle politiske forskelle tegner imidlertid ikke entydige billeder af de to landes kurs i Europa. Det var Frankrig og ikke Tyskland, der især modsatte sig forslaget om at skrive Europas kristne rødder ind i en europæisk forfatningstraktat. Og det er også Frankrig snarere end Tyskland, der støtter de sydeuropæiske landes krav om en bedre fordeling af flygtninge i EU, understreger Paul Maurice, som også er tilknyttet Sorbonne Universitetets institut for identitet og international politik. ”På europæisk plan kan identitetspolitik have betydning for eksempel for holdningen til tyrkisk medlemsskab af EU eller til europæisk migrationspolitik. Men i begge tilfælde er det snarere realpolitik, der afgør de to landes linie,” siger Paul Maurice.”
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 7

Interne anliggender: Nye og gamle borgerlige er stadig svære at forene
Kristeligt Dagblad mandag bringer en analyse af politisk redaktør, Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: "Det går bedre for de borgerlige partier. De seneste politiske meningsmålinger antyder, at der er ved at være dødt løb mellem dem og regeringsblokken. Det af partierne, der har valgt at bære borgerligheden i sit navn, Nye Borgerlige, holdt i lørdags sit årsmøde i Vejle med 950 delegerede. Her tordnede partiformand Pernille Vermund i en timelang tale mod blandt andre kriminelle, muslimske indvandrere, internationale konventioner, statsminister Mette Frederiksen (S), det venstreorienterede Twitter-segment og uduelige jobcentre. [...] Pernille Vermund talte for et borgerligt sammenhold, en borgerlig kulturkamp og borgerlige politikere, der vil være ”deres borgerlighed bekendt.” Den appel skærer imidlertid ud i pap, hvorfor det fortsat vil være svært at forene de mange forskellige bud på, hvad det egentlig vil sige at være borgerlig. Nye som gamle bud på at være det. Tag nu Nye Borgerliges frontalangreb på ”konventionerne”. De har i følge Vermund fået en kultstatus, så de slet ikke må anfægtes herhjemme, mens man i andre lande jævnligt sidder domme fra for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol overhørig. Det spor burde Danmark følge, forstod man. Det er åbenlyst, at Nye Borgerliges totale asylstop ikke kan gennemføres, uden at man ser stort på netop Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og andre internationale konventioner. Men er det borgerligt at se stort på den internationale retsorden? Det er den orden, menneskerettighederne er baseret på, og som mange borgerlige politikere gennem årene i skyggen af Anden Verdenskrigs rædsler har kæmpet for. [...] Der har altid været en gruppe af konservative EU-modstandere, der har set samarbejdet som en torpedo mod den nationale selvbestemmelse. Den konservatisme førte til Brexit. Når borgerlige og konservative politikere herhjemme alt overvejende har støttet dansk EU-medlemskab, skyldes det, at de normalt også er varme tilhængere af det private erhvervsliv, og erhvervslivet har om nogen haft fordel af EU's åbne marked og arbejdskraftens frie bevægelighed. De gevinster ofrer Nye Borgerlige gerne ved at ombytte EU-medlemskortet til et EFTA-medlemskort. Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen formulerede i august 10 principper for en blå platform, som ifølge ham burde kunne forene Folketingets nuværende seks borgerlige partier. Her nævnes en stram udlændingepolitik, men ikke noget om at melde Danmark ud af EU eller at blæse på internationale konventioner."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3

Institutionelle anliggender: Imprægnering af brandtøj sættes på pause efter fund af giftstoffer i USA
I USA har et studie påvist, at både nyt og gammelt brandtøj er fyldt med sundhedsskadelige stoffer. Danske eksperter foreslår, at man bør teste de danske brandmænds tøj for giftige fluorstoffer. Jyllands-Posten mandag skriver, at avisen har spurgt den danske producent af brandmandstøj, virksomheden Viking, om den anvender fluorstoffer i sin produktion. Ifølge virksomheden anvender man ikke PFAS - som er en samlebetegnelse for en række fluorstoffer, herunder PFOS - i selve produktionen af dragterne, men virksomhedens leverandør påfører de færdige dragter imprægnering indeholdende fluorstoffer. Viking forklarer anvendelsen af den fluorholdige imprægnering med, at branddragterne skal opfylde en række EU-krav til stoffets afvisning af kemikalier. Samme krav gælder ikke i USA, og derfor er Viking begyndt at levere PFAS-fri branddragter på det amerikanske marked. Xenia Trier, ekspert i kemikalier og menneskers sundhed ved Det Europæiske Miljøagentur, undrer sig over, at en virksomhed som Viking kan lave PFAS-frit brandtøj til amerikanske brandmænd - men ikke til danske. "Hvis man kan lave PFAS-fri branddragter til brandmændene i USA, må man også kunne gøre det til brandmændene i Danmark," siger hun og tilføjer: "EU's kemikaliestrategi understreger netop, at man skal undgå alle ikke-essentielle anvendelser af PFAS, og skadelige kemikalier er netop ikke essentielle, når der findes alternativer."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 6

Klima: Gjerding og L&F opfordrer til lovgennemgang: At beskytte natur skal ikke være en straf
På Altinget mandag kan man læse et debatindlæg af Lone Andersen, viceformand, Landbrug & Fødevarer, formand, Familielandbruget, formand, Copa-Cogega's arbejdsgruppe for økologi, gårdejer, fhv. byrådsmedlem (V), og Maria Reumert Gjerding, præsident, Danmark Naturfredningsforening. De skriver blandt andet: "Naturen overalt i Danmark er presset, og alle skal nu yde en indsats, så vi kan få vendt krisen til fremgang. Det gælder også agerlandets natur. Og selvom vores organisationer ikke er enige om alt, så er vi dog fuldstændigt enige om, at lovgivningen på området ikke virker, blandt andet fordi det opleves som en straf at huse beskyttet natur og beskyttede arter. Derfor beder vi nu miljøminister Lea Wermelin, i den aktuelle gennemgang af lovgivningen på naturområdet, om at eliminere de negative incitamenter, der findes i dag og erstatte dem med positive, så private landmænd og skovejere motiveres til at gøre en ekstra indsats for naturen på deres arealer. [...] Tanken om, at det skal være attraktivt for lodsejere at huse og pleje natur, spiller på ingen måde sammen med de regler, vi har i dag. Det samme problem er gældende for de plante- og dyrearter der er strengt beskyttede under EU-lovgivningen: Hvis der dukker en birkemus, hedepletvinge eller stor vandsalamander op på ejendommen fanger bordet: Yngle- og rasteområder må ikke beskadiges. Ingen kompensation. På den måde ansporer lovgivningen i dag landmænd til at undgå at lave nye levesteder for truede arter. [...] Nu er lovgennemgangen så sat i gang i regi af Miljøministeriet. Men hvor i oplægget til lovgennemgang er gennemførelsen af de internationale forpligtelser, der skal sikre positive incitamenter? Vi kan godt blive bekymrede i forhold til, om gennemgangen vil leve op til de gode intentioner fra både Natur- og biodiversitetspakken og løfterne i udspillet fra naturmødet i 2019. Man har endvidere politisk valgt, at den aktuelle lovgennemgang på forhånd begrænses til kun at gennemgå lovgivningen på Miljøministeriets område. Dette indebærer, når vi taler incitamenter og lodsejere, at de helt centrale regler, som hører under Fødevareministeriet, ikke omfattes af loveftersynet. Det betyder for eksempel, at reglerne i EU's landbrugspolitik og de støtteordninger, der udspringer af EU's landdistriktsprogram, ikke indgår - uagtet, at det jo er helt centrale redskaber, som vi i Danmark bruger til at implementere blandt andet Natura 2000-planerne, som har udspring i EU's habitatdirektiv. Hvordan vil man så udmønte løfterne om, at incitamenterne skal pege samme vej, som målene om mere natur, i en bedre tilstand?"
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Brint- og vindbranchen: Der er behov for bærende grundprincipper i den danske Power-to-X-strategi
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Jan Serup Hylleberg, adm. direktør, Wind Denmark, og Tejs Laustsen Jensen, direktør, Brintbranchen, medlem af bestyrelsen for Dansk Gasforening, blandt andet: "Power-to-X-industrien venter utålmodigt på en dansk strategi, der skal sætte rammerne og ambitionsniveauet for Power-to-X i Danmark. Ventetiden er indtil nu brugt fornuftigt, da en række markedsaktører er i gang med at udvikle projekter med en samlet elektrolysekapacitet på seks GW inden 2030. Men for at kunne videreudvikle og i sidste ende realisere PtX-projekterne, er det nødvendigt, at ventetiden nu afløses af klare og ambitiøse rammevilkår, der udnytter det enorme potentiale for Power-to-X i forhold til både indenlandske og europæiske CO2-reduktioner samt grøn eksport. Power-to-X-Alliancen, der er et strategisk samarbejde mellem Wind Denmark og Brintbranchen, har identificeret fire grundprincipper, som vi anbefaler, bør være indeholdt i den danske Power-to-X-strategi. [...] Power-to-X bliver fra tid til anden beskrevet som fremtidsteknologi, der ikke vil hjælpe os på vejen mod 70 procent-målet i 2030. Dette er en myte, der må og skal dø her. Power-to-X kan og skal både hjælpe på vejen mod 70 procent-målet og vil få en endnu større rolle på vej mod netto-nul-målet i 2050. Hvis EU-Kommissionens forslag i Fit-for-55 pakken vedtages, vil Danmark blive forpligtet til minimum at udvikle 0,5-1 GW elektrolysekapacitet til transportsektoren, idet der er sat et særskilt reduktionskrav for de såkaldte RFNBO (grønne Power-to-X-brændstoffer). Udover den forventelige Power-to-X-forpligtelse fra EU, er der en betydelig reduktionsmanko i transportsektoren, som skal adresseres med både direkte elektrificering og Power-to-X. [...] Heldigvis skal vi ikke kigge langt efter konkrete efterspørgselstilkendegivelser fra vores nabolande, hvor især Tyskland allerede har allokeret offentlige midler til import af grøn brint. Et formaliseret dansk-tysk brintsamarbejde ligger derfor lige for, hvor eksisterende instrumenter kan anvendes, som for eksempel EU's såkaldte "Financing Mechanism", der kan sikre, at dem der køber vores grønne brint, også er med til at finansiere udviklingen. [...] Vores europæiske nabolande har allerede udgivet meget ambitiøse brintstrategier. Derfor er det afgørende, at Danmark også melder sig på banen med en ambitiøs Power-to-X-strategi, der indeholder konkrete forslag og rammevilkår til at indfri det store potentiale for den danske Power-to-X-industri."
Kilde: Altinget, mandag

Klima: Investorerne flygter fra olieindustrien
FN's klimaaftale og klimaforandringer betyder, at brugen af fossile brændsler skal reduceres og senere udfases, hvilket tvinger olieindustrien ud i meget vanskelige overvejelser om, hvordan fremtiden skal adresseres. Jyllands-Posten skriver mandag, at særligt investorerne er blevet skeptiske. Det skyldes dels at det er blevet politisk ukorrekt at have penge anbragt i den fossile industri, dels fordi der er stigende risiko for at sidde tilbage med store aktiver, der for tid og evighed må forblive i undergrunden, samt den bekostelige regning for at fjerne de installationer, der har været anvendt til udvinding af olie og naturgas. Risikoen er, at produktionen frem mod 2030 ikke længere vil kunne imødekomme den forventede efterspørgsel, og derfor kan det energiprischok, som netop finder sted, være et forvarsel om, hvad der kan være i vente. "Energiprischokket er ikke resultatet af mangel på olie eller naturgas eller manglende produktionskapacitet. Det er konsekvensen af politiske beslutninger. Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) har en ledig produktionskapacitet på 6,5 mio. tdr. i døgnet, der kan aktiveres med dags varsel. At det ikke sker, er en politisk beslutning," udtaler Fatih Birol, adm. direktør for Det Internationale Energi Agentur (IEA), og fortsætter: "Tilsvarende med manglen på naturgas. Rusland kan - uden at investere én dollar - øge eksporten til EU med 15 pct. og dermed bringe situationen til ophør. Det sker ikke, fordi den russiske regering stiller en række politiske krav. Igen: Prischokket skyldes ikke mangel på naturgas eller produktionskapacitet."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 26-27

Retlige anliggender: Offentlige ordregivere har pligt til at oplyse maksimal værdi af rammeaftaler
En ny dom fra EU-Domstolen går imod to danske regioners fortolkning af EU-reglerne og fastslår, at en ordregiver, der udbyder en rammeaftale, er forpligtet til at angive den maksimale mængde og/eller værdi af de varer eller tjenesteydelser, der kan blive genstand for efterfølgende kontrakter. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Den nye dom er afsagt i en sag, hvor Simonsen & Weel havde indklaget Region Nordjylland og Region Syddanmark til Klagenævnet for Udbud for ikke at overholde udbudsreglerne i forbindelse med et udbud af en rammeaftale om sonderemedier. EU-Domstolen indledte med at fastslå, at ordlyden af udbudsdirektivet kan give det indtryk, at en ordregiver har et vist skøn i henseende til at være forpligtet til at angive den maksimale mængde og/eller værdi. Domstolen afviser regionernes fortolkning af direktivet, som indebærer, at de kunne undlade at oplyse den maksimale mængde eller værdi.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 19

Finansielle anliggender: Man skal ikke underkende risikoen for, at opsvinget i USA bliver udskudt yderligere
I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver Peter Lundgreen, CEO, Lundgreen’s Capital, blandt andet: "Selv om man ikke beskæftiger sig med at investere i enkeltaktier, men udelukkende har fokus på f.eks. sektorer og geografiske områder, er det langtfra ligegyldigt, hvilke æg man lægger i sin aktiekurv. Sektorvalgene giver sig selv - her skal man finde vækstområderne. Men S&P 500 versus Euronext 100 udtrykker bl.a. også helt fundamentale faktorer, der ikke er nogen nyhed, men typisk repræsenterer nogle store tandhjul, der drejer hele tiden. F.eks. har Europa ikke nogen Silicon Valley, end ikke en fraktion af området syd for San Francisco, og der er heller ikke udsigt til, at nogen områder i Europa bevæger sig i den retning. På trods af at den amerikanske økonomi er større end eurozonen, vurderer jeg den som værende væsentligt mere fleksibel, og heller ikke her ser jeg nogen ændring. [...] I årevis har jeg argumenteret for, at investorer i den geografiske allokering skulle undervægte eurozonen. Selv med den store forskel i afkastet på de to nævnte aktieindeks ser jeg ingen årsag til at ændre den anbefaling, heller ikke når man ser ind i 2022. [...] Når jeg ser frem mod 2022, er den krævende vurdering, om de førnævnte store tandhjul fortsat vil dreje med den hastighed, som er indregnet i aktiekurserne. I eurozonen får EU's hjælpepakker på et tidspunkt en effekt, men risikoen er, at investorerne ser igennem hjælpepakkerne og dermed ikke vurderer, at hjælpen har en langsigtet positiv effekt på aktiemarkedet. Dermed ender det primære fokus igen med at være på Wall Street, og her mener jeg ikke, at man skal underkende risikoen for, at det forventede økonomiske opsving i USA bliver udskudt yderligere eller ligefrem løber ud i sandet."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 18

Institutionelle anliggender: INVEST: EU-krav til socialt bæredygtige investeringer vækker uro
EU vil gerne dirigere flere penge over i bæredygtige investeringer og vil derfor stille konkrete krav til, hvornår en investering er bæredygtig. Jyllands-Posten mandag skriver, at det i første omgang sker for grønne bæredygtige investeringer, hvor taksonomien træder i kraft i 2022. EU vil gå skridtet videre og indføre krav til socialt bæredygtige investeringer. Men det kan indsnævre investeringsuniverset kraftigt for banker, pensionskasser og investeringsfonde, hvis de indføres, så der kun bliver meget få aktier at vælge imellem for den bæredygtige investor. Sådan advarer flere interesseorganisationer i en EU-høring om en kommende taksonomi med særlige krav til socialt bæredygtige investeringer. "Hvis investorerne skal leve op til en grøn og en social taksonomi samtidig, risikerer vi, at investeringsuniverset bliver meget småt, og det kan blive svært at opnå tilstrækkelig spredning på sine investeringer. Derfor synes vi, at EU som udgangspunkt skal give investorerne mulighed for enten at følge den grønne taksonomi og fokusere på klima eller at fokusere på en social taksonomi eller en ledelsesmæssig taksonomi," udtaler Henrik Munck, chefkonsulent i Forsikring & Pension, som støtter indførelsen af en social taksonomi med en fælles EU-definition af sociale investeringer, men opfordrer til, at det sker med omtanke. Finans Danmark vurderer, at det kan tage lang tid, før kravene til socialt bæredygtige investeringer er på plads i EU. "Det bliver en langt hårdere opgave at finde nøgletal til at måle en socialt bæredygtig investering. Men vi er enige med EU-Kommissionen om, at vi ikke kan nøjes med at se på de grønne investeringer. Det sociale aspekt skal også med. Så må vi bare tage os rigtig god tid," mener Birgitte Søgaard Holm, direktør for Investering & Opsparing, Finans Danmark.

De to erfarne investorer Eva Grønbjerg og Pernille Wahlgren har udgivet bogen "Investér bæredygtigt - og bliv fremtidens vinder på aktiemarkedet". De mener, at man som privat investor er nødt til at blive skarp på, hvad man forstår ved bæredygtighed, skriver Politiken lørdag. Om det for eksempel er etik, ligestilling af køn, menneskerettigheder, klimaansvar eller forureningsbekæmpelse. "For mig er bæredygtighed, at vi ikke gør verden til et værre sted for fremtidige generationer, end vi selv modtog den - sådan som det var formuleret i Brundtland-rapporten," fortæller Wahlgren, som er uddannet etnolog og har investeret i aktier i over 20 år med så stor succes, at hun i dag er økonomisk uafhængig af løn. Der har indtil nu ikke været en fælles standard eller målestok for bæredygtige aktiviteter, men nu gør EU forsøget med sin såkaldte taksonomi. Der er foreløbig opstillet kriterier for, hvornår en virksomhed er grøn målt på klimatilpasning og reduktion af klimaforandringer. Senere kommer der kriterier for, hvornår noget er en grøn investering målt på vand, forurening, genbrug/cirkulær og biodiversitet.

I en kommentar i Jyllands-Posten mandag skriver chefanalytiker, Freedom Finance Europe, Maxim Manturov, blandt andet: "I dag pibler det frem med muligheder for at investere socialt ansvarligt og bæredygtigt, og det er voldsomt populært. [...] I øjeblikket er der en global bevægelse i gang, hvor særligt millennials ønsker at blive mere økonomisk uafhængige, så der er mere tid til familien, mindre arbejde og i det hele taget frihed til at vælge. Afkast og udbyttebetalinger fra investering er en central del af opskriften for, at det kan lykkes. [...] Men når de socialt- og klimabevidste millennials undersøger, hvilke selskaber der er inkluderet i de bæredygtige indeks, som de kan købe gennem banken, vil de opdage, at de investerer i f.eks. McDonald's, Goldman Sachs og Fedex - ganske fine selskaber - men bøffer, store banker og international flytransport af gods ligger bare langt fra de unges opfattelse af bæredygtighed. De ønsker strengere krav til bæredygtighed, end politikerne kan enes om - til trods for at både Danmark, EU, USA og selv Kina har vist positive toner de seneste år. Det går bare for langsomt for de unge. Derfor vil de hellere sætte deres penge i selskaber, der for alvor skubber til den grønne omstilling. Det er en holdning så stærk, at de går mindre op i, om selskaberne tjener penge, og hvad aktien koster, end de ældre generationer gør."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 12-13, 30; Politiken, mandag, s. 4-5

Udenrigspolitik: USA strammer grebet om Venezuelas socialistiske top
Information bringer mandag en analyse skrevet af korrespondent Rune V. Harritshøj. Han skriver blandt andet: "Billeder af den colombianske forretningsmand Alex Saab i orange fængselsdragt i Miami har rystet den socialistiske top omkring præsident Nicolás Maduro i Venezuela. Efter 14 måneders varetægtsfængsling på Kap Verde blev Alex Saab midt i oktober udleveret til retsforfølgelse i USA. Ifølge amerikanske myndigheder er Alex Saab en central figur i en omfattende hvidvaskningsring, der involverer Venezuela regeringstop og nogle af Sydamerikas største narkokarteller. [...] USA har intensiveret kampen mod den socialistiske regering i Caracas, efter at dens grundlægger Hugo Chávez døde i 2013 efter 14 år som præsident for Venezuela. Washington har under både Obama, Trump og nu Biden indført økonomiske og politiske sanktioner mod præsident Nicolás Maduro og hans inderkreds inden for politik og militær. USA beskylder offentligt den venezuelanske regerings topfolk for systematiske, ulovlige transaktioner finansieret af narkotrafik til blandt andet politiske venner i Latinamerika og Spanien, men også til terrororganisationer som ETA i Spanien og Hizbollah i Libanon. Udleveringen af Alex Saab, der har været både ekspræsident Hugo Chávez' og nuværende præsident Nicolás Maduros finansielle mellemhandler kan bringe afgørende afsløringer, som kan belaste Caracas. [...] I protest over udleveringen af Alex Saab og de potentielle udleveringer af Hugo Carvajal og Claudia Díaz har den venezuelanske regering trukket sig fra de igangværende forhandlinger i Mexico med den venezuelanske opposition. Forhandlingerne har stået på i månedsvis for at finde en løsning på Venezuelas demokratiske hårdknude. Landet har de senere år afholdt en række valg, som er blevet fordømt internationalt, hvilket har ført til, at USA, EU og en lang række lande i Latinamerika ikke anerkender Nicolas Maduro som legitim præsident, men derimod oppositionsleder Juan Guaidó."
Kilde: Information, mandag, s. 13

Interne anliggender: EU-kritikere vil forsøge at genopstille
[...] På et landsmøde har Folkebevægelsen mod EU besluttet, at den vil forsøge at samle vælgererklæringer for at kunne stille op til næste valg til Europa-Parlamentet, som finder sted i 2024. Det skriver flere af dagens aviser. EU-kritikkernes formål er at få Danmark ud af EU.
Kilder: B.T., mandag, s. 6; Berlingske, mandag, s. 8; Information, mandag, s. 11; Jyllands-Posten, mandag, s. 2; Politiken, mandag, s. 7

Retlige anliggender: Teleselskaber vil kræve erstatning, hvis ny logning også er ulovlig
Regeringen ønsker at fortsætte den omdiskuterede masseovervågning af danskerne, hvilket møder kritik. Teleselskaberne forbeholder sig nu retten til at kræve erstatning, hvis EU-Domstolen igen skulle erklære overvågningen for ulovlig, skriver Berlingske mandag. I sidste uge udløb høringsfristen for det lovforslag, som justitsminister Nick Hækkerup (S) har fremlagt, efter at EU-Domstolen i tre domme har fastslået, at den nuværende indsamling af data om alles tale- og internettrafik er ulovlig, fordi der er tale om masseovervågning. Dommene tvinger regeringen til at reagere, og der lægges derfor op til en ny logning, som skal gælde fra 1. januar 2022, så politiet og myndighederne ikke står uden mulighed for at få udleveret data til efterforskning af alvorlig kriminalitet. I lovforslaget vurderer Justitsministeriet og Erhvervsstyrelsen, at det vil koste tele- og internetudbyderne 206 millioner kroner at omlægge deres nuværende systemer og derefter 107 millioner kroner om året at holde kørende. "Såfremt det måtte vise sig, at vi bliver pålagt omkostninger, som åbenlyst er i strid med EU-retten, forbeholder vi os retten til at rejse krav mod staten og kræve erstatning," udtaler Jakob Willer, der er direktør for telebranchens organisation, Teleindustrien. I lovforslaget bliver der lagt op til, at man kan lave målrettet logning, men i særlige krisesituationer kan lave generel og udifferentieret logning. Tele- og internetselskaber skal indrette deres it-systemer, så de kan opsamle de krævede data og opbevare dem i et år. "Lovforslaget går lige til stregen. Det siger ministeren også, og jeg har sjældent set så ærlig en minister. Dette kan i hvert fald godt tåle et sagsanlæg mere, og regeringen skriver decideret i lovforslaget, at det mest sandsynlige er, at man vil tabe sagen. Men nu har regeringen nok fred i fem år, og målet er dermed nået," siger Søren Sandfeld Jakobsen, der er professor i itog teleret ved Copenhagen Business School.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 10

Detaljer

Publikationsdato
1. november 2021