EU i dagens aviser mandag den 1. september 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU kræver russisk erstatning før frigivelse af aktiver – debat om sikkerhedsgarantier til Ukraine
Ritzau/Reuters skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, kræver, at Rusland betaler erstatning for ødelæggelserne i Ukraine, før de indefrosne russiske midler kan frigives. Kallas udtaler: "Vi kan umuligt forestille os, at disse aktiver gives tilbage til Rusland, hvis de ikke har betalt erstatning." Omkring 210 milliarder euro er indefrosset i EU, og spørgsmålet om midlernes skæbne er følsomt, da det kan bryde internationale regler. Tyskland og Frankrig er blandt de lande, der modsætter sig konfiskation. Ritzau skriver, at der er bred opbakning blandt EU-landene til at træne ukrainske soldater i Ukraine efter en fredsaftale. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "Vi har allerede trænet 80.000 ukrainske soldater indtil nu. Men vi skal gøre mere." Diskussionerne på det uformelle forsvarsministermøde i København skal hjælpe med at klarlægge EU's linje og forberede kommende beslutninger. En ændring af EU's missioner i Ukraine kan muliggøre træning af soldater og øget civil tilstedeværelse efter en fredsaftale. Ritzau skriver, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen har udtalt, at de europæiske lande arbejder på "ret præcise" planer om at sende soldater til Ukraine som en del af fremtidige sikkerhedsgarantier. Von der Leyen siger, at "vi har en klar køreplan, og vi har en aftale i Det Hvide Hus." Hun understreger, at sådanne garantier er "helt afgørende" og støttes af USA. Planerne, som også omfatter Danmark, kræver politiske beslutninger i hvert land, men der er stærk opbakning til at handle hurtigt.

I en analyse i Berlingske skriver Alexander Sjøberg, at Kinas rolle i Ukraine-krigen er kompleks, og at landet ikke officielt støtter Rusland militært, men drager økonomiske og strategiske fordele af konflikten. Nathan Attrill fra ASPI bemærker, at »Putin får økonomisk og diplomatisk råderum, og Xi får en partner, som deler hans modstand mod vestlig dominans«. Kinesiske analytikere som Da Wei og Sun Chenghao afviser, at Kina har afgørende indflydelse på krigens forløb, og understreger, at Kina ønsker fred og handler med både Rusland og Ukraine.

I en sikkerhedspolitisk analyse i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, at EU's tilbud om sikkerhedsgarantier til Ukraine er mere et diplomatisk spil end en reel forpligtelse. Worning påpeger, at "Rusland vil som sagt aldrig acceptere vestlige sikkerhedsgarantier i Ukraine." EU's forsøg på at etablere en sikringsstyrke er en del af en strategi for at vinde tid, mens USA under Trump ønsker at trække sig fra konflikten. Worning fremhæver, at EU står over for udfordringer i at håndtere Trumps uforudsigelighed og Ruslands modstand.

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad og Jette Maressa, at EU står over for en udfordring med at forberede sikkerhedsgarantier til Ukraine, selvom en fredsaftale virker usandsynlig. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, understreger, at "EU's medlemslande beslutter selvfølgelig selv, hvad de vil gøre, og hvad de vil bidrage med til en sikkerhedsgaranti." EU-landene er splittede om bidrag til en fredsstyrke, og der er pres fra Ukraine for klare svar om støtte. Diskussionen fortsætter blandt EU's udenrigsministre.

Kilder: B.T., fredag, lørdag; Berlingske, fredag, lørdag, s. 16,17; Kristeligt Dagblad, fredag, lørdag, s. 6; Børsen, lørdag; Jyllands-Posten, fredag, lørdag, s. 8

Udenrigspolitik: Danmark vil bruge EU-formandskab til at presse Israel – unionen er splittet om sanktioner
Ritzau skriver, at Danmark vil bruge sit EU-formandskab til at samle opbakning til en delvis suspension af associeringsaftalen med Israel, indtil landet ændrer sin kurs i Gaza-konflikten. Statsminister Mette Frederiksen udtaler: "Det er et alvorligt skridt at tage. Men situationen tilsiger det." Hun erkender, at det kan blive svært at opnå den nødvendige opbakning i EU, men understreger, at Danmark vil gøre, hvad det kan. Udmeldingen falder sammen med et uformelt møde mellem EU's udenrigsministre i København. Ritzau skriver, at Danmark er parat til at sanktionere ministre i Israels regering. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtaler, at Danmark er klar til at suspendere handelsafsnittet i EU's associeringsaftale med Israel. Han understreger, at "Israel bliver nødt til at forstå, at man skal ændre kurs." Ritzau skriver, at EU-landene er splittede om tilgangen til Israel i Gaza-konflikten. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "Ikke alle EU-lande er med om bord." Danmark foreslog at suspendere handelsaftalen med Israel, men Tyskland modsætter sig sanktioner. Frankrig overvejer at anerkende Palæstina, mens Danmark diskuterer muligheden. Lars Løkke Rasmussen siger, at anerkendelse kræver betingelser: "Der er bevægelse i tingene." EU's enighed om en fælles kurs er fortsat udfordret. Ritzau skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, tvivler på, at EU-landene kan enes om hårde indgreb mod Israel på grund af situationen i Gaza. Kallas udtaler: "Jeg er ikke særlig optimistisk. For selv vores ret lempelige forslag om Israels deltagelse i Horisont-programmet kan ikke samle et kvalificeret flertal." EU-Kommissionen har foreslået at suspendere Israels deltagelse i Horisont-programmet, men opbakningen er begrænset. Tyskland støtter ikke sanktioner mod Israel, hvilket afspejler EU's splittelse. Altinget.dk skriver, at EU's udenrigsministre mødtes i København, hvor diskussioner om Gaza og Rusland dominerede. Et dansk forslag om at opsige handelsaftalen med Israel fik ikke opbakning, og EU-landene er splittede om de indefrosne russiske aktiver. EU's høje udenrigsrepræsentant, Kaja Kallas, udtrykte tvivl om enighed blandt landene: "Jeg er ikke særlig optimistisk." Diskussionen om flertalsbeslutninger blev ikke nået, og Kallas bemærkede, at "befolkningen i Europa mister tilliden til Europa, hvis ikke vi også er i stand til at levere på beslutningerne."

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Anders Jerichow, at EU overvejer sanktioner mod Israel på grund af situationen i Gaza og Vestbredden. Flere europæiske lande, herunder Holland og Sverige, opfordrer til at suspendere handel med Israel. Teresa Ribera, EU-Kommissionens næstformand, har fordømt Israels handlinger i Gaza og kræver "frigivelse af gidsler, våbenhvile, fuld adgang til humanitær bistand". EU-udenrigsministrene mødes i København for at diskutere mulige sanktioner, herunder en genforhandling af associeringsaftalen med Israel.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Information, lørdag; Børsen, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag; Altinget.dk, lørdag; Politiken, lørdag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Handel: Trump-told kendt ulovlig: Usikkerhed om EU’s nye handelsaftale
Ritzau/Reuters skriver, at en amerikansk appeldomstol har afgjort, at de fleste af Donald Trumps toldsatser er ulovlige. Trump havde indført told på varer fra mange lande, herunder EU, som gengældelse for handelsbarrierer. Domstolen fastslog, at præsidenten ikke har bemyndigelse til at indføre sådanne toldsatser. En handelsaftale mellem EU og USA betyder nu, at der lægges 15 procent told på EU-varer i USA. Trump udtalte, at fjernelse af tolden "vil gøre os finansielt svage, og vi er nødt til at være stærke." Politiken skriver, at en amerikansk appeldomstol har kendt Donald Trumps toldsatser ulovlige, hvilket skaber usikkerhed for EU, der har indgået en ny handelsaftale med USA. Peter Bay Kirkegaard fra Dansk Industri mener, at aftalen om 15% told på EU-varer til USA forbliver uberørt, medmindre højesteret underkender straftolden. Svend Roed Nielsen fra Tænketanken Europa siger, at "der er ingen sikkerhed for, om de vil indtage en anden, Trump-venlig holdning". EU's aftale kan vise sig værdifuld, hvis Trump finder nye måder at indføre told på.

Kilder: B.T., lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag; Jyllands-Posten, lørdag; Ekstra Bladet, lørdag; Børsen, lørdag; Politiken, søndag, s. 12

Andre EU-historier

Udenrigspolitik: EU giver Iran 30 dage til diplomatisk løsning på atomprogram
Ritzau skriver, at EU har 30 dage til at finde en diplomatisk løsning på Irans atomprogram. EU's udenrigschef, Kaja Kallas, udtaler: "Vi går ind i en ny fase på 30 dage, hvor vi virkelig har mulighed for at finde en diplomatisk løsning." Dette sker efter, at Tyskland, Frankrig og Storbritannien har udløst en mekanisme, der genindfører FN-sanktioner mod Iran. Kallas' udmelding blev givet under uformelle møder for EU-landenes forsvars- og udenrigsministre i København.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 8; B.T:, fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Det digitale indre marked: EU-kommissær: Strenge tech-regler skal stå fast trods Trumps trusler
Berlingske skriver, at EU's konkurrencekommissær Teresa Ribera opfordrer til at opretholde strenge regler mod amerikanske techgiganter, trods Donald Trumps trusler. Ribera, der også er næstformand for EU-Kommissionen, understreger vigtigheden af forordningerne om digitale tjenester (DSA) og digitale markeder (DMA). Hun siger, at EU-landene skal være "modige" og ikke "underkaste sig et tredjelands krav". Ribera tilføjer: "De er underlagt de samme love og reguleringer som enhver anden spiller, uafhængigt af hvor deres hovedkvarter ligger."

I en nyhedsanalyse i Politiken skriver Karin Axelsson, at der er intern uenighed i EU om forholdet til USA efter Trumps kritik af Europas tech-regler. Ursula von der Leyens handelsaftale med Trump har skabt debat, og flere EU-ledere ønsker en hårdere linje mod USA. Teresa Ribera udtaler: "Vi kan ikke være underlagt et tredjelands vilje", og opfordrer til at true med at ophæve aftalen, hvis USA indfører sanktioner. Sabine Weyand, EU's handelsdiplomat, understreger, at aftalen blev indgået for at bevare USA's engagement i sikkerhedsspørgsmål.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 11; Politiken, lørdag, s. 6

Finansielle anliggender: ECB nærmer sig inflationsmål – færre rentenedsættelser i sigte
Marketwire skriver, at Den Europæiske Centralbank (ECB) nærmer sig sin målsætning med rentenedsættelser. Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank bemærker, at inflationen i euroområdet er tættere på målet end tidligere, med forventninger om en samlet inflation tæt på 2%. "Med inflationen mere under kontrol har behovet for yderligere rentenedsættelser fra ECB fortaget sig," siger Borre. ECB har sænket renten otte gange det seneste år, og der forventes maksimalt én yderligere nedsættelse senere i år.

Kilder: Børsen, fredag