EU i dagens aviser mandag den 10. februar 2025

EU i dagens aviser lørdag den 8. februar til mandag den 10. februar 2025

Dagens EU-tophistorier

Handel: EU forbereder økonomisk modtræk mod USA i handelskrig under Trump
Ifølge Jyllands-Posten har EU forberedt et kraftigt økonomisk våben, kaldet en "bazooka", til brug i en potentiel handelskrig mod USA under Donald Trumps ledelse. Dette våben, vedtaget af EU-landene i november 2023, er designet til at modstå politisk og økonomisk tvang. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, udtalte: "Når vi udsættes for uretfærdige eller vilkårlige angreb, vil EU reagere med fasthed." EU's anti-tvang-instrument kan hurtigt aktiveres og omfatter muligheder som at afskære amerikanske virksomheder fra investeringer i EU eller indføre eksportforbud. EU's mål er at afskrække USA fra at eskalere en handelskonflikt, mens de samtidig søger diplomatiske løsninger. Ifølge Berlingske har Donald Trump truet med at indføre straftold mod Europa, men EU er forberedt på at svare igen. Svend Roed Nielsen fra Tænketanken Europa udtaler: "Tiden er kommet til, at der er behov for at vise Trump, at man ikke bare kan slippe afsted med toldforhøjelser. Det er min vurdering, at Europa er mere forberedt end nogensinde før til at svare hårdt tilbage." EU-Kommissionen har forberedt sig på en handelskrig, og det nye antitvangsinstrument kan anvendes, hvis USA forsøger at presse Europa til politiske ændringer. Instrumentet kræver dog kvalificeret flertal blandt EU-landene, hvilket kan tage tid. Børsen rapporterer, at USA's præsident Donald Trump planlægger at indføre gengældelsestold som svar på andre landes told på amerikanske varer. Trump har tidligere udtalt sig kritisk om EU og varslet told mod unionen. "Den Europæiske Union behandler os meget, meget dårligt. Så de vil blive pålagt told," har Trump udtalt. EU er dog forberedt på at forhandle for at beskytte sine interesser. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte ved World Economic Forum i Davos, at EU vil arbejde på områder, hvor interesserne mødes, og understregede: "Vi vil være åbne og pragmatiske i forhold til, hvordan vi opnår det. Men vil gøre det meget klart, at vi altid vil beskytte vores interesser uanset hvordan og hvornår det er påkrævet." EU's skattekommissær, Wopke Hoekstra, udtrykker bekymring: "Vi finder det uheldigt, at USA trækker sig fra aftalen. Jeg ser stadig signifikant værdi i den, ikke bare for Europa, men for hele verden." EU overvejer nu, hvordan man skal reagere, da konflikten kan føre til ekstra skatter for både amerikanske og europæiske virksomheder. EU-Kommissionen vil forsøge at genoptage dialogen med USA for at finde samarbejdsmuligheder, men understreger, at aftalen ikke skal lægges på is.

En leder i Berlingske diskuterer Danmarks forhold til USA og EU i lyset af nylige politiske spændinger. Efter Donald Trumps krav på Grønland og trusler mod EU, har tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen udtrykt bekymring: "For mig er det pinefuldt at iagttage denne udvikling". Han opfordrer til en revurdering af Danmarks afhængighed af USA. Statsminister Mette Frederiksen har reageret ved at styrke båndene til EU, hvilket står i kontrast til hendes tidligere EU-skepsis. EU-ekspert Marlene Wind påpeger, at Danmark tidligere har satset for meget på USA. Artiklen konkluderer, at EU er en vigtig, men endnu ikke tilstrækkelig stærk, partner for Danmark, og opfordrer til større investeringer i EU-samarbejdet for at sikre Danmarks fremtidige sikkerhed og alliancer.

Las Olsen, cheføkonom Danske Bank, skriver i en kommentar i Berlingske, at Donald Trumps handelskrigs potentielle indvirkning på dansk økonomi, med fokus på EU's rolle. Forfatteren fremhæver, at international frihandel har været afgørende for Danmarks levestandard, og at handelsbarrierer kan skade små landes økonomier. EU-institutioner som Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen kan spille en rolle i at modvirke negative effekter ved at påvirke handelsaftaler og politikker. Artiklen påpeger, at toldforhøjelser kan føre til prisstigninger, men ikke nødvendigvis inflation, og at rentenedsættelser kan være en passende reaktion. "Det kan blive påvirket af Trump og hans handelspolitik, men det afhænger først og fremmest af de beslutninger, der bliver truffet af forbrugere, virksomheder og politikere i Europa," understreger forfatteren. Artiklen konkluderer, at EU's økonomiske beslutninger vil være afgørende for fremtidige renteniveauer.

Ulrik Bie skriver i sin meningsartikel i Berlingske om Donald Trumps fascination af USA's 25. præsident, William McKinley, og de paralleller, der kan drages mellem de to præsidenters politik. McKinley, der blev præsident i 1896, er kendt for at have gjort USA til en global stormagt gennem protektionistiske toldpolitikker og imperialistiske ambitioner. Bie påpeger, at Trumps politikker, herunder hans fokus på told og "manifest destiny", er inspireret af McKinley. "Trump overser naturligvis, at verden var meget anderledes dengang," skriver Bie og understreger, at USA i dag er en global leder, i modsætning til McKinleys tid, hvor USA var en opstigende magt. Artiklen kritiserer Trumps forsøg på at genindføre protektionisme i en tid, hvor USA's økonomi er stærkt afhængig af global handel og teknologisk dominans.

I en meningsartikel i Berlingske diskuterer Thomas Bernt de potentielle konsekvenser af Donald Trumps politik for USA og Europa. Anders Fogh Rasmussen kritiserer Trumps retorik og sammenligner ham med autoritære ledere som Putin og Xi Jinping. Fogh Rasmussen mener, at Europa bør distancere sig fra Trump og hans politik. Lars Sandahl Sørensen, derimod, opfordrer til at lytte til USA som en vigtig allieret og forberede sig på Trumps krav. Artiklen fremhæver også, hvordan Trumps fejlagtige påstande om handelsoverskud med EU kan skade relationerne. Margrethe Vestagers rolle i at idømme bøder til amerikanske techgiganter nævnes som en kilde til Trumps vrede. Artiklen konkluderer, at både Fogh og Sandahl kan have ret i deres synspunkter. "Det er dybt problematisk, at den amerikanske præsident taler direkte usandt - ja, lyver - om størrelsen på det amerikanske handelsoverskud over for EU."

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 2,8,9,17,18,19; Jyllands-Posten, mandag, s. 12; Børsen, fredag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Tysk valg i krisetid: Højredrejning og splittelse skaber usikkerhed i Europa
En artikel i Jyllands-Posten beskriver Tysklands aktuelle udfordringer op til parlamentsvalget den 23. februar, hvor landets økonomi er i krise, og højrefløjspartiet AfD vinder frem. Tyskland, som traditionelt har været en stabil kraft i EU, kæmper med at finde sin rolle i en verden præget af krig og usikkerhed. EU og Europa ser med bekymring på Tysklands fremtidige kurs, da landets økonomiske og politiske stabilitet er afgørende for regionen. "Hvor er Tyskland på vej hen?" spørger man ængsteligt i Europa. Valget er særligt betydningsfuldt, da det kan påvirke Tysklands forhold til EU og dets rolle som "Europas stærke mand". Ifølge en artikel fra Berlingske er der stigende bekymring i Tyskland over partiet Alternative für Deutschland (AfD), som er blevet anklaget for højreekstremisme. AfD's succes i både delstats- og EU-valg har skabt frygt for, at partiet kan få betydelig indflydelse i fremtiden. EU's institutioner er indirekte berørt, da AfD ønsker at trække Tyskland ud af EU, hvilket har skabt bekymring i Danmark. AfD-politikeren Hannes Gnauck udtaler: "Vi vil ophæve sanktionerne. Vi vil ikke have nogen sanktioner mod russisk olie, mod russisk gas." Dette understreger partiets kontroversielle holdninger, som udfordrer både tysk og europæisk politik. Ifølge en artikel fra Ritzau demonstrerede omkring 200.000 mennesker i München mod politisk højredrejning og højreekstremisme. Demonstrationerne fandt sted i kølvandet på, at CDU har modtaget støtte fra det højreorienterede parti AfD i et forslag om at afvise asylansøgere ved grænsen. Forslaget har skabt stor debat, da store tyske partier traditionelt har undgået samarbejde med yderste højrefløj. Forbundskansler Olaf Scholz kritiserede forslaget og kaldte det en "utilgivelig fejltagelse". Demonstrationerne i München blev ledsaget af lignende protester i flere andre tyske byer. AfD, som er kendt for sin EU-kritiske og klimaskeptiske holdning, er blevet betegnet som et mistænkt højreorienteret ekstremistisk parti af Tysklands efterretningstjeneste.

I en analyse i Børsen skriver Louise With, at det tyske valg finder sted i en tid med store europæiske udfordringer, herunder oprustning og konkurrencekraft. Friedrich Merz, kanslerfavoritten, har skabt kontrovers ved at åbne for samarbejde med det yderste højre, hvilket har ført til protester og spørgsmål om Tysklands fremtidige lederskab i Europa. "Det er partiet for alle dem, der ikke føler sig hørt og repræsenteret," siger Hans Vorländer om AfD's tiltrækningskraft. Analysen peger på, at Tysklands politiske splittelse kan resultere i en svag regering, hvilket kan påvirke EU's beslutningstagning. Anna Kuchenbecker advarer om, at en svag koalition kan styrke fløjene, hvilket kan få konsekvenser for europæisk politik.

Kilder: Børsen, mandag, s. 6,7; Jyllands-Posten, søndag, s. 4,5,6; Berlingske, søndag, s. 20,21,22,23; Politiken, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

Klima: Baltiske lande afslutter forbindelsen til russisk elnet og tilslutter sig EU's net
Ifølge en artikel fra /ritzau/AFP har Estland, Letland og Litauen taget et afgørende skridt mod energiuafhængighed ved at afbryde forbindelsen til det russiske elnet og i stedet tilslutte sig det vestlige europæiske elnet. Dette skridt ses som en vigtig politisk beslutning, især i lyset af Ruslands invasion af Ukraine i 2022, som har øget de baltiske landes frygt for at blive næste mål. Litauens energiminister, Zygimantas Vaiciunas, udtaler: "Vi fjerner nu Ruslands mulighed for at bruge elnettet som et redskab til geopolitisk afpresning." De baltiske lande, som er medlemmer af EU og Nato, har længe forberedt sig på denne integration, men har mødt teknologiske og økonomiske udfordringer. Overgangen til det europæiske elnet markerer en ny æra, hvor de baltiske lande selv vil styre deres elforsyning. Berlingske skriver, at dette markerer en historisk overgang fra det gamle BRELL-system, der har forbundet dem med Rusland og Belarus siden Sovjetunionens tid. Skiftet til EUs elnet er primært symbolsk, da de baltiske lande ikke har købt russisk elektricitet siden maj 2022. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, deltager i en ceremoni i Vilnius for at markere denne begivenhed. Žygimantas Vaičiūnas, Litauens energiminister, udtaler: "Vi fjerner nu Ruslands mulighed for at bruge elsystemet som et værktøj til geopolitisk afpresning." De baltiske lande har modtaget 1,23 milliarder euro i investeringer fra EU for at sikre en stabil elforsyning.

Kilder: B.T., lørdag; Ekstra Bladet, lørdag; Politiken, lørdag; Kristeligt Dagblad, Berlingske, lørdag, s. 22; Børsen, lørdag

Klima: Tusk kræver, at EU stopper beslutninger, der øger energipriserne
Ifølge Ritzau kræver Polens premierminister, Donald Tusk, at EU stopper beslutninger, der øger energipriserne. Tusk, der har haft besøg af EU-Kommissionen, understreger, at "der skal ikke træffes nogen beslutning i Europa, som kan føre til endnu en stigning i energipriserne." Han opfordrer til en balance i klimapolitikken, så den ikke skader levestandard og konkurrenceevne. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, nævner, at Dan Jørgensen snart vil præsentere en plan for lavere energipriser. Von der Leyen understreger, at "vedvarende energi er billig, ren og giver energisikkerhed og uafhængighed," men erkender, at EU endnu ikke er 100% grøn. Hun foreslår, at EU-landene køber energi sammen for at opnå lavere priser.

Kilder: B.T., fredag; Jyllands-Posten, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Berlingske, fredag

Andre EU-historier

Finansielle anliggender: ECB overvejer flere rentenedsættelser
Artiklen fra Børsen handler om den nuværende debat i Den Europæiske Centralbank (ECB) om, hvor langt renten skal sænkes i Europa i 2025. ECB har allerede gennemført fem rentenedsættelser siden sommeren 2024, og der er diskussion om, hvorvidt renten skal ned til en neutral zone på 2 pct. eller endnu lavere. Aktuelt er renten 2,75 pct., hvilket anses for restriktivt. Danske Bank mener, at renten skal ned på 1,5 pct. for at stimulere økonomien. ECB's cheføkonom, Philip Lane, udtaler, at den neutrale rente kan være en god guide på lang sigt, men "ikke er en god guide, når det kommer til kortsigtede politikbeslutninger". ECB's styrelsesråd, der består af nationale centralbankchefer, har det endelige ord i rentebeslutningerne, og der kan være uenighed blandt dem. Ifølge Marketwire steg renten fredag, påvirket af den amerikanske jobrapport og stigende inflationsforventninger. Den Europæiske Centralbanks cheføkonom, Philip Lane, udtalte, at banken bør fokusere mindre på at nå et neutralt renteniveau og i stedet forholde sig til de økonomiske data, der kommer ind. Han sagde: "Ideen om en neutral rente var mere relevant, dengang inflationen var på sit højeste." Dette indikerer, at ECB nu bør tilpasse sig de aktuelle økonomiske forhold. Renten i Danmark endte på 2,10 pct., hvilket var en stigning på 2 basispoint fra dagen før. Artiklen fremhæver også, at jobvæksten i USA var lavere end forventet, men revideringer fra tidligere måneder gav et mere nuanceret billede.

Kilder: Børsen, mandag, s. 8, 22; Jyllands-Posten, lørdag, s. 20

Udenrigspolitik: Stoltenberg afviser kritik: Norge er ikke krigsprofitmagere, men vigtig energileverandør
Politiken skriver, at Norges finansminister Jens Stoltenberg afviser kritik af Norges håndtering af energifortjenesterne under Ukraine-krigen. Stoltenberg understreger, at Norge ikke er "krigsprofitmagere" og fremhæver Norges rolle i at afbøde energikrisen i Europa ved at levere 30% af EU's gasforsyninger. "De europæiske lande indså vigtigheden af norsk gas' afbødende effekt på stoppet for russisk gas," siger Stoltenberg. Norge har øget sin militærstøtte til Ukraine, men ligger stadig på en 16.-plads i forhold til BNP, hvilket har ført til kritik. Statsminister Jonas Gahr Støre forsvarer Norges prioritering af øget gasproduktion til Europa. Ifølge Børsen har Norge tjent betydeligt på at sælge olie og gas til Europa, mens deres økonomiske bidrag til Ukraine har været beskedent. Stoltenberg fremhæver Norges rolle som en vigtig energileverandør til EU i krisetider og udtaler: "Europæiske lande anerkendte vigtigheden af ​​norsk gas for at afbøde konsekvenserne af den manglende ​​russiske gas." Han understreger, at 30% af EU's gasforbrug nu kommer fra Norge, og at 90% af Norges olieeksport går til EU. Stoltenberg tilføjer, at Norge har øget den militære støtte til Ukraine og er parat til at gøre mere.

Kilder: Politiken, fredag; Børsen, fredag

Institutionelle anliggender: Europas højrefløj hylder Trump og taler om generobring af kontinentet
Ifølge Berlingske blev der afholdt et stort politisk møde i Madrid, hvor Europas højrefløj, herunder partiet "Patrioter for Europa", hyldede Donald Trump som en ven og diskuterede en generobring af Europa. Mødet blev åbnet af Ungarns premierminister Viktor Orbán, der sagde: "Vores ven Trump – Trump-tornadoen – har ændret verden på blot et par uger. En æra er slut." Arrangementet, der havde overskriften "Hacer Europa Grande Otra Vez", havde deltagelse af prominente højrefløjspolitikere som Marine Le Pen og Matteo Salvini. Politico rapporterer, at mødet også fokuserede på kritik af EU's bureaukrater og den grønne omstilling. Ifølge B.T. blev der afholdt et topmøde i Madrid med deltagelse af flere fremtrædende højrefløjspolitikere fra Europa, herunder Viktor Orbán og Marine Le Pen. Mødet, arrangeret af Patrioter for Europa, der er den tredjestørste gruppe i EU-Parlamentet, hyldede Donald Trump for hans indflydelse. Orbán udtalte: "Vores ven Trump, Trump-tornadoen, har forandret verden på bare et par uger." Le Pen bemærkede, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, "næsten er forsvundet fra skærmen" siden Trumps indsættelse. Mødet kritiserede indvandring og venstreorienterede bevægelser, og blev fordømt af Spaniens regerende socialistparti, PSOE, som en "sammensværgelse af ekstremister."

Kilder: Berlingske, lørdag, B.T:, lørdag

Institutionelle anliggender: Marie Bjerre: Danmark mister indflydelse på grund af mangel på EU-karrierer
Marie Bjerre, europaminister, skriver i et debatindlæg på Altinget.dk, at der er for få danskere i EU, og at der mangler vejledning for dem, der ønsker at gøre karriere i EU. Hun er enig med Europæisk Ungdom i, at der er et problem med manglende information, hvilket kan koste Danmark indflydelse. "En teknisk fejl på Udenrigsministeriets hjemmeside symboliserer en langt større udfordring: Manglende vejledning og halvhjertet rekruttering efterlader unge med en lukket dør til EU-karrierer – og det kan koste Danmark dyrt på fremtidig indflydelse". Bjerre har bedt Udenrigsministeriet opdatere deres hjemmeside og forbedre informationen om karriereveje i EU. Hun fremhæver en fordobling af danske praktikanter i Kommissionen og nævner kommende arrangementer, der skal fremme kendskabet til EU-karrieremuligheder. Bjerre opfordrer til samarbejde for at udbrede kendskabet til fordelene ved at arbejde i EU.

Kilder: Altinget.dk, fredag

Sikkerhedspolitik: EU bør overveje fælles atomvåbenforsvar
Erik Boel og Lars Adam Rehof skriver i deres debatindlæg i Berlingske, at EU bør overveje at etablere et fælles europæisk atomvåbenforsvar som svar på den usikre sikkerhedspolitiske situation. De argumenterer for, at et atomvåbenforsvar kan afskrække potentielle aggressorer, som det ses i eksemplerne med Nordkorea, Indien og Pakistan. De foreslår, at EU kan bygge videre på de eksisterende atomvåben fra Frankrig og Storbritannien, og at Storbritannien bør inkluderes i samarbejdet trods Brexit. "Den franske præsident Macron tilbød faktisk helt tilbage i 2020 Tyskland og de øvrige EU-lande at diskutere, hvordan man kunne samarbejde i Europa om den atomare afskrækkelse." De understreger, at et fælles forsvar rejser spørgsmål om politisk og økonomisk vilje samt troværdigheden af en fælles atomparaply. Artiklen konkluderer, at EU bør udnytte sin økonomiske styrke til at styrke forsvarsevnen.

Kilder: Berlingske, lørdag, s. 11

Udenrigspolitik: USA og Ukraine overvejer aftale om sjældne jordarter for fortsat amerikansk støtte
Ifølge en artikel fra Ritzau overvejer USA og Ukraine en aftale om udveksling af sjældne jordarter for fortsat amerikansk støtte til Ukraine. EU-Kommissionen har bemærket, at Ukraine kan være "en potentiel kilde til over tyve kritiske råmaterialer". Præsident Donald Trump har udtrykt interesse for Ukraines mineraler som betaling for økonomisk støtte, mens Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, opfordrer amerikanske virksomheder til at investere i landets ressourcer. Zelenskyj udtaler, at det vil være "retfærdigt" at give adgang til mineralerne, da USA har hjulpet Ukraine i konflikten mod Rusland.

Kilder: Kristeligt Dagblad, fredag

Retlige anliggender: Meta, X og TikTok møder massive erstatningskrav i Europa for ulovlig datahåndtering
Ifølge Politiken står Meta, X og TikTok over for massive erstatningskrav i Europa for mulig ulovlig datahåndtering. Sagerne, anført af Hans Franke og den hollandske NGO Somi, er baseret på et EU-direktiv fra 2023, der tillader kollektive søgsmål mod store selskaber. "Vi har en ganske god lovgivning i EU. Problemet er, at den ikke bliver håndhævet," siger Mikkel Flyverbom, formand for regeringens ekspertudvalg om techgiganterne. Sagerne kan potentielt koste techgiganterne flere tusind milliarder kroner, og 140.000 brugere har allerede tilsluttet sig søgsmålet i Holland og Belgien. EU-domstolens praksis, der fastsætter erstatningstakster, spiller en central rolle i sagerne.

Kilder: Politiken, søndag, s. 5

Arbejdsmarkedspolitik: Danskere kritiserer spørgsmål om lønforventninger før jobsamtale
En artikel i Jyllands-Posten diskuterer en undersøgelse fra Business Danmark, der viser, at tre ud af fire danskere finder det uacceptabelt, at virksomheder spørger om lønforventninger før en jobsamtale. Dette træk kritiseres af fagforeninger som HK og Djøf. Kia Fisker fra Business Danmark udtaler, at det er "grundlæggende dårlig stil" og kan få ansøgere til at føle sig usikre. EU er på vej med et nyt direktiv, der fra 2026 vil kræve, at virksomheder præsenterer et lønspænd for ansøgere, hvilket kun en fjerdedel af de nuværende ansøgningsprocesser lever op til. Fisker bemærker, at "det er næsten omvendt, hvad virksomhederne gør i dag."

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag

Institutionelle anliggender: Danmark får nøglerolle i EU-formandskabet 2025 midt i global uro
Politiken skriver, at Danmark står over for et udfordrende år som formand for EU i 2025, midt i en tid med international uro. Bo Lidegaard bemærker, at Danmark sjældent har haft så mange vigtige formandskaber på én gang, og at det sker i en tid, hvor det internationale system er under pres. Mogens Lykketoft ser EU-formandskabet som en mulighed for Danmark at træde i karakter og bemærker, at "et tættere europæisk samarbejde er vigtigere end nogensinde før". Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger, at Danmark har en unik mulighed for at påvirke verden gennem EU-formandskabet og medlemskabet i FN's Sikkerhedsråd.

Kilder: Politiken, fredag

Det digitale indre marked: Europas techdrømme fejler: Ingen konkurrence til Google og Facebook
Rasmus Kleis Nielsen, i sin mediekommentar i Politiken, diskuterer de gentagne mislykkede forsøg på at etablere en europæisk techplatform, der kan konkurrere med amerikanske giganter som Google og Facebook. Han fremhæver, at tidligere initiativer som Quaero og EU Voice har fejlet, primært på grund af manglende finansiering og politisk opbakning. "Trods den megen politiske snak om europæiske alternativer - »ikke havde formået at sikre sig ny opbakning til at vedligeholde serverne og finansiere driften«," siger Wojciech Wiewiórowski, leder af den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Nielsen understreger, at en succesfuld europæisk platform kræver klare regler og betydelige investeringer, og at det er et politisk spørgsmål, om EU skal prioritere dette over andre områder som sikkerhed og velfærd.

Kilder: Politiken, mandag, s. 3

Konkurrence: Connie Hedegaard: Europæere bør vælge lokalt frem for USA og Kina
Politiken skriver, at Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær, opfordrer europæiske forbrugere til at støtte lokale producenter frem for at købe amerikanske og kinesiske produkter. Hun kritiserer USA og Kina for at tilsidesætte principperne om fri og fair handel. Hedegaard understreger, at EU og dets medlemslande skal tilpasse sig den nye globale virkelighed og tage ansvar: "Ellers bliver vi kørt over, så enkelt er det". Hun mener, at EU's kommende konkurrenceplan vil afspejle disse udfordringer og opfordrer til en forbrugerpolitisk bevidsthed, hvor bæredygtighed og lokale interesser prioriteres.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 9

Nabopolitik: Massive studenterprotester i Serbien
Ifølge Politiken har Serbien oplevet omfattende studenterprotester mod regeringen, som anklages for korruption og undertrykkelse af demokratiet. Demonstrationerne, der startede efter en tragisk ulykke i Novi Sad, har spredt sig til over 150 byer og omfatter nu også faggrupper og pensionister. Præsident Aleksandar Vucic, der er kendt for sin EU-skepsis, står over for sit største politiske stormvejr. Vucic har løsladt anholdte studerende og lovet indsigt i byggeaftaler, men ifølge Vuk Vuksanovic fra Belgrade Centre for Security Policy er dette en afledningsmanøvre. "Demonstrationerne handler ikke blot om at få placeret ansvaret hos de relevante institutioner, men i lige så høj grad om at få ændret det rådne politiske system," siger freelancejournalist Anamari Repic. Demonstranterne kræver også aktindsigt i byggeaftalen for togstationen i Novi Sad.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 5

Konkurrence: Berrifine-direktør: EU’s emballageregler smadrer konkurrenceevnen
I et interview siger Mads Stølsgård, finansidrektør Berrifine, at EU's nye emballagedirektiv skaber frustration i dansk erhvervsliv, herunder hos Berrifine. Direktivet kræver omfattende registrering og indberetning af emballage, hvilket ifølge Stølsgård skader konkurrenceevnen: "Det smadrer vores konkurrenceevne." EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen har præsenteret "Competitiveness Compass", som skal reducere bureaukrati og gøre EU mere attraktivt for virksomheder. CEPOS og andre har længe advaret mod de administrative byrder, som EU's regulering medfører. EU-Kommissionen har nu en måned til at udarbejde en plan for at reducere disse byrder.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 4,5

Sundhed: Donald Trumps politik truer den globale hiv-indsats – EU må tage ansvar
Lars Christian Østergreen, direktør i AIDS-Fondet, skriver i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad om de alvorlige konsekvenser af Donald Trumps politik for den globale hiv-indsats. Østergreen fremhæver, at USA's pause i udviklingsbistand har truet adgangen til livsvigtig hiv-medicin for mange i det globale syd. Selvom USA senere undtog medicin fra pausen, er skaden sket, og mange organisationer kan ikke udføre forebyggende arbejde. Østergreen advarer om, at "der er stadig ingen garanti for, at USA vil fortsætte sit hiv- og aidsprogram, Pepfar, efter de 90 dage." Han opfordrer EU og medlemslandene til at tage ansvar og øge støtten til seksuel og reproduktiv sundhed. Danmark, med sin historiske rolle, bør skubbe på for øget EU-støtte under sit formandskab. Østergreen understreger, at store fonde som Gates Foundation allerede bidrager, og foreslår, at danske fonde som Novo Nordisk Fonden og LEGO Fonden kan gøre det samme.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 8

Konkurrence: Henrik Dahl: Venstrefløjen har infiltreret EU og svækket konkurrenceevnen
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Henrik Dahl (LA), medlem af Europa-Parlamentet, at EU's faldende konkurrenceevne skyldes centrum-venstres politikker. Forfatteren mener, at EU's fokus på begreber som islamofobi, som stammer fra venstrefløjen, er et eksempel på, hvordan venstreorienterede ideer har infiltreret EU. "Over tid vil det altid gå sådan, at venstreorienterede kaprer organisationer, der ikke er højreorienterede," sagde Robert Conquest. Artiklen kritiserer centrum-venstre for at skabe bureaukrati og lavvækst, som Draghi-rapporten også påpeger. Forfatteren opfordrer centrum-højre til at samarbejde med det hårde højre for at modvirke venstrefløjens indflydelse og forbedre EU's konkurrenceevne. Dette kræver, at højrefløjen opgiver illiberale mærkesager for at opnå et stærkere samarbejde.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag