EU i dagens aviser mandag den 10. marts 2025

EU i dagens aviser lørdag den 8. til mandag den 10. marts 2025

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: EU opruster: Historisk forsvarsplan for at sikre Europas sikkerhed
Ifølge en artikel fra Børsen er Europas militære styrke blevet kritiseret som "absurd beskeden" af sikkerhedsekspert Jeppe Trautner. Efter et EU-topmøde, hvor der blev diskuteret investeringer i forsvar, er der en vis optimisme, men Trautner påpeger, at Europa er langt svagere end Rusland. Han siger: "Europa har en absurd beskeden militær styrke og er næsten militært afvæbnet." Trautner foreslår universel værnepligt som en løsning og kritiserer Europas afhængighed af USA for militært udstyr. Europas forsvarsindustri er ikke gearet til at imødekomme de nuværende behov.

En leder i Berlingske argumenterer for, at Europa skal handle proaktivt for at styrke sin egen sikkerhed i lyset af den faldende tillid til USA's sikkerhedsgaranti. "Det er nu, Europa skal bevise, at det ikke bliver ved den tomgangssnak". Artiklen fremhæver, at EU-landene har forpligtet sig til en omfattende oprustning på 6.000 milliarder kroner, og at Tyskland, under den kommende kansler Friedrich Merz, planlægger en stor investeringsplan. Artiklen påpeger, at det er nødvendigt at etablere en europæisk sikkerhedsstruktur, der kan fungere parallelt med NATO, for at sikre, at Europa kan forsvare sig selv, hvis USA's engagement svækkes. 

Helle Ib, Børsen, analyserer EU's nye sikkerhedspolitiske tiltag, herunder en gigantisk oprustningsplan til næsten 6000 mia. kr. Beslutningen, der betegnes som “en revolution” af Jeremy Shapiro fra European Council on Foreign Relations, er en reaktion på det amerikanske tilbagetog fra lederrollen. Shapiro advarer dog om, at initiativerne kun er en “god start”. EU står over for udfordringer som Ungarns modstand mod Ukraine-støtte og Orbáns trusler om at blokere ukrainsk EU-medlemskab. Kommissionsformand Ursula von der Leyens forsøg på at ændre vetoretten er ikke realiseret, hvilket kræver kreativitet og solidaritet fra EU's flertal for at overvinde bureaukratiske forhindringer.

En leder i Kristeligt Dagblad diskuterer Europas beslutning om at opruste for 6000 milliarder kroner, en beslutning der ses som nødvendig på grund af det svækkede forhold til USA og NATO's reducerede rolle. "Det er alt sammen meget, meget trist, men det rejser også det alvorlige spørgsmål om, hvordan et Europa kan og vil forsvare sig selv," skriver artiklen. EU's enighed udfordres af interne og eksterne trusler, især fra Rusland og potentielle politiske skift i medlemslandene, der kan føre til splittelse. Artiklen understreger, at Europas mål med oprustning bør være at forhindre krig, og håber, at Europa kan modbevise sin krigshistorie.

En leder i Jyllands-Posten diskuterer Europas udfordringer i lyset af USA's tilbagetrækning af militærhjælp til Ukraine. USA's beslutning svækker Ukraines forsvar mod Rusland, og Europa må nu prioritere at sikre forsyninger og finansiel støtte til Ukraine. Artiklen understreger behovet for en nyorientering af europæisk sikkerhedspolitik, da Europa ikke kan stole på et USA, der "domineres af kræfter, som idoliserer diktatorer". Der er en bred forståelse i Europa for situationens alvor, og et flertal støtter Ukraine. EU's beslutning om at øge forsvarsinvesteringer er et nødvendigt skridt i denne retning.

Et debatindlæg i Jyllands-Posten argumenterer for, at Danmark og Europa bør styrke deres forsvar gennem en fælles nordisk-baltisk alliance, samtidig med at de opretholder samarbejdet med EU og NATO. Forfatteren understreger, at "amerikanske sikkerhedsgarantier i Nato og over for Europa - og Ukraine - kan ikke længere tages for givet." EU ses som en vigtig del af denne strategi, men et nordisk forsvarssamarbejde kan komplementere EU's indsats ved at tilbyde hurtigere og mere effektive regionale løsninger. Et sådant samarbejde kan også styrke EU's samlede forsvarskapacitet og modvirke potentielle splittelser inden for unionen.

Mikkel Vedby Rasmussen, Lars Christensen og Thomas Gress argumenterer i deres kronik i Berlingske for, at Danmark og dets allierede i Østersøområdet skal øge deres forsvarsudgifter for at afskrække Rusland. De foreslår, at landene i regionen forpligter sig til at bruge 3,4% af deres BNP på forsvar over de næste 25 år. Forfatterne påpeger, at USA's vilje til at støtte europæiske allierede er faldende, og at regionen derfor skal kunne forsvare sig selv. "Vi kan bruge 15 procent af BNP på Forsvaret, men stadig virke svage, hvis det ikke ser ud som om, vi vover at tale Kreml midt imod," understreger de. De fremhæver også vigtigheden af samarbejde med Sverige og Polen for at matche det russiske forsvarsbudget.

Julie Schneider, Berlingskes Europa-korrespondent, analyserer EU's skift mod en mere aktiv forsvarspolitik. På et ekstraordinært EU-topmøde blev det besluttet at iværksætte en massiv oprustningsplan, hvilket markerer en historisk ændring for EU, der traditionelt har været en fredsunion. Polens premierminister, Donald Tusk, udtalte, at "Europa må tage udfordringen op - dette våbenkapløb." EU-Kommissionen vil optage et lån på 150 milliarder euro for at støtte medlemslandenes forsvarsbudgetter. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har åbnet en debat om deling af franske atomvåben, hvilket understreger den alvorlige situation, hvor Europa søger at styrke sin egen sikkerhed uden USA's beskyttelse.

I Børsen beskriver Leonora Marienlund Klint EU's beslutning om at opruste forsvarskapaciteten for at blive uafhængig af USA og afskrække Rusland. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har fået opbakning fra 27 medlemslande til en plan om at rejse 800 mia. euro til forsvar. Dog har Ungarns premierminister, Viktor Orbán, nægtet at støtte EU's erklæring til fordel for Ukraine, hvilket skaber splid. Emmanuel Macron og Ursula von der Leyen har forsøgt at overtale Orbán, men uden held. "Vi markerer nu, at vi vender en side, men det er også starten på en ny bog om europæisk forsvar," sagde en EU-embedsmand.

Kilder: Berlingske, fredag, lørdag, s. 4,5, søndag; s. 32,33; Børsen, lørdag, s. 3, mandag, s. 10,11,24; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9; Jyllands-Posten, søndag, s. 38,44; Politiken, lørdag, s. 3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: Ukraine-konflikten: Fra fredsforhandlinger til øget oprustning og afhængighed af USA
Artiklen fra Politiken beskriver, hvordan Ukraine har opnået en sejr ved at få en plads ved forhandlingsbordet i Saudi-Arabien med Trumps folk, efter at være blevet udelukket fra tidligere forhandlinger. EU og dets institutioner nævnes ikke direkte i artiklen. Steve Witkoff, Trumps udsending, udtaler: "Præsident Zelenskyj har demonstreret, at han er besluttet på at finde en vej tilbage. Han har undskyldt. Han har sagt, at han er taknemmelig. Han har sagt, at han vil arbejde for fred." Mødet er en mulighed for Ukraine at demonstrere, at det er Rusland, der ikke ønsker fred. Ifølge artiklen fra Information kræver EU, at fredsforhandlinger om Ukraine inkluderer både ukrainske og europæiske interesser. På et EU-topmøde blev det besluttet, at en våbenhvile kun kan være en del af en omfattende fredsaftale, der inkluderer sikkerhedsgarantier for Ukraine. Emmanuel Macron udtalte, at "det er en skrøne, en dårlig skrøne," om påstande om NATO's trusler mod Rusland. EU-lederne blev også enige om en ny lånefacilitet til europæisk oprustning, hvilket kan føre til et våbenkapløb med Rusland. Ifølge Berlingske viser en ny meningsmåling, at 62% af danskerne støtter deltagelse i en europæisk fredsbevarende styrke i Ukraine, hvis en våbenhvileaftale indgås. EU's rolle i en sådan mission er central, og der er bred politisk opbakning i Folketinget. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen understreger dog, at Danmark foretrækker en operation under NATO. Professor Mikkel Vedby Rasmussen bemærker: "I sig selv er det relativt vildt, at der er 62 procent af danskerne, der synes, at det ville være fedt at placere det Jydske Dragonregiment lige foran den russiske hær." Ifølge nyhedsbureauet AFP støtter Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, Ukraines ønske om en begrænset våbenhvile til søs og i luften som et tillidsopbyggende tiltag mellem Rusland og Ukraine. EU-landene har som reaktion på USA's ændrede kurs besluttet at øge deres forsvarsbudgetter. Erdogan udtalte: "Vi støtter idéen om at etablere en våbenhvile så snart som muligt og stoppe angreb i luften og til søs." Det russiske udenrigsministerium har dog afvist idéen om en våbenhvile uden en endelig aftale.

Gunnar Willum i en analyse i Berlingske, diskuterer den seneste udvikling i fredsforhandlingerne mellem Ukraine og Rusland, med fokus på USA's rolle. Efter en konfliktfyldt episode i Det Hvide Hus, hvor præsident Zelenskyj blev bedt om at undskylde og vise vilje til fred, har USA nu indvilliget i at mødes med Ukraine i Saudi-Arabien. Steve Witkoff, Trumps udsending, udtaler, at "præsident Zelenskyj har demonstreret, at han er besluttet på at finde en vej tilbage." Ukraine har erklæret sig villig til en delvis våbenhvile, men frygten er, at Trump kunne indgå en aftale med Putin uden ukrainsk indflydelse. Mødet i Saudi-Arabien giver Ukraine en mulighed for at påvirke forhandlingerne.

I Politiken argumenterer Wolfgang Münchau for, at Europa er afhængig af USA for at opnå sejr i Ukraine-konflikten. Han kritiserer europæiske ledere for at mangle en klar strategi og for at være afhængige af USA's militære og efterretningsmæssige støtte. Anne Applebaum fremhæves for at mene, at "vi må hjælpe ukrainerne til sejr, og ikke kun for Ukraines skyld". Münchau påpeger, at Europa ikke har formået at øge sine forsvarsudgifter tilstrækkeligt og advarer mod økonomisk vanvid ved at finansiere forsvarsudgifter gennem låntagning. Han konkluderer, at Europa bør overveje at forhandle en aftale med Trump for at sikre en fremtidig stabilitet.

Kilder: Berlingske, fredag, lørdag, s. 5, søndag, s. 4,5; Politiken, lørdag, s. 3; Information, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Klima: EU vil lempe ulvens beskyttelsesstatus
Ifølge en artikel fra /ritzau/ foreslår EU-Kommissionen at ændre ulvens beskyttelsesstatus fra "strengt beskyttet" til "beskyttet" for at give medlemslandene større fleksibilitet i forvaltningen af ulvebestande. Dette skal tilpasses regionale forhold og er en del af en ændring i habitat-direktivet. "Forslaget vil give medlemslandene større fleksibilitet til at håndtere ulvebestande lokalt," udtaler kommissionen. Ændringen er allerede implementeret i Bern-konventionen, som har til formål at bevare vilde planter og dyr. Ifølge Altinget.dk foreslår EU-Kommissionen at ændre ulvens beskyttelsesstatus i habitatdirektivet fra 'strengt beskyttet' til 'beskyttet'. Dette sker i tråd med ændringer i Bern-Konventionen, der tillader jagt under visse betingelser. Forslaget skal igennem Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Ursula von der Leyen udtaler: "I dag (fredag, red.) foreslår vi en ændring af EU's regler, der vil hjælpe lokale myndigheder med aktivt at styre ulvebestande og samtidig beskytte både biodiversitet og menneskers levebrød i landdistrikterne."

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Politiken, fredag; Ekstra Bladet, fredag; Jyllands-Posten, søndag, s. 26; Altinget.dk, lørdag

Andre EU-historier

Interne anliggender: Polen vil tilbyde militærtræning til alle mænd
Ifølge en artikel fra Reuters planlægger Polen at tilbyde militærtræning til alle mænd i landet for at forberede sig på potentielle krigstrusler. Premierminister Donald Tusk udtaler, at en model skal være klar inden årets udgang, og at træningen også vil være tilgængelig for kvinder. Tusk nævner Schweiz som et eksempel, hvor mænd har værnepligt, men understreger, at træningen i Polen ikke vil være obligatorisk. "Der vil være initiativer, som får mænd til at beslutte at deltage i en årlig træning," siger Tusk.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Børsen, fredag; Ekstra Bladet, fredag

Handel: Handelskrigen mellem USA, Kina og EU skaber usikkerhed
I Børsen analyserer Allan von Mehren, chefanalytiker hos Danske Bank, den igangværende handelskrig mellem Kina og USA, hvor Kina har reageret moderat på Trumps toldstigninger. Kina fokuserer på strategiske områder som landbrug og kritiske metaller, og har sat restriktioner på specifikke amerikanske virksomheder. "Spørger man aktiemarkederne i de her dage, ser det da også ud til, at Xi fører på point i forhold til Trump." Kina søger at positionere sig som en mere pålidelig global partner, hvilket har ført til en opblødning i forholdet til EU, trods udfordringer som Kinas bånd til Rusland og handelsmæssige spændinger. Ifølge en artikel i Politiken står den danske industrikoncern Topsoe over for usikkerhed på det amerikanske marked på grund af toldtrusler og modstand mod grøn energi fra præsident Donald Trump. Topsoes adm. direktør, Roeland Baan, udtrykker bekymring over de potentielle følgevirkninger på verdenshandelen: "Vi bliver næppe hårdt ramt, hvis der kommer en toldkrig." EU nævnes i forbindelse med potentielle amerikanske toldsatser, men Topsoe forventer ikke en stor direkte effekt på grund af lokal produktion i USA. Ifølge en artikel fra Politiken har den danske økonom Jesper Rangvid analyseret Donald Trumps argumenter for en toldkrig mod EU. Trump hævder, at EU har højere toldsatser på amerikanske varer, hvilket skaber et handelsunderskud. Rangvid påpeger, at USA har et overskud på tjenestehandlen, hvilket næsten udligner underskuddet på varehandlen. EU's toldsatser er i gennemsnit lavere end USA's. Rangvid udtaler: "Det er simpelthen grotesk at sige, at USA har et kæmpe underskud på varehandlen og så slet ikke nævne, at USA har et kæmpe overskud på tjenester."

I en kommentar i Børsen skriver Jesper Rangvid, professor CBS, om Trumps ønske om at indføre tariffer mod Europa på grund af USA's handelsunderskud på varer. Trump ignorerer dog, at USA har et overskud på handel med servicer og primær indkomst fra Europa. Artiklen påpeger, at "Europa tager lige så meget fra USA, som USA tager fra Europa," og at tariffer vil skade begge parter. Trump bør erkende, at USA's samlede underskud skyldes lav opsparing og høje investeringer, ikke kun handel med Europa. For at reducere underskuddet bør USA fokusere på at øge opsparingen, eksempelvis ved at balancere statsbudgettet, men dette forventes ikke af Trump.

Kilder: Børsen, fredag; mandag, s. 10, 23; Politiken, søndag, s. 2

Udenrigspolitik: EU-lande støtter arabisk plan for Gaza-genopbygning
Ifølge Reuters støtter udenrigsministre fra fire store EU-lande, nemlig Frankrig, Tyskland, Italien og Storbritannien, en arabisk plan for genopbygning af Gaza, som de kalder en "realistisk vej". Planen, ledet af Egypten, sigter mod en hurtig og bæredygtig forbedring af levevilkårene for palæstinenserne i Gaza. "Planen viser en realistisk vej til genopbygningen af Gaza," skriver ministrene i en fælles erklæring. Forslaget er et modsvar til Donald Trumps planer, som ikke har fået støtte i Mellemøsten. Organisationen for Islamisk Samarbejde støtter også Egyptens forslag.

Kilder: B.T:, lørdag; Berlingske, lørdag; Kristeligt Dagblad, lørdag

Udenrigspolitik: EU fordømmer massedrab på alawitter i Syrien
Ifølge Ritzau/AFP har EU og flere europæiske lande fordømt den voldelige udvikling i Syrien, hvor over 830 civile alawitter er blevet dræbt siden torsdag. Drabene er angiveligt udført af syriske sikkerhedsstyrker og deres allierede. Kampene er de værste siden Bashar al-Assad blev væltet for tre måneder siden. Syriens nye regering har ikke kommenteret drabstallene, men indenrigsministeriet har erkendt "individuelle krænkelser". En alawit, Samir Haidar, udtaler: "Hvis jeg var blevet i fem minutter mere, var jeg blevet dræbt."

Kilder: B.T:, søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag

Klima: EU klar med redningsplan for elbilsalget
Ifølge Jyllands-Posten er EU-Kommissionen klar med en redningsplan for at øge elbilsalget i EU og beskytte bilproducenter mod store bøder. Elbilsalget er faldet, hvilket truer EU's grønne omstilling, da bilsektoren står for 25% af EU's CO2-udledning. Planen giver bilproducenter mulighed for at udskyde CO2-målene for 2025 til 2026 eller 2027. EU-Kommissionen udtaler: "Ændringen, hvis den bliver vedtaget, ville give bilfabrikanter mulighed for at kompensere en overskridelse af målet i ét eller to år ved overopfyldelser i de øvrige år."

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2

Det digitale indre marked: Europa halter efter i digital innovation
Jeppe Rindom, i sit debatindlæg i Børsen, fremhæver Europas udfordringer med digital innovation og afhængighed af amerikanske tech-giganter. Han kritiserer EU for at regulere mere end at investere i egne digitale løsninger, hvilket resulterer i en "digital skat" til USA. Rindom mener, at Europas politiske vilje til at handle hurtigt i kriser ikke afspejles i udviklingen af digital økonomi. Han opfordrer til en mere ambitiøs politik for at tiltrække talent, forbedre vækstvilkår, sikre kapitaladgang og fremme offentlig digital innovation. "Europa kan ikke regulere sig til en stærkere position i den digitale verden," siger Rindom og understreger behovet for at bygge, tiltrække og investere.

Kilder: Børsen, fredag