EU i dagens aviser mandag den 11. august 2025

EU i dagens aviser lørdag den 9. august til mandag den 11. august 2025

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: EU kræver involvering i enhver fredsaftale om Ukraine

Ritzau skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, kræver, at enhver fredsaftale om Ukraine involverer både EU og Ukraine. Hun udtaler: "Enhver aftale mellem USA og Rusland skal involvere Ukraine og EU, for det er et spørgsmål om Ukraines og hele Europas sikkerhed." Kallas vil indkalde EU's udenrigsministre til et hastemøde for at drøfte "de næste skridt" fra EU's og Ukraines perspektiv. Hun understreger, at folkeretten klart fastslår, at alle midlertidigt besatte områder tilhører Ukraine. Ritzau skriver, at europæiske ledere understreger, at fred i Ukraine ikke kan afgøres uden landets involvering. I en fælles erklæring, som blandt andet inkluderer EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, fremhæves vigtigheden af diplomati og pres på Rusland. De europæiske ledere udtaler: "Vi er overbeviste om, at kun en tilgang, der kombinerer aktivt diplomati, støtte til Ukraine og pres på Den Russiske Føderation for at afslutte deres ulovlige krig, kan lykkes." Berlingske skriver, at EU står over for store udfordringer, hvis USA og Rusland indgår en aftale om Ukraine, der går imod europæiske interesser. Seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier udtaler: "Det er sådan, EU ser det. Det er derfor, vi har alle sanktionspakkerne." Han advarer om, at en aftale mellem Trump og Putin kan lægge pres på Europa for at ændre sin politik over for Rusland. Splidsboel understreger, at EU skal stå fast på, at besatte områder skal tilbage til Ukraine. Politiken skriver, at et kommende møde mellem Donald Trump og Vladimir Putin kan få alvorlige konsekvenser for Europa og Ukraine. Trump har inviteret Putin til Alaska, hvilket eksperter ser som en sejr for Rusland. Jacob Kaarsbo siger: "Trump har varslet sanktioner og sat en deadline for en våbenhvileaftale, men intet er sket." Mødet kan presse Europa, da Trump muligvis vil ophæve sanktioner og lade Rusland beholde besatte områder. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, understreger, at Ukraine ikke vil afstå territorium. Ritzau skriver, at flere europæiske statsledere, herunder EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, har udsendt en fælles erklæring, der støtter Trumps bestræbelser på at "stoppe drabene i Ukraine". De understreger dog, at "vejen til fred i Ukraine" ikke kan afgøres uden Ukraine. En unavngiven embedsmand bekræfter, at Trump overvejer et trepartsmøde med Zelenskyj og Putin i Alaska. "Præsidenten er åben over for et trepartsmøde med begge ledere," siger embedsmanden. Reuters skriver, at EU's udenrigschef, Kaja Kallas, understreger, at alle midlertidigt besatte områder tilhører Ukraine. Hun siger: "Mens vi arbejder hen mod en holdbar og retfærdig fred, er folkeretten helt klar. Alle midlertidigt besatte områder tilhører Ukraine." Kallas påpeger, at enhver aftale mellem USA og Rusland skal involvere både Ukraine og EU. J.D. Vance mener, at det ikke vil være "produktivt" for Putin at mødes med Zelenskyj, før han har haft et møde med Trump. Ritzau skriver, at Ukraines præsident Zelenskyj har talt med Danmarks statsminister Mette Frederiksen om krigen i Ukraine og Ruslands uændrede position. Zelenskyj udtaler: "Vi ser ingen ændringer i Ruslands position - russerne nægter stadig at stoppe drabene." De diskuterede også Ukraines og Moldovas potentielle EU-medlemskab. Zelenskyj bemærker, at "den diplomatiske aktivitet er ekstremt høj." Mette Frederiksen understreger, at enhver løsning skal respektere Ukraines suverænitet.

I en analyse i Berlingske skriver Simon Kruse, at EU og europæiske ledere er bekymrede over Trumps møde med Putin, da det kan føre til territoriale indrømmelser til Rusland. EU, herunder udenrigschef Kaja Kallas, har udtrykt modstand mod ændringer af grænser med magt. Kruse citerer Estlands udenrigsminister Margus Tsahkna: "Hvis grænser kan flyttes med magt, så er ingen sikre." EU kræver, at enhver aftale med Rusland skal have "robuste og troværdige sikkerhedsgarantier."

I en analyse i Jyllands-Posten skriver Jesper Kongstad, at der er stor bekymring i Europa over en mulig aftale mellem Trump og Putin, der kan ignorere europæiske interesser og sikkerhed. EU og Ukraine frygter, at en sådan aftale vil fastholde russisk kontrol over besatte områder i Ukraine. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: "Vi vil fortsætte med at spille en aktiv rolle for at garantere en retfærdig og varig fred." EU ønsker at være en del af fredsprocessen for at sikre en retfærdig løsning.

Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag, søndag, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, fredag, lørdag, søndag, s. 8, mandag, s. 4; Ekstra Bladet, lørdag, søndag, s. 13; Berlingske, søndag, mandag, s. 4,5; Børsen, lørdag, søndag, B.T., lørdag, søndag; Politiken, søndag, s. 4

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Udenrigspolitik: EU kritiserer Israels planer om kontrol over Gaza og overvejer sanktioner

Ritzau skriver, at Israels plan om at tage kontrol over Gaza By møder massiv kritik fra EU og andre internationale aktører. EU-præsident António Costa advarer om, at "en sådan beslutning må få konsekvenser for forholdet mellem EU og Israel." Planen, som blev godkendt af Israels sikkerhedskabinet, indebærer også flytning af en million palæstinensere. FN's generalsekretær António Guterres og FN's højkommissær for menneskerettigheder Volker Türk kritiserer også planen som en farlig optrapning, der vil forværre situationen for palæstinenserne. B.T. skriver, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kritiserer Israels intensivering af militære operationer i Gaza. Løkke udtaler, at beslutningen er "forkert" og opfordrer Israel til at omgøre den for at undgå yderligere lidelse for civilbefolkningen. Han understreger behovet for våbenhvile og humanitær adgang. Løkke nævner, at EU-udenrigsministermødet i København vil fokusere på at øge presset på Israel. "Mulighederne for at øge presset på Israel vil være øverst på dagsordenen," siger han. Ritzau skriver, at EU's udenrigsministre vil diskutere presset på Israel i forbindelse med landets beslutning om at tage kontrol over Gaza By. Den danske udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, udtaler: "Der er behov for en våbenhvile, hurtig og uhindret humanitær adgang, frigivelse af de israelske gidsler og en varig fred i form af en tostatsløsning." EU-mødet i København senere i august vil have dette emne øverst på dagsordenen. Ifølge Berlingske kritiserer EU Israels planer om at udvide de militære operationer i Gaza. Netanyahu udtaler, at Israel er nødt til at fortsætte krigen mod Hamas, da de nægter at overgive sig. Han siger: "De eneste, der bevidst sultes i Gaza, er vores gidsler." Netanyahu afviser, at Israel sulter Gazas befolkning og hævder, at Hamas stjæler nødhjælp. Han kritiserer også lande, der overvejer at anerkende en palæstinensisk stat, og mener, at det vil føre til mere konflikt. Dagbladet Information skriver, at Israels plan om at overtage Gaza By med militær magt møder kritik. Christian Friis Bach udtaler, at "det er en forkert beslutning, og det er en beslutning, vi tager afstand fra." Han understreger, at Danmark under sit EU-formandskab ikke vil tage en offensiv position, men vil arbejde for en samlet EU-linje. EU-Kommissionen har foreslået at suspendere forskningssamarbejdet med Israel, men der er endnu ikke et kvalificeret flertal blandt EU-landene. Danmark overvejer også personlige sanktioner mod israelske ministre. Politiken skriver, at Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet kritiserer EU for ikke at fordømme Israels handlinger og opfordrer den danske regering til at handle. Fuglsang mener, at "det internationale samfund, herunder EU, fejler betydeligt ved ikke klart at fordømme og indføre sanktioner". Christel Schaldemose, også fra Socialdemokratiet, støtter en hårdere diplomatisk tone fra EU mod Israel og nævner muligheden for handelssanktioner. Diskussioner om EU's rolle og Danmarks indflydelse på situationen fortsætter.

I en analyse i Berlingske skriver Bent Winther, at konflikten i Gaza presser Mette Frederiksen politisk, især blandt unge vælgere, der flygter fra Socialdemokratiet. Winther påpeger, at der er en stigende forventning om, at EU skal handle, med halvdelen af vælgerne, der ønsker handelssanktioner mod Israel. "Udfordringen for Mette Frederiksen er, at der i realiteten ikke er ret meget, hun og den danske regering kan stille op i forhold til Israels hårde fremfærd," skriver Winther. Danmarks EU-formandskab begrænser regeringens handlefrihed i spørgsmålet.

I en analyse i Dagbladet Information skriver Nina Branner, at Tysklands kansler Friedrich Merz har taget en symbolsk beslutning ved at stoppe våbenleverancer til Israel, som kan bruges i Gaza. Dette ses som et brud med tysk israelpolitik, men ikke som et kalkuleret paradigmeskift. "Merz er presset fra alle sider," da regeringspartnere og befolkningen ønsker flere skridt mod Israel, mens CSU og jødiske organisationer kritiserer ham. EU's associeringsaftale med Israel forbliver uændret, men beslutningen viser en vilje til at tage konsekvenser for Israel.

I et debatindlæg i Politiken skriver Mikkel Sønderskov Nielsen, at EU bør tage en aktiv rolle i konflikten mellem Israel og Palæstina. Forfatteren opfordrer Danmark til at bruge sin formandspost i EU til at arbejde for ophævelse af EU's associeringsaftale med Israel, indtil Israel stopper krigshandlingerne i Gaza. "Danmark skal via sin formandspost i EU aktivt arbejde for en ophævelse af EU's associeringsaftale," skriver forfatteren. Der opfordres til, at EU og Danmark anerkender Palæstina som en selvstændig stat.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag, lørdag, s. 6, søndag; Kisteligt Dagblad, fredag; Ekstra Bladet, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Dagbladet Information, fredag, søndag; Politiken, fredag, lørdag, s. 2

Andre EU-historier

Handel: EU's handelsaftale med USA afslører geopolitisk svaghed og langsigtede konsekvenser

I en analyse i Berlingske skriver Kenneth Rogoff, at Trumps handelsstrategi har haft stor indflydelse på EU. Trump har formået at få EU til at fjerne handelsbarrierer og acceptere en amerikansk told på 15 procent. Rogoff bemærker, at "det var mere end en smule absurd at se Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hylde aftalen som en succes." EU's eftergivenhed over for Trumps krav kan få langsigtede konsekvenser for den globale økonomiske orden og retsstatsprincippet.

I en analyse på Altinget.dk skriver Klavs A. Holm, at EU's handelsaftale med USA afslører EU's geopolitiske svaghed. Aftalen, som beskrives som en "aftale fra helvede", vil skade EU's økonomi og placere Europa i en svagere position globalt. Kritik af kommissionsformand Ursula von der Leyen vokser, da aftalen mangler klarhed og forudsigelighed. EU's handelskommissær Maros Sefcovic har udtalt, at "det ikke kun drejede sig om handel", hvilket understreger aftalens geopolitiske implikationer.

I en analyse i Dagbladet Information skriver Richard K. Sherwin, at EU's handelskommissær, Maroš Šefčovič, har udtalt: "Det var klart den bedste aftale, vi kunne få," om en handelsaftale mellem USA og EU. Aftalen indebærer en toldsats på 15% på de fleste eksportvarer til USA og løfter om store investeringer i amerikansk energi og militært udstyr. Artiklen kritiserer, hvordan EU og andre aktører presses til at indgå aftaler med USA uden en pålidelig retsstat, hvilket kan føre til vilkårlige ændringer og manglende beskyttelse.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 12; Altinget, mandag; Dagbladet Information, søndag

Naboskabspolitik: Ny fredsaftale i Kaukasus: Armenien styrker bånd til EU, mens Rusland mister indflydelse

Politiken skriver, at en ny fredsaftale mellem Armenien og Aserbajdsjan, underskrevet i Det Hvide Hus, markerer en geopolitisk ændring i Kaukasus, hvor Rusland har mistet indflydelse. Charlotte Flindt Pedersen udtaler, at "den her aftale mindsker Ruslands indflydelse i hele Kaukasus, og det er ret afgørende." Armenien har indgået en handelsaftale med EU og styrket båndene til USA, mens Aserbajdsjan kan sende olie og gas gennem Armenien til Europa, hvilket øger begge landes velstand.

Kilder: Politiken, mandag, s. 8

Landbrug: EU's landbrugsstøtte kan fremme bæredygtigt landbrug, siger Økologisk Landsforening

I en analyse på Altinget.dk skriver Sybille Kyed fra Økologisk Landsforening, at EU's landbrugsstøtte kan bruges til at transformere landbruget mod bæredygtighed. Kyed kritiserer virksomheder som Nestlé og Carlsberg for at cherry picke og greenwashe regenerative landbrugsmetoder, som allerede er en del af økologien. "Det må skyldes manglende kendskab til de økologiske principper," siger Kyed om Anna Rises udtalelser fra Nestlé. Kyed opfordrer til at bruge EU-regler til at belønne grønne ydelser, hvilket kan skabe korrekte prissignaler og en markedsdrevet grøn omstilling.

Kilder: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Danmark bør bruge EU-formandskabet til at fremme religionsfrihed, siger eksperter

I en analyse på Altinget.dk skriver Peter Fischer-Møller, Filip Buff Pedersen og Søren Dosenrode, at Danmark bør bruge EU-formandskabet til at styrke indsatsen for tros- og religionsfrihed. De fremhæver, at EU's retningslinjer for religionsfrihed ofte overses, og at Danmark bør sikre deres implementering. "Økonomisk samhandel må aldrig ske på bekostning af grundlæggende menneskerettigheder," skriver de. De opfordrer til genbesættelse af EU's særlige udsending for religionsfrihed og til at fordoble støtten til relevante programmer i udviklingslande.

Kilder: Altinget, mandag

Migration: EU skærper grænsekontrol og overvejer ekstern asylbehandling i lyset af migrationspres

Kristeligt Dagblad skriver, at EU står over for et stigende migrationspres, hvilket har ført til strammere grænsekontrol og nye asylpolitikker. EU's migrationschef, Magnus Brenner, udtaler: "Den politiske vilje til at eksternalisere asylbehandling har aldrig været større i EU end nu." EU-Kommissionen undersøger, om Grækenlands midlertidige asylstop er i strid med EU's regler. Samtidig har Italien og Albanien indgået en aftale om asylcentre, mens Tyskland nu støtter asylbehandling uden for EU.

Kilder: Kristeligt Dagblad, lørdag

Industri: EU arbejder på at reducere afhængigheden af Kinas sjældne jordarter

Berlingske skriver, at EU arbejder på at mindske sin afhængighed af Kinas sjældne jordarter, som er essentielle for moderne teknologi. En fabrik i La Rochelle, Frankrig, kan spille en central rolle i denne indsats. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har for nylig besøgt Beijing for at diskutere forsyningslinjer. Hun sagde: "EU og Kina vil nu i fællesskab forsøge at få fjernet flaskehalsene." En rapport viser, at Europa kan udnytte lavrisikoforekomster af sjældne jordarter i lande som Norge og Sverige.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 11

Konkurrence: EU godkender Danmarks opkøb af Københavns Lufthavn for 32 milliarder kroner

Berlingske skriver, at EU har godkendt den danske stats opkøb af Københavns Lufthavn for 32 milliarder kroner. Europa-Kommissionen vurderede, at statens ejerandel i SAS kun vil have "begrænset indvirkning" på konkurrencesituationen. Finansministeriet har dog ikke oplyst, hvornår staten overtager lufthavnen, eller hvornår små aktionærer vil blive opkøbt. Nicolai Wammen har tidligere udtalt, at staten køber lufthavnen til "markedsprisen", selvom prisen er højere end for andre europæiske lufthavne.

Kilder: Berlingske, fredag, lørdag, s. 18

Klima: EU foreslår kompensation for CO2-afgifter ved eksport uden for EU for at styrke konkurrenceevnen

Børsen skriver, at EU har foreslået at kompensere virksomheder for CO2-afgifter, når de eksporterer uden for EU, for at styrke konkurrenceevnen. Aalborg Portlands direktør, Michael Lundgaard Thomsen, ser forslaget som positivt, men påpeger et dilemma: "Idéen er god nok. Dilemmaet er bare, om man kan bibeholde det tryk, der er på at reducere virksomhedernes udledninger og samtidig beskytte konkurrenceevnen i EU." Forslaget er stadig i udkastform, og der er bekymring for, at det kan svække klimadagsordenen.

Kilder: Børsen, lørdag

Sundhed og Fødevaresikkerhed: Dansk EU-parlamentariker kæmper for at stoppe tyrefægtning og landbrugsstøtte i EU

Jyllands-Posten skriver, at en dansk EU-parlamentariker, Niels Fuglsang, arbejder for at stoppe tyrefægtning i EU, som han kalder "makaber underholdning". Fuglsang har bedt EU-Kommissionen om at udtale sig om dyrevelfærd og tyrefægtningens forenelighed med EU-traktaten. Han ønsker også at stoppe landbrugsstøtte til avl af tyre til tyrefægtning. "Grunden til, at det endnu ikke er sket, er, at kulturen og traditionen stadig er for stærk," siger Fuglsang. EU-Parlamentet har tidligere forsøgt at stoppe støtten, men uden succes.

Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, søndag, s. 8,9,10