EU i dagens aviser mandag den 11. november 2024

EU i weekenden og mandagens aviser den 9.-11. november 2024

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Det officielle Ukraine reagerer på valget af Trump
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om Ukraines reaktion på valget af USA's næste præsident, Donald Trump:

Torsdag eftermiddag var der pressebriefing i det ukrainske udenrigsministerium ved talsmand, Heorhiy Tykhyi. "Præsident Zelenskyj og Trump havde en fremragende telefonsamtale i går. Det faktum, at de talte sammen på den allerførste dag efter præsident Trumps valgsejr, taler for sig selv. Det beviser, at begge sider sætter det ukrainsk-amerikanske strategiske partnerskab højt. Det er passende at minde om, at præsident Zelenskyj og Trump har en lang, konstruktiv og resultatorienteret dialog. De var i kontakt før valget, og de vil være i fortsat kontakt i de næste uger," lød det således fra Tykhyi. Det skriver Politiken søndag. Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyj mødtes med Trump i september, hvor han blandt andet præsenterede sin såkaldte sejrsplan, og der er ingen tvivl om, at Ukraine har behov for USA, hvis de skal vinde krigen. Derfor overrasker de positive ord fra det ukrainske udenrigsministerium heller ikke. Trump har tidligere proklameret, at han kan slutte krigen i Ukraine på 24 timer, dog uden at gå i detaljer med, hvordan det skal ske. Men hans plan, stemmer formentlig ikke overens med Zelenskyjs sejrsplan. Tykhyi ønskede ikke at gå i detaljer med Zelenskyjs sejrsplan under briefingen, men sagde dog: "Vi synes, det er meget vigtigt at fremlægge Ukraines vision for, hvordan denne her krig skal afsluttes på en retfærdig måde, og hvordan vi sikrer længerevarende fred, ikke bare for Ukraine, men for hele det transatlantiske samfund". Den europæiske støtte til Ukraine står fast, uanset hvad USA kommer til at gøre. Det blev fastlagt på EU-topmødet i Budapest torsdag og fredag. Her drøftedes blandt andet EU's fremtid, hvor USA ikke nødvendigvis fortsætter med at fungere som den sædvanlige militære beskytter. Flere statsledere, herunder Frankrigs Emmanuel Macron og Ungarns Viktor Orbán, fremførte, at Europa selv må tage ansvar. Kommissionens øverste, Ursula von der Leyen, pointerede, at både Europa og USA bør fortsætte deres støtte Ukraines kamp mod Rusland. "Det er i vores alles interesse, at autokraterne i denne verden får en meget klar besked om, at det ikke er brutal styrke, der vinder, men retsstatsprincipperne," sagde Ursula von der Leyen.

Børsen skriver mandag, at statsminister Mette Frederiksen (S), talte i telefon med Donald Trump efter valgsejren, hvor de blandt andet havde drøftet "sikkerhedssituationen omkring Europa, krigen i Ukraine og Ruslands aggressive fremfærd". Torsdag advarede Nato-chef, Mark Rutte, om, at samarbejdet mellem Rusland og især Nordkorea, men også Iran og Kina udgør en trussel for hele Nato-alliancen - inklusive USA og det amerikanske fastland. 

Blandt den ukrainske befolkning er der blandede holdninger til, hvad der sker med Trumps tiltrædelse i præsidentembedet til januar. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Trump har ikke selv gået i detaljer med sin 24-timers plan, men den kommende vicepræsident, J.D. Vance, har delt sin holdning til konflikten. "Det kommer til at ende, ligesom nærmest alle andre krige er sluttet: Når folk forhandler, og begge sider afgiver noget, de ikke vil af med," sagde J.D. Vance i december. Wall Street Journal mener at vide, at Trumps plan blandt andet skal fastfryse krigen ved den nuværende frontlinje, hvorefter der skal skabes en demilitariseret zone imellem Ukraine og Rusland. Ukraine skal derudover udelukkes fra optagelse i NATO i minimum 20 år. 

Information bringer lørdag en analyse af Europakorrespondent Tore Keller. Han skriver blandt andet: "Budskabet fra Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ved et europæisk topmøde i den ungarske hovedstad var klart: Flere og flere europæiske lande melder sig ind i "fredslejren", som ønsker en hurtig våbenhvile og en forhandlet fredsløsning om Ukraine med invasionsmagten Rusland. "De, der ønsker fred, bliver stadig flere, og med det amerikanske valg blev lejren af dem, der ønsker fred, mangedoblet," lød det fra Orbán torsdag aften i Budapest, hvor han er vært for to europæiske topmøder torsdag og fredag. Den ungarske leder, der er tæt på Trump, betonede, at ikke alle de europæiske lande var enige med ham - men at flere og flere skifter fra det, han kaldte "krigslejren" til dem, som ønsker at tvinge Ukraine til at forhandle med Rusland, selv om det kan betyde, at landet skal afgive territorium. [...] Fredag morgen, på ungarsk radio, satte Orbán så trumf på: USA vil under Trump hurtigt trække støtten til Ukraine, mente han at vide. [...] Den danske statsminister Mette Frederiksen (S) sagde fredag morgen til Information, at hendes samtale torsdag aften med den nyvalgte amerikanske præsident Donald Trump, som har sagt, at han kan slutte krigen i Ukraine på et døgn, ikke gav en afklaring af, om Trump har tænkt sig at overlade ukrainernes skæbne i Putins hænder. De to diskuterede i løbet af den 12 minutter lange samtale hovedsageligt sikkerheds- og udenrigspolitik, fortalte statsministeren. [...] Hun holdt som en ud af seks statsledere torsdag en tale for de 42 forsamlede stats- og regeringschefer i Det Europæiske Politiske Fællesskab, der også tæller EU's nabolande. Hendes tale handlede om Ukraine, og hun betonede heri, at Europa ikke må opgive hjælpen til Ukraine. [...] "Lad os ikke være naive. Selv hvis alle Putins krav bliver indfriet, vil flere krav følge," forudså den danske statsminister i talen og fortsatte: "Man kunne ikke stole på Putin før krigen. Og man kan ikke stole på ham nu. Der er ingen grund til at skyde skylden på Ukraine. Eller til at mødes med Putin. At løbe hans ærinder. At omfavne hans nærmeste støtter," lød det fra Frederiksen i en slet skjult kritik af Orbán, som netop mødtes med Putin for nylig. [...] Ifølge Wall Street Journal er en af de modeller, der arbejdes med i Trump-lejren, at man skal bruge europæiske, herunder britiske, soldater, som skal indsættes i en form for stødpude mellem Ukraine og Rusland i forbindelse med en fredsaftale, der i så fald ville gentegne Europas grænser efter en brutal militær invasion. Ingen amerikanske tropper, selvsagt. [...] Den ukrainske præsident Volodymyr Zelenskyj var også til stede ved topmødet i Budapest, hvor han advarede kraftigt mod at give efter for russiske krav. [...] Da EU-lederne fredag mødtes i det almindelige format, altså de 27 medlemslande, for at tale om konkurrencekraft, bevægede dagsordenen sig fra udfordringen med Trump i Det Hvide Hus i henhold til sikkerhed, til det økonomiske område, hvor Trump også udfordrer Europa. [...] EU-lederne diskuterede fredag den økonomiske situation og enedes om et fire sider langt dokument. EU-Kommissionen har nu til opgave hurtigt at komme med bud på, hvordan Europa kan forbedre sin konkurrenceevne ved at fjerne regulering for erhvervslivet."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19, lørdag, s. 10; Information, lørdag, s. 8; Børsen, mandag, s. 10

Handel: Von der Leyen åbner for økonomisk aftale med Trump
Dagens og weekendens aviser skriver blandt andet følgende om handel mellem USA og Europa: 

Under Donald Trumps valgkampagne har han højlydt kritiseret, at EU eksporterer flere varer til USA, end de køber, hvilket ifølge ham giver "USA et urimeligt handelsunderskud med EU". Derfor har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, hurtigt åbnet for, at der laves en økonomisk aftale mellem USA og EU, som sikrer samhandlen. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Ursula von der Leyen har blandt andet nævnt muligheden for at købe naturgas fra USA. Udtalelsen fra von der Leyen er utvivlsomt et forsøg på at omgå den straftold på europæiske varer, som Trump har varslet under sin valgkamp. I Bruxelles håber man på, at Trump i højere grad vil gå efter at få rettet op på handelsbalancen i stedet for at lægge yderligere told på varer fra EU. For det kunne medføre et lignende modtræk fra EU, som ville udløse en handelskrig, der kan skade begge parter. 

Børsen bringer søndag et interview med Lars Seier Christensen, investor og tidl. medejer af Saxo Bank, og André Rogaczewski, adm. direktør, Netcompany. De er ikke enige om fremtidsperspektiverne med Donald Trump bag roret i USA. Rogaczewski er ikke glad for valgresultatet og mener, det er "et kæmpe wakeupcall for Europa". Han fulgte valgresultatet fra London under en forretningsrejse, og alle der var enige om, at "det europæiske kontinent, Brexit eller ej, er nødt til at samle sig. Hver for sig står vi utroligt svagt, men sammen er vi en ligeværdig samarbejdspartner og konkurrent til USA". Rogaczewski frygter, at USA vil lukke sig om sig selv og indføre handelspolitikker, der kan føre til handelskrige med Europa og resten af verden. "Der skal vi som erhvervsliv i Europa stå på to ben: Vi skal fortsat investere i USA, for USA ønsker fortsat vores investeringer. Amerikanerne er i gang med en grøn transformation, hvor meget foregår på delstatsniveau. Her spiller europæiske virksomheder en vigtig rolle, og det vil de fortsætte med. Og så skal vi hurtigst muligt have reformeret EU, så tingene kan gå hurtigere, og der kan træffes beslutninger gennem simple flertal". Seier Christensen tror ikke på, at Trump gennemfører øget told på varer. Han har sagt i et Facebook-opslag, at han mener, at Trump vil betyde mindre krig, bedre økonomi og mere handling. 

Politiken lørdag bringer en nyhedsanalyse af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Meget ser bøvlet ud for Europa med Trump tilbage i Det Hvide Hus og et tysk valg undervejs. Men noget bliver måske ligefrem nemmere. [...] Penge bliver et vigtigt diskussionsemne mellem Europa og et USA under Donald Trump. Og blandt EU-landene selv. Penge til Ukraine-krigen og endnu flere penge til at forhindre, at EU's industri og konkurrenceevne sygner hen. Det sidste var på bordet fredag, da EU's ledere mødtes med den tidligere centralbankdirektør Mario Draghi, som de har sat til at komme med forslag til, hvordan europæiske virksomheder overlever i konkurrencen med USA og Kina. Det så i forvejen svært ud, men med Trump i Det Hvide Hus ser det endnu sværere ud, mener Draghi. [...] På mødet i Budapest blev lederne fra de 27 EU-lande godt nok enige om en erklæring, hvor de lover at sætte fut på alle kedler for at redde Europas økonomi og konkurrenceevne. Men intet konkret om, hvordan man har tænkt sig at finansiere det. Altså et investeringsgab, som det hedder i eurokratsprog. Der er kun få løsninger, som kommissionsformand Ursula von der Leyen konstaterede i sidste uge. Enten skruer landene op for bidragene til EU's kasse. Eller også giver man EU lov til at inddrive sine egne penge. Eksempelvis fra grønne afgifter eller klimatold. [...] Måske kan truslen om Trumps toldafgifter få EU-landene til at rykke sammen i bussen. Et håb, statsministeren også selv udtrykte. [...] Indtil nu har tysk dødvande betydet, at EU er dårligt forberedt til Trumps tilbagevenden, mener Financial Times' europaredaktør Ben Hall. "De store europæiske økonomier er i turbulens, og budgetterne er under hårdt pres. Men EU sidder uvægerligt fast, når der er et magttomrum i Berlin. Tyskland er Europas uundværlige nation. EU kan ikke genoplive sin økonomi eller tage mere ansvar for sin egen sikkerhed, medmindre Berlin sætter sin finanspolitiske ildkraft i brug for at få det til at ske, hvad enten det er herhjemme eller gennem EU i form af mere fælles låntagning", skriver han. "

Jyllands-Posten skriver i sin leder i dag blandt andet: "Engang var Tesla-ejere som veganere: De skulle nok fortælle, at de var det. I dag må en ejer af Elon Musk-bilen fare med lempe på samme måde som den med forkærlighed for en saftig ribeye. Rækkeviddeangsten er afløst af genkendelsesbekymring. For få vil i dag associeres med Elon Musk. [...] Med rigdom, indflydelse og kynisme har Elon Musk både direkte og indirekte påvirket det amerikanske valg. [...] De kinesiske producenter er inspireret af partnerskaber med de europæiske konkurrenter i en grad, så de for længst har overhalet dem. I Kina behøvede de ikke at omstille sig fra brændstofmotorer. De begyndte med el. Kina-producenter undviger EU's straftold ved at bygge fabrikker i Europa. I 2026 starter BYD produktion i Ungarn. Imens står de europæiske bilfabrikker, herunder ikke mindst de tyske, i tæt på tomgang. EU's normer for udledning har krævet store investeringer. VW fuskede med dieselmotorerne i stedet for at udvikle elbiler. [...] Krisen i tysk bilindustri er en krise for Tyskland. [...] Men den er også et tegn på et generelt skift i den globale magtbalance. Et skift, der risikerer at efterlade os europæere alene hjemme. Så er det fristende at ty til slikskabet efter en øjeblikkelig tilfredsstillelse, der kan forsøde tilværelsen her og nu. Den kan hedde Byd, MG, Polestar eller XPeng med lave priser og masser af udstyr. Det står frit for enhver at bestemme, hvad der skal stå i carporten: en bil fra en kynisk opportunist, et autoritært styre eller en fodslæbende fabrikant fra Europas åbenbart langtidssyge mand. Det er nemt at pege fingre, men sværere at holde eget instrumentbord rent."

Børsen bringer mandag en kommentar af Simone Poulsen, chefkonsulent, SMV Danmark. Hun skriver blandt andet: "Onsdag vågnede danskerne op til en verden, hvor Donald Trump igen bliver kaptajn på den amerikanske supertanker. Ved sin side har han milliardæren Elon Musk, som blandt andet har fået til opgave at fjerne byrder og bureaukrati i verdens mægtigste land. Det er en virkelighed, vi er nødt til at forholde os til i Danmark. Som en del af EU sejler vi stadig rundt i vores egen lille jolle, tungt belastet af bureaukrati. Hvis vi ikke viser ansvar, risikerer vi at blive hægtet af i den globale konkurrence. [...] I EU er vi ved at drukne i gode intentioner - f.eks. vil de nye bæredygtighedsrapporteringskrav øge omkostningerne for erhvervslivet med flere milliarder. Esg er vigtigt, men kan vi betale prisen? Jeg påstår ikke, at vi har brug for Donald Trump og Elon Musk i Danmark eller EU, men jeg opfordrer til, at vi kigger indad og tager ansvar for vores rolle i den nye, politiske virkelighed, der venter. Den amerikanske økonomi buldrer derudad, og hvis vi skal have en chance for at følge med, skal vi blive bedre til andet end at spænde ben for os selv og vores virksomheder. Det kræver mod at give slip på bureaukratiets kontrol."

Politiken bringer en kommentar af Pernille Tranberg, tidl. chefredaktør på Tænk og nu rådgiver i dataetik og digitale medier. Hun skriver blandt andet: "Donald Trumps valgsejr har slået fast, at den store udfordring for medierne nu er at få os til at klikke på andet end det amerikanske freakshow. Efter at et flertal af amerikanere har valgt en kronisk løgner og dømt kriminel som præsident frem for en kompetent kvindelig anklager, har medierne i Danmark en kæmpeopgave. De skal gøre Europa sexet igen. Ikke kun fordi Trump og hans tætte alliancer med techgiganterne er skadelige for Europa, men også fordi USA ikke fortjener den mediemæssige opmærksomhed, vi giver det. [...] USA er og burde ikke være vores rollemodel, når det gælder demokrati, lighed og velfærd. I stedet for at høre så meget om USA burde vi kende meget mere til, hvad der sker i Bruxelles. De færreste har f.eks. hørt om, hvad EU faktisk gør i forhold til regulering af techgiganterne, og hvad det i praksis har givet EU-borgere af muligheder. Selvsamme techgiganter udøver massiv lobbyisme både i Bruxelles og blandt offentlige myndigheder og civilsamfundsorganisationer rundt omkring i Europa. Dét er fascinerende stof, der med sikkerhed kan generere klik. Lad os også lære de europæiske politikere bedre at kende. De, som kæmper for den grønne agenda og menneskerettighederne. [...] Fortæl os, hvad det betyder for vores samfund, hvis vi køber europæiske elbiler og primært handler i digitale europæiske varehuse. Der er masser af inspiration at hente rundt omkring i Europa, men tag os også med til Canada, Kina, Japan, Sydkorea og andre lande. [...] Det er en demokratisk pligt for medierne at gøre Europa sexet igen. Det bør ikke længere være Amerika først, men Europa først."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 9, mandag, s. 24; Politiken, lørdag, s. 2, 10; Børsen, søndag, s. 6-7, mandag, s. 23

Udenrigspolitik: Kvinderne kapitulerede og stemte på Trump
Der er fortsat mange reaktioner på Donald Trumps valgsejr i dagens og weekendens aviser: 

Det har overrasket mange medier, at Donald Trump høstede så mange stemmer blandt kvinderne i USA, taget anklagerne om overgreb og sexisme i betragtning. Det skriver Politiken søndag. Flere analytikere er dog enige om, at den amerikanske økonomi spillede en større rolle end kønnet på kandidaten. Dana Brown, der er leder af Pennsylvania Center for Women and Politics, forklarer, at mange unge mænd med lavere uddannelse og indtægt stemte på Trump: "Som mange andre unge i verden føler de sig ensomme og isolerede. Unge mænd har det svært, og der er megen vrede - ikke mindst mod deres begrænsede økonomiske midler. For dem har Trump lignet et trækdyr, der kunne hale dem væk fra elendigheden", mener Dana Brown. Politolog Nils Steiner fra Johannes Gutenberg-Universitetet i Mainz vurderer, at det er en parallel, man også kan drage til Europa. "Vi har set, at de store partier på midten taber i lande, hvor inflationen er så høj, at lønnen ikke kan følge med, for eksempel ved valgnederlaget til de konservative i England. Vi kan se, at der også er en tendens mod højre og endda det ekstreme højre blandt unge mænd. Ved det sidste valg til Europa-Parlamentet var der her i Tyskland stor forskel på unge mænd og kvinder blandt førstegangsvælgere. En femtedel af mændene stemte på Alternative für Deutschland, mens en femtedel af kvindernes stemmer gik til De Grønne på venstresiden," siger han. 

Det republikanske medlem af kongressen, Mike Collins, har lagt et billede på X af "Project 2029", hvor Grønland figurerer som ny amerikansk stat, skriver Ekstra Bladet søndag. I oktober drøftede konservative amerikanske lejre at etablere en free association-aftale med Grønland, der ville give USA eneret til at etablere og drive militærbaser på øen. Både USA, EU, Kina og Rusland har økonomiske og militære interesser i Grønland. For USA er Grønlands placering attraktiv, da det giver dem tættere adgang til Rusland, og økonomisk set er Grønland rig på ressourcer som mineraler og olie. Foreholdt opslaget, skriver det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz i en sms: "We're open for business, but not for sale." 

Jyllands-Posten bringer lørdag et interview med Connie Hedegaard, tidligere dansk klimakommissær i EU og minister. Hun er bekymret for klimaet efter Trumps valgsejr. Og i særdeleshed bekymret for, hvordan det skal gå med Paris-aftalen, som Trump har truet med at trække USA ud af. Det er en bekymring, som også FN's generalsekretær, António Guterres, deler. "Det er meget vigtigt, at USA bliver i Paris-aftalen, og at USA vedtager de politikker, der er nødvendige for at gøre målet om en temperaturstigning på højst 1,5 grader til et realistisk mål," siger Guterres til The Guardian. For Hedegaard betyder valget af Trump, at EU i højere grad skal iklæde sig klimaførertrøjen. Samtidig glædes hun over, at mange amerikanske delstater og storbyer har gang i en grøn omstilling, og forhåbentligt ikke lader sig bremse af en ny præsident. Hun fremhæver dog, at Trump har en dårlig 'track record' fra sin sidste valgperiode, hvor han tilbagerullede omkring 100 miljø- og klimalove, som Obama havde indført. Og med Vladimir Putin og Xi i Rusland og Kina, er der ikke ligefrem udsigt til et stærkt internationalt klima- og miljøsamarbejde. 

Christine Nissen, ekspert i europæisk sikkerhedspolitik og chefanalytiker hos Tænketanken Europa, siger til Kristeligt Dagblad lørdag, at det kan gå i to vidt forskellige retninger: "Enten bliver valget af Trump den brændende platform, der får Europa til at agere både mere selvstændigt og mere samlet, eller også kommer de europæiske ledere, der spejler Trump, til at sætte retningen. Orban, Meloni, Le Pen. Med potentiel øget splittelse til følge." Og hun fortsætter: "Udviklingen kommer til at ske på tværs af politikområder, men forsvar og sikkerhed er selvsagt eksistentielt og der, hvor en verdensorden under forandring for alvor kan mærkes i Europa. Vi har alt andet lige underfinansieret forsvarsbudgetterne siden afslutningen på den kolde krig, mens vi har sat vores lid til, at globaliseringen med samhandel og gensidig afhængighed var noget, som både gjorde os rigere og skabte fred. Men det kan vi ikke længere tage for givet, overhovedet. Europas og EU's relevans er virkelig udfordret", konkluderer hun. 

Politiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator. Han skriver blandt andet: "Novus Ordo Seclorum. Andet stod der ikke, da tech-, Tesla- og rummilliardæren Elon Musk forleden lagde et foto af Donald Trump, sig selv og sin fireårige søn X ud på sit sociale medie af samme navn, 'X (tidligere Twitter). Det var to dage efter Donald Trumps valgsejr. Og de latinske ord, der også står på de amerikanske etdollarsedler, kan vel bedst oversættes til: "en ny tids orden". For det er, præcis hvad Donald Trump, Elon Musk og det trumpistiske bagland lægger op til: en ny verdensorden som erstatning for den, der i disse år forvitrer for øjnene af os. [...] For trumpismen er den ny tids orden mere styret af junglelovens orden, hvor den stærkeste vinder, end af at forsvare gamle alliancer og aftaler, der beskytter svagere magter mod at blive trynet. I det magtspil er Donald Trumps uforudsigelighed mere en form for taktisk utilregnelighed, der skal føre ham mod denne nye orden. [...] Der er næppe tvivl om, at man fra russisk side vejrer morgenluft i forhold til Ukraine. Hvor USA's præsident, Joe Biden, har stået bag Ukraine og har forsvaret af en regelbaseret verdensorden, hvor stærke magter ikke blot kan ændre landegrænser efter forgodtbefindende, ser mange i Rusland muligheder for et kompromis med Trump. For at 'fryse' krigen, så Ukraine de facto bliver delt i et Vest- og et Østukraine, ligesom Tyskland blev delt efter Anden Verdenskrig. Ifølge den junglelov, som både Donald Trump og Vladimir Putin lægger op til, er det de stærkeste magter - og ikke internationale spilleregler - som fastlægger en ny tids verdensorden."

Altinget bringer lørdag en kommentar af Thomas Larsen, politisk kommentator. Han skriver blandt andet: "Da Donald Trump trådte frem som sejrherre efter valget i USA, skrev tidligere korrespondent for Politiken Jens Lenler, at hæderkronede amerikanske medier bærer et tungt ansvar for hans valgsejr. Ifølge Jens Lenler har disse medier ikke forsømt at dække Trump kritisk, for han er blevet endevendt i årevis. Nej, problemet er, at medierne ikke har udvist samme kritiske sans, når det har handlet om Joe Bidens fejltrin. [...] Kritikerne peger på, at Demokraterne simpelthen har overset store dele af den amerikanske befolkning. I The Wall Street Journal retter rådgiveren og kommentatoren Chris Kofinis denne verbale lussing mod partiet: "Eliterne i dette land stødte vælgere overalt fra sig, fordi de ikke ville høre, hvad arbejder- og middelklassevælgere har råbt til dem i fire år: Koncentrer jer om os og vore problemer, ikke jeres ønske om at udslette Trump." [...] Selv om stribevis af indsigtsfulde journalister og redaktører har været involverede i valgdækningen, har der også herhjemme været en tendens til, at Trumps verbale udfald har fyldt sendefladen, mens de mere fundamentale grunde til, at amerikanske vælgere har stemt på ham, har fyldt mindre. [...] I Europa har mange medier eksempelvis været sene til at opfange de vælgeroprør over indvandringen og konsekvenserne af den grønne omstilling, som i de seneste år har sendt etablerede partier i dørken og banet vej for nye protestbevægelser i en stribe EU-lande."

Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Per Bergstrøm, tidl. forretningsdrivende i Holbæk. Han skriver blandt andet: "Valget i USA er overstået, og vi kender resultatet. Nu rejser spørgsmålet sig, om USA trækker sig ud af Nato. Det ved vi endnu ikke. [...] Europas økonomi overstiger mange gange den russiske økonomi, og så spørger man, om vi kan klare Rusland uden USA? Skam jer, EU-politikere. Hvis de søvnige politikere over hele Europa gør det, de er valgt til - at tilføre de midler, der skal til for at redde Ukraine fra russisk fascisme, så må de leve op til deres lovede "så længe det er nødvendigt". Eller var det måske bare tomme ord? [...] Stol ikke på den kommende USA-præsident, men stol på europæisk sammenhængskraft, så behøver vi ikke at være afhængige af USA og Trump. Det kræver blot europæisk beslutningskraft og mod. Kom i gang - nu!"
Kilder: Politiken, søn, s. 2, 4, 5, lør, s. 4, 5, 9; Altinget, lør, fredag; Ekstra Bladet, lør, s. 10, søn, s. 12; Jyllands-Posten, lør, s. 18, 30; Kristeligt Dagblad, lør, s. 7; Børsen, lør, s. 4-5

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Mødelisten afspejler forventninger til klimatopmøde: Hvor er Biden, Xi og von der Leyen?
Flere af mandagens aviser skriver om klimatopmødet i Baku, Aserbajdsjan, der afholdes fra den 11.-22. november. Jyllands-Posten mandag skriver, at der på forhånd er få forventninger til, at klimatopmødet COP29 vil resultere i konkrete beslutninger om reduktion af drivhusgasudledninger. Fokus er i stedet på økonomisk kompensation til de fattigste lande, og ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) er mødet en forberedelse til, at nye nationale klimamål skal meldes ind senest i februar, forud for næste års COP30 i Brasilien. FN's UNEP har netop udgivet den årlige "UNEP Gap Report", der konkluderer, at verden de kommende 10 år skal reducere udledningen af drivhusgasser med 7,5 procent årligt for at holde temperaturstigningen på 1,5 grader. Hvis målet i stedet er 2 grader, skal der skæres 4 procent årligt. UNEP vurderer dog, at verden i øjeblikket bevæger sig mod en temperaturstigning på mellem 2,6 og 3,1 grader inden år 2100. John Christensen, direktør hos UNEP’s klimaprogram i København, beskriver forventningerne til klimatopmødet: "Det bedste, man kan håbe på, er nok, at det ikke går baglæns," siger han. Ifølge Anne Olhoff, chefrådgiver i klimaspørgsmål hos UNEP, er flere lande tilbageholdende med at indføre nye reduktionsmål. "Man kan også mærke, at der er flere lande, der trækker lidt i nødbremsen og bliver ved med at holde en kattelem åben i forhold til at kunne fortsætte med at bruge fossile brændsler," siger hun. Flere globale ledere, herunder EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, USA's præsident Joe Biden og Kinas præsident Xi Jinping, deltager ikke i mødet, mens over 100 andre statsledere, herunder Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) og klimaminister Lars Aagaard (M), er til stede. Lars Aagaard bemærker, at økonomisk støtte fra de rige lande bliver et centralt tema. "Vi mener fra dansk side, at de rige lande skal give mere - og vi kan også godt selv spytte mere i kassen," siger Aagaard, som dog ikke vil angive konkrete beløb. Han understreger også behovet for at revurdere, hvilke lande der skal yde økonomisk støtte til de fattigste. "Tidligere var man enten et rigt eller et fattigt land. Men nogle af de lande, der tidligere blev kaldt fattige - som Singapore, Sydkorea eller Saudi-Arabien, er ikke fattige. Således er nogle af de engang fattige lande ved at nærme sig de fattigste lande i EU," siger han og udtrykker tro på en aftale trods udfordringerne. UNEP anser klimatopmødet i Baku som en vigtig trædesten i klimakampen, ikke blot ved at sikre kompensation til de fattigste lande, men også ved at ændre den globale fortælling om klimaindsatsen. "Fortællingen skal laves om. Snakken går meget på byrdefordeling, kompensationer, og at det er ubehageligt at begrænse udslippene og lave en grøn omstilling. Men det er faktisk en måde at indfri en masse udviklingsmål på i lande som f.eks. Indonesien og Bangladesh," siger Anne Olhoff.

I Jyllands-Posten mandag kan man desuden læse om tre ting, som man skal holde øje med på topmødet: fokus på penge, de store landes magtkamp og nye klimamål. Først handler klimatopmødet om, hvor meget økonomisk støtte de rige lande skal yde til de fattigste lande for at hjælpe dem med klimatilpasning. FN’s miljøprogram UNEP vurderer, at udviklingslandenes årlige omkostninger kan nå op på 2.750 milliarder kroner. Dernæst er topmødet præget af en magtkamp mellem de store økonomier. USA’s klimaambitioner kan påvirkes af det forestående præsidentvalg, og EU kan få en større rolle, hvis USA trækker sig. Samtidig forventes Kina og Indien at bidrage mere, da de begge har store udledninger. Endelig er der fokus på, om landene præsenterer nye klimamål. Løfterne fra COP26 i Glasgow er ikke tilstrækkelige for Parisaftalens mål, og senest i 2025 skal der sættes nye mål. I Baku ventes lande som Storbritannien måske at fremlægge nye, ambitiøse planer, der kan inspirere andre til handling.

I Politiken mandag kan man læse om alle de ting, der kan gå galt på klimatopmødet. Det primære stridspunkt er økonomisk støtte, hvor de fattigste lande forventer øget klimabistand fra de rige lande til klimatilpasning. FN anslår, at der er behov for op til 2.500 milliarder kroner årligt til projekter som dæmninger, tørkeresistente afgrøder og infrastruktur i udviklingslandene. En aftale om økonomisk støtte i Baku vil kunne styrke de videre forhandlinger. Topmødet påvirkes også af geopolitiske spændinger. Forholdet mellem USA og Kina er blevet mere anstrengt, særligt efter Donald Trumps valgsejr, som kan føre til USA's udtræden af Parisaftalen og øge konflikterne med EU og Kina. Rusland forventes at blokere for beslutninger, og internationale konflikter præger derfor de klimaaftaler, der er på dagsordenen. For Danmark fungerer klimatopmødet som en generalprøve, da landet næste år skal repræsentere EU under COP30 i Brasilien. 

I Kristeligt Dagblad mandag kan man læse om de klimakatastrofer, som i år har ramt alle kontinenter og understreger klimakrisens alvor. I Valencia, Spanien, kæmper indbyggerne fortsat med sundhedsfarlige oversvømmelser, og i Vest- og Centralafrika har oversvømmelser fordrevet en million mennesker, herunder 56.000 alene i Senegal. Cykloner har ramt Filippinerne, og det sydlige Afrika gennemlever den værste tørke i over et århundrede. En rapport fra Red Barnet fremhæver, at 300 millioner børn alene i Asien, Afrika og Brasilien er berørt af årets værste vejrkatastrofer, hvilket har ført til massive fordrivelser, afbrudt skolegang og afhængighed af nødhjælp. Også Europa har oplevet tab af menneskeliv i forbindelse med klimakatastrofer, hvor mindst 217 mennesker er døde som følge af det ekstreme vejr, og EU’s klimatjeneste Copernicus anslår, at 2024 bliver året, hvor temperaturen for første gang overstiger 1,5 graders opvarmning siden den førindustrielle tid. Ignacio Arroniz Velasco, seniorrådgiver ved den internationale tænketank E3G, udtrykker bekymring for, at klimaforandringerne udvikler sig hurtigere end forudset. "EU burde tage lederskab for klimaforhandlingerne og vise vejen for større og hurtigere CO2-reduktioner. Man kan ikke tilpasse sig til en global opvarmning på over tre grader. Klimaforandringerne sker hurtigere end forventet, og de tragiske dødsfald i Valencia føjer et nyt lag til den bevidsthed. De europæiske befolkninger har en forventning om, at de vil blive beskyttet mod katastroferne," siger Ignacio Arroniz Velasco.

I Informations leder kan man blandt andet læse: "Klimaændringerne fører nu til så voldsomme ulykker overalt på kloden, at fokus og ressourcer risikerer at blive ledt bort fra selve kampen mod global opvarmning til fordel for akut nødhjælp. Kombineret med tidens nationale og internationale spændinger sætter det forhandlerne ved klimatopmødet i Baku på en hård opgave. [...] Vi kender historien. Den har gået verdens medier rundt og præget nyhedsfladen, indtil klimabenægteren Donald Trump i tirsdags vandt valget i USA og med ét stjal billedet og opmærksomheden. Om lidt vil vi have glemt Valencia. Ligesom vi allerede har glemt billederne fra de to orkaner Helene og Milton, som for godt en måned siden hærgede Florida, tilsammen tog 268 liv og anrettede skader for mere end én billion danske kroner. [...] Langt, langt væk i hukommelsen er hedebølgerne, der ramte Europa i 2022 og menes at have kostet over 53.000 liv og i 2023 med over 37.000 døde på samvittigheden. Og når World Meteorological Organization nu meddeler, at drivhusgaskoncentrationen i atmosfæren satte ny rekord i 2023, og EU's klimatjeneste Copernicus fortæller, at 2024 vil ende som det varmeste år i målingernes historie, så afføder det mest notitser og skuldertræk. Same procedure as last year. Vi har hørt det før. [...] Det er med dette bagtæppe, at repræsentanter for verdens regeringer i dag og to uger frem samles i Aserbajdsjans hovedstad Baku til FN's 29. klimatopmøde, COP29. Baku-mødet er en trædesten til det vigtige COP30 i Brasilien næste år, hvor verdens lande ti år efter Parisaftalen har lovet at levere nye og mere ambitiøse nationale klimamål. Forudsætningen for at det kan lykkes, er, at landene under COP29 enes om en ny formel for ilandenes klimabistand til sårbare udviklingslande. Ekspertvurderingen er, at det reelle behov for klimafinansiering er 2,4 billioner dollar om året, 24 gange de 100 milliarder ilandene hidtil har været villige til at levere. [...] COP29 bliver et svært klimatopmøde i en tid præget af nationale politiske dramaer og internationale geopolitiske konflikter. Fra USA kommer således hverken Joe Biden eller Donald Trump, og den amerikanske delegation vil i lyset af præsidentskiftet være reelt handlingslammet. Ruslands Vladimir Putin kommer ikke, Kinas Xi Jinping kommer ikke, Ursula von der Leyen, Emmanuel Macron og Olaf Scholz har meldt afbud."

I Politikens leder mandag kan man blandt andet læse: "Ugens klimatopmøde vil være første lejlighed for Europa til at belave sig på fire år med Trump som USA's præsident - og formodentlig som en dobbelt kæp i hjulet på den internationale klimaindsats. Dels fordi Trump lægger op til at øge USA's udvinding af fossile brændstoffer og udledning af drivhusgasser. Dels fordi han ikke forestiller sig at finansiere fattige landes klimatilpasning. Europa bør gå i spidsen for både erkendelse af hastigheden i den globale opvarmning, behovet for at begrænse udledningen af drivhusgasser og for finansiering af den grønne omstilling. [...] Dette topmøde er det sidste med Biden. Og med Trump bliver det helt usandsynligt, at USA vil betale. Kina forsøger stadig at undslå sig internationalt ansvar ved at kalde sig et offer for klimaforandringerne, selv om det er verdens største udleder af drivhusgasser. Alligevel kan det blive nødvendigt at knytte håb til, at Kina langt om længe vil bidrage til finansiering af klimatilpasningen - om ikke af anden grund, så for at score point i det store diplomatiske spil."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15, 15; Politiken, mandag, s. 1, 4; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4, Information, mandag, s. 1,20

Andre EU-historier

Konkurrence: Grøn aktiekrise hærger i Europa: Vind eller forsvind
I Børsen lørdag kan man læse om de udfordringer, der rammer Europas grønne virksomheder, herunder vindmølleproducenter og elbilselskaber, som presses hårdt af konkurrence fra Kina. En priskrig og massive kinesiske investeringer har sendt vestlige aktørers aktier i frit fald, hvor både profit og markedsandele går tabt. Ifølge Bloomberg sidder kinesiske producenter nu på 90 procent af det globale marked for solceller og over halvdelen af verdensmarkedet for vindmøller og batterier. Det rammer især europæiske selskaber, som oplever store tab. Thomas Thygesen, chefstrateg i SEB, mener, at konkurrencen gør det vanskeligt for europæiske aktører at overleve. "Det bliver stadig mere tydeligt, at det bliver enormt svært for de fleste aktører at tjene penge. Nu begynder det at blive realiteter, og nu kommer det op til overfladen," siger han. Thygesen forklarer, at kinesiske virksomheder opererer anderledes end deres europæiske konkurrenter, da de ikke fokuserer på profitabilitet, men på at erobre markeder hurtigt og i stor skala. "Den kinesiske regering har besluttet, at det var vigtigt at blive dominerende på det her område. De arbejder på en anden måde, end vi er vant til," siger han. Vestas, én af de europæiske virksomheder, som rammes af prispresset, har i 2024 oplevet et fald i aktiekursen på 36 procent. Ifølge Jacob Pedersen, aktieanalysechef i Sydbank, er frygten for kinesiske vindmøller i europæiske vindparker en central udfordring. "Føj, hvor har vi overladt meget til kineserne," siger han og påpeger, at kinesiske producenter vinder terræn både i Europa og på vækstmarkeder som Brasilien og Asien. Som modtræk har EU-Kommissionen vedtaget en told på kinesiske elbiler, men SEB’s analytikere vurderer, at der er behov for endnu stærkere europæiske virksomheder. Ifølge Thygesen vil store konsolideringer og fusioner blive nødvendige for, at Europa kan skabe aktører, der kan stå imod kinesisk dominans.
Kilde: Børsen, lørdag, s. 8-9

Institutionelle anliggender: Parlament brød ud i jubel, da højrefløjen blev opfordret til at lytte til videnskaben
I Politiken lørdag kan man læse om ugens høringer i Bruxelles af Ursula von der Leyens nye kommissærhold, som de næste fem år skal arbejde med klima-, miljø- og energipolitik i EU. Høringerne har afsløret, at flere kommissærer får ansvar for den grønne dagsorden, men også at deres prioriteter varierer. Svenske Jessika Roswall, nyudnævnt miljøkommissær, skabte debat under sin høring, da hun veg uden om spørgsmål om en øget indsats for biodiversitet og om et muligt forbud mod de skadelige Pfas-stoffer i forbrugsvarer. Roswall blev dog godkendt trods skepsis fra parlamentet. Christophe Hansen fra Luxembourg, kommende landbrugskommissær, blev derimod mødt med større opbakning. Han understregede nødvendigheden af, at EU-landbruget reducerer sine drivhusgasudledninger, men betoner også fleksibilitet i reguleringen. Under høringen nævnte han sin modstand mod, at milliardærer modtager landbrugsstøtte, som ofte går til store jordbesiddere. Dan Jørgensen (S), ny energikommissær, fokuserede i sin høring på konkurrenceevne og energipriser, men undveg detaljer om udfasning af fossile brændsler. Han lagde vægt på udbygning af EU’s infrastruktur og øget brug af hydrogen som energikilde, men svarede kun delvist på, hvordan finansiering til energivenlige boligrenoveringer skal sikres. Endelig mødte Ungarns kommissærkandidat Olivér Várhelyi, udpeget til sundheds- og dyrevelfærdsområdet, modstand. Várhelyi undveg spørgsmål om rettigheder og abort og afviste, at dyrevelfærd må ske på bekostning af landbruget, hvilket udløste kritik. Han er som den eneste i denne første runde af høringer endnu ikke blevet godkendt.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10

Udenrigspolitik: Er Mette Frederiksen i gang med at begå sit største løftebrud til dato?
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af chefredaktør Christian Jensen. Han skriver blandt andet: "Fra dag 1 har Mette Frederiksen været forbilledlig klar i forhold til Putins invasion af Ukraine. Vores børn og børnebørns frihed står og falder med de ukrainske soldaters kamp mod Putins invasionshær. Det er vores generations vigtigste modstandskamp, og Danmark er med hele vejen til den ukrainske sejr. Intet budskab har Mette Frederiksen investeret mere nationaløkonomi og politisk kapital i. Indtil Donald Trump i denne uge blev genvalgt som præsident. Med ét slag blev verden pludselig slået ind på en flaksende og uforudsigelig sikkerhedspolitisk bane. [...] For kan en trumpsk fredsslutning realiseres uden at krydse den røde linje, som Mette Frederiksen og resten af Vesten hidtil har optegnet? Nej, det er nærmest umuligt at se, hvordan en fredsaftale kan udformes, uden at Rusland får det, der hidtil har været totalt udelukket: ukrainsk land. Selv fremlagde Vladimir Putin i sommer en plan for, hvordan krigen kunne afsluttes, og den var netop betinget af, at Ukraine opgiver store områder af sit territorium. Med andre ord alt det, Mette Frederiksen og Vesten hidtil har afvist som uantageligt. Mette Frederiksens hidtidige logik er både moralsk velanbragt og geopolitisk velunderbygget. Hvis Vesten viser de mindste svaghedstegn over for Putin, vil han formentlig fortsætte sine imperiale stormagtsdrømme. Først vil han gå ind i Moldova, derefter Georgien og de baltiske lande, lyder ræsonnementet. [...] Hvis Ukraines kamp er vores kamp, vil man med rette kunne påstå, at vi har tabt til vores egne idealer. Ingen aner, hvad Donald Trump ender med at gøre, men terningerne er kastet, og ingen ved, hvor de lander."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 16

Sikkerhedspolitik: Forsvarsindustrien siger: Vi er klar. Men hvor bliver pengene af?
Politiken bringer lørdag en reportage fra forsvarsmessen Euronaval nord for Paris, hvor EU’s forsvarsindustri fremhæver behovet for hurtigere investeringer og flere budgetter til nyt militært udstyr. Efterspørgslen på forsvarsteknologi som flådedroner og kunstig intelligens er steget markant siden krigen i Ukraine. Sikkerhedsekspert Élie Tenenbaum fra den franske tænketank Ifri understreger, at "udfordringerne og truslerne bevæger sig meget hurtigere end budgetterne." EU-Kommissionen har lanceret en strategi og afsat 11 milliarder kroner til fælles våbenindkøb, men forsvarsproduktionen i Europa er stadig fragmenteret og afhængig af nationale ordrer. Over 78 procent af EU-landenes forsvarsmateriel købes uden for Europa, primært i USA. Samtidig støtter Frankrig og Estland forslag om fælles EU-lån til oprustning, mens Tyskland forholder sig skeptisk til ideen.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 12

Migration: Italien sejler for anden gang migranter til Albanien
I lørdagens Kristeligt Dagblad kan man læse om en ny udvikling i asylsamarbejdet mellem Italien og Albanien. Et italiensk skib har bragt otte migranter fra Bangladesh og Egypten til havnebyen Shengjin i Albanien, hvor de skal opholde sig på et asylcenter, indtil der træffes beslutning om deres asylansøgninger. Italien, som det første EU-land, behandler nu asylansøgninger uden for EU's grænser. Ordningen har tidligere skabt debat, da hverken Bangladesh eller Egypten anses som sikre oprindelseslande efter EU’s regler. Den 16. oktober blev en første gruppe på 16 migranter fra de samme lande også sendt til Albanien, men en italiensk domstol besluttede efterfølgende, at de skulle returneres til Italien, da de ikke kunne sikres en sikker hjemrejse.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7

Migration: Det er tydeligt, at fløjene ikke vil løse migrationsproblemet
Stine Bosse (M), medlem af Europa-Parlamentet og Mohammad Rona (M), medlem af Folketinget, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag blandt andet: "Vi har et migrationsproblem i Europa. På højrefløjen snakker man om problemet uden dog at komme med løsninger, som fungerer, mens man på venstrefløjen har været bange for overhovedet at tale om migration som et problem. [...] På højrefløjen virker det til, at man prioriterer politisk gevinst over reel handling. Dansk Folkeparti for eksempel fastholder en hård retorik på migrationsområdet, men er jo i virkeligheden en del af det parti i Europa-Parlamentet, som blev lavet af Viktor Orbán. Orbán, som er hjertevenner med Putin, som i øjeblikket forsøger at destabilisere Europa ved at sende massevis af migranter ind over de europæiske grænser. [...] I foråret formåede EU at lave en historisk aftale på migrationsområdet, som blandt andet bygger på hurtigere hjemsendelser, mere effektiv sagsbehandling og et stærkere grænseagentur. Det er ad den vej, vi skal fortsætte. I stedet for at hvert land i EU går enegang, og vi derfor ender i en populistisk strammerkonkurrence mod hinanden, skal vi se mod samarbejdet. [...] Derfor skal vi have de aftaler i hus. Det må være i alles interesse at få sendt folk tilbage igen på en ordentlig måde. Men det sker igen kun i fællesskab, og det sker i forlængelse af de skridt, EU allerede har taget i forbindelse med migrationspagten, som blev indgået i foråret. [...] Det handler om, at vi skal være hårde, men retfærdige. Folk, der ikke har ret til at være her, skal ikke være her. Når Putin bruger migranter til hybrid krigsførelse, skal vi sige stop med det samme. Men for at vi bedst kan løse det, skal vi handle i fællesskab og ikke hver for sig. "
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 32

Handel: Dansk opsving fortsætter, Trump eller ej
Jyllands-Posten lørdag bringer en økonomisk analyse skrevet af cheføkonom i Danske Bank Las Olsen. Han skriver blandt andet: "Med Donald Trumps sejr ved valget i USA er der udsigt til told og handelshindringer også mod dansk eksport, og til noget, der meget nemt kan udvikle sig til en global handelskrig. Det må også stå rimelig klart, hvis det ikke gjorde det i forvejen, at Europa skal bruge flere penge på forsvar. Men samtidig er der også god grund til at tro, at Trumpsejren betyder en endnu mere lempelig finanspolitik i USA, og i det hele taget er de kortsigtede udsigter for dansk økonomi nogenlunde gode, også efter det amerikanske valg. [...] På længere sigt er en verden med mere told og mindre fri handel meget skadelig for velstanden, og den er mere skadelig for små lande end for store. Det vil sikkert også være negativt for europæiske aktier på kort sigt, hvis USA får en regering, der er mindre venligt stemt over for Vesteuropa. Ikke mindst er der et markant pres for, at Europa skal bruge flere penge på forsvaret, og det skal så tages ud af nogle statskasser, der mange steder ikke har det særlig godt. Det kommer formentlig til at udløse krav om lempelser i EU's budgetregler, som så igen kan resultere i pres opad på europæiske renter. Men her og nu peger pilen stadig mod opstramninger af de offentlige finanser i Europa næste år og mod rentenedsættelser i de kommende måneder."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 9

Handel: "Den største hammer" er fundet frem
Jyllands-Posten skriver lørdag, at EU-Kommissionen og flere europæiske forbrugermyndigheder har rettet en samlet henvendelse til den kinesiske onlineplatform Temu med krav om at ændre markedsføringsmetoder, der anses som vildledende og ulovlige. Erhvervsminister Morten Bødskov (S) betegner initiativet som et stærkt europæisk samarbejde, der skal sikre, at Temu følger EU’s regler. "Vi har lovgivning, som betyder, at de kan få meget store bøder," siger Bødskov. Hvis Temu ikke reagerer inden for en måned, kan nationale myndigheder idømme platformen bøder, der fastsættes ud fra Temus omsætning i EU. Morten Bødskov opfordrer desuden forbrugerne til at undgå Temu, da flere af platformens produkter ifølge Forbrugerrådet Tænk har vist sig at indeholde skadelige stoffer.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Konkurrence: EU-lande er enige om at styrke konkurrenceevnen
I lørdagens Jyllands-Posten kan man læse om en ny aftale fra EU’s uformelle topmøde i Budapest, hvor medlemslandene blev enige om at styrke det indre marked og mindske administrative byrder for virksomheder. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, oplyser, at erklæringen fokuserer på konkurrenceevne, med planer om at reducere regler og styrke investeringer i forskning for at skabe innovation i Europa. Aftalen møder dog kritik for at mangle tempo, da EU-Kommissionens plan først forventes i juni næste år, og afgørende skridt mod en investerings- og opsparingsunion ventes først i 2026. Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, udtrykker bekymring over den langsomme fremdrift. "Europa har længe været udfordret, og vi risikerer at blive en taberregion, hvis der ikke arbejdes målrettet og hurtigt med at forbedre EU's konkurrenceevne," siger han. Statsminister Mette Frederiksen (S) understøtter behovet for hurtigere handling, især med henvisning til, at de foreslåede lettelser af rapporteringskrav på 25 procent vil kunne hjælpe mindre virksomheder. "Jeg synes som regel også, at tingene skal gå hurtigere, fordi jeg er så utålmodig af natur. Vi må gøre, hvad vi kan for at komme ud over stepperne nu," siger Mette Frederiksen.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 9

Klima: Nu har selv Dan Jørgensen skiftet holdning til atomkraft
Steffen Frølund (LA), skatte- og klimaordfører, skriver i en kommentar i mandagens Børsen blandt andet: "Med to tredjedeles flertal er Dan Jørgensen blevet godkendt af EU-parlamentet som unionens nye energi- og boligkommissær. Det sker, efter at vores tidligere klimaminister har været under politisk beskydning i tre timers høring, hvor han blandt andet skulle svare på kritiske spørgsmål om sin holdning til atomkraft. For vil man godkendes som EU's energikommissær, kommer man ikke uden om en af verdens grønneste, sikreste og mest stabile energikilder. [...] Som klimaminister i 2021 udtalte Dan Jørgensen eksempelvis, at “atomkraft er ikke bare dyrt og farligt. Det er decideret unødvendigt”. Og da EU forsøgte at anerkende atomkraft som bæredygtigt i 2019, forsøgte Dan Jørgensen som klimaminister at blokere for EU's officielle udmelding. Men for at kunne blive energikommissær har piben pludselig fået en anden klang. Nu lyder det, at “der ikke findes noget scenarie, hvor verden kan leve op til målsætningen om at holde temperaturstigninger under 1,5 grader uden brug af atomkraft”. Når Dan Jørgensen er nødt til at krybe til korset og skifte holdning for at kunne blive udnævnt som energikommissær, er det et symptom på et generelt paradigmeskifte i synet på atomkraft."
Kilde: Børsen, mandag, s. 23

Beskæftigelse, vækst og investeringer: Forskning er et kærlighedsbarn, der får stedmoderlig behandling
Børsen bringer mandag en kronik skrevet af Kaare Nielsen, rådgiver og tidligere VP for den amerikanske tænketank Safe. Her kan man blandt andet læse: "Draghi, Macron og von der Leyen peger alle på, at forskning og innovation skal redde EU, alligevel fylder områderne forsvindende lidt i dansk politik. Det er rystende. Forskning er for vigtigt til at overlade til tilfældige forskningsordførere. Draghi-rapporten gør det klart, at vi må have toppolitikerne på banen for at løfte forskning og innovation ind på det store bord. Ikke for forskningens egen skyld, men fordi en brændende platform med klimakrise, geopolitisk rivalisering og faldende konkurrenceevne kræver et forskningsmæssigt boost. Flere penge er altid godt. Men den største udfordring er manglende politisk forståelse og interesse for forskningen. [...] Sat på spidsen er problemet, at vores politikere ofte ser forskning og innovation som en “jukeboks”, man propper penge i (ca. 30 mia. kr. i 2024 ) og så regner med, at “hitsene” kan blive spillet, når man har brug for det. Sådan spiller klaveret bare ikke. Hverken grønt brændstof, Wegovy eller nye videnskabelige gennembrud og innovation kommer på bestilling. [...] Fra præsident Macrons “Europa kan dø”-tale og kommissionsformand von der Leyens politiske prioriteter for de næste fem år til den dystre Draghi-rapport om Europas fremtidige konkurrenceevne. Alle peger entydigt på videnskabens mirakelmaskine og banebrydende innovation som nøglen til at tage den økonomiske og teknologiske kamp op med USA, Kina og nye vækstlande - og til at sikre den grønne omstilling, jobskabelse, produktivitet og vores demokratiske værdier. Men det kræver et markant politisk løft, hvis vi skal indfri VDL's ambitioner om at “sætte forskning og innovation i centrum for vores økonomi” og stille skarpt på Draghis anbefaling om at lukke Europas “innovation gap” ift. vores konkurrenter."
Kilde: Børsen, mandag, s. 22

Sikkerhedspolitik: Videns- og forsvarsaktører: Danske krigsskibe har en konkurrencefordel, vi bør udnytte til fulde
Altinget bringer mandag en kronik af Henrik Bindslev, dekan, Det Tekniske Fakultet, SDU, Torben Mikkelsen, seniorkonsulent, FORCE Technology og Nationalt Forsvarsteknologisk Center, Niels Henrik Mortensen, sektionsleder og Professor, DTU Construct, Peter Krogsgaard Sørensen, executive Vice President, FORCE Technology, Jeppe T. Jacobsen, strategisk rådgiver og informationschef, Nationalt Forsvarsteknologisk Center. De skriver blandt andet: "Ukrainekrigen har vist, at krig også handler om produktionskapacitet, og både EU og Nato har anerkendt, at produktionen af krigsskibe går for langsomt, og at der er behov for hurtigt at genskabe den europæiske industrielle base for skibsproduktion. Kina producerer mange krigsskibe og har for flere år siden overhalet USA numerisk, og Rusland har omstillet til krigsøkonomi og bevaret evnen til at producere krigsskibe. [...] De danskdesignede skibe efterspørges af mange andre nationer. Royal Navy i Storbritannien købte for få år siden det danske design til deres Type 31-fregatter, ligesom Polen, Indonesien og Singapore har igangsat byggeprogrammer baseret på tilsvarende dansk design. Interessen for dansk krigsskibsdesign knytter sig også til, at de danske fregatter blev leveret til tiden og til prisen – og det er vel at mærke en pris, der er blot en tredjedel af, hvad andre nationer har betalt for tilsvarende fregatter. [...] Danmark kan med fordel gå skridtet videre og bruge de danske designstyrkepositioner til at understøtte Natos og EU's ønske om at genskabe den industrielle base for europæisk skibsproduktion. Politisk kan Danmark med fordel engagere sig i EU's forsvarssamarbejder på det maritime område og stille sig i spidsen for at udvikle en fælles EU-designstandard for modulær skibsbygning, anvendelse og vedligehold af krigsskibe til Østersøen og Nordatlanten. [...] Forsvaret og de danske politikere har endnu ikke valgt, hvilke krigsskibe fremtidens flåde skal råde over, eller om de skal bygges i Danmark. Men lige meget hvilket valg, der tages, så står de danske videninstitutioner klar til at støtte det danske forsvar og vores allierede i EU og Nato. Det uundgåelige behov for hastige militære tilpasninger til nye teknologiske og geopolitiske realiteter kræver alle mand på dæk."
Kilde: Altinget, mandag

Sikkerhedspolitik: Vesten fremprovokerede Ruslands invasion af Ukraine
Politiken bringer mandag en kronik af Hans Aage, tidligere professor i nationaløkonomi. Her kan man blandt andet læse: "Det var Vesten, som svigtede aftalerne fra 1990'erne, hvor Ukraines neutralitet var en præmis nedfældet i uafhængighedserklæringen og i forfatningen, ligesom der var en fælles forståelse om, at Nato ikke ville blive udvidet mod øst, som var udtrykkelig og veldokumenteret. [...] Det sovjetiske imperiums afvikling var fredelig - hvad man ikke kan sige om de engelske, franske, spanske, portugisiske og hollandske imperier - ikke blot i Østeuropa, men også langt ind i russisk befolkede områder i Sovjetunionen, så at der nu bor 25 mio. russere uden for Rusland. [...] Men det var jo Vesten, som svigtede aftalerne fra dengang, hvor Ukraines neutralitet var en præmis nedfældet i uafhængighedserklæringen og i forfatningen, ligesom der var en forståelse om, at Nato ikke ville blive udvidet mod øst, som var udtrykkelig og veldokumenteret, omend ikke traktatfæstet. 'Vi står fast på, at Nato ikke udvides mod øst' (Hans Diedrich Genscher). 'Ikke en tomme' (James Baker, begge i Moskva 1990). Det har man tilsyneladende fuldstændig glemt. Således ringede en lytter til P1 Debat (11.7.2024) og spurgte, om der ikke forelå en aftale om, at Nato ikke ville blive udvidet mod øst. Dette afviste Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup, som 'en fejlagtig myte, russisk propaganda og misinformation'. Og så var der ikke tid til at sige mere om det. Rusland accepterede selvstændighed for Ukraine uden modydelser på betingelse af Ukraines neutralitet. Rusland rakte en meget udstrakt hånd til Vesten med forslag om 'et fælles europæisk hjem', en fælles sikkerhedsstruktur, oprettelse af OSCE. Men i Vesten blev det afvist og hurtigt glemt. [...] Journalister er blevet myrdet, og DR har oplevet at få sin korrespondent, Matilde Kimer, udvist. Der findes en offentlig liste støttet af sikkerhedstjenesten over personer, som bør 'retsforfølges', bl.a. udlændinge som nu afdøde Henry Kissinger og den danske Østeuropa-ekspert Jens Jørgen Nielsen. EU har været bekendt med forholdene og har lige som Europarådet gentagne gange siden 2014 påtalt sproglove, undervisningslove m.v. Det er godt nok en spøjs bannerfører for demokrati og vestlige værdier, man har fået i Ukraine, som ligner Rusland mere, end man kunne ønske sig. [...] Ukraines ønske om optagelse i EU deles utvivlsomt af store dele af befolkningen. Hvad Nato-optagelse angår, er det mere tvivlsomt. Zelenskyj blev valgt i 2019 på et program om fred og forsoning med Rusland, hvad ingen taler om; Nato-optagelse er kommet til senere. Krigen kan ses som en løsrivelseskrig om, hvad der af den ene part opfattes som en demokratisk ret, af den anden part som oprør, forræderi og økonomisk opportunisme, lige som Kroatiens og Sloveniens løsrivelse, der blev opmuntret af EU med Tyskland i spidsen med meget tidlig anerkendelse af Kroatien i januar 1992 og førte til fire års borgerkrig, indfrielse af alle kroatiske territoriale krav og Kroatiens optagelse i EU. [...] Rusland har haft tillid til Vesten. Det var dumt af Rusland. Men det var endnu dummere af Vesten at svigte denne tillid. Nu har vi fået en tragisk krig. Og vi har tillige fået et dybt fjendskab med Rusland. Alt russisk lægges for had, russiske sportsfolk, russiske orkestre, og danske russiskstuderende i Rusland kan ikke få SU. Det er et smertende tab, hvis man har et forhold til Rusland, til russiske venner og kolleger, til kulturen, til historien, til sproget, kort sagt, hvis man har begravet sit hjerte i Rusland, som Pusjkin siger."
Kilde: Politiken, mandag, s. 5-6

Sikkerhedspolitik: Vi er slet ikke rustet til at håndtere de kriser, der kan ramme os
Jesper Beinov, direktør i SMVdanmark og Alexander Søndergaard, underdirektør i SMVdanmark, skriver i et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Truslerne mod Danmark og resten af Europa er blevet mere komplekse og uforudsigelige. I løbet af de seneste fem år er vi blevet overrumplet af coronakrisen, Ruslands overfald på Ukraine og stadig hyppigere ekstreme vejrhændelser. Senest har vi set katastrofale oversvømmelser i Spanien, som har kostet hundredvis af mennesker livet. Oveni det vil destabiliserende kræfter og cyberangreb i de kommende år udfordre vores sikkerhed og samfundsstruktur i et stadigt stigende omfang. [...] En undersøgelse fra september 2024 har vist, at 58 pct. af europæerne ikke synes, at de er tilstrækkeligt forberedt til at håndtere kriser og katastrofer. På det bagtæppe har den tidligere finske præsident Sauli Niinistö netop afleveret en rapport til EU, hvor han analyserer den nuværende status på samfundsberedskabet i EU. Det triste faktum er, at vi slet ikke er klar i Europa til at håndtere de ting, som kan ramme os. Niinistö konkluderer, at samfundsberedskabet i EU ikke har fulgt med udviklingen i truslerne mod vores sikkerhed, og at der er akut behov for at styrke beredskabet og forberedelserne til at håndtere krig og krise. [...] For det første er der behov for klare og konsistente roller og ansvar i kriseberedskabet. Virksomhederne skal vide, hvad der fra myndighedernes side forventes af dem i en krisesituation. [...] For det andet bør der gennemføres flere investeringer inden for beredskabsrelaterede teknologier og løsninger såsom digitale platforme og tidlige advarselssystemer. [...] Hvis Forsvaret vil have glæde af flere af de medarbejdere med reservebaggrund, der arbejder i de mindre virksomheder, så må det offentlige til lommerne og kompensere virksomhederne. Bundlinjen er, at vi som land og folk er udfordrede af en usikker verden. Da de mindre virksomheder udgør rygraden i dansk erhvervsliv, skal de indtænkes i samfundsberedskabet. Ellers risikerer vi at ende med nogle løsninger, der kun er designet til de store virksomheder og deres behov og ressourcer, og så er Danmark ilde stedt, hvis krisen kommer.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 26

Klima: Selvsikker hollænder klarede sin anden klimahøring på ét år: "Tak for grilningen"
Torsdag blev hollandske Wopke Hoekstra hørt som ny klimakommissær i EU, og han er kendetegnet ved at være grønnere end selve parlamentet, skriver Altinget fredag. Som klimakommissær vil han også blive ansvarlig for en del af EU's skattepolitik. På trods af at han står for en stærkere strategi i forhold til den grønne omstilling, erkender han, at der kan være problemer ved at gå enegang i EU, særligt når det drejer sig om den europæiske industri, som risikerer at blive hægtet af i forhold til de internationale konkurrenter. Han understregede dog, at EU-Kommissionen ikke vil afvige fra 2035-planen. Det var tydeligt, at han havde mange allierede fra de grønne partier i salen. Der blev bl.a. spurgt ind til klimaforandringerne og de seneste oversvømmelser i Spanien, og der svarede Hoekstra, at der skal sættes ind for at ruste Europa mod kommende klimakatastrofer.
Kilde: Altinget, fredag

Udvidelse: Ny chef for EU's udvidelse: Nej, nej og nej, jeg har aldrig været spion!
Da det blev slovenske Marta Kos' tur til høringen til posten som ny udvidelseskommissær i Europa-Parlamentet, måtte hun gentagne gange afvise, at hun var hemmelig agent i det tidligere Jugoslavien. Det skriver Altinget fredag. "Jeg har sagt det før, og jeg kan sige det lige så mange gange, det skal være: Nej, jeg har aldrig arbejdet for nogen hemmelig sikkerhedstjeneste. Det er fake news," lød det fra en tydeligt frustreret Marta Kos. Og formanden for Parlamentets udenrigsudvalg, David McAllister, måtte til sidst bede om en ordentlig tone i salen: "Må jeg minde om, at vi er i Europa-Parlamentet! Jeg vil ikke høre flere af den slags personlige fornærmelser. Vi er her for at stille seriøse spørgsmål," lød det fra ham. Kandidaturet af Marta Kos har været rodet, da den slovenske regering egentlig havde indstillet tidligere revisionsretschef Toma Vesel som kommissær, men kommissionsformand Ursula von der Leyen pressede regeringen i Ljubljana til at opstille en kvinde i stedet. Og dette valg har ikke været populært i Slovenien. Under høringen beskrev Marta Kos EU's næste udvidelse med Ukraine, Moldova og en række Balkanlande som et projekt, der "ikke kun handler om økonomi," men om at udbrede "fred, frihed og demokrati" i et område under både russisk og kinesisk indflydelse. Kos sluttede af med at give sin fulde støtte til Ukraine: "Jeg vil gøre alt, hvad der står i min magt, for at EU-integrationen forbliver den europæiske ledestjerne for denne heroiske nation. Vi må aldrig lade Ukraine i stikken. Når vi hjælper Ukraine, beskytter vi samtidig hele Europa mod dem, der ønsker at gøre os ondt. Jeg ved ikke, hvor længe, det her vil tage. Men jeg ved, at Ukraine skal kunne regne med vores støtte hele vejen igennem," sagde Marta Kos.
Kilde: Altinget, fredag

Institutionelle anliggender: Europas næste kassemester vil have regeringer til at hoste op: "Det er billigere at bruge pengene i Bruxelles"
Torsdag i sidste uge blev polske Piotr Serafin godkendt til at indtage posten som EU's nye budgetkommissær, skriver Altinget fredag. Et af hans kardinalpunkter er, at han vil arbejde på, at der investeres flere penge på EU-niveau. Han mener ikke, at 1 procent af landenes bnp er tilstrækkeligt. De vigtigste områder for ham handler om forsvar og sikkerhed samt grøn omstilling og global konkurrenceevne. Pengene dertil vil han hente på en af to måder: at unionen får egne ressourcer - såsom skatter indkrævet af EU - eller medlemslandene afleverer flere midler i EU's pengepung. "Jeg vil love jer, at jeg vil gøre mit bedste for at overbevise regeringerne om, at på eksempelvis forsvar og konkurrencekraft er det mere effektivt at bruge pengene sammen i EU. Det giver meget bedre mening - også fra en finansministers synspunkt - at investere på EU-niveau end nationalt, for det er simpelthen billigere at nå vores mål, når vi investerer sammen," lød det fra Serafin.
Kilde: Altinget, fredag

Migration: Godt købmandskab, blod-mineraler og en uventet omfavnelse. EU's nye kommissær for udvikling bestod første test
Onsdag blev EU's nye kommissær for internationale partnerskaber, tjekkiske Jozef Sikela, godkendt efter den obligatoriske høring, skriver Altinget fredag. Et af spørgsmålene kom fra Kristoffer Storm, Danmarksdemokraterne, der bad om Sikelas holdning til, om det skal være en betingelse for at modtage udviklingsbistand fra EU, at man aktivt samarbejder om at hjemtage eller tilbageholde migranter? Sikela lagde vægt på, at årsagerne til migration skal behandles i hjemlandene med støtte fra bl.a. EU. Men han svarede ikke direkte på, om udviklingsbistanden skal hænge sammen med, hvorvidt landene lykkes med at holde på migranterne. Sikela skal også være ansvarlig for EU's Global Gateway program, der betragtes som EU's pendant til Kinas infrastrukturstrategi. Ifølge det særlige ’mission letter’ fra Ursula von der Leyen er opgaven at bringe Global Gateway "fra start up til scale up". Under høringen sluttede Sikela med at forsikre om, at "13 procent af udviklingsbudgettet fortsat vil gå til uddannelsesprojekter, at Global Gateway skal ses som del af EU’s indsats mod den irregulære migration, og at han vil kæmpe for at opretholde EU's udviklingsbudget i det hele taget."
Kilde: Altinget, fredag