EU i dagens aviser mandag den 11. september 2023

EU i weekendens og dagens aviser

09.09.23-11.09.23

Dagens EU-tophistorier

Migration: Melonis hårde kursskifte: Åbner dør for immigranter
Flere af dagens og weekendens aviser bringer artikler om asylsystemet i EU.

Børsen bringer mandag en artikel om Italiens premierminister Giorgia Meloni, som er kendt for sin tidligere benhårde indvandringspolitik og støtte til en søblokade for at forhindre flygtninge i at nå Italien. Nu planlægger hun at tiltrække op til en halv million udenlandske arbejdere til Italien fra lande uden for EU. Meldingen fra Meloni er, at “Europa og Italien har brug for immigranter." Dette skridt kommer som en reaktion på den demografiske udfordring i Italien, hvor befolkningen ældes, og arbejdsstyrken svinder. Målet er at imødekomme arbejdskraftbehovet i sektorer som landbrug, hotel- og restaurationsbranchen samt faglærte som VVS'ere, elektrikere og sundheds- og plejepersonale. Denne ændring i Italiens indvandringspolitik er bemærkelsesværdig, da Meloni tidligere har været en fremtrædende stemme for en stram indvandringskontrol. Det stigende antal arbejdstilladelser er ikke en indikation af en ændring i hendes holdning til ulovlig indvandring, men derimod en opdeling mellem irregulær indvandring og reguleret indvandring af udenlandsk arbejdskraft, som Italien kan styre. I hele EU forventes arbejdsstyrken at falde med omkring 5,7 millioner mennesker inden 2030. På grund af denne udvikling er det ikke kun Italien, der søger at tiltrække arbejdskraft fra lande uden for EU. Tyskland har indgået en samarbejdsaftale med Kenya for at tiltrække 250.000 personer fra dette land til at arbejde i Tyskland. Ligeledes har Moderaterne i Danmark foreslået at etablere samarbejdsaftaler med Filippinerne og Indien med det formål at uddanne sygeplejersker og sosu-medarbejdere og derefter tiltrække dem til Danmark. “I hele EU kommer vi til at slås meget hårdt om arbejdskraften de næste mange år, for stort set alle lande i Europa bliver ramt af demografisk modvind. Men Italiens og Tysklands problemer er bare større end gennemsnittet,” siger Anders Overvad, chefanalytiker i Tænketanken Europa.

Politiken bringer lørdag et interview med Ruud Koopmans, professor i sociologi og migrationsforskning ved Humboldt Universitet i Berlin. Han er netop aktuel med den nye bog 'Det Europæiske Asyllotteri'. Ruud Koopmans mener blandt andet, at den danske regerings plan om at outsource asylbehandlingen til Rwanda er en del af løsningen på asylsystemets problemer i Europa. Han påpeger, at det nuværende asylsystem ikke fungerer effektivt og endda kan koste liv. "Nu kan man naturligvis altid diskutere detaljerne, og om Rwanda er det rette sted. Men grundtanken er rigtig, netop fordi de fleste, som kommer til Europa som asylsøgere, reelt er økonomiske migranter eller det, man kan kalde andengradsflygtninge - altså folk, som er flygtet, men som allerede var i sikkerhed i et andet land og bare søger et bedre liv i EU," udtaler han. Han argumenterer for, at løsningen er at sende asylansøgere til tredjelande uden for EU, hvor deres sager kan blive behandlet, og potentielt anerkendes som flygtninge, samtidig med at EU forpligter sig til at tage imod en betydelig kvote af flygtninge hvert år. Koopmans mener også, at der bør etableres aftaler om hjemsendelse til de lande, mange økonomiske migranter kommer fra, og at dette bør kombineres med muligheden for lovlig migration for at skabe en mere systematisk tilgang til migration. Han tror, at en mindre koalition af EU-lande, herunder Danmark, Tyskland, Holland og muligvis Italien, kan starte processen med at implementere denne model og skabe momentum for en løsning på asylproblemet i Europa.

Antallet af migranter, der ankommer til Europa via Middelhavet, er steget markant i 2023, og det forventes at nå rekordhøje niveauer. Det skriver Berlingske søndag. Men en bemærkelsesværdig ændring er sket i profilen af migranterne. Tidligere kom flertallet fra krigshærgede lande som Syrien, Afghanistan, Irak og Eritrea og kunne forvente at få asyl i Europa. Nu kommer flere fra lande som Tunesien, Egypten, Bangladesh og Elfenbenskysten, hvor ansøgere sjældent får asyl. De fleste af de nye migranter kan betragtes som illegale migranter og har ikke visum eller arbejdstilladelse. De søger primært arbejde og migrerer mod Sydeuropa, især Grækenland og Italien, hvor mulighederne for at arbejde illegalt er bedre. Mange lever i det skjulte uden papirer og søger ikke engang asyl. Samtidig er antallet af asylansøgere til EU, Norge og Schweiz også steget markant i løbet af det seneste år. I første halvår af 2023 søgte over en halv million personer om asyl i Europa, hvilket er langt flere end antallet af nye bådflygtninge over Middelhavet i samme periode. Hvis denne tendens fortsætter, kan antallet af asylansøgere overstige en million i 2023. Syrere udgør stadig den største enkeltgruppe blandt asylansøgere, men der er også en stigning i ansøgninger fra Venezuela, Tyrkiet, Colombia, Bangladesh og Pakistan. Tyskland har oplevet en markant stigning i antallet af ansøgere, især fra syrere og afghanere. Cirka 40 procent af ansøgerne får asyl eller en anden form for beskyttelse, mens resten får afslag og i princippet skal vende hjem, men mange forbliver som illegale migranter i Europa i årevis.
Kilder: Børsen, mandag, s. 12-13; Politiken, lørdag, s. 2, 8; Berlingske, søndag, s. 8

Finansielle anliggender: Margrethe Vestager kæmper for at få støtte til toppost
Flere af weekendens aviser bringer artikler og analyser om Margrethe Vestager, der har forladt sin stilling som EU-kommissær for at søge stillingen som chef for Den Europæiske Investeringsbank. Vestager tager orlov fra sin post som kommissær og ledende næstformand i EU-Kommissionen for at fokusere på sit kandidatur som leder af Den Europæiske Investeringsbank. Det skriver Børsen lørdag og Altinget fredag.

Jyllands-Posten skriver lørdag, at Vestager kan have en bedre chance for at få stillingen, hvis der ikke træffes en hurtig beslutning. Det siger Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa. EU-landenes økonomi- og finansministre forventes at drøfte, hvem der skal være den næste chef for Den Europæiske Investeringsbank på deres kommende møde i Spanien. Spaniens økonomiminister, Nadia Calviño, anses for at være Vestagers største rival for stillingen. Spanien har for øjeblikket formandskabet i EU, hvilket giver Calviño en fordel, da mødet finder sted i Spanien, og hun er formand for rådet i den konstellation. Afgørelsen vil i høj grad afhænge af, hvordan Tyskland og Frankrig stiller sig, samt hvad Italien beslutter. Den Europæiske Investeringsbanks styrelsesråd består af ministre fra de 27 EU-lande, og et kvalificeret flertal kræver 18 stemmer og 68 procent af den tegnede kapital. Vestager skal have støtte fra to ud af de tre store lande, sandsynligvis Tyskland og Frankrig, for at sikre sig stillingen. Indtil videre har hverken Tyskland eller Frankrig klart meldt ud, hvem de støtter, og der er kun rygter og ufuldstændige udmeldinger.

Politiken bringer lørdag en analyse af Elisabeth Svane, avisens politiker analytiker, som blandt andet skriver: "Lige nu er forventningen i regeringstoppen, at det ser svært ud for Vestager, selv om Danmark er gået aktivt ind i hendes kandidatur. Den spanske socialdemokrat og finansminister, Nadia Calviño, er en benhård konkurrent til Vestager, og hun regnes, siges det, uden for citat naturligvis, også i den danske regering for lidt mere favorit end Margrethe Vestager. [...] Det, der lige nu nævnes som endnu en fordel for Calviño, er hendes tætte forhold til den tyske kansler, Olaf Scholz, som blev opbygget, da de begge var finansministre og sad i Ecofin, EU's finansudvalg. [...] For får Vestager posten - og hun har altså før været bagud på point og vundet alligevel - skal der udnævnes en ny dansk kommissær. [...] Og i den navneleg er der så tre - alle socialdemokratiske mænd - der kunne være reelle kandidater. Men pilen peger kun på den ene: udviklings- og global klimaminister Dan Jørgensen (S). De to andre, finansminister Nicolai Wammen (S) og erhvervsminister Morten Bødskov (S), har efter sigende betakket sig, før de nogensinde er kommet i spil. [...] Mette Frederiksen har efter Nato gjort det klart, at hun fremover ikke er til rådighed for europæiske topposter og vil sige nej, hvis hun får dem tilbudt. [...] Endelig er der ham, den fjerde. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M). [...] Lige nu er der dog ikke rigtig luft i det rygte. For vel skal man aldrig sige aldrig om Løkke, men der er rimelig evidens for, at han befinder sig mere end godt i sin nye position som udenrigsminister og partiformand."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Altinget, fredag; Børsen, lørdag, s. 2-3; Politiken, lørdag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Sikkerhedspolitik: Grønt lys til eksport af skibsmotor til Myanmar vækker forargelse i EU
Det vækker kritik i EU, at Danmark har godkendt eksport af skibsmotorer til Myanmars militær, men samtidig siger man, at det er op til Danmark selv at rette op på sagerne. Det skriver Politiken søndag. I februar 2018 gav danske myndigheder tilladelse til, at virksomheden MAN Energy Solutions eksporterede skibsmotorer til Myanmars flåde, samme dag som EU varslede strammere sanktioner mod Myanmars militærstyre. "Det lyder helt forrykt og aldeles moralsk forkert, og det lugter langt væk af, at man har villet skynde sig at haste en tilladelse igennem, inden EU's nye sanktioner Kom," udtaler Marianne Vind (S), EU-parlamentariker og medlem af Europa-Parlamentets delegation til ASEAN-landene. I delegationen har man flere gange efterlyst strammere sanktioner overfor Myanmar. "Der er ikke et møde i delegationen, uden at ambassadøren fra Myanmar skal stå skoleret og lytte til ny kritik fra os, og alle har jo vidst, at forholdene var kritisable," fortæller Marianne Vind. EU har haft sanktioner overfor Myanmar siden 2013. I Danmark har Folketingets Udenrigspolitiske Nævn krævet, at sagen kulegraves, og det er godt, mener Marianne Vind, for EU har som sådan ikke mulighed for at undersøge årsagen til sanktionsbrud. "Det er en kompetence, som er overladt til landene selv, og derfor er der ikke meget, jeg eller andre kan bede EU-Kommissionen om at gøre," forklarer hun. Hos EU-Kommissionen bekræfter man, at det er op til Danmark selv, om man undersøger sagen videre. "EU-sanktioner skal implementeres af medlemslandene, som også er ansvarlige for at sikre, at de bliver overholdt," skriver en talsmand for EU-Kommissionen i en mail til Politiken. Kim Olsen fra German Council on Foreign Relations forsker i effekten af internationale sanktioner som udenrigs- og sikkerhedspolitisk instrument. Han forklarer, at det i sidste ende er op til et lands domstole at afgøre, om sanktioner er brudt, og at disse sager tit er meget komplekse. "Når danske myndigheder har givet grønt lys til noget, ligger bevisbyrden i at dokumentere, om nogen har snydt undervejs. Hvem burde have vidst hvad hvornår? Det er altid i sagens natur ret kompliceret," siger Kim Olsen, som bekræfter, at EU-Kommissionen kun har begrænsede muligheder for selv at undersøge mistanke om brud på EU-sanktioner. "Det er altid individer, der bryder EU-sanktionsregimet, forstået på den måde, at det er juridiske personer, som står til ansvar og kan blive dømt ud fra den nationale lovgivning, der gælder på området. En medlemsstat kan kun drages til ansvar for EU-Kommissionen, hvis den bevidst har forsøgt ikke at implementere EU-lovgivning. Så kan man sætte gang i en undersøgelsesprocedure om traktatbrud, men det er et skridt, EU-Kommissionen aldrig har taget på sanktionsområdet og heller ikke det, der er på spil i denne sag," uddyber Kim Olsen. EU-Parlamentariker Morten Løkkegaard (V) mener, at der er stort behov for at sikre at man fra nationalt hold er bedre til at sikre håndteringen af sanktioner: "Efter Putin invaderede Ukraine, har EU vedtaget en lang række sanktionspakker, men det har desværre været tydeligt, at EU-lande håndhæver disse forskelligt. Derfor forhandler vi lige nu om ny EU-lovgivning, der skal kriminalisere brud på fælles sanktioner og dermed sørge for strengere håndhævelse i landene," forklarer Morten Løkkegaard. Kim Olsen mener, at Danmark bør rydde op i sine egne møgsager. "Hvis bundlinjen er, at der ligger et skib med danske motorer, som bliver brugt af militæret i Myanmar, så er der jo gået noget galt. Vi skal stå ved vores fejl og lære af dem, hvis vi vil fremstå som en troværdig partner ude i verden.” Tysklands udenrigsminister, Annalena Baerbock, taler om netop det samme: ”Hvis Europa skal knytte nye partnerskaber og stå vagt om vores værdier og menneskerettigheder, bliver vi nødt til også at påtale, når vi selv begår fejl. Ellers klinger det hult." Dansk eksportkontrol har været ramt af flere sanktionsskandaler de seneste år. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ønsker ikke at forholde sig til, hvorvidt sagen vil få negativ indflydelse på den udenrigspolitiske linje. I en senere mail, skriver udenrigsministeren dog til Politiken, at "Danmark har sammen med vores EU-partnere fordømt militærkuppet (i Myanmar, red.) i februar 2021 på det kraftigste og indført en lang række sanktioner, der rammer militærstyret og virksomheder, der støtter det. Danmark har også givet betydelig støtte til civilbefolkningen i Myanmar efter militærkuppet, og det kommer vi selvsagt til at fortsætte med." Politiken har efterfølgende spurgt udenrigsministeren om, hvorfor han i sit svar henviser til en sag vedrørende sanktioner, hvor sagsproblematikken netop er, at sanktioner ikke er blevet overholdt. Det har Lars Løkke Rasmussen ikke svaret.

I et interview med Politiken søndag fortæller Trine Pertou Mach (EL), medlem af Udenrigspolitisk Nævn, at hun ikke forstår, hvordan danske myndigheder kunne godkende salget at motorer til et krigsskib i Myanmars flåde, når Myanmar samtidig er omfattet af sanktioner, og mens Myanmars militær begår overgreb mod nogle af landets mindretal. "Helt grundlæggende er det fuldstændig uacceptabelt, vi skal jo have tillid til, at myndighedernes behandling og hele eksportkontrolsystemet virker. Det gælder ikke mindst, hvis dansk erhvervsliv skal være aktivt på den bane, der handler om våbenproduktion og handel med udstyr, der kan bruges militært. Og jeg kan konstatere, at det ikke er første gang, at folkeretslige sanktioner spiller en for lille rolle, når danske virksomheder handler med den slags. Det er fuldstændig afgørende, at vi kan have tillid til, at myndighederne behandler de sager på den måde, som de og Danmark er forpligtet til," siger Trine Pertou Mach, og fortsætter: "Der kan jo altid ske menneskelige fejl - også i offentlige forvaltninger. Men det her er et system med mange lag. Og de skal stille spørgsmål og kontrolspørgsmål, når virksomheder skal have godkendelser. Der er et eller andet i det system, der ikke fungerer. Der bliver kastet rundt med ansvaret. Og spørgsmålet er, om myndighederne overhovedet har taget det alvorligt." Trine Pertou Mach godkender ikke argumentet, at myndighederne ikke har modtaget dækkende oplysninger vedrørende salget. "Tilladelsen blev givet midt i en tid, hvor medierne var fyldt med rapporter om forfølgelserne af rohingyaer. Hvor Myanmars militær havde været omfattet af sanktioner i årevis. Og det var altså Myanmars militær - søværnet - der købte skibet og var slutbruger. Der skulle være stillet tilstrækkeligt med kontrolspørgsmål. Man fatter jo ikke, at det kunne lade sig gøre - at det er gået igennem, “siger Trine Pertou Mach, som undrer sig over, at ingen danske myndigheder udbad sig ekstra oplysninger vedrørende salget. "I den konkrete sag fremstår det, som om firmaet bevidst har sorteret i sine oplysninger. Det er et særskilt problem, der skal undersøges. Det er ansvarspådragende, hvis det er rigtigt, men det er en myndighedssag at få det klarlagt. Det politiske handler om, hvorvidt myndighederne er godt nok rustet til at udføre den nødvendige kontrol, når en virksomhed eksporterer den slags udstyr. Firmaer vil tjene penge og helst så mange som muligt, det ved vi jo godt. Og derfor er det myndighedernes opgave at være sikker på, at man ikke har bare de rigtige oplysninger, men også nok oplysninger til, at sagen er belyst, og de kan træffe en afgørelse. Og selvfølgelig skal selskabets oplysninger tjekkes," siger Trine Pertou Mach, og fortsætter: "Alle myndighedsled har ansvar for, at der ikke sker fejl. Alle har et ansvar. Ingen skal kunne løbe fra deres ansvar. Og der skal kunne placeres et ansvar i den proces, hvis eller når noget går galt. Man skal have tillid til, at de danske myndigheder kan løse deres opgaver og forvalte med afsæt i de politiske beslutninger og de sanktioner, der er. Og ikke finde en vej udenom." Trine Pertou Mach siger videre, at det er svært for hende at vurdere, om der har været politisk pres for en godkendelse af skibsmotorsalget, fordi Erhvervsministeriet samtidig var i færd med et erhvervsfremstød i Sydkorea. Myanmars krigsskib, som skibsmotorerne skulle installeres på, blev bygget på et Sydkoreansk værft. På spørgsmålet om Danmark tager større hensyn til egne end EU´s sanktioner svarer Trine Pertou Mach: "Jeg konstaterer bare, at der i denne sag er sket en fejl. Og der er sket flere fejl. Og hvis vi bruger - og det mener jeg, vi skal - sanktioner og embargoer aktivt i vores udenrigspolitik, så skal der også være et myndighedsapparat, der kan håndhæve det. Danmark skal ikke være en karklud, som andre kan tørre op med. Det går jo ikke. Ellers bliver sanktioner noget, man annoncerer på pressemøder, og når projektørerne er slukket, så går man videre til noget andet." Trine Pertou Mach frygter, at De danske sanktionsskandaler er skadelige for Danmarks omdømme i blandt andet EU. "Det ser ikke særlig godt ud. Det er også derfor, jeg siger, at det har betydning for Danmarks anseelse i EU, men også for om Danmark opfattes som troværdig i en større international sammenhæng. Hvis vi mener, at sanktioner og forbud mod våbensalg skal bruges internationalt, så skal vi også følge dem til dørs. Ellers er det ligegyldigt. Det bliver et spor, der viser, at Vesten har dobbeltstandarder, når noget kommer på tværs - og det må ikke ske."
Kilder: Politiken, søndag, s. 2, 8

Finansielle anliggender: Afventende marked før rentemøde
Det forventes, at den Europæiske Centralbank (ECB) løfter renten endnu en gang på rentemødet torsdag i denne uge. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "De europæiske rentemarkeder afventer udfaldet af næste uges rentemøde i ECB med spænding, mens fokus i USA er rettet mod vigtige amerikanske inflationstal på onsdag," skriver Niels Christensen, chefanalytiker, Nordea, i en pressemeddelelse.

Børsen skriver søndag, at ECB’s rentebeslutning torsdag kommer til at balancere på en knivsæg. Hos både Nordea og Jyske Bank forventer man, at renten fastholdes på 3,75 procent, men hos Danske Bank svarer man, at man forventer en renteforhøjelse på 0,25 procentpoint.

I et interview med Børsen søndag, siger økonom, Niels Thygesen, at han ikke forventer en ny inflationsbølge. Niels Thygesen har siden 2016 været formand for Det Europæiske Finanspolitiske Råd (EFB), som er EU-Kommissionens økonomiske vagthund. "Jeg er rimelig optimistisk på kort sigt. Udsigterne for 2024 er fornuftige," siger Niels Thygesen om de økonomiske udsigter for 2024. Hos ECB er man dog lidt mere bekymrede. "Over de seneste måneder er den økonomiske stemning gradvist blevet forværret," har Isabel Schnabel, mellem af ECB´s ledelse udtalt for nylig. Men ECB’s bekymring til trods, holder Niels Thygesen fast i sin vurdering: "I 2023 har vi fået en vis afmatning, men det var nødvendigt for at nedbringe inflationen. Når vi kommer ind i 2024, tegner der sig et - så vidt jeg kan se - mere roligt vækstbillede," forklarer Niels Thygesen. Både EU-Kommissionen og IMF deler Niels Thygesens optimisme. De regner begge med en vækst i eurozonen på 1 procent i år og 1,5 procent næste år. "Inflationen har toppet, helt klart. Den kommer nedad og er faldet ganske voldsomt. Jeg mener ikke, at der er så mange renteforhøjelser tilbage," forklarer Niels Thygesen, som mener, at ECB har redet den værste storm af.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Sofie Holme Andersen, cheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), blandt andet: "I Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har vi for nylig udgivet en prognose, hvor vi forventer, at der kommer en lille afmatning i løbet af det næste år, når de sidste rentestigninger har fået arbejdet sig igennem systemet. Mens rentestigningerne endnu ikke er slået fuldt igennem på hele økonomien, ser det ud til, at det værste efterhånden er overstået på boligmarkedet. [...] Om boligpriserne rent faktisk falder, afhænger naturligvis af, om der kommer flere rentestigninger, der kan forværre situationen på boligmarkedet yderligere. Det afhænger igen af, hvordan inflationen udvikler sig - primært i euroområdet. [...] I Danmark er inflationen efterhånden ved at være nede i et mere tåleligt leje, men det er ikke helt tilfældet andre steder i Europa. Derfor må vi nok forvente, at det endnu ikke er slut med rentestigninger for denne gang. [...] Renterne har endnu ikke fået en markant effekt på den samlede økonomi. Målt ved bnp stiger aktiviteten i dansk økonomi stadig. Det skyldes dog i høj grad medicinalindustrien, herunder Novo Nordisk. Renser man bnp for medicinalindustriens bidrag, er aktiviteten i økonomien faktisk blevet mindre det seneste år."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 28; Børsen, søndag, s. 2-3, 10-15

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Ugen i dansk politik: Samrådsmaraton og en undskyldning fra regeringen
Altinget skriver mandag om, hvad der er på det politiske tapet den kommende uge. I denne uge finder Europa-Parlamentets plenarsamling sted, som løber frem til torsdag. Samtidig præsenterer EU-Kommissionen sin sommerprognose for den økonomiske udvikling i Europa. I denne uge skal udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) i åbent samråd, hvor han skal svare på spørgsmål omkring regeringens holdning til EU’s nye asyl. og migrationsaftale. Onsdag holder EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen sind fjerde State of the Union-tale. Fredag mødes EU’s økonomi- og finansministre til uformelle drøftelser om EU’s økonomiske dagsordener. Det forventes også, at man på mødet drøfter hvem der skal være den nye leder af den Europæiske Investeringsbank. EU-kommissær Margrethe Vestager har udtryk interesser for jobbet. Søndag rejser Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg til Sicilien, hvor de skal lære mere omkring nationalparker og implementeringen af EU´s fælles landbrugspolitik.
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: Hvis AI skal blive en gevinst, skal vi uddanne langt flere specialister
I en kommentar i Børsen mandag skriver Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri og fungerende branchedirektør for DI Digital, blandt andet: "Interessen for at søge ind på en IT-uddannelse blandt de unge har længe oversteget antallet af pladser på universiteterne. Men universiteterne har afvist hundredvis af ansøgere til netop de it-uddannelser, som virksomhederne så desperat mangler kandidater fra. [...] Det er en kæmpe udfordring, at staten har sat et loft over antallet af IT-specialister, når det lige præcis er disse it-specialister, der er fundamentet for den bedste udnyttelse af alle AI's potentiale. Derfor bør vi også øge optaget på videregående uddannelser inden for it og teknologi, så den meningsløse afvisning af interesserede og kvalificerede ansøgere bringes til ophør. [...] Det koster på væksten, og det forsinker os i kapløbet om at finde de gode løsninger på alvorlige problemer, inden det er for sent. Det er glædeligt, at ambitionerne i EU på dette område er tårnhøje. EU-Kommissionen lancerede for nogle år siden sine målsætninger for et bæredygtigt og velstående digitalt Europa med mennesket i centrum. Et af målene er 20 mio. it-specialister i 2030. I en dansk kontekst vil det svare til, at vi får brug for 400.000 it-specialister. I dag har vi 161.000. Det betyder, at der i Danmark alene skal skaffes 240.000 flere it-specialister frem mod 2030. Altså uden at vi tager dem fra de andre europæiske lande. Så mens ambitionerne i EU rager op og er stjerneklare, så er ambitionerne og initiativerne i Danmark ikke rigtig til at få øje på. SDU og AAU og andre universiteter tager et vigtigt samfundsansvar, når de tilbyder nye uddannelser inden for data og AI. Men hvis det samlede antal af it-studerende - og dermed it-specialister - ikke øges, så er vi lige vidt."
Kilde: Børsen, mandag, s. 8

Det digitale indre marked: Kunstig intelligens kan standse salg af ulovlige varer på nettet
Salg af ulovlige og farlige varer på nettet kan forhindres ved hjælp af kunstig intelligens Det skriver Børsen mandag. KMD har udviklet et værktøj, som ved hjælp af kunstig intelligens, kan reagere på ulovlige og farlige produkter i webshops, Værktøjet bliver i dag brugt i 17 EU-lande. Det er blevet udvalgt af EU-Kommissionen til at assistere alle EU-landes overvågningsmyndigheder.
Kilde: Børsen, mandag, s. 6-7

Finansielle anliggender: Væksten kommer fra erhvervslivet
I en økonomisk kommentar mandag i Børsen skriver Jeppe Christensen, adm. direktør for Maj Invest-koncernen, blandt andet: "Den globale økonomi er helt afgørende for en handels- og eksportnation som Danmark. I det følgende vil jeg forsøge at beskrive den mest sandsynlige udvikling de kommende 12 måneder og i den forbindelse se på de risici, der kan bringe global økonomi ud af kurs. Der er mange udfordringer, og de største er formentlig de geopolitiske. USA's økonomiske betydning vokser år for år. Den er i særklasse verdens største og stærkeste økonomi. Ukraine-krigen og de stigende energipriser har ramt EU hårdt, mens USA er gået fri. [...] Den private sektor i USA har opbygget formueværdier, der er næsten ti gange så store som sektorens samlede gæld. [...] Med andre ord er USA's kreditværdighed fortsat meget høj, og landet er i stand til at fortsætte den nuværende finanspolitiske kurs i mange år. Det er derfor ikke USA, men Europa og Kina der giver bekymringer for global økonomi. Europæisk økonomi står svagt og er tæt på recession, efter at flere lande har oplevet negative økonomiske vækstrater i det seneste kvartal. Dertil kommer, at EU er langt fra at være selvforsynende med energi og er afhængig af importeret olie og gas. Svagheden ved den europæiske energiafhængighed blev understreget af energikrisen sidste år, hvor Ukraine-krigen ramte importen af naturgas. De fleste forbrugere og virksomheder oplevede markant dyrere energiregninger, og det kan ikke udelukkes, at vi kommer til at se store prisstigninger på energi igen i de kommende år. Det vil tage tid at gøre den europæiske energiinfrastruktur mere robust. EU fanget i lavvækst Det betyder, at EU kan blive fanget i lavvækst i flere år. EU har brugt en stor del af det finanspolitiske råderum på en omfattende covid-strategi, og det har tæret på ressourcerne på tværs af hele regionen. Europa har en demografisk udvikling, som giver et meget begrænset nyt arbejdsudbud, og bliver derfor i stigende grad afhængig af udenlandsk arbejdskraft. EU er som Danmark økonomisk afhængig af en stærk eksport, mens mange af verdens lande forsøger at udbygge egne forsyningskæder og mindske importafhængigheden. Endelig har EU meget tunge beslutningsprocesser, når den grønne energiomstilling skal hjælpes i gang. Det overrasker måske mange, at amerikanerne har overhalet os på den grønne omstilling. Samlet set er udsigten for europæisk økonomi ikke så lys som for den amerikanske økonomi. Det afspejles i den europæiske erhvervstillid, der er på vej ned igen efter at have været historisk høj i 2021. [...] Nu viser de seneste PMI-tal for eurozonen et skift i forventningerne. Servicesektoren lader til at være nået igennem den ophobede efterspørgsel, mens industrien viser tegn på ny efterspørgsel. Det kan være bunden på den europæiske lagertilpasning og dermed starten på en bedring i europæisk økonomi. Hvis det mod vores forventning ikke er en vending, så vil Den Europæiske Centralbank formentlig få behov for at sænke renten og stimulere økonomien. Det vil dog kræve, at inflationen er faldet tilstrækkeligt, hvilket vi forventer, den gør. [...] Væksten kommer tilbage - også i EU. De store risici er den geopolitiske ustabilitet, den kinesiske krise, som vil udvikle sig i løbet af de næste fem år, samt de værdiforringelser, der vil blive konsekvensen af den stigende rente. Vi har kun set en mindre del af dette, fordi mange stadig forventer, at renten kommer ned igen."
Kilde: Børsen, mandag, s. 16-17

Arbejdsmarkedspolitik: 3F: Lavere løn til udlændinge er en bombe under overenskomster
Hos 3F er man positive over for at skabe nemmere adgang til det danske arbejdsmarked for udenlandsk arbejdskraft, men man advarer samtidig om risikoen for, at løndumpning kan være ødelæggende for overenskomsterne. Det skriver Børsen mandag. 3F’s udmelding kommer i forbindelse med Moderaternes forslag om, at danske virksomheder, der har tegnet overenskomst, skal have nemmere ved at hente udenlandsk arbejdskraft. I byggebranchen er udenlandsk arbejdskraft overrepræsenteret i gruppen af ansatte, som arbejder til en timeløn på under 160 kroner i timen. "Alt for mange udenlandske kolleger lønindplaceres omkring mindstebetalingssatsen inden for overenskomsterne. De kompenseres altså ikke for, at de ikke kan håndhæve deres ret til lokale lønforhandlinger og heller ikke har styrken til at forhandle, når de kommer hertil," siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F´s Byggegruppe, og fortsætter: "Princippet om samme løn for samme arbejde kræver en beskyttelse af udenlandske kolleger. Derfor mener vi, at virksomheden skal være overenskomstdækket, at der skal være en tillidsrepræsentant, og at der som minimum skal betales svarende til gennemsnitslønnen i lokalområdet." Palle Bisgaard advarer samtidig, at hvis det er billigere at hente udenlandsk arbejdskraft, fordi de lovligt kan gå til en lavere timeløn end danske jobtagere, så kan det blive en bombe under overenskomstmodellen. "Hvis det er markant billigere at hente tredjelandsborgere fra den anden side af jordkloden, fordi man slipper for at betale den fulde løn, er det en bombe under vores overenskomster, som vi har indgået med arbejdsgiverne," siger Palle Bisgaard. Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri, ser ikke underbetaling af udenlandsk arbejdskraft som værende et stort problem. Vi har også analyseret på det her, og at udlændinge får en lavere løn end deres danske kollega skyldes, at de udenlandske medarbejdere i byggeriet typisk er yngre og mindre erfarne end de danske medarbejdere.
Kilde: Børsen, mandag, s. 14

Interne anliggender: e tvinges til at betale skat til et diktatur
Eritreisk modstand mod styret i Eritrea er stigende - uden for Eritrea. Det sås blandt andet i form af de voldelige sammenstød i Danmark for nylig mellem støtter - og kritikere af det eritreiske styre. Det skriver Politiken mandag. "Der er en stor frustration blandt de yngre grupper af flygtninge fra Eritrea over, at tingene ikke forandres i landet, at regimet består," forklare Kjetil Tronvoll, professor i freds- og konfliktstudier ved Oslo Nye Højskole. Han fortæller, at en ny ungdomsbevægelse af eritreisk flygtninge, har lagt en strategi mod styret, som føres ud i livet i Canada, Europa og Israel. De unge eritreiske flygtninge forsøger at råbe danske og vestlige politikere op. De føler nemlig, at Europa overhører deres problemer. "De europæiske lande og EU lægger ikke noget særligt pres på Eritrea, det er en glemt konflikt," siger Kjetil Tronvoll, og fortsætter: "Samtidig gør myndighederne ikke noget ved, at regimet aktivt spionerer mod flygtede eritreere. Der foregår det, man kalder transnational undertrykkelse, hvor flygtninge udsættes for trusler, repressalier og et krav om at betale 2 procent i skat til regimet i Eritrea." Blandt andet udleverer eller udsteder Eritreiske ambassader f.eks. uddannelsespapirer, medmindre modtageren betaler to procent indkomstskat med tilbagevirkende kraft. Europa-Parlamentet kritiserede allerede i 2016 denne praksis og kaldte den for "afpresning."
Kilde: Politiken, mandag, s. 9

Handel: G20-topmøde i New Delhi fører til ny handelsaftale
G20-topmødet i New Delhi fører til en ny handelsaftale skriver Kristeligt Dagblad mandag. Lørdag eftermiddag annoncerede Narendra Modi, Indiens premierminister, Ursula von der Leyen, EU-Kommissionsformand, aftalen om et stort anlagt projekt. Sammen med USA har EU besluttet at støtte en økonomisk korridor, som skal forbinde Europa, Indien og Mellemøsten via havne og jernbaneruter. USA´s præsident Joe Biden kalder aftalen for en "banebrydende investering." På X roste Ursula von der Leyen søndag Indiens premierminister for dygtigt lederskab under G20-topmødet, og kaldte i samme tweet korridoraftalen for historisk.
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4

Socialpolitik: Hun vil skabe en bedre hverdag for Europas børn og unge
Med økonomisk støtte fra EU har danske Lone Eidseth startet et trivselsprojekt for børn og unge i Spanien. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Projektet har fokus på at forebygge mistrivsel blandt børn og unge på skoler i Spanien og Danmark. Projektet hedder "Livets Farver Dagbog", og anvendes af mere end 400 elever mellem 9 og 13 år i begge lande. Projektet støttes økonomisk af EU via et Erasmus+ projekt. Tidligere var reglen, at Erasmus+ projekter skulle køre i mindst tre EU-lande, men i dag kan såkaldte Small Scale-projekter også få støtte, selvom de kun er til stede i to EU-lande.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 26

Landbrug: Globale fødevarepriser falder igen
Prisen på landbrugsvarer er på det laveste niveau siden 2021, og meget tyder på, at priserne vil blive ved med at falde. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Priserne falder på grund af en god hvedehøst i blandt andet Rusland og Ukraine. Samtidig er EU´s lagre fyldt op efter en stor import sidste år.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 24

Retlige anliggender: Mærsk har et stort narkoproblem - samfundet har et gigantisk
I en leder mandag i Berlingske skriver Simon Bendtsen, redaktør på Berlingske Business, blandt andet: "I sommer slog en EU-rapport fast, at der aldrig har været flere ulovlige stoffer i omløb i Europa end nu: ”Narko er overalt. Vi har aldrig før set så meget blive smuglet ind eller blive produceret her”, sagde Alexis Goosdeel, direktør for EU-agenturet EMCDDA i sommer til Politiken. Det har den danske rederigigant Mærsk et medansvar for - ingen tvivl om det. Spørgsmålet er til gengæld, hvor langt det medansvar rækker. Nylige afsløringer af narkofund i Mærsk containere, Mærsk-ansatte på narkokartellernes lønningslister og rockere på havnen i Aarhus rejser ubehagelige spørgsmål til ledelsen i Mærsk om et alvorligt og voksende samfundsproblem. Det er nødvendigt - før eller siden - for Mærsk-ledelsen og topchef Vincent Clerc mere aktivt at svare på disse spørgsmål, som næppe kommer til at forsvinde. [...] Det sker samtidig med, at der er stigende fokus på de europæiske havnes rolle i især indsmuglingen af narkotika fra Syd- og Mellemamerika. Ifølge Europol har kriminelle ”infiltreret havne på alle kontinenter”, blandt andet ”gennem korruption af rederiers personale, havnearbejdere, importører, transportvirksomheder og ansatte hos myndighederne”. [...] Hvordan har Mærsk tænkt sig at medvirke til at bremse den massive trafik af narko ind i Europa? Det skylder Mærsk-ledelsen og topchef Vincent Clerc et mere klart og bastant svar på."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12

Socialpolitik: Professorer: Kommuner, som bryder regler på socialområdet, bør sanktioneres
Information bringer lørdag en artikel om Ankestyrelsen, som i december 2021 traf en afgørelse om, at Hillerød Kommune skulle genbehandle den sociale sag for den 20-årige Birk Damgaard Christensen. Den oprindelige afgørelse fra kommunen blev anset for så mangelfuld, at Ankestyrelsen erklærede den for ugyldig. Kommunen fik en frist på fire uger til at genbehandle sagen. Imidlertid svarede kommunen ikke på gentagne henvendelser eller genbehandlede sagen, selv 11 måneder efter afgørelsen. Desværre begik Birk Damgaard Christensen selvmord efter måneder med usikkerhed og skiftende forhold inden for psykiatrien. Hans sociale sag involverede blandt andet muligheden for at få tildelt en kontaktperson, og forældrene mener, at kommunens manglende handling gjorde det sværere at skabe en stabiliseringsplan for deres søn. Professor emerita i socialret ved Københavns Universitet, Kirsten Ketscher, udtaler, at denne sag burde tjene som et undervisningseksempel på, hvor galt det kan gå i den kommunale administration. Hun mener, at kommunen tilsyneladende har fejlet fuldstændigt og ikke har opfyldt sine grundlæggende forpligtelser over for borgeren. Hillerød Kommune erkender, at de ikke har håndteret sagen korrekt og indrømmer deres fejl. Der er ingen officiel statistik over, hvor ofte kommuner undlader at efterleve Ankestyrelsens afgørelser inden for fristen, men der er statistik over, hvor ofte sociale sager, som Birk Damgaard Christensens, omgøres i Ankestyrelsen. Sidste år var omgørelsesprocenten i disse sager hele 37 procent. Dette indikerer, at kommunerne ikke har været i stand til at reducere den høje omgørelsesprocent, selvom der politisk har været fokus på at ændre tendensen gennem skærpede regler. "Jeg ser i langt højere grad, at EU forlanger effektive sanktioner rettet mod myndigheder, og at EU oftere har en borgervenlig fortolkning af borgerens ret," siger Kirsten Ketscher. EU har også indført regler om godtgørelse i Ligebehandlingsnævnet, som Ankestyrelsen administrerer. Dette giver borgere mulighed for at få en økonomisk godtgørelse, hvis de har været udsat for forskelsbehandling, og de får medhold i deres klage. Selvom Birk Damgaard Christensens forældre ikke hævder, at en anden håndtering af sagen ville have reddet deres søn, mener de, at en fast kontaktperson i det offentlige måske kunne have hjulpet med at koordinere de forskellige indsatser omkring ham. Dette ville have været en værdifuld støtte, som desværre manglede i deres kamp for at hjælpe deres søn. Der er en tendens til, at det danske juridiske system og klagesystem traditionelt har været myndighedsvenligt, men EU presser i stigende grad på for at beskytte borgeres rettigheder og indføre sanktioner mod myndigheder, der ikke lever op til deres forpligtelser.
Kilde: Information, lørdag, s. 1,6

Klima: Kan politikerne knække den hårdeste klimanød, de selv har skabt?
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos. Han skriver blandt andet: "Landbruget er uden sammenligning den største udfordring i dansk klimapolitik. Politikerne har med valget af dansk klimamål skabt et dilemma, som det er svært at finde veje ud af. Måske derfor trækker rapporten fra ekspertgruppen (Svarer-gruppen) ud. På den ene side fylder landbruget for meget i det danske drivhusgasregnskab til at ignorere. Selve CO2-udledningen er begrænset og i øvrigt allerede omfattet af den grønne skattereform fra 2022. Men det er de øvrige drivhusgasser fra husdyrhold og dyrkning ikke. De afventer anden etape af grøn skattereform. [...] På den anden side vil landbruget ikke være i stand til at bære den afgift på 750 kr./ton drivhusgas, som resten af erhvervslivet som minimum betaler. Provenuet ville umiddelbart svare til 80 pct. af overskuddet i landbruget og vil sende en stor del af bedrifterne i konkurs. Intet under, at den politiske appetit på det er begrænset. [...] Hvad kan politikerne stille op? En oplagt indvending mod at lægge en afgift på (mindst) 750 kr./ton på landbruget er, at en stor del af udledningerne bare vil flytte til udlandet. Det er såkaldt lækage. [...] Når målet først er fastlagt på den måde, er det samfundsøkonomisk billigst at sætte samme pris på alle udledninger under målet. Havde man derimod valgt et mål, der tog hensyn til det globale fodaftryk af dansk produktion, havde det været samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at korrigere for lækage. [...] 70 pct.-målet er selvvalgt, og derfor kan politikerne også lave det om igen. Men i mellemtiden er de gået med til et skærpet EU-krav til de danske ikke-kvotesektorudledninger, hvor landbruget udgør en stor del. Det nye krav kan blive endnu vanskeligere at opfylde end 70 pct.-kravet. Det er dog tilladt i en vis udstrækning at opfylde EU-kravet ved at annullere CO2-kvoter fra EU. Det er oplagt at anvende denne mulighed - selv om det ikke er nok. [...] Der er flere grunde til, at den planøkonomiske landbrugsaftale bør skrottes. Det er i sig selv ikke omkostningseffektivt at anvende investeringssubsidier. Det hæver den samfundsøkonomiske pris på grøn omstilling. Men hertil kommer, at en omkostningseffektiv klimapolitik kræver en ensartet pris på at udlede drivhusgasser fremfor mængdemæssige mål i bestemte erhverv og sektorer. [...] I en ny analyse har jeg skitseret en mulighed. Det går ud på at indføre et særligt kvotesystem for landbruget, inspireret af EU's generelle CO2-kvotesystem (for industri, fly og energi). Ligesom i EU's kvotesystem kan en del eller alle kvoterne tildeles gratis til bedrifterne efter historiske udledninger. Staten køber og sælger kvoter, så prisen svarer til CO2-afgiften på 750 kr./ton. Systemet vil indebære, at landmændenes marginale udledninger prissættes fuldt ud til 750 kr., men de undgår det store indkomsttab ved en normal afgift. Selv om kvoterne tildeles endog gratis, så koster det 750 kr. for landmanden at udlede et ekstra ton, fordi kvoten alternativt kunne være blevet solgt. [...] Men hvorfor ikke lægge afgift på forbruget af oksekød i stedet? Det er flere partier fristet af. Det er en meget dårlig løsning. En afgift på kød vil ikke være bestemt af den faktiske drivhusgasudledning ved at fremstille kødet, og der er derfor intet incitament til at nedbringe udledningen i den enkelte bedrift. [...] En kødafgift vil straffe kød fra lande, hvor udledningerne begrænses, på bekostning af kød fra lande, som ikke gør noget. Og en kødafgift vil ikke hjælpe så meget i forhold til det nationale mål og EU-kravet."

Information bringer lørdag en række bud fra fem fagfolk om, hvordan man kan undgå, at afgifter på klimaskadelige fødevarer som oksekød ikke rammer socialt skævt. "Det er ret vigtigt at tale om, hvad man gør med indtægterne fra en afgift, for eksempel at man ønsker at gøre nogle varer dyrere uden at gøre det dyrere samlet set at handle. I Berlin har vi haft en debat om EU's emissionshandelssystem for bygninger og transport (EU-systemet regulerer udledningerne i bestemte sektorer, red.), hvor der har været stor opstand over, at en del af indtægterne bliver brugt til at finansiere omstillingen af energisektoren i stedet for at blive ført tilbage til forbrugerne. Hvis man klart og troværdigt kommunikerer, hvordan pengene bliver ført tilbage til borgerne, kan man for mig at se løse en stor del af de fordelingspolitiske problemer," udtaler Georg Zachmann, senior fellow ved tænketanken Bruegel i Bruxelles, som altså mener, at det er ligeså vigtigt at forklare, hvorfor man laver en afgift, og hvordan man fører penge tilbage, som at vælge den rigtige afgiftsmodel.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 37; Information, lørdag, s. 22-23

Interne anliggender: “Vi har den formand, som vi har, og jeg har ikke hørt andre bud”
Jyllands-Posten skriver søndag om den politiske uro omkring Søren Pape Poulsen, lederen af De Konservative, og den potentielle identitetskrise, partiet befinder sig i. Pape har tidligere offentligt sagt, at han ønsker at fortsætte som partileder, men at han er opmærksom på, at det kan være på lånt tid. Uroen omkring Papes lederskab er blevet udløst af kritik fra prominente konservative medlemmer, der mener, at partiet under hans ledelse er rykket for langt mod højre i en nationalkonservativ retning. Kritikken omfatter også Papes beslutning om ikke at gå med i regeringen og hans støtte til koranloven. Nogle medlemmer har vist sig utilfredse med partiets medlem af Europa-Parlamentet, Pernille Weiss, og ønsker at stille hendes kandidatur til genvalg til afstemning på et landsrådsmøde. Det er blevet argumenteret for, at partiet bør vælge en ny leder.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 4-6

Interne anliggender: 28-årig slår tre tidligere folketingsmedlemmer. Rasmus Helveg blev nummer fire i radikal EP-afstemning, men er ikke bekymret
Rasmus Helveg Petersen, tidligere formand for Radikal Ungdom, har opnået fjerdepladsen i en intern afstemning blandt aspirerende kandidater til posten som Radikale Venstres spidskandidat ved næste års valg til Europa-Parlamentet. Det skriver Politiken søndag. Mens han landede på en fjerdeplads i denne afstemning, er spidskandidaten endnu ikke udvalgt, da dette vil blive besluttet på et landsmøde næste weekend. Rasmus Helveg Petersen er dog ikke bekymret og påpeger, at den interne afstemning havde til formål at reducere antallet af kandidater fra 22 til 20 og ikke at vælge spidskandidaten. Han udtrykker optimisme og nævner stærk opbakning fra baglandet. Andre kandidater, der deltager i spidskandidatvalget, inkluderer Sigrid Friis, tidligere landsformand for Radikal Ungdom, Anne Sophie Callesen, Charlotte Burgess, Jens Alstrup, og Anne-Sofie Henningsen. Afgørelsen om, hvem der bliver spidskandidat, vil blive truffet på Radikale Venstres landsmøde i næste weekend i Nyborg, hvor cirka 350 stemmeberettigede delegerede forventes at deltage. I den seneste interne afstemning opnåede Sigrid Friis, tidligere landsformand for Radikal Ungdom, førstepladsen med 468 point, mens Rasmus Helveg Petersen endte på fjerdepladsen med 294 point.
Kilde: Politiken, søndag, s. 10

Grundlæggende rettigheder: Gidseldiplomati I over 500 dage har det iranske præstestyre holdt en svensk EU-diplomat som fange
Politiken bringer søndag en kommentar af Michael Jarlner, avisens internationale kommentator. Han skriver blandt andet: "Den svenske EU-diplomat Johan Floderus er lige nu ufrivillig hovedperson i et opsigtsvækkende gidseldrama, som EU og Sverige har holdt hemmeligt i mere end 500 dage. Gidseltageren er Irans præstestyre, der med en voksende række af europæiske og amerikanske gidsler forsøger at få fingre i milliarder af indefrosne dollars og hente kriminelle medlemmer af regimet ud af vestlige fængsler. [...] Først efter avisens afsløring af det, der har karakter af en statslig gidseltagning, er hans skæbne blevet bekræftet officielt af den svenske regering og EU-Kommissionen. "Jeg vil gerne sige noget om en helt specifik sag, sagen om hr. Floderus", lød det tirsdag fra EU's udenrigspolitiske chef, Joseph Borrell: "Han er en svensk statsborger, der har arbejdet for EU og har været holdt ulovligt tilbage i Iran i 500 dage". Den langstrakte tys-tysaffære omkring den svenske EU-diplomat vækker vrede i EU-Parlamentet (EP). "At medlemmer af EU-Parlamentet skal få kendskab til dette fra et internationalt medie, og ikke på forhånd var blevet orienteret af EU-Kommissionen, er både uforståeligt og uacceptabelt", står der ligeud i et brev, som lederen af parlamentets Iran-udvalg, Cornelia Ernst, og tre andre EP-medlemmer tirsdag sendte til Joseph Borrell. [...] Men der er flere at tage af. Torsdag i denne uge var det franske Louis Arnaud, der efter næsten et års fangenskab fyldte 36 år i det iranske Evin-fængsel. Tre andre franske statsborgere holdes tilbage i Iran. Sidste år blev den britiske statsborger Nazanin Zaghari-Ratcliff løsladt, efter at hun i seks år havde siddet fængslet for standardanklagen spionage. Til gengæld fik Iran penge, som den britiske regering havde holdt tilbage på grund af sanktioner. [...] Gidseltagningerne har på sin vis ligget i det iranske præstestyres dna siden den islamiske revolution i 1979. Dengang holdt deres ideologiske fortropper 52 gidsler fanget på USA's ambassade i Teheran i 444 dage. Hvis vi troede, at præsterne ville lade sig moderere med tiden, tog vi fejl."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2

Klima: Bæredygtige investeringer er gået fra “hippieagtigt” til mainstream
To ud af tre investeringskroner investeres nu i fonde med bæredygtige mål eller karakteristika. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Bæredygtige investeringer er blevet mainstream inden for finanssektoren i de seneste 15-20 år. Den stigende interesse for bæredygtige investeringer skyldes en række faktorer, herunder øget bevidsthed i samfundet om bæredygtighed, politisk fokus på bæredygtighed, og lovgivning på EU-niveau, der fremmer bæredygtighed. Bæredygtige investeringer er også blevet lettere tilgængelige på grund af digitalisering og en større opmærksomhed på bæredygtige investeringsmuligheder. De seneste år har set en vækst i investeringskulturen blandt private, hvilket har ført til en stigning i bæredygtige investeringer. EU har udvidet sin taksonomi for grønne investeringer med et nyt miljøkapitel, der inkluderer investeringer, der bidrager til beskyttelse af vandressourcer, cirkulær økonomi, biodiversitet og forureningsbekæmpelse som grønne investeringer. "Det er en gamechanger for den grønne omstilling, at taksonomien nu omfatter miljøtiltag og anerkender teknologier som eksempelvis vandteknologi, digitale løsninger, kabler og elektronisk udstyr til vedvarende energiinfrastruktur, som bæredygtige. Det har vi kæmpet for som medlemmer af den ekspertgruppe, der har rådgivet EU-Kommissionen om taksonomien," udtalte Andreas Brunsgaard, leder af DI's kontor i Bruxelles, i forbindelse med, at EU-kommissionen anbefalede ændringen af taksonomien. Der er et enormt behov for grønne investeringer for at opfylde målene om ikke at udlede mere drivhusgas, end kloden kan optage i 2050, ifølge IMF, og private investeringer i bæredygtighed er afgørende for at opfylde dette mål.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13

Grundlæggende rettigheder: Sultestrejke udløser uro i Bahrain
Kristeligt Dagblad skriver lørdag, at den dansk-bahrainske aktivist Abdulhadi al-Khawaja og mange andre indsatte i Jau-fængslet i Bahrain har sultestrejket i en måned i protest mod deres fængsling og dårlige leveforhold. Regeringen rapporterer, at 116 indsatte deltager, mens menneskerettighedsgrupper hævder, at tallet er tættere på 800, hvilket gør det til den største sultestrejke i landets historie. Sultestrejken har ført til demonstrationer og uro og afspejler en bred befolkningsfrustration med regeringen. En af de indsatte er den danske statsborger Abdulhadi al-Khawaja, der blev dømt til en livstidsdom på 25 år i Bahrain i 2011 for sin rolle i prodemokratiske demonstrationer under det Arabiske Forår. Han begyndte sin sultestrejke den 9. august som reaktion på at blive nægtet besøg af en hjertelæge. Efter nogle dage blev han tvunget til at stoppe sultestrejken og indlagt på hospitalet på grund af sin dårlige helbredstilstand. Ifølge menneskerettighedsorganisationer og hans egne pårørende har Abdulhadi al-Khawaja været udsat for tortur og forsøg på voldtægt under sin fængsling. Han har sultestrejket gentagne gange siden 2012. Pårørende og menneskerettighedsgrupper, herunder Mellemfolkeligt Samvirke og Amnesty International Danmark, kritiserer både Danmark og EU for ikke at gøre tilstrækkeligt for at få ham løsladt. Abdulhadi al-Khawaja's datter, Maryam al-Khawaja, en menneskerettighedsaktivist, siger, at både EU og individuelle stater har fejlet i sagen. Danmark har forsøgt at få Abdulhadi al-Khawaja løsladt siden 2012, og i september sidste år rejste Udenrigsministeriet sagen i FN og EU. Udenrigsministeriet er i tæt kontakt med Abdulhadi al-Khawajas familie med henblik på hans løsladelse, men detaljer er ikke blevet offentliggjort på grund af følsomme personoplysninger.
Kilde: Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Interne anliggender: Pragmatikeren Giorgia Meloni “taber slag for at vinde krigen”
Italiens premierminister, Giorgia Meloni, der tidligere var kendt for sin alliance med det yderste højre og konspirationsteoretikere samt sin modstand mod illegal indvandring og EU, har overrasket mange ved at vise sig som en pragmatisk leder. Det skriver Børsen mandag. Ifølge Danmarks ambassadør i Rom, Anders Carsten Damsgaard, og Alberte Bové Rud, en forsker i Italiens højrefløj ved Dansk Institut for Internationale Studier, har Meloni tilpasset sin politik og strategi for at imødekomme politiske modstandere. Hun har ikke afvist de grupper, hun tidligere allierede sig med, men har i stedet indgået kompromiser med eliterne. Meloni har som premierminister ikke undermineret EU-samarbejdet, på trods af tidligere EU-skeptiske undertoner. Hun har i stedet betragtet EU som en mulighed for Italien og har accepteret at moderere sine strategier for at komme tættere på sine ideologiske mål. "Tværtimod har hun ved flere lejligheder understreget, at hun nu betragter EU som et givtigt fællesskab for nationalt og konservativt sindede og som en økonomisk mulighed for Italien," udtaler Alberte Bové Rud. Hun har også fulgt en økonomisk politik, der minder om den tidligere premierminister Mario Draghis, der førte en hård økonomisk genopretningspolitik med massiv finansiel støtte fra EU's Genopretningsfond. Dette har overrasket mange, da hun tidligere havde lovet skattelettelser og økonomiske løfter. Samlet set har Giorgia Meloni vist sig som en mere pragmatisk leder, end hun blev opfattet som i hendes tid som oppositionsmedlem. Hun har overrasket mange ved at fastholde kontinuitet i både udenrigspolitik og økonomisk politik.
Kilde: Børsen, mandag, s. 12-13