EU i dagens aviser mandag den 12. august 2024

EU i weekenden og dagens aviser den 10. - 12. august 2024

Tophistorier

SF advarer: Lad være med at ignorere EU-chefs bøn, Mette Frederiksen
Slutspurten er sat ind på at finde den danske nominering til en EU-kommissærpost, hvilket flere aviser skriver om i dagens og weekendens aviser. Kommissionens genvalgte formand, Ursula von der Leyen, har bedt alle EU-medlemslande om at indsende to kandidater af forskellige køn, så hun har mulighed for at sammensætte den kommende kommission med en ligelig kønsfordeling. EU-landene skal indsende deres kandidater senest ved udgangen af august, mens det forventes, at von der Leyen allerede i midten af august vil begynde de første jobsamtaler. Flere EU-lande har dog ignoreret von der Leyens ønske og kun sendt en mand. "Det vil være et ansigtstab for hende, hvis hun ikke får en nogenlunde lige balance," siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, analytiker og kommunikations- og administrationschef hos Tænketanken Europa ifølge Altinget lørdag. En væsentlig del af Ursula von der Leyens arbejde med at sammensætte kommissionen er, at hun også skal fordele de forskellige kommissærers ansvarsområder, hvilket varierer betydeligt i vægt - fra innovation og naboskab til økonomi og konkurrence. Sidstnævnte, som den nu afgående danske kommissær Margrethe Vestager havde, betragtes som en af de tungere poster. Iben Tybjærg Schacke-Barfoed mener, at Ursula von der Leyens bedste mulighed for at præge landenes valg er, at hun kan stille dem en mere eller mindre attraktiv post i udsigt, alt efter hvem de foreslår. "Hvis Danmark ender med at sende en mand, så kan det i sidste ende betyde, at det bliver en mindre betydningsfuld portefølje, som vedkommende ender med. Hvis man derimod er det land, som kan sikre Ursula von der Leyen kønsbalance i sin Kommission, så kan det være, at hun er mere velvillig til at se på, hvilken portefølje man kan få," lyder det fra EU-analytikeren, som samtidig påpeger, at der ikke er mange for statsministeren at vælge imellem, hvis det skal være en person med ministererfaring og gerne også et internationalt udsyn, hvilket er egenskaber, der hidtil er blevet lagt vægt på hos danske kommissæraspiranter. Altingets kilder vurderer, at minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen (S,) er den som står i højeste kurs.

Jyllands-Posten skriver søndag, at Mette Frederiksen (S) og den danske regering tøver, hvilket har fået SF's Kira Marie Peter-Hansen, medlem af EU-Parlamentet, til at råbe op. "Det er virkelig vigtigt, at vi efterlever von der Leyens ønske," lyder det fra SF-profilen, der fortsætter: "Danmark bryster sig af at gå op i ligestilling, og her har vi en oplagt mulighed for at vise det og bidrage til, at kommissionen er mere ligestillet." Kira Marie Peter-Hansen mener også, at hvis Danmark efterlever von der Leyens bøn, så kan det få betydning for, hvor magtfuld en post den kommende danske kommissær kan få i den nye kommission. Det er Europa-Parlamentet, som skal godkende den endelige kommission og fra Kira Marie Peter-Hansen lyder det: "Parlamentet går meget op i, at vi får en ligestillet kommission. Vi fravælger ofte kandidater til EU-agenturer, hvis man ikke har forsøgt at sikre diversitet i en situation, hvor man godt kunne."

Information skriver blandt andet i sin leder i dag: "EU-Kommissionens genvalgte formand, Ursula von der Leyen, har igen i år bedt medlemslandene om som udgangspunkt at opstille to kandidater med forskellige køn, så Kommissionen får en vis kønsbalance. Foreløbigt ser det ud til, at EU-landene - igen - har ignoreret den appel. Med andre ord har Danmark nu en mulighed for at gå forrest. Indtil videre har Statsministeriet over for Jyllands-Posten afvist at fortælle, om Danmark agter at stille med to kandidater. Men det burde man. Fra dansk side vil det sende et stærkt signal om, at man faktisk tager ligestillingsdagsordenen alvorligt, og det vil kunne bidrage til at øge diversiteten i Kommissionen, der historisk har været enormt mandetung. [...] Når nu de EU-lande, der indtil videre har indstillet deres kandidat, blankt har tilsidesat von der Leyens forespørgsel, kunne man indvende, at der er en vis uretfærdighed i, at Danmark skal gå noget nær enegang og potentielt opstille en kandidat mere end den, man allerhelst ser valgt. Men svært er det at forestille sig, at der for hver en god kandidat ikke må findes en lige så kompetent en af slagsen med det modsatte køn. Samtidig er det ikke en fjern tanke, at man med en kvindelig kandidat i posen alt andet lige kan øge chancen for en mere betydningsfuld post til en dansk kommissær. EU-Kommissionen bør stræbe efter at afspejle og repræsentere hele unionens befolkning. Med to kommissærkandidater vil Danmark give sit lille bidrag til det."

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver politisk kommentator Jarl Cordua blandt andet: "En ny politisk sæson står for døren. Regeringens ministre er vendt hjem fra sommerferie og har i denne uge holdt møder med sig selv. [...] I næste uge følger sommergruppemøder i de tre regeringspartier. Først Moderaterne, siden Socialdemokratiet og så til sidst Venstre. [...] Alt andet end klare svar hjælper næppe på den i forvejen beherskede vælgeropbakning til regeringen herunder ikke mindst Socialdemokratiet, selvom der hidtil ikke har været offentliggjort meningsmålinger på denne side af sommerferien. Hvad regeringen ellers vil gøre for at komme ud af sit vælgermæssige hængedynd, står ikke klart. Det vil den regeringsrokade, som kommer, når der senest i næste måned skal findes en ny dansk EU-kommissær, næppe heller ændre på. [...] Ingen ved, om regeringsrokaden ender som en bagatel, hvor man for eksempel nøjes med at skibe storfavoritten udviklingsminister Dan Jørgensen (S) afsted til Bruxelles som ny dansk EU-kommissær, eller om den bliver mere omfattende, hvor der også skal findes en ny europaminister og muligvis oprettes et ministerium for det nationale beredskab i disse usikre tider."

I 'Uden for citat' i Politiken lørdag skriver politisk analytiker Elisabet Svane blandt andet: "Ingen af de tre partier kan være ligeglade med, om det lykkes dem at få hul igennem til vælgerne efter to år i regeringskontorerne, og om dét kan lykkes for dem, som både statsminister Mette Frederiksen (S), Lars Løkke og Troels Lund Poulsen har efterlyst i alle de roller, de efterhånden har haft i dansk politik: At gøre forlig og politiske aftaler til noget, der rent faktisk kan 'mærkes' hos vælgerne, som det hedder i politik. At tage et opgør med det bureaukrati og de strukturer, som de tre selv som oftest har været med til at indføre, og som hver for sig kan give mening, men som samlet set kan spænde ben for udviklingen. [...] Vi skal have en ny EU-kommissær, navnet kunne stadig være Dan Jørgensen, men lige nu forhandler regeringen ressort med kommissionsformand Ursula von der Leyen, og når det er på plads, kan de andre brikker i rokaden falde på plads. Det bliver først i slutningen af august. Først er der sommergruppemøder, og så skal både Løkke og Lund til demokraternes konvent i USA. En rokade kan bringe nyt liv i en regering, men både Frederiksen, Lund og Løkke er så garvede politikere, at de ved, at det ikke bliver det, der redder dem. Det er den førte politik. Og evnen til at føre den ud i livet."

I Engells Brevkasse mandag spørger Lone Holm fra København: "Hvor står i EU-traktaten, at den stramme tyske madamme Ursula von der Leyen kan bestemme, at landene skal stille med to kandidater, nemlig både en mand og en kvinde til Europa-Kommissionen? Vi må gå ud fra, at landene tænker sig godt om, når de udpeger, og har gode grunde til at indstille deres kandidat uanset køn. Kan vi ikke bare sige: Rend os?" Til spørgsmålet svarer Hans Engell: "Jo, det kan vi, og det bør vi. Heldigvis har adskillige allerede gjort det. En del genopstiller deres nuværende EU-kommissærer til genudnævnelse. Irland har indstillet deres finansminister og kommer jo ikke bare slæbende med en tilfældig anden kandidat. Jeg er sikker på, andre lande også vil blæse på von der Leyen. Danmark har siden 1973 stillet med fire kvinder ud af otte til kommissærposten, så det ville være en flabethed, hvis Leyen stiller med krav til os. I øvrigt er jeg enig med dig. Jeg synes det er en nedvurdering af medlemslandene, Europa-Kommissionens formand, som er ansat af landene, vil bestemme over suveræne regeringer. Usympatisk og udemokratisk."
Jyllands-Posten, søndag, s. 4; Altinget, lørdag; Information, mandag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 12; Politiken, lørdag, s. 2; Ekstra Bladet, mandag, s. 10 (12.08.2024)

Prioriterede historier

Israel udviser norske diplomater
Norge har mistet sin rolle som fredsmægler i Mellemøsten efter at have anerkendt Palæstina som stat, hvilket har ført til israelsk modstand, mener Isabel Bramsen, leder af Freds- og Konfliktstudier på Lunds Universitet ifølge Politiken lørdag. Israel har nægtet Norges udenrigsminister adgang og udvist norske diplomater fra Vestbredden, hvilket svækker Norges evne til at mægle direkte mellem Israel og Palæstina. "Set med arabiske øjne kan det godt virke, som om man taler med to tunger, når man i EU, USA og stort set resten af verden taler om en tostatsløsning, men kun anerkender den ene af staterne," siger Isabel Bramsen. Norge fokuserer nu på at etablere en bredere dialog om regional sikkerhed med de arabiske lande, men Israels uvilje mod at samarbejde med Norge kan blive en udfordring fremover. Norge er dog kendt for at arbejde effektivt bag kulisserne, og det er muligt, at de vil spille en indirekte rolle gennem andre aktører som USA, Egypten eller Qatar. "Nordmændene har formentlig indset, at de ikke kommer til at sidde for bordenden mellem Israel og Palæstina. Men Norge har ikke noget behov for at tage æren for sin indsats. De er virkelig, virkelig dygtige til at trække i trådene bag kulisserne og overlade scenen til andre, f.eks. USA, Egypten eller Qatar. Det kan sagtens være dem, der bliver broen til Israel," siger Isabel Bramsen.

Information skriver blandt andet i sin leder: "Det vakte international opsigt, da Israel i sidste uge inddrog akkrediteringen for otte norske diplomater tilknyttet repræsentationen ved PA-selvstyret, Den Palæstinensiske Myndighed. [...] Det amerikanske udenrigsministerium har kritiseret det israelske skridt, og EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, har ligefrem fordømt det, men den norske reaktion er behersket. [...] Norske iagttagere vurderer, at regeringen næppe vil reagere dramatisk, og det forekommer sandsynligt: Norge har ingen interesse i at køre den diplomatiske krise op i et toneleje, der matcher den iltre israelske udenrigsministers. Strategien synes at være tålmodigt at afvente Netanyahu-regeringens fald senest i 2026. Men indtil da vil det israelske skridt gøre betydelig skade på den norske bistand til palæstinenserne, der samlet beløber sig til lige under en milliard norske kroner årligt fordelt på ngo-hjælpeorganisationer og UNWRA, som Norge konsekvent har støttet, også da andre lande, herunder Danmark, suspenderede deres bidrag som følge af Israels anklager mod flygtningeorganisationen for meddelagtighed i Hamas-massakren på israelske civile den 7. oktober. [...] Så ja, Norges principielle kritik af Israels tyveri af palæstinensisk jord og ejendom og afstandtagen til voldsomheden af Israels krigsførelse i Gaza rammer uskyldige. Nordmændene anfægter ikke Israels ret til selvforsvar, men påpeger, at det globale syd ser mod nord og spørger, hvorfor den globale retsorden har et princip for Gaza og et andet for Ruslands krig mod Ukraine? Israels svar på det spørgsmål har hidtil været at kalde den norske udenrigsminister for 'jødehader'. Tak for kaffe."
Politiken, lørdag, s. 8; Information, mandag, s. 20 (12.08.2024)

Arbejdsmarkedspolitik

Arbejdstagerrettigheder skal styrkes som værn mod populisme
Information bringer lørdag en kommentar af Tina Christensen, næstformand i 3F og ansvarlig for forbundets internationale solidaritetsarbejde. Hun skriver blandt andet: "Tidligere årtiers ensidige tro på ultraliberal frihandel er i både EU og Danmark afløst af eftertænksomhed og revurdering. Ruslands militære aggression og Kinas mere aggressive fremfærd har gennemhullet troen på, at demokrati, fred og menneskerettigheder automatisk styrkes gennem frihandel. EU-landene arbejder derfor stærkere for europæiske sikkerhedspolitiske interesser, også gennem de handelspolitiske aftaler og regler. [...] I 3F er vi bekymrede for, om man i EU og i den danske regering har overvejelser om at svække, og ikke styrke, indsatsen for arbejdstagerrettigheder. [...] Naturligvis bør EU's og Danmarks aftaler med andre lande tage udgangspunkt i situationen i de pågældende lande. Vi må dog advare mod at svække ambitionsniveauet for social bæredygtighed og respekten for menneske- og arbejdstagerrettigheder. Det er tværtimod afgørende, at Danmark og EU står fast på vores værdier og viser verdens millioner af fattige borgere og lønmodtagere, at vi ikke blot varetager egne interesser, men fortsat også vil kæmpe for deres rettigheder. Samarbejder vi både med regeringer og civilsamfund i afrikanske lande om netop det, kan vi påvirke metoderne til og tidshorisonten for i fællesskab at nå og sikre de rettigheder og værdier, der kendetegner demokratierne i vores del af verden."
Information, lørdag, s. 19 (12.08.2024)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Rummets betydning
Politiken skriver blandt andet i sin leder lørdag: "I disse år befinder udforskningen af rummet sig i en eksplosiv udvikling. [...] Også EU, som sidder på ca. tyve procent af den samlede rumøkonomi, har ambitiøse rumprogrammer i regi af ESA, Den Europæiske Rumorganisation: Galileo, som styrer en stor del af verdens gps-systemer og Copernicus-systemet som indsamler klima- og miljødata. [...] At EU er langt fra den strategiske uafhængighed, som er ønskelig i en verden, hvor rummet også militært spiller en afgørende rolle, blev tydeligt, da EU for nylig temmelig ydmygende måtte have Elon Musks SpaceX til at sende sine satellitter op. Situationen udstillede EU's afhængighed af en privat aktør, ligesom krigen i Ukraine afslørede et helt lands sårbarhed og magtesløshed, da samme entreprenante men også uforudsigelige rumentusiast greb ind, så gps-signalerne fra hans Starlink-satelliter ikke kunne bruges under et ukrainsk angreb på den russiske sortehavsflåde ved Krim. På den baggrund forstår man godt, at Margrete Vestager, som er overordnet ansvarlig for EU's rumpolitik, ønsker at få sat mere skub og fut i, hvad EU formår i rummet. [...] De næste år vil kappestriden i himmelrummet tage til. Derfor haster det for EU at få vedtaget en ambitiøs ny rumlov som øger det særlige europæiske aftryk i rummet."
Politiken, lørdag, s. 1 (12.08.2024)

Det digitale indre marked

Den digitale infrastruktur er usynlig, men umådelig vigtig
Børsen bringer søndag en kronik af Finn Vagner, adm. direktør, Danish Cloud Community. Han skriver blandt andet: "I slutningen af juli 2024 oplevede vi, hvad der betegnes som det hidtil største it-nedbrud i verden, hvor it-systemer overalt gik i sort med en forventet milliardregning til følge. Årsagen? En sjusket og fejlbehæftet opdatering i et produkt fra et ellers velrenommeret texansk cybersikkerhedsfirma, Crowdstrike. [...] Den danske digitale infrastruktur er og bliver en del af noget meget større. Og hvad betyder det så for fremtiden? Værdikæden er som sagt dynamisk i både toppen og i bunden. Urimelige vilkår fra leverandører bliver tacklet og skaber også viden om, hvordan lignende situationer kan undgås fremover. Den udvikling hjælpes for europæiske service provideres vedkommende på vej af regulering, især NIS2, som har til formål at sikre kritisk infrastruktur, og som i modsætning til den første NIS også omfatter cloud service-providere. Endelig har området politisk bevågenhed: Under mottoet “A Europe fit for the Digital Age” har EU lanceret ti konkrete initiativer for at sikre EU borgere. Det er eksempelvis initiativerne som AI Act, der skal sikre en ansvarlig brug af AI eller Digital Markets Act, der bl.a. skal sikre, at virksomheder ikke bliver låst fast i globale løsninger, men har mulighed for at skifte leverandør under fair betingelser."
Børsen, søndag, s. 10 (12.08.2024)

Fake news og sociale medier
Berlingske bringer søndag et læserbrev af Aage Winther fra Fanø, som blandt andet skriver: "Ufatteligt, at Elon Musks X og de fleste andre såkaldte sociale medier verden over bare kan fare frem med udokumenterede fake news, som det er sket i forbindelse med drabene på de tre små piger i England. [...] Flere videnskabelige undersøgelser har for længst afsløret, at børns opvækst påvirkes i uhyggelig negativ retning med deres storforbrug af sociale medier, alt imens uansvarlige forældre og alverdens politikere intet foretager sig, formentlig fordi de selv er storforbrugere af disse medier. Musk har frit spil og udnytter det kynisk via sit medie X, fordi man ikke er underlagt pressens normale etiske krav. Jeg har kun kendskab til én politiker med reel politisk magt, som angriber enkelte af de sociale medier for snyd, nemlig Margrethe Vestager. Hun står lige nu over for at blive vraget som kommissær i EU af den danske regering. Det er ufatteligt og siger alt om danske politikere, som endnu en gang viser deres personlige magtbegær og deltager i den uhyggelige udvikling på de sociale medier."
Berlingske, søndag, s. 30 (12.08.2024)

Noget er gået i stykker inden i Elon Musk. Nu vælter vreden ud
Politiken bringer mandag et portræt af techmilliardæren Elon Musk, som er i krig med medierne, den britiske regering, annoncørerne og sin ekskone Grimes og Margrethe Vestager, med staten Californien og alle 'de politisk korrekte', hvis mål er - påstår han - at ødelægge Amerika. Mandag interviewer Musk Donald Trump direkte på X, men man skal næppe forvente mange kritiske spørgsmål, da Musk under den nuværende valgkamp er blevet Trumps mand - økonomisk såvel som ideologisk. USA-analytiker Mirco Reimer-Elster mener, at de to magtfulde mænd har fundet sammen, fordi de profiterer af hinanden. "Som jeg ser det, har Elon Musk to grunde til at støtte Trump: For det første har Musk en politisk interesse i mindre statslig regulering af hans virksomheder, og så handler det om identitetspolitik, som man i allerhøjeste grad kan fornemme på de ytringer, Musk selv kommer med," siger Mirco Reimer-Elster. EU-kommissær Margrethe Vestager har også været i Elon Musks sigtekorn, efter at Vestager havde udtalt, at X ikke levede op til EU's regler for digital gennemsigtighed. Elon Musk kom med en opsigtvækkende anklage mod den danske kommissær, som EU-Kommissionen har afvist. "EU-Kommissionen tilbød X en hemmelig, ulovlig aftale: Hvis vi i stilhed censurerede stemmer uden at fortælle nogen om det, ville de ikke give os bøder," skrev han på X 12. juli i år.
Politiken, mandag, s. 2 (12.08.2024)

Finansielle anliggender

Partifæller går imod regeringen: EU-politikere vil tvinge kortere frist til betalinger igennem
Regeringen afviser problemet med lange betalingstider mellem virksomheder, men danske medlemmer af Europa-Parlamentet fra Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne er uenige. De stemte i april for, at betalinger mellem virksomheder skal ske inden for maksimalt 30 dage sammen med et flertal af parlamentet. Dette er i kontrast til regeringens holdning, som værner om aftalefrihed og ikke ønsker en lovfastsat betalingsfrist. En undersøgelse viser, at danske virksomheder ofte må vente op til 66 dage på betaling, hvilket er længst i Europa. Erhvervsorganisationen SMVdanmark støtter EU-forslaget om en betalingsfrist på 30 dage og fra Jakob Brandt, administrerende direktør for erhvervsorganisationen, lyder det: "Jeg er glad for, at det er et initiativ, der kommer på europæisk plan, for så får vi ensartede aftaleregler, og det udrydder den eventuelle konkurrenceforvridning, der kunne være mellem landene. ” Lovforslaget er endnu ikke endeligt vedtaget og forhandles fortsat i EU, men Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har annonceret, at han under det næste halve års ungarske formandskab vil arbejde for, at der kommer EU-regulering på området. "Pandemien, energikrisen og stigende råvarepriser har øget antallet af sene betalinger. Og de deraf følgende likviditetsproblemer har gjort de økonomiske relationer mellem virksomheder mere anstrengt," lyder det i den ungarske programerklæring for formandsperioden, hvor der også står skrevet, at der skal påbegyndes såkaldte "trilogforhandlinger" mellem Parlamentet, EU-Kommissionen og nationalstaterne for at få loven vedtaget.
Berlingske, mandag, s. 1,4-5 (12.08.2024)

Handel

Med dansk hjælp er manden bag Temu blevet Kinas rigeste
Colin Huang, tidligere Google-ingeniør og grundlægger af den kinesiske handelsplatform Temu, er blevet Kinas rigeste ved at sælge billige varer online, skriver Berlingske mandag. Temu, som åbnede i september 2022, har hurtigt opnået stor succes med en omsætning på 248 milliarder yuan i 2023, en stigning på 90 procent fra året før. Platformen er nu en af Kinas største og konkurrerer tæt med Alibaba. Temu-appen er også populær i Danmark, hvor den lige nu er den tredjemest hentede gratisapp til iPhone-telefoner i Danmark og den næstmest hentede til Android-telefoner herhjemme, viser tal fra analysefirmaet Sensor Tower. Imidlertid møder Temu kritik for strenge arbejdskrav og fra handlende, der føler sig klemt på omsætningen, fordi Temu presser priserne nedad, når de skal sælges gennem platformen. I begyndelsen af juli gjorde EU-Kommissionen klar til at sløjfe ordningen om, at man kan købe toldfrit op til omkring 1. 100 kroner, hvilket vil ramme platforme som Temu, Shein og AliExpress, der lige nu lever stort på ikke at skulle betale told for de mange varer, der sendes ind i de 27 EU-lande. EU-Kommissionen har lavet en opgørelse, som viser, at der alene i april i år ankom 350.000 pakker under toldgrænsen, altså næsten to pr. husstand i EU.
Berlingske, mandag, s. 9 (12.08.2024)

Institutionelle anliggender

EUROPAS DØD
Politiken bringer mandag et læserbrev af Niels Juul fra Frederiksberg, som blandt andet skriver: "Jeg har fulgt europæisk politik i snart 50 år, heraf de 40 i Bruxelles som dels diplomat, dels lobbyist. Europas fremgang stoppede med den franske formand for Europa-Kommissionen i begyndelse af 1990'erne Jacques Delors, da det indre marked blev realiseret. Det er den Den Europæiske Unions absolut største succes. Siden da er det kun gået én vej, nedad. Den Europæiske Union begik den dumhed, at man troede, man kunne eksportere EU's såkaldte værdier til resten af verden. [...] Et oprør er på vej! Europæisk landbrug er på vej til at smuldre. EU's krav på bl.a. klimaområdet og dyrevelfærd er forfærdelige eksempler. Det mest ødelæggende i denne proces er Europa-Parlamentet. Selv om kommissionen og ministerrådet har forsøgt at holde igen, er det lykkedes Europa-Parlamentet at tilrane sig mere og mere magt til skade for de europæiske borgere. De europæiske parlamentarikere sidder i deres elfenbenstårne. Med en nettomånedsløn i omegnen af 75.000 kroner har de slet ingen fornemmelse for, hvordan den europæiske borger lever. Ak, jer! Der går et spøgelse igennem, et synkende skib, der kaldes Europa. Desværre må jeg sige, at en af dem, der har set det komme, hedder Putin."
Politiken, mandag, s. 5 (12.08.2024)

Klima

Novo-ejer satser grønt for tocifret milliardbeløb
Novo Holdings vil med en ny strategi gå på jagt efter nye klimateknologier, som hurtigt kan skaleres op og udbredes globalt, skriver Jyllands-Posten lørdag. Novo Holdings, investeringsselskabet for Novo Nordisk Fonden, har besluttet at øge deres investeringer markant i grøn omstilling. Fokus er på bioteknologiske processer, som er en del af virksomhedens DNA. Målet er at have 10 procent af porteføljen dedikeret til grønne løsninger inden 2030, hvilket vil kræve investeringer i tocifrede milliardbeløb. Anders Spohr, direktør for det nye investeringsområde "planetary health investments," understreger, at det ikke længere er nok med små investeringer; der skal satses stort på gennemtestede grønne teknologier, der hurtigt kan skaleres op. "Vi tror på, at vi med vores tilgang kan være med til at gøre en forskel på det her område. Og vi tror på, at det er her, fremtidens afkastmuligheder ligger," siger Anders Spohr. Selvom politisk modstand, især i EU og USA, kan hæmme udrulningen af grønne teknologier, fokuserer Novo Holdings på løsninger, der kan overleve uden subsidier på lang sigt. Spohr påpeger, at selv højrefløjen vil være interesseret i at fremskynde godkendelser af disse teknologier for at opnå fremtidens klimamål. "Det kan godt være, at højrefløjen ikke er meget for subsidier. Men jeg tror stadig, at de vil sige, at det ikke nytter noget, at vi i EU bruger syv år på at godkende nogle af de her løsninger," siger han. Hvis verden skal nå de klimamål, som ca. 200 lande senest bekræftede i december sidste år på FN's klimatopmøde i Dubai, så vil der uanset hvad være brug for at få nye klimateknologier i spil.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7 (12.08.2024)

Konkurrence

Kinesisk kæmpe vil bygge vindmøllefabrik i EU
Den kinesiske vindmølleproducent Mingyang planlægger at bygge en stor fabrik i Italien, hvilket vil gøre den til en af de første kinesiske vindmøllefabrikker i EU, skriver Børsen mandag. Dette initiativ bekymrer den europæiske vindmølleindustri, herunder brancheorganisationen Green Power Denmark, der mener, at Europa allerede har en overkapacitet på produktionssiden. Den italienske regering, under premierminister Giorgia Meloni, har for nylig indgået flere aftaler med kinesiske virksomheder, herunder Mingyang, som skal styrke samarbejdet inden for vedvarende energi. Fabrikken, der forventes at skabe op mod 1.100 arbejdspladser, er et tegn på stigende kinesisk konkurrence i vindmølleindustrien. Selvom kinesiske vindmøller stadig er sjældne i europæiske vindmølleparker, frygter nogle i branchen, at kinesiske producenter kan få fodfæste i Europa. EU undersøger i øjeblikket, om kinesiske producenter modtager ulovlig statsstøtte til at underbyde europæiske konkurrenter. Jacob Pedersen, aktieanalysechef hos Sydbank, fortæller, at fabriksplanerne er endnu et bevis på, at konkurrencen kommer til at tage til i vindmølleindustrien, men han tror ikke på, at de kinesiske producenter for alvor vil få fodfæste i Europa på grund af politisk modstand og bekymringer om bl.a. cybersikkerhed og forsyningssikkerhed. “Det tror jeg til syvende og sidst, vil betyde, at det er lidt tomme tønder, der buldrer i øjeblikket. Men det er klart, at det præger risikobilledet, fordi det er usikkert, hvad der kommer til at ske,” siger han. Fra vicedirektør i Green Power Denmark, Jan Hylleberg, lyder det: “Nu begynder dominobrikkerne at vippe lidt, og det skal man på allerhøjeste niveau i Europa være opmærksom på. Det er det, vi som industri har sagt igennem det seneste års tid. Det er nu, vi afgør, hvad det er for en konkurrenceposition, som den europæiske, industrielle værdikæde stilles i på fem og ti års sigt.”
Børsen, mandag, s. 12 (12.08.2024)

Migration

Britisk migrantstrøm er også EU's ansvar
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder lørdag: "I lyset af at mere end 14.000 migranter indtil videre i år ulovligt har krydset kanalen, er den britiske frustration forståelig, og opfattelsen hos mange af, at indvandringen er ukontrolleret, spiller en stor rolle i de senere dages voldsomme uro i britiske byer. Og mindre bliver frustrationen ikke, når briterne af EU i høj grad er blevet mødt med en henvisning til, at Storbritannien med sin afsked med EU ikke længere kan forvente unionens hjælp, herunder muligheden for at returnere migranter. Denne EU-strategi er dog både hoven og kortsigtet. Ikke meget har de seneste 30 år haft så stor betydning for politisk ustabilitet og polarisering i Europa som den ubegrænsede indvandring. […] Præcis som det er tilfældet med migranternes færd over Middelhavet, dør flere migranter også hvert år i forsøget på at krydse kanalen. Hvis ikke EU og briterne forstår vigtigheden af et samarbejde, kan man kun forvente, at denne tragiske udvikling vil fortsætte. [...] Uanset hvad siger det sig selv, at migrantstrømmene skal håndteres i et internationalt samarbejde, og det gælder også i EU, hvor man derfor har enhver interesse i et asylsystem, der også tager højde for Storbritanniens udfordringer. Udfordringen er for stor og for alvorlig til politisk fnidder og brødnid, så herfra kan kun lyde en opfordring til at komme i gang."
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (12.08.2024)

Åbne grænser og misforstået godhed smadrer Europa, som vi kender det
Jyllands-Posten bringer søndag en kronik af Thomas Barnebeck Andersen, cand.polit., ph.d., professor, SDU. Han skriver blandt andet: "Indvandrere og migranter er overrepræsenterede i kriminalstatistikkerne. Hjemlandenes kultur er ofte uforenelig med modtagerlandets kultur, hvilket leder til spændinger. Der opstår parallelsamfund, hvor intolerance og ekstremisme trives. […] Terrortruslen er blevet et grundvilkår, europæerne har måttet vænne sig til. Selv gudstjenester er potentielle terrormål. Nytilkomne bringer hjemlandenes konflikter med sig. [...] Politikerne er klar over disse udfordringer, men løsninger kræver et opgør med Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) og dens aktivistiske retspraksis. Og det er ingen ”ansvarlige” politikere villige til. EMD har igennem de seneste årtier udviklet sig til at være en aktivistisk domstol, og har skabt en masse nye ”menneskerettigheder”. Ifølge juraprofessor Mads Bryde Andersen har mange af EMD-dommerne før deres udpegning været tilknyttet ngo'er, der forsøger at få mærkesager gennemført via EMD. Og ifølge professoren har flere medlemslande uden held forsøgt at få EMD til at bryde med sin aktivisme. [...] Får vi ikke kontrol over de ydre grænser, strammere asyl- og migrationspolitik og øget fokus på sammenhængskraft over misforstået godhed og identitetspolitik, efterlader vi et Europa, der er uigenkendeligt og ude af stand til at forsvare egne værdier og kulturarv. Begivenhederne den første weekend i august i Storbritannien giver en forsmag på, hvad der ellers kan være i vente."
Jyllands-Posten, søndag, s. 37 (12.08.2024)

Sikkerhedspolitik

Minen kan rumme nøglen til et sikrere Europa. Nu protesterer tusindvis mod den
Tusindvis af borgere i Beograd protesterede lørdag mod et planlagt litium-mineprojekt i Jadar i Serbien, som blev genåbnet i juli 2023 efter at have været nedlagt siden 2022, skriver Jyllands-Posten mandag. Demonstranterne frygter alvorlige miljøkonsekvenser, mens den serbiske regering ser projektet som en økonomisk mulighed. Litium er strategisk vigtigt for batteriproduktion til elbiler, og der forventes en firedobling i efterspørgslen inden 2030'erne. I juli underskrev den tyske kansler, Olaf Scholz, og EU's klimakommisær, Maros Sefcovic en aftale, der giver EU-producenter adgang til Serbiens råmaterialer, herunder litium. Ifølge professor Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet er projektet afgørende for Europas sikkerhed og selvforsyning, hvor man regner med, at der kommer en firedobling af forbruget. Efter EU underskrev aftalen, lød det fra Maros Sefcovic, at Serbien ville blive det første europæiske land med ”hele værdikæden fra litium ned til de elektriske køretøjer bygget her i Serbien”. Ifølge Brian Vad Mathiesen er der en afgørende sikkerhedspolitisk dimension i det at være selvforsynende: "Hvis vi skal have en større selvforsyning og en bedre sikkerhedspolitisk situation, så vil det være nødvendigt, at nogle af de beskidte dele af vores produktion også er tættere på os. Derfor kan det sådan set være ret afgørende for, hvordan vi kommer til at stå fremadrettet, om det her bliver til noget eller ej."
Jyllands-Posten, mandag, s. 2 (12.08.2024)

Udenrigspolitik

Israels serie af angreb på skoler i Gaza møder hård kritik
Mens Joe Biden og ledere af Qatar og Egypten tilbyder at mægle en "endelig våbenhvile", har Israel fortsat deres angreb på skoler i Gaza med store civile tab til følge, skriver Politiken. Seneste angreb på en skole i det nordlige Gaza skete lørdag, hvor Israel siger, at de har dræbt "mindst 19 Hamas- og Islamisk Jihad-terrorister". Ifølge FN er angrebet det 21. angreb mod skoler i Gaza siden 4. juli og har dræbt mindst 274 mennesker - heriblandt kvinder og børn, skriver FN. Det har fået omverdenen til at kritisere Israel for manglende hensyn til civile og fra næstformand for EU-Kommissionen, Josep Borrell, lyder det på X, at "der er intet, der retfærdiggør disse massakrer". Også Kamala Harris, demokraternes præsidentkandidat, har fordømt angrebene, hvor hun samtidig understreger nødvendigheden af en fredsaftale. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen kalder meldingerne om angrebet for "forfærdelige" og han siger til DR: "Det viser med al tydelighed behovet for en våbenhvile og for frigivelse af gidslerne. Jeg håber inderligt, at det seneste initiativ fra USA, Egypten og Qatar kan bane vejen herfor." Joe Biden og lederne af Qatar og Egypten har inviteret begge parter i krigen til forhandlinger torsdag 15. august i Doha eller Kairo og der var prompte svar fra Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, at han vil sende forhandlere afsted, men Hamas har endnu ikke svaret på invitationen.
Politiken, mandag, s. 7 (12.08.2024)

Thailands opposition genopstår
Information bringer mandag en analyse af Asienkorrespondent Lasse Karner, som blandt andet skriver: "43-årige Pita Limjaroenrat og hans parti Gå Fremad er blevet udsat for det ene juridiske og politiske benspænd efter det andet. Udført af det establishment af konservative militærroyalister, der sidder på magten. Sidste uge nåede de politisk motiverede angreb nye højder, da Gå Fremad blev tvangsopløst på ordre fra forfatningsdomstolen i Bangkok. [...] Samtidig med tvangsopløsningen blev 11 tidligere og nuværende ledere af partiet udelukket fra politik i ti år. [...] Tvangsopløsningen har fået kritik fra både EU, USA og FN. "Intet parti og ingen politiker bør nogensinde blive ramt af sådanne straffe for fredeligt at advokere for lovreformer, især til støtte for menneskerettigheder," lød det fra FN's højkommissær for menneskerettigheder, Volker Türk. [...] Spørgsmålet er nu, hvordan den unge og urbane vælgerskare reagerer på den seneste politiske udvikling. Ikke mindst set i lyset af de store demonstrationer ført an af studerende i Bangladesh, der forrige uge endte med regeringens kollaps. Men de fleste analytikere vurderer, at massive protester i thailandske storbyer denne gang vil udeblive. Blandt andet fordi oppositionslederne har advaret imod det. Der er ikke noget, militæret og dets støtter hellere vil have end en undskyldning til at øge undertrykkelsen af deres politiske modstandere, udtalte Pita Limjaroenrat forleden til The Washington Post. I stedet bør oppositionen tænke langsigtet og gå efter at bide sig fast på lokalt plan og vinde valg i byer og regioner landet over. "Vi skal stadig tænke på politik som et spil, der tager lang tid. Og for at vinde et sådan spil, har du brug for strategi og tålmodighed," udtalte han."
Information, mandag, s. 8 (12.08.2024)

Venezuelas demokratiske chance er ved at rinde ud
Information bringer mandag en analyse af skribent Matias Ludvig Littauer, som blandt andet skriver: "Venezuela er i kaos. To uger efter landets nationale valgkomité erklærede, at Nicolás Maduro havde genvundet præsidentposten med 51 procent af stemmerne, har myndighederne stadig ikke offentliggjort resultaterne fra valgstederne. […] Samtidig har oppositionen offentliggjort resultater fra omkring 80 procent af valgstederne med hjælp fra de valgtilforordnede på hvert sted. De viser, at den 74-årige tidligere diplomat Edmundo Gonzáles Urrutia fik godt og vel to tredjedele af stemmerne - altså en jordskredssejr på størrelse med den, som meningsmålingerne havde spået ham før valget. Regimet har svaret med trusler og anklager mod alle, som det anser for at være politiske modstandere. Ifølge Nicolás Maduro er Venezuela offer for et kupforsøg organiseret af ”USA, colombianske narkosmuglere, Elon Musk og verdens fascistiske højrefløj”. Musks sociale medie X er nu blokeret i Venezuela. [... ] I den forgangne uge erklærede både USA, valgeksperter fra Carter Center, en række latinamerikanske lande og samtlige EU-lande, at det er uden for enhver tvivl, at Gonzáles Urrutia fik flest stemmer. Omvendt har Rusland og Kina anerkendt Maduros sejr. Lige nu venter mange i Venezuela på, hvordan de venstreorienterede præsidenter i Colombia, Brasilien og Mexico, nogle af Maduros vigtigste allierede, håndterer situationen. De har skruet op for kritikken af de manglende valgresultater, men er afstået fra at anklage Nicolás Maduro for snyd. Det skyldes, at de forsøger at presse regimet til forhandlingsbordet. [...] I Venezuela udsendte oppositionen mandag i sidste uge et åbent brev, der opfordrer landets militær til at "stoppe regimets overgreb mod folket og til at respektere og sikre, at valgresultaterne bliver respekteret". Militærets ledere svarede igen ved at erklære troskab til Maduro. Der er flere aspekter, der peger på, at Venezuelas situation snarere vil ende som det belarusiske valg i 2020, hvor diktatoren Aleksandr Lukasjenko formåede at blive på magten trods enorm folkelig modstand."
Information, mandag, s. 1,7 (12.08.2024)

Økonomi

Færre børn betyder et markant forandret Europa
EU's befolkning forventes at falde fra 446 millioner i 2022 til 419 millioner i 2100, ifølge de nyeste tal fra EU's statistiske kontor, Eurostat, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. I Danmark vil befolkningen vokse til lidt over seks millioner på grund af indvandring, men denne prognose tager ikke højde for de seneste fald i fødselsraten, hvilket kan føre til et befolkningsfald, mener Rune Lindahl-Jacobsen, professor i demografi fra Center for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. Han påpeger, at EU-landenes lave fertilitetsrater gør dem afhængige af indvandring for at opretholde vigtige sektorer som sundhedsvæsenet. OECD advarer om, at den demografiske udvikling kan reducere bruttonationalproduktet pr. indbygger med 7,9 i medlemslandene inden 2050, men de økonomiske tab kan mindskes til til 3,5 procent af bnp pr. indbygger med de rette forberedelser. Økonom Matthias Schief, som er en af forfatterne bag undersøgelsen, bemærker, at indvandring, kunstig intelligens og robotter kan afhjælpe arbejdsstyrkens aldring, og at selvom samfund bliver ældre, betyder det ikke nødvendigvis mindre dynamik. Han fremhæver, at befolkningens aldring også bringer fordele, som længere sundt liv og øget erfaring.
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 1,5 (12.08.2024)