EU i dagens aviser mandag den 12. december 2022

Tophistorier

EU har undgået boomerangen - men Putins hammer gør ondt
Flere af dagens og weekendens aviser skriver om sanktionerne imod Rusland i forbindelse med krigen i Ukraine. Berlingske skriver mandag, at EU-Kommissionen er kommet med en ny undersøgelse, der viser lige præcis, hvor hårdt EU-landene selv er blevet ramt som følge af de vestlige sanktioner, der er blevet pålagt Rusland. I undersøgelsen konkluderes det, at EU-landene hovedsageligt har undgået selv at blive ramt alt for hårdt, men den russiske præsident Vladimir Putin advarer fortsat, at hævnen venter. Undersøgelsen kommer frem midt i forhandlingerne om en niende sanktionspakke mod Rusland fra EU. Det forventes at den niende sanktionspakke vil inkludere russisk droneindustri, kemisk og biologisk udstyr, samt indeholde sanktioner, som er rettet mod banker og investeringer. Undersøgelsen fra EU-Kommissionen viser, at inflationen i EU skyldes Kremls modsvar på de vestlige sanktioner samt forsyningsproblemer, som sanktionerne har skabt. "Det viser, at det især er Ruslands modforanstaltninger, der rammer den europæiske økonomi. Det er det, der er årsagen til, at inflationen er blevet så høj, og at økonomien er på vej ned i tempo, mere end den direkte effekt af, at man ikke importerer forskellige typer varer," siger Helge Pedersen, cheføkonom hos Nordea. Indtil nu har EU allerede godkendt sanktioner imod over 1300 personer og juridiske enheder med tilknytning til Rusland, og der regnes med at være brugt cirka 525 milliarder euro på at afbøde konsekvenserne af krigen. Desuden viser undersøgelsen, at EU's import fra Rusland er faldet til omkring ni procent af handlen før invasionen af Ukraine. Her er der især tale om olie og gas, hvor Helge Pedersen også fortæller, at Rusland selv har skruet på gashanen for at hævne sig mod EU.

Børsen skriver søndag, at der i næste uge vil være mange møder i Bruxelles med forskellige emner på dagsordenen. Torsdag skal EU's stats- og regeringsledere samles til årets allersidste topmøde. Tirsdag samles alle EU's energiministre for at diskutere en hastepakke, som indeholder: et gasprisloft, fælles gasindkøb samt hurtige tilladelser til grønne energiprojekter. Dog er en række af landene stærkt imod prisloftet, som diskuteres i øjeblikket, da de mener, at kriterierne er for skrappe og dermed aldrig kommer til at blive taget i brug. Desuden skal en mulig EU-fond diskuteres, som skal støtte EU-lande med at håndtere energikrisen. Slutteligt vil et af emnerne på møderne være, hvorvidt EU skal skære i støtten til Ungarn. Det diskuteres på nuværende tidspunkt grundet, at Ungarn, ifølge EU-Kommissionen, ikke har gjort nok for at bekæmpe korruption og beskytte retsstaten.

Jyllands-Posten skriver søndag blandt andet i sin leder: "Hvis først der begynder at indfinde sig en fornemmelse af, at de store lande i Vesten er ved at være krigstrætte og leder efter en forhandlet udgang på krigen med krigsmageren i Kreml, præsident Putin, vil det ikke alene være ødelæggende for ukrainernes hidtidige høje kampmoral. Det vil også føre til en splittelse i Vesten og underløbe det sammenhold, der netop har været demokratiernes stærkeste svar på Putins angrebskrig. Ikke desto mindre fandt den franske præsident, Emmanuel Macron, det forleden belejligt netop at lufte et scenario, hvorefter der indledes fredsforhandlinger om fremtiden for Ukraine, som også skal tage afsæt i, hvad han anerkendte som russiske sikkerhedsbehov. [...] Det er ubegribeligt, at Paris og måske Berlin synes indstillet på at imødekomme Putin så grundlæggende. Hvis man midt i Kreml-herskerens rablerier om begrundelsen for at angribe Ukraine kan finde en lille rationel kerne, så handler det netop om, at Vesten ifølge Putin er ved at omringe Rusland, og at Ukraine spiller en vigtig rolle i denne manøvre, hvorfor landet må udslettes som stat for at sikre Ruslands interesser. [...] At Macron overhovedet kan gå ind på en så forkvaklet tankegang, er forbløffende. [...] At give Putins såkaldte sikkerhedskrav legitimitet er at sløre det sande billede: Det er ikke Ukraine, Vesten eller Nato, der har angrebet Rusland. Det er Rusland, der har overfaldet et fredeligt naboland ud af det blå med obskure henvisninger til nynazister og narkomaner i Kyiv. Det er dermed ikke Rusland, der kan gøre sikkerhedskrav gældende. Det er alene Ukraine, og de må imødekommes med en hurtig tilnærmelse til EU og helst også Nato."

I en analyse i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet mandag: "Som med alle krige ændres planerne, så snart det første skud er løsnet. EU, USA, Japan, Canada og Australien vil straffe præsident Putins Rusland for invasion i Ukraine ved at stoppe egne køb af russisk olie - samt ved at forhindre, at andre lande betale mere end 60 dollar pr. tønde russisk råolie. Et prisloft, man brugte måneder på at forhandle sig frem til, fordi man skulle finde balancen mellem to mål. Dels at reducere de russiske olieindtægter, der finansierer krigen, dels at sikre, at Rusland som verdens næststørste olieeksportør, stadig forsyner markedet, så olieprisen ikke stiger voldsomt og underminerer sanktionslandenes egen økonomi. Men hvad få havde forudset var, at Tyrkiet fluks reagerede uventet på det vigtigste værktøj til at overholde prisloftet; stop for forsikringer af tankskibe fyldt med russisk olie til købere, der ikke spiller med på EU's og G7's sanktioner. Konsekvensen er, at mere end en snes olietankere ikke får lov at passere de smalle stræder ved Istanbul, fordi Tyrkiet vil have garantier for, at skibene overholder krav til forsikring, sikkerhed og sundhed. [...] Flere internationale medier beskriver diplomatiske anstrengelser fra især amerikansk og britisk side for at få Tyrkiet til at ændre holdning til de mange olietankere, der ikke kan komme videre ud i verden fra Sortehavet. Amerikanerne og briterne mener slet ikke, at risici ved skibene er øget, mens topfolk i shippingbranchen har den stik modsatte opfattelse."

I en analyse mandag i Børsen skriver Hakon Redder, avisens udenrigsredaktør, blandt andet: "De danske farvande er midt i den begyndende oliekrig mellem Rusland og Vesten kommet i internationalt fokus som en livline for Ruslands sanktionerede olieeksport. Knap halvdelen af den russiske olieeksport på havet kommer fra Østersøen og skal nødvendigvis passere de danske bælter for at komme videre ud i verden. Det er betydelige mængder råolie, gennemsnitligt 1,5 mio. tønder om dagen, svarende til 1,5 pct. af de globale daglige olieforsyninger. [...] Betydningen af russernes mulighed for fri passage i dansk farvand ses i disse dage tydeligt i de ligeledes smalle stræder i Tyrkiet ved Bosporus og Dardanellerne. Tyrkiet har stoppet for passage af mindst 22 olietankere som en direkte konsekvens af G7-landenes sanktion med et prisloft på russisk Ural-olie, som man også forsøger at få bl.a. Kina og Indien til overholde. Skibe der transporterer olie til lande, der ikke vil overholde prisloftet, kan ikke blive forsikret eller købe andre maritime serviceydelser hos de traditionelle og dominerende udbydere i Europa, og mange rederier i Vesten stopper nu med at transportere russisk olie. Derfor skal Rusland finde egne skibe, og tyrkerne er angiveligt bekymrede for skibenes forsikringsforhold og sikkerhed i forhold til risici for miljøkatastrofer og kollisioner. Men tilsvarende skridt kan ikke tages i Danmark, oplyser Søfartsstyrelsen. [...] Årsagen er “Københavnertraktaten og FN's Havretskonvention”, lyder det i en mail fra Søfartsstyrelsen, hvor man uddyber, at “skibe har ret til uskadelig passage i de danske stræder. [...] Danske interesser er dermed ualmindeligt dårligt stillede, hvis en russisk olietanker i den nye situation f.eks. sejler på Storebæltsbroen eller støder på grund og lækker olie. Kun hvis krigen mellem Rusland og Ukraine udvikler sig drastisk, kan Danmark vælge at lukke for bælterne og Øresund og blokere for sejlads fra Østersølandene. [...] “Rusland er angiveligt ved at samle en flåde af gamle uforsikrede skibe. Betyder det, at de udgør en potentiel miljørisiko, så må man jo fra EU's side gøre noget,” siger Jens Nærvig Pedersen, senioranalytiker med speciale i råvarer, Danske Bank."
Berlingske, mandag, s. 10; Børsen, søndag, s. 2-3, mandag, s. 14-15; Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17, 42 (12.12.2022)

Først næste vinter bliver vi udfordret på gas
Flere af dagens og weekendens aviser skriver om konsekvenserne af krigen i Ukraine. Børsen skriver mandag, at vi ikke kommer til at forvente at have nogle problemer med gasforsyningen denne vinter, men at vi til næste vinter vil komme til at kunne mærke det. "Vi er trygge ved, at vi har gas nok til denne vinter," fortæller Kristian Rune Poulsen, analytiker hos Green Power Denmark. De danske gaslagre er nemlig fyldt 91 procent op, men det har blandt andet været på grund af et meget mildt efterår, hvor der ikke har været behov for at fyre op i hjemmene. "Næste vinter bliver den store udfordring, fordi der har vi ikke de russiske forsyninger," siger Henrik Lund, professor i energiplanlægning, Aalborg Universitet. Han mener, at det hele kommer ned til, hvor gode danskerne er til at reducere forbruget samt om, hvorvidt vi kommer til at omlægge til andre energiformer.Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af Frede Vestergaard, journalist, som blandt andet skriver: "Danmark er blevet nettoimportør af strøm, og forsyningssikkerheden er svækket, hvorfor prisen på elektricitet er højere, undertiden meget højere end tidligere. Det hedder sig fra vindmølleindustrien og dens lobbyister blandt ngo'er og visse professorer i energiplanlægning fra universiteterne, at det er, fordi Putin har lukket for gassen til Europa. [...] Men stigningen i elprisen skyldes ikke Putin. Den skyldes, at vi i Tyskland og Danmark har valgt, at den grønne omstilling af elproduktionen skal ske ved at bygge vindmøller og opstille solceller. Men når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, er der brug for gas til backup. Og ja, dermed har vi selv valgt at være Putins gidsler. Hvis man tvivler på den forklaring, kan man bare tænke på alternativet, nemlig at den grønne omstilling af elproduktionen i Europa i stedet havde bestået i at satse på kernekraft, som af EU også er anerkendt som grøn energi. Så havde Danmark og Europa ikke været gidsler for Putin. Så havde der ikke været behov for gasfyrede reservekraftværker, når vinden ikke blæste. Så det er klart, at det er vores valgte form for grøn omstilling og ikke Putin, der er årsag til de højere elpriser."

I et indblik søndag i Jyllands-Posten skriver Jette Elbæk Maressa, avisens seniorkorrespondent, blandt andet: "Ruslands trussel mod Europa og aftalen om, at Danmarks forsvarsbudget skal vokse med 18 mia. kroner om året, gør, at i hvert fald ét punkt vil stå lysende klart i det næste regeringsgrundlag: forhandlinger om næste forsvarsforlig, som skal gælde fra 2023-2033. [...] Hertil kommer, at Nato år efter år har kritiseret Danmark for ikke at kunne levere det, som allerede er aftalt. [...] Fokus på sikkerhedstruslen blev understreget af, at mens politikerne talte om, hvordan dansk forsvar skal opgraderes, truede Vladimir Putin igen med atomkrig. Truslen fra Rusland og angrebet på Ukraine har antændt en række af kædereaktioner i Europa: i Danmark det nationale kompromis om flere penge til forsvar og en afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet. [...] Forsvarsbudgetterne polstres. Sidste år brugte EU-landene samlet set 1.600 mia. kr. mere på forsvar, og over de næste tre år ventes budgetterne at blive øget med yderligere 500 mia. kroner, oplyste EU's udenrigschef, Josep Borrell, tidligere på ugen under den årlige konference i Det Europæiske Forsvarsagentur. I årevis har det været diskuteret, hvornår Europa kan stå på egne forsvarsben. De missioner, som de europæiske Nato-lande har været ude på, har ikke kunnet gennemføres uden amerikansk hjælp. Et kendt eksempel er, at da danske F-16-fly deltog i bombetogter over Libyen, da var det USA, som stod for at tanke flyene i luften, levere missiler og koordinater til at ramme målene. Også i den aktuelle støtte til Ukraine er der ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet solid amerikansk hjælp: "Hvem kører Ukraine? Det gør amerikanerne. Så kan vi godt sidde i EU og sige: ”Ih, hvor har vi leveret våben”, siger han. EU-landene vil i gennemsnit bruge 1,5 pct. af bnp på forsvar. Natos mål er 2 pct. Men det tal diskuteres allerede. Flere peger på, at det er utilstrækkeligt, bl.a. fordi en stor del af de nye forsvarspenge kommer til at gå med at lukke huller. "Vores lagre er hurtigt blevet tømt, fordi de næsten var tomme i forvejen. Vi mangler kritiske forsvarskapaciteter til at forsvare os selv," understregede Borrell. Danmark er desuden bagud med de ting, som allerede er aftalt, og når ikke målene i det forsvarsforlig, som er aftalt nu."
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-8; Børsen, mandag, s. 16; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 11 (12.12.2022)

Prioriterede historier

Stor korruptionssag får alle alarmklokker til at bimle i Bruxelles
En korruptionsskandale har ramt Den Europæiske Union og allerede nu trækker skandalen tråde til en række opsigtsvækkende aktører, som er blevet hvirvlet ind i sagen: et ledende medlem i EU, tidligere parlamentarikere, interesseorganisationer og fagforeninger, skriver flere af dagens aviser samt Politiken søndag. Under en storstilet razzia på 14 forskellige adresser i Bruxelles har belgisk politi tilbageholdt mindst fire personer med tilknytning til EU-Parlamentet, som er mistænkt for korruption og hvidvask. En af de tilbageholdte er grækeren Eva Kaili, som er en af EU-Parlamentets 14 næstformænd og fredag valgte hendes parti Pasok i Grækenland at ekskludere hende. Lørdag fulgte Europa-Parlamentet trop, hvor de meddelte, at Kaili har fået frataget sin titel som næstformand i parlamentet. Eva Kaili har endnu ikke selv forholdt sig til anklagerne, men nyheden om de alvorlige korruptionsanklager har sendt chokbølger gennem EU-Parlamentet. Parlamentets formand Roberta Metsola skrev lørdaq formiddag på Twitter, at EU-Parlamentet tager afstand fra korruption og samarbejder tæt med de belgiske myndigheder. "Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest," skriver hun ifølge Politiken søndag. Fra MEP Niels Fuglsang (S) lyder det: "Det er et hårdt slag for parlamentets troværdighed, for vi forholder os til korruption, retsstat og menneskerettigheder i både Europa og resten af verden, og hvis vi gerne vil have den rolle, må vi også have orden i eget hus." Altinget skriver mandag, at Europa-Parlamentet mandag skal tage stilling til, hvordan sagen skal behandles, og hvilke konsekvenser det skal have for de siddende parlamentarikere, som er under mistanke i sagen.

Fra Lykke Friis, direktør i tænketanken Europa, lyder det ifølge Berlingske mandag, at det allerede nu står klart, at sagen er omfattende og stikker dybt. "Sagen handler ikke bare om ét broddent kar. Derfor skal man virkelig til bunds i den her sag," siger hun. Den belgiske anklagemyndighed har oplyst, at man mistænker en stat for "at påvirke Europa-Parlamentets økonomiske- og politiske beslutninger" ved at have betalt betydelige beløb eller givet dyre gaver og mistanken går i belgiske medier på, at Qatar er i centrum for skandalen. "Sagen er selvfølgelig et troværdighedsproblem og har også et potentiale til at udløse en troværdighedskrise i EU," siger Lykke Friis. Jesper Olsen, formand i Transparency International Danmark, mener, at det er bekymrende, hvor mange, der tilsyneladende er involveret i skandalen i EU. "Det er meget alvorligt, og man må sige, at det virkelig må være et wakeupcall for Europa-Parlamentet," siger han og fortsætter: "Man skal bedømme EU på, hvordan de kommer til at håndtere den her sag, og om EU tør tage en debat om, hvorfor det er sket og få det ændret. Det ser ud til, at man er begyndt det rigtige sted - nemlig ved prompte at få fjernet de involverede personer fra deres poster." Både Lykke Friis og Jesper Olsen påpeger, at for EU bliver den vigtigste opgave lige nu at håndtere sagen korrekt og få skabt ordentlige kontrolsystemer. "Lobbyregisteret er faktisk ret markant og har det formål, at man kan se lovgiverne efter i sømmene. Men åbenbart ikke, når det handler om stater. Det bør man se på," siger Lykke Friis.
Berlingske, mandag, s. 8; Politiken, søndag, s. 6; Jyllands-Posten, mandag, s. 11; B.T., mandag, s. 10; Altinget, mandag (12.12.2022)

Ungarn i usædvanligt hårdt opgør med alle andre EU-lande
Politiken bringer søndag en analyse af EU-korrespondent Karin Axelsson, som blandt andet skriver: "Rollen som enfant terrible er hjemmevant for den ungarske leder, Viktor Orbán, men denne gang står han fuldstændig mutters alene. Selv polakkerne er rasende på ham. Årsagen er, at Ungarn har valgt at blokere centrale beslutninger i Bruxelles i et forsøg på at presse EU til at udlevere 95 milliarder kroner i støtte og lån, som i øjeblikket tilbageholdes. Størst vrede er der over, at Ungarn tirsdag nægtede at godkende fælles lån til Ukraine for 135 milliarder kroner, som EU har lovet Ukraine per 1. januar til at klare dagligdagen i 2023. Og når EU's udenrigsministre mødes mandag, er det usikkert, om de kan skaffe opbakning til at indføre en ny runde Ruslands-sanktioner og putte flere penge i den pengekasse, som finansierer våbenkøb til Ukraine. Begge beslutninger kræver nemlig enstemmighed. "Indtil nu har der været enighed i kredsen, men der er en stor elefant i rummet, fordi ingen ved, om Ungarn alligevel kan finde på at blokere. Det afhænger af alle mulige andre beslutninger, og derfor kan det kun løses i en helhed," siger EU-diplomaten. De andre 26 EU-lande arbejder nu i døgndrift på at finde en anden måde at sende de 135 milliarder kroner til Ukraine. "Ukraine har brug for hjælpen, og vi kan ganske enkelt ikke tillade, at et enkelt medlemsland forhaler og afsporer så vigtig en beslutning, og vi kommer til at levere pengene, hvad enten det bliver plan A eller plan B," sagde EU-kommissær Valdis Dombrovskis tirsdag. Tonen blev usædvanlig hård over for Ungarn, da de øvrige finansministre blev klar over, at Ungarn fortsat ville blokere for både Ukraine-lånet og for et andet EU-prestigeprojekt, nemlig indførelsen af den globale minimumsselskabsskat på 15 procent. [...] Spørgsmålet er, om vreden er lim nok til at holde de 26 lande fast på den hårde kurs. For mens lande som Danmark, Sverige, Holland og Baltikum gerne ser et brutalt opgør med Orbáns autokrati, er det ikke givet, at de store lande i sidste ende er klar til at hive det økonomiske gulvtæppe væk under Ungarn. Tirsdag skubbede ministerrådet med Tyskland og Frankrig i spidsen bolden tilbage til EU-Kommissionen, da de bad om en fornyet vurdering af retstilstanden i Ungarn. [...] Fredag aften kom svaret fra EU-Kommissionen: Nix. På trods af flere løfter og lynlove mener kommissionen stadig, der er for stor risiko for, at EU-pengene havner i korruption og vennetjenester, til at ministerrådet bør frigive dem. Med andre ord ligger den ubehagelige beslutning stadig på medlemslandenes bord, og EU-Kommissionen har ikke tænkt sig at gøre livet lettere for dem. Måske fordi kommissionsformand Ursula von der Leyen selv har EU-Parlamentet åndende i nakken, som nidkært vogter over, om hun lader Ungarn slippe af krogen. Mandag vil landene forsøge at lande en løsning, men bag linjerne erkender alle, at det ser svært ud. [...] De eneste, der eventuelt kan det, er stats- og regeringscheferne, som mødes i Bruxelles på torsdag til topmøde. Og noget tyder på, at det netop er Orbáns strategi at lade det hele koge sammen til en topmødegryderet i håbet om, at de 27 ledere vil finde en pragmatisk løsning. [...] Men den strategi kan vise sig kortsigtet. For selv hvis det skulle lykkes Orbån at få grønt lys til at optø pengene fra de andre ledere, får han ikke udbetalt en krone, før kommissionen vurderer, at hans reformer er på plads. Og i kampens hede for at få sine milliarder har han mistet enhver allieret, han havde tilbage i unionen."
Politiken, søndag, s. 2 (12.12.2022)

En tidsindstillet bombe tikker under biodiversitetstopmøde
På biodiversitetsmødet COP15 i Canada er der på overfladen høj grad af enighed om, at biodiversiteten skal reddes ved at beskytte 30 procent af jordens areal i 2030. Men under overfladen lurer djævelske dilemmaer om udviklingens grundlæggende retning, skriver Information mandag. Et studie offentliggjort ved starten af COP15 i det videnskabelige tidsskrift One Earth advares der mod, hvad de kalder en fredningsorienteret tilgang i 30x30-målet. "Vi er bekymrede over tendensen i Biodiversitetsaftalen, der fokuserer på forsimplede eller isolerede mål, som modsiger den voksende orientering mod mere holistiske beskyttelsestilgange," skriver fremtrædende biosfæreforskere. Under processen frem mod Montreal-mødet har 250 internationale organisationer, sendt en erklæring, hvor de kalder 30 procent-målet "kontraproduktivt", fordi det cementerer en "forældet og ikkebæredygtig bevarelsesmodel". Verdens regeringer har den grundlæggende udfordring, som både FN's Klimapanel IPCC og FN's Biodiversitetspanel IPBES har indskærpet, at der må ske "transformative forandringer" på alle niveauer i samfundet, hvis klimaet og biodiversiteten skal kunne beskyttes og det bliver detaljerne i aftaleudkastet på COP15, at konflikterne og dilemmaerne ligger.

I en klumme i Information mandag skriver journalist Karen Syberg blandt andet: "Ifølge nye beregninger fra Biodiversitetsrådet er det kun lidt over to procent landareal og 12 procent hav, der kan betegnes som beskyttet i Danmark. Det er ret langt fra de 17 procent beskyttede landarealer, som vi skulle have været oppe på i 2020 ifølge FN's biodiversitetskonvention. Og endnu længere fra målet i 2030 på 30 procent beskyttet hav og landjord. Mens topmøderne følger i hælene på hinanden - aktuelt biodiversitetstopmødet i Canada, der åbnede onsdag den 7. december - fortsætter tabet af biodiversitet. Vi er ifølge verdens førende forskere i gang med den sjette masseuddøen i klodens historie. Så galt står det til. [...] Jeg kan blot blive bekymret for, om biodiversitet degenerer til et modeord, som bare er synonymt med noget godt, uden at man gør sig klart, at alt liv på kloden afhænger af den. Biodiversitet består af den mangfoldighed af økosystemer, arter og gener, der omgiver os, og som giver os fødevarer og medicin, ren luft og vand. Derudover kan biodiversiteten være med til at afbøde naturkatastrofer, modvirke skadedyr og sygdomme og den medvirker til at regulere klimaet."

Altinget bringer fredag et debatindlæg af Verdens Skove, Danmarks Naturfredningsforening m.fl., som blandt andet skriver: "Den voksende opbakning til at stoppe tabet af biodiversitet i Danmark og internationalt bør afspejles i en biodiversitetslov med meget ambitiøse mål i det ny regeringsgrundlag. Alt andet vil være at ignorere situationens alvor og vælgerne. Biodiversitet er mangfoldigheden af arter, deres gener og deres levesteder. Med andre ord det mirakel, som er livet på Jorden. Vi er nu i færd med at slette miraklet og de tilhørende goder. [...] Danmark ligger i bund i EU med hensyn til naturbeskyttelse, men også i sammenligning med andre små og tætbefolkede lande som Holland, Sri Lanka og Rwanda. Med andre ord, Danmark har ikke "Den Grønne Førertrøje" inden for naturbeskyttelse, nærmere den grønne skamplet. Det skal vi have rettet op på. [...] Derfor skal grundlaget for den kommende regering indeholde en biodiversitetslov, ikke blot på skrømt, men med ambitiøse mål der tager både biodiversiteten, de danske vælgere og de internationale forpligtelser dybt seriøst."

Altinget bringer fredag et debatindlæg af Kristine Clement, kampagneleder, Greenpeace, som blandt andet skriver: "Verdens regeringer har lige nu en unik mulighed for at sætte en ny kurs, der kan redde tusindvis af arter fra at uddø og hjælpe naturen til at komme sig. Det er klodens fremtid, der er på spil ved FN's biodiversitetstopmøde COP15 i Canada, som er skudt i gang i denne uge. For mødet skal levere intet mindre end en ny global aftale for, hvordan vi i løbet af dette årti får stoppet den eskalerende biodiversitetskrise. At vi får stoppet naturens og dyrearters død, nogle for altid. Den mulighed har vi ikke råd til at lade gå til spilde. [...] Den kommende danske regering skal derfor deltage på COP15 og presse på for en ny global aftale for naturen, som sikrer ambitiøse og bindende mål om 30 procent beskyttet natur globalt på land og til vands i 2030. Og i samme ånd skal den skrive ind i sit regeringsgrundlag, at Danmark skal have en biodiversitetslov med bindende mål om at levere på målsætningen om 30 procent beskyttet natur i Danmark i 2030 - og om at vende tilbagegangen til fremgang for dansk biodiversitet." Altinget bringer mandag en kommentar af Katherine Richardson, professor i Biologisk Oceanografi, GLOBE Institute, leder, Sustainability Science Centre, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultetet, Københavns Universitet, medlem, 2030-panelet. Hun skriver blandt andet: "I skrivende stund er det store biodiversitetstopmøde COP15 i gang i Montreal. [...] Lige netop denne COP har vi ventet på i 2,5 år, og den skal gerne være biodiversitetens svar på Parisaftalen. [...] Det er for tidligt at vide, om en aftale kommer i stand, og hvad den i så fald vil indeholde, men vi kender til arbejdspapirerne, hvor der blandt andet står, at landene skal forpligte sig til at etablere en form for naturbeskyttelse på 30 procent af både deres land- og havarealer, og at en tredjedel af det beskyttede areal, det vil sige ti procent af landets totale areal både til lands og til vands, skal underlægges "streng" beskyttelse. [...] Det er faktisk disse arbejdspapirer, som EU har skelet til i udformning af målsætninger i Fit for 55. [...] For et par uger siden udklækkede Danmarks nye Biodiversitetsråd deres første rapport. Afhængigt af hvordan man læser den, kan man se, at biodiversitet kun er beskyttet på mellem to og cirka otte procent af vores landareal. [...] Rapporten gør yderlige opmærksom på, at Danmark i sin officielle statistik til EU indrapporterer, at en langt større procentdel af havarealet er beskyttet, men at den indrapportering medregner fuglebeskyttelsesområder. Godt nok er det vigtigt - ikke mindst i europæiske sammenhæng - at beskytte fugle, men i udgangspunktet har fugle meget lidt med naturen i selve havet at gøre. Biodiversitetsrådets rapport efterlader ingen tvivl om, at der er langt igen, før Danmark kan siges at leve op til målsætningen om 30 procent beskyttede land- og havarealer. [...] Der er få lande i verden med et (delt) ansvar for så mange forskellige marine naturtyper som Danmark. [...] European Marine Biological Resource Centre (EMBRC) er eksempelvis en EU-forskningsinfrastruktur, der giver forskere og virksomheder adgang til marine organismer, eksperimentelle faciliteter og "state of the art" teknologiske platforme. EMBRC's formål er at understøtte forskning, der øger forståelsen af havets biodiversitet og forskning, der udvikler innovative løsninger til at tackle presserende havrelaterede samfundsproblemer. [...] Vores manglende indsats er til stor gene for vores nabolande, da mange af de nye arter, der invaderer deres farvand, er i transit i de danske. [...] Som et foregangsland inden for biodiversitet vil det være oplagt, at Danmark melder sig ind i det gode internationale fællesskab, der arbejder for at beskytte havet og dets natur."
Information, mandag, s. 6-7, 2; Altinget, fredag; Altinget, mandag (12.12.2022)

Arbejdsmarkedspolitik

Svensk regering undlader søgsmål mod EU i sag om mindsteløn - Danmark står alene tilbage
Altinget skriver fredag, at den svenske regering ikke har tænkt sig at lægge sag an ved EU-Domstolen i forbindelse med et direktiv om mindsteløn i EU. "Selvom vi ikke er begejstrede for, at der kom et direktiv, kan vi også konstatere, at Sverige i den sidste del af forhandlingerne havde succes, og at vi opnåede forståelse for nogle af vores og de svenske partneres vigtigste synspunkter. Det forhandlingsresultat, som vi nu har, er efter vores opfattelse til at håndtere, uden at vi behøver gribe ind i den svenske model for løndannelse. Vores fokus er derfor nu på at gennemføre direktivet så godt som muligt," siger Paulina Brandberg, landets viceminister for beskæftigelse. Sverige og Danmark var ellers de to lande, som var imod, da direktivet var til afstemning. I Danmark ønsker fagforbundet 3F dog fortsat, at det skal bringes for EU-Domstolen, men regeringen mangler fortsat at tage stilling. Det skal senest ske den 18. januar, men fagbevægelser og politiske partier presser hårdt på for, at regeringen skal anlægge et annullationssøgsmål. Flere kritikere mener nemlig, at EU blander sig for meget, hvad angår det danske arbejdsmarked.
Altinget, fredag (12.12.2022)

Det digitale indre marked

Det er tid til at demokratisere Big Tech. Første skridt er et IT-ministerium
Berlingske bringer mandag en kronik af Hjalte Betak, konsulent i Kooperationen, Edin Betak, partner & data scientist i Analyse & Tal og Tobias Bornakke, partner i Analyse & Tal og formand i Nordisk Tænketank for Tech og Demokrati. De skriver blandt andet: "Overvågningskapitalismen, som den amerikanske Harvard-professor Shoshana Zuboff har døbt denne udvikling, synes at have vist sit sande ansigt efter årtier med grundig hemmeligholdelse om algoritmernes opbygning, eksponentiel vækst i den globale dataøkonomi, samt generel lovløshed i det digitale vilde Vesten. [...] Vi står ved en skillelinje, hvor modstanden mod Big Techs magtkoncentrationer begynder at myldre frem gennem krav om lovmæssig regulering samt nye teknologiske løsninger, som vil styrke demokratiet. Blandt andet er der taget skrappe midler i brug i EU-regi gennem den aktuelle Digital Service Act. Den ambitiøse opfølger på gdpr pålægger blandt andet digitale techvirksomheder gennemsigtighed omkring deres algoritmer og datagrundlaget for målrettede annoncer. Ultimativt kan de pågældende aktører nu tildeles bøder på op til seks procent af den globale omsætning, hvis lovgivningen ikke overholdes. Andre dele af platformsøkonomien er ligeledes blevet reguleret. [...] Den politiske opmærksomhed omkring demokratisk ejerskab bør også sikres digitalt, og hvis vi ender med et nyt it-ministerium, vil dette passende kunne tildeles et stærkt mandat og ressourcer i regi heraf. Måske kan dette være en lille påmindelse til det digitale Danmark om vores kollektive erfaringer med demokratisk ejerskab og betydningen af vores allesammens kontrol over morgendagens digitale infrastrukturer.”
Berlingske, mandag, s. 20-21 (12.12.2022)

Hårdt slag for Facebook: Brugerne må selv bestemme
Politiken skriver lørdag, at en privatlivsaktivist ved navn Max Schrems, har vundet en sag over Facebooks moderselskab Meta. En sag, som har stået på i fire år, siden maj 2018. Det betyder, at brugere af Facebook og Instagram fremover selv skal bestemme, om de vil have skræddersyede annoncer baseret på deres adfærd på platformene. Det er bestyrelsen for de europæiske datatilsyn, som har stået for afgørelsen. "Det er et enormt slag for Metas profit i EU. De bliver nødt til at spørge folk, om de ønsker, at deres data skal bruges til reklamer eller ej. Beslutningen sikrer desuden lige vilkår med de andre reklamesælgere, der også skal bruge samtykke fra brugerne", siger aktivisten Max Schrems. Meta kan dog vælge at appellere afgørelsen, hvilket betyder, at det kan trække i langdrag, før man ser en forandring. "Dette er ikke den endelige afgørelse, og det er for tidligt at spekulere", siger en talsmand fra Meta, som desuden tilføjer, at der er andre dele af EU-lovgivningen, som kan betyde, at Meta kan fortsætte deres målrettede reklamer.
Politiken, lørdag, s. 7 (12.12.2022)

Finansielle anliggender

Vestens recession står for døren - hvad med Kina?
Flere analytikere tegner et mørkt billede for 2023. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Krigen som trækker ud, energikrisen, inflation og en tårnhøj rente er alle medvirkende faktorer til, at økonomien er på vej i en nedgang. Mange eksperter og analytikere har allerede spået om en recession i eurozonen. Holger Schmieding, cheføkonom i analysefirmaet Berenberg, fortæller, at den "ikke vil være lille". I november måned advarede Den Europæiske Centralbank, ECB, desuden om, at "risikoen for en recession er steget" og analysefirmaet BNP Paribas advarede også om en recession i EU, som kunne "strække sig ind i 2. kvartal". OECD og IMF mener dog ikke, at EU og USA vil gå ind i en recession næste år, men mener derimod, at man vil opleve en vækst, som så godt som tangerer nul.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13 (12.12.2022)

Institutionelle anliggender

Bønnemøde i Bruxelles samler politisk aktive kristne fra hele EU
I Refleksion i Kristeligt Dagblad mandag skriver Mikael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet, blandt andet: "European Prayer Breakfast i Bruxelles for nylig blev et hårdt tiltrængt eksempel på, hvad den kristne tro virkelig kan, når den får lov til det: Tilgive og forene. I 25 år har Europa-Parlamentet i Bruxelles lagt hus til ”European Prayer Breakfast” hvor mennesker fra hele Europa mødes til bøn for kontinentet og styrkelse af den enkeltes tro. Der kommer både politikere, ministre, kirkeledere, forretningsfolk og NGO'er, der er involveret i det politiske. [...] Prayer Breakfast findes nu i over 100 lande. Ideen begyndte i USA, spredte sig til Bruxelles og derfra ud til flere europæiske lande og videre ud. Det er en græsrodsbevægelse uden nogen egentlig central ledelse, men med et stærkt netværk. Initiativet tages af ildsjæle i de enkelte lande, der arrangerer og inviterer. [...] Det er spændende at møde politisk aktive fra hele Europa, som har troen som noget værdifuldt til fælles. Selvfølgelig kan det blive lidt meget for en dansker, der er vokset op i en luthersk kultur, hvor troen er meget privat. Men hvis man kan se udover sine egne kulturelle briller, er det faktisk smukt. Huller i osten, ja, men først og fremmest smukt og håbefuldt."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 5 (12.12.2022)

Interne anliggender

Et år med krisekansler Scholz: Udenrigspolitikken har overfaldet handelsnationen Tyskland
Information og Kristeligt Dagblad bringer lørdag artikler om den tyske kansler Olaf Scholz i forbindelse med hans første år på pinden efter Angela Merkels afgang. Efter et helt år som tysk kansler har Olaf Scholz formået at dele vandene i både Tyskland og resten af Europa. Det skriver Information. For næsten tre fjerdedele af tyskerne er utilfredse med, hvordan Olaf Scholz håndterer de kriser vi ser i Europa for tiden, hvorimod en fjerdedel er tilfredse. Det har dog ingen effekt på Scholz, som selv mener, at året har været "positivt" og han har også allerede meldt ud, at han vil stille op som kanslerkandidat igen i 2025. Flere eksperter kalder ham for "krisekansleren", da han blev kastet direkte ind i en krig i Europa, som medførte en økonomisk krig med Rusland og en energikrise. Det har gjort op med hele den tyske model, hvor Tyskland tidligere har været afhængige af Rusland som energileverandør, samt Kina som handelspartner. Guntram Wolff, der leder Tysk Udenrigspolitisk Institut (DGAP), hører til en af de eksperter, som mener, at Scholz har gjort et godt stykke arbejde. "I mine øjne har Scholz især vist lederskab i forhold til de lange perspektiver for Ukraine som fuldgyldigt medlem af EU. Derfor har Scholz også samlet Macrons franske krav op om en omfattende reform af EU, så Ukraine overhovedet kan optages," siger han. Især de tyske hjælpepakker har medført meget diskussion fra EU-landene. De mener nemlig, at Scholz er ude på at bruge den stærke tyske økonomi til at konkurrere de andre EU-lande i knæ med statsstøtte.

I et perspektiv i Kristeligt Dagblad skriver Tobias Stern Johansen, avisens Tysklandskorrespondent, blandt andet lørdag: "I løbet af sit første år ved magten har den tyske forbundskansler, Olaf Scholz, gennemført det største eftersyn af tysk forsvars- og udenrigspolitik siden Anden Verdenskrig. Og i et essay, offentliggjort i det amerikanske magasin Foreign Affairs, har den ellers så knastørre socialdemokratiske kansler, kendt for sine søvndyssende ”lidt på den ene side, lidt på den anden side”-taler, selv undergået en radikal forvandling. [...] Kansleren lover ubetinget militær støtte til Ukraine og fastslår, at Ukraine alene og ikke Ruslands præsident, Vladimir Putin, skal definere, hvordan en fredsaftale efter den snart 10 måneder lange krig skal se ud. [...] Allerede i en skelsættende tale få dage efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar lovede Scholz at hæve forsvarsudgifterne til Natos mål på to procent af bruttonationalproduktet og brød et tabu, der har rod i den tyske skyld fra Anden Verdenskrig, ved at love at sende våben til en krigszone for at støtte regeringen i Kyiv. Tyskland vil ”støtte Ukraine så længe som nødvendigt”, skriver han. [...] Og Tyskland, EU's stærkeste økonomi, skal indtage en ny rolle som ”en af de vigtigste garanter” for sikkerheden i Europa. [...] Tyskland skal bidrage langt mere til det transatlantiske Nato-samarbejde med USA, og Scholz' regering vil styrke Tysklands forbundshær med cirka 100 milliarder euro. [...] ”Vores budskab til Moskva er meget klart: Vi er fast besluttede på at forsvare hver eneste centimeter af Natos territorium mod enhver mulig aggression,” skriver han. Scholz' ”Zeitenwende” er et brud med 16 års tysk udenrigs- og sikkerhedspolitik under hans forgænger, kristendemokraten Angela Merkel. [...] I sit essay fremstår Scholz ”fuldstændig kompromisløs” og skriver ”utvetydige sætninger”, som den forsigtige Merkel aldrig har formuleret, pointerer Ulrich Reitz i sin analyse. [...] Man skal ikke forvente sig for meget af Scholz' ”Zeitenwende”, mener Thomas Jäger, professor i international politik og udenrigspolitik ved Köln Universitet. ”Scholz pointerer, at Ruslands imperialisme er EU's regulerende modsætning. Men han drager ingen konklusioner af dette."
Information, lørdag, s. 14-15; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (12.12.2022)

Green Power Denmark: Mulighederne for Power-to-X er enorme, hvis vi forstår at udnytte dem
I et debatindlæg mandag i Altinget skriver Kristian Jensen, direktør, Green Power Denmark, fhv. udenrigsminister, MF og næstformand for Venstre, blandt andet: "I Danmark har vi god mulighed for at blive foregangsland for produktion og forbrug af grønne Power-to-X (PtX) brændstoffer til skibe, fly og dele af den tunge vejtransport og industrien. [...] En stor dansk produktion af brint og grønne brændstoffer vil forbedre vores forsyningssikkerhed, det vil øge vores grønne eksport, og som en konsekvens deraf vil det skære en ordentlig bid af CO2-udslippet både herhjemme og i udlandet. Men hvis vi skal lykkes, kræver det, at de politiske strategier hurtigst muligt bliver omsat til handling. Vi er nemlig i skarp konkurrence med de øvrige EU-lande og førende industrinationer - ikke mindst USA - om at udvikle teknologier og markeder for PtX. [...] For at udnytte vores styrkeposition og reelt blive et PtX-foregangsland bør den kommende regering prioritere og investere massivt i hele værdikæden samt skabe forudsigelighed med langsigtede rammevilkår. [...] Brintinfrastruktur er helt essentiel for at kunne indfri de politiske ambitioner for havvind og mere grøn strøm generelt. Den skal sikre en effektiv og billig transport af grøn brint mellem producenter og forbrugere internt i Danmark og til eksport til vores nabolande. [...] Den kommende regering bør skubbe på for, at EU indfører højere krav til transportsektoren og industrien om at reducere udledningen af CO2 og ad den vej øger forbruget af grønne brændstoffer. Det vil være med til at skabe et marked for grønne PtX-brændstoffer og sikre en fair international konkurrence. [...] Endeligt bliver det afgørende med en hurtig myndighedsbehandling, der kræver både enklere regler, tidlig inddragelse af borgerne og flere ressourcer til myndighederne."
Altinget, mandag (12.12.2022)

Stribevis af DF'ere kom ikke til afhøring
Politiken skriver lørdag, at flere politikere fra Dansk Folkeparti beskyldes af deres tidligere partifæller for at lyve straffesagen mod leder af Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt. Sagen omhandler svindel med EU-midler i forbindelse med et sommergruppemøde i Skagen. I en undersøgelse fra Politiken har de haft kontakt med 14 vidner fra sommergruppemødet, hvoraf 7 vidner ikke husker noget om en EU-konference, hvorimod 3 DF'ere gør. De 14 vidner svarer også alle, at politiet aldrig har bedt dem om at fortælle, hvad de husker fra mødet.
Politiken, lørdag, s. 16 (12.12.2022)

Vores ønskeseddel indeholder kun én ting: Hastighed!
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Henrik Andersen, adm. direktør, Vestas, som blandt andet skriver: "Ønskelister er noget, der i disse juletider bliver sendt rask afsked til familie og nære venner. Hos Vestas har vi også et ønske, og den sender vi hermed i retning af partilederne, der lige nu forsøger at danne en regering. [...] Hastigheden skal markant op på godkendelsen af især landvindmølleprojekter. [...] Hvis ikke vi får sat skub i tingene nu, når Danmark ikke sine 2030mål om at reducere udledningerne med 70 pct. Groft sagt bliver 2023 året, som afgør, om vi når det, fordi ambitionerne beror på en vis hastighed af opsætning af vedvarende energi. [...] Derfor hviler der et stort og ansvarstungt pres på den kommende regering og det samlede Folketing for at lægge linjen for, hvordan vi får en sikker og grøn energiforsyning i Danmark. Det er gået for langsomt i for lang tid. Men med de rigtige tiltag kan vi sikre lavere elpriser, hjælpe den enkelte borger og vise klimahandling på én og samme tid."
Jyllands-Posten, mandag, s. 44 (12.12.2022)

Klima

Det er bydende nødvendigt med en CO2-skat på transportsektoren
Børsen bringer et debatindlæg af Anders Kofod-Petersen, dr.scient. i kunstig intelligens og Cluster Lead IoT, IT-Kartellet, som blandt andet skriver: "Transportsektoren er den mest klimabelastende sektor kun overgået af energisektoren. Særligt vejtransporten er slem. Den alene tegner sig for omkring 72 pct. af EU's samlede transportrelaterede CO2-emissioner. Det viser tal fra World Resources Institute. Vi kan naturligvis ikke undvære vejtransport. Men vi kan nytænke den måde, tingene bliver gjort på allerede i dag. De helt store klimasyndere er halvtomme biler og overflødige kilometer på vejnettet. [...] Det er derfor bydende nødvendigt med en CO2-skat. Og med CO2-skat mener jeg ikke et lille slag over fingrene, der snildt kan pålægges kunderne. Nej, vi er nødt til at have en adfærdsregulerende CO2-skat, der virkelig batter. [...] Vi har ikke råd til at vente ti år på den revolutionerende teknologi, der måske - måske ikke - vil reducere 70 pct. af vores CO2-udslip, som vores tidligere miljø- og klimaminister, Dan Jørgensen, ellers er fortaler for. Der er jo ingen, som ved, hvornår og om den revolutionerende teknologi, som vil løse alle transportsektorens klimaudfordringer, kommer?"
Børsen, mandag, s. 39 (12.12.2022)

Krigen i Ukraine har sat fart på den grønne omstilling
Det Internationale Energiagentur (IEA) ser en voldsom acceleration af udbygningen af vind, sol, brint og varmepumper, og IEA mener, at den nuværende energikrise kan ende med at være et historisk vendepunkt mod et renere og mere sikkert energisystem, skriver Politiken søndag. Anført af USA, EU og Kina, har verdens lande accelereret udbygningen i sådan en grad i år, at IEA nu forudser 30 pct. mere grøn energi om fem år, end de beregnede for blot et år siden. "Det er et tydeligt eksempel på, hvordan den nuværende energikrise kan ende med at være et historisk vendepunkt mod et renere og mere sikkert energisystem", sagde administrerende direktør i IEA, Fatih Birol, tirsdag på et pressemøde. Der er også andre analyseinstitutioner, som det indflydelsesrige konsulenthus Bloomberg-NEF, der løbende har beskrevet de voldsomt stigende investeringer i vedvarende energi efter krigens udbrud. Men Bloomberg-NEF tror ikke på, at 1,5graders målet stadig kan nås, men en voldsom firdobling af vind og sol de kommende år vil kunne holde verden under 1,77 grader og ramme nuludledning i 2050.
Politiken, søndag, s. 7 (12.12.2022)

Migration

Grækenland tvinger migranter til at hjælpe med at smide andre migranter ud
Politiken skriver lørdag, at en ny rapport fra Mixed Migration Centre tegner et dystert billede af vilkårene for folk på flugt, hvor græske grænsevagter tvinger migranter til at skubbe andre migranter tilbage over Evros-floden til Tyrkiet. Det er betegnet som de såkaldte "pushbacks" som det hedder, når europæiske grænsevagter skubber flygtninge og migranter tilbage over en grænse og væk fra den Europæiske Union. I rapporten er det beskrevet, at det er "et relativt nyt fænomen", at det græske politi truer migranter, medmindre de assisterer med at returnere andre migranter væk fra Grækenland og tilbage over Evros. De rekrutterede migranter skal hjælpe, så grækerne undgår direkte konfrontation med de tyrkiske grænsevægter, da forholdet mellem Tyrkiet og Grækenland fortsat er anspændt. Derfor har grækerne også oprettet en militariseret zone. Men den græske regering afviser konsekvent, at de skulle udføre disse "pushbacks". Bram Frouws, chef for Mixed Migration Center, som står bag rapporten mener, at de hyppige pushbacks ved EU's grænser skal ses som politisk og moralsk falliterklæring. "Ikke desto mindre er Den Europæiske Union alt for tavs på dette punkt, sikkert fordi det også er bekvemt, hvis det lykkes en stat på EU's ydre grænse at stoppe eller markant reducere antallet af ankomster. Men dette kan ikke være måden at gøre det på", siger Bram Frouws. Charlotte Slente, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, mener, også at "de ekstreme politikker er blevet normaliseret i EU. Der fokuseres i ekstrem grad på grænsekontrol frem for beskyttelse af mennesker, der har behov for det. Der er fokus på at skubbe mennesker ud frem for at give dem mulighed for at søge asyl i EU".
Politiken, lørdag, s. 12 (12.12.2022)

Kroatien ind, moralen ud
Lørdag skriver Information blandt andet i sin leder: "Det er blevet dokumenteret igen og igen: Grænsevagter fra Kroatien mishandler flygtninge og migranter og tæsker dem brutalt retur ud af EU. Men der har i flere år været en rystende mangel på kritik fra resten af Europa, som har fundet sig til rette med, at kroaterne gør det beskidte arbejde med at holde potentielle asylansøgere ude - og dermed forhindrer, at de bliver vores problem og ansvar. Men EU har nu taget skridtet videre. Den stiltiende accept af volden blev torsdag krydret med et gedigent skulderklap til Kroatien, som blev budt velkommen indenfor i Schengen-grænsesamarbejdet efter et møde i Bruxelles blandt EU's indenrigsministre. Kroatien har sammen med Rumænien og Bulgarien længe været kandidat til at tilslutte sig de 26 andre Schengen-medlemmer, og EU-Kommissionen havde allerede sagt god for alle tre. [...] Rumænien og Bulgarien fik dog blokeret deres adgang til Schengen, da enkelte EU-lande modsatte sig. Og hvorfor så det? Fordi, lød en af begrundelserne, de to lande ikke har styr nok på deres grænser og ikke i tilfredsstillende grad er i stand til at blokere for migration ind i EU. Men at Kroatien blokerer for flygtninge og migranter med brutal vold er åbenbart en tilfredsstillende måde at have styr på EU's ydre grænser på, må man forstå, nu landet blev godkendt uden nævneværdige indsigelser. Schengen-aftalen kræver udtrykkeligt overholdelsen af flygtningekonventionen og EU's charter om grundlæggende rettigheder. Og lande må selvfølgelig ikke begå voldelige pushbacks, altså smide folk ud, uden de har fået et eventuelt asylønske behandlet. Kroatien forbryder sig dog mod hele pivtøjet ifølge rapport efter rapport fra Dansk Flygtningehjælp, adskillige menneskerettighedsorganisationer, Europarådets torturkomité og mange andre. [...] Beslutningen om - på trods af dokumenterede overgreb - at lukke Kroatien ind i Schengen viser igen, at EU er villig til at gå gevaldigt på kompromis med sine påståede værdier for at holde folk på afstand - grænserne skal beskyttes, koste hvad det vil."
Information, lørdag, s. 2 (12.12.2022)

Sikkerhedspolitik

Samuel Rachlin: På randen af Tredje Verdenskrig er der ingen plads til passive tilskuere
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver forfatter og journalist Samuel Rachlin blandt andet: "Elefanten er ikke til at komme uden om, efter at have trampet rundt i vores dagligstuer det meste af året. Den hedder WWIII. Det står for World War III - Tredje Verdenskrig. Det er krigen i Ukraine, der har sluppet elefanten løs og fået russiske propagandister, vestlige medier og borgere i dagligstuerne over hele kloden til at spekulere og diskutere. Kan Vladimir Putin finde på at bruge atomvåben for at lukke og slukke Ukraine? [...] En ny multipolær verdensorden er ved at tage form, mens forskellige lande og styreformer kæmper om magt og indflydelse, og samtidig har autoritære styrer og imperialisme fået et nyt spillerum. [...] Tyskland har draget sine konklusioner blandt andet med en bevilling på 100 milliarder euro til det tyske forsvar og ved for første gang i nyere tid at levere våben til en krigsførende nation. Og man erkender, at det var en forfejlet politik at gøre sig så afhængig af russiske energileverancer, som tilfældet var. Scholz forsikrer gang på gang, at Tysklands støtte til Ukraine er urokkelig, og at man fastholder kravet om russisk tilbagetrækning, uanset Putins atomtrusler. Scholzs budskab: Tyskland er vågnet til dåd. [...] I Kreml fabler de om Apokalypsen og undergang. I Ukraine drømmer de om frihed og EU. Et tovtrækkeri anno 2022. Hvis vi andre ikke skal reduceres til passive "bystanders" og skal kunne se hinanden og vores eftertid i øjnene, skal vi gøre lige som Scholz. Vi må drage en lære af de sidste 30 års forfejlede politik og blindhed over for Rusland og hjælpe ukrainerne. Ikke kun med at fordrive elefanten fra dagligstuerne, men også få jaget bjørnen ud af Ukraine."
Berlingske, lørdag, s. 10 (12.12.2022)

Ukraines allierede er rådvilde efter angreb på russisk jord
I an analyse i Kristeligt Dagblad mandag skriver Jens Worning, tidligere dansk generalkonsul i Sankt Petersborg og direktør i kommunikationsbureauet Policy Group, blandt andet: "Det var flere hundrede kilometer fra grænsen til Ukraine, at russiske flyvestationer blev ramt af eksplosioner i sidste uge, og russiske strategiske bombefly, der kan armeres med atommissiler, blev beskadiget. Ukraine har ikke vedkendt sig at stå bag angrebene, men gør heller ikke en aktiv indsats for at benægte. Det russiske forsvarsministerium siger, at Ukraine har sendt droner afsted, der blev nedskudt af russisk luftforsvar, og at det var nedfald herfra, der forårsagede skade på de russiske flyvestationer. Det har ført til en debat om, hvorvidt Ukraine ved at bringe kamphandlinger ind i Rusland eskalerer krigen. Og om det er klogt. [...] Hvor de ukrainske angreb ind i Rusland for alvor blotter noget, er blandt Ukraines vestlige allierede. For når Rusland ikke kan eller vil eskalere som reaktion på angrebene på flyvestationer, skal Ukraine så have støtte til at kunne foretage yderligere angreb på russisk territorium og decimere den flåde af russiske bombefly, der sender missiler mod det ukrainske forsyningssystem? Her er rådvildheden stor. På den ene side står den analyse, at krigen ikke kan afsluttes med en våbenhvile, der afgiver ukrainsk territorium til Rusland - en sådan våbenhvile vil udelukkende være midlertidig, for Rusland vil genoptage krigen, når man efter en tid har opbygget lagre og udviklet nye kapaciteter. På den anden side står den analyse, at hvis Nato-missiler rammer russisk territorium, så vil det være og medføre en eskalering, hvor man vil frygte angreb på Nato-lande og en øget risiko for, at Rusland anvender atomvåben i krigen. [...] Med angrebene på de russiske flyvestationer har Ukraine udstillet endnu en svaghed på den russiske side, som Rusland ikke har modsvar på. Og Ukraine har også udstillet, at dets allierede samlet ikke ved, hvordan den blottelse skal udnyttes. Og om den skal udnyttes."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 1 (12.12.2022)

Udenrigspolitik

Eksperter: Europa er for ydmyg over for Kina og kan gentage fejlen fra Ukraine
Alle europæiske statsledere er enige om, at Ukraine-krigen markerer et historisk vendepunkt, men når tanken føres til ende, og spørgsmålet uvægerligt falder på Kina, Ruslands vigtigste strategiske partner, hører enigheden op, skriver Politiken søndag. To statsledere ridsede skillelinjerne op i sidste uge, hvor den ene var Finlands statsminister, Sanna Marin, som var på det første officielle finske statsbesøg til Australien nogensinde. Sanna Marin tog til Australien for at åbne nye markeder og bakke op om den frihandelsaftale, Australien forhandler med EU. "Dette er tiden til at stoppe med at være naive, også når det gælder Kina," sagde Sanna Marin ifølge Financial Times og understregede samtidig, at demokratiske lande som Finland og Australien er nødt til at udvikle "strategisk autonomi" over for autokrater. Dagen forinden havde Tysklands kansler, Olaf Scholz, afholdt topmøde med chefer fra de globale finansielle institutioner, hvor han advarede mod at afkoble verdensøkonomierne: "Vi kan kun løse vores store udfordringer i fællesskab," fastslog Scholz ifølge Deutsche Welle. Efterfølgende skrev Scholz i en kronik i Foreign Affairs, at verden står over for et epokeskifte, men det må ikke betyde afkobling af Kina. "Mange antager, at vi står på kanten af en æra med bipolaritet i den internationale orden. De ser en gryende kold krig ankomme, som vil føre USA i en duel mod Kina. Jeg tilslutter mig ikke dette synspunkt," skrev Olaf Scholz og tilføjede: "Kinas opstigen berettiger ikke til at isolere Beijing eller neddrosle samarbejdet." Den tyske kansler udtrykte også bekymring over Kinas handelspraksis, men linjen er mere forsonlig. Blandt nogle europæiske politikere og udenrigspolitiske tænketanke er der en stigende frygt for, at man er ved at begå samme fejl i Kina-politikken, som man begik over for Rusland og Ukraine. Nathalie Tocci, tidligere særlig rådgiver for to af EU's udenrigschefer, og i dag direktør for tænketanken Istituto Affari Internazionali, mener, at Europa handler for sent, og først når skaden er sket. "Faktum er, at vi europæere virkelig er nødt til at vågne op," sagde Tocci. Marieluise Beck, medstifter af tænketanken Zentrum Liberale Moderne, kritiserer Charles Michel, Det Europæiske Råds formand, som besøgte Beijing i sidste uge. "Michel gentog den samme fejl, da han tog til Kina og spurgte: 'Vil du ikke være sød at snakke med Hr. Putin', selv om de lige havde haft en øvelse dagen før. Altså, hvor fjollet kan det blive?" spurgte Marieluise Beck og fortsatte: "Europa taler igen og igen om Zeitenwende - en ny epoke. Og i et kort øjeblik lyder det beslutsomt, men så falder de tilbage i den samme gamle rille. For mig at se er det totalt pinligt."
Politiken, søndag, s. 8 (12.12.2022)

Fred og stilhed i det indre Schweiz. I det fjerne rumler atomkrigens trussel
I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver Per Nyholm, publicist, tidligere udenrigskorrespondent, blandt andet: "Verden er næsten altid af lave, så med overbærenhed skal man være forsigtig, især i denne vinter, som byder på krig - uforsonlig krig - i Europa. [...] Schweiz tillader sig den luksus at være neutral. Det virker sært i betragtning af et fascistisk tænkende og fascistisk handlende Kremls forsøg på at tvinge Ukraine tilbage under et russisk tyranni, som alene i det 20. århundrede kostede mellem 10 og 15 millioner ukrainere livet. [...] Man stiller sig på tværs af Vestens solidaritet med Ukraine og hjælper - uden egentlig at ville det - indirekte Rusland. Schweiz, et af klodens rigeste og sikreste lande, dækker sig under en forældet lovgivning, af sine bjerge og i den sidste ende af Vesten. Det neutrale Østrig deltager i EU's sanktioner, Finland og Sverige nærmer sig i Nato. I Schweiz sidder man, selv med udsigt til det atomare ragnarok, mageligt tilbagelænet uden billet på det sikkerhedspolitiske togs førsteklasse. [...] I det indre Schweiz hersker en virkelighedsfjern ro. Et par timers flyvning mod øst buldrer krigen. Indtil videre tager ukrainerne slæbet for os alle. De fortjener vor fulde støtte. Schweiz skelner ikke. Schweiz tager ikke stilling. Hvor skammeligt, hvor uansvarligt."
Jyllands-Posten, søndag, s. 42 (12.12.2022)

Kinas coronakovending kan blive en økonomisk fuser
I en analyse lørdag i Berlingske skriver Ulrik Harald Bie, avisens økonomiske redaktør, blandt andet: "Som en lang vinter, der pludselig bryder ud i forår, er coronarestriktionerne ved at blive afviklet i Kina. Vi er ikke mange dage fra, at coronaen har ligget som en tung skygge over Kinas befolkning og økonomi i tre år. [...] Kina slap ikke kun hurtigt ud af coronaens kløer tilbage i foråret 2020, men var også lynhurtig til at omstille produktionen og levere de værnemidler, som vi fortsat ikke kan finde ud af at producere selv. [...] Kinas fabrikker kørte på fuld kraft, og eksporten var denne sommer 50 procent højere end før coronaudbruddet. Hvad end man måtte mene om smittehåndtering i Europa og USA undervejs, var den overordnede strategi at forhindre en overbelastning af sundhedsvæsenet. [...] Der er blevet slået hårdt ned på coronaudbrud i Kinas havne og på fabrikker, og det har været medvirkende til forstyrrelse af de globale forsyningslinjer, der også er en stor del af de seneste tre års økonomiske kaos og ikke mindst de eksploderende fragtrater. [...] USAs tidligere præsident Donald Trump startede i 2018 en handelskrig med Kina, som siden er vokset i omfang og blevet stadig mere til en krig om det teknologiske herredømme. EU er ved at få øjnene op for, at "business as usual" er økonomisk selvmord. [...] For virksomhederne betyder de seneste års erfaringer, at investeringer i Kina dermed ikke er så lige til som tidligere."
Berlingske, lørdag, s. 12-13 (12.12.2022)

Tv-station er kommet i stormvejr efter påstået støtte til det russiske militær
Den uafhængige og Putin-kritiske tv-station mistænkeliggøres i sit eksil i Letland, fordi en journalist hos TV Rain, Aleksej Korostelev, har opfordret til at skaffe hjælp til russiske soldater, skriver Politiken søndag. Lettiske og ukrainske kommentatorer beskylder direkte stationen for at støtte Ruslands krigsførelse. Journalisten er efterfølgende blevet fyret, men udtalelsen har kastet TV Rain ud i den værste krise i dens 12 år lange og turbulente historie og Letlands regering har indledt en efterforskning på mistanke om, at tv-stationen hjælper et land, der er underlagt sanktioner. Derudover har de lettiske mediemyndigheder inddraget dens sendetilladelse med henvisning til, at stationen udgør en trussel mod Letlands "nationale sikkerhed". TV-stationen har sidenhen understreget, at den aldrig havde støttet og aldrig ville støtte noget militær og i et opslag på Telegram undskylder Korostelev for sin kommentar, som han siger, er grebet ud af en sammenhæng. I et telefoninterview siger Aleksej Korostelev, at han forsøgte at hjælpe russiske mænd, der var indkaldt til krigstjeneste, ved at indsamle oplysninger om og dokumentere russiske myndigheders fejltrin. Han mener, at sagen har blotlagt et grundlæggende dilemma for russiske journalister og for russiske krigsmodstandere i udlandet: Hvordan skal de holde forbindelse til deres landsmænd derhjemme uden at underspille deres lands aggression? "Ukrainerne er utvivlsomt krigens første og vigtigste ofre, men russernes lidelser er også vigtige," siger Aleksej Korostelev, der forlod Rusland efter landets invasion af Ukraine. Fra nogle russiske journalister i Letland lyder det, at stigmatisering af en bestemt national gruppe strider mod EU's grundlæggende værdier. Fra Diana Eglite, talskvinde for det lettiske udenrigsministerium, tirsdag, lød det: "Letland står ved sin politik om at støtte uafhængige medier, også dem, der har været nødt til at flygte fra Rusland."
Politiken, søndag, s. 12 (12.12.2022)

Ukraine tager en for holdet
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af John Redsø, pens. major og våbeninspektør, som blandt andet skriver: "Jeg er nødt til at bringe lidt fakta ind i Simon Ødegaard Simonsens verden efter hans indlæg i JP forleden. Som politiker og tidligere folketingskandidat bør hans holdninger være baseret på fakta og ikke som i dette tilfælde halve sandheder, utopi og følelser. Den aktuelle krig i Ukraine er påtvunget, først ved Ruslands annektering af Krim i 2014 og senest med et fuldtonet angreb i februar 2022. Simon Ødegaard Simonsens løsning om at skrue tiden tilbage til før 2008 er ganske enkelt utopisk og ikke mindst kontrafaktisk. Nato har ikke tilbudt Ukraine medlemskab, men har haft et partnerskab, som Nato også havde med Rusland op i nullerne. Ukraine har arbejdet imod og ønsket optagelse i såvel Nato som EU. Tanken om afmilitarisering af Ukraine ved jeg ikke, hvor kommer fra. Lad mig slå fast, at der ikke har været aftaler om afmilitarisering og neutralitet af Ukraine efter Murens fald, da Warszawapagten eksisterede frem til sommeren 1991. [...] Europas ageren over for Rusland har været præget af inkompetence og naivitet, hvilket specielt efter annekteringen af Krim i 2014 gav Putins regime det nødvendige råderum, som har ført til invasionen og krigen i februar 2022. Jeg deltog i en sikkerhedsinspektion i Ukraine i marts 2014, hvor jeg med egne øjne oplevede sikkerhedssituationen i Donetsk og Luhansk og den russiske skyggekrig i disse områder. Konklusionen, hvor trist den end er, er at Ukraine tager en for holdet. Jeg undlader at gætte om krigens udfald, men må blot konstatere, at Europa og en stor del af verdenssamfundet ikke kan overleve en russisk sejr."
Jyllands-Posten, søndag, s. 46 (12.12.2022)

Udvidelse

Vestbalkan er midt i en tovtrækning mellem EU og Rusland
I landene Serbien, Bosnien-Hercegovina, Albanien, Montenegro, Nordmakedonien og Kosovo kæmper Rusland og EU indædt om at få afgørende politisk indflydelse, skriver Politiken søndag. Tidligere på ugen valgte EU at holde topmøde om Vestbalkan i Albaniens hovedstad, Tirana, hvilket er første gang, at et EU-topmøde har fundet sted i et land på Vestbalkan. Rusland vinder stadig større indflydelse i Vestbalkan-regionen og for EU handler det om at række en hånd ud i et forsøg på at trække de seks lande mere mod vest. Truslen fra Rusland har fået Bruxelles til at tage grundigt fat om udvidelsesprojektet med kandidatlandene på Vestbalkan, som nu har varet godt et årti uden nævneværdige fremskridt. EU har dog stadig det forbehold, at de forskellige lande hver især gennemfører nødvendige reformer udstukket af EU. I Tirana blev der skrevet en erklæring, der fordømmer Rusland for at have startet krigen i Ukraine og alle lande underskrev erklæringen. "Den fælles fordømmelse af krigen i Ukraine er et signal fra det vestlige Balkan til Rusland, om at de ønsker at være en del af den europæiske familie, og at de vil arbejde hårdere for at fjerne den russiske indflydelse," siger Jan Cingel, slovakisk Balkan-ekspert fra det politiske analysefirma Strategic Analysis, som fortsætter: "Rusland bruger de etniske spændinger mellem serbere, kroater og bosniakker til at opildne til de etniske serberes løsrivelse. I det hele taget er det i Ruslands interesse at skabe ustabilitet på Vestbalkan, fordi det vil betyde ustabilitet for EU og Europa." På mandagens møde blev EU-landene enige om at yde 7,4 milliarder kroner til at betale for energikrisen på Vestbalkan og derudover blev der afsat 17 milliarder til energiinvesteringer i regionen. Efter mødet i Tirana lød det fra formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel: "Det var så vigtigt at tage nogle håndgribelige beslutninger."
Politiken, søndag, s. 16 (12.12.2022)