EU i dagens aviser mandag den 12. januar 2026

EU i dagens aviser lørdag den 10. til mandag den 12. januar 2025

Tophistorier

USA’s pres på Grønland skaber spændinger i Europa
Børsen skriver, at USA's handlinger i Grønland betragtes som hybridkrigsførelse af eksperter. Marlene Wind fra Københavns Universitet siger: "Det er alt sammen led i et forsøg på at skabe splittelse mellem Danmark og Grønland." USA's forsøg på at påvirke Grønland ses som en eskalation, der kan skabe spændinger i Rigsfællesskabet. Marlene Wind påpeger, at europæiske lande ofte forbinder hybridkrigsførelse med Rusland, men USA's handlinger kan også ses som en trussel mod europæisk og NATO-territorium. Information skriver, at en amerikansk invasion af Grønland ville være juridisk problematisk og politisk risikabel. Jim Townsend, tidligere viceforsvarsminister, påpeger, at "en nøgen aggression ville være i lodret strid med forfatningen." EU og NATO's reaktioner ville være afgørende, og der er frygt for, at Trumps handlinger kan skabe en national krise. Marisol Maddox understreger vigtigheden af EU's afskrækkelse og advarer mod at lade sig intimidere af Trump. Mette Frederiksen har allerede advaret om, at et angreb på Grønland ville true NATO's sammenhold. Politiken skriver, at EU står over for en udfordring med Trumps ambitioner om Grønland. Trump har intensiveret sin kampagne for at få kontrol over Grønland, hvilket har skabt spændinger med Europa. Den franske udenrigsminister, Jean-Noël Barrot, nævner, at EU arbejder på en plan for at reagere på USA's trusler. Élie Tenenbaum fra Ifri siger: "Alt efter om der er tale om en direkte, militær handling - eller en mere politisk manøvre - vil det påvirke det europæiske svar". Kristeligt Dagblad skriver, at Chris Herrmann fra European Council of Foreign Relations understreger, at Grønland er et europæisk anliggende, ikke kun dansk. Han advarer mod Trumps forsøg på at overtage Grønland og opfordrer Europa til at stå sammen. Herrmann siger: "Europa skal sørge for at øge omkostningerne ved at tage Grønland." Han mener, at Europa har flere kort på hånden, end man tror, og opfordrer til at finde allierede i USA for at modstå Trumps pres. I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Niels Christian Dahl, at Grønland og Danmark står over for en udfordring med at genvinde retten til selvbestemmelse i lyset af amerikansk og kinesisk indflydelse. Forfatteren argumenterer for, at EU bør være en central partner i at sikre denne selvbestemmelse. "Tiden er kommet til et stærkt udvidet militært samarbejde i både Norden og i EU," skriver Dahl, og understreger, at EU deler strategiske interesser med Danmark, i modsætning til USA. Dette samarbejde er essentielt for at beskytte europæiske værdier og interesser. I en kommentar i Politiken skriver Amalie Kestler, at USA's nye sikkerhedsstrategi under Trump udfordrer Grønland og Danmark, især i forhold til EU og NATO. USA's krav om "målrettede partnerskaber" betyder, at allierede skal bevise deres værd gennem økonomiske og militære bidrag. Kestler citerer strategien: "USA vil sætte sine egne interesser først og i relationerne med andre lande opfordre dem til at gøre det samme". Grønland og Danmark skal overveje, hvor meget de vil give for at opretholde forholdet til USA. I en ledende artikel i Jyllands-Posten skriver Jette Maressa, at EU og NATO står over for udfordringer i lyset af Donald Trumps interesse i Grønland. Artiklen fremhæver, at Grønlands fremtid har vidtrækkende konsekvenser for den europæiske sikkerhedsarkitektur. Maressa påpeger, at "Grønland er ikke til salg, og grønlændernes fremtid afgøres i Grønland." Artiklen understreger vigtigheden af, at EU-lande og NATO står sammen for at beskytte Grønlands og rigsfællesskabets interesser mod Trumps ambitioner. I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Per Nyholm, at "Europa i Trumps tid er det ubesvarede globale spørgsmål," og understreger, at EU står over for en ny verdensorden, hvor USA under Trump ses som en trussel snarere end en allieret. Forfatteren argumenterer for, at EU bør styrke sine militære kapaciteter og søge nye alliancer uden for USA, herunder med Canada, Mexico, Latinamerika, Mellemøsten og Afrika. Der er en opfordring til EU om at handle hurtigt for at undgå en potentiel konflikt, især i lyset af trusler mod Grønland. I en analyse i Politiken skriver Michael Jarlner, at EU er klemt i det globale magtspil, hvor både USA og Rusland har interesse i at svække unionen. USA's præsident Donald Trump ønsker at svække EU som økonomisk blok og har kritiseret EU-kommissionen for at pålægge Elon Musks platform X en bøde. "EU er fjenden, og et splittet Europa er et mere medgørligt marked", skriver Jarlner. USA's viceudenrigsminister har også kritiseret EU for at underminere USA's sikkerhed, hvilket understreger spændingerne mellem de to parter.
Børsen, søndag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 26, søndag, s. 38,43; Politiken, søndag, s. 2,8,12; Information, søndag; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7 (12.01.2026 06:48)

EU indgår historisk handelsaftale med Mercosur
Ritzau skriver, at EU har indgået en handelsaftale med Mercosur-landene, hvilket Danmark ser som en stor mulighed for eksport. Minister Jacob Jensen udtaler: "Det er et kæmpestort gennembrud, at EU i dag efter 25 års tilnærmelser siger ja til en handelsaftale med Mercosur-landene." Dansk Industri forventer, at aftalen vil styrke danske virksomheders indtjening. Lars Sandahl Sørensen kalder aftalen en "længe ventet og tiltrængt" sejr for EU's konkurrenceevne. Aftalen åbner et marked på over 700 millioner forbrugere. Børsen skriver, at et kvalificeret flertal af EU-lande har godkendt handelsaftalen med Mercosur-landene efter 26 års forhandlinger. Aftalen vil give EU adgang til et marked på over 700 mio. forbrugere. Ursula von der Leyen har lovet yderligere 45 mia. euro til landbrugsstøtte for at sikre aftalen. Lars Sandahl Sørensen fra Dansk Industri udtaler: “Europæerne viser i dag, at vi fortsat satser på og er i stand til at gennemføre store aftaler om frihandel.” Aftalen kan øge EU's eksport til Mercosur-landene med 39 pct. Berlingske skriver, at EU efter 25 års forhandlinger har indgået en handelsaftale med Mercosur-landene, hvilket skaber en frihandelszone for over 700 millioner mennesker. Ursula von der Leyen kalder aftalen en "historisk milepæl" i en tid med "stærke vinde blæser i den modsatte retning". Aftalen forventes at øge EU's eksport betydeligt og fjerne høje toldsatser. Frankrig stemte imod, men Italien blev afgørende for flertallet. Aftalen skal nu formelt underskrives og godkendes af Europa-Parlamentet. I en analyse i Information skriver Tore Keller, at EU's vedtagelse af Mercosur-aftalen prioriterer geopolitik over miljøhensyn. Aftalen, der skaber et marked på over 700 millioner mennesker, har mødt modstand, især fra Frankrig, der frygter billigt brasiliansk oksekød. "EU-Kommissionen har lovet tættere kontrol," men der er bekymringer om øget afskovning og miljøskader. Aftalen ses som en geopolitisk modvægt til USA og Kina, men kritiseres for at underminere miljøet. Emmanuel Macron og andre modstandere vil fortsætte kampen mod aftalen i EU-Parlamentet.
B.T., fredag; Berlingske, fredag, lørdag, s. 10,11; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag; Politiken, fredag; Børsen, lørdag, s. 9; Information, søndag; Ekstra Bladet, fredag (12.01.2026 06:39)

Prioriterede historier

EU øger støtten til Syrien
Ritzau skriver, at EU øger støtten til Syrien for at give syrere et "virkeligt perspektiv" for at vende hjem. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler under et besøg i Damaskus: "Vi ønsker, at syrere har et virkeligt perspektiv i forhold til at rejse hjem og opbygge deres liv her." EU har allerede ophævet økonomiske sanktioner og planlægger at afsætte 620 millioner euro til humanitær hjælp og genopbygning i 2026 og 2027 for at støtte genoprettelsen af essentielle serviceydelser og statslige institutioner.
B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag (12.01.2026 06:41)

EU støtter iranske protester
Ritzau/AFP skriver, at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtrykker støtte til iranernes protester og fordømmer voldelig undertrykkelse. Demonstrationerne mod Irans præstestyre fortsætter, og USA's præsident, Donald Trump, erklærer, at "Iran ser mod frihed, måske som aldrig før. USA står klar til at hjælpe." Ifølge Iran Human Rights har mindst 51 mennesker mistet livet, og det reelle dødstal kan være højere. Ayatollah Ali Khamenei beskylder USA for at eskalere situationen.
B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag; Ekstra Bladet, søndag (12.01.2026 06:40)

Institutionelle anliggender

Debat: EU’s fremtid kræver demokratisk reform
I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Jørgen Røhrmann, at EU's fremtid er truet uden væsentlige ændringer. EU er blevet en "teknokratisk union, som mangler folkelig opbakning og demokratisk ledelse." Ursula von der Leyen, formand for Kommissionen, kritiseres for at have for meget magt uden at være folkevalgt. Forfatteren mener, at EU's ledelse skal vælges af Europa-Parlamentet for at sikre demokratisk legitimitet. Der skal være en klar opdeling af EU's og nationale anliggender, og kommissærkonstruktionen bør afskaffes.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 30 (12.01.2026 06:39)

Klima

USA trækker sig – hårdt slag mod klimaindsatsen
Jyllands-Posten skriver, at USA's tilbagetrækning fra internationale klimasamarbejder kan få alvorlige konsekvenser for den globale klimaindsats. Klimaminister Lars Aagaard udtrykker bekymring for den grønne omstilling og fremhæver, at "EU hverken kan eller vil fylde det hul, som USA efterlader." Aagaard påpeger, at USA's udtræden af FN's klimapanel, IPCC, kan svække klimaforskningens kvalitet og troværdighed. Han understreger også, at USA's manglende bidrag kan påvirke løfter om støtte til fattige lande. Berlingske skriver, at USA under Trump-administrationen har trukket sig fra FNs klimakonvention og klimapanel, hvilket isolerer landet i internationalt klimadiplomati. FNs klimachef, Simon Stiell, kalder beslutningen for "et kolossalt selvmål". USA's udtræden fra klimakonventionen sammenlignes med, at Tyskland skulle forlade EU. Politico beskriver det som "et massivt anslag mod indsatsen mod global opvarmning". Bloomberg bemærker, at dette vil "i betydelig grad begrænse" konventionens effekt.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10; Berlingske, søndag, s. 8 (12.01.2026 06:40)

Miljø

Debat: EU svigter genanvendt plast
I et debatindlæg i Børsen skriver Flemming Horn Nielsen, at EU's forsinkelse med at implementere reguleringer for genanvendt plast skader genanvendelsesindustrien. "EU har siden april 2024 haft en løsning parat i form af ny regulering, der stiller krav til indholdet af genanvendt plast i nyt emballageplast." Men denne regulering træder først i kraft i 2030, hvilket efterlader industrien sårbar over for billig plast fra Kina. Forfatteren opfordrer danske politikere til at presse EU for at fremrykke reguleringen for at beskytte europæiske virksomheder og forbrugere.
Børsen, mandag, s. 20 (12.01.2026 06:41)

Udenrigspolitik

Rusland angriber Ukraine med hypersonisk missil
Ifølge Reuters har Rusland gennemført et angreb i Ukraine som gengældelse for et påstået angreb på Putins residens. Rusland brugte det hypersoniske missil Oresjnik, som kan bære atomsprænghoveder. Udenrigsminister Andrij Sybiha udtaler, at angreb "tæt på EU- og Nato-grænsen er en alvorlig trussel mod sikkerheden på det europæiske kontinent". Ukraine afviser de russiske påstande som "absurde". Rusland har affyret 242 droner og 36 missiler i angrebet.
B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag (12.01.2026 06:40)

Økonomi

Kommentar: EU i højere gear efter dansk formandskab
I en kommentar i Børsen skriver Bjørn Tangaa Sillemann , at "EU er på vej op i gear" efter Danmarks formandskab, hvor der blev sat fokus på at reducere bureaukrati og styrke konkurrenceevnen. Danmark har arbejdet for at lette byrderne for europæiske virksomheder med 7,3 mia. euro og fremmet Den Europæiske Konkurrencefond. Forfatteren understreger, at det er vigtigt for EU at holde tempoet for at sikre europæiske job og fremtidig velstand. Danmark har sat et stort aftryk, og nu er formandskabet givet videre til Cypern.
Børsen, mandag, s. 20 (12.01.2026 06:40)