Tophistorier
Kampen for at stille Putin til ansvar kan stå i vejen for fredsprocessen
Frankrigs præsident Emmanuel Macron advarer mod at retsforfølge Vladimir Putin, da det kan stå i vejen for en fredsaftale. Barack Obamas toprådgiver er enig og mener, at det potentielt kan forlænge krigen. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Ifølge Ukraine bakker næsten 40 lande, herunder Tyskland, Danmark og USA, op om at retsforfølge Putin for invasionen af Ukraine, men flere advarer mod at gennemføre det. "I kan sætte jer selv i en umulig situation, hvor I siger: "Jeg vil have, at du skal i fængsel, men du er den eneste, jeg kan forhandle med"," lød det fra Frankrigs præsident Emmanuel Macron under en nylig konference i Bratislava. Han bakkes op af Stephen Pomper, der var rådgiver for præsident Barack Obama: "Hvis du ser frem mod et punkt, hvor der faktisk kan være en forhandling, ønsker du ikke at skabe et ustyrligt problem, som du ikke rigtig har en idé om, hvordan kan løses," siger Pomper til Jyllands-Posten. Han mener dog godt, at man kan sikre sig beviser imod Putin og den russiske ledelse, så de er klar i tilfælde af, at man ønsker at gennemføre et tribunal på et senere tidspunkt. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) mener, at "det er op til Ukraine at afgøre, hvornår og på hvilke betingelser de kan indgå i forhandlinger" med Rusland. "Jeg ved fra mine besøg og møder i Ukraine, at der er et stort ukrainsk ønske om oprettelsen af et særtribunal. Derfor engagerer Danmark sig sammen med en række ligesindede lande i arbejdet for at finde den rette model for dette. Der foreligger endnu ikke et konkret forslag, og det er klart, at der indgår mange overvejelser i dette arbejde," svarer Løkke Rasmussen, da han bliver spurgt om, hvorvidt han er enig med Macron og Pomper i deres frygt. Tribunalet blev senest diskuteret da EU's udenrigsministre mødtes den 22. maj.
Jyllands-Posten skriver i sin leder mandag blandt andet: "Siden dæmningen over floden Dnipro brød sammen for en uge siden, har det været uvist, om det var russiske eller ukrainske styrker, der stod bag sprængningen. Eller brød den sammen af sig selv og udløste den katastrofale oversvømmelse af et enormt område i det sydlige Ukraine. [...] FN har talrige gange slået fast, at Rusland har begået krigsforbrydelser i Ukraine. Siden angrebet på det selvstændige land, der igangsatte den største krig i Europa siden Anden Verdenskrig, har vi fået utallige vidnesbyrd om den russiske brutalitet og bestialske menneskesyn. [...] Og meningsløs har krigen været fra begyndelsen. [...] Det handler i sidste ende om at udslette Ukraines ret til eksistens - mulighed for at overleve. Det er dæmningen over floden Dnipro et tragisk symbol på. Men for EU og resten af Vesten er den også endnu en påmindelse om, at Ukraine ikke må overlades til sin egen skæbne. Vi er også forpligtet på deres kamp. Og selv om Vladimir Putin og hans lakajer måske aldrig bliver stillet til ansvar for deres forbrydelser mod menneskeheden, så er det vores ansvar at fastholde den militære, humanitære og økonomiske hjælp til Ukraine, så de kan kæmpe sig ud i lyset og frihedens verden, hvor de hører til. Det er vigtigere end nogensinde, at der ikke må kunne sættes spørgsmålstegn ved den solidaritet og det sammenhold. Det må vi ikke glemme."
Information bringer en analyse af Jakob Funk, senior fellow ved German Marshall Fund of the United States og senior fellow ved Peterson lnstitute for lnternational Economics. Han skriver blandt andet: "Ukraines vestlige allierede fortsætter med at levere stadigt flere og mere avancerede våben til den længe ventede storoffensiv, ligesom den danske regering for nylig har øremærket omkring 17 milliarder ekstra danske skattekroner til militærhjælp til Kyiv. Samtidigt er det klart, at G7, EU og NATO alle nu fuldt ud bakker op om Ukraines fulde territoriale reintegration langs de internationalt anerkendte 1991-grænser - året hvor Ukraine blev en uafhængig stat, og her er også Donbasregionen og Krimhalvøen en del af Ukraine. [...] Ukraine er på længere sigt på vej ind i EU, og USA har til dato betalt de fleste våben, så man må forvente, at langt størstedelen af pengene fra internationale donorer skal komme fra EU. [...] EU's syvårige budget er fastlagt indtil 2027, så den slags penge er ikke umiddelbart tilgængelige i EU, medmindre medlemslandene beslutter at generere nye midler til Ukraine i fællesskab eller bilateralt på basis af nationale finanspolitiske ressourcer. [...] En anden mulighed er at kanalisere de op til 300 milliarder amerikanske dollar af Ruslands valutareserver, som G7 og EU-landene har indefrosset, direkte til brug for Ukraines genopbygning. Derved ville man følge både det moralske imperativ, at den besejrede aggressor betaler samt den historiske præcedens herfor. [...] Vesten synes stadigt mere overbevist om sandsynligheden for en ukrainsk militær sejr over Rusland. Derfor skal vi også allerede nu sikre, at vi kan vinde den kommende fred inden for Ukraines 1991-grænser via tilstrækkelig finansiel hjælp til Ukraines genopbygning som basis for et fremtidigt EU og NATO-medlemskab. Diskussionen kan ikke udskydes mere."
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Jørgen Jelstrup, oberst emeritus. Han skriver blandt andet: "Vestens aktuelle strategi i Ukraine er vel at støtte ukrainerne med nødvendige våben mv., så de kan bekæmpe de indtrængende russere og sikre nationens overlevelse. Denne strategi er desværre helt afhængig af USA, der har ydet mere militær hjælp end samtlige europæiske lande, der desværre alle lider af mange års nedrustning. [...] Derfor bør Vesten for en sikkerheds skyld ikke tøve, men snarest opfylde alle Ukraines ønsker herunder om optagelse i NATO, inden opbakningen måtte svigte - og helst allerede på NATO-topmødet i juli i Vilnius. Det gik hurtigt med Finland og kan gå hurtigt med Ukraine, selv om der må bøjes nogle regler. Det er nemlig i NATOs interesse. NATO er til for at beskytte Europa, men siden Ruslands invasion af Ukraine for 15 måneder siden har ingen nation bidraget mere til Europas sikkerhed end Ukraine ved sin nedslidning af de russiske styrker. Europa er desværre ikke klar til at forsvare sig selv og vil ikke være sikkert, før det selv kan forsvare sig mod russiske styrker. [...] Et medlemskab af NATO vil fortsat sikre Vestens våbenhjælp m.m. og kræver efter NATO-traktaten ikke styrker indsat i Ukraine, men vil give landet bedre garantier for nationens overlevelse."
Jyllands-Posten, mandag, s. 12, 17; Information, mandag, s. 8-9; Berlingske, lørdag, s. 14 (12.06.2023)
Fort Europa
Flere af weekendens og mandagens aviser bringer kommentarer, ledere og analyser om migrationspolitikken i EU. Information skriver lørdag i sin leder blandt andet: "Efter syv års politiske kampe lykkedes det torsdag aften EU's medlemslande at blive enige om en fælles linje i migrations- og asylpolitikken. Eller, næsten fælles, for Polen og Ungarn stemte imod. [...] De senere års EU-linje har allerede givet sig udtryk i en hårdere linje, ikke mindst i form af EU-landenes ulovlige brug af pushbacks, millioner til Frontex og flygtningeaftalen med Tyrkiet. Der er desværre ikke meget, som tyder på, at den nye migrations- og asylpagt vil løse problemet. For det første fordi den ikke fjerner årsagerne til, at folk flygter. [...] Den nye EU-plan hviler på to akser. [...] Det skal sænke behandlingstiden, men kan være på kant med kravet om individuel sagsbehandling. Den anden forordning skal give en mere retfærdig fordeling i EU. Der vil dog ikke være tale om obligatorisk omfordeling, men at de lande, som ikke ønsker at modtage asylsøgere, i stedet vil kunne betale (godt 20.000 euro per person) eller give anden hjælp. [...] Det er en ladeport for hardlinerlandene, og hermed fortsætter asylpagten ned ad den samme vej: EU er på vej mod at lave flere aftaler med diktaturstater som Libyen, Tunesien og Egypten for at sikre tilbagesendelser og fastholdelse. Det kan ske via betaling, ved politisk anerkendelse eller visumaftaler. Men det er illusorisk at tro, at det kan ske i respekt for menneskerettighederne."
Kristeligt Dagblad skriver lørdag i sin leder blandt andet: "Det er efterhånden gået op for de fleste europæiske politikere, at migration er et område, der kræver større indsats. [...] Befolkningen har for længst erkendt udfordringerne. 50 procent af europæerne er utilfredse med EU's indsats, når det gælder migration og asyl. Omvendt er 43 procent tilfredse. Det viser det såkaldte Eurobarometer, som er EU's løbende statistik. [...] Derfor er det et skridt fremad, at EU's indenrigsministre i denne uge er nået frem til, at der er brug for kontrol ved de ydre grænser. For i dag er det problematisk, at migranter overvejende kan blive, hvis de først har sat fod i Europa, som den tyske avis Die Zeit har skrevet. [...] Både de enkelte lande og EU har haft svært ved at håndtere den udfordring. Trods den store økonomiske magt, EU råder over, har man ikke kunnet lægge pres på for eksempel nordafrikanske lande, så de tager imod deres egne borgere, hvis disse hjemsendes. [...] Den nye fordeling blev præsenteret som et gennembrud, da EU-mødets udkomme blev fremlagt torsdag. [...] Idéen om omfordeling har grundlæggende problemer. For den accepterer stiltiende, at asylansøgere kommer til Europa ad irregulær vej. Det burde være en beslutning fra europæiske side, hvem man ønsker at modtage, hvor mange og hvordan. Når det er så svært at finde en god fælles flygtningepolitik, skyldes det ikke mindst, at europæerne har lav tillid til, at EU kan tage hånd om den opgave at kontrollere grænser. Det er ikke for tidligt at imødegå den mistillid."
I "Politiken mener" skriver Politiken lørdag blandt andet: "Det tog sin tid. Alt for lang tid. Men torsdag lykkedes det EU-landene at blive enige om en migrationsaftale. [...] En ny migrationskrise er under opsejling, og det ville have været både et menneskeligt, systemisk og moralsk svigt, hvis EU ikke kunne enes om en bedre ordning. Aftalen er ikke endelig, den skal forhandles på plads og godkendes af Europa-Parlamentet, men er et klart nybrud. [...] Aftalen løser langtfra alle problemer, men er et stort skridt i den rette retning mod ordnede forhold, hurtig sagsbehandling og europæisk solidaritet. Hjemsendelse er stadig en udfordring, og det samme med at blive enige om sikre tredjelande. [...] Få lande har presset mere på for at få reformeret asylsystemet end Danmark, og det er forstemmende, at det danske retsforbehold betyder, at vi står uden for det meste af den nye aftale. [...] SVM-regeringen insisterer på, at den er dannet til at træffe de svære valg og de modige beslutninger. Det lykkedes at få afskaffet forsvarsforbeholdet. Lad os gentage succesen. Snarere end at bruge energien på luftkasteller som asylcentre i Rwanda kunne regeringen passende udskrive en folkeafstemning og give danskerne chancen for at afskaffe retsforbeholdet, som tiden er løbet fra. Så vi helt og fuldt kan deltage i EU's nye migrationssystem - fremfor at hytte vores eget skind og bede de andre være solidariske."
Politiken lørdag bringer en nyhedsanalyse af Karin Axelsson, EU-korrespondent. Hun skriver blandt andet: "På et usædvanlig intenst møde fik EU-ministre banket et kompromis på plads om migration. Emnet, som har splittet EU siden 2015 - og stadig gør det. [...] "Nu vil jeg tale til jer fra hjertet". Herefter gav integrationsminister og mødeleder Maria Malmer Stenergard sine 26 EU-kolleger en regulær opsang, hvor hun gjorde det klart, at hvis ikke dagens møde endte med en aftale, så ville det være den største falliterklæring i mands minde for alle om bordet. Og for EU. "Så. Nu er det op til jer", sluttede hun og slukkede for sin mikrofon. [...] Det er højst opsigtvækkende, at det er lykkedes at samle et bredt flertal af EU-landene om noget så omstridt som at deles solidarisk om ansvaret for de mennesker, der søger mod Europa. Noget som Sydeuropa har råbt på i årevis, og Nord- og Østeuropa har afvist lige så længe. [...] Djævlen ligger i detaljen, og det samme gør uenighederne, så derfor udtrykte alle sig bagefter i brede vendinger. Og det svenske EU-formandskab solede sig i en markant sejr på falderebet af deres formandskabsrolle, inden de 1. juli overlader stafetten til Spanien. Det bliver med andre ord Spanien, som står med ansvaret for at lande en aftale mellem EU-landene og EU-Parlamentet i efteråret, og det bliver ikke nemt. For parlamentet ønsker mere tvungen solidaritet og omfordeling mellem landene. Og de skal ikke lege meget boksepude med landene, før syningen i kompromiset brister. Omvendt ved de godt, hvor mange kameler der er blevet slugt af de fleste undervejs, og at en række lande, især i øst, er grundlæggende imod denne aftale. Og det har østeuropæerne bestemt ikke tænkt sig at gå stille med den kommende tid frem mod EU-Parlamentsvalget i juni næste år. Dagens kompromis var en vigtig milepæl for EU-samarbejdets troværdighed og forsøget på at lande en asylaftale. Men slagsmålet om migration er så langtfra slut."
Information, lørdag, s. 2; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9; Politiken, lørdag, s. 1, 4 (12.06.2023)
”Tvungen solidaritet” og sagsbehandling ved grænsen skal løse migrantudfordring
Flere af weekendens og mandagens aviser beretter om den gennemgribende reform af det europæiske asylsystem, der blev godkendt af EU's medlemslande torsdag. Jyllands-Posten lørdag skriver, at den nye aftale lægger op til, at et større antal migranter end i dag får deres sag hastebehandlet ved grænsen, når de ankommer til EU. Dette skal sikre hurtigere hjemsendelser. Derudover skal alle medlemslande dele ansvaret for asylansøgerne. Det kan gøres ved at tage imod flygtningene eller sende penge. I EU-Kommissionens oprindelige forslag udgjorde omfordeling af migranter internt i unionen et af redskaberne for at afhjælpe presset på landene langs EU's ydre grænse, særligt Italien og Grækenland. Hvis medlemslandene ikke ønsker at tage imod migranter, koster det 20.000 euro per migrant. "Intet medlemsland kan håndtere udfordringerne med migration alene. Frontlinjestaterne har brug for vores solidaritet," lød det fra den svenske integrationsminister, Maria Malmer Stenergard, der ledte forhandlingerne. Den indgåede aftale skal nu forhandles på plads med Europa-Parlamentet. Grundet det danske retsforbehold kommer aftalen ikke til at betyde de store ændringer for Danmark. Men regeringen har meldt ud, at den er indstillet på et indføre en ændret Dublinforordning i dansk lovgivning.
Den nye aftale skal markere en fælles asylpolitik, der skal gøre EU mere modstandsdygtig over for den stigende tilstrømning af asylansøgere og sikre en mere effektiv asylbehandling. Det skriver Kristeligt Dagblad lørdag. "Hvis jeg skal være helt ærlig, havde jeg ikke troet, jeg kunne sidde her og sige det, men det lykkedes. Dette er et historisk skridt og en stor succes, at så mange medlemslande faktisk har fundet en fælles holdning," sagde den svenske migrationsminister, Maria Malmer Stenergard, der ledede mødet. Det var kun Polen og Ungarn, der stemte imod aftalen, mens Bulgarien, Slovakiet, Litauen og Malta undlod at stemme. Det sikrede det kvalificerede flertal for aftalen, som nu skal diskuteres i en ny forhandlingsrunde med Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, inden den endeligt kan vedtages. Det forventes, at Europa-Parlamentet stiller sig kritisk over for muligheden mellem at vælge at tage imod flygtninge eller betale sig fra pligten. Polen truede også med at rejse spørgsmålet til det kommende topmøde med stats- og regeringscheferne senere på måneden. Sabine Hess, der forsker i migrations- og grænsepolitik ved universitetet i den tyske by Göttingen, tvivler også på, om den nye aftale kommer til at holde. "Reglerne for behandling af asylansøgninger ved grænserne er blevet frygteligt komplicerede, men risikerer også at stride imod international lovgivning og EU's egne fundamentale rettigheder. Det kan betyde rigtig mange sager ved domstolene,” siger hun.
Migrantaftalen har skabt splid særligt blandt flere ledere og store dele af partiets bagland af De Grønne i Tyskland, skriver Politiken lørdag. Tysklands indenrigsminister, Nancy Faeser deltog i godkendelsen af aftalen, som europaparlamentariker Erik Marquardt kalder for "en fremmarch af højreorienterede positioner". Amnesty International har udtrykt bekymring over aftalen. "Det virker, som om man er gået efter laveste fællesnævner for at opnå enighed, hvilket underminerer asylansøgeres rettigheder på en række punkter. Både i forhold til at forkorte asylprocessen og deportationer i en tid, hvor der er brug for beskyttelse internationalt", siger Martin Lemberg-Pedersen, leder af det politiske kontor hos Amnesty Danmark. Han kritiserer desuden muligheden for, at de rigeste lande kan betale sig fra ansvaret. "Menneskerettigheder og omfordeling bør være i centrum, ellers fortsætter EU's interne splid om solidaritet," siger han.
Ekstra Bladet, Jyllands-Posten og Kristeligt Dagblad skriver mandag, at EU-Kommissionsformand, Ursula von der Leyen, har foreslået at støtte Tunesien økonomisk med 900 millioner euro i langsigtet bistand for at bekæmpe migranttilstrømningen. Det skete under et besøg i Tunesien sammen med Italiens og Hollands premierministre. Forud for mødet sagde den tunesiske præsident, Kais Saied, at Tunesien ikke ønsker være andre landes grænsevagt.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 10, mandag, s. 12; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7, mandag, s. 4; Politiken, lørdag, s. 4; Altinget, torsdag; Ekstra Bladet, mandag, s. 19; Information, lørdag, s. 10-11 (12.06.2023)
Prioriterede historier
Kritik af kollega kan indhente Mette Frederiksen i jagt på Nato-toppost
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om rivaliseringen om jobbet som Natos generalsekretær, som blandt andet Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S), ifølge rygter, skulle være kandidat til. I Jyllands-Posten søndag kan man læse, at Frederiksen er under overvejelse som en potentiel kandidat til stillingen som generalsekretær for Nato, men nogle kritiske bemærkninger, hun har fremsat om Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, kan måske forhindre hende i at nå denne position. Disse udtalelser er angiveligt blevet fremhævet af både danske og internationale eksperter. Frederiksens kritiske bemærkninger mod Erdogan går tilbage til 2019, kort tid før hun blev statsminister. I bogen "Mette Frederiksen - et politisk portræt", skrevet af Thomas Larsen, kritiserer Frederiksen Erdogan for at bevæge Tyrkiet væk fra vestlige demokratiske traditioner. Hun udtrykker også bekymring for, at mange tyrkere bosiddende i Danmark har stemt på Erdogan, på trods af hvad hun beskriver som en "dybt problematisk udvikling i Tyrkiet". Erdogan er en af de 31 stats- og regeringsledere i Nato, der alle skal godkende valget af den næste generalsekretær. Derfor kan Frederiksens tidligere udtalelser potentielt kompromittere hendes chancer for at opnå denne position. Den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K) forudser, at Erdogan kan bruge disse citater mod Frederiksen i forhandlingerne, ligesom Tyrkiet tidligere brugte den tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussens håndtering af Muhammedkrisen mod ham under forhandlingerne om Nato-topposten i 2009. På trods af Frederiksens tidligere udtalelser har hun stadig udtrykt sin respekt for Tyrkiet som en vigtig Nato-allieret og en strategisk partner for Danmark. Jakob Lindgaard, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener ikke nødvendigvis, at de fire år gamle citater vil give problemer. Han nævner, at Erdogan synes at have indledt en "udenrigspolitisk U-vending" med et mere teknokratisk og mindre højrøstet ministerhold, hvilket kan indikere en vilje til at samarbejde med vestlige allierede.
Efterhånden som valget af den nye generalsekretær for forsvarsalliancen Nato nærmer sig, er der spekulationer omkring de potentielle kandidater. To eksperter, Rasmus Bruun Pedersen og Kristian Søby Kristensen, deler i Politiken søndag deres vurderinger af de seks navne, der er mest omtalt i internationale medier. 1. Mette Frederiksen: Efter at have været Danmarks statsminister siden 2019, er Frederiksen vant til at indgå kompromiser og har udvist vilje til at øge Danmarks bidrag til Nato. Selvom Danmark kunne have været bedre til at tage del i Natos omkostninger, og hun er skandinav, mener eksperterne, at hendes evner som leder og USA's hengivenhed over for hende og Danmark taler til hendes fordel. 2. Chrystia Freeland: Den canadiske vicestatsminister og finansminister anses ikke for at være en stærk kandidat, hovedsageligt på grund af hendes tætte forbindelser til USA og manglende erfaring som regeringsleder. Dog kan hendes køn og tidligere journalistiske arbejde i Ukraine tælle positivt. 3. Mark Rutte: Som Hollands statsminister siden 2010, beskrives Rutte som driftssikker og erfaren, hvilket taler for hans kandidatur. Selvom han deler mange kvaliteter med Frederiksen, kan det faktum, at han ikke er fra Skandinavien, gøre ham mere attraktiv for stillingen. 4. Zuzana Caputová: Den slovakiske præsident siden 2019 ses som for progressiv over for Rusland og leder et land, der ikke har udmærket sig i Nato. Men som østeuropæer kan hun opnå støtte fra andre østeuropæiske lande, selvom det også kan skabe bekymringer om, at Nato er for centreret omkring Rusland. 5. Ben Wallace: Som britisk forsvarsminister siden 2019 og tidligere soldat, er Wallace den eneste kandidat, der har erklæret sin interesse i jobbet. Men Brexit og hans manglende ledelseserfaring på øverste statsniveau kan tale imod ham. Dog anses hans stærke kommunikationsevner og Storbritanniens holdning i Ukraine-krigen for at tale for ham. 6. Ursula von der Leyen: Som formand for Europa-Kommissionen og tidligere forsvarsminister i Tyskland, er det uklart, om von der Leyen vil forlade sin nuværende position. Hun kunne møde modstand fra Østeuropa, der er trætte af tyskerne, og hendes tid som forsvarsminister i Tyskland blev ikke anset for særlig vellykket. Alle disse kandidater er dygtige og erfarne, men udfordringen for Nato vil være at finde den person, der bedst kan forene og lede alliancen i en kompleks og udfordrende tid for international sikkerhed.
Også i Jyllands-Posten lørdag får man et bud på de forskellige kandidater til posten. Artiklen præsenterer forskellige kandidater i løbet om at blive Natos næste generalsekretær, herunder deres kvalifikationer, erfaringer og udfordringer. Mette Frederiksen, Danmarks statsminister, fremhæves som en favorit til at blive Natos næste generalsekretær. Hendes styrker inkluderer hendes evne til kriseledelse, hendes kommunikative evner, og at hun er kendt for at være streng over for Rusland. Dog har posten været besat af en skandinav de seneste 14 år, og Danmark har længe tøvet med at opfylde Nato-målet om at bruge 2 procent af BNP på forsvar og sikkerhed. Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace, er også en fremtrædende kandidat. Han er respekteret og vellidt i alliancen og Storbritannien opfylder og overgår endda Nato-målet. Men hans status som "kun" forsvarsminister og Brexit kan være potentielle ulemper. Den nuværende Nato-generalsekretær, Jens Stoltenberg, kan også fortsætte. Han er generelt populær blandt Nato-landene, og hans fortsættelse vil give stabilitet midt i en tid med krig i Europa. Dog vil han gerne vende tilbage til Norge, når hans Nato-job udløber den 1. oktober 2023. Hollands premierminister, Mark Rutte, er en af de mest erfarne kandidater i feltet. Han har været i stand til at danne regeringer med både højre- og venstrepartier i Holland. Men han insisterer på, at han ikke er interesseret i jobbet, og Holland har haft posten tre gange før. Estlands premierminister, Kaja Kallas, er populær i Nato-alliancen. Hun er kvinde, og Østeuropa har aldrig haft topposten, hvilket kan gøre hende til et stærkt valg. Men hendes hårde holdning over for Rusland kan blive set som en provokation. Tysklands Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, er også et potentiel bud. Hun har solid erfaring som forsvarsminister og leder af kommissionen. Dog foretrækker hun at tage en runde mere som formand for EU-Kommissionen. Endelig er der Ingrida Simonyté, Litauens premierminister. Hun er endnu en baltisk kandidat i en tid, hvor der er krig i Ukraine. Dog kan Litauens hårde kurs over for Putin gøre, at nogle lande finder hende for hård, hvis der en dag skal forhandles en fredsaftale med Rusland.
I Berlingske lørdag kan man læse, at den britiske premierminister, Rishi Sunak, har gjort en indsats for at fremme Storbritanniens forsvarsminister, Ben Wallace, som kandidat til topposten som Nato's generalsekretær. På et nyligt besøg i Det Hvide Hus i USA blev dette emne dog ikke nævnt meget. Efter et møde med præsident Joe Biden, hvor det britiske ønske om at have en britisk Nato-generalsekretær blev bragt op, gav Biden et usikkert svar. Han indikerede, at det ville være nødvendigt at finde en konsensus i Nato for at det kan ske og sagde, at der vil være en grundig diskussion i Nato, der vil afgøre resultatet. Dette har ledt til spekulationer om, at de britiske chancer for at få Nato-topposten hænger i en tynd tråd, især da det blev bemærket, at Sunak ikke udnyttede muligheden for at supplere Bidens svar med sit eget synspunkt. Britiske medier har været stille omkring dette emne efter mødet, hvilket kan indikere, at der ikke blev opnået en klar sejr på dette punkt under mødet. Selvom Biden ikke afviste ideen om en britisk generalsekretær, var der ikke nogen tydelige tegn på, at han planlægger at investere meget politisk kapital i denne sag. Omvendt synes han at lade spillet om Nato-posten være åbent, hvilket muligvis betyder, at det er op til briterne selv at forsøge at overbevise de øvrige Nato-lande. Dette kan blive svært, da der er rygter om, at mange lande foretrækker en kvindelig generalsekretær, og Frankrig især insisterer på, at generalsekretæren skal være fra et EU-land. Støtten fra Det Hvide Hus var afgørende for de britiske håb, og den lunkne støtte kan vise sig at være utilstrækkelig.
I Børsen mandag kan man læse om, hvordan Anders Fogh Rasmussen med strategisk planlægning og diplomati formåede at opnå posten som Natos generalsekretær. Michael Ulveman, tidligere rådgiver for Fogh og nu administrerende direktør i Ulveman & Børsting, deler sin indsigt i processen. Efter Foghs valgsejr i 2007 begyndte en lille, indforstået gruppe i Statsministeriet at planlægge Foghs fremtidige internationale karriere. Han ønskede ikke at genopstille til Folketinget, men i stedet at øge sin internationale indflydelse. I 2009 benyttede Fogh sin position som vært for FN's klimakonference COP15 til at fremme sin kandidatur til Nato's generalsekretærpost. Rejser til forskellige lande for at diskutere klima gav ham en unik mulighed for at mødes privat med regeringschefer, som skulle støtte hans kandidatur. Fogh førte personligt diplomatiske forhandlinger med verdensledere som præsidenterne Sarkozy og Bush og navigerede gennem udfordringer med Tyrkiet for at sikre sin position. Efter at have opnået posten som Natos generalsekretær, blev hans succes bredt fejret i Danmark. Ulveman mener, at den nuværende statsminister Mette Frederiksen kunne være interesseret i at efterfølge Fogh, på trods af hendes faste benægtelser. Han påpeger, at en siddende statsminister aldrig kan bekræfte, at de stræber efter en anden stilling, hvilket kan forklare, hvorfor Frederiksen altid svarer: "Jeg er ikke kandidat".
I Børsens Perspektiv af Louise-With, avisens Europakorrespondent, kan man mandag blandt andet læse: "Spillet om Nato-jobbet er formentlig ikke afgjort endnu, lyder vurderingen fra en række kilder, der følger processen tættere end de fleste. Og det er kun begyndelsen. I danske og internationale medier vil der blive tydet signaler og læst kaffegrums i mange måneder frem. For i 2024 åbner der sig en langt større vifte af muligheder, når der skal vælges nye navne til magtfulde positioner i EU og flere internationale organisationer. I Danmark er det en udbredt antagelse, at Frederiksen kører sig i stilling. Men der er også andre, der har muligheder i spillet om internationale titler og indflydelse. Først og fremmest udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og EU-kommissær Margrethe Vestager (R). [...] Nato-jobbet har været i fokus den seneste tid, fordi den siddende generalsekretær, Jens Stoltenberg, har signaleret, at han efter flere forlængelser gerne vil afløses. Men det er slet ikke det eneste job, der snart bliver ledigt. [...] I Den Internationale Valutafond, IMF, udløber den nuværende leder Kristalina Georgievas mandat efter planen i september 2024. Om et år skal der holdes EU-valg, 6-9. juni 2024, og derefter skal alle EU's topposter fordeles: Der skal udpeges en ny Kommission med 27 kommissærer, som har ansvar for hver sit område, og mindst en skal være dansk. Der skal desuden vælges en formand for Det Europæiske Råd (også kaldet EU-præsident), en formand for EU-Kommissionen plus en udenrigschef - dvs. de job som belgiske Charles Michel, tyske Ursula von der Leyen og spanske Josep Borrell har i dag. Desuden ser posterne som leder af den Europæiske Investeringsbank, EIB, og leder af valutafonden, IMF, begge ud til at skulle genbesættes i 2024. [...] I spillet om topposterne tegner der sig et anderledes scenarie, hvis Mette Frederiksen ikke lander i Nato. I så fald vil spekulationerne om hendes internationale ambitioner formentlig blive lagt på is for en tid - men ikke forsvinde. For vil hun så i stedet forsøge at række ud efter en af EU-posterne næste år? [...] Flere kilder forklarer, at landene så småt begynder at overveje, hvem de vil byde ind til Kommissionen og de øvrige EU-job, men at det spil først bliver afgjort i løbet af juni, juli og august 2024. Det vil bl.a. afhænge af, hvordan EU-valget i juni falder ud, og hvilke politiske grupper der står som vindere og tabere i parlamentet. Sidste gang, der var EU-valg i 2019, var der aftalt en proces med spidskandidater fra de politiske grupper, men den valgte EU-lederne at se bort fra. De vragede parlamentets borgerlige kandidat, Manfred Weber, for i stedet at indsætte Ursula von der Leyen som formand for Kommissionen. Endnu er det ikke afklaret, hvordan det skal foregå i 2024."
Ulla Terkelsen, klummeskribent på Jyllands-Posten, skriver søndag blandt andet: "Det gode for Mette Frederiksen selv ved eventuelt at blive Natogeneralsekretær på netop dette historiske tidspunkt er, at hun får noget utroligt vigtigt at tage sig til. Nato er afgørende for vores fremtid i Europa. [...] Det onde i verden og det gode i verden er konstant. Derfor er der krig. Djævelen afgik ikke fredeligt ved døden i 1989-90. Det troede vi, han gjorde. I hvert fald i vores del af verden. Vi tog fejl. Så arbejdet i Nato er uendeligt vigtigt. Mette Frederiksen, eller hvem det nu bliver, får travlt. Arbejdet vil have stor mening. Den ny leder af Nato behøver ikke at frygte ligegyldige melankolske dage uden mening på første klasse. [...] Hvem der end får jobbet, så vil det kræve uendelig råstyrke og stort klarsyn at prøve at være med til at styre os igennem syndfloden af rædsler ude på østfronten. At hjælpe de stakkels mennesker i Ukraine og alle dem i Ukraines nabolande, der frygter tilbagevenden af helvede på jorden i netop deres historisk forpinte del af Europa. Ovre øst for Paradis. Hvor alt plejer at gå galt. Så hvis det nu bliver Mette til Nato, lad os sige det for den nationale hygges skyld, så vil jeg gerne ønske hende og Nato held og lykke i den fortvivlende situation, vi europæere igen er i. "
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7, lørdag, s. 6-7, søndag, s. 42; Politiken, søndag, s. 8; Børsen, mandag, s. 14-15, 1, søndag, s. 14-19; Berlingske, lørdag, s. 16 (12.06.2023)
Dansk mineboss vil hjælpe Europa med at blive uafhængig af Kinas råstoffer
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om Danmarks og EU's forhold til Kina. I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at EU søger at øge sin uafhængighed af råstoffer, der er vigtige for fremstillingen af grønne teknologier, ved at dække 10 procent af sit eget forbrug via indenlandsk minedrift inden 2030. Dette er en ambitiøs plan, der vil kræve en tredobling af den nuværende drift på kun syv år, siger Anders Overvad, chefanalytiker hos Tænketanken Europa. Men denne vision står over for modstand fra europæere, inklusive miljøaktivister. Jakob Stausholm, den danske topchef for mineselskabet Rio Tinto, er klar til at bidrage til EU's ambitioner, men påpeger, at det er udfordrende at bringe minedrift til Europa uden accept fra europæerne. "Jeg har diskussioner med både den tyske og franske regering og EU-Kommissionen om, hvad vi kan lave mere af. Men i den sidste ende kan jeg jo ikke bringe minedrift ind i Europa, hvis europæerne ikke vil give tilladelse til at åbne miner, " siger Stausholm. I øjeblikket er mange af EU's nødvendige råstoffer hentet fra Kina. Derudover foreslår EU-Kommissionen, at mindst 40 procent af EU's råstoffer bearbejdes i EU's medlemslande inden 2030, som et led i at mindske afhængigheden af Kina. Dette initiativ støttes af Stausholm, der ser det som en realistisk vej frem for EU. Til trods for modstanden i Europa, er der en overordnet anerkendelse blandt EU-medlemslandene om behovet for at ændre afhængigheden af råstoffer. En EU-embedsmand understreger nødvendigheden af at engagere befolkningerne, gøre det klart, hvorfor det er vigtigt for Europa, og forklare, hvad alternativet er, når tredjelande bedes om at løse opgaven.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skrevet af John Nielsen, Senioranalytiker hos DIIS, tidligere ambassadør i Vietnam, Laos, Spanien og Myanmar, kan man blandt andet læse: "For 10 år siden lancerede Xi Jinping et af sine udenrigspolitiske flagskibe, Silkevejsprojektet. Den generelle afmatning i Kinas økonomi fører nu til en større prioritering af nærområdet, Sydøst- og Centralasien. Faldet i Kinas investeringer giver plads til EU. [...] Xi Jinping satte turbo på Silkevejsprojektet eller Belt and Road-initiativet (BRI) i 2013. Siden er det blevet en global referenceramme, særligt for investeringer i infrastruktur og energi. Gennem BRI forsøger Kina at knytte lande i Asien, Europa, Latinamerika og Afrika tættere til sig økonomisk og åbne nye markeder for kinesiske firmaer. Mange af projekterne fokuserer også på at lette Kinas adgang til energikilder og råstoffer. [...] For flere af de sydøstasiatiske lande har BRI bidraget til udvikling af nødvendig infrastruktur. De risici, der kan være forbundet med BRI-finansiering, såsom øget gældsætning og manglende miljøhensyn, bliver i landenes vurdering opvejet af fordelene. Samtidig har hverken USA eller EU, indtil videre, leveret et reelt alternativ til BRI. Den generelle afmatning i den kinesiske økonomi, covid-pandemien og problemer med inddragelse af gæld fra eksisterende projekter har de senere år ført til et fald i BRI-investeringerne. [...] Faldet i BRI-investeringer giver imidlertid EU mulighed for at omsætte de mange løfter om investeringer i infrastruktur til konkrete aktiviteter. De sydøstasiatiske lande ser gerne et mere aktivt EU i Sydøstasien, der kan bidrage til at balancere rivaliseringen mellem USA og Kina, men også som et alternativ til Silkevejsprojektet. "
I en kommentar af Jonas Parello-Plesner, direktør i Alliance of Democracies Foundation, kan man i Berlingske søndag blandt andet læse: "Vi har lige gennemlevet kraftige energiprisstigninger på grund af vores afhængighed af russisk gas - Putins rør-tentakler ind i Europa. Kunne Kina udøve lignende pres på vores forsyningskæder i tilfælde af en konflikt med USA i Asien? Ja, lyder det korte svar. Derfor har EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, også givet sit bud på, hvordan EU nytænker handelsforholdet til Kina. I en tale forud for hendes Kina-besøg i april døbte von der Leyen det 'de-risking', som kan oversættes til dansk med risikoreduktion. [...] Hvad betyder de-risking i forhold til Kina så i praksis? I EU har man sat gang i en intern proces, der i første omgang munder ud i en diskussion mellem stats- og regeringscheferne i EU i slutningen af juni. [...] Det store og svære område at afgrænse er ny teknologi og det digitale område. Her skurrer Kinas autoritære model direkte imod vores frie samfund. Kinas digitale løsninger kommer med censur indbygget i deres sociale medier og uden sikring af ret til privatlivets fred. [...] Derfor er det rettidig omhu at Ursula von der Leyen har lagt EU i spidsen med de-risking-begrebet, så vi kan få reduceret vores Kina-afhængighed. Det betyder ikke et farvel til frihandel, men blot et farvel til naiv tiltro til autokratiske regimers godartethed, når vi gang på gang kan se, hvordan Kina bruger handelspolitiske instrumenter til at presse sine politiske prioriteter igennem over for demokratiske lande."
I Informations leder lørdag kan man blandt andet læse: "EU-toppen overvejer lige nu helt at forbyde, at det kinesiske statsstyrede firma Huawei bliver en del af Europas 5G-netværk. Samtidig advarer USA om, at et kinesisk forsøg på at invadere Taiwan bør afføde et fælles vestligt svar. Og i Tyskland har man netop besluttet at sende flere krigsskibe til Det Sydkinesiske Hav. Mange vestlige politikere strammer altså lige nu tonen over for Kina - og gør klar til at tage nye skridt for at fjerne risici i forhold til riget i midten. Men spørger man europæerne, så har de en langt mere afmålt og pragmatisk tilgang til Kina end mange af deres politiske ledere. En ny meningsmåling fra tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) viser, at et flertal af europæerne ikke ønsker at skære handelsbåndene til Kina eller at deltage i en amerikanskkinesisk konflikt. [...] Undersøgelsen er interessant, fordi der i Europa hersker tvivl om, hvilken kurs kontinentet bør tage i forholdet til Kina, USA og Rusland. Den tyske formand for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har slået en hårdere tone an, hvor hun taler om at diversificere og fjerne risiko i forholdet til Kina, mens den franske præsident, Emmanuel Macron, under et nyligt besøg i Kina skabte furore med sine bemærkninger om Taiwan og lægger en mere samarbejdende linje. [...] Netop krigen i Ukraine kan dog ændre danskernes syn på Kina. Leverer Kina våben til Ruslands krigsførelse, mener 53 procent af danskerne, at der bør indføres økonomiske sanktioner imod Kina, mod 41 procent for resten af EU-landene i undersøgelsen. 33 procent af europæerne mener, at man ved en kinesisk invasion af Taiwan først og fremmest bør beskytte de europæiske økonomiske interesser, for Danmark er dette tal 21 procent. Målingen viser også, at europæerne i dag ser sig selv som tættere på USA, end da Joe Biden lige var tiltrådt for to år siden. [...] Derfor er det ønskeligt, at politikerne er en anelse foran folkedybet og afværger den samme katastrofale binding, som mange lande havde til Rusland før februar sidste år. Det er klogt af Europa at finde sin egen vej fremfor blindt at følge et USA med egne interesser, men omvendt kræver de seneste mange års naivitet også et opgør med den grådige åbenhed over for kinesisk kapital. Denne bevægelse er heldigvis i gang."
Jyllands-Posten, mandag, s. 28-29, 38; Berlingske, søndag, s. 35; Information, lørdag, s. 24 (12.06.2023)
Arbejdsmarkedspolitik
HK kræver åbenhed om løn i alle virksomheder med over 10 ansatte
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at HK nu kræver, at virksomheder med blot 10 ansatte skal offentliggøre lønoplysninger årligt ifølge en ny EU-lovgivning, som et skridt mod mere ligestilling i løn mellem kønnene. Analysen fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, viser, at største lønforskelle findes blandt de ca. 1,2 millioner privatansatte i funktionærjob, hvor mænd får 19,7 procent mere i løn end kvinder. "Det er rystende," siger næstformand i HK Privat, Gitte Geertsen. Et nyt EU-direktiv om løngennemsigtighed, der kun gælder for virksomheder med over 250 ansatte, skal nu implementeres i dansk lov. Men Geertsen argumenterer for, at direktivet skal tilpasses danske forhold, da Danmark har mange små og mellemstore virksomheder. "Derfor ser vi helst, at virksomheder med 10 ansatte eller derover hvert år skal lægge deres lønoplysninger frem," siger hun. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) vil ikke endnu tage stilling til, om direktivet også skal gælde for mindre virksomheder. Hun vil afvente rådgivning fra arbejdsmarkedets parter, der sidder i et udvalg, der skal rådgive regeringen om implementeringen af direktivet. Dansk Arbejdsgiverforening er imod at sænke grænsen for, hvornår virksomheder skal offentliggøre lønforskelle. "En sænkelse af kravet til virksomheder med mindst 10 ansatte vil være et vidtgående tiltag, der vil pålægge virksomhederne uforholdsmæssigt store byrder og ulemper i dagligdagen, uden at det vil bidrage til mere ligeløn," siger vicedirektør i DA, Steen Müntzberg. Til trods for debatten tager nogle danske virksomheder allerede skridt mod mere ligeløn. It-virksomheden KMD har for eksempel justeret lønniveauer for at udjævne forskelle. HR-direktør Jette Singleton, KMD, forklarer: "Vi vil gerne være en attraktiv arbejdsplads, og det kan slet ikke betale sig for os at ansætte en kvinde til en løn under niveau, heller ikke, selv om hun ikke selv kræver mere. Det koster dig dyrt på dit brand ikke at lønne mænd og kvinder ens, for så er der ingen, der gider at arbejde for dig."
Jyllands-Posten, mandag, s. 4-5 (12.06.2023)
Beskæftigelse, vækst og investeringer
Yuulia vil være med til at genopbygge Ukraine fra Danmark
Fra Danske Iværksættere, som hjælper ukrainske kvinder med at starte egen virksomhed, lyder det, at mændene skal kæmpe i krig og kvinderne skal genopbygge landet. Det skriver Berlingske søndag. Selvom de ukrainske flygtninge kan blive en økonomisk gevinst for Danmark, er projektets hovedformål, at kvinderne skal skabe virksomheder, som kan være med til at genopbygge Ukraine, fortæller Peter Kofler, formand for Danske Iværksættere, som håber, at iværksætteruddannelsen kan være med til at rykke ved Danmarks gængse opfattelse af flygtninge. "Vi har opgivet at se flygtninge som en ressource. Og det kan der selvfølgelig være flere årsager til, men det er ærgerligt. Jeg kan se, at de her kvinder vil noget. De er højtuddannede. De er modstandsdygtige. Og de har virkelyst," fortæller Kofler. Danske Iværksættere har store samarbejdspartnere som den danske næstformand for EU-Kommissionen, Margrethe Vestager, Den Europæiske Socialfond, Google, Danske Bank og Københavns Kommune, og sammen er det lykkedes at indsamle midler til 1.200 pladser på uddannelsesforløbet.
Berlingske, søndag, s. 24-25 (12.06.2023)
Det digitale indre marked
Huawei undskylder kontroversiel opringning til EU-kommissær
I forbindelse med at et EU-forbud mod at benytte Huawai-udstyr blev drøftet, blev en EU-kommissær ringet op på sin private mobiltelefon af en medarbejder fra den kinesiske mobil-gigant, hvilket er et klart brud på protokollen. Det skriver Berlingske lørdag. Det er den britiske avis Financial Times, der bringer afsløringen. Opringningen fandt sted for et par år siden til den franske kommissær, Thierry Breton, og i december 2020 sendte Huaweis topchef, Ken Hu, en skriftlig undskyldning til Thierry Breton: "Jeg er ked af de kvaler, som denne hændelse har skabt for dig. Den ansvarlige medarbejder er blevet gjort opmærksom på alvoren ved denne fejl, og jeg er blevet forsikret om, at dette ikke vil ske igen," skrev Ken Hu. Breton var bekymret over hændelsens alvor, men svarede: "Jeg er villig til at lægge denne hændelse bag os og fortsætte alle fremtidige diskussioner, som vi måtte have, i fuld respekt for den største gennemsigtighed og de højeste etiske standarder. " Afsløringerne kommer frem, efter at det er blevet kendt, at EU-landene arbejder på at forbyde udstyr fra Huawei i deres nøgleinfrastruktur. Portugal har meldt ud, at man vil indføre forbud mod Huawei-udstyr, hvilket udløste trusler fra Huawei. Konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, tog skarpt afstand fra truslerne. "Jeg roser Portugals cybersikkerhedsråd for dets tankefulde beslutning om at bruge EUs 5G-sikkerhedsværktøjskasse. Trusler hører ingen steder hjemme og vil ikke afholde Europa fra at træffe legitime foranstaltninger for at beskytte sin kritiske infrastruktur," skrev hun således på Twitter. Flere andre EU-lande er blevet truet, både af Huawei og de kinesiske myndigheder. Huawei har således lagt sag an mod den svenske stat efter forbuddet. teleanalytiker John Strand, direktør i Strand Consult har fulgt sagerne gennem mange år og kommenterer: "Selvfølgelig har Huawei ret til at hyre public affairs-firmaer, tidligere politikere og alle mulige andre, der vil kæmpe deres sag, og selvfølgelig skal Huawei have mulighed for bruge vores retssystem til få efterprøvet det, vi gør. Det ændrer bare ikke på det faktum, at den digitale infrastruktur er fundamentet for det moderne samfund. Og ligesom NATO ikke køber kinesiske kampfly, skal vi naturligvis ikke bygge det digitale samfund på toppen af kinesisk infrastruktur," siger han.
Berlingske, lørdag, s. 3 (12.06.2023)
Skal Danmark bare følge efter eller tage føringen?
I Børsen kan man mandag læse en kommentar af Michael Munck, grundlægger og administrerende direktør i 2021.ai. Han skriver blandt andet: "Kunstig intelligens får en stadig mere dominerende rolle i vores samfund, et spørgsmål er: Er vi tilstrækkeligt forberedte til at navigere i de udfordringer og muligheder, AI bringer? EU er trådt i karakter med den forestående ‘AI Act', en omfattende lovgivning designet til at sikre ansvarlig brug af AI. Denne lovgivning har potentialet til at blive for AI, hvad gdpr er for data. EU-kommissær Margrethe Vestager udtalte 11. maj, at vi kan forvente en politisk aftale vil blive indgået i år, hvorefter lovgivningen kan træde i kraft inden for de næste et til tre år. [...] Det er afgørende at forstå, at lovgivning ikke kun vil få konsekvenser for virksomheder, der udvikler AI, men også for virksomheder der implementerer og ibrugtager AI. Allerede i den indledende idéfase for AI-projekter skal der sikres en omfattende dataindsamling for at overholde både EU's AI Act og en række etiske principper. Ved implementeringen af AI-teknologier som Chat GPT og andre store sprogmodeller bliver det tydeligt, at “Move fast and break things” ikke er en bæredygtig tilgang. [...] Vi har brug for teknologi, der automatiserer og frem for alt sikrer digital sporing af alle elementer i udviklingsprocessen af AI, herunder dokumentation af interne godkendelsesprocedurer for implementering og anvendelse af AI i organisationen. Ifølge EU's AI Act gælder denne ansvarlighed ikke kun AI-udviklere (selvom de bærer den største dokumentationsbyrde), men også dem, der implementerer og anvender AI har et dokumentationsansvar. [...] . Vi skal sikre, at vores implementering og brug af AI lever op til de etiske standarder og principper, vi har sat. Dette omfatter blandt andet spørgsmål om datasikkerhed, beskyttelse af privatliv og retfærdighed. Hvis vi formår dette, kan Danmark stå som et strålende eksempel for resten af verden. Vi kan vise, at det er muligt at bruge AI på en ansvarlig måde, der respekterer borgerens rettigheder og samtidig bidrager til økonomisk vækst og udvikling. Vi kan vælge at se EU's kommende AI-lovgivning som en mulighed. En mulighed for at tage føringen og være med til at forme fremtiden."
Børsen, mandag, s. 7 (12.06.2023)
Techgiganterne er den nye tobaksindustri
Jyllands-Posten bringer et debatindlæg af Christel Schaldemose, MEP, gruppeformand for de danske socialdemokrater, og Brigitte Vind MF (S). De skriver blandt andet: "Det har taget os alt for lang tid at erkende de negative konsekvenser - og derfor har vi været alt for langsomme til at regulere. Beskrivelsen her kunne handle om tobaksindustrien, men vi har skrevet det med techgiganterne i tankerne. [...] For nylig har et borgerforslag om at stoppe techindustriens kommercielle udnyttelse af børn og unge nået over 50.000 underskrifter og skal diskuteres i Folketinget. [...] Derfor er vi glade for, at vi allerede har taget det første skridt med den nye EU-lovgivning Digital Services Act. [...] Vi må ikke være lige så fodslæbende, når det gælder regulering af techgiganterne, som vi var med at regulere tobaksindustrien. Vi har taget et første skridt i EU, men vi er ikke i mål. Nu gælder det implementering, håndhævelse og videreudvikling. Vi skal se på aldersverificering, så børn og unge beskyttes endnu bedre. Og vi skal kontrollere de nye landvindinger, som teknologien tager i de her år: kunstig intelligens og på sigt ’metaverset’."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 35 (12.06.2023)
Finansielle anliggender
Fra smertensbarn til gigantisk overskud på betalingsbalance
I Børsen kan man mandag læse, at dansk økonomi markerer sig kraftigt med et betydeligt overskud på betalingsbalancen, som nu placerer landet blandt top ti i verden, hvilket er en markant forandring fra situationen for 30 år siden. Ifølge tal fra Danmarks Statistik steg betalingsbalanceoverskuddet til 35,6 milliarder kroner i april 2023, en stigning på 2,6 milliarder kroner fra marts. Over det seneste år, fra maj 2022 til april 2023, har overskuddet nået op på hele 400,3 milliarder kroner. "Det store overskud viser, hvor mange penge vi bruger i forhold til, hvor mange penge vi tjener, og det meget store overskud viser, at vi sparer rigtig mange penge op i Danmark, og så viser det også, at de danske virksomheder klarer sig rigtig godt ude i verden," siger Las Olsen, cheføkonom i Danske Bank. Det nuværende overskud står i skarp kontrast til fortiden. Fra 1960'erne frem til 1989 oplevede Danmark konstant underskud på betalingsbalancen, en situation der nær havde kørt landet ud over den økonomiske afgrund. Dette ændrede sig markant med indførelsen af "Kartoffelkuren" og en skattereform i 1986, der blandt andet beskar rentefradraget kraftigt og indførte en fastkurspolitik. "Det betyder, at vi kan skrue op for vores forbrug, og at vi kan spare mindre op og dermed også importere mere, og så vil overskuddet på betalingsbalancen blive mindre. Det vil jo sætte pres på et i forvejen presset arbejdsmarked og drive lønningerne og inflationen op - det er en mulighed, men det er ikke uden omkostninger,” lyder det fra Las Olsen. For boligejerne har det store overskud en positiv effekt, da det bidrager til lavere renter. "Det meget store betalingsbalanceoverskud giver pres for en stærkere dansk krone, og for at modgå dét har Nationalbanken udvidet renteforskellen mellem Danmark og euroområdet, så den danske rente nu er 0,4 procentpoint lavere end renten i Den Europæiske Centralbank (ECB), og det er jo noget, boligejerne har glæde af,” siger Las Olsen. Ikke desto mindre kan det store overskud potentielt tiltrække negativ opmærksomhed fra EU, da det markant overstiger unionens målsætning om, at et lands overskud ikke bør være større end 6 procent af bruttonationalproduktet. "Der kan man godt forstille sig, at vi fik et par knubbede ord med på vejen fra EU over det her overskud,” siger Las Olsen.
I en økonomisk kommentar i Børsen mandag af Kristian Skriver, seniorøkonom i Dansk Erhverv, kan man blandt andet læse: "I Danmark har vi fundet en opskrift på sunde offentlige finanser, som man andre EU-lande må se på med stor misundelse. Danmark har nemlig de seneste fire år i træk haft EU's største overskud. En kombination af højkonjunktur og omfattende reformer af arbejdsmarkedet er forklaringen på den stærke økonomi. [...] Det store overskud på de offentlige finanser, kursfald på udestående statsobligationer samt kursstigninger på aktier, som staten ejer, har forvandlet en offentlig finansiel nettogæld i 2018 til en offentlig finansiel nettoformue på 463 milliarder kroner i ved udgangen af 2022. [...] Regeringens konvergensprogram viser, at frem mod 2030 vil den strukturelle beskæftigelse øges med i gennemsnit cirka 5.000 personer om året. Det er stort set kun tilstrækkeligt til at dække den forventede udvikling i den offentlige beskæftigelse på i gennemsnit cirka 4.000 personer om året. Til gengæld er der frem mod 2030 udsigt til, at den private beskæftigelse strukturelt vil øges med i omegnen 1.000 personer om året. [...] Der er med andre ord begrænsede muligheder for de danske virksomheder til at vokse frem mod 2030. Det er nødvendigt, at der bliver kigget på tiltag, som sikrer flere hænder til de private virksomheder frem mod 2030."
Børsen, mandag, s. 16, 34 (12.06.2023)
Nye smæk fra centralbankerne: Nu forsvinder pengene
Flere af søndagens og mandagens aviser skriver om de finansielle anliggender i Europa. I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at centralbankerne i stigende grad strammer pengepolitikken for at rette op på de inflationære konsekvenser af deres tidligere passivitet i 2020. I bestræbelserne på at stabilisere inflationen, har de ikke blot hævet renterne, men også fjernet likviditet fra økonomien og finansmarkederne. Dette skridt, der har pågået i flere kvartaler, vil sandsynligvis blive mere fremtrædende hen over sommeren. Et vigtigt aspekt er, at det amerikanske finansministerium vil udstede obligationer for at øge statskassens beholdning, hvilket fjerner penge fra finansmarkederne. Samtidig reducerer både Federal Reserve (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) deres beholdning af obligationer. Dette, kombineret med det faktum, at bankerne i eurozonen skal tilbagebetale lån på næsten 500 milliarder euro senere i juni, betyder en betydelig opstramning af likviditeten. Dette kan få indflydelse på investeringslandskabet, da centralbankernes fokus på sikre investeringer som statsobligationer potentielt kan trække investorer væk fra mere risikable aktiver som aktier og kreditobligationer. Situationen kan også skabe udfordringer for europæiske banker, især italienske, der skal tilbagebetale store lån i slutningen af juni. Nogle banker kan være tvunget til at sælge ud af deres beholdning af statsobligationer og begrænse deres udlån for at finde pengene. Ud over at påvirke de finansielle markeder kan likviditetsstramningen ramme økonomien direkte. Erfaringen viser, at det især kan påvirke den italienske økonomi, hvilket kan sende de italienske renter højere op end i resten af eurozonen og i sidste ende tvinge ECB til at stoppe pengeudsugningen. Der er dog stadig mange faktorer på spil. Selvom der er forventning om, at centralbankerne stopper med at hæve renterne i løbet af sommeren, forventes pengeudsugningen at fortsætte, indtil inflationen er under kontrol. Afslutningsvis er det værd at bemærke, at likviditetsændringer kun kan forklare en mindre del af udsvingene i eksempelvis amerikanske aktier, hvilket tyder på andre betydelige faktorer i spil.
I Ekstra Bladet søndag kan man læse, at en yderligere rentestigning i Europa og Danmark ser ud til at være sandsynlig. I næste uge vil både den amerikanske centralbank, Federal Reserve (Fed), og den Europæiske Centralbank (ECB) holde møder, hvor de skal afgøre, om renterne skal hæves yderligere. For Feds vedkommende er det generelle forventning, at de vil opretholde det nuværende renteniveau, efter ti på hinanden følgende renteforhøjelser. Denne holdning støttes af Andreas Steno, uafhængig økonom og skaber af Steno Research. "Det er min forventning, at der ikke sker noget onsdag. De sætter ikke renten op, det er jeg ret overbevist om," siger han. For ECB's del er forventningen en stramning af pengepolitikken, med en yderligere renteforhøjelse. "De sætter renten op, og de kommer nok også til at sige, at den skal op flere gange over sommeren. Vi har stadigvæk væsentlig højere inflation og har i øvrigt lavere renter end i USA, så i virkeligheden ligger vi og slæber efter USA med et halvt til et helt år," udtaler Andreas Steno. Han forventer, at Danmarks Nationalbank vil følge ECB's retning. "Det eneste, der kan tale Danmarks Nationalbank fra at følge ECB, er, hvis der er et hensyn til, at man skal sikre, at fastkurspolitikken bliver holdt inden for de rammer, den har. Men kronen er totalt stabil. Der var flere gange sidste år, hvor man ikke fulgte ECB, fordi den danske krone var for stærk, men det er ikke tilfældet nu," siger han. Den forventede rentestigning i Europa og Danmark kan snart mærkes af danske boligejere med variable lån. "Det går relativt stærkt, når renten bliver sat op, til at folk med variable lån kan mærke det," forklarer Andreas Steno. Dermed tegner det til, at det bliver dyrere at være europæer med udsigten til en forestående rentestigning.
Berlingske bringer mandag en kronik af Jesper Pedersen, ph.d.polit. og seniorøkonom i Formuepleje. Han skriver blandt andet: "Historie bliver ofte - lidt opgivende - nævnt, når snakken falder på den aktuelle økonomiske situation, og jeg kan godt forstå, hvis man får lyst til at resignere en anelse i de mange finansielle meldinger, som vi får i øjeblikket. Men det er næppe en god idé. For hvis recessionen kommer, så vil virksomhedernes indtjening lide et knæk, og det vil betyde lavere aktiepriser, ligesom obligationsmarkedet vil opleve faldende renter og stigende priser. [...] Hos Formuepleje følger vi udviklingen nøje, og vores forventning er desværre, at det kan gå hen og blive en sløj sommer for verdensøkonomien, eller måske et decideret hårdt efterår. [...] Hvis effekten af det seneste års pengepolitiske stramninger allerede har ramt økonomien, så skal centralbankcheferne Jerome Powell i USA og Christine Lagarde i Europa måske slå endnu hårdere med rentehammeren, for verdensøkonomien er endnu ikke i balance. Det vil betyde faldende priser på obligationer og aktier. Hvis effekterne af rentehammeren først kommer nu eller over de kommende måneder, så har centralbankerne måske slået hårdt nok eller for hårdt, og der bør ikke komme meget mere fra pengepolitikken. [...] Arbejdsmarkederne i både USA og i Europa gløder aktuelt, for eksempel er der omkring seks millioner ubesatte stillinger i USA. På den korte bane er der kun en mulighed for at bringe arbejdsmarkedet i balance igen: Mindske efterspørgslen efter arbejdskraft. Så sidste stridspunktet handler i bund og grund om, hvordan det vil ske. Arbejdsløsheden kan stige: Det er Uet (unemployment), eller antallet af åbne ubesatte stillinger kan falde: Det er Vet (vacancies). Det er enormt vigtigt for spørgsmålet om recession eller ej, om arbejdsmarkedet kan bringes i balance gennem fald i åbne, ubesatte stillinger eller gennem stigninger i arbejdsløsheden. Hvis væksten i lønningerne kan dæmpes uden, at arbejdsløsheden stiger, så kan økonomien bringes i balance, og inflation kan vende tilbage på et tåleligt niveau for centralbankerne uden, at det kræver en decideret tilbagegang i den økonomiske aktivitet. Omvendt betyder stigende arbejdsløshed næsten altid en recession med nedgang i væksten. [...] En vigtig lære på økonomistudiet er, at hvis noget ikke er holdbart, så må det stoppe, og jo længere tid man venter, jo hårdere bliver faldet. Med andre ord: Recessionen kommer - før eller senere, for væksten skal ned, og lønstigningstaksten skal falde en anelse."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16; Ekstra Bladet, søndag, s. 12; Berlingske, mandag, s. 16 (12.06.2023)
Handel
Efter invasionen af Ukraine tager guld og luksusimport en omvej - via Dubai
I Jyllands-Postens Indblik af avisens korrespondent Heidi Plougsgaard, kan man mandag blandt andet læse: "De Forenede Arabiske Emirater tjener styrtende på Vestens sanktioner mod Rusland. [...] Siden Vesten efter invasionen af Ukraine indførte sanktioner mod Rusland, er De Forenede Arabiske Emirater (UAE) blevet et nyt handelsknudepunkt for russisk guld. [...] Golfstaten importerede i de 12 måneder efter krigens begyndelse næsten 76 tons guld fra Rusland til en samlet værdi af 4,3 milliarder dollars (30 milliarder kroner). Det er 58 gange så meget som året før krigen. [...] Russiske forretningsmænd er også begyndt at placere storordrer i Dubai på produkter, som de ikke længere kan bestille direkte fra Europa eller USA. [...] På samme vis har en autoforretning, der installerer sædevarmere i biler, der bliver reeksporteret til Rusland, på rekordtid solgt 12.000 sædevarmere, som selskabet i årevis ellers var brændt inde med. [... ] Vesten har siden invasionen af Ukraine i februar sidste år ramt Rusland med drastiske, økonomiske sanktioner. EU arbejder netop nu på en 11. runde sanktioner. Rusland har formået at omgå mange af sanktionerne ved at andre lande, der står uden for sanktionsregimet, opkøber produkter og sælger dem videre til Rusland. I mange tilfælde har EU også været nødt til at udvande sine sanktioner pga. modstand fra flere medlemslande såsom Grækenland og Ungarn."
Jyllands-Posten, mandag, s. 16-17 (12.06.2023)
Institutionelle anliggender
Om under et år skal vi stemme - men kun få kender kandidaterne
Der er under et år til næste EU-Parlamentsvalg, men det kniber med topkandidater, der er kendte i den bredere befolkning. Det skriver Berlingske søndag. Hvor man tidligere kunne sætte krydset ved Poul Schlüter, Poul Nyrup, Margrethe Auken og Søren Gade, er det ved næste valg indtil videre ikke profiler af samme kaliber, der præger listen, udover Venstres Morten Løkkegaard og Ulla Tørnæs og Henrik Dahl fra Liberal Alliance. Valgforsker og statskundskabsprofessor Rune Stubager fra Aarhus Universitet, mener, det godt kan få betydning for valgets udfald. "I en situation, hvor der ikke er mange kendte navne på stemmesedlerne, har det at komme med et kendt navn potentiale til virkelig at flytte stemmer. Så kan man virkelig fungere som støvsuger," siger han. Flere partier har valgt at satse på erfarne EU-kræfter frem for de kendte landspolitiske ansigter. Anders Vistisen stiller op for DF, mens det endnu er uvist, hvem der er spidskandidat for SF. Ifølge Altinget søndag stiller Anne Sofie Callesen op for De Radikale, og Henrik Dahl bliver spidskandidat for Liberal Alliance.
Berlingske, søndag, s. 16; Altinget, søndag (12.06.2023)
Tidligere R-formand vil gøre op med EU's træge godkendelser af nye produkter
I erkendelse af at biotek-industrien i Europa presses af USA, ønsker DI's bio project director, Sofie Carsten Nielsen, at få sat skub i EU's træge godkendelsessystem. Det skriver Børsen søndag. Flere af spillerne inden for biotek-branchen, Novozymes, Novo og Chr. Hansen, frygter, at europæiske forskningsmiljøer og producenter kommer til at sakke agterud, hvis ikke godkendelsesprocedurerne kommer op i fart. USA's statssubsidier, herunder Inflation Reduction Act, er med til at trække europæiske aktiviteter og kompetencer til USA. Sofie Carsten Nielsen mener, at der skal tænkes på tværs imellem de forskellige kompetenceområder indenfor fødevarer, landbrug, miljø og vækst. "Alle tænker på forskellige måder og gør tingene forskelligt. Så sker der ikke så meget. Det bedste ville være et nyt regulatorisk rammeværktøj, der kunne tage hånd om dette her på tværs," mener hun. Hun har to et halvt år frem til sammensætningen af næste EU-Kommission til at skabe opmærksom omkring biosolutions. "Hvis dette her skal lykkes, så skal man have en samlet fortællingsstrategi frem mod næste arbejdsprogram. Det er der ikke taget hånd om hidtil," siger Sofie Carsten Nielsen og tilføjer: "Når min ansættelse udløber i 2026, er det ikke job done. Overhovedet ikke, og det er der heller ingen, der forventer," fastslår hun.
Kim Müller Christensen, senior vice president, Animal and Plant Health and Nutrition, ved ingredienskoncernen Chr. Hansen, klager over den lange proces for at få godkende nye biologiske produkter i EU. I USA tager det omkring to år, I Brasilien mellem et og to år, men i EU tager det minimum fem år at gå en godkendelse igennem. Det skriver Børsen søndag. "Den lange sagsbehandlingstid har nogle uheldige dynamikker i EU. Der kommer færre produkter på markedet i EU, hvor der i forvejen er færre end i andre dele af verden. Vi stiller vores landmænd i en dårligere situation i forhold til de udfordringer, de har i dag. De har færre redskaber til at komme af med de konventionelle pesticider," udtaler han og tilføjer, at en del af den innovation, der naturligt hører hjemme i Europa, lander udenfor. EU har som et led i "Farm to Fork-strategien" et ønske om at få de konventionelle sprøjtemidler bragt ned med 50 pct. inden 2030, og det kan blive vanskeligt at nå, hvis der ikke kommer ændringer af godkendelsessystemet, mener Kim Müller Christensen.
Børsen, søndag, s. 36-40, 41 (12.06.2023)
Interne anliggender
Et EU-land, som i årevis har undermineret retsstaten, står til at lede os andre
Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af Marlene Wind, professor på statskundskab og iCourts på juridisk fakultet ved Københavns Universitet samt rådgiver for EU’s udenrigschef. Hun skriver blandt andet: "Situationen er blevet værre og med et forestående EU-formandskab til Ungarn i efteråret 2024 (et land, som ingen demokratimålingsinstitutter længere kalder demokratisk), spidser problemerne til. For kan et ikkedemokratisk EU-land lede en union, som kæmper for demokrati og retsstat i Ukraine? Det er et ubehageligt spørgsmål, som vi ikke desto mindre pinedød bliver nødt til at forholde os til. For vi insisterer vel stadig på, at nye medlemslande skal være demokratiske for at komme ind i EU-klubben. Eller hvad? [...] Lad os først slå fast, at ingen betvivler polakkernes enorme indsats i forbindelse med stort set alle aspekter af Ukraine-krigen. Netop dette gør det så meget desto mere smertefuldt, at den polske nationale konservative PiS-regering fortsætter sin kamikazekurs, når det kommer til ødelæggelsen af demokratiet. I denne uge ikke bare med den famøse "Lex-Tusk", men også (endnu) en dom fra EU-domstolen, som slår fast, at Polens retsreformer bryder EU-rettens helt grundlæggende principper om domstolenes uafhængighed. [...] Spørgsmålet er nu, om lande, der ikke respekterer demokrati og retsstat, og som har artikel 7-sager kørende imod sig, kan lede EU? Spørger man Europa-Parlamentet og juristerne bag Meijers-rapporten, er svaret nej. Forestil jer den Putin-elskende Viktor Orbán som rådsformand i efteråret 2024, når europaparlamentsvalget er overstået, og alle topposterne skal fordeles. Nej, vel? Men selvom Det Europæiske Råd, som kommer til at afgøre sagen, sandsynligvis vil stikke hovedet i busken, er juristerne i Meijers-komiteen ikke i tvivl. [...] Man må håbe, at rapporten om ikke andet understreger, at EU må og skal have nye redskaber til at holde lande, der i fremtiden kommer med i klubben, på et ægte demokratisk spor."
Berlingske, lørdag, s. 10 (12.06.2023)
Kritik af regeringen vokser: “Simpelthen for dumt”
I Børsen mandag kan man læse, at kritikken hagler ned over den danske regering efter lukningen af flere vindmølleprojekter under den såkaldte åben-dør-ordning. Ordningen, der tillod virksomheder at opstille vedvarende energi uden at betale for arealet og uden statsstøtte, har været i funktion i årtier. Dog blev alle ansøgninger sat i bero i februar, efter bekymring for, om ordningen overtrådte EU's statsstøtteregler. Regeringens beslutning om at lukke for de fleste åbendør-projekter har vakt harme hos flere politiske aktører, herunder De Konservatives Mona Juul, De Radikale og SF, der kritiserer regeringens håndtering af sagen som "lusket". De fremhæver, at beslutningen blev indskrevet i en aftale, der handlede om noget helt andet og blev indgået med partiernes erhvervsordførere, ikke klimaordførerne, som ellers har beskæftiget sig med åben-dør-ordningen. "Det er simpelthen for dumt af regeringen. Man tager lige pludselig alle partierne til indtægt for den beslutning, og det er ikke en særlig heldig måde at gøre det på," siger klimaordfører Samira Nawa (R). SF's klimaordfører, Signe Munk, tilføjer: "Det er åbenlyst, at de ikke har været optaget af, om vi var enige eller ej. Og man må bare sige, at det element i havplanen står for regeringens egen regning." Energibranchen blev overrasket, da det onsdag blev meddelt, at regeringen kun vil fortsætte med tre ud af 27 ansøgninger. Klimaminister Lars Aagaard (M) har dog afvist kritikken, og fastslår at en juridisk vurdering har konkluderet, at åben-dør-ordningen ikke kan fortsætte i sin nuværende form. "Nu handler det om, at vi hurtigst muligt får udbudt de arealer, så vi kan få dem udnyttet," siger Samira Nawa.
Børsen, mandag, s. 12 (12.06.2023)
Klima
DI Bio: EU's lovgivning skal opdateres, hvis kulstof skal blive til guld
Altinget mandag bringer et debatindlæg af Mikael Wraae Valsted, chef for DI Bio. Han skriver blandt andet: "I klimakredse hersker der nemlig en offentlig hemmelighed, som få taler om: Nemlig at olien blev fundamentet for den vestlige udvikling i det seneste århundrede, fordi den er så absurd alsidig, og dét er netop problemet. Alt dit køkkenudstyr er lavet af fossil olie. Det samme er dit løbetøj og løbesko, din datters legetøj, hendes bleer og vådservietter, fortykningsmidlet i din solcreme, folien til at holde dine agurker friske, og sådan kan jeg blive ved. Her kommer vi tilbage til Danmarks næste erhvervseventyr. For hvis vi i 2045 skal være kulstofneutrale, kræver det et opgør med vores afhængighed af olie. [...] Løsningen bliver ikke nem, for det kommer til at kræve politisk knofedt at omstille vores fossile samfund til et biobaseret. Heldigvis findes mange af løsningerne og endda i vores egen baghave, et stenkast fra Christiansborg. Konkret kræver det, at vi opdaterer EU-lovgivningen inden for biosolutions-området, så det afspejler virkeligheden anno 2023. At vi indfører et innovationsprincip på lige fod med forsigtighedsprincippet. At vi anerkender den biorevolution, som enzymer og gærkulturer kan skabe inden for produktion, fødevarer, energi og forbrugerprodukter. At vi opdaterer Novel Food- og GMO-lovgivningen. Listen er lang, men også realistisk."
Altinget, mandag (12.06.2023)
Rådet for Grøn Omstilling: Danmark skal tage teten og sikre lovgivning, der mindsker byggematerialers klimaaftryk
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Anna Fenger Schefte, seniorrådgiver hos Rådet for Grøn Omstilling, blandt andet: "I de kommende uger kan EU lægge sig fast på, hvorvidt og hvor meget byggeriet i fremtiden skal mindske sit klimaaftryk. Tirsdag startede trilogforhandlingerne om EU's revisionen af bygningsdirektivet, det såkaldte Energy Performance of Buildings Directive (EPBD). Som noget helt nyt sætter forslaget fokus på indlejret CO2 i de byggematerialer, vi anvender. Mere konkret lægger EU op til, at medlemsstater senest fra 2027 skal offentliggøre “en køreplan med detaljerede oplysninger om indførelsen af grænseværdier for det samlede kumulative GWP (Global Warming Potential – en indikator, der kvantificerer en bygnings potentielle bidrag til den globale opvarmning) i hele livscyklussen for alle nye bygninger.” Dertil lyder det i forslaget, at der senest fra 2030 skal fastsættes reduktionsmål for nye bygninger. [... ] Her er det med øje for byggeriets nuværende klimaaftryk bydende nødvendigt, at vi får en lovgivning på plads, der kan fremme reduktioner i den indlejrede CO2. Derfor er det positivt, at indlejret CO2 er kommet med i forslaget, og det er vigtigt, at de ambitioner, der lægges på bordet disse dage, fastholdes under de næste ugers forhandlinger. Her har Danmark en vigtig rolle at spille. Vi er blandt de få lande i Europa, som allerede i dag har lovgivning på området. [...] Man kunne ønske sig, at kravene til den indlejrede CO2 herhjemme var mere ambitiøse, end hvad der er lagt op til nu. Men i forhold til de kommende forhandlinger i EU kan Danmark blive et vigtigt eksempel på, hvordan lovkrav til den indlejrede CO2 kan udformes. Og også et eksempel på, at denne type lovkrav kan realiseres med opbakning fra industrien. [...] Alt i alt er det afgørende, at Danmark i EU-forhandlingerne går i brechen for at fastholde den indlejrede CO2 – så vi sikrer et europæisk rammeværk, der kan bidrage til at accelerere klimaomstillingen af byggeriet. "
Altinget, mandag (12.06.2023)
Landbrug
Ukraine i EU vil udfordre unionens landbrugspolitik
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Jørgen Junker Grimstrup, Cand.mag., forfatter fra Viborg. Han skriver blandt andet: "Vesteuropæiske lande og Ukraine selv ser gerne landet i EU. Men har man fulgt de østeuropæiske EU-landes reaktion på EU-Kommissionens bestræbelse på at give ukrainske landbrugsvarer som hvede, majs og solsikkeolie adgang til EU's indre marked, kommer Ukraines optagelse i EU ikke til at gå stille af. [...] Hvis Ukraine besejrer russerne på slagmarkerne i Ukraine, vil Ukraine igen eksportere de fleste af sine landbrugsvarer gennem Sortehavet. Men Ukraine vil stadig have verdens bedste landbrugsjord og selvfølgelig også gerne eksportere til EU, hvor priserne er højere end i Mellemøsten og Afrika. Det vil sætte ukrainske landmænd i en benhård konkurrencesituation over for andre landmænd i Østeuropa, som det forløbne års trakasserier om ukrainske landbrugsvarer i Polen, Slovakiet og Ungarn har vist. Der vil altså også fremover være ”lagt i ovnen” med konflikter om EU's landbrugspolitik. Landbrugspolitikken vil igen stå højt på EU's dagsorden, som det gjorde i mange år. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) fremlagde for nylig sin udenrigspolitiske strategi ”pragmatisk idealisme”. Der er bestemt brug for pragmatisme, hvis Ukraine som EU-medlem og med verdens bedste landbrugsjord og nogle af verdens højeste landbrugsudbytter også forventer at afsætte landbrugsvarer på EU's i forvejen overlæssede indre marked. Løkke kan hurtigt blive nødt til at skrotte idealismen i sin strategi, når det gælder EU-landbrugspolitik."
Jyllands-Posten, søndag, s. 39 (12.06.2023)
Sikkerhedspolitik
Briterne vil lokke Danmark med i en ny sikkerhedspagt
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at Danmark endnu ikke har taget stilling til den nye sikkerhedspagt, som Storbritannien og Belgien arbejder på at etablere for landene omkring Nordsøen. Formålet er at beskytte regionens vitale infrastruktur mod potentielle russiske sabotagehandlinger, der kan have alvorlige konsekvenser for energiforsyningen og undersøiske kabler. Den britiske minister for energisikkerhed, Grant Shapp, understreger vigtigheden af denne beskyttelse ved at påpege nødvendigheden af at modstå "Putins afskyelige forsøg på at afpresse Vesten," siger han. Vincent Van Quickenborne, Belgiens vicepremierminister, understreger også, at "truslerne og udfordringerne er steget betydeligt i de seneste måneder," siger han efter forhandlinger med Storbritannien og underskrivelsen af hensigtsaftalen i London. Russisk indblanding er blevet en prioritet på den sikkerhedspolitiske dagsorden efter et sabotageforsøg mod Nord Stream-gasrørledningerne i Østersøen i september og afsløringen af russiske spionskibe, der målrettet forbereder angreb mod kritisk infrastruktur i Norden. Danmarks Forsvarsministerium har ikke villet kommentere på det britisk-belgiske initiativ eller om Danmark vil deltage i sikkerhedspagten for Nordsøen. Ministeriet oplyser dog, at der er flere tiltag i gang for at øge beskyttelsen af kritisk infrastruktur til søs, og at der er tæt dialog med nære allierede om energisikkerhed, herunder Storbritannien. Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere udtalt at truslen fra Rusland og russisk spionage er meget alvorlig. "Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvor hurtigt man kan lamme Europa og dermed også det danske samfund," siger hun. Forsvarets Efterretningstjeneste har i sin seneste rapport belyst, hvordan Rusland bruger spionage og sabotage mod infrastruktur for at skabe splittelse og underminere Vestens beslutningsevne. For at styrke overvågningen og beskyttelsen mod sabotage overvejer Forsvaret investeringer i blandt andet undervandsdroner, nye patruljeskibe, sensorer og flere helikoptere.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12 (12.06.2023)
Danmark skal ikke bidrage til en ny kold krig
I en kronik bragt i Information mandag skriver Steen Folke, Susanne Possing og Tarja Cronberg, alle medlemmer af medlemmer af OMTÆNKE-tanken under NEJ til Oprustning - JA til Bæredygtig Sikkerhedspolitik, blandt andet: "Danmark har gjort ret i at støtte Ukraines forsvarskamp over for den russiske aggression. Men krigen indskrives i en 'os mod dem'-fortælling, der utvetydigt lægger op til en ny kold krig. De nye fjender er Rusland, som også på sigt skal udskammes, inddæmmes og isoleres - og Kina, hvortil forbindelserne skal indskrænkes. Det er en farlig strategi. Hvem har interesse i at få et nyt jerntæppe ned igennem Europa de næste mange år? Og skal Danmark og EU medvirke til USA's bestræbelser på at inddæmme og isolere Kina? [...] Det får ikke stor omtale, men Danmark er i gang med hemmelige forhandlinger med USA om udstationering af amerikanske soldater og militært udstyr i Danmark i fredstid. Det betyder et drastisk opgør med den hidtidige danske holdning. Og indebærer en alvorlig risiko for, at vi får amerikanske fly eller skibe med atomvåben på dansk territorium, hvilket USA af princip hverken vil be- eller afkræfte. Det er en farlig udvikling, som vil forøge risikoen for, at Danmark bliver involveret i USA's krige. [...] Regeringen har opdaget, at Vesten ikke længere kan handle uimodsagt i verden og ønsker nu at reagere på det, der sker i det globale syd. Ligesom USA og EU gør det, vil Danmark gentænke og øge sin tilstedeværelse i Afrika. [...] Danmark og det øvrige Vesten har det problem med Afrika, at Kina i mange lande er blevet den vigtigste handelspartner. Til stigende irritation for USA, der ser ikke bare Ruslands, men også Kinas tilstedeværelse som en trussel."
Information, mandag, s. 16-17 (12.06.2023)
Udenrigspolitik
Europæerne står sammen om Ukraine - men Taiwan skal ikke regne med os
I Berlingske kan man mandag læse, at Krigen i Ukraine har skabt en alliance blandt verdens demokratier, der har udfordret den russiske præsident Putin. Imidlertid viser en ny undersøgelse, at europæerne har en grænse for deres støtte, især når det kommer til Taiwan, der kæmper for at bevare sit selvstyre over for Kinas øgede pres. "Selv en kinesisk blokade kan ende som Tredje Verdenskrig, og allerede nu er spændingerne store," udtaler en uidentificeret kilde. Til trods for stigende konflikter, viser en ny undersøgelse fra tænketanken European Council on Foreign Relations, at kun 23 procent af de adspurgte europæere ville støtte USA, hvis det kom i krig med Kina over Taiwan, mens 62 procent mener, at Europa bør holde sig neutral. Taiwan, på sin side, er aktivt engageret i våbenindkøb fra USA som en del af en "pindsvinestrategi", designet til at afskrække Kina fra at angribe. Joseph Wu, Taiwans udenrigsminister, har udtrykt tillid til den støtte, Taiwan modtager fra Vesten, men påpeger også, at en krig kan ændre denne situation. Denne mangel på støtte til Taiwan betyder ikke nødvendigvis, at Europa vil støtte Kina. Europas forhold til Kina er kompliceret af dens økonomiske afhængighed af landet, hvilket gør europæerne mindre villige til at tage afstand fra Kina, ifølge South China Morning Posts europæiske korrespondent. Dette komplekse forhold fører til spændinger inden for Europa. Mens nogle argumenterer for, at Europa bør støtte USA's hårde linje over for Kina, argumenterer andre for, at Europa skal træffe sine egne sikkerheds- og forsvarspolitiske beslutninger. I mellemtiden forsøger Kina at fremstille sig selv som Europas ven og opponerer mod det, de ser som USA's dominerende indflydelse.
Berlingske, mandag, s. 6 (12.06.2023)
I Moldova, et fjernt og fint lille land, kan Ruslands undergang tænkes
Jyllands-Posten bringer søndag en kommentar af publicist Per Nyholm, som blandt andet skriver: "I Moldovas fine, lille hovedstad hersker Europas fred, anspændt og ængstelig. [...] Moldovanerne kunne i revolutionsårene 1989-91 have sluttet sig til Rumænien. Var en folkeafstemning faldet anderledes ud, havde de i dag have været medlemmer af Nato og EU, den siddende regerings mål. [...] Ukraine 2022 var det elektrochok, der vakte et hjernedødt Nato til live. Den katastrofale sprængning af Dnipro-dæmningen forleden har føjet endnu et element til Natos med spænding afventede topmøde i Vilnius om en måned. EU-Kommissionen virker spændstig og sjældent enig. Alle ved, at krigen i Ukraine kan trække ud i de næste tre til fem år. Alle ved, at Rusland skal tabe så grundigt, at vi har hørt fra denne historisk Europa-fjendtlige magt for sidste gang i det 21. århundrede. [...] Jeg tilbringer et par dage i Moldova undervejs til Ukraine. En gammel bekendt glæder sig over sammenholdet i Vesten og Ukraines imponerende krigsindsats. Russerne, mener hun, reagerer nervøst og planløst på deres voksende vanskeligheder i Ukraine og på deres efterhånden fuldstændige isolation. Rusland har grundløst angrebet Ukraine og må selvsagt betale prisen for sit uhørt brutale brud på den internationale retsorden. Både en borgerkrig og Ruslands opløsning i en halv snes nationalstater kan tænkes. Et kompromis må udelukkes."
Jyllands-Posten, søndag, s. 38 (12.06.2023)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 12. juni 2023
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark