Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information12. september 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 12. september 2022

EU i weekenden og mandagens aviser

9. – 12. september 2022

Dagens EU-tophistorier

Institutionelle anliggender: Splittelse i EU er stopklods for hasteindgreb mod forværret energikrise
Flere af landets aviser skriver om fredagens møde mellem EU-medlemslandenes energiministre.
EUs energiministre diskuterede på fredagens møde, hvordan EU bedst sikrer, at virksomheder og borgere bliver mindst påvirket af den voksende energikrise. Der er dog stadig uenighed medlemslandene imellem, og især et særligt prisloft over russisk gas skaber uenighed. Det skriver Berlingske lørdag. Mødet i fredags affødte ingen konkrete løsninger. "Det var ikke en let diskussion. Og det bliver med sikkerhed ikke den sidste. Men vi lykkedes med at finde en retning for de beslutninger, som skal træffes," udtalte Tjekkiets industri- og handelsminister, Jozef Siekela, på et efterfølgende pressemøde. Der var dog bred enighed mødedeltagerne imellem, at hvis man skal lykkes med at få styr på energikriserne, så skal der handles hurtigt. Derfor foreslår EUs energiministre, at EU-Kommissionen, i løbet af de næste dage, bringer konkrete tiltag på fire områder i spil. Man ønsker blandt andet at regulere fossilbaserede energiselskaber, således at en del disses overskud kommer til at gå til borgere og virksomheder, som rammes af de ekstrahøje energipriser. Desuden efterlyser EU-landene et konkret forslag til, hvordan strømmen kan reduceres, samt en model for et prisloft over gas. EU-landene vil også have EU-Kommissionen til at stille et forslag til, hvordan man sikrer likviditet hos energiselskaberne. Danmarks klima-, forsynings- og energiminister Dan Jørgensen (S) ønsker et prisloft på russisk gas, men det er ikke alle hans EU-kolleger, som deler hans holdning. ”Fra dansk side har vi sagt, at kan vi opnå enighed om det, så synes vi, det er en god idé. Men det er også klart, at det er meget, meget vigtigt, at vi står sammen," udtalte Dan Jørgensen, men slog fast, at det skal gøres uden, at det skaber splittelse imellem EU-landene. Derudover pointerede Dan Jørgensen, at det er vigtigt, når det gælder prisloftet, at EU ikke fører samme politik overfor Norge, som for Rusland, men at det stadig er en "god ide," hvis prisen på norsk gas også bliver anderledes. Det er endnu ikke meldt ud, hvornår EU-Kommissionen vil præsentere en konkret plan.

Jyllands-Posten lørdag skriver, at under energiministermødet fredag pressede mindst 10 EU-lande på for, at et gasprisloft kommer til at gælde for, ikke kun russiske, men alle gasleverandører. Det bekymrer flere europæiske regeringer, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, truer med helt at lukke for gassen, hvis EU indfører et prisloft. Estlands økonomiminister kaldte Vladimir Putins trusler for "ren afpresning". De baltiske lande ønsker, at EU sætter en stopper for Ruslands energiindtægter, som er med til at finansiere den russiske invasion af Ukraine. Samme holdning har Irland. "Gennem sine handlinger har den russiske regering brugt gassen som et krigsvåben. Vi er nødt til at gribe ind, fordi hele markedet er blevet brugt i dette spil," udtalte Irlands transportminister Eamon Ryan. Alle EU-medlemslandene kan dog blive enige om, at der skal handles hurtigt for at standse de ekstreme energiprisstigninger, som har været med til at skabe høj inflation og truer med at udløse en økonomisk krise i EU. Der har været demonstrationer og protester mod de stigende energipriser og den høje inflation i flere EU-lande, blandt andet Tyskland, Spanien og Tjekkiet.

Tjekkiets udenrigsminister Jan Lipavesky tilskynder EU til at handle hurtigt for at bremse energiprisstigningerne, hvis ikke de skal skabe politisk uro i alle EU-medlemslandene. Det skal dog gøres uden at mindske indsatsen mod russisk aggression, mener Jan Lipavesky. Det skriver Politiken søndag. I sidste uge fik den tjekkiske regering kæmpet sig ud af et mistillidsvotum, fra oppositionen, som beskyldte regeringen for ikke at gøre nok for at bremse energiprisstigningerne. Samtidig fik den tjekkiske regninger også utilfredsheden over høje energipriser at høre fra 70.000 demonstranter i forrige weekend. Og utilfredsheden kan hurtigt ende med at sprede sig til andre europæiske storbyer siger Jan Lipavesky. "Det kan afgjort være et varsel, og det tror jeg, alle regeringer i Europa forstår. Europa er meget tæt forbundet. Og vi er meget afhængige af stabile regeringer i alle 27 europæiske lande. Så det er i hele det europæiske samfunds interesse at finde en fælles løsning, som vil sikre energisikkerhed og social sikkerhed for alle stater," siger den tjekkiske udenrigsminister, som dog påpeger, at man er nødt til at finde en løsning, som ikke får EU til at gå på kompromis, når det gælder deres modstand mod russisk aggression. "Vi er nødt til at forstå, at sanktionerne mod Rusland er motiveret af, at Rusland fører krig mod Ukraine, som er en krig mod Europas sikkerhedsarkitektur. Og hvis Rusland ikke stoppes i Ukraine, så vil Ruslands imperiale ambitioner fortsætte ind i Centraleuropa. Og for eksempel Tjekkiet og Polen frygter af gode grunde, at vi igen kan ende i deres indflydelsessfære. Så vi er nødt til at stoppe Putins syge drøm om et kæmpe-Rusland i Ukraine, og sanktioner er en del af det. Der er ingen måde, vi kan bløde op på den position," argumenterer Jan Lipavesky, som på spørgsmålet om, hvorvidt Rusland belønner Viktor Orban og Ungarn for at stå i vejen for europæisk enighed, svarer, at "Viktor Orban har en stærk socialpolitik, der kan lade sig gøre på grund af billig energi, så det her spiller afgjort ind i hans politik, der er bygget på den slags sociale tiltag, og han er afgjort villig til at betale en politisk pris for det. Jeg tror, det fungerer begge veje. Og konsekvensen af, at Ungarn plejer sine egne behov, er afgjort, at de har en svag position over for Rusland."

Politiken lørdag skriver, at Ungarn pure afviser EU-Kommissionens planer om at indføre et prisloft på russisk gas. Flere andre østeuropæiske lande er også skeptiske overfor ideen. Mange østeuropæiske er afhængige af russisk gas, og Ungarn har specifikt just indgået deres egen uafhængige gasaftale med Rusland. Flere medlemslande landes krav om at et eventuelt prisloft kommer til at omfatte alle gaseksporterende lande og ikke kun Rusland afvises dog af Kadri Simson, EUs energikommissær, med begrundelsen, at "det risikerer at efterlade Europa i en kæmpe forsyningskrise". Politiken skriver videre, at der er et stigende pres på EU-Kommissionen, og forrige søndag beskyldte EU rådspræsidenten Charles Michel ligefrem EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen og EU-Kommissionen for at handle for langsomt. Torsdag aften sendte Danmarks statsminister Mette Frederiksen (S) sammen med sine svenske og finske kolleger et åbent brev til EU-Kommissionen, hvor de efterspurgte en hurtig løsning på energisituationen.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, advarer, at kortsigtede indgreb på sigt kan ramme klimaambitionerne. Det skriver Berlingske lørdag. Han mener, at den nemmeste og bedste løsning til lavere elpriser, er at sænke forbruget. "Man er nødt til at have respekt for, at der er mange, der har svært ved at betale deres regning. Men hvis man sænker prisen på strømmen, så kan det betyde, at vi ikke får reduceret forbruget," siger Brian Vad Mathiesen. Men EU-medlemslandene er under pres for at løse de akutte energiproblemer og efterspørger markante indgreb, som kan sænke energipriserne igen. I Tyskland, Østrig og Tjekkiet har tusindvis af borgere demonstreret mod de høje energipriser og sanktionerne mod Rusland. Og EU bør af den grund handle, siger EU-kommissær, Kadri Simson. "Vi skal tage ekstraordinære skridt for at beskytte vores forbrugere og små virksomheder," siger hun. Brian Vad Mathiesens skepsis overfor indgreb på energiområdet deles af Dansk Industri, som ligeledes frygter, at det vil skade den grønne omstilling og ligefrem føre til højere energipriser. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen mener dog, at hensynet, her og nu, til hårdt ramte virksomheder og borgere, kommer først. "Det vil formentlig blive en midlertidig situation. Det er godt, fordi vi normalt vil have markedet til at sætte prisen. Men i den situation, som vi står i nu, kan det være en god måde at gøre det på," udtaler Dan Jørgensen.
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 2, 16; Jyllands-Posten, lørdag, s. 10; Ekstra Bladet, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 10, søndag, s. 14

Institutionelle anliggender: Farvel til varmen
Flere danskere udtrykker bekymring over energikrisen. Og ifølge en energihistoriker er vi på vej til at tage et opgør med den 21-graders livsstil, som vi har fulgt i flere årtier. Det skriver Information lørdag. Mogens Rüdiger er forsker i energihistorie på Aalborg Universitet. Han siger, at den nuværende situation har mange ligheder med tidligere energikriser, og han kalder det nedslående, at myndighederne forsøger at løse den nuværende krise ved hjælp af mange af de samme greb, som de gjorde brug af for 50 år siden. "Det viser bare, at vi ikke har brugt mellemtiden til at sikre os en bæredygtig energiforsyning," siger Mogens Rüdiger. I regeringens nye udspil omkring offentlige energibesparelser præsenteres en temperatur på 19 grader som værende idealtemperaturen i offentlige bygninger. Indtil nu har den mest udbredte temperatur i offentlige bygninger ellers været 21 grader. Og det temperaturskifte er et opgør med hele den nyere danske energihistorie, mener Mogens Rüdiger. "Når man ser på de energisparekampagner, der blev lavet i 1970'erne og 80'erne, så handler de stort set alle sammen om, at 21 grader er den ideelle temperatur," fortæller Mogens Rüdiger, som forklarer, at man i et 70-er Danmark, hvor det dengang var normalt at have så varme stuetemperauter, at man kunne gå i T-shirt, bad danskerne skrue indetemperaturen ned til 21 grader. "Men at presse temperaturen endnu længere ned, tror jeg, bliver svært, for man skal faktisk have rigtigt meget tøj på for at kunne holde til at sidde og lave stillesiddende arbejde i 19 grader om vinteren," vurderer Mogens Rüdiger.

I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef i tænketanken CEPOS, blandt andet: "Umiddelbart lyder det tilforladeligt, at EU-Kommissionen overvejer at beskatte dele af energisektoren, der tjener styrtende i øjeblikket. Hvis man ovenikøbet kan bruge pengene på at “afkoble”elprisen fra de høje gaspriser, så er det nærmest at slå to fluer med ét smæk. Pengene kan deles ud til os forbrugere, som lider under de høje priser.” [...] Problemet er, at det er en alvorlig vildfarelse. En sådan skat vil øge de langsigtede elpriser for forbrugerne og enten ikke give penge i statskassen eller forringe energisystemet varigt. En rabat på elprisen ved at “afkoble” den fra naturgasprisen vil blive betalt af elkunderne på samme måde som Storm P.'s hund, der bliver fodret med sin egen hale."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten skriver Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), og Niels Fuglsang (S), medlem af Europa-Parlamentet og dets chefforhandler på energieffektivitetsdirektivet, blandt andet: "Formentlig onsdag skal Europa-Parlamentet stemme om et 2030-mål for energieffektivitet, og bagefter skal det forhandles med medlemslandene. Der er lagt op til en historisk forhandling. Aldrig før har EU haft et overordnet bindende mål for energieffektivisering. Og aldrig før har det været mere vigtigt med et. Og nu kan det endelig lykkes. [...] EU-Kommissionen lægger med ”REPowerEU”-planen op til at hæve målet til 39 pct., så vi har en god platform for at arbejde aktivt for et så højt ambitionsniveau som muligt. Det vil sikre en hurtigere udfasning af russisk gas og sætte en klar retning for at leve op til EU's klimalov. Der er ingen tvivl om, at vedvarende energi er fundamentet i fremtidens energiforsyning i Europa og i resten af verden. I Danmark går vi forrest og har sammen med en række andre europæiske lande sat høje fælles ambitioner for bl.a. havvindmøller i Nordsøen og Østersøen. Men på den helt korte bane har Europa stadig brug for olie og gas. Derfor er det hurtigste svar på den nuværende energi- og klimakrise, at vi udnytter energien mere effektivt. Den helt store fordel ved energieffektivisering er, at vi høster gevinsterne med det samme. Både klimamæssigt og økonomisk. [...] Og det bedste af det hele? 80 procent af mulighederne for energieffektivitet betaler ifølge IEA sig selv gennem lavere driftsomkostninger. Og de involverer let tilgængelige teknologier. [...] Derfor er det en ekstremt vigtig sag, når Europa-Parlamentet formentlig på onsdag stemmer om sin position, og når Europa-Parlamentet og medlemslandene efterfølgende skal forhandle om målene. Målene skal nås ad flere veje. Et øget samlet mål skal gå hånd i hånd med mål for de enkelte lande, der forpligter dem på at levere de nødvendige bidrag. Samtidig skal et ambitiøst krav til medlemslandenes årlige besparelser - også kendt som energispareforpligtigelsen - sikre, at landene leverer konkrete og blivende energibesparelser hvert eneste år. [...] Som hhv. chefforhandler for Europa-Parlamentet og klima-, energi- og forsyningsminister vil vi skubbe på, for at vi får et ambitiøst mål for energieffektivisering, der forpligter medlemslandene til at sikre et effektivt energiforbrug. Og for første gang ser det ud til at blive muligt. Hvis Europa-Parlamentet holder fast i den aftale, der er blevet forhandlet på plads før sommeren, så vil både parlamentet og medlemslandene have positioner, hvor medlemsstaterne reelt vil skulle forpligte sig til energieffektivisering i 2030. Samtidig skal vi i EU det næste halve år sætte de helt afgørende rammer for, at EU hurtigst muligt kan blive fri af russisk gas og samtidig levere de minimum 55 procentreduktioner i drivhusgasudledninger, som er besluttet i EU's klimalov."

Berlingske skriver i en leder mandag blandt andet: "De stigende energipriser gør ondt på forbrugere og virksomheder. Det er Putins skyld, lyder det fra politikerne i Danmark og EU. Det er en bekvem, men forkert forklaring. Det er en forfejlet dansk og europæisk energipolitik, der har foræret Putin gassen som pressionsmiddel. Den forcerede udbygning af ustabile energikilder - uden at have løst de problemer ustabiliteten medfører - og en forhastet udfasning af stabile kilder som naturgas og A-kraft har skabt afhængigheden af russisk gas. Nu er der politisk panik, fordi energipriserne udgør et alvorligt problem for mange og kan gøre vælgerne så vrede, at det for alvor flytter stemmer. EU pønser, støttet af den danske regering, på en række indgreb. Der er forslag om indgreb i prisdannelsen i form af prislofter for energivirksomhederne. Det er ikke klogt. Prismekanismen er en vigtig del af løsningen. De høje priser opmuntrer forbrugerne til at spare på energi, og opmuntrer producenterne til at øge produktionen. [...] Der er også forslag om særskat på ekstraordinære profitter hos energivirksomhederne. Det er også et dårligt forslag. Hvad er ekstraordinære profitter? En sådan skat åbner op for et administrativt mareridt og en uigennemskuelig vilkårlighed over for virksomhederne. Det vil skade lysten til at investere i energi, og den øgede usikkerhed vi øge behovet for risikotillæg til afkastet fra investeringer i energi. Der er behov for at komme de hårdest ramte energibrugere til undsætning. Det er vigtigt, at det sker på en måde, der ikke sætter prismekanismen ud af spil ved for eksempel at give generelle tilskud, som ikke afhænger af energiforbruget. Generelle tilskud vil øge efterspørgselspresset og dermed skubbe til inflationen. [...] Hvis Europa, som foreslået af EU-Kommissionen, kan bruge sin købermagt til at sænke prisen på russisk gas, er det fint. Putin truer så med helt at stoppe for gassen. Men alle aktører, private og politiske, bør under alle omstændigheder basere deres overvejelser på, at vi i den kommende vinter ikke får russisk gas. Det vil fjerne grundlaget for Putins trusler, så der kun kan komme positive overraskelser."

I en kommentar i Jyllands-Posten lørdag skriver, Steen Rosenbak, avisens chefredaktør, blandt andet: "Denne energikrise er virkelig et paradoks. Energiproducenterne leverer en vare, der er dyrere end nogensinde. Pengene burde vælte ind. Alligevel har flere af de nordiske producenter udsendt mayday signaler i den forgangne uge og bliver formentlig købt fri af ansvaret i form af reelt ubegrænsede garantier fra deres respektive regeringer. Fordi der ikke er noget alternativ. [...] Forklaringen på ugens kaos om energiproducenternes finanser i Sverige og Finland skal findes i det finansielle marked for handel med energikontrakter. Det er her, producenterne krydser klinger med finansielle investorer og egne, industrielle storkunder for at afgøre, hvem der er bedst til at forudse, hvor energipriserne befinder sig på en nærmere defineret dato i fremtiden. [...] De fleste, lange energikontrakter har ikke taget højde for Ruslands invasion af Ukraine. Så da Vladimir Putin forleden bebudede, at Rusland lukker for gasleverancerne til Europa, indtil de økonomiske sanktioner mod landet lempes, kunne de store energileverandører pludselig se frem til, at sikkerheder, der i forvejen var på tocifrede milliardbeløb, kunne accelerere op imod 12 cifre. Eller sagt på dansk: Flere af de største energiproducenter i det velordnede Norden risikerede at blive væltet omkuld. Det ville, ud over at give forsyningsproblemer, kunne trække industrivirksomheder og dele af finanssektoren med ned i afgrunden. [...] Handelen med fremtidskontrakter på diverse markeder rummer mange fordele. Men det er uomgængeligt, at de finansielle myndigheder i hele EU finder en løsning, der kræver samme økonomiske buffer af andre aktører, som de gør af bankerne, på de højeksplosive markedspladser for væddemål om en fremtid, som ingen kender."
Kilder: Information, lørdag, s. 6-9; Berlingske, lørdag, s. 18, mandag, s. 2; Jyllands-Posten, mandag, s. 33, lørdag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Sammenhold er den eneste vej frem for Europa
Berlingske bringer en kommentar af Roberta Metsola, formand for Europa-Parlamentet. Hun skriver blandt andet: "Det Europa, vi kender, er blevet til i krisetider. Hver gang Europa i den moderne tidsalder har stået over for en udfordring, har vi reageret ved at rykke tættere sammen. Denne doktrin har gjort os i stand til at ride selv de værste storme af og sat vores institutioner i stand til at reagere på folks bekymringer. At gøre en håndgribelig forskel i folks liv. Europas doktrin er konsekvent at sætte samarbejde over konkurrence. Det er en doktrin, der har givet velstand, stærke demokratier og personlige frihedsrettigheder. [...] Endnu en gang bliver Europa sat på prøve. Endnu en gang må Europa reagere. Endnu en gang er vi nødt til at samarbejde. Endnu en gang må Europa tilpasse sig. Og endnu en gang er Europa-Parlamentet parat til at spille sin rolle. [...] Det er nu, at det teoretiske Europa skal forenes med praktisk lederskab. Med hurtighed, handling og mod. Og Europa er nødt til tage denne udfordring op. Uanset om der er tale om at håndtere de høje leveomkostninger og elpriser, klimaforandringerne, forsvar, fødevaresikkerhed eller støtte til Ukraine. Sammenhold er den eneste vej frem. [...] Europa-Parlamentet mener, at forslagene bør fokusere på de følgende kernespørgsmål, som borgerne har peget på: For det første skal vi have oprettet en omfattende sikkerheds- og forsvarsunion. [...] For det andet er vi nødt til at tage fat på Europas modstandsdygtighed og autonomi på energiområdet. [...] For det tredje har pandemien afsløret mangler i medlemsstaternes sundhedssystemer. Europa-Parlamentet opfordrer til en "EU-ret til sundhed". [...] De kommende måneder bliver vanskelige, men vi har allerede bevist over for os selv, at europæerne er fast besluttede på at stå sammen og bekæmpe modgang. Europæisk samarbejde og integration udsprang af et solidarisk ønske om at overkomme efterkrigstidens problemer. Europa kan med sindsro stole på sin evne til at håndtere store udfordringer. Europa har bevist sin styrke. Dette er Europas øjeblik. Vi kan være mere - sammen."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 20-21

Migration: Kaare Dybvad Bek om ny Rwanda-erklæring: "Det er et væsentligt skridt op ad stigen"
I ny fælles erklæring annoncerer Danmark og Rwanda, at asylsystemet er dysfunktionelt, og at de to lande har en fælles ambition om at etablere en mekanisme for overførsel af asylansøgere, skriver Information mandag. Torsdag og fredag var udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) sammen med udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) på visit i Rwanda. "Rwanda og Danmark undersøger i fællesskab etableringen af et program, hvorigennem spontane asylansøgere, der ankommer til Danmark, kan overføres til Rwanda med henblik på behandling af deres asylansøgninger og beskyttelse samt muligheden for at bosætte sig i Rwanda," lyder det blandt andet i en fælles erklæring fra det danske og det afrikanske land. Derudover lyder det også i erklæringen, at de to lande i fællesskab vil "række ud til relevante interessenter", herunder FN's flygtningeorganisation, International Organization for Migration, Den Afrikanske Union og Europa-Kommissionen med henblik på at "at facilitere international dialog om det påtænkte initiativ for spontane asylansøgere".

Politiken skriver mandag, at efter at Radikale Venstre i fredags meddelte, at de vil vælte en regering, der rent faktisk måtte gennemføre planerne om et modtagecenter i Rwanda for asylansøgere, skærper folketingsmedlem Zenia Stampe (RV) nu den linje. "Det betyder, at vi efter et valg ikke kan støtte eller deltage i en regering, der fortsætter med at arbejde for et modtagecenter i Rwanda eller andre steder for den sags skyld," skriver Zenia Stampe i et svar på Twitter til Politiken. Politiken har efterfølgende på Twitter spurgt hende om, hvorfor Radikale Venstre i tre år har kunnet støtte en regering, der har arbejdet for netop et modtagecenter i Rwanda. "Fordi vi aldrig troede, at det ville blive til virkelighed. Tror stadig, at S bluffer. Se bare på UK's problemer og fordømmelsen i resten af EU af planerne. Men uanset om S bluffer eller ej, så skal de og vælgerne vide, at det ikke kan fortsætte efter et valg med vores støtte," svarer hun.

I Kroniken i Politiken mandag, skriver Kaare Dybvad Bek, udlændinge- og integrationsminister (S) og Flemming Møller Mortensen, minister for udviklingssamarbejde (S), blandt andet: "Der er ingen grund til at pakke det ind: Det nuværende asylsystem har spillet fallit, og det er et kolossalt svigt over for verdens flygtninge, at vi har tilladt det at fortsætte så længe. [...] Tilstrømningen har medført kulturelle konflikter, øget kriminalitet og store udgifter. Samtidig er det gået meget langsomt med at nå til enighed om et nyt europæisk asylsystem, selvom det er blevet diskuteret og forhandlet i Bruxelles i mere end 5 år. Det ville helt indlysende være langt bedre, hvis de europæiske lande stod sammen om at løse asyludfordringerne, men de, som i mange år har peget på en fælles europæisk løsning, skylder et svar på, hvor den store forkromede europæiske aftale, der langtidssikrer asylsystemet, bliver af. Nogle af kritikerne herhjemme synes dog ikke som sådan at være modstandere af, at asylbehandlingen skal foregå uden for Europa - de er blot uenige i, at Danmark skal udføre planerne uden om EU. Det er et rimeligt synspunkt, og vi har selvsagt gjort og gør os fortsat store bestræbelser på at skabe forståelse og søge opbakning i EU-systemet. [...] Vi er nødt til at have kontrol med EU's ydre grænse, og hvem der indrejser. Grænsehegn gør det ikke alene. Derfor styrker vi indsatserne i nærområderne. Det drejer sig om at støtte de lande og befolkninger, som er hårdest ramt af sult, klimaforandringer og ustabilitet. Det drejer sig også om målrettet støtte til at hjælpe flygtninge i nærområderne, så værtslande som f.eks. Uganda, Kenya og Rwanda, er i stand til at håndtere den belastning det er at huse flere hundredetusinde flygtninge fra nabolandene. For det er stadig nabolandene til konfliktramte lande, som bærer den største byrde. [...] Lad os slå fast: Det vigtigt, at vi ikke haster noget igennem, men i stedet laver et grundigt stykke arbejde og når frem til en aftale i overensstemmelse med Danmark og Rwandas internationale forpligtelser. Men vi arbejder på højtryk, fordi den er helt afgørende for regeringen - og for Danmark - og erklæringen med Rwanda er et godt skridt i den rigtige retning."
Kilder: Information, mandag, s. 6-7; Politiken, mandag, s. 5, 6

Finansielle anliggender: Krisepakker i Europa giver højere priser i Danmark
Krisepakker, der ikke er fuldt finansierede, bidrager til at skabe endnu mere af al den inflation, som Den Europæiske Centralbank forsøger at kvæle med stejle rentestigninger, skriver Børsen mandag. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har foretaget beregninger for Børsen, som viser, at de europæiske krisepakker - som de ser ud lige nu - vil øge importpriserne til Danmark og i andet led vil den danske inflation stige med 0,3 procentpoint næste år. “De her enorme hjælpepakker modarbejder det, som er ECB's målsætning, nemlig at få styr på inflationen. Den stiger. Det kan sagtens være en god idé at lave målrettet social støtte midt i energikrisen, men der er grund til at passe på,” siger Jon Nielsen, chefanalytiker i AE. Han understreger dog, at hvis man får finansieret hjælpepakkerne med en såkaldt “windfall tax” og samtidig får målrettet pakkerne socialt, begynder det at give god mening.

Børsen skriver lørdag, at efter torsdagens meddelelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB, om en renteforhøjelse på de ventede 75 basispoint, gik rentestigningen i sig selv fredag. Jerome Powell, chef for den amerikanske centralbank, Federal Reserve, understregede, at banken er parat til at gøre, "hvad der skal til" for at dæmpe inflationen, og han bemærkede dertil, at bankens erfaring er, at der er risiko for at lempe pengepolitikken for hurtigt. Lagarde pointerede efterfølgende, at risikoen fortsat er størst for højere inflation fremfor lavere inflation.

Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Den Europæiske Centralbanks chef, Christine Lagarde, så vitterligt brødebetynget ud, da hun i torsdags først påtog sig skylden for sine rådgiveres undervurdering af inflationen for derefter at annoncere den største rentestigning i ECB's historie: Med ekstra 0,75 procent ligger den ledende rente nu på 1,25 procent, og alle signaler tyder heldigvis på, at der snart kommer mere til. De to ting hænger sammen. For at ECB selv har undervurderet inflationen, der nu har rundet ni procent i eurozonen, udstiller, at rentestigningen er too little and too late. Til Lagardes forsvar må man sige: Inflationen er i høj grad drevet af energipriserne, hvormed den ikke bare kan tackles med højere renter. Desuden sidder centralbanken i et grumt dilemma: Den risikerer at forværre krisen med en for stor rentestigning, for når centralbanken hæver renten og gør det dyrere at låne, så køles hele samfundsøkonomien som bekendt ned. [...] I dag kommer ECB-lederen med et undseligt "undskyld" og udstiller, at centralbanken på mange fronter har udspillet sin rolle som offensiv krisemester. Centralbanken får med andre ord svært ved at rydde op efter festen - og at få inflationen til at gå væk. Men det er dens forbandende pligt at prøve, og derfor må vi leve med følgerne af en endnu stærkere rentestigning."

I en kommentar i Berlingske mandag skriver chefredaktør i Euroinvestor, Simon Richard Nielsen, blandt andet: "Med Den Europæiske Centralbanks nye stålsatte linje mod inflationen har bankerne med et pennestrøg fået kickstartet den forretningsmodel, der ellers var gået helt i stå. Mens stigende renter ødelægger humøret hos boligejere og andre låntagere, er det såmænd ikke nogen dårlig nyhed for bankaktionærerne, at renterne stryger i vejret. [...] Centralbankchef Christine Lagarde viste ingen slinger i valsen, og forventningen i markedet lige nu er, at ECB disker op med endnu et rentehop på 0,75 procentpoint allerede i næste måned. Det store ubesvarede spørgsmål i forhold til aktiemarkedet er selvsagt, om bankaktierne allerede har taget forskud på glæderne og indregnet de højere renter i de nuværende kurser. Svaret kan jeg ikke give. Men vi kan med nogenlunde sikkerhed konstatere, at bankernes pengemaskine igen virker - og det kan vi sådan set alle være taknemmelige for."
Kilder: Børsen, mandag, s. 13, 23; Information, lørdag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 12


Andre EU-historier

Udenrigspolitik: "Det gjorde Scholz for at være ligesom sit idol med moustachen!"
Ruslands præsident Vladimir Putin har i løbet af de sidste 22 år gradvist opkøbt og skaffet sig kontrol over de største russiske medier. Det giver Vladimir Putin og regeringen i Kreml nærmest fuld kontrol over hvilke nyheder, der bringes i Rusland, og hvordan de vinkles. Det skriver Politiken søndag. Den britiske journalist og forfatter, Peter Pomerantsev, tidligere russisk statsborger, arbejdede fra 2001 til 2010 som tv-producer i Moskva. Peter Pomerantsev mener, at det russiske styre har skabet et mediebillede, der er designet til at underholde og distrahere de 70 procent af russerne, som primært får deres nyheder fra statslige tv-kanaler. En gang om ugen mødes regeringsrepræsentanter med redaktører fra de statskontrollerede medier for at koordinere hvad der udgives og bringes. Fem dage om ugen udsendes endvidere en liste med seks til ti emner, som Kreml-styret mener, at medierne bør have fokus på. Det fortæller den russisk-amerikanske journalist og Putin-ekspert, Masha Gessen. Blandt andet er det mediernes opgave at fortælle, at sanktionerne mod Rusland rammer afsenderne hårdere end modtagerne. Den russiske talkshow-vært Vladimir Solovjov har tidligere gjort grin med Tysklands forbundskansler Olaf Scholz og sammenlignet ham med Adolf Hitler. Og for nylig kaldte Solovjov EUs spanske udenrigschef Josep Borell for "et dyr", et "fascistisk svin" og en "efterkommer af Franco."
Kilde: Politiken, søndag, s. 20

Institutionelle anliggender: Skal du med til briefing?
I et debatindlæg i Politiken skriver avisens Europa-korrespondent, Karin Axelsson, blandt andet: "Jovist, Bruxelles er forvirrende, og EU-dagsordenerne ikke altid nemme at gennemskue. Og vel tog det mig noget tid at få brikkerne til at falde på plads, ikke mindst med gode kollegers hjælp. Eller - faktisk falder brikkerne aldrig rigtig på plads, for som en erfaren kollega udtrykte det med en aristotelisk reference: “Forskellen på at være ny og gammel i gårde hernede er, at jo længere tid, du er her, jo mere går det op for dig, hvor lidt du ved om, hvad der foregår”. Alligevel kunne jeg med en vis overraskelse konstatere, at jeg fandt Bruxellesboblen væsentlig nemmere at navigere rundt i end den danske politikboble. [...] En hovedårsag er, at journalister her i byen bliver set som uundværlige med- og modspillere. [...] Eksempelvis er der hver dag klokken 12 et pressemøde i EU-Kommissionen. Her fortæller kommissionens talsperson, Eric Mamer, om dagsordenen for von der Leyen og Co. - hvis ikke en eller flere af kommissærerne selv møder op. Her kan journalisterne stille spørgsmål om alle verserende historier og dagsordener. Nede på første række sidder de øvrige talsmænd, som hver især er specialiseret i ét emne - i øjeblikket er der selvfølgelig mange spørgsmål om energi og krig, andre dage er det klima eller Brexit - og så bliver de hevet op for at svare. Et andet eksempel er briefinger. Hver eneste gang, EU-Kommissionen kommer med et nyt forslag, eller konkurrencekommissær Margrethe Vestager eksempelvis har en konkurrencesag, bliver det efterfulgt af en teknisk briefing. Her møder de embedsfolk op, som har arbejdet med sagen, og bruger en time eller to på at forklare og svare på spørgsmål til baggrund om det tekniske og substantielle indhold, ofte suppleret med grafer og tal. Det samme sker forud for hvert topmøde. Her afholder de enkelte landes EU-ambassadører briefinger for deres nationale pressekorps - typisk dagen inden - for at indvie dem i de diskussioner, de har haft i forberedelsen af stats- og regeringschefernes drøftelser. [...] Nato, som jo også holder til i Bruxelles, arbejder nogenlunde ud fra samme model. Og det betyder selvfølgelig, at man kan bruge meget af sin dag på at rende til briefinger om den ene eller den anden problematik. Selv om både journalister og embedsmænd i vælten kan risikere at bruge uforholdsmæssig meget tid på briefinger, har jeg aldrig hørt nogen sætte spørgsmålstegn ved, om de skulle holdes. [...] Desuden er der en fælles interesse i at undgå, at pressen fuldstændig har misforstået de ofte komplicerede sammenhænge, for hvis først en forkert fortælling får lov at storme af sted ud over stepperne i 27 lande, kan den nå at lave stor ravage. Tag bare den danske folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, hvor en stor historie blev, at EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen foreslog at afskaffe vetoretten på forsvarsområdet. Det var slet ikke det, hun havde sagt, men fordi nuancerne røg i videreformidlingen, nåede det at blive en stor pressehistorie, inden kommissionen opdagede det og korrigere misforståelsen."
Kilde: Politiken, søndag, s. 6

Interne anliggender: Svensk valg i skyggen af bandekriminalitet
Det svenske riksdagsvalg handler stort set kun om kriminalitet og indvandring. Det skriver Børsen lørdag. I går afgav svenskerne deres stemmer til riksdagsvalget, som var en kamp mellem de to statsministerkandidater Magdalena Andersson fra Socialdemokraterna og Ulf Kristersson fra Moderaterna. Valgkampen har været præget af indvandringsproblematikker, debat om kriminalitet og straf og høje drabstal. I Sverige er der i år foreløbigt 48 skuddræbte. Vinder den svenske blå blok valget vil der være en øget velvillighed overfor øgede investeringer i Sveriges forsvar, men samtidig er de EU-skeptiske Sverigesdemokraterna modstandere af et alt for stort, svensk engagement i EUs sikkerhedspolitiske samarbejde. Sverigesdemokraterna er Sveriges tredjestørste parti, og blå blok i Sverige vil ikke kunne opnå stemmeflertal uden at have Sverigesdemokraterna med på holdet.
Kilde: Børsen, søndag, s. 22-29

Klima: Mød forskeren med det chokerende budskab: Vi har slet ikke metaller nok til at redde verden
Der er ikke metaller nok i verden til at møde efterspørgslen fra den grønne omstilling, som skal løfte verdens energiforbrug væk fra fossile brændsler. Det vurderer en australsk metalforsker, mens en dansk forskerkollega kun er delvist enig. Det skriver Berlingske lørdag. Simon Michaux er forsker og forfatter til to store studier omkring ressourceudfordringer for metaller i forbindelse med den grønne omstilling. Ifølge Simon Michaux, så er mængden af metaller, som skal til for at lave en komplet grøn teknologi makeover "meget større en oprindeligt antaget." Simon Michaux har i følge eget udsagn udgivet rapporterne "med det udtrykkelige formål at bringe EU-Kommissionens embedsfolk ud af deres vildfarelse med et chok." Eksempelvis viser Simon Michaux's udregninger, at samtlige kendte kobber- og nikkelreserver kun kan løfte 10 - 10 procent af den første generation af grøn omstilling. Gorm Bruun Andresen, energiforsker ved Aarhus Universitet, siger, at Simon Michau "grundlæggende har ret", og at australieren "har fuldstændig ret i, at vi risikerer at løbe panden imod en ressourcemur." Gorm Bruun Andresen påpeger dog, at forskellige faktorer kan, hvis ikke løse ressourceproblemet, så i hvert fald mindske det. Blandt andet kan energioptimerende teknologi være med til at mindske ressourceknapheden. "Men når alt dette er sagt, har Michaux fuldstændig ret i, at folk generelt ikke forstår, hvor meget der i virkeligheden skal til for at foretage den totale og globale grønne omstilling. Han lægger vel meget brænde i pejsen, men grundlæggende har han ret," udtaler Gorm Brun Andresen.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 24-25

Interne anliggender: UK-vending Hun var imod både monarkiet og brexit, men nu er Liz Truss vendt helt rundt som ærkekonservativ.
B.T. lørdag bringer et portræt af Storbritanniens nye premierminister Liz Truss. Den nye engelske premierminister var tidligere en aktiv forkæmper for at Storbritannien skulle blive i EU. "Jeg støtter fortsat EU-medlemskab, fordi jeg mener, det er i vores egen økonomiske interesse at blive i EU, og at det vil give os mulighed for at skabe økonomiske og sociale reformer på hjemmefronten," skrev Liz Truss på Twitter i 2016. Året efter vendte Liz Truss dog på en tallerken og var nu erklæret tilhænger af Brexit. "Jeg tog fejl. Brexit er vejen frem", forklarede hun pludselig. Men hendes evne til radikalt af skifte holdning fra den ene grøft til den anden til afføder skepsis hos nogle briter. "Det får mine alarmklokker til at ringe, at hun den ene dag kan være overbevist om en sag, for så den næste at være overbevist om det modsatte. Særligt fordi denne nye holdning jo var en nødvendighed, hvis hun ville have magt," udtaler Nicola Horlic, en investeringsrådgiver, som arbejdede sammen med Liz Truss før Brexit-afstemningen. Som premierminister vil Liz Truss sænke selskabsskatten og skatteprocenten for de rigeste briter. Trækket vil bidrage til at skabe vækst, siger LIz Truss. Mange eksperter kalder Liz Truss radikale skattelempelsesplaner "uansvarlige og farlige", men Matthew Lesh, chef for Institute for Economic Affairs, er mere optimistisk. "De Konservative kom til magten med løftet om at sænke skatterne, men har i mange år gjort det modsatte. At vende tilbage til de brudte løfter er et velkomment initiativ," forklarer Matthew Lesh.
Kilde: B.T., lørdag, s. 22

Institutionelle anliggender: Populisterne havde ret: EU fungerer ikke
Information bragte lørdag et interview med den tysk-franske politolog Ulrike Guérot, som mener, at EU står midt i et opbrud, som kan føre til radiale forandringer i det europæiske samarbejde. Ulrike Guérot har i mange år skrevet kritisk om det europæiske teknokrati. Nu er man også i EU nået til erkendelsen, at der er behov for en gentænkning af unionen. Senest har Tysklands forbundskansler Olaf Scholz i en tale forudset, at EU vil vokse sig meget større, og at det fordrer større magt til unionen. "Scholz foreslog radikale reformer af hele EU,” forklarer Ulrike Guérot, og fortsætter: “Jeg tror, selve systemet er ved at nå frem til den erkendelse, at EU er dybt dysfunktionel, og at vi må bruge vores intelligens på at finde ud af, hvad vi kan gøre. Vi har brug for en grand strategy for udvidelsen," siger Ulrike Guérot, som mener, at Europa står midt i et historisk brud. "Hvis du lytter til, hvad Scholz konkret foreslog i sin tale i Prag, så er intet af det nye ideer. Det stod alt sammen i lærebøger om EU's fremtid for tyve år siden. Men fordi det med udvidelsen står klart, at de gamle institutioner ikke fungerer længere, og fordi vi har været igennem store kriser, sniger de gamle ideer sig ind i den politiske virkelighed," argumenterer Ulrike Guérot.
Kilde: Information, lørdag, s. 10-12

Udenrigspolitik: Verdensledere fra nær og fjern hylder dronningen
Verdensledere fra hele verden hylder den engelske Dronning Elisabeth, som netop er død. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen udtaler, at dronningens død har efterladt en "følelse af tab, i mange menneskers liv."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18

Institutionelle anliggender: Rettelse af artikel om EU-regulering af elpriserne
I Fejl og Fakta i Politiken lørdag korrigerer læsernes redaktør, Bjarne Schilling, en fejl i en tidligere artikel fra Politiken fredag. Han skriver blandt andet: "EU-Kommissionens forslag til en ny model for regulering af elpriserne var beskrevet forkert på side 4 i 1. sektion i går. I afsnittet 'Kan priserne tvinges ned? ' skulle der have stået om et prisloft for el, at det kan give staterne flere penge i kassen til at støtte de hårdt ramte forbrugere. Kommissionen foreslår, at kun ejere af gasdrevne kraftværker kan få over cirka 1,50 kroner per kilowatt-time. Bliver elprisen højere, skal medlemslandene indkassere forskellen, hvis strømmen kommer fra vindmøller, solceller, kulkraft og andre energikilder. Forslaget skal også sikre, at strømprisen forbliver høj, når der er mangel på elektricitet, så der er det størst mulige incitament til at spare på energien. Der skal muligvis skrues ned for varme og lys i offentlige bygninger, fremgår det af dagens Lørdagsliv - sektionen var allerede gået i trykken, da regeringen besluttede at gennemføre besparelserne."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 2

Migration: Danmark strammer visumregler for russere
EU-landene besluttede i fredags at begrænse russeres adgang til EU, og i den forbindelse har den danske regering taget et tilsvarende skridt, skriver Udlændinge og Integrationsministeriet i en pressemeddelelse, ifølge flere af lørdagens aviser. Således suspenderer Danmark sin visumlempelsesaftale med Rusland, og endvidere strammes visumreglerne, så det bliver sværere for russere at kvalificere sig til et dansk visum. "Jeg er derfor glad for, at man i EU netop har vedtaget at suspendere visumlempelsesaftalen med Rusland. Det bakker Danmark op om, selv om vi ikke er med i aftalen grundet vores retsforbehold," udtaler udlændinge og integrationsminister Kaare Dybvad (S).
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 2; B.T., lørdag, s. 7; Information, lørdag, s. 7; Politiken, lørdag, s. 18

Det digitale indre marked: Tech er blevet autoritære regimers bedste ven
EU har netop åbnet en tech-repræsentation nær Silicon Valley efter dansk forbillede og Politiken søndag bringer et interview med Danmarks tech-ambassadør, Anne Marie Engtoft Larsen. Hun siger blandt andet: "Vi har arbejdet på at få det til at ske gennem to år. EU er ekstremt stærk på regulering og lovgivning. EU sætter meget høje stærke standarder for alle, der bor i medlemslandene. Den digitale udenrigspolitik, herunder den europæiske repræsentation i Silicon Valley, er en ekstrem styrkelse af europæernes rettigheder og europæiske værdier. Vi stiller store krav i den europæiske lovgivning. Men vi har ikke nødvendigvis al den lovgivning på plads, som gør, at teknologien lever op til vores forventninger. Derfor kan diplomatiet, samtalen, dialogen gøre en forskel. Det handler ikke bare om repræsentationen herovre. Det er et nyt fokus for den europæiske udenrigstjeneste, der får betydning for hele den globale standardisering og regulering. Det handler også om at beskytte de mange borgere i hele verden, hvor digitalisering ikke nødvendigvis kommer med en lovgivning, der sikrer privatlivsbeskyttelse, sikkerhed og menneskerettigheder."
Kilde: Politiken, søndag, s. 2-3

Interne anliggender: De Samvirkende Købmænd: Der skal handles nu, hvis elregningen ikke skal tage livet af butikkerne
Altinget bringer et debatindlæg af John Wagner, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd. Han skriver blandt andet: "Selvfølgelig gør butikkerne alt, hvad de kan for at spare på energien. Belysning halveres, køle- og frysekapaciteten indskrænkes, åbningstider begrænses og så videre. Men der er grænser for, hvad man kan, hvis det ikke skal gå ud over forsynings- og fødevaresikkerheden. […] Og elregningen udgør nu en trussel mod mange butikkers eksistens. [...] Politikerne med statsministeren i spidsen kommer ikke uden om at gribe ind, hvis de vil bevare vores finmaskede og mangfoldige butiksstruktur. [...] Mens Christiansborg forbereder sig på en valgkamp, der kan ende med månedlange regeringsforhandlinger – og dermed handlingslammelse – bløder butikkerne med butiksdød til følge. Derfor kan det ikke gå for hurtigt med at sammensætte en akut målrettet hjælpepakke, hvor man ikke lader sig begrænse af, hvad der er sædvanligt eller diskutabelt set i forhold til måske for rigide EU-regler. Her må man om nødvendigt gå til kanten og risikere lidt tæsk efterfølgende. Ellers bliver prisen på alle måder for høj."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Historiker: Polsk snak om tysk krigsskadeserstatning er varm valgkampsluft
Altinget bringer en kronik af Vibe Termansen, historiker, journalist og forfatter, som blandt andet skriver: "Den 1. september præsenterede Lov og Retfærdigheds partiformand Jarosław Kaczyński en rapport om krigsskadeserstatning fra Tyskland på kongeslottet i Warszawa. […] ”Mange lande har modtaget kompensation fra Tyskland, men ikke Polen…Tyskerne har aldrig stået til regnskab for deres forbrydelser i Polen,” sagde han. Den del er faktisk rigtigt nok. Derefter tilføjede han: ”At mene, at vi ikke har ret til kompensation, er en vej til slaveri.” Den sidste del var klart målrettet hjemmepublikummet. Hvis Kaczyńskis ærinde havde været rent faktisk at få udbetalt krigsskadeserstatning fra Tyskland, var den rapport, han refererede til, nok blevet oversat til tysk. Det er den ikke. [...] Hvis Kaczyńskis mål – realistisk set - ikke er at få overført de mange tusind milliarder, hvad er det så? For det første føler polakkerne sig forståeligt nok dårligt behandlet. [...] For det andet ligger Polen i åben strid med EU. Før sommerferien var der lige ved at blive indgået en aftale mellem EU-Kommissionen og den polske regering om frigivelse af 36 milliarder euro fra corona-genopretningsfonden, hvis blot tre milepæle i de polske retsreformer blev rullet tilbage. Men henover sommeren har der været så heftig kritik af Kommissionen og Rådet – blandt andet har fire europæiske dommerforeninger lagt sag an mod dem – at pengene stadig tilbageholdes. Det fik i begyndelsen af august Kaczyński til at skifte taktik og ret ud af posen beskylde EU for at ville smadre retsstaten i Polen, undergrave landet og underkaste det Tyskland. [...] Får regeringen ikke midlerne fra EU, skal de finde nogle andre. Inflationen er skyhøj, der er 1,3 millioner ukrainske flygtninge i Polen, der er krig i nabolandet, og der har været corona. At købe billig russisk energi ligesom Ungarn er ikke en mulighed, seriøse politikere i Polen end overvejer. [...] At tale om tysk krigsskadeserstatning er at skabe en politisk konflikt. Konflikter er det vand, Kaczyński svømmer i. Der er krise, der er krig, og der er snart valg. Krigsskade-udmeldingen handler ikke om at fange kaninen. Den handler om at jage den."
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: Svært at klage over billeje i andre lande
Europæiske forbrugermyndigheder efterlyser bedre klagemuligheder over billeje i udlandet og nu har EU-Kommissionen oplyst Forbruger Europa, at kommissionen i 2023 vil fremsætte et forslag med ændringer til de nugældende regler for klagenævn i Europa. Det skriver Politiken søndag. "Det vil være et væsentligt skridt i den rigtige retning, hvis ændringer i direktivet medvirker til, at klagesagsbehandlingen i billejesager bliver styrket," siger Lars Arent, leder af Forbruger Europa. Han mener, at der er for stor forskel på, hvor strikse de enkelte lande er, og hvordan de tolker kravene. Forbruger Europa-netværket forsøger at synliggøre problemerne, hvor det blandt andet er vanskeligt at klage på tværs af landegrænser. "Når vi oplever problemer, rapporterer vi til EU-kommissionen og de relevante håndhævelsesmyndigheder, og herefter er det dem, der skal løse opgaven. Endnu mere fokus på problemerne og pres udefra kan måske være med til, at håndhævelsesmyndighederne får prioriteret sagerne," siger Lars Arent.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Sikkerhedspolitik: Nye spændinger mellem Nato-partnere om gasfelter
Tyrkiet og Grækenland har i årevis haft en territorial strid kørende om en række mindre øer i det østlige Middelhav, men forleden varmede den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, igen alvorligt op under kedlerne, skriver Jyllands-Posten søndag. På et offentligt møde truede han lige ud nabolandet med "krig" og ifølge Athen har tyrkiske fly den senere tid krænket græsk luftrum. Både EU og Nato opfordrer løbende til, at striden løses fredeligt, men især EU tager dog ret klart juridisk parti for Grækenland. Bruxelles har flere gange truet Tyrkiet med sanktioner. Der er dog grænser for, hvor hårdt EU kan gå til Erdogan, blandt andet på grund af flygtningeaftalen. Den indebærer, at Tyrkiet holder flygtninge væk fra Europa, herunder de græske øer, mod rundhåndet EU-betaling, og den aftale kan EU ikke sætte på spil. Nato balancerer tilsvarende mellem de to rivaliserende Nato-medlemmer, som siden grundlæggelsen af det moderne Tyrkiet har haft et anstrengt forhold.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Kultur: Københavnsk teater får milliontilskud til at opføre 100 år gammelt værk, som ingen forstår
Blaagaard Teater skal i samarbejde med 17 europæiske kulturinstitutioner og med 13,5 mio. på lommen fra EU's kulturpulje "Creative Europe" opføre den ikoniske bog ”Ulysses”. Projektet strækker sig helt frem til sommeren 2024, hvor hver europæisk by på skift skal opføre en af romanens 18 kapitler og i den forbindelse har Jyllands-Posten talt med teaterchef ved Blaagaard Teater, Sargun Oshana. Han siger blandt andet: "Det er absolut ikke et must at følge kronologien rundt i Europa. Det er ikke derfor, at værkets kapitler opføres på forskellige europæiske destinationer. Det er for at skabe en europæisk fællesskabsfølelse. Det helt fine er, at hele projektet i 2024 ender ud i et symposium, hvor alle landene mødes, og hvert land udstiller og dokumenterer sit bud på kapitlet i bogen. Alt det samles i en bog, som bliver vores fælles fortolkning af "Ulysses", som også udgives."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 22

Udenrigspolitik: Måske afslutningen på begyndelsen i Ukraine
I Indsigt i Børsen mandag skriver udenrigsredaktør Hakon Redder blandt andet: "I Moskva brugte præsident Vladimir Putin noget af weekenden på at indvie verdens største pariserhjul. Den russiske krigspræsident havde på ingen måde ord eller kommentarer til overs for den udvikling på fronterne i Ukraine, der optog den del af verden, der ikke kun fokuserede på det britiske tronskifte. [...] Men på flere sociale medier er der fra russiske militærbloggere voldsom kritik af den russiske hærs indsats og af Putin selv. Kritikken er ikke fra den opposition, som stort set er blevet kvalt under Putins autoritære styre. Den lyder fra højreorienterede røster, der bl.a. kritiserer, at man bruger milliarder af rubler på en fest for at fejre Moskvas 875 år som by - og dermed det omtalte pariserhjul -mens de russiske soldater i Ukraine mangler det mest nødvendige udstyr. Baggrunden for kritikken er især, at den ukrainske hær overraskende hurtigt har vendt krigslykken. [...] I Kyiv triumferer præsident Volodymyr Zelenskyj ikke unødigt over den tilbageerobring, der nærmest vakte sensation hen over weekenden: “Foran er 90 dage, der vil afgøre over 30 år med ukrainsk selvstændighed. 90 dage, der mere end alle andre år vil afgøre EU's eksistens. Vinteren bliver afgørende for vores fremtid,” siger præsidenten under en konference - hvor han altså fastholder Ukraines skæbnefællesskab med Vesten. Selvfølgelig er det alt, alt for tidligt at tale om et vendepunkt i krigen. Putin har stadig mulighed for officielt at erklære Ukraine krig og indføre en generalmobilisering for at skaffe de tropper, han tydeligvis mangler. [...] Spørgsmålet om Putins arvtager blæser fuldstændigt i en iskold vind i Sibirien. Der spekuleres i enkelte navne, men absolut intet håndfast. Så de europæere - der nu spørger sig selv, om udbyttet af den militære og økonomiske støtte til Ukraine bliver genoptagelse af import af energi fra Rusland - får ej heller noget svar. Ukraine kan måske fastholde momentum på slagmarken. Men den økonomiske krig varer sandsynligvis flere år endnu."
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Udenrigspolitik: Russisk krigsmodgang øger presset mod Putin
Berlingske bringer søndag en analyse af international analytiker Kristian Mouritzen, som blandt andet skriver: "Ukraines modoffensiv brager derudad, og de russiske styrker har lørdag mistet kontrollen over strategisk vigtige besatte byer. Samtidig er der tegn på, at de første sprækker i Putins mur af rygklappere er ved at vise sig. Presset på Putin vokser på flere fronter. [...] Han er dybt optaget af at fortælle russerne og folk rundt om i verden, at sanktionerne ingen betydning har for russisk økonomi, og at et planlagt prisloft på eksport af olie fra Rusland er et slag i luften, der kun kommer til at ramme de vestlige lande selv. "Prøv bare," sagde en stadig stædig Putin under en økonomisk konference i onsdags i Vladivostok. Han kaldte forslaget fra G7-landene og fra formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen, for "dumt" og forsikrede russerne om, at der var masser af lande, Rusland kunne eksportere til i stedet for. For han ville aldrig levere til lande, der gik med på den idé om et prisloft. [...] Det har længe undret iagttagere af russisk politik, at det er lykkedes for Putin at fjerne enhver intern kritik af ham i Kreml. Men spørgsmålet, alle stiller sig, er, om den tid er ved at være ovre. Og det behøver ikke at være prisloftet over eksporten af olie eller lukningen af gasleverancerne til Vesten, der nødvendigvis bliver afgørende, selv om det bestemt også kan mærkes. Det kan blive de skærpede visumregler, der også vil ramme de almindelige russere og de rigmænd, der har holdt forlængede ferier rundt om i Europa. Der har i lange perioder efter den russiske invasion 24. februar været en overvældende støtte til Putin på helt op mod 70 procent. Men hvis visumreglerne slår igennem samtidig med et mærkbart skifte i Rusland om realiteterne i krigen i Ukraine, så kan det komme til at se meget anderledes ud."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 10

Institutionelle anliggender: Jeg savner det mageløse USA, jeg forelskede mig i som dreng
Altinget bringer søndag et debatindlæg af Søren Søndergaard, fhv. pressechef, Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Jeg var 'amerikaniseret' før jeg fyldte ti; barnligt begejstret for alt fra gamle 'Colt'-skydevåben, det vilde vesten, de store indianerhøvdinge, præsident Lincoln og Borgerkrigen, 'Mayflower' og den danske udvandring til det store land og USA's mange landvindinger som ung nation. [...] USA er forskellenes land. Amerikanerne har altid trøstet sig og mig, med at det også er mulighedernes land. Det er paradoksernes land. [...] Det mageløse USA, jeg er vokset op med, har mistet sin magi. At det bedste, supermagtens to store partier har kunnet hoste op med de senere år, er kandidater som Donald Trump og Joe Biden, er pinligt. At Trump ikke ville og stadig ikke vil erkende sit nederlag, men som en tredjerangsshowbizman fortsat turnerer med sit 'The Big Steal'-show er rædsomt. Og at Trump, i det mindste indirekte, var involveret i stormen på Kongressen 6. januar 2021, er ikke bare pinligt, men forfærdeligt og skændigt. [...] Amerika og drømmen om Amerika er ved at gå i stykker. Det overlader verden til kinesere og Putins udgave af Rusland. Det gør i tiltagende omfang et dysfunktionelt EU mere tillokkende for en masse danskere. Når USA og dets ledere opfører sig, som det er tilfældet i de her år, bliver EU mere attraktiv, end EU reelt kan bære. Den meget velformulerede og velargumenterede vision om EU som stormagt, som socialdemokratiets europaparlamentsmedlem Niels Fuglsang beskrev i en læseværdig kronik i Information en af de sidste dage i juli, bliver en løsning, trods EU's indlysende indbyrdes og svært uoverstigelige forskelligheder, ikke bare i de her år, men de seneste 50. USA som ledestjerne er måske ikke slukket, men i hvert fald sat på vågeblus. Kom tilbage, USA. Vi mangler dig."
Kilde: Altinget, søndag

Klima: Ørsted og Københavns Lufthavne satser stadig på grønt flybrændstof
Ørsted og Københavns Lufthavn bakker stadig op om regeringens plan om grønne indenrigsfly fra 2025, selvom både tænketank og blå blok har kritiseret planen for at være for dyr og energikrævende midt i en alvorlig energikrise. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Hvis vi ikke går i gang, fordi energien er knap, så løser vi ikke udfordringerne med flytrafikken. Der er lagt planer for at opstille mange flere vindmøller, men ja, der er en periode, hvor vi alle sammen må deles om den energi, der er til rådighed. Det er også derfor, at vi starter i det små med at omstille en rute i Danmark i 2025," siger Thomas Woldbye, adm. direktør for Københavns Lufthavne. Fra Anders Nordstrøm, der er Ørsteds chief operating officer for Power-to-X, lyder det, at energiforbruget til de grønne flybrændstoffer er til at overskue på den korte bane. "Vi bakker op om ambitionen om at lave det første flybrændstof omkring 2025, og brugen af grøn strøm hertil vil være meget begrænset. Derefter kan der skaleres op frem mod 2030 og ind i næste årti i takt med den fortsatte udbygning af havvind og andre former for vedvarende energi," siger Anders Nordstrøm. EU er på vej med krav til flyindustrien om iblanding af grønne brændstoffer, hvor kravet sandsynligvis lander på 2 pct. i 2025 og 5 pct. i 2030. Lufthavnsdirektøren mener, at EU's krav samlet set vil fjerne langt mere CO2, men at Mette Frederiksens udmelding er mere ambitiøs. "Det her kommer ovenpå de kommende krav fra EU. Og det er ambitiøst i den forstand, at man udtager en separat del af markedet, hvor man går efter at blive 100 pct. grøn i stedet for at iblande 5 pct. (på tværs af alle flyvninger, red.), som jo er at sprede smøret ret tyndt ud over brødet," siger Thomas Woldbye.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Institutionelle anliggender: Politikere vil se på et register for lobbyister
Efter at lobbyister søndag i Jyllands-Posten efterlyste mere kontrol med egen branche, giver to af regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, nu fuldtonet opbakning til et lobbyregister, skriver Jyllands-Posten mandag. I EU-systemet er det et krav, at lobbyister skal registrere, hvem de lobbyer for, hvis de vil have adgang til Europa-Parlamentet, men herhjemme er der ingen krav til offentlighed inden for lobbyområdet. De Konservative har tidligere været skeptisk over for et lobbyregister, men når lobbyister selv peger på nødvendigheden af mere kontrol, så vil partiet gerne genoptage sagen. "Vi går ind for så meget åbenhed som muligt omkring det politiske arbejde. Hvis der fra branchen er et ønske om et register, vil vi meget gerne se nærmere på det," siger politisk ordfører Mette Abildgaard, men understreger samtidig, at der sikres mod "meget mere bøvl og bureaukrati". Venstre holder fast i at være imod et lobbyregister. "Vi støtter ikke, at der skal laves sådan et register. Jeg har ikke oplevet, at der er nogen, som er kommet med en fordækt dagsorden. De public affairs-bureauer, der kommer til mig, kører med en meget åben tilgang til, hvad deres problem er," siger erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen. Et lobbyregister vil skulle administreres af Erhvervsministeriet og Jyllands-Posten har gennem flere dage forgæves forsøgt at få et interview med erhvervsminister Simon Kollerup. "Erhvervsministeriet oplyser, at der ikke er lovgivning, som regulerer, at visse typer af virksomheder skal oplyse, hvilke kunder de har, og hvad de tjener på de enkelte. En sådan regulering rejser væsentlige spørgsmål om både konkurrenceforhold og forretningshemmeligheder for erhvervslivet, som vil kræve en nærmere undersøgelse, før man går videre," skriver ministeriet i en mail.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 4

Det digitale indre marked: Sidste svirp fra eksperter: Borgerne skal vaccineres med mistro til IT-giganter
TechDK-kommissionens formand, Stine Bosse, mener ikke, at der sker tilstrækkeligt, når det gælder om at tage livtag med teknologigiganterne. Det skriver Berlingske mandag. Efter tre og et halvt års arbejde med rapporter, nedlægger kommissionen nu sit arbejde og kommissionens statusrapport viser tydeligt, at selv om der vitterligt er sket meget, rykker målet sig hele tiden. "Vi er langt bagefter. Der kommer data ud af hvad som helst i dag. Vi har altid syntes, at lovgiverne var bagud, og det er fint nok, fordi der i et samfund sker innovation. Men her er vi hjælpeløst bagud," siger Stine Bosse og fortsætter: "Politikerne skal være betydeligt mere modige, og det skal helt klart ske på EU-niveau. Der kan ikke reguleres land for land. Politikerne skal ikke være bange for at stille krav, som koster teknologigiganterne rigtigt mange penge. De ville ikke engang opdage det, hvis det kostede tre procent på bundlinjen. Det truer dem ikke på livet." EUs kommende krav til teknologigiganterne, Digital Services Act (DSA) skal træde i kraft i begyndelsen af 2024, men Stine Bosse mener ikke, at den er detaljeret nok. "Det er fine hensigtserklæringer, som er slået stort op. Men der skal hardcore lovgivning til, og det tør man ikke, selv om man nærmer sig. Jeg forstår godt, at det er svært og ubehageligt, men man slipper ikke for det - og så hellere tage en åben, politisk debat," siger hun og fortsætter: "Der bør stilles betydeligt flere krav. Hvorfor skal teknologigiganterne og andre ikke fortælle mig, hvilke data jeg har givet dem lov til at bruge, og om de har brugt dem, og så er alt andet ulovligt? Hvorfor får jeg ikke et kontoudtog? Hvis ikke politikerne tager fat om indtjeningsmusklen, kan vi godt glemme det hele."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8-9

Konkurrence: Googles milliardbetalinger under amerikansk lup
I 2018 gav EUs danske konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, Google en bøde på 32 milliarder kroner for at misbruge sin magt over mobilsoftwaren Android til at "cementere sin søgemaskines dominans". Nu er Justitsministeriet i USA ved at gøre sig klar til selv at føre sag ved en amerikansk domstol for at stoppe internetgiganten Googles betalinger til blandt andet mobilproducenterne for at være standardsøgemaskine. Det skriver Berlingske mandag. "Google investerer milliarder i at være standard, og man ved godt, at folk ikke ændrer det. De køber sig til eksklusivitet på at være standard, fordi standarder har stor betydning," sagde Justitsministeriets advokat, Kenneth Dintzer, som dog ikke ville komme beløbet nærmere end at beskrive det som "enorme tal". Under den forberedende høring i Washington torsdag fastholdt Googles advokat, John Schmidtlein, at ingen er tvunget til at bruge Google. "Man behøver ikke at gå til Google for at handle hos Amazon. Man behøver ikke at gå til Google for at købe flybilletter på Expedia," forklarede han og understregede samtidig, at der faktisk er en hård konkurrence på markedet. I 2021 gennemtvang EUs konkurrencemyndigheder, at man på alle nye Android-telefoner og -tablets under opsætningen skal vælge, hvilken søgemaskine man ønsker at bruge. Det er dog kun gældende i EU og Storbritannien og det gælder også kun for nyindkøbt udstyr.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 9

Økonomi: EU's kapitalisme muterer
Information skriver blandt andet i sin leder mandag: ""Vi var nok ikke naive. Vi var nok snarere temmelig grådige". Sådan beskrev EU-Kommissionens næstformand, Margrethe Vestager, allerede inden Ruslands invasion af Ukraine den række af valg, som har ført til den krise for økonomi, sikkerhed, klima og energi, Europa står med begge fødder solidt plantet i. Krigen har sat det yderligere på spidsen. [...] Med en række beslutninger over det seneste halvår har EU's stats- og regeringschefer forsøgt at hærde unionens bløde bug. Og den reformproces fortsætter. Den første store test er denne vinter, hvor solidariteten med Ukraine vil blive sat på en prøve af energipriser og inflation. Hvis EU fejler med at finde den rette vej ud af energikrisen, er risikoen en opblusning af den populistiske højrebølge, som vi oplevede efter finanskrisen i 2008 og flygtningekrisen i 2014. Med den trussel som bagtæppe skal EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, i denne uge levere plantegningerne for en vej ud af moradset, når hun holder sin årlige ”state of the union” tale. [...] Det er langt fra en afsked med kapitalismen som sådan, men vi bevæger os mod en model med langt mere statslig intervention og styring. Et farvel til den sorgløse opblødning af handelsbarrierer. Mindre fokus på liberalisering og flere restriktioner på handel med regioner og lande, man ikke deler interesser med. Her vil fælles europæisk industripolitik, hvor bestemte sektorer som højteknologi, forsvarsmateriel og medicin defineres som værende af strategisk nødvendighed, blive normen, hvis det står til lande som Frankrig og Tyskland. Det betyder statslig støtte til bestemte dele af økonomien, og langt mere kontrol med fremmede magters investeringer. Eurokapitalismen muterer."
Kilde: Information, mandag, s. 2

Finansielle anliggender: Ender den spurtende dollar med et brat dyk?
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Kenneth Rogoff, professor i økonomi på Harvard og tidligere cheføkonom i IMF, som blandt andet skriver: "Dollaren har haft fart på i sommer. Både japanske yen og euro er faldet til de laveste kurser over for den amerikanske valuta i to årtier, og euroen, der længe var mere værd end en dollar, ligger nu næsten lige. [...] Det sker, selvom USA nu har den højeste inflation i fire årtier og den dårligste handelsbalance siden finanskrisen. Hvad er det, der foregår, og kommer dollaren til at dykke? Valutakurser er ekstremt svære at forklare - og endnu sværere at forudsige. Men lige nu ser fire markante faktorer ud til at påvirke kurserne på klodens førende valutaer. Først og fremmest er Fed begyndt at sætte renten op, og da USAs økonomi ikke ser ud til at være bare i nærheden af en ægte recession, er der stadig plads til at stramme mere op. Selvom der i Europa er lige så høj inflation, har Den Europæiske Centralbank været mere forsigtig. Det skyldes delvist, at de økonomiske udsigter for eurozonen er mere skrøbelige. ECB er bekymret over Italiens store gæld, men mener samtidig ikke, at den aktuelle inflation i energipriserne vil fortsætte. [...] Den stærke dollar har store konsekvenser for verdensøkonomien. En stor del af verdenshandlen, måske halvdelen, bliver afregnet i dollar, og for mange lande gælder det både importen og eksporten. Derfor får en stærkere dollar meget af verden til at skære ned på importen, og det har ifølge forskere en statistisk betydelig negativ indvirkning på den globale handel. [...] Men igen er valutakurser notorisk svære at forudsige, selv ud i en etårig horisont. Det er fuldt ud muligt, at euroen og yennen falder yderligere 15 procent over for dollar, især hvis de geopolitiske spændinger bliver værre. Det eneste, der kan siges med sikkerhed, er, at perioden med ekstraordinært rolige kurser på verdens førende valutaer, som begyndte i 2014, nu er forbi."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 14

 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
12. september 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark