EU i dagens aviser mandag den 13. december

Dagens EU-tophistorier

Sikkerhedspolitik: Vi befinder os midt i en ny type krig: "Indtil nu har EU fejlet spektakulært"
Berlingske bringer lørdag et debatinterview med den britiske historiker og ruslandskender Mark Galeotti. Galeotti er tilknyttet University of London og den forsvarspolitiske tænketank Royal United Services Institute. I interviewet udtrykker Galeotti bekymring for, hvorvidt EU er i stand til at tage vare på sig selv. Han mener, at EU-toppen sidder fast i gamle forestillinger om krig og konflikt, mens autoritære stater gør brug af nye våben. "Indtil nu har EU fejlet spektakulært, når det gælder de sikkerhedspolitiske udfordringer," siger Galeotti, og fortsætter: "Vi kan se, hvor smertefuldt det er for EU overhovedet at tale om militær. Det er 20 år for sent. Tiltagene er meget begrænsede." Og det er et problem i en verden, hvor krigens logik ikke kun optræder på slagmarker, men overalt. Galeotti kalder det "våbenliggørelsen af alt." Og det stiller nye krav til strategisk tænkning, forklarer Galeotti. "Bare tænk på Belarus, hvor migranter bliver brugt som våben mod Polen og Litauen," fremhæver Galeotti som et eksempel på, hvordan europæiske ledere er uforberedte på brug af migranter som våben i forsøget på at undergrave vestlige værdier og interesser. "I Vesten har vi en tendens til at se tingene meget adskilt. Vi tænker på cyberangreb fra kriminelle hackere som én ting, misinformationskampagner orkestreret af russiske og kinesiske troldefabrikker og magtfulde telekommunikationsvirksomheders forsøg på at komme ind på vestlige markeder som noget helt forskelligt og enkeltstående. De vil blive mødt af forskellige institutioner og blive omtalt med forskellige begreber," forklarer Galeotti. Men noget tyder på, at EU er ved at vågne op. Onsdag præsenterede EU et nyt diplomatisk værktøj, som har til formål at beskytte unionen mod økonomisk afpresning fra tredjelande. "På et tidspunkt med voksende geopolitiske spændinger bliver handel i stigende grad våbenliggjort, mens EU og medlemsstaterne bliver genstand for forsøg økonomisk intimidering," sagde EUs handelskommissær, Valdis Dombrovskis, i den forbindelse. Lande som Kina bruger handelsrelationer som pressionsmiddel overfor EU, men Galeotti mener ikke, at man skal lade sig kue, når kineserne spiller med musklerne. "Egentlig var Huawei fænomenalt dygtig til at trænge ind på en række forskellige nationale markeder, ikke så meget på grund af korruption, men ved at opbygge partnerskaber med lokale virksomheder, der derfor har haft rigeligt med incitament til at bruge deres egen indflydelse til at understøtte Huawei. I sidste ende endte både Kina og Huawei dog med at overspille sine egne kort. Nu ser vi et tilbageslag, hvor folk i langt mindre grad er villige til at give Huawei adgang til deres egen kommunikationsinfrastruktur," forklarer Galeotti, som også påpeger, at de moderne scenarier i højere grad også sætter EU's værdigrundlag under pres. "Hvis man ser på polakkernes taktik med at tvinge asylansøgere tilbage over grænsen til Belarus, er det noget, der burde ses som i strid med EUs værdier. Af både indlysende og, lad os være, ærlige, forståeligt pragmatiske årsager, er Bruxelles villig til at vende det blinde øje til situationen," forklarer Mark Galeotti og fortsætter: "Når det gælder de migranter, der rent faktisk lykkes med at komme over grænsen, så er de ikke krigsvåben. De er krigsofre og bør efter min mening behandles som sådan. Men der er ikke noget problem med at kombinere empati for ofrene og på samme tid sige: Belarus, jeres handlinger er uacceptable og svarer til en krigshandling, og vi kommer til at respondere. Måske ikke med bombefly, men eksempelvis med økonomiske sanktioner."

Tatiana Yankelevich, steddatter til den berømte sovjetiske menneskerettighedsforkæmper Andrej Sakharov siger til Berlingske søndag, at hvis Vesten bliver ved med at ignorere, hvad der sker i Rusland, så kommer det til at ramme hårdt - også i Vesten. Tatiana Yankelevic er forsker i menneskerettigheder ved Harvard University i USA. Sagens omdrejningspunkt er den ældste og mest respekterede menneskerettighedsorganisation i Rusland, Memoria, som russerne nu truer med at lukke. Tatiana Yankelevic mener, at USA og præsident Bidens nær-stilhed og manglende ageren i sagen er med til at male fremtiden sort for menneskerettighedsorganisationer og NGOér i Rusland. "For hvis det lykkes at kvæle Memorial, kan ingen andre menneskerettighedsorganisationer eller ngo'er længere vide sig sikre i Rusland. De vil blive kvalt en efter en," forklarer Yankelevic, som mener, at både USA og EU er mere optagede af aktuelle problemer, end det større, bagvedliggende problem - nemlig, at Rusland fjerner sig mere og mere fra en demokratisk fremtid. "Og Europa bliver nødt til at indse, at det især er et problem for dem," siger Yankelevic.

I et internationalt debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, blandt andet: "Rusland har placeret næsten 100.000 soldater tæt ved landets grænse til Ukraine i løbet af de seneste mange uger. [...] USA's udenrigsminister, Antony Blinken, har holdt møde med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, for at advare ham om, at et russisk angreb på Ukraine ville medføre “alvorlige konsekvenser”. [...] Fra EU's side udtrykkes der tilsvarende stor bekymring. Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarer om nye sanktioner mod Rusland. Nato er i alarmberedskab. Rusland kaster skylden for alle disse spændinger på Ukraines regering, som ifølge Kreml selv handler truende. [...] Et stigende antal russere er muligvis ved at være trætte af Vladimir Putins lederskab, men står de over for trusler fra Vesten, vil de støtte ham som indbegrebet af Ruslands styrke og magt. Eller måske føler Vladimir Putin, at både Ukraine og Nato har en letsindig aggressiv adfærd tæt ved Ruslands grænser. [...] Måske er Vladimir Putin blevet opmuntret til handling af de stigende oliepriser, som holder den russiske økonomi oven vande, fremskridtene vedrørende gasrørledningen Nordstream fra Rusland til Europa og hans langvarige modsætning Angela Merkels farvel til kanslerposten i Tyskland. [...] På trods af alt det kan Ukraine, EU og Biden-administrationen ikke bare læne sig tilbage. De må fortsat signalere, at de er i højt alarmberedskab, og at enhver fjendtlig handling fra russisk side vil fremprovokere en eftertrykkelig reaktion."

Kristeligt Dagblad skriver i en leder mandag blandt andet: "De senere ugers højspændte situationer ved grænserne mellem Europas øst og vest gør, at man næsten kan savne den kolde krigs stabilitet. Først var der i efteråret næsten-konfrontationen mellem Nato-landet Polen og Belarus, hvis russisk støttede diktator, Aleksandr Lukasjenko, prøvede at hævne sig over EU-sanktioner ved at sende mellemøstlige migranter frem mod den polske grænse. Da russerne på et tidspunkt også nedkastede faldskærmstropper i Belarus tæt på grænsen, lignede det en begyndende eskalering af den slags, eksperter gennemprøver i krigsspil. [...] Det digitale topmøde i tirsdags mellem USA's præsident Joe Biden og Putin skulle have droslet spændingerne ned, men ifølge iagttagere - også i denne avis - gav mødet formentlig snarere Putin yderligere mod på at teste, hvor grænsen går for Vesten. Biden gentog på mødet advarslerne om alvorlige konsekvenser for Rusland, hvis Rusland forgriber sig på Ukraine. Men de varslede konsekvenser bestod i økonomiske sanktioner, som en internt presset Putin udmærket kan vælge at ignorere, hvis hans fortsatte opbakning på hjemmefronten skulle kræve, at han spiller stærk mand-kortet. Han vil kunne anse sig for nogenlunde sikker på, at Nato ikke vil møde en russisk invasion i det østlige Ukraine med militærmagt. Dertil er Ukraine trods alt ikke geopolitisk vigtig nok for Vesten, og da Ukraine ikke er medlem af Nato, er forsvarsalliancen ikke forpligtet til at gøre noget."

Politiken skriver i en leder søndag blandt andet: "Ukraines modige befolkning har igen og igen med al tydelighed demonstreret, at flertallet ønsker en fremtid i Vesten, ikke som en ny russisk provins. De fortjener vores helhjertede støtte. Vesten formåede på forstemmende vis ikke at stoppe annekteringen af Krim. Det er og bliver en skamplet. Men vi kan og må gøre vores yderste for at forhindre, at Rusland snart går til angreb på resten af Ukraine. Præsident Bidens samtale med Putin i denne uge var en veltimet advarsel, og at USA nu sender flere tropper til Europas grænser mod Rusland, er kærkomment. Også EU bør gøre det klart, at Rusland vil betale en meget høj pris i form af voldsomme sanktioner og international isolation, hvis der sker noget med Ukraine."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 8-9, 1, søndag, s. 20; Jyllands-Posten, mandag, s. 26; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 11; Politiken, søndag, s. 1

Udenrigspolitik: USA tør, hvor EU tøver
Jyllands-Posten, Information og Politiken bruger alle spalteplads på at kommentere på USA's boykot af Vinter-OL i Kina og EU's og Danmarks ageren i sagen.

Jyllands-Posten skriver i en leder mandag blandt andet: "USA sender ingen ministre eller diplomater til de olympiske vinterlege i Beijing til februar. Ikke på grund af den nye coronabølge, men derimod på grund af bekymring over menneskerettighedssituationen i Kina. Storbritannien, Canada, Australien, New Zealand og Litauen har valgt at gøre det samme, hvilket ikke uventet har medført skarpe reaktioner fra det kommunistiske diktatur. [...] Den systematiske undertrykkelse af uighurerne i Xinjiang er af en karakter, der op til weekenden blev stemplet som folkemord af et uafhængigt tribunal i Storbritannien bestående af prominente advokater, akademikere og forretningsfolk. Efter at have hørt et større antal vidner fandt tribunalet det sandsynliggjort, at Kina begår forbrydelser mod menneskeheden gennem strafarbejde uden dom og folkemord ved blandt andet at gennemføre tvungen brug af prævention og sterilisation af uighurerne med det erklærede mål at reducere og over tid eliminere den muslimske minoritet. [...] Vanen tro evner EU-landene ikke at udgøre en enig front i et så vitalt spørgsmål, hvilket kun gavner Kina. Frankrig, der er vært for de olympiske lege i 2024, vil ikke deltage i USA's diplomatiske aktion mod vinterlegene, da man “ikke vil blande sport og politik”. Hvilket mageløst hykleri."

Information skriver i en leder lørdag blandt andet: "Hvor hans forgænger, Donald Trump, privat skal have rost Kinas ledere for at masseinternere det etniske mindretal uighurerne, siger Biden fra: Når vinter-OL afholdes i Beijing i 2022, sker det uden amerikansk officiel repræsentation. Flere andre lande har sluttet sig til den diplomatiske boykot, og i EU-landene overvejes nu et tilsvarende koordineret skridt. 578 af EU-Parlamentets 705 medlemmer opfordrer til det. [...] En boykot vil tilføje regimet prestigetab, også i kinesernes øjne - allerede nu er meldingen om USA's boykot mørkelagt på Kinas internet. Diplomatisk boykot kan give momentum til lignende skridt og vil øge opmærksomheden om Kinas undertrykkelsespraksisser. Den vil forstærke aktivisters pres for at få også OL's storsponsorer til at blive væk og inspirere de modigste atleter til at bruge OL-rampelyset til markere modstand. Trækker vi aldrig en rød linje, ændrer Kina ikke kurs."

Politiken skriver i en leder søndag blandt andet: "For nylig tilkendegav Mette Frederiksen, at der i udenrigspolitiske spørgsmål ikke må kunne klemmes “et A4-ark” ind mellem Europa og USA. I denne uge annoncerede Biden-administrationen så en diplomatisk boykot af vinterlegene med direkte henvisning til Kina og menneskerettighederne. Kort efter fulgte regeringerne i Australien, Storbritannien og Canada trop. [...] Deroverfor står, at de senere år er rigt på eksempler, hvor Beijing-regimet har reageret endog særdeles sensibelt på enkeltsager om Tibet, Taiwan, Hongkong og mange andre ting. Hvad en diplomatisk boykot kan betyde for danske virksomheders muligheder for at eksportere Legoklodser, insulinpenne eller pumper til Kina, er et åbent spørgsmål. Det er til gengæld sandsynligt, at en diplomatisk boykot nu vil danne præcedens for en kommende beslutning før næste års kontroversielle fodbold-VM i Qatar. I denne uge har SF, Venstre, Konservative, Frie Grønne, Liberal Alliance og Radikale Venstre anbefalet en diplomatisk boykot. Helst i samarbejde med andre EU-lande. Regeringen er i tænkeboks."

I en nyhedsanalyse i Politiken mandag skriver avisens EU-korrespondent, Karin Axelsson, blandt andet: "Da statsminister Mette Frederiksen (S) i oktober formulerede sine udenrigspolitiske visioner i en tale til Udenrigspolitisk Selskab, var budskabet klart. “Vi skal turde lægge hånden på kogepladen”, erklærede hun. Ja, faktisk skulle det være kodeordet for hele Danmarks internationale engagement, at vi skal turde handle - også når situationen er svær. Og så skulle der i øvrigt ikke være “et A4-arks uenighed imellem Europa og USA”. Noget tyder på, der ikke var taget højde for boykot af store sportsbegivenheder i den tale. For mandag skal EU-landene i kanten af et udenrigsmøde diskutere, om de har en fælles holdning til at boykotte vinter-OL i Kina i februar, og allerede nu kan vi godt afsløre, at det har de ikke. Og at uenigheden med USA for Frankrigs vedkommende kan rumme adskillige A4blokke. [...] Diskussionen følger i kølvandet på, at USA, Canada, Australien og Storbritannien i sidste uge meldte ud, at de laver diplomatisk boykot af vinter-OL i Kina. [...] I Danmark er regeringen under pres fra såvel støttepartier som opposition for at gå samme vej, men indtil nu har regeringen skudt det til Bruxelles med ønske om at dække sig ind under en 'fælles EU-holdning'. Det samme har flere andre lande gjort. Indtil nu har kun to EU-lande meldt klart ud - i hver sin retning. Efter lidt skiftende meldinger fra franske ministre skar præsident Macron torsdag igennem og bedyrede, at en diplomatisk boykot er et omsonst slag i luften. Macron har stadig ikke glemt, at han blev brændt af på en stor ubådsaftale med de selvsamme angelsaksiske lande, som nu vil boykotte, så det generer ham ikke at være på tværs her. Og desuden er Frankrig selv OL-vært i 2024 og har derfor al mulig interesse i at fremføre, at sport og politik bør skilles ad. Hvis franskmændene troner på tribunerne i Kina til februar, har de desuden EU-formandskasketten på, da de overtager stafetten 1. januar fra Slovenien. [...] Litauen er omvendt helt med på et boykot og vil hjertens gerne have opbakning fra resten af EU til den kamp mod Kina, som det lille land kæmper alene i øjeblikket. Kina har nemlig sendt en byge af vrede og sanktioner mod Litauen for at give lov til at åbne en Taiwan-ambassade i Vilnius. Litauen har bedt de andre EU-lande om hjælp og ser et boykot af vinter-OL som en glimrende anledning. Men den er svær at sælge til et land som Ungarn, der har sin helt egen meget Kina-venlige linje. Og til lande som Grækenland og Malta, der er under stort pres fra Kina. Og hvad siger Tyskland, hjemland for store kinesiske investeringer, og som traditionelt ligger på en forsigtig linje, men som nu har en mere Kina-kritisk udenrigsminister i Annalena Baerbock? Hun håber på en fælles EU-linje. I givet fald kommer hun til at bruge sit første EU-udenrigsministermøde på at lægge arm med sin franske kollega om, hvad den skal gå ud på. Selv om europæisk famlen ikke ser kønt ud og uden tvivl irriterer amerikanerne, har EU's udenrigstjeneste allerede meldt ud, at EU ikke har kompetencer inden for sportens verden, og at de ikke kommer til at knokle for at fremmassere en fælles holdning hos de 27 lande. [...] Et stort flertal i EU-Parlamentet stemte allerede i juli for, at man bør boykotte vinter-OL i Kina. Men det er jo heller ikke dem, der betaler prisen for eventuelle modsanktioner. [...] Udtrykt med Mette Frederiksenske termer, er der ikke meget trængsel på kogepladen i øjeblikket. Men pladen kan også hurtigt blive glovarm, hvis flertallet af EU-lande melder ud som Frankrig, at de sender diplomater til vinter-OL i Kina uanset. For så bliver det svært at befinde sig i “hjertet af EU”, som hun også sagde i sin tale, når der samtidig ikke må være et A4-ark af uenighed med USA."
Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s. 24; Information, lørdag, s. 28; Politiken, søndag, s. 4, mandag, s. 2

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Institutionelle anliggender: Halløj i EUs woke-boble: Julen er ekskluderende, og hijaben er frihed
I weekendens og mandagens Berlingske og Kristeligt Dagblad kan man læse forskellige indlæg, der drejer sig om EU-Kommissionens fejlslagne identitetspolitik vedrørende et forslag om, hvordan man bør kommunikere om for eksempel religiøse højtider. Berlingske lørdag bringer et debatindlæg af avisens debatredaktør Pierre Collignon. Han skriver blandt andet: "Jeg elsker Europa, og jeg elsker EU, men jeg føler desværre ofte, at folk i EUs centrale institutioner befinder sig i deres egen boble frygtelig fjernt fra almindelige europæeres virkelighed. Den følelse fik jeg igen forleden, da jeg læste om en manual, EUs ligestillingskommissær, Helena Dalli, med stolthed lancerede tilbage i oktober. Manualen indeholder retningslinjer for 'inklusiv kommunikation', som skal gælde for alle ansatte i Kommissionen. [...] Alle skal føle sig 'værdsat og anerkendt i vores materialer,' skriver kommissæren, 'uanset deres køn, race eller etnisk baggrund, religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.' Derfra følger nogle vidtgående principper: Ansatte i EU-Kommissionen må ifølge manualen 'aldrig' adressere et publikum med ordene 'damer og herrer' (sæt nu en transperson følte sig ekskluderet), og de må heller ikke organisere paneldebatter med kun ét køn repræsenteret. De må ikke bruge ordet 'borgere' om folk i almindelighed (så man ikke ekskluderer mennesker uden statsborgerskab). Kønnede udtryk som 'formand' og 'talsmand' skal undgås. Bringer man billeder af familier, skal man sørge for, at der også er billeder af forældre af samme køn, og sådan fortsætter manualen igennem 32 sider med eksempler. [...] Manualen har fået pave Frans til at reagere med skarp kritik. Han beskriver EU-Kommissionens sprogpolitik som en form for 'ideologisk kolonisering', og han refererer til, at Napoleon, Nazityskland og kommunistiske diktaturer også 'har prøvet at gøre den slags'. Der hopper kæden af. Vi står ikke over for et totalitært regime, men EU-Kommissionens sprogmanual afslører en institution, som har valgt side til fordel for en ekstrem udgave af identitetspolitikken. Min analyse er, at den gode kommissær Dalli færdes i cirkler, som i for høj grad tænker ens. Det vrimler med minoritetsgrupper i hendes mødekalender, men der har manglet en rådgiver ved bordet, som kunne minde om, at Europas kristne rødder og julen faktisk betyder meget for mange europæere. [...] Med Helena Dalli kan vi se, at lige dele naivitet og isolation i en EU-boble kan føre til en form for 'islamowokeisme' - med støtte fra de europæiske skatteydere. Det er ikke den slags projekter, som vil øge den brede befolknings tillid og opbakning til EU."

I Kristeligt Dagblad kan man lørdag læse et debatindlæg af Morten Messerschmidt, næstformand for Dansk Folkeparti. Han skriver blandt andet: "En maltesisk EU-kommissær for ligestilling følte sig kaldet til sprogligt at udrense ord om julens højtid, navnene Josef og Maria og ikke mindst betegnelser for julen fra organisationens fremtidige kommunikation, hvad hun offentliggjorde i et dokument tilbage i oktober. [...] Ligestillingskommissæren blev heldigvis tvunget til at trække sit dokument tilbage i sidste uge, efter at borgerlige politikere over Europa havde råbt vagt i gevær. Normalt ville jeg forsværge at blive kaldt papist, men lige i denne sag må jeg også støtte op om pave Frans, der var ude at tage skarpt afstand fra dette angreb på simple europæiske værdier, forklædt i inklusionens navn. [...] I Dansk Folkeparti vil vi fortsat værne om vores fælles kristne arv, uanset hvor meget EU måtte prøve at forkaste den i ligestillingens og inklusionens navn."

I Berlingskes Groft Sagt kan man mandag læse et debatindlæg af Eva Selsing, filosof og kommentator. Hun skriver blandt andet: "Åh, nogle gange glemmer man, hvor meget, man som fædrelandskærlig europæer dog hader EU. Men så iler Bruxelles som regel hurtigt til med en påmindelse. For nylig forsøgte Imperiet at indføre woke sprogbrug i sin kommunikation – blandt andet ved at erstatte klassiske, bibelske navne med internationale; og ved at erstatte kønnede ord med kønsneutrale. Prikken over i’et var, at unionen anbefalede sine medarbejdere til slet ikke at tale om 'jul', men i stedet tale om 'ferie'. Selv den siddende pave, der ellers har haft travlt med at arbejde for øget tilstrømning af muslimer til Europa, fik nok og sammenlignede EU med et 'nazistisk diktatur'. Måske en overdrivelse, det er et fællestræk for alle totalitære bevægelser og regimer, at de vil ændre sproget – for at ændre folks tanker."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 2-3, mandag, s. 24; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 11

Klima: Bæredygtig? EU slås om fremtiden for atomkraft
Søndagens Politiken bringer et tema, der omhandler fremtiden for atomkraft i EU. I Frankrig satser præsident Macron kraftigt på atomkraft som svaret på klima- og energikrisen. Han lover, at store investeringer i nye atomkraftværker skal sikre ren og billig energi. Magasinet Contexte afslørede for nylig, hvorledes regeringen, det delvis statsejede energiselskab EDF og andre aktører i atomindustrien allerede i 2018 udarbejdede meget konkrete planer om modernisering af atomkraftindustrien. Det fulgte præsident Macron op på i en tale den 10. november i år. "Vi vil for første gang i årtier sætte gang i bygningen af atomreaktorer og samtidig udvikle bæredygtig energi. Hvis vi vil betale en rimelig pris for vores energi og ikke være afhængige af udlandet, så skal vi fortsat spare energi og investere i fossilfri energi her i landet," lød det. Frankrig får hovedparten af sin gas fra Norge og Rusland, og på en pressekonference torsdag om det kommende franske EU-formandskab understregede han endnu en gang, at Europa har brug for selvstændig energiproduktion. Macron kritiseres fra flere sider for, at det vil tage for lang tid at bygge nye atomkraftværker. Desuden er det en meget kostbar process, som Frankrig ikke selv har råd til, hvilket vil sige, at landet har brug for store økonomiske tilskud fra EU, for at gøre ideen til virkelighed. Andre europæiske lande som Spanien udfaser atomkraften, i Belgien ruller debatten om dens fremtid, mens flere lande i Central- og Østeuropa vil satse på denne energiform.

Berlingske bringer en analyse skrevet af EU-korrespondent Karin Axelsson. Hun skriver blandt andet: "Er atomkraft central for EU's grønne omstilling? Ja, siger lande som Frankrig og Finland. Nej, lyder det fra Danmark og Tyskland. 'Jeg vil nødig være Ursula von der Leyen i den her sag', konstaterer en EU-kilde med henvisning til det rivegilde, som den tyske kommissionsformand er havnet i. Det er nemlig på von der Leyens bord, beslutningen om atomkraftens fremtid ligger. En magt, som hun nok helst havde været foruden, fordi det tvinger hende til at vælge side mellem EU's største lande, Frankrig og Tyskland, som er dybt uenige. Helt konkret skal EU-Kommissionen beslutte, om atomkraft skal stemples som en bæredygtig energiform, hvilket vil sikre en plads på den magtfulde liste over grønne investeringsformer, der går under den anonyme benævnelse: EU's grønne taksonomi. [...] Frankrig har skubbet allermest på for atomkraften, godt hjulpet af Finland og de østeuropæiske lande. 'Det er helt utænkeligt, at forestille sig, at man kan gennemføre EU's ambitiøse mål for den grønne omstilling uden at gøre brug af atomkraft,' som en fransk diplomat siger til Politiken. Omvendt har 13 eksperter, som rådgiver EU-Kommissionen om taksonomien, advaret i et åbent brev om, at det vil skade troværdigheden og gøre EU's grønne position dårligere end Kinas og Ruslands, hvis atomkraft bliver inkluderet. Samme budskab har Danmark fremført sammen med Tyskland, Østrig, Luxembourg og Portugal. Østrig har ligefrem truet med at hive EU-Kommissionen for EU-Domstolen, hvis de grønstempler atomkraft som bæredygtig. [...] Selv om den nye tyske regering står benhårdt fast på at afvikle tysk atomkraft, er der tegn på, at de har blødt op på modstanden mod atomkraftens rolle i EU. Måske fordi de godt er klar over, at der skal findes et kompromis. [...] At EU-Kommissionen udmærket er klar over dilemmaet, siger næstformand og klimakommissær Frans Timmermans. 'Vi er nødt til at finde en måde at anerkende, at disse to energiformer (atomkraft og gas, red.) spiller en rolle i vores energiomstilling, men det gør dem ikke grønne,' sagde han til Politico."
Kilde: Politiken, søndag, s. 8

Andre EU-historier

Klima: ITD om omstilling af tung transport: Der er brug for støttekroner - ikke kun afgifter
Lasse Kristoffersen, politisk konsulent hos ITD, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Et nyligt svar fra transportminister Benny Engelbrecht (S) viser en meget bekymrende holdning til støtteordninger til grøn omstilling af lastbilerhvervet. I svaret, som er stillet til transportordfører Niels Flemming Hansen (K), giver transportministeren nemlig udtryk for, at det er bedre at indføre kilometerbaserede afgifter for lastbiler end at lave støtteordninger til indkøb af nulemissionskøretøjer. Det er således ministerens opfattelse, at tiltag som eksempelvis den kilometerbaserede vejafgift i højere grad end statslige støttepuljer vil kunne støtte omstillingen hen imod nulemissionskøretøjer ved at give branchen et klart incitament til at investere i grønne køretøjer. [...] Indtil videre er der afsat 50 millioner kroner i støtte til indkøb af lastbiler, hvilket naturligvis er mange penge for den almindelige dansker. Men som katalysator for den grønne omstilling af et helt erhverv er det desværre en dråbe i havet, særligt taget i betragtning af at lastbiler fra 2025 kommer til at betale op mod en milliard om året i afgifter i en ny, klimavenlig kørselsafgift. [...] Hvis ikke det sker, så er vores klare frygt, at danske transport- og logistikvirksomheder bogstaveligt talt ender med sorteper i den internationale konkurrence. For den tunge vejgodstransport afgrænser sig ikke til et snævert geografisk område, men foregår dagligt på tværs af de europæiske grænseskel. Derfor vil vi gerne gøre klart for ministeren, at man ikke skal være blind for, at støtteordninger i landene omkring os får stor betydning for, hvordan danske transport- og logistikvirksomheder i fremtiden klarer sig rundt om i Europa. [...] Vi ynder at italesætte Danmark som grønt foregangsland, men sandheden er, at vi halter alvorligt bagefter andre EU-medlemsstater, når det gælder omstillingen af den tunge transport."
Kilde: Altinget, mandag

Institutionelle anliggender: Mette Frederiksens farlige tøven svækker EU
Berlingske lørdag bringer en kommentar af Morten Løkkegaard, gruppeformand i Europa-Parlamentet for Venstre. Han skriver blandt andet: "Der er efterhånden ikke mange meninger om de polske og ungarske autokraters underminering af det europæiske fællesskab. Til gengæld er der - desværre - flere meninger om, hvordan vi som fællesskab skal reagere over for autokraterne. Den danske statsminister - som i forvejen er blevet kendt i hele Europa for sin udtalte EU-skepsis og forkærlighed for tvivlsomme politiske venskaber, senest med den skandaliserede, nu afgåede østrigske leder, Sebastian Kurz - er nu også bagest i feltet, når det gælder beslutsomhed og konsekvens over for den helt åbenlyse nedbrydning af EU, som regeringerne i Polen og Ungarn udviser på nærmest daglig basis. [...] Hårdt presset af parlamentet tager Kommissionen derfor omsider næste skridt i det afgørende opgør med Polen og Ungarn, der i flere år har modtaget mange milliarder i EU-støtte, men nægtet at respektere reglerne, de selv har skrevet under på. Nu har den polske og ungarske regering så to måneder til at svare på et formelt brev fra Kommissionen med spørgsmål til domstolenes uafhængighed og respekt for EU-love. [...] Samtidig har Polens og Ungarns juridiske modangreb lidt et nyligt grundstød: EU-Domstolens generaladvokat vurderede 2. december, at domstolen bør afvise den juridiske klage fra Polen og Ungarn om, at retsstatsmekanismen er i strid med traktaten. [...] Efter at den politisk styrede forfatningsdomstol i Polen i oktober underkendte EU-domstolens ret til at bekæmpe brud på vores fælles regler og værdier, skulle statsledere på et topmøde samme måned diskutere, om EU fortsat skulle tilbageholde corona-genopretningsmidler til Polens regering. Overraskende nægtede den danske statsminister at presse Polen på pengepungen. [...] Enten har statsministeren ikke forstået, at det eneste, illiberale ledere som Orbán og Kaczynski reagerer på, er at få smækket EU-kassen i, eller også ønsker hun ikke en akut, håndfast håndtering af EU-kritiserende politikere, der misbruger de fælles midler og bekriger demokratiske værdier. For Venstre er det en central mærkesag, at medlemslande overholder vores europæiske spilleregler. I Europa-Parlamentet har særligt Venstre og vores liberale gruppe, Renew Europe, sørget for at lægge pres på EU-Kommissionen, som har ansvaret for, at medlemslande overholder vores fælles regler - også den europæiske retsstat. Desværre har Kommissionen vist sig fodslæbende."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 45

Institutionelle anliggender: Nikolaj Villumsen er genvalgt som næstformand i sin politiske gruppe
Altinget skriver søndag, at Nikolaj Villumsen fra Enhedslisten er blevet genvalgt som næstformand for Venstrefløjsgruppen i Europa-Parlamentet for den sidste del af valgperioden. Nikolaj Villumsen har været medlem af Folketinget for Enhedslisten siden 2011 og frem til 2019, hvor han blev valgt til Europa-Parlamentet med 50.567 personlige stemmer. Han er tidligere Europaråds- og menneskerettighedsordfører, EU-ordfører, udenrigsordfører, integrationsordfører og udlændingeordfører for Enhedslisten, samt næstformand for Enhedslistens folketingsgruppe.
Kilde: Altinget, søndag

Institutionelle anliggender: Bruxelles er på vej med fællesregler, der tillader andre landes politi at arbejde i medlemslandene
Politiken skriver mandag, at der er brug for at ensarte reglerne for grænseoverskridende kriminalitet i EU. EU-Kommissionen mener, at det er for besværligt med forskellige regler og aftaler for betjente, der skal følge efter kriminelle, som krydser grænsen ind i et naboland. Derfor er kommissionen på vej med nye vejledninger for politiarbejde, der krydser grænserne i EU. Det åbner blandt andet for, at udenlandske betjente skal kunne anvende deres skydevåben, hvis de opererer i nabolandet. Sådan er det allerede i nogle af de lande, der har indgået bilaterale aftaler om politiindsatser ved grænsen. I Danmark må tyske betjente for eksempel bruge deres pistoler, hvis det vel at mærke sker i nødværge. Udspillet fremhæver, at knap 70 procent af de kendte kriminelle bander er aktive i mindst tre medlemsstater, hvor de mestendels er indblandet i narkohandel, tyverier og menneskesmugling. "De uautoriserede rejser udgør en stor bekymring for EU's sikkerhed. Menneskesmugling vil fortsætte med at være en trussel i den forudsigelige fremtid," skriver EU-Kommissionen. Kommissionen tilføjer, at knap halvdelen af dem, der smugles over grænserne, er EU-borgere.
Kilde: Politiken, mandag, s. 8

Udenrigspolitik: Antisemitisme støttes af unuanceret kritik. Derfor burde Margrete Auken interessere sig for noget andet
Jørn Bro, tidligere politimester, skriver i en kommentar i Kristeligt Dagblad mandag blandt andet: "I Kristeligt Dagblad den 4. december frabeder Margrete Auken (SF) sig at blive beskyldt for antisemitisme. Det er meget forståeligt, og det fortjener hun ikke på nogen måde. Men man må nok fastholde hende på, at hendes og med hende brede kredse i deres unuancerede, vedholdende og næsten hadefulde kritik af Israel støtter og legitimerer udbredt antisemitisme og dermed modvilje og trusler mod vore jødiske medborgere. [...] Med den muslimske folkevandring til Europa er hadet til Israel og jøderne - uden sondring - blevet kraftigt forstærket. Jødiske skoler og institutioner er under bevæbnet døgnvagt, også i København. Unuancerede påstande om israelske overgreb og folkeretsstridig adfærd udbreder og legitimerer jødehad, det vil sige antisemitisme. [...] Som kristen præst kunne Margrete Auken til en afveksling passende begynde at interessere sig for det forhold, at kristne menigheder står over for udslettelse i Mellemøsten."
Kilde: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 10

Finansielle anliggender: Det blev et godt år, men nye udfordringer venter
Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, skriver i en økonomisk kommentar i Jyllands-Posten mandag blandt andet: "Så er det igen blevet december og dermed tid til at gøre status over året, der gik, og se frem mod, hvad det nye år kan tænkes at bringe. [...] 2021 blev nemlig året, da verdensøkonomien - boostet af en effektiv cocktail bestående af en ultralempelig økonomisk politik og vaccineudrulningen i de rige lande - for alvor kom sig ovenpå den store nedlukningsrecession i 2020. Faktisk gik det så stærkt, at den globale vækst blev stærkere end på noget andet tidspunkt i næsten 50 år, og værdien af verdens samlede produktion er nu større, end før pandemien ramte os. [...] Det nye år vil derfor også byde på højere finansieringsomkostninger for de fleste, ligesom virksomhedsledere og investorer igen skal forholde sig til geopolitik. Et begreb, som nærmest forsvandt som dug for solen, mens hele verden var lukket ned, men som nu igen er sprunget op som trold af en æske. Betragt blot nyspændingerne mellem USA og Kina over Taiwan og migrantkrisen mellem Polen/EU og Belarus. Nye konflikter vil utvivlsomt dukke op i løbet af året og kan også i stigende udstrækning tænkes at tage form af cyberangreb rettet mod såvel offentlige som private aktører. [...] For det står desværre klart, at covid-19 også i det nye år vil få en betydelig rolle i verdenssamfundet. Det viser fremkomsten af omikronvarianten med al tydelighed. Men det er værd at bemærke, at der også tegner sig et positivt mønster i reaktionen på de finansielle markeder i forbindelse med, at nye varianter dukker op."
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 12

Sikkerhedspolitik: EU lægger an til at straffe russisk sikkerhedsfirma
Jyllands-Posten skriver, at EU nu forsøger at undgå russisk indblanding i konflikten i Mali, som spidser til. Senest har en brandfarlig strid om russisk indblanding i konflikten sendt stemningen mellem regeringen i Bamako og de vestlige nationer, der er militært til stede i landet, ned under frysepunktet. "Mali er en af de konflikter, der står allerøverst på dagsordenen lige nu. Hvis ustabiliteten breder sig, kan det få afsmittende effekt på hele Europa," siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han ventes mandag sammen med de øvrige EU-udenrigsministre at godkende sanktioner mod en række personer og virksomheder med forbindelse til den russiske Wagnergruppe, som er berygtet for at indsætte lejesoldater i storpolitiske konflikter verden over. Det er netop Wagnergruppen, som Malis magthavere vil indgå en kontrakt med. Ifølge Reuters vil det betyde, at op mod 1.000 russiske lejesoldater vil blive sendt til det nordlige Mali for at bekæmpe truslen fra terrorgrupper. EU's sanktioner mod Wagner-gruppen kommer på et anspændt tidspunkt. Wagner-gruppen har også spillet en rolle i konflikten mellem Ukraine og Rusland, der netop nu igen er eskalerende, og hvor EU og USA på det kraftigste har advaret Rusland mod nogen form for militær intervention.
Kilde: Jyllands-Posten, s. 17

Handel: Snart bliver det mere besværligt at sælge til briterne
Jyllands-Posten mandag skriver, at det fra årsskiftet bliver vanskeligere for danske virksomheder at handle med Storbritannien. De såkaldte forsimplede toldprocedurer i forbindelse med eksport til Storbritannien forsvinder nemlig. "Konsekvenserne af brexit begynder nu at vise sig. Det er en uundgåelig konsekvens af, at Storbritannien har skiftet status. Resultatet er mere papirarbejde, kontroller og flere ting, som man skal være opmærksom på," siger Anders Ladefoged, europapolitisk chef i Dansk Industri. I år gik Storbritannien i handelssammenhæng over til at være et såkaldt tredjeland. Dermed fik det samme status som for eksempel USA eller Kina. Fra nytår træder den fulde toldkontrol i kraft, og med den skal danske virksomheder ud over en fuld fortoldningsangivelse for eksempel have dokumentation for, at varerne lever op til kravene om oprindelse. "Man må bare sige, at der på grund af brexit i flere år har været en situation, hvor man skal holde tungen lige i munden. Det er noget uundgåeligt besvær som følge af Storbritanniens exit fra EU," siger Ladefoged.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2-3

Interne anliggender: Draghi eller kaos
I Informations leder mandag kan man blandt andet læse: "Hvem er Europas mest magtfulde person? Normalt ville pilen nok pege i retning af en repræsentant fra Europas fransk-tyske motor. Men for tiden er den udkårne hverken præsident i Paris eller forbundskansler i Berlin. Det er i stedet lederen af landet, der i nyere tid mest er blevet set som et håbløst økonomisk tilfælde og en udklækningsanstalt for både bizarre og foruroligende politiske personligheder. Det er nemlig Italiens premierminister Mario Draghi, som det europæiske onlinemedie Politico i sidste uge kårede til 'The most powerful person in Europe'. [...] På kort tid har han genrejst et Italien, der var bragt i knæ af økonomisk stagnation, politisk lammelse og coronapandemien. Væksten er nu robust, vaccineudrulningen er en af de mest effektive i Europa, Draghi har gennemført reformer, som tidligere regeringer ikke har været i stand til, og han har forfattet en troværdig plan for, hvordan Italien skal håndtere de 1.500 milliarder kroner fra EU's genopretningsfond. [...] Imidlertid kan Draghi-renæssancen få svært ved at vare ved. For han står over for et valg, som kan være afgørende for Italiens fremtid. Han er favorit til at blive Italiens næste præsident, når den nuværende, Sergio Mattarella, træder tilbage i januar, og nu er det reelt op til Draghi selv at vælge, om han skal være premierminister eller præsident. Som premierminister vil han kunne fastholde grebet om roret og sikre, at Italien bevæger sig ned ad det nødvendige reformspor. Men hans tid er ved at rinde ud. For der skal senest afholdes valg i starten af 2023, og der vil han som partiløs teknokrat næsten med sikkerhed ikke være at finde på stemmesedlen. Hvis han vælger præsidentposten, vil han få en længere udløbsdato med en embedsperiode på syv år, men han vil miste sin direkte indflydelse på den førte politik."
Kilde: Information, mandag, s. 20

Arbejdsmarkedspolitik: Lønforskellen mellem kvindelige og mandlige akademikere er steget
I mandagens Information kan man læse, at lønforskellen mellem mandlige og kvindelige akademikere i det private, ifølge en ny undersøgelse, er steget siden 2019. Coronapandemien er en nærliggende forklaring, mener eksperter. Undersøgelsen er lavet af den akademiske fagforening DM, som ønsker mere åbenhed om løn på arbejdspladserne for at mindske løngabet. Cirka to tredjedele af lønforskellen mellem DM's kvindelige og mandlige medlemmer kan forklares af andre faktorer end køn, viser undersøgelsen. DM's kvindelige medlemmer er generelt overrepræsenterede i brancher og uddannelser med lavere lønniveauer, eksempelvis i branchen kultur og fritid og blandt humanister. I EU arbejder parlamentet på et direktivforslag om lønåbenhed. Som forslaget ser ud nu, skal virksomheder med minimum ti ansatte indberette løn til en offentligt tilgængelig lønrapport, og så skal medarbejdere kunne kræve at få udleveret information om løn fra deres arbejdsgiver. Det endelige forslag forventes at foreligge i starten af det nye år.
Kilde: Information, mandag, s. 6

Naboskabspolitik: Balkan banker forgæves på EU's dør: "EU risikerer at miste kontrollen i sit eget nabolag"
I Information mandag kan man læse, at Balkan-landene er sårbare over for indre konflikter, når EU vender ryggen til dem. Landene på Vestbalkan blev tidligere lovet EU-medlemskab, men på grund af "udvidelsestræthed" i EU holdes det hen. Spørgsmålet om, hvorfor de ikke er velkomne i EU, bliver stillet stadig mere utålmodigt og frustreret i Albanien og i resten af det vestlige Balkan. Der har i alt seks lande i snart to årtier ventet på, at blive en del af det europæiske fællesskab. "Skuffelsen er enorm. Vi har gjort alt, EU har bedt os om, men vi bliver holdt hen. EU har ikke længere en strategi for udvidelse, de har ingen konkrete planer at tilbyde os, blot tom luft. Det er en kæmpe fejl fra EU's side," siger Afrim Krasniqi, der er leder af det albanske Institut for Politiske Studier og tidligere rådgiver for to albanske premierministre. Han mener, at EU's brudte løfter på Balkan ses som et tegn på, at EU har opgivet at udbrede europæiske, demokratiske og liberale værdier og dermed spiller hasard med sin geopolitiske position og giver mere plads til autoritære kræfter i et uroligt hjørne af Europa. "EU satser på at blive en global spiller, men risikerer nu at miste kontrollen i sit eget nabolag," lyder det fra Afrim Krasniqi.
Kilde: Information, mandag, s. 10-11

Institutionelle anliggender: Advarsel til Danmark: Banders våbenkapløb kan føre til svenske tilstande
I forbindelse med den verserende bandekonflikt København skriver Berlingske mandag, at våben strømmer ind i Europa og blandt andet havner i hænderne på skydeglade kriminelle bander. Ifølge en ny kortlægning i Europa, der går under navnet Project Target, er tendensen for våbenbrug blandt "lavere rangerende" kriminelle tiltagende. Det Flamske Fredsinstitut i Bruxelles har med hjælp fra blandt andet Europol og nationalt politi undersøgt, hvordan illegale våben flyder på tværs af grænser, samles op af kriminelle og anvendes i konfrontationer mellem især bander og andre organiserede kriminelle. Det er i de seneste år særligt tyrkisk-producerede gas- og signalpistoler, der har skubbet balancen i de kriminelle miljøer. "Gaspistolerne kan købes i visse EU-lande, uden at man behøver at have våbentilladelse. For nogle smuglere er det en klar forretning at købe store partier gaspistoler billigt, ombygge dem og sælge dem videre til især yngre kriminelle på gadeplan," siger Nils Duquet, direktør i Det Flamske Fredsinstitut, der står bag Project Target. En anden trussel mod den almene sikkerhed er "postordrevåben" fra eksempelvis USA, der kommer uopdaget forbi toldmyndigheder til Europa. Og så er der hele problematikken om, hvordan våben handles under anonymitet på det mørke internet, "Dark Web". "De her nye tendenser kan være med til at forskyde dynamikken på det illegale våbenmarked fuldstændig. Vi ved, at våben har en holdbarhed på op mod 100 år, og at de smugles og sælges illegalt på tværs af landegrænser. Det er et problem, der bør tages mere alvorligt ikke bare nationalt, men også med internationale svar og løsninger på, hvordan vi bremser udviklingen," siger Duquet.
Kilde: Berlingske, mandag, s. 8

Udenrigspolitik: Tidligere generalkonsul i Kina: Europa betaler prisen for striden mellem USA og Kina
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Carsten Boyer Thøgersen, tidligere generalkonsul i Shanghai og Guangzhou. Han skriver blandt andet: "Danmark og EU er sikkerhedspolitisk forankret i NATO og vil være det mange år fremover. Medlemskabet af NATO har i over 70 år garanteret os mod militære trusler udefra. Samtidig har en god økonomi sikret vores stabile velfærdssamfund i EU. Men USA's bilaterale konflikt med Kina inden for handel og teknologisk udvikling risikerer at udfordre EU's økonomiske stabilitet. [...] Men hvor stiller det Rigsfællesskabet, EU og Nato? Hvilke sikkerhedspolitiske dilemmaer skaber kinesernes strategi, og hvordan skal Vesten koordinere sit modtræk? Og er det for eksempel en selvfølge, at USA skal føre an, eller skal EU-landene gå sammen om at markere sig mere selvstændigt i Arktis? [...] Et eksempel på, hvordan USA's bilaterale konflikt med Kina inden for handel og teknologisk udvikling kan udfordre EU, ser vi i øjeblikket i Arktis. Fast og ræsonbestemt rutefart mellem Stillehavet og Atlanterhavet gennem det arktiske område bliver formentlig muligt en gang i fremtiden og vil reducere transporttiden mellem Østasien og Europa med op til ti dage. Kina har oplagte interesser i at benytte en sådan sejlrute. [...] Militærstrategisk har Kina ikke vist interesse for Arktis. Grønland er en del af det amerikanske kontinent og har siden Den anden verdenskrig været militært kontrolleret af USA. Det ved Kina og den kendsgerning har Kina hverken planer om eller styrke til at udfordre. Men over for en mulig polar sejlrute har Kina allerede meldt sin interesse. [...] USA's igangværende opgør med Kina handler i høj grad også om den voldsomme økonomiske og teknologiske udvikling, som Kina har gennemgået i navnlig de seneste 15 år. Fokus er på konkurrencen om markeder, handelsandele, økonomisk indflydelse og teknologisk udvikling. [...] Uden for Europa er USA og Kina Danmarks største handelspartnere. Det er ikke indlysende, at EU skal føre an i USA's bilaterale opgør med Kina med de økonomiske omkostninger, det på sigt kan give, mens USA fokuserer på egen handelspolitik og økonomiske fordele. EU's erhvervsliv er et vigtigt økonomisk grundlag for vores stabile velfærdssamfund. Striden mellem USA og Kina er ikke en velkommen udvikling for EU. Hvad enten det er Arktis eller andre spørgsmål forventes det, at EU følger en politik, der bedst tjener EU's egne interesser."
Kilde: Altinget, mandag

Udenrigspolitik: Amerikansk forvirring og dobbeltmoral
I et debatindlæg i Politiken mandag af Michael Seidelin, Politikens korrespondent, kan man blandt andet læse: "Demokratiet har det skidt. I sin nyeste rapport konstaterer den amerikanske tænketank Freedom House, at 'næsten 75 procent af verdens befolkning sidste år levede i et land med demokratiske tilbageskridt'. Blandt disse lande er USA, der på den respekterede tænketanks demokratiskala ligger under østeuropæiske lande, der først blev demokratiske for 30 år siden. Stormen på Kongressen 6. januar i år med den tidligere præsident Donald Trumps velsignelse vejer tungt ligesom systematiske forsøg på at begrænse mindretals stemmeret i flere af landets delstater. For blot at nævne et par graverende eksempler, der er mere end ridser i den demokratiske overflade. Ikke desto mindre blev det hilst med tilfredshed, da præsident Joe Biden i de første dage af sin præsidentperiode bebudede afholdelsen af en global konference om demokrati og menneskerettigheder i sidste uge. Over 100 lande deltog - på afstand på grund af covid-19 -faren. [...] Klædeligt nok var diktaturer, der kun eksisterer i kraft af amerikansk støtte, ikke inviteret. Det gælder for eksempel Saudi-Arabien, Golfstaterne og Egypten, hvoraf flere har et ambivalent forhold til den terrorisme, som også har ramt USA. Tyrkiet var heller ikke med. Præsident Recep Erdogans specielle form for demokrati og syn på menneskerettigheder ligger ikke højt på Freedoms Houses, Human Rights Watchs eller Amnesty International’s lister. [...] EU-landet Ungarn er derimod anbragt i den amerikanske skammekrog og måtte ikke være med. Der kan siges meget om regeringschef Orban, men de demokratiske standarder ligger næppe under dem, der råder i den Den Demokratiske Republik Congo. Det land er til gengæld vigtigt for USA's strategiske interesser i kraft af sin størrelse og mange råstoffer, og det kan blive en vigtig allieret i Afrika mod videre kinesisk ekspansion. [...] Konferencen giver et deprimerende indtryk af amatørisme og især af, at præsident Bidens holdninger til demokrati og menneskerettigheder stritter i alle retninger. Eller snarere: De er betinget af USA's snævre interesser. De er på nogle områder også Europas, men langtfra alle, og det er på høje tid, at EU også på dette område finder sammen og får orden i eget hus i forhold til de lande, der flirter med autoritære tendenser eller allerede har taget dem til sig."
Kilde: Politiken, mandag, s. 7

Landbrug: Danmark vil undgå irsk makrelkup med gamle papirer
Politiken skriver mandag, at en politisk fejde med Danmark i hovedrollen søndag og mandag udspiller sig, når EU's fiskeriministre mødes om næste års fiskekvoter. Irland er blevet presset af Brexit, hvilket betyder, at de forsøger at få retten til at fange tonsvis af makreller i Nordsøen, som danske fiskere i årtier har haft ret til at fange. Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) fortæller, at irerne tidligere har forsøgt sig med et "bagholdsangreb", som blev afværget, men at de nu forsøger igen. "Nu ved vi, at de vil tage det op igen. Derfor har vi selvfølgelig kendt vores besøgelsestid og brugt alle vores kræfter på fiskerikontoret på at forberede os og finde dokumenter frem fra starten af 1980'erne, hvor vi kan dokumentere, at vi har rettigheden til den her kvote," siger han. Ifølge ministeren er der to årsager til, hvorfor det er vigtigt for Danmark at stå fast. Den første er, at værdien af makrelfangsten ligger på 125 millioner kroner årligt. Den anden er, at hvis Irland får ret, så kan det føre til afslutningen på EU-koordination på fiskeriområdet.
Kilde: Politiken, s. 2

Sundhed: Professorer: Der er formentligt brug for en ny vaccine mod omikron
Børsen skriver mandag, at flere vaccinefirmaer arbejder på en vaccine mod omikronvarianten. Varianten er muteret så kraftigt, at der er brug for, at Pfizer/Biontech og Moderna laver nye vacciner, så man kan få et tredje eller fjerde stik med en specialdesignet omikronvaccine. Sådan lyder det fra to professorer. "Omikron har en hel del mutationer oven i dem, som de tidligere varianter har, og ser ud til at være bedre til at undslippe immunforsvaret. Den bringer flere problemer med sig, og derfor vil en booster, der inkluderer nogle af variantens mutationer, være vigtig," siger Martin Tolstrup, professor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet. "Den oprindelige vaccine virkede fint mod delta, så der var ikke nogen grund til at lave en deltavaccine. Moderna lavede en vaccine mod beta, men beta blev jo aldrig dominerende, så den gik de ikke videre med,” siger Ali Salanti, professor ved Københavns Universitet. Hvis en omikronvaccine skal tages i brug i Danmark, skal den først godkendes af Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA). Det indebærer, at der skal gennemføres nye forsøg, som beviser, at en omikronvaccine virker bedre end de eksisterende vacciner. EMA vedtog tidligere på året særregler for justerede vacciner, som skal sikre, at det tager så kort tid som muligt at gennemføre de forsøg. Det er blandt andet muligt, fordi vaccinerne som nævnt ikke er helt nye, da de har samme grundform som de vacciner, som milliarder af mennesker har fået i armen. Emer Cooke, direktør for Det Europæiske Lægemiddelagentur, sagde den 30. november til EU-Parlamentet, at en omikronvaccine kan være godkendt om tre til fire måneder.
Kilde: Børsen, mandag, s. 4

Sikkerhedspolitik: Tidligere chef i FE: Nødråb fra Afghanistan!
I en kommentar på Altinget skriver Jacob Kaarsbo, partner i Bischoff Advisory, forhenværende chefanalytiker, Forsvarets Efterretningstjeneste, blandt andet: "En humanitær katastrofe af hidtil uset omfang tårner sig op i Afghanistan. FN anslår, at 23 millioner afghanere kommer til at mangle mad, og at en million børn risikerer at dø af sult denne vinter. [...] Samtidig har Islamisk Stat i Khorasan-Provinsen (ISKP) optrappet sin voldskampagne. ISKP kan nu operere i det meste af Afghanistan. En del tyder på, at ISKP fra at bestå af isolerede terrorceller kan blive en regulær oprørsgruppe, som Taliban selv var det for blot fire måneder siden. [...] Normalt ville skræmmende scenarier som hungerkatastrofe og Islamisk Stats fremvækst tilsige, at involverede parter bilægger uenigheder for at imødegå truslerne. Alligevel var der ingen tegn på resultater, der kan dæmme op for de to scenarier, da der mellem den 26. og 30. november blev holdt møder i Qatars hovedstad, Doha, mellem Taliban og blandt andre USA, EU og Storbritannien. Møderne gav magre resultater, og derfor er der høj risiko for, at vi skyder os selv endnu mere i fødderne i Afghanistan, end vi allerede har gjort. [...] Sultkatastrofen i Afghanistan er et udtryk for, at Talibans stat ikke kan fungere. EU lancerede i Doha en forstærket humanitær indsats, som vil hjælpe. I det store billede er det dog som at sætte plaster på et åbent benbrud."
Kilde: Altinget, mandag

Migration: Nej, vores udlændingepolitik er ikke et blufnummer
I en kommentar i Berlingske skriver Mattias Tesfaye (S), udlændinge- og integrationsminister, blandt andet: "Det er blevet meget tydeligt de senere år, at det nuværende europæiske asylsystem ikke fungerer. Det har flygtninge- og migrantkrisen vist os. Ligesom billederne fra grænsen til Belarus de seneste måneder. Derfor arbejder regeringen på at skabe et nyt og mere retfærdigt asylsystem. [...] dag har vi demokratisk kontrol med langt det meste af indvandringen til Danmark. For eksempel dem, der kommer som lønmodtagere på de såkaldte erhvervsordninger, som studerende eller som familiesammenførte til folk, der har boet her i landet i mange år. [...] Men vi mangler kontrol på asylområdet, der stadig er præget af organiseret kriminalitet, menneskesmugling og ufattelige tragedier på migrationsruterne. Samtidig med, at den ukontrollerede asylindvandring ikke er hverken økonomisk, socialt eller kulturelt holdbar for de vestlige modtagerlande, da det er her, mange af integrationsproblemerne opstår. Derfor ønsker regeringen at omlægge asylpolitikken. Blandt andet ønsker vi at flytte asylsagsbehandlingen og beskyttelsen af flygtninge til et tredjeland uden for EUs grænser. Det vil betyde, at færre irregulære migranter risikerer deres liv på vej over Middelhavet. Og det vil betyde, at vi sparer enorme ressourcer på at sende afviste asylansøgere hjem. I stedet ønsker regeringen, at kontrolleret genbosætning af kvoteflygtninge gennem FN gradvist bliver den primære vej til at opnå beskyttelse i Danmark og EU. [...] Det er vigtigt for os, at vores politik skal realiseres inden for rammerne af konventionerne. Dels er konventionerne nogle vigtige dokumenter og en del af vores historiske arv. Dels er vi juridisk forpligtet til at følge dem. Men det er også vigtigt, fordi Danmark bør gå forrest og vise en ny vej for europæisk asylpolitik - og andre vil kun følge den vej, hvis vi kan realisere den inden for rammen af konventionerne. Derfor er jeg glad for den juridiske analyse, som mit ministerium lavede tidligere i år. Den understreger netop, at de internationale konventioner ikke står i vejen for en ordning med at flytte asylsagsbehandlingen uden for EU. Endelig er det vigtigt for regeringen, at et samarbejde med et tredjeland uden for EU bygger på en fælles erkendelse af, at migration skal reguleres bedre, og at flere flygtninge skal beskyttes."
Kilde: Berlingske, søndag, s. 44

Klima: Lev med klimaindsatsen eller gør oprør?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten søndag skriver Niels Poul Dreyer, skovejer, Fuglebjerg, blandt andet: "Vi vil ikke betale til falsk klimaomstilling. Siden klimaloven blev vedtaget, har vi været vidne til en klimapolitik, som bygger på et falsk grundlag. For eksempel når Danmark er fritaget for at medregne afbrænding af importeret træ i CO2-klimabudgettet. Eller når biogasanlæg på EU-milliardstøtte låser Danmark fast i en stor ”klimavenlig” kødproduktion, som importerer soja fra ryddede regnskovsarealer. [...] Vi mærker til klimaindsatsen, når vi naboer skal døje med stinkende biogasanlæg, når vindmøller opstilles i vores baghave, samt når ”klimavenlige” elkabler trækkes gennem landskabet. Ikke nok med det, så rejser klimaminister Dan Jørgensen til Bruxelles som lobbyist for at kæmpe imod EU-miljøbeskyttelsesregler, så det bliver muligt at placere vindmøller og biogasanlæg i vores skønne natur. Så må fuglelivet og borgere vige pladsen."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 47

Det digitale indre marked: Bliver Hackerville det europæiske svar på Silicon Valley?
Bukarest blev tidligere i år valgt som hjemby for EU's nye center for cybersikkerhed. Centeret skal øge sikkerheden for europæiske institutioner og virksomheder i en cyberkrig, hvor USA og EU står på den ene side og Kina og Rusland på den anden. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Ifølge Mădălin Dumitru fra Cyber Smart Defense, så er EU-Kommissionens valg af Bukarest et skulderklap til Rumænien og en anerkendelse af dem som IT-nation. Og meget af æren mener han, bør tilskrives den rumænske virksomhed Bitdefender, som arbejder tæt sammen med FBI, Interpol og Europol. Rumænien har Europas hurtigste internet og byen Timisoara i Transsylvanien har fået øgenavnet "Hackerville." Og det er ikke uden grund. Fem procent af alle verdens hackerangreb begås af rumænere. Men nu skifter mange kriminelle, rumænske hackere side, og hjælper i stedet virksomheder og stater med deres IT-sikkerhed. "Når det gælder internetteknologi og cybersikkerhed, er Hackerville på vej til at blive Europas Silicon Valley," siger Mădălin Dumitru.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17

Migration: De ubudne gæster drømmer om at krydse Kanalen
Politiken bringer søndag er reportage fra flygtninge- og migrantlejrene ved Calais og Dunkerque. I en artikel fremgår det, at de illegale kanalkrydsere betaler 2.500 britiske pund for en plads i de gummibåde, som fører dem fra Frankrig til Storbritannien. I 2016 blev lejren, kaldet "The Jungle" på den franske side af kanalen ryddet af kampklædt politi og bulldozere. Et møde herefter mellem Frankrigs indenrigsminister og flere medlemmer af EU-Kommissionen resulterede i enighed om mere kontrol, mere politi og hjælp fra Frontex til at håndtere situationen ved den Engelske Kanal.
Kilde: Politiken, søndag, s. 8-9

Landbrug: Insekter er naturligt og bæredygtigt foder. Men fra nytår bliver det forbudt at give til økohøns
Efter nytår er det forbudt at fodre økohøns insekter - selvom det er naturligt og bæredygtigt foder. Det skriver Politiken søndag. Det danske firma Enorm Biofactory producerer foder til høns, som er lavet af soldaterfluelarver, som er fodret med bioaffald. Det er klimavenligt og innovativt. Men fra nytår er det ikke lovligt at benytte foderet. EU's nye økologifoderordning, som står i vejen. Ordningen siger nemlig, at foderet skal være 100 procent økologisk, og da der endnu ikke er lavet regler for, hvordan man laver økologisk insektfoder, kan foderet ikke økomærkes, og må derfor ikke bruges som foder. Hos Landbrugsstyrelsen oplyser man, at man presser på for at insektproduktionen skal med i den nye økologiforordning, men at forhandlingerne først starter næste år.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16

Arbejdsmarkedspolitik: I et af verdens mest lige lande frygter alle en mindsteløn
I en opinion i Berlingske lørdag skriver avisens koncernchef, Anders Krab-Johansen, blandt andet: "Danmark er et af verdens mest lige lande, når det gælder befolkningens indkomst. Vi bryster os af vores sociale sikkerhedsnet, af de skattefinansierede velfærdsydelser og ikke mindst af et arbejdsmarked, hvor man kan leve af sin løn. Alligevel frygter Danmark, at der indføres mindsteløn i Danmark. Lige nu tegner det til, at de 26 andre EU-lande er klar til at støtte et forslag om, at der indføres mindsteløn i EU. [...] De forskellige landes positioner minder om dengang, EU ville forbedre vilkårene ved barsel. Folketinget var modstandere af, at EU skulle lovgive om fordelingen af barsel mellem kvinder og mænd. I Danmark ordnes den slags af arbejdsmarkedets parter i Danmark, og derfor udfordrer EU-regler den model, som har skabt et fleksibelt dansk arbejdsmarked med pæne lønninger, ordnede forhold og mulighed for at omstille virksomhederne i et fornuftigt tempo. [...] Men det bliver tiltagende vanskeligt. EU har forandret sig. Den sociale union vokser frem, og uden Storbritannien på det modstræbende danske hold er det svært at stoppe bevægelsen mod mere EU-regulering, når Tyskland og Frankrig er enige. [...] Der er det lille tvist ved EUs kommende regelsæt, at det kun gælder i lande, der har en mindsteløn i forvejen. Det undtager Danmark. Men både arbejdsgivere og fagforeninger frygter, at der kommer en EU-dom, som stadfæster mindsteløn også i Danmark."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 4

Udenrigspolitik: Den liberale ordens undergang starter hos os selv og vores egne politikeres manglende respekt for demokratiet
I et debatindlæg i Berlingske lørdag skriver Marlene Wind, professor i statskundskab, leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet, blandt andet: "I denne uge holdt den amerikanske præsident Biden så sit virtuelle “democracy summit”. 100 lande var inviteret, men udvælgelsen gav anledning til såvel hævede øjenbryn som kritik. Ikke kun fra Rusland og Kina, som var så rasende over at være udelukket, at de offentliggjorde et fælles indlæg, hvor de insisterede på også at være demokratiske. [...] Fra et EU-perspektiv undredes mange over, at Polen, der forfølger kritiske dommere, underminerer retsstaten og nægter at respektere både Luxembourg- og Strasbourgdomstolens afgørelser, var med, mens Ungarns Viktor Orbán måtte blive hjemme. [...] Selvom initiativet er vigtigere end nogensinde (på verdensplan er demokratiet gået tilbage for 15. år i træk), bør vores bekymring i dag også være, hvordan vores egne demokratier i stigende grad eroderes indefra. USA selv er et godt eksempel. En undersøgelse fra PEW viste for nylig, at den vestlige verden ikke længere ser USA som et demokratisk forbillede. Stormen på Kongressen og den fortsatte benægtelse af, at Biden vandt præsidentvalget, er åbenlyse eksempler. Men også amerikanske staters aktive forsøg på at gøre det sværere for minoriteter at stemme og den generelle polarisering af den offentlige samtale forklarer det krakelerede billede. [...] I Europa er vi lidt bedre stedt, fordi splittelsen endnu ikke har overtaget. Men også vi er kraftigt udfordret af lande og ikke mindst politikere, som i stigende grad sætter spørgsmålstegn ved grundpillerne i det liberale demokrati. Spin og sociale medier foretrækkes fremfor frie og kritiske medier, og kvinders ret til at bestemme over deres egen krop er truet, særlig i Polen. [...] Endelig har vi en justitsminister, Nick Hækkerup (S), der i den forløbne uge udviste den ultimative foragt for demokratiet ved i Folketinget at udtale følgende om EU-Domstolen, som har afgjort, at teleselskabers systematiske logning af folks teleoplysninger er ulovlig: “De er jo bare dommere. Hvorfor skal de have lov til at bestemme, hvad der skal være politik i Danmark? Hvorfor skal nogen, der ingen demokratisk legitimitet har, have lov at bestemme.” Hvorvidt Hækkerup nu også vil foreslå, at Højesteret skal på valg for at opnå den nødvendige legitimitet, fortæller historien intet om. I stedet har man lyst til at sige: Danmark skal følge EU-reglerne, Hækkerup: Lev med det! Hvis vi altså fortsat ønsker at kalde Danmark demokratisk."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 12

Institutionelle anliggender: Macron vil bruge EU som trampolin til fransk valgsejr
I en analyse i Information lørdag skriver Tore Keller, Europa-korrespondent, Paris, blandt andet: "Macron fremlagde denne uge sine planer for det franske formandskab for EU, som starter den 1. januar og finder sted simultant med valgkampen frem mod det franske præsidentvalg i april. Uden genvalg forsvinder Macrons europæiske ambitioner, og uden europæiske resultater bliver genvalget en del sværere for præsidenten. Summa summarum: De to begivenheder er så tæt vævet sammen, at de reelt er to sider af den samme mønt. [...] “Vi skal gå fra et Europa, der samarbejder inden for vores grænser, til et handlekraftigt Europa i verden, der er fuldt ud suverænt, frit kan træffe beslutninger og er herre over sin skæbne,” sagde præsidenten under et to timer langt pressemøde torsdag med den franske presse. [...] Macrons nye EU-meldinger kommer i en kontekst, hvor han i Frankrig er presset af den konservative Valérie Pécresses optur i meningsmålingerne, efter hun vandt Les Républicains primærvalg, og af den hårde højrefløj i Marine Le Pen og Éric Zemmour, som begge tordner mod EU. Her ser Macron EU som et stærkt kort, der kan splitte både på venstreog højrefløjen, og hvor hans egen profil er klar. [...] Macron ønsker en reform af Schengen-samarbejdet, som skal indebære, at EU i langt højere grad beskytter sine ydre grænser for på den måde at kunne holde de indre grænser åbne. Han ønsker også en reform af de europæiske asylsystemer for at “harmonisere vores regler, navnligt med hensyn til asyl og støtte til flygtninge og indvandrere på vores territorium” for at undgå såkaldte sekundære bevægelser mellem europæiske lande, hvor asylsøgere prøver lykken i andre EU-lande, efter at være blevet afvist i ét land. Det skal ske som en del af vedtagelsen af den europæiske migrationspakke, som en række af de tidligere formandskaber ikke er lykkedes med på grund af interne uenigheder mellem de forskellige europæiske lande. [...] Ud over det europæiske grænseagentur Frontex' eksisterende rolle ønsker Macron således, at der indføres en mekanisme, som indebærer, at andre europæiske lande sender hjælp i form af betjente, materiel med videre til lande, der oplever pres på grænsen, som set ved den polsk-belarusiske grænse eller i Grækenland. [...] Macron ønsker ligeledes, at EU fremover skal “opfinde nye værktøjer”, som man har gjort det med den europæiske genopretningsfond på 750 milliarder euro, som blev vedtaget tidligere i år, med fælles gældssætning for at finansiere grøn omstilling, innovation og industripolitik. [...] En anden fransk kæphest er et tættere samarbejde på forsvarsfronten. Også her ønsker Macron, at der sker fremskridt, der i højere grad gør Europa i stand til at agere uafhængigt af USA, Kina og andre store lande. Han understregede, at han ønskede at definere en “europæisk strategisk suverænitet” under det franske formandskab, som i højere grad skal skabe en fælles forståelse af trusselsbilledet for Europa."
Kilde: Information, lørdag, s. 12

Sikkerhedspolitik: Anne Applebaum: Vesten er svækket, og diktatorerne bliver bedre til at arbejde sammen
Demokratierne har ikke længere magt til at agere vagthund overfor autokratiske regimer. Sådan lyder advarslen fra Anne Applebaum, historiker og journalist, under et interview med Information, bragt lørdag. "Vi tænker ofte på et autokrati som et ret lukket system med en slem mand i toppen. Men autokratierne spiller jo sammen i netværk, hvor man både udveksler metoder og ressourcer," siger Applebaum og fortsætter: "Deres (ledere af landene i Autocracy Inc., red.) forbindelser er ikke cementeret af idealer, men af aftaler - aftaler, der er designet til at tage brodden af vestlige økonomiske boykot eller at gøre dem personligt rige." Applebaum fremhæver dog to lande, hvor verdens demokratier kan spille en større rolle, nemlig Tunesien og Ukraine. Befolkningerne i begge lande ønsker et liberalt demokrati, begge lande ligger tæt på EU og landendes regeringer er villige til at lave reformer.
Kilde: Information, lørdag, s. 18-19

Udenrigspolitik: Kina presser multinationale selskaber til at opgive Litauen
Jyllands-Posten skriver lørdag, at Kina, ifølge Reuters, har meddelt multinationale virksomheder, at de skal afbryde al handel med Litauen, hvis de fortsat vil have adgang til det kinesiske marked. "Kina har sendt beskeder til multinationale virksomheder om, at hvis de bruger dele og forsyninger fra Litauen, vil de ikke længere kunne sælge til det kinesiske marked eller få forsyninger derfra," fortæller Litauens viceudenrigsminister, Mantas Adomenas. Årsag? Litauen har fornylig åbnet et kontor for taiwanesiske repræsentanter i hovedstaden Vilnius. Andre lande, heriblandt Danmark, har også lignende kontorer. Men Litauen har skabt vrede i Kina ved at kalde kontoret for "Taiwan Representative Office" i stedet for "Taipei Representative Office", som man kalder kontoret i Danmark. Det forklarer Jonas Parello-Plesner, seniorrådgiver i Rasmussen Global og direktør i Alliance of Democracies Foundation. Parello-Plesner går så vidt som at kalde Kinas reaktion for en eskalation.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14

Retlige anliggender: Ungarsk dom giver ikke Orbán helt ret
Fredag kom den ungarske forfatningsdomstol med en afgørelse, der er så tvetydig, at internationale medier har udlagt den forskelligt. Det skriver Politiken lørdag. Den ungarske domstol har vurderet, at landets lovgivning kan gælde, når EU's regler ikke er effektive, men at landets lovgivning ikke udfordrer EU-rettens forrang. Sagen handler om, at landets regering har bedt forfatningsdomstolen om lov til tilsidesætte EU-domme, som erklærer ungarsk asylansøgerbehandling ulovlig. "Det er en underlig intellektuel undvigelsesmanøvre. Det er ikke en sejr for nogen," kommenterer Graham Butler, ekspert i EU-ret og lektor ved Aarhus Universitet. EU-Domstolen kaldte det sidste år ulovligt, at Ungarn tilbageholdt asylansøgere ved grænsen under fængselslignende forhold. Også Ungarns brug af "pushbacks" til at skubbe asylansøgere tilbage over grænsen blev dengang kaldt ulovlige af EU-Domstolen. Det var den dom, som Ungarn bragte for deres egen forfatningsdomstol, med begrundelsen, at uden garanti for afviste asylansøgeres hjemsendelse, forelå der et brud på Ungarns forfatningssikrede ret til at bestemme, hvem der skal lukkes ind i Ungarn. EU's justitskommissær, Didier Reynders, har kaldt sagen "uacceptabel". Forfatningsdomstolen har nu afgjort, at hvis EU endnu ikke har implementeret reglerne effektivt, så kan Ungarn anvende egne regler på visse områder.
Kilde: Politiken, lørdag, s. 10

Finansielle anliggender: Bundlinjen: Nu skal forbrugerne betale for pandemien
I en erhvervskommentar i Politiken lørdag skriver Leif Beck Fallesen, erhverskommentator og tidligere chefredaktør på Børsen, blandt andet: "Nu betaler forbrugerne regningen for pandemien. Forbrugerprisindekset steg i november med 3,4 procent, og det er den største stigning i 13 år. Det skyldtes især de store prisstigninger på varer, først og fremmest brændstof, elektricitet og gas, men også fødevarer. [...] Regningen til forbrugerne kommer udefra, og producentpriserne har varslet det i flere måneder. Inflationen er i sidste måned steget mere i eurozonen og betydeligt mere i USA. De globale råvare- og energipriser er skudt i vejret, og de flaskehalse, der opstod i kølvandet på den hurtige vækst i økonomien efter pandemien sidste år, har ikke kun givet enorme ekstraregninger til søtransport, men også forsyningsproblemer. [...] Centralbankerne har i 10 år kæmpet for at få inflationen op fra et nulpunkt, og både i USA og EU var det betydeligt under de 2 procent om året, som var sigtepunktet. Renten har været holdt nede med enorme opkøb af obligationer uden synlig virkning. Derfor har centralbankerne ikke haft travlt med at hæve renten, med den risiko der er for at bremse for hårdt op for den økonomiske vækst. Det ville også kunne fremkalde et for hurtigt og måske overdrevent fald i de historisk dyre aktier og obligationer. Nu smuldrer enigheden mellem de store centralbanker, og det giver turbulens på de finansielle markeder. Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, har besluttet at fremrykke udfasningen af de store opkøb, der har holdt renten nede. Det skal nu ske i marts i stedet for senere i 2022, og det sker for at dæmpe prisudviklingen. Fredag kom de nyeste tal for inflationen i USA. Tallet var 6,8 procent, og det er det højeste i næsten 40 år. Den amerikanske centralbank har et dobbelt mandat: at støtte den økonomiske vækst og at holde styr på prisudviklingen. Den amerikanske økonomi vokser stærkt, så der er næppe tvivl om, at der med de nye tal er lagt op til en yderligere stramning af den amerikanske pengepolitik, som kan give en højere rente, som vil få renterne i EU og Danmark til at stige. Men den amerikanske og den europæiske centralbank er ikke enige, og den danske rente følger ECB, Den Europæiske Centralbank. Christine Lagarde, ECB's præsident, har senest sagt, at det er meget usandsynligt, at banken ændrer på sin minusrente på minus 0,5 procent i det kommende år. Hun udtalte sig, før omikron meldte sig som den nyeste bekymrende coronavariant. Med streg under foreløbig er der ikke tegn på, at den vil spænde ben for det globale økonomiske opsving. Men den ny variant kan tidsmæssigt forlænge de problemer, som de tidligere varianter har skabt for virksomhederne, og som koster vækst. Og derfor vil omikron også være med til at forlænge det prispres, som kan få ECB til at reagere."
Kilde: Politiken, lørdag, s. 12

Retlige anliggender: Nick Hækkerup: EU-Domstolen er gået for vidt med sine domme på logningsområdet
I et debatindlæg på Altinget skriver Nick Hækkerup, Justitsminister (S), blandt andet: "Jeg vil gerne benytte lejligheden til at kommentere Altingets artikel, som blev bragt 3. december, hvor den tidligere dommer Bo Vesterdorf reagerer på min kritik af EU-Domstolen. Bo Vesterdorf kritiserer mig for ikke at respektere EU-Domstolen som en afgørende institution for EU-samarbejdet. Kritikken er forfejlet. [...] Den debat i Folketingssalen, som jeg deltog i, var førstebehandlingen af regeringens netop fremsatte lovforslag om ændring af de danske logningsregler med henblik på at opfylde EU-Domstolens domme på logningsområdet. Og jeg står fuldt ud på mål for min kritik af EU-Domstolens domme om logning. [...] Det er ikke nogen hemmelighed, at ændringen sker modvilligt, da jeg mener, at dommen desværre vil betyde, at politiet fremover får markant sværere ved at opklare kriminalitet. [...] Når jeg er dybt uenig i de afgørelser, EU-Domstolen har truffet, skyldes det dog ikke kun, at de forringer dansk politis mulighed for at opklare kriminalitet. Det skyldes også, at jeg oprigtigt mener, at de juridisk set er forkerte. Dommene fortolker blandt andet på edatabeskyttelsesdirektivets bestemmelser, hvori det netop er udtrykkeligt fastslået, at der kan gøres undtagelser til kommunikationshemmeligheden, hvis hensynet til efterforskning og retsforfølgning i straffesager nødvendiggør det. Derfor mener jeg, at EU-Domstolen er gået for vidt. Det er en opfattelse, som jeg langt fra står alene med. Der er en lang række medlemsstaters regeringer – og også den franske forfatningsdomstol – der er enige. Hertil kommer, at det er tankevækkende, hvor langt EU-Domstolens tilgang ligger fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis på dette område. [...] U-Domstolen lader navnlig sin fortolkning hvile på en række bestemmelser i EU's Charter om grundlæggende rettigheder. De udgør en del af EU's traktatgrundlag og kan derfor ikke ændres uden en traktatændring. Og det er som bekendt en meget lang og vanskelig proces, som, selv hvis den påbegyndes, ikke altid afsluttes. Gennem tiden har vi i øvrigt set andre eksempler på, at EU-Domstolen træffer afgørelser ud fra principper, der ikke følger af skrevne bestemmelser, hverken i traktaten eller sekundære retsakter. [...] Jeg vil gerne opponere mod, at der sættes lighedstegn mellem at være uenig i dele af EU-Domstolens retspraksis og et synspunkt om, at man generelt er imod EU-Domstolen eller EU som sådan. Vi er nødt til at have en dialog, også når det er svært. Både regeringen og jeg går fuldt ud ind for EU-samarbejdet, og at vi skal overholde EU-retten."
Kilde: Altinget, fredag