EU i dagens aviser mandag den 13. februar 2023

Tophistorier

EU vil øge overvågning af de ydre grænser
Flere af weekendens og dagens aviser bringer artikler, analyser og debatindlæg om migrationssituationen i EU efter, at EU-regeringslederne i sidste uge samledes på et topmøde for at diskutere emnet. De er nu blevet enige om, at der er behov for at bremse "irregulær" migration til EU. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. "Det er vigtigt, at EU-landene var enige om at anerkende migration som en europæisk opgave, der kræver en europæisk løsning," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, efter mødet, hvor hun bekræftede, at der er enighed om at fortsætte bestræbelserne på at opnå en fælles migration- og asylpagt. Noget som hidtil har været svært, da flere lande insisterer på at følge Dublin-forordningen fuldt ud. Ursula von der Leyen fortalte, at det svenske og spanske formandskab for EU vil arbejde videre med migrationspagten, mens der fokuseres på "operationelle" skridt til sikring af grænser og øgning af hjemsendelser. "Vi skal styrke de eksterne grænser for at forhindre irregulær migration. Det vil kræve mobil og stationær infrastruktur på de ydre grænser," sagde von der Leyen og fortsatte: "Vi har et projekt, hvor der kun er et hegn. Men det er ikke nok. Man har brug for kammerater, overvågningstårne, biler og veje langs hegnet for at kunne patruljere. Vi skal have en funktionel grænse."

Information bringer lørdag en analyse af Mathias Sonne, avisens Europakorrespondent, som blandt andet skriver: "Det var en spektakulær rundrejse til London, Paris og Bruxelles, som den ukrainske præsident Zelenskyj fik tilbagelagt på godt et døgns tid, mens de europæiske statsledere torsdag indfandt sig til endnu et afgørende EU-topmøde. [...] Men efter et politisk slagsmål til sent torsdag nat afslørede konklusionen fra topmødet, at det største konkrete skred står til at ske inden for asylpolitikken. [...] Op til mødet truede den konservative østrigske kansler Karl Nehammer med at blokere for en afsluttende erklæring, hvis ikke der skete stramninger på asylområdet. [...] "Det kan ikke passe, at migranter, der rejser gennem sikre tredjelande, uhindret kan overskride EU's ydre grænser," udtalte Nehammer ved topmødet. [...] I konklusionen fra topmødet er der formildende formuleringer som at skabe løsninger "i samklang med folkeretten og med EU's lovgrundlag og værdier". Men EU-Rådet kræver samtidig, at "tiltagene forstærkes og accelereres straks" med det mål at "lette presset på EU's ydre grænser og kapaciteter for optag af flygtninge". De eksisterende europæiske planer om at sikre både balkanruten og middelhavsruten bedre skal således fortsættes og styrkes. Og akut skal der ifølge formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen skydes gang i to projekter. For det første skal der sættes turbo på registreringen af migranter og på asylprocesserne - og derigennem på en langt hurtigere tilbageførelse af afviste asylansøgere. [...] For det andet skal ydergrænsen mellem Bulgarien og Tyrkiet, hvor der allerede findes et 130 kilometer langt grænsehegn, akut sikres med yderligere hegn, vagter og overvågning. [...] Lande som Bulgarien, Grækenland, Italien og Østrig kræver, at grænsehegn ved EU's ydre grænser bør medfinansieres af fælles EU-midler. EU-Kommissionen og lande som Tyskland, Luxembourg og Portugal er imod. "Det ville være en skændsel, hvis der midt i Europa blev bygget en mur med EU's stjerner på," udtalte Luxembourgs regeringsleder, Xavier Bettel, torsdag aften i Bruxelles. [...] Også i EU-Kommissionen har der været stærk modstand mod de stramninger, som EU-topmødets konklusion stadfæster, fordi de udfordrer retten til asyl og dermed de demokratiske værdier og menneskerettigheder, som er nedfældet i EU-traktaterne. Altså de traktater, som det er kommissionens rolle at våge over. [...] "Det viser absurditeten i den nuværende udvikling, hvor vi oplever en demontering af den europæiske asylret," mener Karl Kopp, europapolitisk talsmand for ngo'en Pro Asyl."

I en analyse lørdag i Politiken skriver Karin Axelsson, avisens EU-korrespondent, blandt andet: "Det er en god ide at lede efter alt det, der ikke står i konklusionerne, når et EU-topmøde er forbi. Det er som regel her, uenighederne gemmer sig. Migrationsdebatten torsdag aften og nat var ingen undtagelse. For her brød gamle stridigheder ud i fornyet debat, da den ukrainske præsident Zelenskyj havde forladt festen. [...] De 27 lande er egentlig rørende enige om, at der skal gøres noget drastisk for at dæmme op for det migrationspres, som er taget til i styrke og har lagt ekstra tryk på lande som Østrig, Cypern, Italien, Holland og Belgien - det var sådan set hele meningen med det ekstra EU-topmøde torsdag. Men præcis hvad det drastiske skal være, afhænger af øjnene. [...] Danmark hører sammen med Polen og Ungarn til de lande, som længe har skubbet på et ønske om, at EU begynder at finansiere hegn ved EU's ydre grænse, og senest er den østrigske kansler, Karl Nehammer, blevet den ivrigste fortaler for det. Særligt vil han gerne have EU-betalte hegn sat op på det fattige naboland Bulgariens grænse til Tyrkiet, da mange kommer ind her og fortsætter videre til Østrig. [...] Men flere lande stritter sammen med EU-Kommissionen og EU-Parlamentet imod at bruge EU-midler til at bygge nye mure i Europa. [...] I nat gik kommissionen og modvillige lande med til at "finde hurtig finansiering" til at styrke de ydre grænsers "infrastruktur og overvågningsudstyr". [...] En central del af den fælles asylpolitik har længe været Dublin-reglerne, som dikterer, at en asylansøger kun må søge asyl ét sted i EU, og hvis de rejser videre, skal de sendes tilbage til det land, de først ankom til og blev registreret i. Reglerne har dog i realiteten været brudt sammen siden flygtningekrisen i 2015, og derfor har asylansøgere ofte passeret mange EU-lande, før de søger asyl. [...] Det kan lyde uskyldigt, men alle ved, at det er en rød klud i hovedet på den italienske regeringsleder Giorgia Meloni, der kom til magten delvist ved at sværge et opgør med EU's forældede asylsystem, som hun mener har ladt Italien i stikken - så ingen ord om Dublin uden at nævne solidarisk omfordeling. [...] Selv om Danmark rejser rundt med en drøm om at få de andre EU-lande med på at udlicitere asylbehandlingen til et såkaldt tredjeland, altså et land uden for EU, fremgår det heller ikke klart i nogen tekst. Ikke engang i det brev, Mette Frederiksen fik syv andre regeringschefer til at skrive under på forud for topmødet, som efterspørger nye løsninger højere på dagsordenen. Den danske regering ved nemlig godt, at ideen om et modtagecenter uden for EU a la Rwanda-modellen er helt udelukket for en række lande. "Den model er faktisk forsvundet helt ud af diskussionerne - jeg tror godt, man er klar over, at ideen ikke rigtig flyver længere", som en erfaren diplomat fra et andet EU-land konstaterede forud for topmødet. Det, der til gengæld har luft under vingerne, er et fælles ønske om at smadre smuglernes netværk, og at afviste asylansøgere skal sendes retur så hurtigt som muligt."

I et debatindlæg lørdag i Jyllands-Posten skriver Pia Kjærsgaard, mf, DF, blandt andet: "Da vi for alvor kunne se en ende på pandemien i begyndelsen af 2022, invaderede Rusland naboen Ukraine. Europa havde fået et nyt brændpunkt. [...] Ukrainere flygtede fra krigens rædsler - først og fremmest kvinder og børn, fordi mændene i modsætning til den arabiske verden er blevet hjemme for at kæmpe mod den russiske besættelsesmagt. [...] Men migrationen fra den tredje verden til Europa er derimod en realitet. Antallet af illegale migranter, som krydsede EU's ydergrænser, steg med 64 pct. i 2022 og nåede op på 330.000. Der er intet, som tyder på, at antallet falder i 2023 - snarere tværtimod. [...] Denne migration afhjælper dermed på ingen måde nøden i den tredje verden, men forstærker den. Derfor skal vi naturligvis fastholde, at manglen på perspektiver ikke er nogen legitim grund til at søge ophold i EU. Men nu til det væsentlige: Hvilke planer har SVM-regeringen i grunden liggende i skuffen, hvis den ikke utænkelige situation skulle indtræffe, at en ny masseindvandring bliver en realitet? Hvordan vil man forsvare vores egne grænser? Hvad vil man stille op med migranterne? Denne gang må regeringen eventuelt regne med, at den nemme vej videre til Sverige måske bliver blokeret efter det svenske regeringsskifte. [...] Men hvis det kommer, betyder det, at Danmark i endnu højere grad kan ende som slutdestination for tusindvis af migranter uden det ringeste krav på ophold i landet."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14, 42; Information, lørdag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 10 (13.02.2023)

Viljen til krig vil afgøre Ukraines skæbne
Flere af weekendens og dagens aviser bringer analyser, debatindlæg og kommentarer om krigen i Ukraine.I en analyse mandag i Kristeligt Dagblad skriver Jens Worning, avisens udenrigskommentator, blandt andet: "Krigen er i Ruslands favør i disse uger. [...] Ukraine og den ukrainske hær er under pres. [...] Årsagerne til deres modløshed er de samme, som beskrives i Remarques romanklassiker. Men den seneste tid har også blotlagt sprækker i den ukrainske stålsathed. For det første har korruptionssager tæt på den ukrainske forsvarsminister, Oleksii Reznikov, ført til, at denne nu forflyttes til et andet ministerium. At korruptionen i Ukraine ikke forsvandt med den russiske invasion den 24. februar 2022 er noget, som alle har vidst, men det har ikke desto mindre været undtaget fra den internationale nyhedsstrøm - indtil nu. Med den seneste tids opdrift i EU-forhandlingerne om ukrainsk medlemskab af unionen har det været nødvendigt for den ukrainske regering at vise handlekraft og dermed også at blotte sig. For det andet hører vi nu også om ukrainske soldater, der deserterer. [...] For det tredje er ammunition en begrænsende faktor. Ukraine bruger mere ammunition, end vi i Vesten med den nuværende produktionskapacitet kan producere. [...] For Ukraine og Vesten er problemstillingen mere kompleks. Fra vestlig side kan man i sidste ende ikke kun prioritere Ukraine. Man skal have betydelig kapacitet i reserve til at kunne håndtere andre konflikter globalt og ikke mindst afskrække fjendtlige aktører fra at skride til handling. [...] Ukraine og dets præsident, Volodymyr Zelenskyj, har mange gange sagt, at Ukraine skal have alt territorie tilbage, heriblandt Krim-halvøen, som Rusland annekterede i 2014. [...] Tværtimod så indgår det i drøftelserne på højeste plan i USA, om Ukraine skal have offensive våbensystemer, der muliggør et sådant scenarie. [...] Dermed er krigens spørgsmål det samme, som det var ved skyttegravene ved Vestfronten for lidt mere end 100 år siden: Kommer tiden til fredsforhandlinger, eller tvinges man til kapitulation?"

I en kommentar lørdag i Berlingske skriver Anders Vistisen, medlem af Europa-Parlamentet, DF, blandt andet: "Skal Danmark sende kampfly til Ukraine? Det korte svar er ja. [...] Med invasionen i Ukraine er maskerne endegyldigt faldet. Vi lever igen i en tid, hvor det står klart, at vi må imødegå aggressiv imperialisme på det europæiske kontinent, hvor Churchills forudsigelse om, at vi burde være fortsat fra Berlin mod Moskva for at komme totalitarismen til livs, desværre har vist sig profetisk. Først og fremmest må vi hjælpe ukrainerne i deres overlevelseskamp mod Rusland. [...] Vi skal først og fremmest støtte med militære kapaciteter, men også humanitær hjælp og genopbygning er centralt. Forudsætningen for enhver overlevering af operationelle militære kapaciteter til Ukraine fra NATO-lande er, at overleveringen ikke svækker NATOs forsvarsdoktrin. [...] Våbenleverancer er jo dikteret af en politisk logik, men det havde været mere logisk, at man havde koordineret donationerne mellem landene, så ukrainerne fik større donationer af enkelte våbensystemer fra landene. [...] Derfor bør Danmark afvise det ukrainske ønske om kampvogne og i stedet indgå en dialog om fremskyndelse af levering af F-35 flyene med den amerikanske regering og producenten Lockheed Martin. [...] Det vil være en langt mere forsvarlig donation til Ukraine - som også står højt på deres ønskeseddel. Her ville vi kunne levere et stort antal, som vil give langt mere mening for såvel Danmark som Ukraine."

I et debatindlæg søndag i Jyllands-Posten skriver Thomas Johannes Erichsen, Cand.mag. i moderne kultur, forfatter, blandt andet: "Hvis ikke Ukraine får den nødvendige våbenstøtte, så vil krigen trække ud, og hvis krigen trækker ud, så risikerer våbenstøtten at forsvinde. Det er argumentet for at støtte Ukraine mest muligt, hurtigst muligt, nu. [...] Forhandling er næppe en mulighed. Rusland har ganske vist foreslået samtaler, men på betingelse af, at Ukraine accepterer de fire besatte regioner som russiske. Det kan Ukraine ikke. [...] Ukraine skal støttes, momentum skal genvindes. Aggressoren skal ud af det fredelige demokrati, som han har overfaldet. [...] Og frygten for atomgengældelse må vige for fornuften. Putin vil miste sin afgørende allierede, Kina, hvis det sker. [...] Men Ukraine kunne også bare lade være med at flirte med Nato og EU, lyder et efterhånden velkendt argument. Kyiv burde vide bedre. Man kan læse mere hos Marie Krarup og Thorkild Kjærgaard, hvor man altså bebrejder et land, at det ønsker sin frihed, at det ønsker være en del af Vesten, demokratisk, i sin egen ret og ude af det russiske diktaturs skygger. [...] Den russiske hær er stor, men den mangler udrustning og ammunition. "Først havde de udstyret, men ikke soldaterne. Nu har de soldaterne, men ikke udstyret," som den polske militærekspert Konrad Muzyka formulerer det. Det her er en krig, vi kan vinde, men vi kan ikke vinde den om fem år. Hvis ikke Ukraine får succes på kamppladsen nu, så kan vi tabe det hele på gulvet."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Berlingske, lørdag, s. 14; Jyllands-Posten, søndag, s. 45 (13.02.2023)

Prioriterede historier

To mere anholdt i EU-korruptionssag
Information mandag og Altinget søndag skriver, at yderligere to medlemmer af Europa-Parlamentet er anholdt i den store korruptionssag, som belgiske myndigheder efterforsker. Den ene er den belgiske socialdemokrat Marc Tarabella, der er mistænkt for korruption, hvidvask af penge og for at være medlem af en kriminel organisation. Den anden er den italienske EU-politiker Andrea Cozzolino, der er løsgænger i Europa-Parlamentet, og er anklaget for at have taget imod bestikkelse. De blev begge anholdt fredag og fastholder begge deres uskyld. De beskyldes begge for at have modtaget penge og gaver fra Qatar og Marokko til gengæld for indflydelse på beslutninger i Europa-Parlamentet. De belgiske myndigheder mistænker flere EU-parlamentarikere for at have modtaget penge og gaver fra Qatar i bytte for indflydelse i Europa-Parlamentet.
Information, mandag, s. 7; Altinget, søndag (13.02.2023)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Hjælp på vej til togrejser på tværs af Europa
Politiken skriver søndag, at EU-Kommissionen nu sætter fokus på ti udvalgte internationale togruter, som skal have støtte og hjælp for at overkomme de problemer, der opstår når tog krydser grænserne i Europa. EU's rumænske transportkommissær, Adina Valean, siger i en pressemeddelelse, at behovet for grønne transportmuligheder betyder, at togmulighederne i EU - især de lange, grænseoverskridende strækninger - skal gøres hurtigere, billigere og have flere afgange: "Derfor vil EU-Kommissionen nu hjælpe togselskaber med at etablere nye togruter - både dagtog og nattog - ved at nedbryde mange af barriererne for grænseoverskridende togrejse." Det uddyber en talsperson fra EU-Kommissionen i en mail til Politiken med, at der ikke følger penge med til de ti pilotprojekter, men at EU-Kommissionen blandt andet vil yde støtte til koordinering og kontakter, afklaring af EU-lovgivning og hjælpe med at identificere eksisterende eller kommende støttemuligheder. Ifølge Jon Worth, britisk togaktivist, har EU-Kommissionen bedt nationale og private togselskaber om at fortælle, hvor de ser problemer, og komme med forslag til, hvordan EU-Kommissionen kan hjælpe med at løse dem. Han mener, at øvelsen med pilotprojekterne vil gøre alle meget klogere på udfordringerne med togrejse i Europa. Også selv om der ikke kommer penge med EU-Kommissionens håndsrækning. "Nu vil EU-Kommissionen arbejde med praktisk implementering, og det bør efter min mening hilses velkommen," siger han. Politiken kan desuden lørdag fortælle, at DSB, som en del af det nye EU-projekt, satser på direkte ruter med dagstog til Prag og Oslo. "I samarbejde med Deutsche Bahn, SJ (de svenske statsbaner) og Ceské Dråhy (de tjekkiske statsbaner) vil vi se, om ikke vi kan få nogle af de ruter op at stå, som vi tror, der er et kommercielt potentiale i," fortæller bæredygtighedschef og underdirektør i DSB Kommerciel Aske Wieth-Knudsen. Ruterne Hamburg-København-Göteborg-Oslo og Prag-Berlin-København er to af i alt ti forskellige togstrækninger i Europa, som EU-Kommissionen i et nyt pilotprojekt har udvalgt til at modtage hjælp og støtte, dog uden økonomiske håndsrækninger.
Politiken, søndag, s. 8, lørdag, s. 8 (13.02.2023)

Det digitale indre marked

I midten af USA og Kina ligger den virkelige supermagt - nemlig Taiwans computerchips
Altinget bringer mandag en kommenter af Jonas Parello-Plesner, direktør, Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver Rasmussen Global, non-resident Senior Fellow, German Marshall Fund, sikkerhedspolitisk kommentator, Altinget og Berlingske. Han skriver blandt andet: "Biden har sat alt ind på at genetablere amerikansk produktion af computerchips med en massiv statsstøtte og forskningspakke, som en enig Kongres stemte igennem sidste år. Den usædvanlige politiske enighed skyldes, at det handler om konkurrencen med Kina og om at få produktion tilbage til USA. [...] Hvad der startede under præsident Trump som en USA-Kina træfning over telefirmaet Huawei, er nu vokset sig under Præsident Biden til en fuldblods computerchips-krig. [...] På de allestedsnærværende Iphones fra Apple står der "designet i USA og samlet i Kina", men det er kun den halve sandhed. Den virkelige kraft-ingrediens, der gør, at telefonen indeholder så meget computerkraft på så lidt plads, skyldes Taiwans avancerede mikrochips. På Taiwan produceres 63 procent af verdensmarkedet for computerchips. Når det gælder de avancerede chips på syv nanometer og mindre, er tallet helt oppe på 73 procent. Stiller man mikroskopet endnu skarpere ned til tre nanometer, er taiwanske ingeniører de eneste i verden, der kan fremstille verdens mindste chips. De har et de facto-monopol på teknisk kunnen. [...] De kinesiske krigstrusler mod Taiwan, som blev kraftigt forstærket under den amerikanske politiker Nancy Pelosis besøg i august sidste år, giver panderynker i Washington og mange andre steder. Og krigstruslerne og kinesiske fly- og flådemæssige indtrængninger er fortsat siden hen. En konflikt i Taiwan-strædet ville slå den nuværende økonomiske globalisering helt omkuld særligt på grund af betydningen af computerchips. [...] Krig mod Taiwan er altså et økonomisk dommedagsscenarie. [...] Andre beregninger af en blokade af chipindustrien specifikt ender på et tal over tre trillioner dollars. Det er i en størrelsesorden tættere på Frankrigs økonomiske størrelse. Det er derfor, at både USA, Japan og Europa prøver at få Taiwan til at flytte produktion til vores regioner, så vi har sikre forsyningskæder - også i tilfælde af konflikt. [...] Men Putins ødelæggende krig i Ukraine sår fornyet tvivl om, hvorvidt Xi Jinping lytter til de gode økonomiske grunde til at holde sig på sin side af Taiwan-strædet. Xi har nemlig gjort klart, at han ikke udelukker den militære option. I de næste års geopolitik spiller chips og Taiwan nøglerollerne."
Altinget, mandag (13.02.2023)

Stor utak til alverdens selvudråbte techeksperter
Politiken mandag bringer et debatindlæg af Anne Gerdes, professor ved Institut for Medier, Design, Læring og Erkendelse, Syddansk Universitet. Hun skriver blandt andet: "Diskussioner om kunstig intelligens rider på en tsunami af hype - skabt af selvudråbte eksperter i kunstig intelligens. Det ville være komisk, hvis det ikke var, fordi det skævvrider digitaliseringsdebatten og booster techgiganternes forretningsmodel. [...] Det er selvfølgelig uhyre vigtigt, at alle har en stemme i digitaliseringsdebatten. Men problemet opstår, når debatten kapres af selvudråbte techspecialister, hvis ekspertise i kunstig intelligens stammer fra et opkog brygget på lunser fra nettet og emner, der hitter på Twitter. Og ikke nok med det: Techgiganterne gnider sig begejstret i hænderne. For kunstig intelligens får vind i sejlene og fremstår nærmest magisk, når debatten serverer en forvirrende cocktail af science fiction-agtige diskussioner og overfladiske fejlbehæftede indslag. [... ] Magien hitter ikke blot i medierne, men forplumrer også lovgivningsarbejdet. For eksempel fremlagde EU-Kommissionen i september 2022 et forslag om tilpasning af et direktiv om produktansvarsregler i lyset af kunstig intelligens og robotteknologi. Fornuftigt nok ønskede man at gøre EU's 40 år gamle regler mere tidssvarende. Forud lå flere års forarbejde, der startede i 2017 med EU-Parlamentets forslag om, at der på sigt indføres en særlig retlig status for robotter, så de betragtes som 'elektroniske personer'. Man anså det for nødvendigt, fordi avancerede 'selvlærende' robotter ellers ville kunne umuliggøre ansvarsplacering. Det førte til, at en række roboteksperter samt eksperter inden for etik, jura og medicin kritiserede forslaget i et åbent brev til EU-Kommissionen. De påpegede bl.a., at forslaget hvilede på en forsimplet forståelse af kunstig intelligens, en overevaluering af teknologiens potentialer samt en opfattelse af robotter præget af science fiction og sensationelle meldinger i pressen. [...] I det nyligt fremlagte forslag betragtes robotter som 'produkter', og produktansvaret placeres hos producenten. Men eksemplet vidner om, at diskussioner om kunstig intelligens alt for ofte køres ud på et sidespor, som når jeg bliver spurgt, om jeg ikke er bange for, at en kunstig intelligens bliver bevidst og overtager magten? Nej, jeg er langt mere bekymret for, at den offentlige digitaliseringsbegejstring tager overhånd, fordi beslutningstagere tror, kunstig intelligens på magisk vis kan fikse alt fra den globale opvarmning til krisen i sundhedsvæsenet."
Politiken, mandag, s. 5 (13.02.2023)

Finansielle anliggender

Aktiechefer med advarsel: Derfor lever opturen på lånt tid
Jyllands-Posten skriver lørdag, at aktiechefer i Danmark siger, at optimismen blandt investorerne i forbindelse med en opgang i aktiemarkedet muligvis ikke varer længe. Dette skyldes, at der er udfordringer, der kan slå "bull-markedet" ihjel. Optimismen skyldes især den aftagende inflation i USA og eurolandene, som har fået investorerne til at tro, at USA's centralbank (Fed) og Den Europæiske Centralbank (ECB) vil stramme deres pengepolitik mindre end forventet. Imidlertid har både Fed-chef Jerome Powell og ECB-chef Christine Lagarde slået fast, at rentesatserne vil forblive høje. På trods af dette regner markederne med, at centralbankerne vil sænke renterne igen i år, hvilket ville være en gave til aktierne. I Europa forventes økonomien at styrke sig på grund af fald i energipriserne.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 20 (13.02.2023)

Alle råbte recessionen kommer - men hvorfor er den så ikke kommet endnu?
Kenneth Praefke, økonomisk korrespondent på Børsen, skriver i dagens Perspektiv blandt andet: "'Oh my,' udbryder Nathan Sheets og læner sig tættere på computerskærmen. Sheets er global cheføkonom i storbanken Citi, og mens vi har talt sammen, er der tikket nye amerikanske jobtal ind. Tallene viser, at der blev skabt 517.000 nye job i januar. Det er langt over analytikernes forventning på 188.000 og dobbelt så mange job, som der blev skabt i december. [...] For hvordan forklarer man, at økonomien bliver ved med at vokse, selvom de fleste banker, økonomer og internationale institutioner var enige om, at det bare var et spørgsmål om tid, før USA og Europa blev ramt af en recession. [...] Over den seneste måned, eller i virkeligheden siden nytår, er der sket et stemningsskift i en mere optimistisk retning. “Økonomien har vist sig mere modstandsdygtig end forventet og bør få det bedre over de kommende kvartaler,” sagde chefen for Den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, efter seneste rentemøde 2. februar. Det er også derfor, at aktiemarkederne har klaret sig så godt i år efter et rædselsfuldt 2022. [...] Danske Bank taler om stagnation i stedet for recession i Europa. Nathan Sheets og Citi er begyndt at tale om en “mindre hård landing”. Og så er der Torsten Sløk, der er cheføkonom i den store amerikanske kapitalforvalter Apollo. Han har længe argumenteret for, at en blød landing er mere sandsynlig end en stor krise. Efter de seneste jobtal er han ligefrem begyndt at tale om et scenarie, han kalder “ingen landing”, hvor økonomien bare flyver videre."
Børsen, mandag, s. 6-7 (13.02.2023)

Institutionelle anliggender

EU er en overset demokratisk guldgrube
Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Morten Helveg Petersen, medlem af Europa-Parlamentet for Radikale, Mirjam Dyekær, EU-ordfører i Radikal Ungdom og Maria Georgi Sloth, landsformand i Radikal Ungdom. De skriver blandt andet: "Det tegner et billede af, at politikken i EU ligger meget langt fra politikernes interessesfære - og dermed langt fra danskerne. Men i EU er vi bundet sammen politisk. Over 50 procent af dansk lovgivning kommer indirekte fra Bruxelles. Det er derfor en demokratisk skandale, når EU-politikken bliver forsømt. Værst står det til med dækningen af Bruxelles i det danske mediebillede. I en ny eurobarometermåling blev respondenter fra hele Europa spurgt, hvorvidt de for nylig havde hørt om Europa-Parlamentet i et nyhedsmedie. Kun 50 procent af danskerne svarede ja, hvilket er langt under gennemsnittet for EU. Prøv at tænke tilbage; hvornår har du senest læst et spændende og dramatisk nyhedsindslag om EU-politik? [... ] Mediernes EU-dækning er sporadisk, og uden mediedækning bliver EU ikke nærværende, så borgerne mister interessen. Så er der ikke længere stemmer i EU for politikerne, og de taler ikke om EU i medierne eller går til valg på en seriøs europapolitik. I den sidste ende bliver Danmarks befolkning og virksomheder de store tabere af dette dominospil, for uden et dedikeret fokus på EU mister vi som nation indflydelse. [...] Spørgsmålet er, hvordan vi bryder den onde cirkel? En god start ville være at sende flere embedsmænd til EU, for så vil den danske stat i hvert fald bedre kunne påvirke lovgivningen på danskernes præmisser."
Jyllands-Posten, søndag, s. 44 (13.02.2023)

Historisk Zelenskyj-besøg overskygger EU-topmøde om styrkede grænser, grøn statsstøtte og dansk havvind
EU-ledere er blevet enige om at fokusere mere på grænsekontrol og støtte til grøn omstilling på et EU-topmøde i Bruxelles torsdag. Det skriver Altinget fredag. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, fik understreget sit ønske om landets EU-medlemskab samt om flere våben, men det er langtfra sikkert, om EU-landene kan enes om at starte officielle optagelsesforhandlinger med Ukraine allerede i år. Polen og Slovakiet erklærede sig dog åbne over for at levere kampfly, som var særligt højt på Zelenskyjs ønskeliste. Under mødet blev EU-lederne også enige om at bede EU-Kommissionen om at mobilisere "betydelige EU-midler" til at styrke landenes grænsekontrol. "Vi vil levere en samlet pakke med mobil og stationær infrastruktur, fra biler til kameraer, fra vagttårne til elektronisk overvågning," lød det fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen. Ursula von der Leyen lovede dog ikke penge til hegn eller mure på EU's ydre grænser. Derudover blev EU-lederne enige om at levere yderligere støtte til de europæiske industrier, der er vigtige for den grønne omstilling. Dette har vakt bekymring blandt konkurrenceorienterede lande som Danmark og EU's pengetrængte sydlige og østlige lande, men åbningen for mere statsstøtte har også vakt glæde blandt de lande, der har brug for støtte. Desuden havde den danske statsminister Mette Frederiksen(S) sit eget spørgsmål til EU-kommissionsformanden, for at få en opdatering på den danske "åben dør-ordning" for havvind. Ordningen giver selskaber gratis adgang til dansk havbund til opstilling af vindmøller, men den er blevet kritiseret i den seneste uge, efter at Energistyrelsen har suspenderet behandlingen af nye ansøgninger på grund af bekymring for, om den 24 år gamle ordning er i konflikt med EU's regler for statsstøtte. Dette skyldes en markant stigning i antallet af ansøgninger på få måneder. EU-Kommissionen har erklæret, at de vil godkende en ny dansk model for den såkaldte åben dør-ordning hurtigst muligt.
Altinget, fredag (13.02.2023)

Kollaps truer Ruslands eksport af naturgas
I Jyllands-Posten mandag kan man læse, at Ruslands eksport af naturgas til Europa er faldet med 80 procent siden landet invaderede Ukraine. Nord Stream og Nord Stream 2 er uanvendelige siden de blev ramt af sabotage i fjor og Jamal-rørledningen via Polen har været lukket siden maj. Den naturgas, der fortsat strømmer fra Rusland, kommer via rørledninger gennem Ukraine og Tyrkiet, og siden slutningen af 2022 har leverancerne gennem Ukraine været faldende. "En mild december i Europa har sammen med en stærk vindkraftproduktion især i Tyskland forbedret energisituationen betydeligt. Engrosprisen på naturgas i Europa ligger aktuelt 84 procent fra toppen i 2022, hvilket bidrager til at mindske de økonomiske bekymringer," siger Henrik Fiskådal, analytiker i den norske rådgivningskoncern Rystad Energy. EU-Kommissionen har udtrykt stolthed over, at det i efteråret i fjor lykkedes at sænke forbruget af naturgas med en femtedel, ved blandt andet at opfordre alle naturgasbrugere til at udvise sparsommelighed. For Rusland er situationen, at naturgasvåbenet i al væsentlighed synes at være opbrugt. Eksporten til Europa er nede på det laveste niveau siden Sovjetunionens sammenbrud, og der er blandt analytikere bred enighed om, at det aldrig vil blive reetableret. I skrivende stund synes ingen at være parat til at ville finansiere eller forsikre en milliarddyr reparation af Nord Stream-rørledningerne, og næppe noget energiselskab i Europa vil indgå nye langtidskontrakter om leverancer af russisk naturgas.
Jyllands-Posten, mandag, s. 14-15 (13.02.2023)

Store slagsmål forud for ny energilov
Jyllands-Posten skriver søndag, at EU-landene i de kommende år skal gøre en større indsats, for at kunne udnytte strøm og varme mere effektivt. En ny EU-lov vil hæve kravet for, hvor meget unionen skal skære energiforbruget ned. Men inden da skal parterne - EU-Kommissionen, EU-Parlamentet og medlemsstaterne - nå til enighed. Det er særligt på to punkter medlemslandene og EU-Parlamentet er uenige. Det første punkt handler om, hvorvidt der skal være bindende krav til hvert enkelt land om energibesparelser. Det andet om, hvor ambitiøst sparemålet for hele EU skal være. Parlamentet ønsker et besparelsesmål på 14,5 procent i 2030. Landene ønsker 9 procent og EU-Kommissionen har et forslag om 13 procent.
Jyllands-Posten, søndag, s. 20 (13.02.2023)

Interne anliggender

Balladen om udskældt afgift er tilbage. Og det kan betyde dyrere tv-pakker
I Politiken mandag kan man læse, at et forslag om moms på kulturlivet er tilbage på regeringens lovprogram, efter det blev skudt ned sidste år, da der ikke var flertal i Folketinget til at få det gennemført. Det får en række organisationer til at advare om de alvorlige konsekvenser, det kan få for kulturlivet. Og de prisstigninger, det kan ende med for danskernes tv-pakker. "Det her bliver et helvede for rettighedshaverne, og det bliver et helvede for mine medlemmer, som skal ud at hæve priserne på tv-pakker over for kunderne," siger Ib Konrad Jensen, kommunikationsdirektør i Danske Mediedistributører. Ifølge lovforslaget skal kunstnerisk arbejde, som ellers har været fritaget for moms i mere end 40 år, pålægges en afgift, når kunstnere modtager penge via en rettighedsorganisation. I et brev til kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) skrev en række organisationer tidligere på året, at lovforslaget "vil forvolde stor skade på dansk kultur", hvis det gennemføres. "Forslaget er udtryk for, at det er blevet vurderet som nødvendigt at gennemføre denne ændring af momsreglerne, så vi sikrer overholdelse af EU-retten," skriver skatteminister Jeppe Bruus (S) til Politiken. Loven var en nødvendighed for, at Danmark kunne følge trop med et EU-direktiv, lød det fra regeringen, men i foråret kom der en redegørelse fra en af landets førende jurister, som skød argumentationen ned. Henrik Øe, tidligere forbrugerombudsmand og generaladvokat ved EU-Domstolen, sagde, at kunstnerisk arbejde er fritaget for moms hos den enkelte kunster, og derfor gælder den samme momsfrihed, når organisationer som Copydan eller Koda sørger for, at kunstnere får rettighedspenge for deres arbejde. Men i Skatteministeriet står man ved den juridiske vurdering, som embedsværket er kommet med, hvilket har skabt intern ballade i regeringen. Skatteministeriet vil frem mod fremsættelsen af lovforslaget kontakte EU-Kommissionen for at få kommissionens holdning til fortolkningen af momsdirektivet.
Politiken, mandag, s. 3 (13.02.2023)

Regering træder tilbage på grund af Ruslands angreb
Moldovas premierminister Natalia Gavrilita har annonceret, at hendes regering har trukket sig tilbage efter halvandet år med økonomisk uro og krigen i Ukraine. Det skriver Jyllands-Posten og Berlingske lørdag. Samme dag indkaldte udenrigsministeriet den russiske ambassadør til konsultation efter, at Rusland sendte en eller to raketter ind over Moldova. Moldova er et officielt EU-kandidatland.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 5 (13.02.2023)

Klima

Cepos: Vi skader os selv, hvis EU svarer igen på USA's grønne statsstøtte
I et debatindlæg lørdag i Altinget skriver Otto Brøns-Petersen, analysechef, Cepos, blandt andet: "EU-Kommissionen ønsker at udvande statsstøttereglerne yderligere. Det er Danmark og andre nordeuropæiske lande traditionelt imod, men fordi det gøres til et spørgsmål om grøn omstilling, satser man på mindre modstand. [...] Der er dog samtidig kommet stærk opbakning fra virksomheder med udsigt til støtte, blandt andet brintbranchen. De begrunder det med, at den omfattende statsstøtte til grøn industri, som Biden har fået gennemført, vil suge investeringer til grøn omstilling ud af Europa, og at "lige konkurrence" kræver, at EU matcher den amerikanske støtte. Det er bare ikke rigtigt. For det første er der ikke en bestemt mængde kapital i verden til grøn omstilling, vi skal konkurrere om. [...] For det andet er der intet ved amerikansk statsstøtte, som kræver et modsvar. For andre former for handelspolitik kan det i teorien diskuteres, men ikke ved statsstøtte. [... ] Naturligvis er der en udfordring for nogle europæiske virksomheder, som må omstille noget af deres produktion som følge af den amerikanske politik. Det er også herfra det kraftigste krav om "gensvar" kommer. Men for det danske samfund som helhed er det en gevinst, at de amerikanske skatteydere betaler. En del af fordelen er, at pengene i Europa rækker til mere grøn omstilling - ikke mindre. For det tredje er statsstøtte til udvalgte formål og industrier ikke en omkostningseffektiv måde til grøn omstilling. [...] Storpolitisk er det - udover unødige subsidier - særdeles skadeligt med en transatlantisk handelskonflikt netop nu, hvor Vesten er i konflikter med regimer som Rusland og Kina. Der er snarere brug for mere sammenhold. Vi er afhængige af fortsat velvilje i den amerikanske befolkning over for at sende militært udstyr til Ukraine og bidrage til en konflikt i EU's baghave. [...] En del af statsstøtten vil blive finansieret med fælles EU-låntagning - heldigvis har der i denne omgang dog været modstand mod yderligere låntagning. Fælles låntagning indebærer omfordeling mellem EU-landene og vil let fortrænge den interne fordelingspolitik i rigere lande som for eksempel Danmark. Derfor bør det især være venstrefløjen i disse lande, som bør modsætte sig yderligere omfordeling mellem EU-landene - eksempelvis med udspring i fælles lånoptagelse, større EU-budgetter og flere flertalsafgørelser."
Altinget, lørdag (13.02.2023)

Det grønt-industrielle kompleks
Information bringer lørdag en kommentar af Rune Lykkeberg, avisens chefredaktør, som blandt andet skriver: "Spørgsmålet er, om vi i kampen mod klimaforandringerne er ved at skabe et grønt-industrielt kompleks. Selvfølgelig er den grønne industri ikke en våbenindustri, som opbygger kapacitet til at ødelægge. Men den form for statsstøtte til grønne virksomheder, skatterabatter og investeringer i vedvarende energi, som er blevet strategien i USA og Europa, betyder, at vi skaber nye store økonomiske magtkoncentrationer. [...] I den gode sags tjeneste overdrager vi stor indflydelse til kapitalfonde og giganter, som nu kalder sig grønne. [...] Kirsten Halsnæs, som er hovedforfatter på IPCC-rapporten om reduktion af drivhusgasser, skrev sidste lørdag i Information, at det bedste, vi i Danmark kan gøre for at afværge klimakatastrofer, er at udvikle vedvarende energiformer til resten af verden: "Kæmpe investeringer i energiøer og PtX er sat på dagsordenen i EU og i Danmark, og de kan måske se uoverskueligt dyre og usikre ud, men set i forhold til hvad der kræves for at nå 1,5-gradersmålet, så er det svært at se så mange andre løsninger lige nu." [...] Vi har netop set endnu et interessant eksempel på forskellen mellem et grønt-industrielt kompleks, som kræver handling nu, og et politisk system, som forhaler processen, da Energistyrelsen mandag bremsede behandlingen af nye havvindmøller på ubestemt tid. [...] Regeringens officielle begrundelse var hensynet til EU-retten. Men det er meget lidt overbevisende, idet kommissionens klare signal disse uger er større plads til statsstøtte og mere fart på grønne vækstinitiativer. [...] Det bizarre dilemma er, at de, der formodentligt vil sikre penge til socialstaten, stiller sig i vejen for den grønne omstilling, mens økonomiske interesser, som historisk har stået på den forkerte side af kampen for en klode, man kan leve ordentligt på, nu ser et fantastisk grønt væksteventyr. [...] Hvis vi skal bruge kapitalismens handlekraft til at skabe bæredygtig energi, må vi insistere på intens kritik, kontrol med den magt, vi er ved at give til det grønt-industrielle kompleks og en radikal demokratisering af kapitalismen indefra."
Information, lørdag, s. 2 (13.02.2023)

Klimaministeren får ros for at feje dansk atomkraft af banen
Den danske klimaminister Lars Aagaard (M) har slået fast, at traditionel atomkraft i Danmark er "bare no go". Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Det er ikke realistisk at indføre denne kontroversielle energiform i Danmark, selv om kernekraft er vigtigt for at opfylde Europas strømbehov. "Med den viden, jeg har om omkostninger og muligheder - altså hvad det vil kræve af politiske drøftelser, myndighedskapacitetsopbygning, udpegning af arealer og elinfrastruktur - så opfatter jeg det som helt off for Danmark," siger Aagaard. Atomkraft blev officielt skrinlagt i Danmark i 1985, men 46 procent af danskerne er nu tilhængere af at opføre værker i Danmark, mens 39 procent er imod, ifølge en meningsmåling fra september. Ændringen i holdningen kan tilskrives EU-Kommissionens anerkendelse af kernekraft som en "grøn" energikilde og FN's Klimapanels betragtning af atomkraft som en del af løsningen på klimakrisen. Eksperter mener dog, at atomkraft er for dyrt og for langsomt i dansk sammenhæng, og at elektricitet fra atomkraft er dobbelt så dyr som elektricitet fra danske vindmølleparker og solcelleanlæg.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 7 (13.02.2023)

Mette Frederiksen efter møde med von der Leyen om havvind-løsning: Jeg tør ikke sætte en dato på
Danske virksomheder, der har planer om at opstille havvindmøller, står i stampe efter, at regeringen har besluttet at stoppe den såkaldte åben dør-ordning. Det skriver Altinget fredag. Det betyder, at virksomhederne ikke længere kan søge om at opstille vindmøller gratis på havområder. Årsagen til stop er, at regeringen vil undersøge om ordningen er i overensstemmelse med EU's regler om statsstøtte. Statsminister Mette Frederiksen (S) har talt med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, om at finde en løsning hurtigst muligt, men Mette Frederiksen tør ikke sætte en dato på, hvornår en løsning vil blive præsenteret. "Der er fuldstændig enighed mellem EU-Kommissionen og Danmark om, at vi skal have fundet en løsning så hurtigt som muligt," sagde Mette Frederiksen i Bruxelles torsdag efter EU-topmødet. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen har også bekræftet, at hun er klar på en "meget hurtig løsning" af det danske problem. Samtidig kan statsministeren ikke garantere, at danske virksomheder i fremtiden stadig vil kunne ansøge om at opstille vindmøller gratis. Denne beslutning har fået erhvervslivet til at reagere negativt, og energiorganisationen Green Power Denmarks administrerende direktør kalder det "en decideret katastrofe" og "den største hindring for den grønne omstillings realisering i Danmark".
Altinget, fredag (13.02.2023)

Pas på med åbne døre af guld
I Berlingskes leder kan man søndag blandt andet læse: "Man må virkelig undre sig over, hvad der foregår i Energistyrelsen. Som et lyn fra en klar himmel lukkes den åbne dørs politik, som på rekordtid skulle få den grønne omstilling op i gear. [...] Selvfølgelig udløser beslutningen om at lukke 'åben dør' vrede fra lobbyisterne og erhvervslivet. De har jo lige troet, at de kunne få adgang til at opsætte masser af vindmøller i Nordsøen af andre steder uden at skulle betale noget - bortset fra et lille samfundsbidrag; et lille ord, vi senest hørte om i forbindelse med Arne-skatten. [...] Uanset om Ørsted og CIP skal levere grøn strøm, så skal de vel ikke have 10, 15 eller 30 milliarder foræret, fordi politikerne sov i timen, da de lavede åben dør-ordningen. Samfundet skal selvsagt betale for kabelinfrastukturen i Nordsøen samt også for at lukke de store huller, som der vil være, når solen og vinden svigter. Helt gratis er vindeventyret i Nordsøen ikke for skatteyderne. Kampen mod statsstøtte og respekt for statsstøtteregler skal Danmark desuden være de første til at forsvare. Det kan være, at vi nu vil se en genopførelse af historien om de krumme agurker, hvilket skal sørge for at rette kritikken mod EU fremfor mod os selv. Målet helliger midlet. [...] Det er blandt andet statsstøttereglerne, som skal sikre, at danske virksomheder som Vestas, Grundfos og Danfoss kan få adgang til hele verden med deres produkter. Alle fornuftige mennesker bør støtte, at vores regler er forenelige med EU-Retten."
Berlingske, s. 2 (13.02.2023)

Søslaget om den grønne omstilling
Information skriver lørdag blandt andet i sin leder: "I mandags suspenderede Energistyrelsen uden varsel åben dør-ordningen og dermed sagsbehandlingen af de 33 aktive projektansøgninger, der p.t. ligger hos styrelsen. I notatet fra marts 2021 advarede styrelsen om, at "forholdene omkring åben dør-ordningen har ændret sig markant siden ordningens etablering i 1999". Således har vindkraftens forbedrede rentabilitet betydet, at både antallet af åben dør-ansøgninger og størrelsen af de ansøgte projekter er vokset markant. [...] Samtidig var det et problem, at åben dør-ordningen ikke giver staten mulighed for at få del i udbyttet af det voksende marked - selskaberne får havarealet gratis og scorer gevinsten. I 2021-notatet konkluderede Energistyrelsen, at man kunne håndtere problemerne ved at lukke ordningen eller justere den. [...] Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at hverken 2021-notatet eller lovændringen så nogen konflikt med EU's konkurrenceregler. "Lovforslaget indeholder ikke EU-retslige aspekter," hed det i forslaget. Derfor vakte det bestyrtelse blandt dansk erhvervslivs tunge organisationer og hos grønne ngo'er, da Energistyrelsen mandag suspenderede åben dør-ordningen med netop henvisning til risikoen for konflikt med EU-reglerne. [...] "Det undrer os, at myndighederne i de forgangne 24 år ikke har overvejet, om ordningen eventuelt skulle være i strid med EU-retten og i givet fald søgt EU-Kommissionens godkendelse," hedder det i det åbne brev. Nok er listen over ansøgninger under åben dør vokset markant det seneste år, og nok er markedsværdien af havarealerne dermed øget, men problemstillingen er den samme som sidste år: Fraværet af konkurrence mellem aktørerne og fraværet af statens mulighed for at få del i udbyttet. Og hverken EU-Kommissionen eller selskaber, der ikke er kommet først til mølle, har rejst klagesager over manglende konkurrence eller ulovlig statsstøtte til de heldige, der står til gratis arealadgang. Suspenderingen ligner en panikhandling med et EU-retsligt figenblad. [...] Udfordringen er at sikre, at den grønne omstilling holder momentum, og at samfundet har hånd på roret. Det må handle om en lovændring, der giver staten ret til at opkræve betaling for havarealerne, og om at få gang i de statslige udbud, som kører ubegribeligt langsomt. I øjeblikket er der ingen udbud i gang - det seneste blev afgjort i december 2021."
Information, lørdag, s. 24 (13.02.2023)

Retlige anliggender

Én mand nægtede at vise sit pas - og besejrede fem landes regeringer
Stefan Salomon, østrigsk jurist og forsker, udfordrede regeringerne i fem europæiske lande og vandt. Information bringer denne historie lørdag. "Det er totalt i strid med EU-retten," sagde han til kontrollørerne ved grænsen mellem Slovenien og sit hjemland Østrig tilbage i 2019 da han blev bedt om at vise sit pas. På det tidspunkt havde grænsekontrollen stået på i tre år. Den frie bevægelighed i EU er en forudsætning for det indre marked og samhandel, konkurrence og vækst. Men den blev truet, da Sverige genindførte grænsekontrol i 2015. "Hvis vi mener det alvorligt med retsstatsprincipperne i EU, kan vi ikke bare lade medlemsstater gøre, lige hvad de vil, bare fordi de synes, det er i deres interesse," siger Stefan Salomon, som efterfølgende tog sagen op ved den østrigske forvaltningsdomstol. Her blev de østrigske dommere enige om, at sagen skulle for EU-domstolen og undervejs havde fire andre lande indblandet sig i sagen. Ved EU-Domstolen beviste han, at grænsekontrol på tværs af Europa var ulovligt. Den svenske regering var repræsenteret af seks advokater, den franske og danske af hver tre og den tyske af to. EU-domstolen afgjorde, at grænsekontrol mellem Schengen-landene ikke må vare længere end seks måneder, medmindre der er en alvorlig trussel mod den offentlige orden eller indre sikkerhed. Det blev samtidig besluttet, at grænsekontrollen ikke må forlænges gang på gang med henvisning til den samme trussel. Danmark, Østrig og andre lande har længe argumenteret for, at deres grænsekontrol er i overensstemmelse med en undtagelsesbestemmelse i Schengen-reglerne, men efter en dom af EU-domstolen skal denne undtagelsesbestemmelse fortolkes på en mere restriktiv måde. EU-Kommissionens advokater støttede argumentet om, at Schengen-reglerne er klare og at grænsekontrol ikke må vare længere end seks måneder. Det er altså kun, hvis der opstår en ny trussel, at grænsekontrollen i et land kan indføres igen. "Det var ren glæde," sagde Stefan Salomon, efter at have hørt nyheden som EU-Domstolen var kommet frem til.
Information, lørdag, s. 6-9 (13.02.2023)

Udenrigspolitik

Danske styrker forlod Mali for et år siden, og nu ulmer en katastrofe
Information mandag skriver om situationen i Mali efter franske og danske styrker for et år siden blev smidt ud. De franske og danske styrker var i landet for at træne lokale militærstyrker til at bekæmpe terrorisme, men blev efter blot en uge smidt ud. Nu er samarbejdet mellem Mali og Rusland blevet styrket og et skifte i sikkerhedsarkitekturen i regionen er undervejs. Trods det øgede sikkerhedssamarbejde med Rusland er bekæmpelsen af terrorismen i Mali kun gået den forkerte vej det seneste år. Udviklingen viser med al tydelighed, at den sikkerhedsalliance, som militærregimet i Mali har indgået med Wagner-gruppen og Rusland, ikke har gjort situationen bedre, vurderer Signe Marie Cold-Ravnkilde, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). "Der er ingen positive resultater. Der er ikke skabt mere sikkerhed. Man har set en enormt bekymrende udvikling, hvor de forskellige terrorgrupper rykker frem og indtager flere områder," siger hun. Udviklingen gør det langt sværere at opretholde vestlig indflydelse i regionen, og hvis man ikke har et samarbejde med nogle af de centrale stater, hvor sikkerhedsspørgsmålene er enormt alvorlige og presserende, er mulighederne for at bidrage til at løse problemerne i høj grad forringet. Det er en stor udfordring for Frankrig og EU, der har et ønske og en interesse i at bekæmpe terrorgrupperne ud fra både et globalt sikkerhedsperspektiv og for at undgå, at regionen kommer i så store udfordringer, at flere mennesker potentielt vil søge mod Europa. Ligesom i Mali og Burkina Faso har man i Nigers hovedstad set protester mod tilstedeværelsen af franske og internationale styrker. Udfordringen med en base i Niger er også, at man ikke kan komme uden om Mali i kampen mod terrorgrupperne. Landet er arnested for konflikten og terrorismen, og uden en egentlig tilstedeværelse eller et samarbejde er det vanskeligt for alvor at gøre en forskel. Det stiller Frankrig og EU i en position, hvor strategien for Sahel er nødt til at blive gentænkt. Det hjælper ikke at omfordele styrkerne og blot rykke samme slags mission til et andet land, vurderer Signe Marie Cold-Ravnkilde. "Det bliver i stigende grad vanskeligere at få indflydelse. Man kan godt rykke lidt rundt i landene, men terrorgrupperne i Mali vil udnytte, at Vestens tropper ikke er der længere og stramme sit greb i regionen," siger hun.
Information, mandag, s. 12-13 (13.02.2023)

De Hvide Hjelme kæmper for at redde liv i Syrien: ”Vi kan ikke sammenlignes med Tyrkiet. Vi har været i krig i 12 år”
Politiken skriver søndag, at nødhjælpsgruppen Violet og det syriske civilforsvar "De Hvide Hjelme" i disse dage kæmper for at finde de sidste overlevende i det borgerkrigsramte Syrien efter jordskælvet den 6. februar. De har få ressourcer og arbejder i vanskelige omstændigheder, og er påvirket af tabet af pårørende og kolleger. Redningsarbejdet i Syrien er præget af højere udfordringer end i Tyrkiet. Befolkningen i Nordsyrien var allerede afhængige af nødhjælp, inden jordskælvet ramte, og mange syrere er internt fordrevet eller flygtet til andre lande. Vestlige sanktioner mod Syrien forhindrer mange lande i at give direkte hjælp, og ansvaret for at hjælpe ofrene for jordskælvet ligger primært på Assad-regimet. "Selv i kølvandet på et ødelæggende jordskælv, der har dræbt 5.000 mennesker (tidligere dødstal, red.) i Tyrkiet og Syrien, nægter USA og EU at ophæve de sanktioner, der forhindrer syrere i at modtage direkte hjælp fra mange lande. Husk det, næste gang de prædiker om menneskerettigheder", skriver en bruger på Twitter.
Politiken, søndag, s. 8 (13.02.2023)

Ensomme Taiwan håber på nye venner i Østeuropa
Politiken bringer søndag et debatindlæg af korrespondent Sebastian Stryhn Kjeldtoft, som blandt andet skriver: "Kun 14 lande i verden har officielle diplomatiske relationer til Taiwan. Men i Baltikum og Østeuropa vokser kærligheden til den lille truede ø. Du skal være lovligt undskyldt, kære læser, hvis ikke du kan placere Terrance Drew i Trivial Pursuit-hukommelsen. Men han har siden august været politisk leder for Saint Kitts og Nevis. Det er en caribisk mikrostat med godt 50.000 indbyggere, hvis to øer til sammen har et areal på størrelse med Langeland. Terrance Drew er en af Taiwans sidste gode venner. Han er en af bare 14 statsledere i verden, som fortsat har officielle diplomatiske forbindelser til øen. Alle andre har på et eller andet tidspunkt siden 1949 slettet Taiwans telefonnummer, fordi de hellere vil være venner med mægtige Kina. [...] For Kina er det nemlig enten-eller. Men nu øjner Taiwan for første gang i lang tid en chance for et gedigent diplomatisk gennembrud - i Østeuropa og Baltikum. I sidste uge vandt generalen og krigshelten Petr Pavel præsidentvalget i Tjekkiet, som ikke har diplomatiske relationer til Taiwan. Alligevel greb Pavel som en af sine første gerninger knoglen og ringede til Taiwans præsident, Tsai Ingwen. [...] Beijing kaldte opkaldet 'en alvorlig indblanding i Kinas interne affærer' og opfordrede Tjekkiet til 'øjeblikkeligt' at rette op på præsidentens fejl. Tjekkiske Petr Pavel svarede, at Tjekkiet ikke længere vil 'opføre sig som en struds', der stikker hovedet i jorden, når det gælder Kina. Petr Pavel har siden erklæret sig klar til at mødes med præsident Tsai, hvilket vil være diplomatisk uhørt. Ingen statsleder, som har diplomatiske relationer til Kina, har turdet mødes med Tsai, siden hun blev præsident i 2016. [...] Senest har Taiwan placeret sig som en klar støtte af Ukraine og sendt både penge og nødhjælp til det krigshærgede land. Det står i kontrast til Kinas førte politik, hvor man officielt ikke vælger side i konflikten, men i praksis støtter Rusland diplomatisk og økonomisk. [...] Men når det gælder demokrati og menneskerettigheder, vinder Taiwan. Håbet er derfor, at krigen i Ukraine vil få Europa til at sætte egne værdier over hensynet til pengepungen. I den svære debat spiller Østeuropa og Baltikum en nøglerolle. Flere af landene har fået større moralsk kapital i EU, fordi de i årevis forsøgte at advare om Rusland. De så truslen klarere end gas- og gullaschbaronerne i det vestlige EU. Groft sagt."
Politiken, søndag, s. 7 (13.02.2023)

Hjælp Tyrkiet - ikke Erdogan
I et læserbrev lørdag i Berlingske skriver Peter Bøgelund, Dragør, blandt andet: "Jordskælvskatastrofen i Tyrkiet og Syrien er endnu en stor krise, som har ramt det tyrkiske samfund, hvor det er nødvendigt med international bistand. I lyset af præsident Erdogans tendens til at udnytte kriser - som for eksempel flygtningestrømmen fra Afrika og koranafbrændinger i Sverige - til egen politisk fordel, kunne nogen måske have lyst til at afstå fra at hjælpe Tyrkiet, fordi Erdogan ikke fortjener det. [...] Til gengæld kan en stor, international humanitær indsats med Sverige som nuværende formand for EU - sammenholdt med en utilstrækkelig hjælpeindsats fra regeringen i Istanbul - måske stille Erdogan i en form for taknemmelighedsgæld, som vil gøre ham lidt mere venlig stemt over for eksempel NATO og EU. Lad os håbe på en stor hjælp til Tyrkiet (og Syrien) og en mildere udgave af Erdogan."
Berlingske, lørdag, s. 14 (13.02.2023)

Putin sparker døren ind til Afrika med våben, hvede og antivestlig propaganda
I Politiken kan man mandag læse en analyse om Ruslands indflydelse i Afrika. Den er skrevet af avisens Europakorrespondent Michael Seidelin, som blandt andet skriver: "Symboler vejer tungt i krige og i international politik, og et af dem kommer til at gøre ondt, når verden markerer etårsdagen for Ruslands angreb på Ukraine. Mens Ukraines allierede endnu en gang vil tilsige landet politisk, økonomisk og militær støtte, vender det meste af det afrikanske kontinent konflikten ryggen, og kontinentets førende land går endnu videre. 24. februar vil sydafrikanske krigsskibe deltage i manøvrer med flådefartøjer fra Rusland og Kina, hvilket har rystet EU og USA i sådan en grad, at EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender, Josep Borrell, under et besøg i Sydafrika sidst i januar forsøgte at overtale Sydafrika til at ændre holdning. [...] Få uger inden Josep Borells besøg havde Sydafrika rullet den røde løber ud for Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov. Rusland har mange venner på kontinentet, hvor den russiske tilstedeværelse bliver gradvis styrket både politisk, økonomisk og militært, og Sergej Lavrov fik i denne uge en modtagelse i Mali, som var et statsoverhoved værdigt. [...] Netop i disse dage forlader omkring 400 franske soldater Burkina Faso, hvis militærstyre og demonstranter med russiske flag og plakater med antifranske paroler har erklæret dem for uønskede, mens enheder fra den private russiske Wagner-milits er på vej ind. I nabolandet Mali udgør Wagner-enheder rygraden i de styrker, som omgiver præsidenten og forsøger at organisere kampen mod oprørere og islamister. De russiske lejesoldater er desuden aktive i Den Centralafrikanske Republik samt i Mozambique, Libyen og Syrien. [...] Andre afrikanske lande som Mali og Burkina Faso toner nu rent flag, mens den russiske tilstedeværelse i Den Centralafrikanske Republik går længere tilbage. Det tætte samarbejde mellem Centralafrika og Rusland blev indledt i 2017, da oprørske grupper for alvor truede præsident Faustin-Archange Touaderas styre. Ikke alene leverede Rusland moderne håndvåben og jord-til-luft-missiler til regeringshæren. Året efter meldte omkring 1.000 soldater fra Wagner-gruppen samt russiske militærinstruktører deres ankomst. I dag er det store afrikanske land en af de vigtigste baser for russisk indflydelse i Afrika. Russiske mineselskaber udvinder guld og diamanter i miner, der beskyttes af lejesoldaterne fra Wagner, og Wagner modtager - som i andre lande, hvor grupper opererer - en procentdel af værdien af råstofferne."
Politiken, mandag, s. 8 (13.02.2023)

Regeringen bør se Rusland som terrorstat
I en kronik lørdag i Information skriver Vian Backer Shaker, kommerciel marketing manager og talsperson for initiativgruppen bag et borgerforslag til den danske regering om at anerkende Rusland som en statssponsor af terrorisme, blandt andet: "For ikke så længe siden opfattede vi krig som noget fjernt, der enten foregik på et andet kontinent eller i historiebøgerne. [...] Men da krigen i Ukraine brød ud, skete der en brat opvågnen fra denne illusion. [...] Krigen minder os om, hvor sårbar vores sikkerhedssituation er, og hvor let et europæisk land kan forvandles til en udbombet ødemark. Kampen for frihed og demokrati i Europa er langt fra at være et afsluttet kapitel. [...] Næsten et år efter Ruslands invasion, er der et overvældende højt antal af veldokumenterede sager om de russiske styrkers voldelige overgreb mod civilbefolkningen i Ukraine, hvilket bekræftes af aktører som Human Rights Watch, FN, Associated Press og mange andre uafhængige undersøgere. [... ] Når de russiske styrker har manglet ressourcer, har de etableret samarbejde med radikale paramilitære grupper, såsom Wagner-gruppen, der i øjeblikket er ved at blive placeret på EU's terrorliste. Det er ikke første gang, at Rusland anvender en række terroristiske angreb orkestreret på statsniveau for at opnå erobringsmål. [...] I borgerforslaget henvender vi os til den danske regering, i håb om at de vil anerkende Rusland som en statssponsor af terrorisme. I modsætningen til USA har EU's medlemsstater ikke klart definerede love, der forholder sig til problemet med, at stater støtter terrorisme. [...] Europa-Parlamentet erklærede officielt Rusland som en statssponsor af terrorisme i november 2022 med en forhåbning om økonomisk og diplomatisk at isolere Rusland og udvikle de lovgivningsmæssige forudsætninger for at kunne sanktionere stater, der benytter sig af terroristiske metoder. Men det afhænger af hvert enkelt EU-medlemslands evne til at vise solidaritet og foretage de beslutninger, der øger medlemslandets sikkerhedssituation, samtidig med at terrorisme fordømmes på alle niveauer."
Information, lørdag, s. 18-19 (13.02.2023)

Tyskland klarede energikrisen - men konkurrencen fra Kina er meget værre
Professor i international økonomi, Dalia Marin, skriver i en økonomisk kommentar mandag i Berlingske blandt andet: "Tysklands økonomiske model har været afhængig af billig importeret russisk gas og eksport af industrivarer af høj kvalitet. Nu er den kollapset i kølvandet på krigen i Ukraine og konkurrence fra Kina. Selvom Tyskland har undgået den recession, mange troede ville komme, bliver det en meget større udfordring at genskabe den tyske konkurrenceevne på længere sigt. [...] Alligevel er Tyskland stadig i panik. Men var det før deres gasfyr, de bekymrede sig om, er det nu udsigten til afindustrialisering, der skræmmer tyskerne. Der går ikke en dag, uden at et eller andet medie eller forskningsinstitut forudsiger, at fabrikslukninger eller konkurrencen fra Kina vil føre landet ud i forfald. [...] Tyske erhvervsledere luftede første gang risikoen for afindustrialisering i april sidste år, da Tyskland overvejede at boykotte russisk gas, der på det tidspunkt stod for over halvdelen af landets naturgasforsyninger. Markus Krebber, direktør for energiselskabet RWE, var blandt de topledere, der advarede om, at en embargo mod russisk energi ville føre til masseledighed, fattigdom og omfattende social uro. [...] Fordi Tysklands så længe var afhængig af russisk gas, har krigen i Ukraine og den efterfølgende eksplosion i energipriserne været Tysklands største krise siden Anden Verdenskrig. Men tysk økonomi klarede sig gennem stormvejret og menes nu at være vokset med 1,9 procent sidste år - altså langtfra den recession, mange forventede. [...] Men den egentlige trussel venter lige om hjørnet. I en foruroligende udvikling overhalede Kina for nylig Tyskland som verdens næststørste eksportør af biler. [...] Samtidig steg Kinas bileksport til Europa fra 133.465 i 2019 til 435.080 i 2021 takket være den voksende efterspørgsel på kinesisk producerede elbiler. Europa importerer nu flere biler fra Kina, end man eksporterer, mens den grønne omstilling og EU’s planlagte udfasning af biler med forbrændingsmotorer truer med at gøre den tyske bilindustri forældet. [...] . For tre årtier siden gik Tyskland fra at være Europas syge mand til at være regionens økonomiske motor. Hvis Tyskland skal konkurrere i den stadig mere benhårde globale økonomi i det 20. århundrede, så er landet igen nødt til at genopfinde sig selv."
Politiken, mandag, s. 10 (13.02.2023)

Udvis Ruslands ambassadør
Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Nicolai Erik Qvist-Lygum Toxværd, EU-, forsvars- og udenrigsordfører for Konservativ Ungdom. Han skriver blandt andet: "Ruslands invasionskrig i Ukraine nærmer sig årsdagen for sit første år. [...] Samtidig har Ruslands aggressive retorik mod Ukraines støtter ingen pause taget, næsten hver måned trues der med atomkrig, og Ruslands informationskrig i Vesten vil ingen ende tage. Vi må derfor tage den nødvendige konsekvens og udvise Ruslands ambassadør fra Danmark. Ligeledes bør den danske ambassadør i Rusland tilbagekaldes. [...] . Men Ruslands ambassadør er den direkte repræsentant for regimet i Danmark. Han repræsenterer den kriminelle invasion, Rusland har begået. Han er derved et direkte symbol på Ruslands forbrydelser. [...] Vi støtter Ukraine i deres forsvarskrig med våben og materiel. Vi har valgt retfærdighedens side, og Rusland er på den modsatte. At tolerere en agent for Ruslands regime i vores land, netop når vi støtter kampen mod dem, giver ikke mening. [...] Derfor bør ambassadøren erklæres persona non grata, en uønsket person i Danmark. [...] Danmark kan ikke tillade en russisk agent så tæt på vores magtcentrum."
Politiken, lørdag, s. 7 (13.02.2023)