Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information13. juni 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 13. juni 2022

EU i weekendens og mandagens aviser

 11-13 juni 2022

Dagens EU-tophistorier

Udenrigspolitik: Ukraine lider store tab på slagmarken, og et slag står til at blive afgørende
Flere af weekendens og mandagens aviser bringer nyheder og opdateringer om krigen i Ukraine. Ukraines præsident, Volodymyr Zelensky, kommer med en bøn til de Vestlige lande, skriver Jyllands-Posten lørdag. Han beder om levering af tungere våben for at hjælpe de ukrainske soldater i krigen som nu er oversteget 100 dage. Samtidig har han endnu en gang appelleret til EU om at lade Ukraine blive mere integreret i EU, for at give landet en form for sikkerhed, når krigen en dag er overstået. "Aggressoren må føle presset fra den demokratiske verden, når truslen udsendes," sagde Zelensky fredag og fortsatte: "Vi skal lære at handle forebyggende og ikke bare reagere." I Sjevjerodonetsk i Ukraines østlige Donbas region, som er russernes hovedmål, har Ukraine formået stadig at "holde stand", men det er kun et spørgsmål om tid, hvis ikke Ukraine modtager flere tungere våben fra Vesten, for at kunne stå imod de massive bombardementer fra Ruslands side. "Besætterne gennemførte med hjælp fra motoriserede riffelenheder og artilleri angrebsoperationer i byen Sjevjerodonetsk. De var ikke succesfulde; kampene fortsætter," lyder det fra generalstaben i Ukraine. En række lande i Europa og USA har lovet at sende flere våben til Ukraine, men Oleksiy Reznikov, Ukraines forsvarsminister, forklarer, at Ukraine er taknemmelig for støtten, men han er ikke "tilfreds med tempoet og mængden af våbenforsyninger". Hver dag lider Ukraine store tab og det estimerede antal ukrainske soldater, der mister livet hver dag skønnes at være på mellem 100 og 200. Nu frygtes det, at Rusland vil tage et nyt våben i brug i krigen, da russiske efterforskere fortæller, at de har åbnet mere end 1.000 sager om "forbrydelser mod fred", der skulle være begået af Ukraines regering. Det lader til, at der kommer til at være hundredeviser af retssager mod ukrainske soldater i fremtiden. For nyligt har Rusland dødsdømt to briter, der kæmpede imod russiske styrker på ukrainsk side.

Jyllands-Posten bringer søndag et portræt af Serbiens præsident, Aleksandar Vučić. Han ses som at være en af de sidste venner Putin har tilbage i Europa. For Vučić og Serbien har gentagende gange nægtet at sanktionere Rusland, trods et pres fra Vesten og resten af EU. Så sent som i maj måned underskrev Vučić en nye aftale om indkøb af russisk gas de næste tre år. En aftale, som kom blot 10 dage efter, at Charles Michel, præsident for Det Europæiske Råd, havde lovet Serbien, at EU ville hjælpe Serbien med deres gasproblem. Serbien har de sidste otte år forhandlet om at komme med i EU, men den nyligt underskrevne gasaftale, viser ikke nogen seriøse ambitioner om at komme med i den europæiske union. En undersøgelse fra sidste år lavet af European Council on Foreign Relations viste nemlig også, at kun 11 procent af serbere ser EU som en allieret, hvorimod at hele 54 procent af den serbiske befolkning betragter Rusland som en allieret og 95 procent ser Rusland som en "nødvendig samarbejdspartner".

Fejring af zaren, Peter Den Stores, 350-års fødselsdag den 9. juni var fuld af selvmodsigelser, siger den russiske politiske kommentator Aleksandr Baunov, ifølge Berlingske lørdag. "Eliten har taget det med sig, som de havde brug for. Og det var, at Peter den Store kunne ændre verdensordenen ved at føre krig. Mens de for første gang i den moderne historie benægter Ruslands europæiske rødder," siger Aleksandr Baunov. På årsdagen for zarens fødselsdag talte Ruslands præsident Vladimir Putin til folket: "Peter den 1. erobrede ikke noget land fra svenskerne. Han tog det tilbage, som var russisk, og befæstede det," lød det fra præsidenten og refererede til krigen i Ukraine: "Nu virker det til, at det er blevet vores tur til at tage land tilbage og befæste det." Det var Peter Den Store, som skabte forbindelser til Europa og nu er Putin i gang med at ødelægge den. Nye lovforslag gør det sværere at få visum til Rusland og meget dyrere at have forretning. Nu skifter Rusland også væk fra Bologna-processen, hvilket kan få konsekvenser for udvekslingen af studerende mellem Europa og Rusland.

Berlingske bringer søndag et interview med den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen. Hun var meget bekymret da krigen brød ud, og hun tænkte, at det nu skulle være slut med de radikales kamp for nedrustning. Nu var det på tide, at Danmark brugte de penge på Forsvaret, som vi havde forpligtet os til igennem Nato. At gå fra at være fortaler til nedrustning til nu at være fortaler for en markant oprustning handler, ifølge Sofie Carsten Nielsen, især om "Europas sikkerhedspolitiske position i fremtiden." "Jeg mener, at Danmark skal være aktive medlemmer af ikke bare EU, men også NATO, og at Europa skal være mere uafhængigt. Ikke som et anti-USA-projekt - men i erkendelse af, at Donald Trump kan blive amerikansk præsident igen, og at vi er på vej ind i en ny verden, hvor de ikke længere vil være den eneste supermagt," siger hun. Hun mener, at Danmark skal være klar til forsvare vores værdier, også militært. Ifølge Carsten Nielsen skulle Danmark og resten af Vesten have "lyttet til de advarsler, der kom fra Putin og fra de nabolande, der ved, hvad Rusland er for en størrelse" og startet en meget mere markant oprustning tidligere. "Det handler om at opruste, så Putin får at vide, at han ikke skal gå længere - og at andre som ham får det samme signal," udtaler Sofie Carsten Nielsen.

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Mens krigen fortsætter med uformindsket styrke i Ukraine med voldtægter, drab på civile og tvivlsomme afgørelser mod udenlandske soldater i udbryderrepublikken Donetsk, som ikke anerkendes af andre end Rusland, er interessen for hastigt nedadgående i Vesten. [...] Sympatien med ukrainerne er givet stadig ganske betydelig, men der har - ikke overraskende - meldt sig en krigstræthed. [...] Men den dalende interesse er det bedste, der kan ske for den russiske præsident Putin. For mens han har masser af tid og tilsyneladende ikke møder nogen stærk indenrigspolitisk modstand, trods de mange russiske liv, krigen også koster, er krigstrætheden i Vesten gift for ukrainerne. [...] Han kender om nogen Vestens manglende stamina, som han nød godt af i Syrien, hvor Rusland udråbte sig selv til vinder uden at blive modsagt. [...] Helt sådan vil det næppe gå med Ukraine, som ligger i Europa, og hvor Natotopmødet senere på måneden af vicegeneralsekretæren kaldes det vigtigste i alliancens historie. Vesten kan ikke tåle at lade atommagten Rusland vinde denne invasionskrig og bare sende Ukraine ud i glemslen. Omvendt er der ingen tvivl om, at Rusland venter på efterårets og vinterens komme, hvor der vil blive koldt i mange europæeres hjem med manglende gasleverancer og en inflation, vi ikke har set magen til i årtier. Det vil givet få europæernes (egen)interesse for krigen i Ukraine til at vokse igen. Det ved Putin, og det ved de vestlige ledere også."
Kristeligt Dagblad bringer lørdag et debatindlæg af avisens korrespondent i Frankrig Birthe Pedersen, som blandt andet skriver: "Mens den amerikanske præsident, Joe Biden, for tre måneder siden vakte opsigt med en bemærkning om, at den russiske præsident, Vladimir Putin, ikke burde forblive ved magten, har Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, nu fået ørerne i den internationale maskine med sine advarsler om ikke at ydmyge Putin. [...] Emmanuel Macron, som efter eget udsagn allerede har haft mindst 100 samtaler med Vladimir Putin, fastholder, at han ser det som sin opgave at stå til rådighed som forhandler, når tiden er moden. [...] Især frygter han, at forsøg på at tilføje Rusland et totalt nederlag skal trænge Vladimir Putin op i en krog og trække Nato ind i krigen, har den franske ambassadør i USA, Philippe Étienne, ladet forstå. [...] Trods de voldsomme reaktioner for eksempel fra Ukraines udenrigsminister, Dmytro Kuleba, som på Twitter har erklæret, at ”det er Frankrig, der ydmyger sig selv med opfordringerne til at undgå at ydmyge Rusland”, står Emmanuel Macron ikke alene med sit synspunkt. [...] ”Putin forhandler ikke, før hans hær er stoppet, ydmygelse eller ej. Det handler om magt, ikke om Putins følelser,” lyder det på CNBC fra USA's tidligere ambassadør i Rusland Michael McFaul, som nu underviser ved Stanford University. [...] Målet om at give Rusland et totalt nederlag vil kun svække Vestens sikkerhed, og for at stoppe krigen må Vesten være parat til at ofre en del af Ukraines territorium, sagde Kissinger. [...] ”Der er plads til forhandling og til diplomati,” sagde formanden for Ukraines parlament, Ruslan Stefantjuk, onsdag under et besøg i Europa-Parlamentet. ”Men for hver Butja og for hver Mariupol bliver forhandlingskorridoren smallere og smallere. Og ukrainsk jord vil aldrig blive genstand for forhandling,” sagde han til tv-stationen Euronews."

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Ian Bremmer, direktør for konsulentvirksomheden Eurasia Group, som blandt andet skriver: "Præsident Vladimir Putin kan og vil forårsage mere smerte, og selv om hans militær ikke er stærkt nok til at afsætte Zelenskyj-regeringen og erobre hele Ukraine, som han oprindeligt havde håbet, er han sikker på, at Ukraine ikke er stærkt nok til at jage hans soldater væk fra det område, de allerede har indtaget. [...] Men ud fra et langsigtet perspektiv har Rusland allerede tabt denne krig, og Putins beslutning om at invadere Ukraine vil blive husket som en af de største fejl, som nogen stormagtsleder har lavet i flere årtier. [...] Hans ambitioner handlede ikke kun om Ukraine. Han ville også vise USA og Europa, at Rusland skal behandles som en stormagt, der formår at definere sin egen interessesfære. [...] Putin har udstillet Rusland som en farlig magt, der lider af vrangforestillinger, og som vil ændre Europas sikkerhedsmæssige struktur og flytte et tilstødende demokratis grænser med rå magt og en konstant strøm af løgne om sine motiver. [...] Putin har givet Europa og USA en følelse af at have et fælles formål, som ikke har eksisteret siden Den Kolde Krigs afslutning. [...] Han har mindet mange europæere om, hvorfor hjælpen fra USA er så værdifuld, og vist amerikanerne, at Europa vil træffe svære valg og bringe ubehagelige ofre for at forsvare de vestlige værdier. Han har udvidet Nato til trods for de aktuelle protester fra Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, og gjort grænsen mellem Rusland og Nato dobbelt så lang ved at overbevise Finland og Sverige om, at de vil være mere sikre i alliancen end uden for den. [...] Han har belemret landets økonomi med sanktioner fra USA og Europa, som sandsynligvis ikke vil blive fjernet igen, mens Putin er ved magten. [...] Men den værste af alle denne selvforskyldte skade er uigenkaldelig i minimum den tid, Putin forbliver ved magten. Det er - selv om kampene i Ukraine kan fortsætte i måneder eller endda år - grunden til, at Putin allerede har tabt krigen."

I en kommentar i Jyllands-Posten søndag skriver publicist og tidligere udenrigskorrespondent, Per Nyholm blandt andet: "Krigen ses overalt, men høres kun sjældent i Odesa. Ukrainerne har pakket deres vitalt vigtige havneby ind i barrikader og kontrolposter. [...] I Odesa taler man endnu ikke med krudt og kugler, men med slet skjult harme over telefontrafikken mellem Berlin og Paris på den ene side og Kreml på den anden. [...] Krigsmageren i Kreml, Vladimir Putin, vil med egne ord udslette en fredelig republik, fjerne dens ”nazistiske” regering og ”afukrainisere” ukrainerne. [...] Putin gentager de trusler og den krigsførelse, som det nazistiske Tyskland anvendte i Ukraine og Østeuropa som helhed under Anden Verdenskrig. [...] Det er uanstændigt, at Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Tysklands kansler, Olaf Scholz, igen og igen legitimerer Putin og kompromitterer Vestens generelle linje, som er, at Ukraine må og skal reddes, dels fordi Ukraine er et europæisk demokrati, om end ufuldkomment, dels fordi dette europæiske demokrati kæmper med imponerende mod og udholdenhed ikke blot for sig selv, men for det øvrige Europa og i sin kerne for alle andre demokratier. [...] Det skader effekten af den bistand, som især USA og Storbritannien, men også mindre lande som Danmark, Spanien, Holland, Polen og de baltiske republikker, stiller til rådighed for Ukraine, vel vidende, at en russisk sejr kan bane vejen for et senere angreb på Vesteuropa og dermed en tredje verdenskrig for fuld militær styrke."
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15, søndag, s. 40, 46, mandag, s. 26; Berlingske, lørdag, s. 14, søndag, s. 22-25; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 9, 10

Finansielle anliggender: ECB's afsked med en økonomi på vildspor
Flere af dagens aviser skriver om den nye rentetilpasning, som Den Europæiske Centralbank, ECB, meldte ud omkring i sidste uge. Siden starten af året er de danske boliglån mere end fordoblet og efter ECB's møde fik renterne endnu et nøk opad. Det forventes, at renten vil blive sat op med et kvart procentpoint i juli og september, og at hvis inflationen stiger endnu mere, kan det betyde større renteforhøjelser i september. Det er ECB's målsætning at kunne holde inflationen i euroområdet tæt på 2 procent ved hjælp af disse renteforhøjelser. Ifølge Nordea spåede banken tilbage i maj en inflation på 2,4 procent til næste år, men nu lyder prognosen, at der i hvert fald skal lægges 1 procentpoint oveni, skriver Børsen mandag. Ifølge organisationen OECD, vil inflationen nå 3,9 procent i 2023 i Danmark. Danske Banks chefanalytiker Louise Aggerstrøm Hansen mener, at det hele afhænger af, hvordan olieprisen udvikler sig.

Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Den Europæiske Centralbanks chef Christine Lagarde valgte dog tidens glatte marketingsprog, da hun torsdag præsenterede renteforøgelsen som "en rejse". "Det her er ikke bare et enkelt skridt. Vi begiver os ud på en rejse, hvor målet er atter at bringe inflationen ned på vores målsætning omkring to procent." [...] I juli hæves renten fra 0,0 til 0,25 procentpoint, og i september får den formentlig endnu et nøk opad. Samtidig vil ECB fra 1. juli droppe de vilde opkøb af obligationer, som siden finanskrisen er løbet op i et trecifret milliardbeløb i euro. [...] Med cirka otte procent ligger inflationen faktisk rekordhøjt i euroens levetid - og samtidig har ECB dæmpet sine vækstprognoser for de kommende år. [...] Især i Nordeuropa ses rentestigningen som "for sent og for lidt", når nu hele Centralbankens raison d'être er at tøjle inflationen. Og især i Sydeuropa er der frygt for, at rentestigninger kan presse dybt forgældede stater som Italien. Men det stærkeste argument for ECB's meget forsigtige stigning er, at Europa med et hårdt rentehop risikerer at glide ned i stagflation, altså den blanding af inflation og stagnation, som verden oplevede i 1970'erne. [...] Til forsvar for ECB's nulrenter og opkøbsprogrammer hører, at vi i de sidste 15 år har oplevet en global finanskrise, som især den kinesiske (kulbaserede) vækst trak os ud af, og en eurokrise, som var ved at sprænge EU. [...] Afskeden med minus- og nulrenter er derfor ikke bare en afsked med gratis penge. Det er også en både systemisk nødvendighed og en forsigtig afsked med en fremtidsfri og sorgløs kapitalisme. Det fjerner bare ikke dilemmaet: Om patienten kan holde til nedtrapningen, få slukket branden og tørret op efter sig, uden at det øger krisen i en tid, hvor vi skal medfinansiere Ukraines genopbygning og finansiere en enorm grøn omstilling."

Politiken bringer lørdag et debatindlæg af Morten Spange, chefrådgiver for Pengepolitik, Danmarks Nationalbank og Thomas Harr, vicedirektør og chef for Økonomi og Pengepolitik, Danmarks Nationalbank. De skriver blandt andet: "Mens Den Europæiske Centralbank, ECB, har en eksplicit målsætning om at holde inflationen i euroområdet tæt på 2 pct. på mellemlangt sigt, sikrer Nationalbanken prisstabilitet gennem fastkurspolitikken. [...] Som konsekvens af fastkurspolitikken følger renterne herhjemme i høj grad euroområdets. [...] Fastkurspolitikken betyder, at høj inflation kun indirekte bliver mødt af en stramning af pengepolitikken. [...] Den samvariation i renter mellem Danmark og euroområdet, der følger af fastkurspolitikken, bidrager til, at konjunkturudviklingen i et vist omfang er samstemmende, og at inflationen også udvikler sig nogenlunde ens. Hvis aktiviteten i dansk økonomi stiger relativt til i euroområdet, vil der være en tendens til, at vi også får højere inflation. [...] De stigende markedsrenter giver sig eksempelvis udslag i, at renterne på boliglån er betydeligt højere end ved års- skiftet. Det vil over tid lægge en dæmper på aktiviteten i økonomien og bidrager dermed til at begrænse stigningen i inflationen. [...] En periode, hvor priser og lønninger stiger mere i Danmark end i euroområdet, vil føre til et tab af konkurrenceevne for danske virksomheder. Det vil efter et stykke tid dæmpe efterspørgslen efter dansk producerede varer og tjenester, som er i konkurrence med udenlandsk producerede - både på det indenlandske marked og på eksportmarkederne. Resultatet er en økonomisk afmatning, som bringer pris- og lønstigningstakten ned igen. [...] Kigger vi i historiebøgerne, har perioder, hvor inflationen gennem en længere periode har været høj, ofte været efterfulgt af en økonomisk afmatning med høj ledighed. Det gælder, uanset om høj inflation i euroområdet tvinger ECB - og dermed som følge af fastkurspolitikken også Nationalbanken - til at føre en stram pengepolitik, eller om det sker via et tab af konkurrenceevne, der fører til en afmatning herhjemme. [...] Det er vigtigt at skelne lønstigninger, der afspejler et stramt arbejdsmarked, fra lønstigninger, der afspejler forventninger om fremtidige prisstigninger. [...] Under alle omstændigheder er der udsigt til, at inflationen vil forblive høj i år. Det skyldes bl.a., at de høje energipriser gradvis vil blive væltet over i andre varer og serviceydelser, og at den globale efterspørgsel er stærk."
Kilder: Børsen, mandag, s. 18; Information, lørdag, s. 24; Berlingske, lørdag, s. 20-21, 23; Politiken, lørdag, s. 5-6

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Tænketank: Operativ stab skal sikre hurtigere grøn omstilling
Flere af weekendens og mandagens aviser skriver om EU's og Danmarks afhængighed af russisk gas og de forskellige mulige løsninger på udfordringen. Information mandag skriver, at der, ifølge Tænketanken Mandag Morgen, er akut brug for mere ambitiøs handling, hvis vi skal ud af den fossile afhængighed af Rusland og sikre klimamålene. Rapporten fra Tænketanken Mandag Morgen fortæller, at hvis Danmark og EU i 2014, da Putin invaderede Krimhalvøen, havde forstået, hvor farligt det er at være afhængig af fossil energiforsyning fra Rusland, så havde vi været otte år længere fremme i den grønne omstilling. Det ville langt tidligere have afskåret Putin fra et stort milliardbeløb til den russiske krigskasse, det ville have forebygget de voldsomme aktuelle prisstigninger på energi, og det ville have givet Danmark og EU større handlefrihed i dag til at undgå tvetydige kompromiser og erstatningskøb af fossil energi hos andre tvivlsomme regimer. "Alene i år kan EU-landene ende med at importere fossile brændsler for over 400 milliarder euro fra Rusland og de autoritære regimer i Mellemøsten, hvis værdier vi ikke bryder os om. Det er med til at underminere vores sikkerhed i stedet for at styrke den," lyder det blandt andet i rapporten. Den fortæller også, at hele 57 procent af EU-landenes samlede energiforbrug er importeret, og at næsten halvdelen heraf, 24,4 procent, stadig hentes fra Rusland. Tænketanken påpeger, at EU og medlemslandene alene i pandemiens første år afsatte over 4.800 milliarder euro - næsten 36 billioner kroner - til økonomiske redningspakker, der skulle holde hånden under økonomien og afværge risikoen for en depression. "Inden for få måneder bør vi i Danmark nedsætte en national operativ stab, der kan sørge for hurtig eksekvering af den grønne omstilling af energisektoren. Det samme burde man gøre i Europa-Kommissionen. Det er vigtigt med et stærkt og handlingsorienteret lederskab, som kan fjerne alle snubletråde og føre masterplanen ud i livet," lyder det. Tænketanken tilføjer, at atomkraften ikke er vejen til at mindske afhængigheden af Rusland. "Over 20 procent af den berigede uran til de europæiske atomkraftværker importeres fra Rusland, og næsten en femtedel af den berigede uran importeres fra Kasakhstan, der er allieret med Putin," lyder det.

I Information mandag kan man desuden læse, at Europa, i forsøget på at gøre sig fri af russisk gas, vender sig mod nye leverandører, som udgør en klimatrussel. For eksempel ses Algeriet som en af nøglerne til europæisk energisikkerhed, men ved landets største gasfelt er der nu fundet massive lækager af drivhusgas. Ifølge undersøgelserne, der er foretaget af forskere fra Valencias Tekniske Universitet, har udledningen stået på i fire årtier, og på årsbasis er der så meget metangas, som siver ud gennem blandt andet lækager i rørledninger, at det har den samme klimaskadelige effekt som 17 millioner biler. "Udviklingen understreger, at der opstår nye dilemmaer, når vi på grund af krigen i Ukraine forsøger at vende russisk gas ryggen. Det, der foregår i Algeriet, er en skandale," siger Giuseppe Onufrio, der er chef for Greenpeace i Italien. Metangas er voldsomt klimaskadeligt og er i stor grad medvirkende til de klimaændringer, vi allerede oplever. Ifølge Jonathan Banks fra miljøorganisationen Clean Air Task Force er metanudledning skyld i omkring halvdelen af den globale opvarmning på 1,1 grader, som i dag kan måles. "Lækagerne og den nyttesløse afbrænding af metangas er ikke kun et problem for klimaet, men det er også et gevaldigt spild af en energikilde, især på et tidspunkt, hvor Europa er desperat efter energi. I stedet for at bore efter nye gasbrønde, så lad os da starte med at bruge den gas, som vi for nuværende ødsler væk, og sikre os, at den bliver brugt på en effektiv måde. Det vil hurtigt give Europa større energisikkerhed, og det vil være det mest effektive, vi kan gøre på den korte bane for at reducere udledningen af drivhusgasser. Dermed vil vi også kunne købe os en lille smule tid til at få implementeret alle de andre ting, vi også skal nå at gøre for at bekæmpe klimaforandringerne," siger Banks.

I Jyllands-Posten mandag og på Altinget lørdag kan man læse, at Danmark, ifølge Energistyrelsen, er stærkt rustet til at klare sig selv i det værst tænkelige scenarie med en lukning af alle russiske gasleverancer til EU. "Vi var bekymrede i foråret, hvor fyldningsgraden i de danske gaslagre var langt lavere end normalt. Nu er vi oppe på 70 procent fyldning af lagrene. Og der er et økonomisk incitament til at fylde lagrene yderligere nu i sommerperioden med det lave forbrug, fordi der trods rekordhøje gaspriser er udsigt til endnu højere priser, når fyringssæsonen starter," siger vicedirektør i Energistyrelsen, Martin Hansen. Ifølge Martin Hansen vil Baltic Pipeline som en sidegevinst få den effekt, at der kan transporteres større mængder norsk gas til EU end tidligere, der kan fortrænge russisk gas. I Tyskland, der er Europas suverænt største forbruger af russisk gas, går forventningerne på, at man først i 2026 er klar til helt at vinke farvel til den russiske gas. Alligevel går udviklingen på EU-plan i den rigtige retning. Således er andelen af russisk gas i EU faldet fra 40 procent for to år siden til 25 procent i år.
Kilder: Information, mandag, s. 4-5, 10-11; Altinget, lørdag; Jyllands-Posten, mandag, s. 4

Udvidelse: Ukraine er kun kommet længere væk fra et EU-medlemskab
I flere af weekendens og mandagens aviser kan man læse om Ukraines ambitioner om at blive medlem af EU. Ifølge Politiken lørdag er der stort politisk pres for at åbne døren for Ukraine til EU, men alligevel erkender mange, at det er fuldstændig urealistisk. Spørgsmålet er, om Ukraine skal lukkes ind i EU ved i første omgang at give dem officiel kandidatstatus. I næste uge kommer Kommissionens anbefaling, som forventes at være positiv, og ugen efter skal de 27 EU-lande tage stilling til anbefalingen ved et topmøde i Bruxelles. Ursula von der Leyen, formand for EU-Kommissionen, var nærmest rørt, da hun lovede at sætte gang i processen og besøgte Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj, hvor hun officielt overrakte et ansøgningsskema. Dilemmaet er dog, at selvom alle gerne vil hjælpe Ukraine, så er de hårde realiteter, at kravene for EU-medlemskab bliver sværere og sværere at leve op til, jo mere besat og bombet landet bliver. Der står tre forhindringer mellem Ukraine og et medlemskab: Hvilke krav skal opfyldes for at blive kandidatland? Hvem afgør, om de er opfyldt? Og hvor lang tid skal vi regne med, at det tager? Landet skal have stabile institutioner, der sikrer demokrati, retsstat, menneskerettigheder og beskyttelse af mindretal. Landet skal også have en fungerende markedsøkonomi og kunne klare konkurrencepresset og markedskræfterne inden for EU. Og landet skal kunne overtage EU's samlede regelværk og opfylde målet om at være en politisk, økonomisk og monetær union. For overhovedet at blive kandidatland skal et land kunne fremvise, at det er på rette spor i forhold til at kunne leve op til de tre kriterier. Selv før krigen var Ukraine et af de mest korrupte lande på Transparency Internationals årlige indeks. Et problem, som krigen kun har forværret. Det ironiske er, at EU-Kommissionen til daglig er traktatens vogter, altså den, der skal sørge for, at medlemslandene overholder reglerne og lever op til de fælles standarder. Men i krigens hedeste øjeblikke har Ursula von der Leyen næsten fået det til at lyde, som om optagelsesprocessen var en mindre formalitet, fordi det handlede om at vise, at Ukraine er i hjertet af den europæiske familie.

Også Børsen skriver, at Ukraine er langt fra at kunne indfri EU's krav. I torsdags berettede kilder, at Kommissionen har til hensigt at anbefale kandidatstatus, men at flere medlemslande er enten direkte skeptiske eller afventende, og at også titlen “potentielt kandidatland” er i spil. Ifølge Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa, er presset for at give Ukraine kandidatstatus stort. "I Ukraine ser man denne kandidatstatus som den ultimative lakmusprøve på, om Europa nu også virkelig vil stå skulder ved skulder," siger hun og fortsætter: "I landene i det gamle Vesteuropa er man nogle steder mere tilbageholdende. Alle er jo enige om, at Ukraine ikke er klar til medlemskab her og nu. Men det, der diskuteres, er, om de er klar til at forhandle. Der er et stort ønske i flere lande og også i Kommissionen om at give dem et lys for enden af tunnelen." Ukraine er et af de største og fattigste lande, der nogensinde har søgt om medlemskab. Og hvis landet kommer med i klubben, vil det blive det femtestørste land i EU målt på befolkning. Men på områder som politisk stabilitet, beskyttelse af retsstatens principper og kamp mod korruption er Ukraine bagud. Det viser en ny analyse, hvor Anders Overvad og Svend Roed Nielsen fra Tænketanken Europa har indhentet data fra blandt andet Verdensbanken. I Danmark har statsminister Mette Frederiksen (S) sagt, at hun vil afvente Kommissionens udtalelse, før hun melder sin holdning ud. Også fra den tyske regering har der indtil videre været tavshed om linjen.

Børsen mandag skriver, at fem lande allerede er på listen for at blive optaget i EU. Det er Albanien, Nordmakedonien, Montenegro, Serbien og Tyrkiet. Flere af dem har forhandlet i årevis, og Tyrkiet er skrækeksemplet, der har forhandlet siden 2005. Dertil kommer Bosnien-Hercegovina og Kosovo, som er potentielle kandidater og har associeringsaftaler med EU. Og nu har tre nye lande så meldt sig i feltet: Ukraine, Moldova og Georgien. Anders Ladefoged, EU-chef i Dansk Industri siger, det er vigtigt at skelne mellem det politiske og det konkrete i debatten. "Der er en storpolitisk del, hvor man meget gerne vil sende et signal - og så er der ved siden af noget meget specifikt. At blive EU-medlem er jo noget, der kræver udvikling for at kunne leve op til alle de krav, der stilles," siger han og tilføjer: "Ukraine har allerede en associeringsaftale, som åbner for samarbejde, og det er nok i praksis det, der er mest brug for. Hvis man så vil give kandidatstatus, kan det vise en vision og en retning - men det ændrer ikke på, at de først kan blive medlemmer, når de opfylder alle krav og har kvalificeret sig. Det er en stor øvelse, der vil tage lang tid."

Politiken lørdag bringer et interview med Roberta Metsola, formand for EU-Parlamentet og medlem af den kristenkonservative EPP-gruppe, der mener, at Ukraine hører hjemme i EU. "Når vi taler om kandidatstatus, er det ikke det samme som øjeblikkelig adgang. Hvert land har sin egen vej, men ordet kandidat er vigtigt," fortæller hun. Hun mener, at man skal forstå, at Putins invasion af Ukraine har ændret tiden, vi lever i, og dermed også ændret på landets optagelsesproces i forhold til medlemskab af det europæiske samarbejde. "I denne sammenhæng mener jeg ikke, at vi skal glemme Københavnskriterierne, men vi skal forstå, at Europa ikke kun er en gruppe af økonomisk indbyrdes afhængige stater, som ønsker at have et indre marked og ønsker at dele grænser. Det handler også og altid om sikkerhed. Vi befinder os i et afgørende øjeblik i den europæiske udvikling med hensyn til, om vi ser på vores kontinent som et, der kan vokse mod øst. Ikke kun med Ukraine, for vi har et langvarigt engagement med det vestlige Balkan, for at disse lande ikke skal opgive os. Unge mennesker i disse lande ser på Europa som deres hjem. Og er vi klar til at lukke døren for dem?," siger Metsola.
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 12; Børsen, mandag, s. 16; Politiken, søndag, s. 2, lørdag, s. 8

Andre EU-historier

Institutionelle anliggender: Svækket Johnson er havnet i en alvorlig Brexit-knibe
Politiken skriver søndag, at Storbritanniens premierminister Boris Johnson mandag fremlægger et lovforslag, som gør det muligt at ændre i Brexit-aftalen. Han mener nu, at den aftale, som han selv indgik frivilligt med EU, ikke er god nok. Lovforslaget skal gøre det muligt at skrotte dele af aftalen, som gælder for Nordirland. Simon Usherwood, professor i politik og internationale studier ved The Open University, påpeger, at Boris Johnson nok er blevet presset, men at han også selv kan have interesse i at forsøge at få Brexit på dagsordenen igen. "Fordi han er så svækket, leder han efter en måde at minde folk om, hvorfor de valgte ham i sin tid. Og da Brexit er hans signaturemne, giver det umiddelbart mening at få det i fokus igen," siger han. Han tvivler på, at det er en gennemtænkt strategi. "For det første: Nu har han gået rundt og sagt, at Brexit var overstået. Passer det alligevel ikke? For det andet: Hvorfor sagde han ja til aftalen, hvis den er så dårlig, som han nu lader til at mene? For det tredje: Hvis det her er et forsøg på at presse EU i forhandlingerne, hvorfor skulle EU så ville give en så svækket premierminister indrømmelser? Hvis de venter lidt længere, så kan han være blevet væltet," siger han.
Kilde: Politiken, søndag, s. 16

Udenrigspolitik: Afrika i fumlet balancegang mellem Rusland og EU
Politiken søndag skriver om den truende fødevarekrise i Afrika og hvordan formanden for den Afrikanske Union, Macky Sall, er på en mission for at styre Afrika uden om. Den 3. juni mødtes han med Ruslands præsident Putin for, på vegne af mere end en milliard afrikanere, at tale om krigen i Ukraine og den deraf affødte fødevarekrise. "Vi ønsker ikke at vælge side i denne konflikt. Vi arbejder for en deeskalering, for en våbenhvile, for dialog," sagde han. Men at gøre alt for, at der kan opstå fred, betyder åbenbart, at Macky Sall er villig til at tale Ruslands præsident efter munden. I EU spærrede man i hvert fald øjnene op, da han efter mødet med Putin i Sotji pludselig havde taget fortællingen fra den russiske regering til sig - om at det er Vesten, der med sine sanktioner mod Rusland bærer skylden for, at afgrøder sidder fast i Ukraine. Macky Salls udtalelser står i stærk kontrast til, hvad han sagde på EU-topmødet blot få dage inden mødet med Putin, hvor Europas ledere advarede ham om ikke at lade sig suge ind i Ruslands narrativ, som de anser for en form for afpresning. EU er Afrikas største handelspartner. "Den eneste grund til, at vi kæmper med en fødevarekrise, er den uberettigede krig mod Ukraine," sagde EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Når præsident Putin inviterer Macky Sall på besøg, er det, fordi Rusland også har brug for Afrika. "Ruslands største interesse i Afrika er at samle stemmer i FN, fordi Rusland ikke kan samle den støtte andre steder," siger Mehari Taddele Maru, professor ved School of Transnational Governance og tidligere rådgiver for Den Afrikanske Union, og fortsætter: "Jeg tror, at Macky Sall har føIt sig presset af andre afrikanske ledere med klare antivestlige holdninger. Han er kommet til at repræsentere synspunkter, der måske ikke afspejler de fleste af de afrikanske lande."
Kilde: Politiken, søndag, s. 16

Finansielle anliggender: En revaluering af kronen har aldrig været så oplagt som nu
Politiken søndag bringer et debatindlæg af forhenværende overvismand Christen Sørensen. Han skriver blandt andet: "Diskussionen om den aktuelle økonomiske politik i Danmark er præget af forvirring og manglende mod hos centrale aktører. Forvirringen hænger sammen med, at dansk økonomi aktuelt er præget af overophedning med mangel på arbejdskraft, samtidig med at centrale internationale konjunkturbedømmere som IMF og Verdensbanken spår økonomisk recession. Den aktuelle danske økonomiske situation tilsiger derfor en opstramning, men da en finanspolitisk stramning har både et beslutningslag og et virkningslag, risikerer en finanspolitisk stramning først at få virkning, når overophedningen er fortid. En pengepolitisk stramning kan med virkning for Danmark alene iværksættes af Den Europæiske Centralbank. [...] Inflationsstigningen er derfor sandsynligvis kun midlertidig, ligesom den er udbudsbetinget, hvorfor det også kan have store samfundsøkonomiske omkostninger via ikke mindst øget ledighed i EU-området at stramme pengepolitikken, idet virkningen på inflationen - som ved en finanspolitisk stramning - kun er indirekte via begrænsninger på efterspørgslen. Derfor har Den Europæiske Centralbank et beslutningsproblem, hvis den tør afvige fra det traktatfastsatte krav om, at den ensidigt skal prioritere prisstabilitet. [...] Som et klart bedre alternativ, der også virker langt hurtigere, vil jeg foreslå en revaluering af kronen over for euroen på mellem 3 og 5 procent. Det virker umiddelbart på efterspørgselspresset på dansk økonomi ved at reducere eksporten og øge importen samt ved at tøjle forventningerne. Dette skal ses på baggrund af vores alt for store betalingsbalanceoverskud, der i de seneste fem år har været over en halv milliard kroner i gennemsnit hver eneste dag, inklusive lørdage, søndage og helligdage. [...] For mig er det uforståeligt, at den økonomiske sagkundskab, cheføkonomer, professorer i økonomi og vismænd helt ser bort fra blot at diskutere en revaluering af kronen i den nuværende økonomiske situation. Der har formentlig aldrig været en situation, hvor dette har været så oplagt som nu."
Kilde: Politiken, søndag, s. 4

Udenrigspolitik: Covid-19 og klimachok gav liv til fødevarekrisen - og så kom krigen
Jyllands-Posten søndag bringer en analyse skrevet af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: "Fødevarekrisen eskalerer på grund af krigen i Ukraine. Men det er ikke Ruslands skyld, lyder propagandaen fra Rusland. Jo, det er, svarer EU. Imens kæmper FN for at sikre penge til at brødføde de millioner, der går sult og hungersnød i møde i de kommende måneder. [...] I denne uge udkom der også et længere notat fra Ruslands EU-repræsentation, der søger at gendrive 'myter' om, at Rusland har ansvar for fødevarekrisen. 'Disse rabiate, russofobiske anklager er grundløse,' fremfører det russiske diplomati. Argumenterne er bland t andet, at de globale fødevarepriser var stigende, allerede inden den 'militære specialoperation' blev indledt for at 'beskytte civilbefolkningen' mod 'nynazisterne' i Ukraine. Russerne hævder, at når fragtskibe ikke kan komme ind og ud af de ukrainske havne i Sortehavet, så skyldes det ikke den russiske militærblokade. [...] Man kan også læse, at EU har 'planlagt at sende omkring 20 millioner tons korn fra Ukraine mod vest i juli 2022'. Det er ganske vist ikke sandt. Men det fremstår som fakta og indgår dermed i den store bølge af russisk desinformation, der i disse uger udsendes i kampen om fortællingen: Hvem bærer ansvaret for fødevarekrisen? [...] Fødevarekrisen er ikke ny. Men det er den eskalerende alvor og krisens blivende karakter. Det fremgår blandt andet i en ny prognose fra FN's Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). Den får FN til indtrængende at bede verdens lande om hjælp, fordi akut sult i perioden juni-september i år vil ramme flere end 158 millioner mennesker i 20 såkaldte 'sult-hotspots'. [...] EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, advarede i denne uge om, at anslået 275 millioner mennesker verden over i år vil være i risiko for at mangle mad 'og ikke vide, hvor deres mad skal komme fra i morgen'."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19

Udenrigspolitik: Nederlandene er ramt af den perfekte storm
Jarl Frijs-Madsen, Danmarks ambassadør i Nederlandene, skriver i en kronik i Jyllands-Posten søndag blandt andet: "Som verden har udviklet sig i de seneste år, har Nederlandene mere end nogensinde tidligere brug for Danmark - og omvendt. [...] Og i de seneste år er vi rykket endnu tættere på hinanden. I EU efter brexit. På energiområdet efter krigen i Ukraine og på samhandel generelt. I en ustabil verden har man brug for tætte, like-minded samarbejdspartnere, der både ligner og supplerer hinanden. Dem finder man ofte i geografisk nærhed. Nederlandene ligger godt fire timers bilkørsel fra Danmark. [...] Efter at have boet knap et år i Nederlandene kan jeg komme med en lang liste af lovprisninger af dette fantastiske land. Et velorganiseret samfund. Et innovativt folkefærd med et imponerende handelstalent. Her ligger Europas største havn. Det er det mest globaliserede land i verden og verdens næststørste eksportør af landbrugsvarer. [...] Men Nederlandene er kraftigt udfordret af de ovennævnte forandringer, og landets udgangspunkt er ikke det bedste for at takle dem. Det er langt bagud i forhold til Danmark på centrale punkter. Det gælder ikke mindst den grønne omstilling, men også digitalisering og kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet, hvilket nok vil overraske mange. [...] På det demografiske område står Nederlandene over for nogenlunde de samme udfordringer som Danmark: Flere ældre har brug for pleje, og færre unge er på arbejdsmarkedet. På det digitale område er Nederlandene blandt de bedste i Europa, men som anført er det stadig langt efter Danmark. [...] Den finansielle sektor i Nederlandene står stærkt, og så er landet omgivet af solide EU-partnere, som også er vigtige handelspartnere. En af dem befinder sig kun få hundrede kilometer nord på."
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 43

Sikkerhedspolitik: Erdogan har en pointe i sin kritik, siger eksperter om Nato-strid
Jyllands-Posten søndag skriver om Tyrkiets præsident Erdogans krav til Nato for at give grønt lys til, at Sverige og Finland optages i alliancen. Erdogan har beskyldt de to lande for at huse terrorister fra den kurdiske terrorgruppe PKK, som Tyrkiet i mere end 40 år har bekæmpet. "Så længe disse terrorister er i deres parlamenter, så længe terrororganisationer kan demonstrere på Stockholms gader, bære plakater med billeder af terrorledere og gøre det under beskyttelse af svensk politi, kan vi ikke give grønt lys for optagelse i Nato," understregede han denne uge. I Europa er der en langt klarere skelnen mellem politiske ytringer og reel støtte til terror. Men det betyder ifølge flere eksperter ikke, at kritikken fra den tyrkiske leder er taget helt ud af det blå. "Det er en legitim bekymring, som Tyrkiet længe har gjort Europa opmærksom på. Så det er ikke overraskende. Det overraskende er, at Tyrkiet bruger det til at blokere for de to landes Nato-ansøgning," siger Sinan Ulgen, tidligere tyrkisk diplomat, som nu er tilknyttet tænketanken Carnegie Europe. USA's alliance med den tyrkisk-kurdiske militsgruppe YPG i Syrien har været med til at gøre emnet ekstra betændt. Det er dog ingen tvivl om, at PKK er en alvorlig sikkerhedstrussel i Tyrkiet. Flere end 40.000 mennesker estimeres at være blevet dræbt i konflikten siden 1970'erne, da PKK blev stiftet med støtte fra Sovjetunionen og Syrien, der dengang blev ledet af den nuværende præsidents far. Europa har traditionelt været venligt stemt over for kurderes situation. Det skyldes blandt andet, at mange af de gæstearbejdere, som kom i 1960'erne, er kurdere, hvilket påvirker debatten. På venstrefløjen er der også sympati på grund af PKK's marxistiske ideologi og frihedskamp, som man har støttet andre steder.
Kilde: Jyllands-Posten, søndag, s. 20

Klima: Concito: Danmark mangler en strategi for energieffektivisering
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Christian Peter Ibsen og Rasmus Lindø Kaslund, henholdsvis direktør og klimaanalytiker i Concito. Her kan man blandt andet læse: "Ikke siden 70’ernes oliekriser har der været så markant et fokus på at spare på energien som nu. I Danmark, resten af Europa og globalt set er energieffektivisering et nøgleværktøj til at levere hurtigt og effektivt på to vigtige mål: Uafhængighed af russisk olie og gas og markante CO2-reduktioner. For nylig hævede EU-Kommissionen i udspillet 'RePowerEU' sit forslag til målet for energibesparelser i 2030 til 13 procent fra 9 procent-målet fra 'Fit-for-55'-udspillet. [...] Det ligger i kortene, at EU hæver sit årlige energibesparelsesmål fra det nuværende 0,8 procent til mindst 1,5 procent for alle EU-lande, og at der stilles krav om, at tre procent af offentlige bygninger energirenoveres årligt. Danmark støtter disse mål, men uden nye initiativer er Danmark langt fra selv at leve op til målene. Concito opfordrer derfor regeringen og Folketinget til at udarbejde og vedtage en egentlig energieffektiviseringsstrategi – sådan som vi har en strategi for eksempelvis Power-to-X-brændstoffer, elektrificering og grøn gas. Strategien skal tage udgangspunkt i et overordnet nationalt bindende mål for energieffektivitet i 2030. Den skal sikre, at vi får identificeret de uudnyttede potentialer og fjernet barrierer for udbredelse af nye, energieffektive og digitale teknologier. Samtidig skal der indføres regulering og krav, der sikrer, at vi lever op til de nye energieffektivitetsmål."
Kilde: Altinget, mandag

Interne anliggender: Undervisere: Danmark har mistet sin digitale førertrøje
Jakob Harder, Ole Sejer Iversen og Michael E. Caspersen, henholdsvis dekan ved Københavns Professionshøjskole, professor på Aarhus Universitet og direktør i It-vest, skriver i et debatindlæg på Altinget mandag blandt andet: "Det er efterhånden fire år siden, at et storstilet forsøg om såkaldt teknologiforståelse blev søsat i den danske folkeskole. [...] Og forsøget er tæt knyttet til folkeskolens formålsbeskrivelse: At forstå digital teknologi er nødvendigt for at kunne leve åndsfrie, ligeværdige og demokratiske liv anno 2022. Initiativet bragte hurtigt Danmark i den absolutte førertrøje internationalt. [...] Men noget gik galt undervejs. Forsøget på folkeskolerne forsvandt i den tunge politiske proces i Folketinget og blev langsomt lagt i regeringens syltekrukke. Ingen opfølgning. Ingen politisk interesse – og langsomt, men sikkert er Danmark blevet kørt agterud. Det viser en ny rapport fra EU-Kommissionen, som analyserer på undervisningen i digitale teknologier med opgørelser og case-beskrivelser fra europæiske lande. Lande som Slovakiet, Frankrig, Finland og Estland har virkelig sat ind på digital teknologiforståelse, ligesom Tyskland er ved at vågne fra årtiers Tornerosesøvn. [...] Der er dog en vej tilbage til førerfeltet. Uddannelsessektorens parter med regeringen i spidsen skal udvise lederskab og indføre digital teknologiforståelse som obligatorisk fag i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne og i forlængelse heraf op gennem hele uddannelsessystemet."
Kilde: Altinget, mandag

Grundlæggende rettigheder: Det er da helt normalt: EU-bureaukrater vil forbyde danske partier
I en kommentar af Mikael Jalving, historiker, forfatter og blogger, kan man i Jyllands-Posten søndag blandt andet læse: "Vi er efterhånden vant til mange sære og skøre påhit fra Bruxelles, og her tænker jeg ikke på de berømte muslinger med pommes frites, der jo smager fortrinligt. Så sent som i torsdags udsendte Europarådets såkaldte racismekommission, også kaldet ECRI, en ny rapport, som kritiserer Danmark for en lang række 'bekymrende tendenser'. En af dem er at give ytringsfrihed til typer som Rasmus Paludan og andre som mig, der kritiserer asylindvandringen og dens konsekvenser for det Danmark, vi kender, og advarer mod islams voksende indflydelse i hele Vesteuropa. [...] Multikulturalismen, som er blevet dyrket som en afgud i Vesteuropa i tre årtier, sandelig også af EU's dynamiske institutioner, har perforeret det kollektive, nationale rum til fordel for parallelsamfund og etnisk segregation i den sociale virkelighed tilsat en steril og kønsløs politisk retorik i de klæbrige saloner. Det er politisk logik for flokdyr: Hvor muslimer og sorte bor, nydes der særlige rettigheder. Multikulturalismen møder identitetspolitikken: De ”udsatte” kvarterer skal være safe spaces. [...] Rådets anbefaling til den danske regering er mindst lige så radikal. Den står på side 19, hvor ECRI anbefaler danske lovgivere at forbyde racistiske organisationer, herunder politiske partier, med henblik på at bekæmpe racisme og hadsk tale. Gad vide, hvilke partier der tænkes på? Udover Stram Kurs, der nævnes ved navn, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, hvem der ellers falder ind under den hipsterrigtige definition af ”racisme”. Står det til kommissionen, kan Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti, LA og store dele af Socialdemokratiet ikke længere vide sig sikre. [...] Det er netop, hvad der piner mig. At denne pseudoagtige ”antiracisme” er blevet normal i europæisk politik. At vi igen og igen må finde os i disse kommissærangreb på vores grundlovssikrede ret til at debattere hvad som helst frit og uforfærdet, herunder 30 års hovedløs indvandring. Hvorfra kommer disse angreb? Fra gale islamister? Næ. De kommer fra EU's egne institutioner."

I Jyllands-Postens leder mandag kan man blandt andet læse: "Rasmus Paludan er islamofob, så derfor er hele Danmark islamofobisk. Lettere karikeret kan man sige, at det er konklusionen på Den Europæiske Kommission mod Racisme og Intolerance ECRI's nye rapport om Danmark. Man mener i den yderligtgående enmandshær at kunne se, at diskrimination og hadsk tale er på fremmarch. [...] Rapporten afslører en naiv sammenstilling mellem diskrimination og legitim samfundsdebat og kritik. De fleste danskere mener, at Rasmus Paludans koranafbrændinger er tåbelige. Men er de ulovlige? Nej. Og derfor beskyttes hans grundlovssikrede ret til at demonstrere, og når han skal politibeskyttes, sker det af én eneste grund, nemlig at hærværk og de voldelige reaktioner udspringer af muslimsk vrede. Det nævner rapporten ikke. [...] Men hvis man kun læser ECRI's rapport om Danmark, vil man få indtrykket af et land, der systematisk undertrykker og diskriminerer sin muslimske befolkning. Og hvis rapporten skulle blive læst i Organisation of Islamic Cooperation, OIC, og det kan man sagtens forestille sig, så vil den blive opfattet som gefundenes fressen. [...] Organisationen, der reagerede på den islamistiske nedslagtning af medarbejderne på Charlie Hebdo i 2015 ved at love et sagsanlæg mod bladet for at krænke profeten, har fået FN's Generalforsamling med på at gøre den 15. marts til international dag mod islamofobi. [...] Det udstiller FN's åbenlyse svagheder, at man i en institution, der blev dannet på menneskerettigheder og individets ukrænkelighed, giver indrømmelser på dette område over for en hovedvægt af totalitære lande, der undertrykker ethvert tilløb til demokratiske rettigheder, frie valg og ligestilling og i ekstrem grad undertrykker og diskriminerer sine egne kristne mindretal."
Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 41, mandag, s. 24

Klima: Om syv år skal en af verdens største grønne brintfabrikker ligge i Avedøre
Berlingske søndag skriver om det nye brintanlæg i Avedøre, som om syv år står færdigt og dermed bliver et af de største af sin slags i verden. For tre uger siden præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringscheferne fra Tyskland, Holland og Belgien ambitiøse planer for et vind- og brinteventyr. Brintanlægget i Avedøre bliver en del af eventyret, men ifølge professor Søren Linderoth, der er leder af Institut for Energikonvertering og Lagring på DTU, er det usandsynligt at Danmark og EU når de ambitiøse mål inden 2030. Skal dette nås, skal der løbes hurtigt. Ifølge det internationale energiagentur, IEA, er der i dag 102 megawatt grøn brintproduktion i Europa. Produktionen af grøn brint skal med andre ord være næsten 200 gange større i de fire lande ved Nordsøen i 2030, end den er i hele Europa i dag. "Planerne for at udbygge produktion af brint i 2030 er meget ambitiøse. Jeg tror ikke, det er gået op for ret mange, hvor stor en udfordring, vi har kastet os ud i. Det er jo en kæmpe revolution. Jeg vil ikke blive overrasket, hvis vi ikke når det. Det er dog vigtigt at holde fast i retningen, for vi skal igennem den grønne omstilling og nå målet om klimaneutralitet i 2050," siger han. Ifølge Søren Linderoth er der i øjeblikket mest fokus på, hvor stor produktionen af grøn brint kan blive - både blandt politikere og virksomheder som Ørsted, der udvikler anlæggene, mens der er for lidt fokus på, hvordan vi får produceret teknologien i de mængder, der skal til. "Vi kender teknologien, men vi har den jo ikke. Lige nu laver vi elektrolyseanlæggene i hånden, og det går ikke med den efterspørgsel, der kommer. Der skal masseproduceres med robotter og anden moderne produktionsteknologi. Det er slet ikke så nemt, for det er en meget følsom teknologi, men uden teknologien får vi ingen brintfabrikke," fortæller han.
Kilde: Berlingske, søndag, s. 12-13

Arbejdsmarkedspolitik: Mindsteløn: Dansk retssag mod EU-Kommissionen så godt som umulig
Altinget mandag skriver, at et søgsmål mod EU-Kommissionen for at stoppe mindstelønsdirektivet vil være særdeles vanskeligt. Det mener Roman Senninger, der er lektor på Aarhus Universitet med speciale i EU's lovgivningsproces. Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet erkender, at det kan blive svært at føre en sag, og at direktivet måske ikke er så skadeligt for den danske model, som debatten har givet udtryk for.
Står det til både Enhedslisten og Socialdemokratiet i Europa-Parlamentet, skal Danmark om nødvendigt rejse et annullations-søgsmål mod EU-Kommissionen for at få kendt det nye mindstelønsdirektiv ulovligt.
Kilde: Altinget, mandag

Retlige anliggender: Professor: Ligesom Putin har Danmark været at undergrave det internationale retssystem
Jacques Hartmann, professor i International Law ved University of Dundee, skriver i en kronik på Altinget blandt andet: "Den internationale retsorden – det vil sige ideen om, at forholdet mellem suveræne stater skal styres af internationale regler – er i de senere år kommet under stigende pres. Ruslands chokerende og brutale invasion af Ukraine er det klareste, men langtfra det eneste, eksempel. Og det er ikke kun Vladimir Putin og hans autoritære ligesindede, der er med til at undergrave folkeretten. Danmark samt andre vestlige lande har også spillet deres rolle. [...] Faktisk er reaktionen på Ruslands aggressionsforbrydelse på mange måder et skolebogseksempel på, hvordan folkeretten bør håndhæves: En klar overtrædelse af folkeretten blev mødt med stærke fordømmelser. Ord blev hurtigt efterfulgt af handling. Der blev sendt våben til Ukraine, indført hårde sanktioner mod Rusland, og Straffedomstolen har påbegyndt sit arbejde. Men selvom de fleste vestlige politikere fordømmer Rusland, så er der tilsyneladende ingen, der stiller de svære spørgsmål om deres egne handlinger. [...] Flere vestlige ledere har talt for, at Putin skal stilles for en særlig international domstol. Men hverken efter den ulovlige intervention i Kosovo i 1999 eller Irak i 2003 blev vestlige ledere stillet for en domstol. Det var på trods af, at den daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde sine bekymringer. Inden Irak-krigen bad han således om et notat, der bekræftede, at han ikke ville blive udsat for retsforfølgelse for det, han gjorde som aggressor. Han slap ikke kun for retsforfølgelse, men overtog senere posten som generalsekretær for Nato. [...] Storbritannien har ligeledes gjort sit til at undergrave folkeretten. Siden 2019 har den britiske regeringen ignoreret en udtalelse fra Den Internationale Domstol i Haag, som slog fast, at Storbritannien ulovligt koloniserede Chagosøerne i det Indiske Ocean. Boris Johnson har endvidere længe truet med ensidigt at omskrive en del af den såkaldte skilsmisseaftale mellem EU og Storbritannien; en aftale, som han selv underskrev for knap to år siden. [...] Vestens overtrædelser af folkeretten legitimerer på ingen måde Ruslands handlinger. Èt brud legaliserer ikke et andet. Pointen med dette indlæg er at understrege vigtigheden af, at nationale politikere ikke kun tænker på kortsigtede populistiske gevinster, når de kritiserer internationale aftaler eller institutioner. Selvom den internationale retsorden har holdt siden efterkrigstiden, er det vigtigt at holde sig for øje, at mange af de aftaler eller institutioner, som ofte bliver kritiseret af politikere, blev skabt på grundlag af enestående politisk konsensus. Som det står i FN-pagten, gik den konsensus ud på at: "Frelse kommende generationer fra krigens svøbe, som to gange i vor levetid har bragt usigelige lidelser over menneskeheden." Aftalerne og deres vogtere er nemme at kritisere. De kan hurtigt afskaffes, men er svære at erstatte."
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: Forskeren forklarer: Sådan fungerer Big Techs vilde økosystemer
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Christian Bergqvist, lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet. Det sker som led i EU's vedtagelse af den nye lovgivning "Digital Markets Act". I indlægget kan man blandt andet læse: "Google, Amazon, Facebook og Apple er ikke blot succesfulde amerikanske IT-giganter, men ifølge kritikere også digitale gangstere, der stjæler folks privatliv og trækker et spor af ødelæggelse igennem økonomien. Hvor akronymet GAFA oprindeligt stod for første bogstav i de fire virksomheders navne, læses det nu som 'Gang of Four'. [...] Fælles for Google, Amazon, Facebook og Apple, og i øvrigt også Uber, er deres opbygning af komplementære tjenester, ofte omtalt som økosystemer, der er centrale for deres strategi. De mest kendte heraf er formentlig Meta og Alphabet, der er moderselskab for henholdsvis Facebook og Google, men begge udbyder et meget stort antal, ofte gratis, tjenester. [...] De mest strategiske økosystemer er formentlig dem fra Apple og Google, der også dækker smartphones, og via mobilstyresystemerne iOS og Android sikrer kontrol. Både med adgangen til indhold for brugerne og indholdsleverandørernes adgang til potentielle kunder."
Kilde: Altinget, mandag

Det digitale indre marked: USA og EU vil gøre op med techgiganters selvfavorisering
I en kommentar i Politiken mandag, af techkommentator Astrid Haug, kan man blandt andet læse: "Et nyt amerikansk lovforslag skal stoppe techgiganterne i at give deres egne ydelser forrang. Det gælder, når Amazons egne varer bliver vist før konkurrenternes eller når Apple kun tillader deres egen App Store på iPhones og iPads. [...] Der er blandt demokrater og republikanere en stigende enighed om, at det er skadeligt for brugernes reelle valgmuligheder, da det udelukker konkurrerende tjenester og dermed kan betyde kunstigt høje priser. Også i EU er man ved at sætte en stopper for denne forretningsstrategi. [...] Hvis kritikken af techgiganternes favorisering af egne ydelser lyder bekendt, er det måske, fordi netop det har været omdrejningspunktet for en række af de sager, som Margrethe Vestager som EU-konkurrencekommissær har kørt mod blandt andet Alphabet (tidl. Google) og Amazon. Men eksisterende lovgivning har vist sig ikke at være tilstrækkelig til for alvor at stække techgiganterne nok til at ændre praksis. Digital Markets Act (DMA), EU's kommende lovpakke, indeholder derfor ligesom det amerikanske lovforslag et forbud mod selvpræference for de store platforme som Meta (tidl. Facebook), Alphabet, Amazon og Apple. [...] Det kan blive mere besværligt for brugerne. Besværligt på den måde, at brugerne får flere valgmuligheder. De vil ikke længere på samme måde blive ført ubemærket igennem et veldesignet flow hos Apple eller Google, men skal i højere grad tage stilling til, hvilken service de har lyst til at anvende. Det er besværligt på den måde, som fri konkurrence og flere muligheder giver os. Vi har vænnet os til, at teknologien skal være så gnidningsfrit som muligt. Så få klik som muligt. Så få beslutninger som muligt. Bare giv brugeren indhold, apps og varer, og det skal være lige nu. Med de nye love bliver der lagt nogle fartbump på internettet."
Kilde: Politiken, mandag, s. 2

Klima: Der er kæmpe forskelle på kommunernes affaldsindsats
En opgørelse fra EU's statistikkontor Eurostat viser, at Danmark er det land i EU, der producerer mest husholdningsaffald per indbygger. Vi er desuden dårlige til at forebygge affald og der er stor forskel på kommunernes evne til at mindske affaldsmængderne. Det viser en kortlægning fra Danmarks Naturfredningsforening, partnerskabet Gate 21 og Aalborg Universitet, som har gennemgået kommunernes affalds- og klimaplaner. "Vi er et af de allermest ressourceforbrugende lande i verden. Det er et kæmpe problem for klimaet, og derfor skal vi gøre op med vores enorme forbrug," siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 2

Institutionelle anliggender: Nye regler kan være redningskrans til nødlidende virksomheder
Jyllands-Posten mandag skriver, at der ifølge flere konkursadvokater, er flere konkurser på vej. Virksomheder og advokater får dog nu flere muligheder for at redde virksomheder før de går konkurs. Et enigt folketing vedtog torsdag en ændring af konkursloven, der forventes at træde i kraft 17. juni, efter at et EU-direktiv har pålagt EU-lande at indføre en ordning om såkaldt "forebyggende rekonstruktion". "Forhåbentlig bliver det sådan, at en række virksomheder, der ellers ville kunne se konkurs som eneste vej ud, i stedet kommer til at kigge i retning af rekonstruktion," siger advokat og partner hos Bech-Bruun, Anders Hoffmann Kønigsfeldt. Mindre end en halv procent af de konkursbegærede virksomheder er de senere år blevet reddet af en økonomisk rekonstruktion og flere virksomheder har ikke råd til at få en advokat eller revisor. Desuden har mulighederne for at redde virksomheder, inden de går konkurs, været relativt begrænsede
Kilde: Jyllands-Posten, mandag, s. 10

Retlige anliggender: Når regeringen vil vise politisk handlekraft med forslag, der ikke kan gennemføres
Berlingske mandag bringer en analyse skrevet af journalist Hans Skovgaard Andersen. Han skriver blandt andet: "Selvom eksperter og embedsværk i månedsvis har forsøgt at forklare regeringen, at den ikke kunne gennemføre lovforslaget, der skulle stække techgiganterne, fastholdt regeringen ambitionen. Indtil dagen før en forlænget weekend, hvor ordførerne kort før midnat fik besked om, at erhvervsministeren havde trukket sit omdiskuterede forslag tilbage. Og så fik EU ellers skylden for nederlaget. [...] Sagen står ikke alene. Selvom regeringen 1. juni kunne indkassere en europapolitisk sejr, efter at befolkningen forkastede det danske forbehold på forsvarsområdet, har de seneste måneder også budt på klare EU-nederlag til flere af de socialdemokratiske topministre. [...] Lovforslaget, der blandt andet skulle tvinge techgiganter til at fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer, blev forkastet, fordi EU har indgået en aftale om samme område. En aftale, der har været meget længe undervejs. [...] Allerede da forslaget blev præsenteret, advarede eksperter om, at lovgivningen ikke kunne gennemføres, og at den kunne skade ytringsfriheden, fordi techgiganter ville fjerne for mange opslag af frygt for følgerne. Ifølge Berlingskes oplysninger var man også i Erhvervsministeriet klar over, at det næppe ville kunne lade sig gøre at gennemføre dansk lovgivning på området uden at komme i karambolage med EU-systemet. [...] Selvom ministeriet altså havde viden om, at Kommissionen ville blokere den danske lovgivning, såfremt regeringen gennemførte denne, ventede ministeriet alligevel flere dage med at orientere ordførerne om beslutningen. [...] Indenfor de seneste to måneder har Danmark i yderligere to tilfælde måtte rette ind efter kritik fra EU-systemet. Det ene tilfælde handler om logning - overvågning af danskernes digitale færden - mens det andet var regeringens nu forkastede forslag om at forbyde salg af tobaks- og nikotinprodukter til alle personer født i 2010 eller senere."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 12-13

Klima: Skal fremtiden være grøn, må flertallet ikke være blåt
I en kommentar i Berlingske mandag skriver Ida Auken, medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, blandt andet: "Jeg vil gerne vædde to kulkraftværker på, at hvis blå blok vinder valget, må Danmark vinke farvel til en række af de grønne fremskridt, som er planlagt de kommende år. Sidste gang, Venstre havde regeringsmagten, foretog de intet mindre end 39 forringelser af klimapolitikken. Venstre droppede klimamålet for 2030 og aflyste kulstoppet. Venstres klimaminister forsøgte at stoppe allerede planlagte vindmøller. [...] Hvis man tror, at blå blok vil agere anderledes, næste gang de får regeringsmagten, har man en meget kort hukommelse. [...] Læg dertil risikoen for at få en Pernille Vermund eller Lars Boje Mathiesen med i regering. Nye Borgerlige afviser klimaloven og kalder 70 procentmålet for 'halsløs gerning'. Og uanset om Nye Borgerlige sidder i ministerbilerne eller med de afgørende mandater, vil de støtte en regering, der bremser klimahandling snarere end at fremme den. [...] Vi har ikke fire år at spilde. Der er brug for et Danmark, der viser verden, at klimahandling i stor skala er muligt. Det har vi gjort med aftalen om at bygge 10.000 vindmøller i Nordsøen, som kan levere grøn strøm til 230 millioner mennesker i Europa. Eller med det pres, som Danmark lægger for at få Europa til at blive mere effektivt i sin brug af energi. Hvis de andre europæiske lande var lige så gode til at lave grøn energi, som vi er i Danmark, ville Europa være langt i sin grønne omstilling. Vores kontinent ville også være mindre sårbart over for Rusland og over for stigende energipriser, hvis vi selv kunne producere en god del af vores energi, sådan som Danmark gør. Derfor er det også helt afgørende, at Danmark leder vejen i EU."
Kilde: Berlingske, mandag, s. 22

Udenrigspolitik: Vi kan handle løs med Kina og Rusland, men det er på tide, at vi skruer op for vores kritik af deres farlige løgne
Politiken bringer søndag et interview med Mantas Adomenas, Litauens viceudenrigsminister. Litauen er et lille land på under 3 millioner indbyggere, men alligevel har regeringen valgt at lægge sig ud med både Rusland og Kina. Adomenas er stolt af at have sagt fra overfor Kina ved at anerkende ø-republikken Taiwan selvom konsekvensen har været, at Litauen ikke længere er med i det det særlige forum kaldet 17 plus 1 (hvor den ene er Kina og resten er europæiske stater både inden for og uden for EU). Han mener det er på tide, at starte en verbal konfrontation med både Rusland og Kina: "Europa kan ikke lade disse to store autokratier fylde mere og mere på den globale scene. Fundamentalt er de ens - på den måde, at de aldrig fortæller sandheden om deres regeringsform til deres befolkninger. De baserer deres politiske kontrol og legitimitet på systematiske løgne og falske narrativer. Vi skal som europæere gøre alt, hvad der er os muligt, for at afsløre disse løgne." Han mener at de to regimer bedrager og afpresser verden, begge ved at udnytte andre landes ret til deres egen stat. Rusland med Ukraine, Kina med Taiwan. Han mener derfor også, at EU og dets allierede bør revidere deres Kina-politik, som har været gældende for både Europa og USA.
Kilde: Politiken, søndag, s. 1

Sikkerhedspolitik: Han er en af EUs mest magtfulde, og han ønsker massiv oprustning: "Vi er nødt til at udvikle metoder til at beskytte os selv i en farlig verden"
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Josep Borrell, EUs højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Europa-Kommissionen. Han skriver blandt andet: "Ruslands krig i Ukraine har tvunget Den Europæiske Union til at håndtere strategiske udfordringer, der længe har været der. Den mest umiddelbare opgave er at få bragt en ende på Europas afhængighed af import af russisk energi, og denne proces er nu i gang med en gradvis olieembargo, der vil nå op på 90 procent inden årets udgang. Mere generelt skal Europa også udvikle en effektiv sikkerheds- og forsvarspolitik samt den kapacitet, der er nødvendig for at gennemføre den. [...] Vi har i årevis, ligefrem i årtier, vidst, at de europæiske regeringer har investeret for lidt og for spredt på forsvaret. Resultatet er, at vi mangler den militære kapacitet, der er nødvendig for at garantere vores egen sikkerhed eller fungere som en kompetent partner for NATO. Vi er nødt til at investere flere penge på dette område og gøre det i fællesskab. [...] De lave forsvarsudgifter og det manglende samarbejde koster EU-landene (og dermed skatteyderne) et tocifret milliardbeløb i euro om året på grund af overflødige udgifter og ineffektivitet. [...] Vi skal skabe finansielle incitamenter til fælles indkøb og bevæge os i retning af en mere strategisk programmering. Vi er også nødt til at styrke EUs forsvarsindustrielle og teknologiske grundlag ved at støtte forskning og udvikling og udnytte potentialet i nye disruptive teknologier. [...] Vi er nødt til at udvikle metoder til at beskytte os selv i en farlig verden. Dette vil ikke blot kræve større forsvarsudgifter, men også bedre brug af forsvarsudgifterne. For at garantere vores kollektive sikkerhed er vi nødt til at investere mere sammen."
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 10

Sundhed: EU forbyder omstridt medicin
Nu bliver lægemidler af typen hydroxyethylstivelse (HES), forbudt i hele EU, skriver Berlingske lørdag. Lægemidlet er blevet brugt i stor udstrækning ved kirurgi i Europa med fatale konsekvenser til følge. Europa-Kommissionen modtager kritik, da det ifølge flere eksperter har taget alt for lang tid, omkring 10 år, at få forbudt lægemidlet. "Europa-Kommissionen har trukket det i langdrag, og jeg kan på ingen måde se, at forløbet har hjulpet patienterne. Det virker snarere til at have hjulpet de firmaer, der producerer og sælger disse lægemidler," siger Anders Perner fra intensivafdelingen på Rigshospitalet. Det Europæiske Lægemiddelagentur EMA har flere gange også anbefalet et forbud af lægemidlet. EU-Kommissionen afviser at have handlet for sent og tilsidesat de anbefalinger, der er kommet. "Folkesundheden og patientsikkerheden er grundlæggende principper i lægemiddellovgivningen og i enhver regulering og beslutninger, som vedtages af Kommissionen på dette område," skriver EU-Kommissionen i en mail til Berlingske.
Kilde: Berlingske, lørdag, s. 16

Institutionelle anliggender: Der er endnu ingen grund til jubel i SAS efter dansk støtte
Flere af dagens aviser, skriver at den danske støtte til SAS skal godkendes af konkurrencemyndighederne i EU. Carsten Dilling, bestyrelsesformand i SAS, mener, at den danske støtte er en vigtig brik i redningsplanen for SAS, som forhåbentlig kan skabe grundlag for en ny æra for SAS, skriver Berlingske lørdag. "Vi har fået udarbejdet analyser, der viser, at værdien for Danmark svarer til mellem 25 og 30 mia. kr. om året," siger Carsten Dilling.

Lasse Friis erhvervsjournalist på Berlingske skriver blandt andet i en analyse lørdag: "Danmark lover støtte til SAS, og aktien buldrer i vejret med mere end 18 procent. Er de værste problemer nu løst for det kriseramte flyselskab? Nej, desværre. [...] I første omgang skal EU beslutte sig for, om SAS må tage imod de mange milliarder fra den danske stat. [...] For nylig blev et internt juridisk dokument lækket fra SAS-bestyrelsen til den norske avis Dagens Næringsliv. Heraf fremgik det, hvordan advokater var meget i tvivl om, hvorvidt staterne igen kunne få lov til at skyde penge i stort omfang ind i SAS. EU havde godt nok givet lov til det under særlige omstændigheder under coronakrisen, men normalt er statsstøtte ikke velset. [...] "Når to investorer ejer samme andel, og den ene ikke vil bruge penge, mens den anden vil bruge milliarder, giver det jo anledning til spørgsmål. EU vil nok sætte spørgsmålstegn ved, om Danmark tænker som investor eller prøver at sikre dansk infrastruktur. Og det kan blive et problem," som han formulerede det over for Berlingske."

Børsen skriver blandt andet i sin leder mandag: "Uanset hvad man mener om SAS, så er dets betydning for Københavns Lufthavn (CPH) og dermed for dansk infrastruktur uomtvistelig. Uden SAS vil vi være væsentligt ringere forbundet til omverdenen. [...] CPH's status som knudepunkt for flytrafik direkte til og fra verdens vigtigste destinationer hviler i høj grad på, at SAS forbinder verden og Norden fra Danmark. [...] Men SAS kan ikke bare reddes med flere penge. Dets grundlæggende drift er uholdbar. Det er ikke konkurrence og levedygtigt med den nuværende omkostningsstruktur. Desuden er der en risiko for, at EU-Kommissionen finder det regulært ulovligt at lade et konkurrence-udygtigt SAS flyve videre på statsstøtte. Det underminerer jo på unfair vis vilkårene for alle de selskaber, der ikke får statsstøtte. Og selv hvis EU sagde ja, ville det være en stakket frist."
Kilder: Berlingske, lørdag, s. 11; Børsen, mandag, s. 40; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6

Sikkerhedspolitik: Judaskysset
Ekstra Bladet bringer lørdag et læserbrev af F. Christensen, Nakskov, som blandet andet skriver: "Det er beskæmmende, at vi har politikere, der så ukritisk har anbefalet at stemme ja til forsvars-forbeholdene. [...] Lur mig, det bliver en EU-hær med anselig muskelkraft. Europa skal modstå fjendtlige aggressorer såsom Rusland og Kina samt andre, der har onde hensigter. [...] Judaskysset vil gå over i danmarkshistorien som skammens dag. Når disse jubelfantaster har smagt sejrens ulækre surhed, hvorfor så ikke sælge danskernes resterende frihed, idet næsten 90 procent af dansk lovgivning skal godkendes i det babyloniske tårn et sted i Europa."
Kilde: Ekstra Bladet, lørdag, s. 17

Sikkerhedspolitik: Sveriges neutralitet var en smuk, beskidt og enestående historie. Men den måtte slutte
Information bringer lørdag et interview med den svenske historiker Henrik Berggren. Han mener, at det er afslutningen på en epoke, at Sverige nu efter 200 års neutralitet har søgt optagelse i Nato. "Det føles som et tab, og jeg er stadig i dag ved at finde ud af, hvad det betyder for mig," forklarer Berggren og fortsætter: "Den internationale situation i 1950'erne og 1960'erne var sådan, at Sverige kunne bruge sin neutralitet og suverænitet til at bidrage med noget til verden. Men sådan er det ikke længere. Vi er blevet medlem af EU, vi er en del af globaliseringen, så vi kunne ikke fastholde vores position alligevel." Selvom Berggren er ærgerlig over, at Sverige har søgt om optagelse i Nato, mener han dog også, at det var den rigtige beslutning for Sverige, grundet præsident Putin, og fordi at Finland også besluttede at søge om optagelse: "Vi kunne ikke være det eneste land i Norden, som står uden for NATO," siger han.
Kilde: Information, lørdag, s. 10-12

Grundlæggende rettigheder: Storbritannien gør klar til at sende de første asylansøgere til Rwanda
Det første fly med asylansøgere skal den 14. juni bringe flygtninge fra Storbritannien til Rwanda, skriver Information lørdag. Ifølge flere eksperter er der risiko for, at det vil være brud på menneskerettighederne, hvis det gennemføres. En gruppe på 17 personer har valgt at sultestrejke i frustration over at blive sendt til Rwanda. En af dem, som har valgt at strejke udtaler til BBC, at han er "klar til at dø i stedet for at blive sendt til Rwanda." Det britiske indenrigsministerium advarer om, at asylansøgerne kan blive sendt hurtigere til Rwanda, hvis de ikke stopper sultestrejken. Aftalen mellem Rwanda og Storbritannien har modtaget stor kritik og er af flere blevet kaldt inhuman. Mange politikere og ngo'ere har givet udtryk for, at aftalen er et brud på internationale forpligtigelser og tilsidesætter asylansøgeres rettigheder og sikkerhed. Ifølge Maja Grundler, forsker på det juridiske institut på Queen Mary University of London med speciale i irregulære migranters rettigheder og berettigelse til flygtningebeskyttelse, kan aftalen kollidere med Storbritanniens forpligtelser i forhold til flygtningekonventionen fra 1951 og den europæiske menneskerettighedskonvention (EMK). "Det er fortsat uklart, hvilke kriterier folk bliver valgt ud fra, og det rejser en mistanke om, at de bliver valgt på grund af deres nationalitet og køn," siger hun. I Danmark udspiller samme scenarie sig, hvor den danske regering kritiseres for at være i gang med at udarbejde samarbejdsaftaler med Rwanda.
Kilde: Information, lørdag, s. 14-15

Sikkerhedspolitik: Enhedslisten er klar til at deltage i de samme EU-missioner som flere af japartierne
Information bringer lørdag et interview med Peder Hvelplund, forsvarsordfører, Enhedslisten. Enhedslisten har været meget imod at afskaffe forsvarsforbeholdet under folkeafstemningen de sidste par måneder, men er åben overfor at deltage i nogle missioner. Missionen Atlanta i Somalia skaber blandt andet stor debat hos Enhedslisten: "Der har været et manglende fokus på, hvad der har skabt problemstillingerne. Vi løser ikke kun pirateri med symptombehandling," siger han og fortsætter: "Vi har ikke nogen principiel modstand i forhold til det. Det er mere billedet af, at den eneste måde, vi skulle kunne bidrage til det, er gennem en EU-mission. Selvfølgelig kan Danmark deltage i bekæmpelse af pirateri i internationale samarbejder, men det løser ikke problemstillingen, at vi sender en fregat afsted her." Missionen Irini i Libyen bekæmper menneskesmugling over havet og træner den libyske kystvagt, hvor der både er dokumenteret tortur, voldtægt og seksuel vold," siger Hvelplund. Vold som er begået af de kystvagter, som EU har trænet. "Det er jo ikke, fordi man ikke kan sige nej til missioner. Men når vi ser på de syv missioner, så er der i hvert fald fem af dem, vi ser store udfordringer med. Og det er jo alligevel en rimelig stor andel, som tegner et billede af, hvilket spor EU-samarbejdets militære operationer trækker efter sig," siger Peder Hvelplund. Han mener, at fordi Enhedslisten kun vil sige ja, til at være med til en lille andel af missionerne og sige nej til de fleste, at man ikke havde behøvet at afskaffe forsvarsforbeholdet. Problemet i at have afskaffet forsvarsforbeholdet og stadig kun deltage i få missioner er, at der vil komme et politisk pres fra EU om, at Danmark deltager militært og økonomisk, mener Hvelplund. Desuden er der ifølge ham rig mulighed for at deltage i missionerne udenom EU.
Kilde: Information, lørdag, s. 10-11

Retlige anliggender: Området for momsfritagelse ved salg af byggegrunde er udvidet med ny afgørelse
Ved salg af byggegrunde kan der være tale om en momsfri overdragelse af en bygning med jordtilliggende eller momspligtig overdragelse af en byggegrund, skriver Jyllands-Posten lørdag. Men efter en afgørelse som EU-Domstolen traf den 4. september 2019, har det ført til en ændring af skattemyndighedernes praksis. I sagen fra 2019 sagde EU-Domstolen, at der ikke var tale om salg af en "byggegrund", selv om det var et vilkår for de to salg, at der på grunden skulle realiseres et nyt boligprojekt. Udtalelsen fra EU-Domstolen åbner derfor op for to store spørgsmål: dels om betydningen af bygningens funktionsdygtighed og dels om bygningens størrelse og karakter i forhold til grundens størrelse. Skattestyrelsen og Skatterådet konkluderede i 2020, at "det er Skattestyrelsens opfattelse, at en bygning, der kan anvendes som bygning, er funktionsdygtig." Vedrørende ejendommens karakter og størrelse i forhold til grundens størrelse sagde Skattestyrelsen: "Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det med sag C-71/18, KPC Herning, må være udgangspunktet, at en funktionsdygtig bygning med tilhørende jord ikke kan kvalificeres som en byggegrund, uanset at den tilhørende jord udgør et større areal end sædvanligt, og uanset at den tilhørende jord skal bebygges med et betydeligt antal boliger." Efter Skattestyrelsens opfattelse, skal vurderingen af, hvorvidt bebyggelsens karakter opfylder de grundlæggende krav til fremtidig anvendelse, altså være for mindre bygninger.
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 16-17

Institutionelle anliggender: EU-ministre enige om grænsekontrol
Flere EU-ministre er blevet enig om en ændring af Schengen-reglerne, der vil gøre det lettere for Danmark at have grænsekontrol, skriver Jyllands-Posten og Politiken lørdag. Forhandlingerne skal ske i EU-Parlamentet, men der er allerede nu stor enighed blandt ministrene. Det betyder, at EU-landene fremover vil kunne indføre grænsekontrol med en begrundelse i op til to et halvt år, hvor det tidligere har været seks måneder. Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) er glad for udfaldet af mødet: "Der vil være ekstraordinær mulighed for at forlænge grænsekontrollen ud over de to et halvt år. Man skal selvfølgelig sige, hvornår man slutter med det. Men det er det, der ligger i aftalen. Og man kan i princippet have det endnu længere. Det er vi selvfølgelig glade for," siger han.
Kilder: Jyllands-Posten, lørdag, s. 18; Politiken, lørdag, s. 7

Migration: To evige politiske naturkræfter styrer det sælsomme spil om asylcentret i Rwanda
Niels Th. Dahl, Jyllands-Postens politiske analytiker, skriver blandt andet i en analyse lørdag: "Det gælder også den aparte Rwanda-sag, hvor de politiske naturkræfter netop nu river og slider i hinanden: På den ene side et stort, bredt flertal, der ønsker Rwandaplanen gennemført - og på den anden side et støtteparti, der vil gøre næsten alt for at forhindre det. [...] Regeringens støttepartier er imidlertid imod både den generelle lov, men i særdeleshed også Rwanda-planen, fordi Rwanda er et autoritært diktatur med knas med menneskerettighederne. [...] For regeringen er Rwandaplanen ikke kun en opfyldelse af et valgløfte, men også et redskab til en historisk løsning på de udlændingepolitiske problemer, som har fyldt dansk politik i mere end 30 år. [...] For De Radikale handler det på den anden side ikke kun om bekymringen over behandlingen af asylsøgere i Rwanda og overholdelsen af menneskerettighederne. Det handler også om forholdet til EU. Sætter Danmark en prop i asylansøgningen til Danmark, vil asylanterne blot søge mod de øvrige EU-lande i stedet. Det er usolidarisk, mener De Radikale, der understreger, at det ikke har noget principielt imod et modtagecenter i udlandet - blot det sker i fællesskab med det øvrige EU."
Kilde: Jyllands-Posten, lørdag, s. 4

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
13. juni 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark