EU i dagens aviser mandag den 13. maj 2024

EU i dagens og weekendens aviser for d. 11. maj til d. 13. maj 2024

Tophistorier

Macron er begyndt at bruge strategisk tvetydighed mod russerne
Aviserne i dag og i weekenden skriver blandt andet følgende om krigen mellem Rusland og Ukraine: Politiken mandag bringer et interview med den franske journalist Jean-Dominique Merchet, som har arbejdet med militære spørgsmål i 25 år. Han forklarer, at den franske præsident, Emmanuel Macrons udtalelser om, at han ikke ville udelukke at sende vestlige styrker til Ukraine, skal ses som mere end bare en verbal trussel. "Vi skal tage det alvorligt, fordi Rusland tager det alvorligt. Efter Macrons udtalelser kom der ekstremt voldsomme angreb fra Kreml, og det russiske forsvarsministerium siger, at det er et svar på vestlige lederes udtalelser om Ukraine," forklarer Jean-Dominique Merchet, som pointerer, at de andre europæiske ledere ikke deler Macrons synspunkt. Jean-Dominique Merchet er da også kritisk overfor måden, Macron udtaler sig om emnet på. "I den franske offentlighed lyder det, som om vi er klar til at sende infanteriregimenter for at kæmpe i Ukraine. Men sådan er det ikke. Så hans udtalelser har vakt bekymring og politisk splittelse blandt franskmændene. Og splittelse mellem europæerne," siger Jean-Dominique Merchet og fortsætter: "Jeg mener ikke, at den almindelige europæer skal være bange for at blive sendt til fronten, for den beslutning ligger udelukkende hos den enkelte stat. Og hvis soldater en dag skulle sendes til Ukraine for at hjælpe den ukrainske hær, ville de være professionelle." I franske medier næves atomar afskrækkelse hyppigt, og Frankrig er det eneste land i Europa med atomvåben. Macron har tidligere talt om et europæiske samarbejde om atomvåben, hvis USA skulle fjerne sin atomparaply over Europa. Emmanuel Macron taler også om et fælles europæiske forsvar, og selvom der ikke er en hær inden for rammerne af EU, så pointerer Jean-Dominique Merchet, at der allerede foregår en del militært samarbejde.

Ruslands atomtrusler får en tysk ekspert til at opfordre Europa til at vågne op, før det er for sent. Det skriver Berlingske lørdag. Karl-Heinz Kamp har tidligere arbejdet tæt sammen med en tidligere tysk forsvarsminister og er nu tilknyttet det Tyske Udenrigspolitiske Institut i Berlin. Han mener, at Europa bør vågne op og se den nye atomare virkelighed i øjnene. "Vi har en krig i Europa. Og vi kan få store forandringer i USA. Så det er absolut nødvendigt," siger Karl-Heinz Kamp, som dog ikke kalder fælleseuropæiske atomvåben for en realistisk tanke. Atomar afskrækkelse kræver, at beslutninger tages uden at tøve og uden langsommelige flertalsafgørelser, forklarer Karl-Heinz Kamp, som siger, at Putins varsling i sin tale er en advarsel om, at "vi ikke kan udelukke en russisk atomar optrapning i Ukraine". "Men truslen bliver ikke mere eller mindre akut ved at annoncere en øvelse. Det er et forsøg på at lægge politisk pres på NATO og splintre gruppen af Ukraine-støtter," fortsætter Karl-Heinz Kamp. Karl-Heinz-Kamp mener også, at Europa bør kalkulere med det mulige scenarie, at USA’s beskyttende atomparaply over Europa indskrænkes, hvis Donald Trump vælges til præsident i USA.

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med Nathalie Tocci, leder af den udenrigspolitiske tænketank Instituto Affari Internazionali i Italien. Hun mener, at europæisk militær oprustning er den største forudsætning for håbet om fred. "Problemet er, at det kun er EU, der ikke har oprustet i årtier. I Europa diskuterer man nu, om man skal bruge mindst 2 procent af bruttonationalproduktet på militær. Men det globale gennemsnit er på 3 procent, Rusland bruger 7 procent, og USA mellem 4 og 5 procent," siger Nathalie Tocci. EU´s udenrigschef, Josep Borrell, sagde for nylig, at man ikke længere kan betragte krig i Europa som en usandsynlighed. Og med en højrefløjssejr til det kommende EU-valg, kan håbet om fred synes svagere, indrømmer Nathalie Tocci. "Fordi de ydre omstændigheder er så kritiske, er behovet for intern sammenhængskraft i EU så meget desto større. Derfor vil det være et problem, hvis den yderste højrefløj, navnlig i Tyskland og Frankrig, vinder stor fremgang. Jeg tror dog ikke, at det bliver så markant. De europæiske lande har brug for at tage et skridt i samme retning," siger Nathalie Tocci. Hvad spændingerne mellem Vesten og Kina angår, så behøver det ikke at udmunde i en væbnet konflikt, vurderer Nathalie Tocci. "EU ville ikke have noget problem med kinesisk vækst, hvis Kina var et demokratisk samfund. Vi har slået os til tåls med ikke at være stormagt. Men vi har derimod et stort problem med et udemokratisk Kina, der med økonomisk magt vinder stadig mere indflydelse i vores system. Så for EU handler forholdet til Kina ikke så meget om konkurrence, men snarere om evnen til at beskytte sig. Det handler om at minimere risici, undgå for stor afhængighed af Kina og satse mere på egenproduktion. Det kommer til at koste en masse penge, men det er muligt at gøre uden at udløse en væbnet konflikt." Angående Ukraine, så findes der intet kompromis mellem Ruslands sejr eller nederlag, mener Nathalie Tocci. "Hvis krigen hjælper ham (Vladimir Putin) til at fastholde magten, hvorfor skulle han så indstille den? Derfor er jeg overbevist om, at det er en krig, som vil fortsætte i en eller anden form, så længe han stadig er ved magten. Men med hvilke følger? Støtten til Ukraine handler jo også om at forsvare demokratiet med såvel militær hjælp som med udvidelse af EU," forklarer Nathalie Tocci.

I et interview med Børsen mandag, forklarer Finlands udenrigsminister, at landet forbereder sig på en langvarig russisk trussel. "Mit svar på trusselsniveauet er desværre ikke særlig positivt. Præsident Putin fortsætter ad den vej, han har valgt, og det er at intimidere andre nabolande med sin genopfundne russiske imperialisme. Der er ingen udsigt til, at den forsvinder hurtigt. Hele Ruslands befolkning er blevet mobiliseret på det grundlag, medierne og ytringsfriheden er undertrykt," siger udenrigsminister Elina Valtonen. Finland har forberedt sig med lagre af brændstof og korn til mindst et halvt år og beskyttelsesrum til befolkningen. Finnerne har også klargjort en plan for omstilling til krigsøkonomi. Elina Valtonen mener ikke, at Europa investerer nok i oprustning og i at støtte Ukraine i kampen mod Rusland. "Nej, vi bruger ikke nok, og det handler ikke bare om, hvad vi bruger i kroner eller i euro, men mere om, hvilke kapaciteter vi investerer i, interoperationalitet intern i Nato, og det handler om vilje til at støtte Ukraine samt om at placere kapabiliterne der, hvor der er mest brug for dem," forklarer hun.

Sverige vil sætte en stopper for russiske olietankeres transport af olie igennem Øresund. Det skriver Børsen søndag. "Der skal gøres noget ved den russiske skyggeflåde, og jeg håber, det kan komme med i EU's 14. sanktionspakke mod Rusland," siger Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström, i et interview med Børsen. Ifølge Billström besejrer man bedst Rusland på slagmarken, hvis man underminerer den russiske økonomi. Billström vil dog ikke komme nærmere ind på, hvordan EU præcist skal bremse russiske olietankere. Han forklarer, at han vil afvente et udspil fra EU-Kommissionen og EU´s fælles udenrigstjeneste, før han røber yderligere. Men der skal ske noget, pointerer Billström, fordi den russiske skyggeflåde "indbringer en substantiel indkomst til Putins krigskasse, en faktor, der er blevet noget overset," udtaler Billström, som også vil have flere ikke-EU-lande med på ideen om at bremse den russiske olieeksport. Også udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtrykker bekymring over skyggeflåden af olietankere. "Vi er dybt bekymrede over den såkaldte skyggeflåde. Derfor er vi fra dansk side også åbne for yderligere EU-tiltag over for skyggeflåden," udtaler Lars Løkke Rasmussen, som kalder det "dybt problematisk, hvis disse tankskibe medvirker til at omgå sanktionerne og sejler uden tilstrækkelig forsikring."

I en analyse i Berlingske søndag skriver Emil Rottbøll, avisens Rusland-korrespondent, blandt andet: "Rusland er klar til dialog med Vesten om samarbejde og fred, lød det fra Ruslands præsident, Vladimir Putin, da han tidligere på ugen lod sig krone til endnu en præsidentperiode. [...] Dagen før havde han beordret nye øvelser med taktiske atomvåben som svar på en række “provokerende udtalelser” fra den franske præsident, Emmanuel Macron, og den britiske udenrigsminister, David Cameron. [...] I næste åndedrag nævnte Putin da også betingelserne for denne “dialog”: Vesten skal blot respektere Ruslands sikkerhedsinteresser. [...] Krigen i Ukraine er for alvor ved at sprede sig til resten af Europa. Og Putins trusler om atomvåben er kun ét af hans midler til at forsøge at splitte Vestens sammenhold og teste vores forsvarsværker. [...] Forud var gået et par intense dage, hvor de retoriske optrapninger nærmest stod i kø. I sidste uge gentog præsident Macron sine udtalelser om, at Frankrig potentielt kunne være klar til at sende tropper til Ukraine, hvis Kyiv bad om det: “Det ville skade vores troværdighed og vores afskrækkelse af russerne at udelukke det på forhånd,” sagde Macron til The Economist. Derefter sagde den britiske udenrigsminister, David Cameron, for første gang, at Ukraine havde ret til at bruge britiske våben mod russiske mål inde i Rusland, hvis de ville. “Det har Ukraine ret til. Ligesom Rusland angriber mål i Ukraine, kan man godt forstå, hvorfor Ukraine vil være sikker på, at de forsvarer sig selv,” sagde David Cameron til Reuters. [...] I sidste weekend advarede den ledende demokratiske parlamentariker Hakeem Jeffries så om, at USA sandsynligvis kunne blive nødt til at sætte tropper ind i konflikten, hvis Ukraine skulle tabe. [...] Det var disse “provokerende udtalelser”, præsident Putin reagerede mod ved selv at eskalere konflikten med nye nukleare øvelser. [...] Vestlige efterretningstjenester har det seneste halve år advaret om en stigende trussel fra russiske hybridangreb - også med militære midler. Men sandheden er, at angrebene allerede finder sted - og meget tyder på, at russerne er begyndt at blive mere dristige: Tyskland har allerede oplevet dobbeltmord mod ukrainske soldater og attentatforsøg mod militæranlæg. I London står to mænd anklaget for på vegne af Rusland at have sat ild til et lager med ukrainsk nødhjælp. Og i Sverige og Tjekkiet mistænker man Rusland for at stå bag afsporede tog og sabotage mod jernbanenettet. Krigen rykker også tættere på Danmark, lød det tidligere på ugen fra statsminister Mette Frederiksen: “Vi vil formentlig se hybridangreb på forskellige områder. Det kan være kritisk infrastruktur,” sagde statsministeren."

I en klumme i Ekstra Bladet skriver Hans Engel, politisk kommentator, blandt andet: Hvordan Europa og USA vil håndtere mulig russisk brug af atomvåben, er ikke blevet sagt på forhånd. Men det er åbenlyst, at øverste militære og civile ledelser i USA og NATO taktisk og strategisk tænker alle forløb igennem. Herunder hvordan det stiller alliancen, hvis Rusland bruger atomvåben i det europæiske rum. Den dystre situation er fulgt op af Frankrigs præsident Emmanuel Macron, som forleden holdt en timelang tale på Sorbonne-universitetet i Paris, hvor han malede Europas udsigter i dystre farver. Hvis ikke de europæiske lande hurtigst muligt tilpasser sig den nye virkelighed og styrker eget forsvar, så er der ifølge Macron en reel risiko for, at Europa, som vi kender det i dag, ikke vil overleve. 'Vi skal være klar over, at det Europa, vi har i dag, kan dø. Det afhænger udelukkende af vores valg. Men de valg skal træffes nu', siger præsidenten. [...] Præsidenten tilføjede, at de europæiske lande nu 'bliver nødt til at opbygge et strategisk koncept for et troværdigt europæisk forsvar for os selv'. Følger man reaktionerne fra de fleste af EU's ledere på Macrons tale, virker det som om, at den trængte franske præsident talte for døve øren. Men næppe tvivl om, at i Kreml har Putin noteret sig Macrons konklusion: 'Det hele kan falde sammen meget hurtigt'."

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag, skriver Ian Bremmer, direktør, Eurasia Group, blandt andet: "Den amerikanske hjælpepakke giver en livline, som kan holde ukrainerne inde i kampen resten af 2024. Men det er usandsynligt, at det vil hjælpe Ukraine til at undgå en opsplitning, hvor man afstår ulovligt erobret ukrainsk territorie til Rusland mod at få den europæiske fremtid, de fleste ukrainere fortsat ønsker. [...] Før Joe Biden giver grønt lys til planen, vil han være sikker på, at Washingtons europæiske allierede og andre G7-allierede bakker op om den. Hvis de er enige i, at det er lovligt i henhold til international ret, kan det betyde, at Ukraine vil modtage 5 mia. dollars ekstra i støtte, som trækkes direkte fra den russiske centralbanks aktiver. EU lægger allerede det uventede afkast fra de af den russiske centralbanks aktiver, der er indefrosset i Europa, til side. Pengene kan give Ukraine yderligere 3 mia. euro om året. [...] Ukraine har brug for hjælpen. De 16 måneders manglende handling fra Kongressens side har betydet, at de udmattede ukrainske styrker har manglet ammunition til de artilleri- og luftforsvarssystemer, som de har brug for til at standse Ruslands seneste fremskridt ved frontlinjerne og de russiske drone- og missilangreb mod ukrainske byer."
Berlingske, søn, s. 6, lør, s. 20-21; Børsen, søn, s. 8-9, man, s. 12-13; Kristeligt Dagblad, lør, s. 6; Ekstra Bladet, søn, s. 10; Jyllands-Posten, man, s. 26; Politiken, man, s. 4 (13.05.2024)

Europæiske selskaber er historisk negative over for Kina
Flere af weekendens aviser beretter om Kinas statsleder Xi Jinpings besøg til Europa i sidste uge.Jyllands-Posten skriver i sin leder søndag blandt andet: "Han synes at være alle steder, ofte med et vagt gådefuldt smil om læberne. Sidste måned modtog han den tyske kansler, Olaf Scholz, i Beijing, denne uge var han bl.a. i Paris til samtaler med Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, og Ruslands præsident, Vladimir Putin, ventes at aflægge ham en høflighedsvisit senere i maj. Vi taler om Kinas enevældige præsident, Xi Jinping, landets stærkeste leder siden tyrannen Maos dage. [...] I takt med Kinas spektakulære økonomiske fremgang har det kommunistiske bureaukrati, der politisk holder landet i et jerngreb, øget ambitionerne. [...] Der er ingen grund til at forvente, at europæiske ledere kan ændre på dette kun ved hjælp af håndklaver og den charme, de måtte være i stand til at opbyde. [... ] Med sin undersøgelse af kinesisk statsstøtte til landets elbilbranche, begyndt sidste efterår og nu i fuld fremdrift, har EU-Kommissionen trukket en nødvendig streg i sandet. [...] Politisk er der også brug for klarere tale. Kina har haft for let spil i at sætte lus i den europæiske skindpels - meget symptomatisk stoppede Xi på sin Europa-tur i Ungarn og Serbien, to af de stater, der ofte gør sig ud til bens i europæisk sammenhæng med bl.a. pro-russiske synspunkter. [...] Kina er et af verdensøkonomiens absolutte omdrejningspunkter - landet står for ca. 17 pct. af det globale bnp. Det øger de risici, der er forbundet med at etablere en fast linje, fordi alvorlig søgang i forholdet kunne udløse en verdensøkonomisk krise. Men en sådan krise ville ramme Beijing fuldt så hårdt som Europa, og det burde give parterne et kraftigt incitament til at undgå et større nedbrud i forholdet."

Information mandag skriver i sin leder blandt andet: "Hvis præsident Xi Jinping ønskede at charmere Europa, så skjulte han det ret godt. [...] Men han ønskede også at drive en kile ind mellem Europa og USA, da han ser det som en alvorlig sikkerhedsrisiko, hvis europæerne bakker fuldt op om amerikanerne i stormagtsrivaliseringen mellem Beijing og Washington. Og han ville samtidig puste til den interne strid mellem EU-landene for at gøre det sværere for dem at danne fælles front mod Kina. [...] I Budapest var der varme håndtryk mellem Xi og Orbán, den mest ødelæggende figur blandt EU og NATO's ledere, som har arbejdet for at blokere for NATO-udvidelse og EU-støtte til Ukraine. Og som flere gange har ageret Beijings diplomatiske skjold ved at modsætte sig EU-kritik af Kina. [...] Xi brugte i stedet sit visit på at forsøge at underløbe europæisk samhørighed og NATO's enhed, på et tidspunkt hvor den ellers er allermest nødvendig i lyset af den russiske aggression."

Kristeligt Dagblad bringer en nyhedsanalyse af Pia Elers, avisens korrespondent i Asien. Hun skriver blandt andet: "Ved at bruge sin rundrejse i Europa til at indgå nye aftaler med de russisk-venlige lande Serbien og Ungarn forsøger Kinas præsident, Xi Jinping, at drive en kile ind mellem Europa og USA. Det kan godt være, at Xi Jinping i den forløbne uge fik vældig meget god cognac, da han tilbragte de første to dage af sin Europa-rundrejse i Frankrig sammen med præsident Emmanuel Macron. […] I Paris var der både handel og geopolitik på dagsordenen, herunder Ukraine. Ifølge mødereferater har Xi Jinping lovet ikke at forsyne Rusland med våben, men ellers var der ikke nogen ændring i Kinas insisteren på at være neutral i forhold til krigen i Ukraine. [...] Men ellers er det mest bemærkelsesværdige ved Xi Jinpings fem dage lange besøg i Europa, at han ud over Frankrig havde valgt at besøge Serbien og Ungarn. Og det var næppe heller nogen tilfældighed, at han landede i den serbiske hovedstad, Beograd, den 7. maj - netop på 25-årsdagen for Natos bombning af Kinas ambassade under Kosovo-krigen. [...] I en klumme, der blev publiceret i den serbiske avis Politika op til besøget, kalder Xi Jinping bombningen ”åbenlys” og tilføjer, at ”det kommer vi aldrig til at glemme”. Det blev udlagt som et meget stærkt signal vendt ikke bare mod USA, men nok så meget Nato, som Kina anser for en stor trussel - ikke mindst efter at alliancen er begyndt også at operere i det østlige Stillehav og dermed i Kinas baghave. [...] Sidste stop på rejsen var Ungarns hovedstad, Budapest, hvor det kinesiske præsidentpar blev budt hjertelig velkommen af præsident Viktor Orbán, der bredt betragtes som et ”problembarn” i EU. Den kontroversielle ungarske leder har ofte stillet sig på tværs både i EU og i Nato, når Kina har været på dagsordenen. Det bliver også understreget i den kinesiske partiavis, Global Times, hvor man kunne læse, at ”Ungarn indtager en særlig plads i EU, og Ungarn er derfor en partner, som Kina skal samarbejde seriøst med”. [...] Det samarbejde er allerede i fuld gang, i og med at Ungarn er dybt involveret i Kinas omstridte ”Belt and Road-initiativ”. [...] Derudover har Kina investeret tocifrede milliardbeløb i en batterifabrik, og en fabrik til produktion af elektriske biler er også på vej. På den måde kan Kina bruge Ungarn som brohoved ind til det europæiske marked - og som udenrigsminister Peter Szijjarto bemærker, er det meget bekvemt, at Ungarn den 1. juli overtager formandskabet i EU og dermed får mulighed for at få indflydelse på EU's Kina politik: ”Vi vil være i stand til på en meget troværdig facon at delagtiggøre vores europæiske kolleger i, hvor gavnligt og profitabelt det vil være at arbejde sammen med Kina”. [...] Når Xi Jinping hjemme i Beijing skal se tilbage på sin Europa-tur, kan han notere sig, at det er lykkedes at knytte de to russisk-venlige lande Ungarn og Serbien endnu tættere til Kina. Dermed er det også lykkedes ham rent symbolsk at trække de gamle linjer fra den kolde krig op igen og på den måde bane vej for en multipolær verdensorden, hvor det hele ikke styres af USA. [...] Men Xi Jinping havde trods alt også et andet formål med turen: at forsøge at bevare et rimeligt fornuftigt forhold til EU. Om det lykkedes, er for tidligt at sige. Men som præsident Macron efter Xi Jinpings besøg sagde: ”Vores kontinents fremtid vil afhænge af vores evne til at udvikle forholdet til Kina på en afbalanceret måde. Koordinering med Kina i forbindelse med internationale kriser er absolut afgørende.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 7; Jyllands-Posten, søndag, s. 38; Information, mandag, s. 2 (13.05.2024)

Højrefløjen stormer frem i Europa - og vold i EU-valgkamp skaber stor debat
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om den politiske højredrejning, som mange lande oplever.Et voldsomt overfald på en politiker i Tyskland i forrige uge, skaber bekymring forud for det kommende EU-valg. Også i Frankrig har man registreret flere grove overfald med baggrund i højreekstreme kredse. En undersøgelse fra Center for Ekstremismeforskning ved Universitetet i Oslo viser dog, at også venstreekstremister også står for en stigning i politiske overfald. Det skriver Jyllands-Posten lørdag.

Kristeligt Dagblad bringer lørdag et interview med Mikael Jalving, historiker og skribent. Han mener, at det kan blive svært for socialdemokraterne at få indflydelse på EU's politik, hvis en nyligt underskrevet erklæring på tværs af de 27 EU-lande om "aldrig" at samarbejde eller danne koalition med den yderste højrefløj i EU, kommer til at holde stik. Aftalen blev dog ikke underskrevet af danske socialdemokrater. Argumentet for erklæringen er, at højrefløjen udgør en trussel mod de demokratiske rettigheder, men det kræver netop forhandling og politisk dømmekraft at repræsentere borgerne i alle EU-lande. På spørgsmålet om højrefløjspartiernes fremgang og om det er muligt at holde dem uden for politisk indflydelse, svarer Mikael Jalving: "Nej, det tror jeg ikke, og jeg kan ikke se, hvorfor man skulle gøre det. Hvis den vælgermæssige opbakning udløser en større magt hos højrefløjen, ville det være underligt og direkte udemokratisk at udelukke dem. Vi er nødt til at finde os i, at vi kan blive regeret af mennesker, vi ikke kan fordrage. Sådan er der jo mange højreorienterede mennesker, der allerede har det i Danmark og andre steder i Europa. Sådan er demokratiet."

Berlingske mandag bringer et dobbelt debatindlæg "Pro et Contra" med Stine Bosse (M) og Kristoffer Storm (DD) vedrørende højrefløjens fremgang i Europa. Stine Bosse skriver blandt andet: " Den yderste højrefløj præsenterer ikke løsninger. I et demokrati er alle meninger frie og lige, og enhver stillingtagen skal naturligvis respekteres. Ikke udskammes, hånes eller stigmatiseres. [...] I Europa står vi i en kritisk tid med flere store udfordringer. Lad mig starte ved den største: klimakrisen. [...] Moderaterne foreslår i tillæg, at der indføres en klimatold på varer udenfor EU, så vi ikke oversvømmes af billige og mere klimabelastende varer. Konkret politik, der virker både for vores klima og landbrugserhverv. Men den yderste højrefløj står i stampe. [...] Vi har også stadig et kæmpe uløst problem ved Europas ydre grænser mod syd. Uønsket og illegal indvandring er størst i antal i lande med grænser til Middelhavet, men illegale migranter siver "opad" gennem Europa. [...] Problemet er således ikke eksistensen af yderligtgående meninger, men snarere hvad det betyder for løsningen, eller mangel på samme for to af tidens store udfordringer: Klimakrisen og migrationskrisen i Europa. Det kommende valg er skelsættende - blandt andet fordi disse to kriser kræver klare svar. Svar som det yderste højre ikke har."
Kristoffer Storm skriver blandt andet: "Mens Stine Bosse har travlt med at udskamme højrefløjen og dem, der ikke mener det samme som hende, overser hun de kæmpestore problemer, migration har skabt for Europa. [...] Danmark og Europa skal ikke blive som Sverige. Den erkendelse er for længst nået europæerne, og det er derfor, borgerne tilvælger en stram udlændingepolitik. [...] Vi skal have styrket EU’s grænseagentur Frontex, vi skal have sat fysiske barriere op ved den ydre grænse, og så skal vi have gang i asylbehandling i Rwanda eller andre lande i Afrika, så flygtninge og migranter ikke tager færden over Middelhavet."

Berlingske bringer mandag en kommentar af Julie Hassing Nielsen, Marianne Lynghøj, Alexandra Sasha, Torsten Laksafoss Holbek og Thorbern Alexander Klingert, alle kandidater til Europa-Parlamentet for Venstre. De skriver blandt andet: "Den yderste højrefløj og den store konservative gruppe i Europa-Parlamentet, EPP, ser ud til at vokse, hvis meningsmålingerne holder stik. [...] Vinder de konservative et ultimativt flertal i Europa-Parlamentet, frygter vi, at presset for at udhule essentielle rettigheder stiger markant. For eksempel er parlamentets store konservative gruppe, EPP, og den yderste højrefløj blandt andet imod en grundlæggende rettighed som abort. [...] En anden bekymrende tendens er, at EPP sammen med den yderste højrefløj vil tage luften ud af den europæiske kamp for naturen og klimaet. Da Europa-Parlamentet tidligere i år skulle stemme om en EU-lov, der fastsætter regler for at genoprette naturen, opfordrede EPP-formanden, tyske Manfred Weber, sin gruppe til at stemme lovforslaget ned. Majoriteten af gruppens medlemmer adlød. [...] Der er altså to grunde til, at du grundigt overvejer, hvorvidt du vil give en stemme til de ærkekonservative grupper i parlamentet, som ønsker at begrænse adgang til abort og afblæse klima- og naturkampen."
Berlingske, man, s. 17, 17, 18, 10-11, lør, s. 24-26; Jyllands-Posten, lør, s. 1, 8, 6-7, søn, s. 43; Kristeligt Dagblad, lør, s. 10; Politiken, lør, s. 2 (13.05.2024)

Europæiske selskaber er historisk negative over for Kina
Flere af weekendens aviser beretter om den ulmende handelskrig mellem Kina og Europa.Præsidenten for EU's handelskammer i Kina, Jens Eskelund, fortæller, at europæiske selskaber har en historisk lav tillid til det kinesiske marked, skriver Politiken og Berlingske lørdag. Kinas præsident Xi Jinping forsikrede i sidste uge under sit Europa-besøg, at Kina fortsat er attraktivt at investere i, men en ny rapport fra medlemmerne af handelskammeret viser, at flere flytter deres investeringer til Sydøstasien, Indien eller til Europa. Pessimismen blandt medlemmerne er en refleksion af det aktuelle forhold mellem Kina og EU, som stadigt forværres, til trods for at de er hinandens største handelspartnere. På trods af at Xi Jinping benægter ulovlig statsstøtte, arbejder EU-Kommissionen på at implementere flere tariffer på kinesiskimporterede varer for at omgå den ulige konkurrence.Børsen skriver mandag, at bilimporten til Danmark og Europa er fløjet af sted de seneste år, men nu står bilerne i længere tid i havnene, efter de kinesiske producenter har øget salget, fortæller Dennis Jul Pedersen, havnedirektør i Esbjerg Havn. European Federation for Transport and Environment (Efte), der er en ikke-statslig organisation, som arbejder for at fremme bæredygtig transport i Europa, forventer, at biler fra Kina kommer til at fylde over 20 procent af det europæiske marked i 2027. EU-Kommissionen mener imidlertid at have beviser for, at Kina giver uretmæssig statsstøtte til elbilproducenter og arbejder på at udligne den forskel.

De kinesiske kabelproducenter er ved at finde fodfæste på det europæiske marked, men den danske producent, NKT, mener, der er plads til alle, selv om de dog overvåger markedet nøje. Det skriver Jyllands-Posten mandag. De asiatiske konkurrenter står stærkt rent prismæssigt, og det er noget, som EU-Kommissionen holder øje med. Konkurrencekommissær Margrethe Vestager har senest haft fokus på kinesisk konkurrence inden for en række teknologier i den grønne omstilling såsom vindmøller og elbiler, men NKT opfordrer til, at der også holdes øje med den branche.

Jyllands-Posten bringer lørdag en kommentar af Søren Linding, avisens virksomhedsredaktør. Han skriver blandt andet: "Der er mange forskellige måder at beskytte en stor europæisk vindmølleindustri mod indtrængende, billigere kinesiske konkurrenter på. Grave sig ned er ikke en af dem. Det er uomtvisteligt, at kinesiske vindmølleproducenter har helt andre strenge at spille på end for eksempel Vestas. Det stinker af uretmæssig statsstøtte, der ikke passer ind i EU's regler om fair konkurrence. Derfor er det også glædeligt, at EU har sat sig for at granske, i hvor høj grad den kinesiske storoffensiv direkte eller indirekte er finansieret af staten. [...] Det giver selvfølgelig ro i maven at udjævne prisforskelle med toldmure, men det er ikke nok. Europa bliver nødt til at kunne stå på egne ben på egne præmisser. Det gælder også for selv at kunne styre og kontrollere sin egen klimakamp på vej mod en bæredygtig fremtid. [...] Et europæisk hjemmemarked skal ikke lade kinesere få en forlomme ved at gøre pris til det eneste afgørende parameter. Bæredygtighedskrav, herunder miljøpåvirkning, arbejdsvilkår, lokal produktion og cybersikkerhed skal i endnu højere grad indskrives i udbuddene. [...] Europa er ikke blevet et nemt sted at høre hjemme med et stærkt statssubsidieret Kina på den ene side og et nationalprotektionistisk USA med egne støtteregimer på den anden. Det er ikke en mulighed ikke at gøre noget. Kinesisk økonomi er på vej i knæ. En stor overproduktion leder efter nye kunder. Hvis Kina ikke snart begynder at give indrømmelser, tvinges Europa til at vælge konfrontationen."

Børsen mandag bringer en kronik af Qin Jie, charge d‘Affaires, Den Kinesiske
Ambassade i Danmark. Han skriver blandt andet: "Kina fortsætter økonomisk fremgang og øger samarbejdet med Europa og Danmark, selv om der er mindre tilbageslag. [...] Kina vil fortsat styrke det omfattende strategiske partnerskab med Europa og med Danmark. Handel og økonomisk samarbejde er grundpillen og drivkraften i det overordnede forhold mellem Kina og EU. Kina og Europa er hinandens næststørste handelspartner, og de to økonomier er stærkt komplementære. Størrelsen af Kinas forbrugermarked er blevet udvidet. I det næste årti forventes Kinas mellemindkomstgruppe at opnå 800 mio. Kina og Danmark er fælles om at opretholde frihandel og økonomisk globalisering og har fælles interesser i at tackle globale udfordringer som klimaforandringer og fattigdom. For to uger siden var det 23. møde i det kinesisk-danske Joint Economic Committee afholdt i København. Kina er klar til at styrke dialogen og samarbejdet med Danmark inden for grøn energi, biofarmaceutiske produkter, søfart og andre områder. Vi bør fortsætte med at styrke båndene til gensidig læring og arbejde sammen for at bidrage til stabilitet og bæredygtig vækst i verden."
Politiken, lør, s. 5, søn, s. 16; Berlingske, lør, s. 22; Jyllands-Posten, lør, s. 2, man, s. 23; Børsen, man, s. 8 (13.05.2024)

Prioriterede historier

Nye tal viser, at inflationen er faldet en smule
Aviserne mandag og i weekenden skriver blandt andet følgende om den finansielle udvikling: Inflationstallene for april viser, at inflationen i Danmark, sammenlignet med måneden før, er faldet en smule. Det er især faldende elpriser, som har medvirket til den lavere inflation. Det skriver Jyllands-Posten lørdag. Også kerneinflationen er faldet, fra 1,7 til 1,5 procent, og Danmark ligger nu under de 2 procent, som den Europæiske Centralbank (ECB) har som målsætning. Flere økonomer forventer dog, at inflation vil stige igen i løbet af de næste måneder. "Vi forventer, at inflationen igen vil komme over 2 pct. i løbet af i år. Dels trækker energipriserne ikke længere så meget ned i inflationen, dels er fragtraterne som følge af angrebene på skibstrafikken i Det Røde Hav steget," vurderer Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, i en kommentar. Ulrik Bie, økonomisk redaktør hos Berlingske fremhæver lørdag, at de meget lave prisstigninger i Danmark vidner om god konkurrence i den danske detailsektor. Økonomiminister Stephanie Lohse (V) skriver i en mail til Berlingske, at tallene er et tegn på, at "optimismen er på vej tilbage i dansk økonomi."

Børsen skriver søndag, at obligationsmarkedet i 2024 har måttet afstemme forventningerne til centralbankerne og den økonomiske udvikling. Og det har ført til, at feststemningen på obligationsmarkedet i 2023, ikke er rejst med videre over i 2024. "Der blev taget forskud på glæderne i fjerde kvartal sidste år. Markedet indregnede seks-syv rentesænkninger fra den amerikanske centralbank og ECB (Den Europæiske Centralbank red.) i begyndelsen af 2024. Markedet har sidenhen skruet kraftigt ned for de forventninger, og det har presset markedsrenterne i vejret og givet modvind til obligationer," udtaler Natalia Setlak, seniorstrateg i Danske bank.

Storbanken UBS anbefaler investorer at sætte penge i solide aktier, og være opmærksom på risici. Det skriver Børsen mandag. "Historisk ved vi, at begyndende krisetegn ofte kan ses i oliepriserne. Og selv om vores grundscenarie ikke er, at der sker en eskalering af den globale usikkerhed, så er vi meget opmærksomme på risikoscenarierne,” udtaler Mark Andersen, global chef, aktivallokering, UBS Wealth Management. Han fortæller videre, at han ser nogle risikoscenarier i forhold til obligationer og den fremtidige inflation. "Vores vurdering er, at Den Europæiske Centralbank har tillid til sine prognoser på inflationen i eurozonen og er parat til at sænke renterne. Men i USA tror vi først, at renten vil blive sænket i løbet af tredje kvartal," siger Mark Andersen, som siger at det både er usikkerheden omkring hvad, der kan ske i fremtiden, såvel som hvad effekten af det vil være på finansmarkederne, som gør, at man skal agere varsomt.

I Indsigt i Børsen mandag skriver David Bentow, redaktionschef på avisen, blandt andet: "Hvis man umiddelbart ser på bankernes regnskaber for første kvartal, så fortsætter indtjeningsfesten. Men under overfladen er festen toppet. Ganske vist viser bankerne en solid vækst i den vigtigste indtægt, nettorenterne, i de første tre måneder af 2024 sammenlignet med de første tre måneder af 2023. Men det er der en naturlig forklaring på. I januar 2023 var Nationalbankens indlånsrente på 1,75 pct. I marts 2023 var renten 2,60 pct., og siden september 2023 har renten været på 3,6 pct. Og mens bankerne har været rigtig hurtige på aftrækkeren til at hæve renten på deres udlån til kunderne, har de været langt mere træge til at hæve indlånsrenterne. [...] Imidlertid er der udbredte forventninger om, at Den Europæiske Centralbank, og dermed også Nationalbanken, hen over sommeren vil sænke deres renter. Det vil selvfølgelig også påvirke bankernes ind- og udlånsrenter, men her kommer bankernes rentefest til at give nogle tømmermænd. For i praksis har en lang række banker i dag en indlånsrente på mellem 0 og 0,25 pct. årligt. Og markedsforventningen er i dag, at Nationalbanken mellem nu og maj 2025 vil sænke sin rente fra 3,60 pct. til 2,75 pct. Det må antages, at bankernes udlånsrente i grove træk vil følge Nationalbankens renteændringer. Men det vil kræve en mere end almindeligt modig bankdirektør at prøve at genindføre negative renter for kundernes indlån, så længe Nationalbanken fortsat vil have en positiv indlånsrente. Med andre ord er der sandsynligvis et naturligt gulv på 0 pct. for bankernes indlånsrenter, mens udlånsrenterne kan falde med omkring 0,85 pct. Det betyder, at bankernes nettorenteindtægter, alt andet lige, vil fortsætte med at falde, kvartal efter kvartal. Hertil kommer, at der er tegn på en skærpet konkurrence mellem bankerne. Især Nykredit har lagt hårdt ud med tilbud om indlånsrenter, der stadig er klart under Nationalbankens, men samtidig er klart højere, end hvad konkurrenterne tilbyder. Og senest har først Danske Bank, og siden Nykredit og Jyske Bank, også påbegyndt noget, der ligner en priskrig på bankboliglån. Det er ikke noget, der endnu gør investorerne nervøse. For både de danske og europæiske banker fortsætter med at stige i kurs. Og bankerne kan også håbe på, at lavere renter vil sætte gang i boligsalg, aktiemarkederne og lånelysten. Men fremtiden ser samlet set ikke helt så lyserød ud for bankerne, som den har gjort."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 7; Berlingske, lørdag, s. 2; Børsen, søndag, s. 6-7, mandag, s. 18 (13.05.2024)

Protester i Georgien bekymrer regeringen
Aviserne mandag og i weekenden skriver blandt andet følgende om den politiske situation i Georgien: Berlingske bringer lørdag en artikel om demonstrationerne i Georgien mod den nye lov. Berlingske skriver, at myndigheder og ukendte gerningsmænd med vold nu forsøger at standse modstanden mod den nye lov. Hundredvis af demonstranter, oppositionspolitikere og journalister er blevet ringet op og truet. Og oppositionspolitikeren Dmitri Chikovani er blevet banket foran sit hjem af hætteklædte overfaldsmænd. Georgiens indenrigsministerium afviste under et pressemøde for nylig alle beskyldninger om politivold i forbindelse med protesterne. Både USA og EU udtrykker stærk kritik af det nye lovforslag, som hvis det bliver vedtaget, i praksis vil sætte Georgiens optagelse i EU på pause. 79 procent af Georgiens befolkning ønsker, at landet bliver medlem af EU.

Berlingske skriver lørdag, at hvis loven vedtages, så kan den presse russiske anti-Putin-migranter ud af landet. Mange russere er flygtet fra det russiske styre til Georgien. Mange af dem flygter nu videre til Serbien. "Der kan du til gengæld få problemer, hvis du demonstrerer mod Putin," fortæller Katja Tjigalejtik, russisk antropolog. Hun er selv flygtet fra Rusland og er en del af forskningsprojektet Exodus 22 om den russiske udvandring efter Ruslands invasion af Ukraine. Katrine Stevnhøj, Københavns Universitet, skriver ph.d.-afhandling om de russiske eksilsamfund. Hun fortæller, at de Putin-kritiske russere er skuffede over mængden af støtte, de har fået fra EU. "Hvis EU så gerne vil stoppe krigen i Ukraine, hvorfor hjælper de så ikke med at omstyrte det regime, der startede den, lyder argumentet," forklarer Katrine Stevnhøj.

I en analyse i Information skriver Martin Gøttske, journalist på avisen, blandt andet: "I Georgien bliver myndighedernes reaktion på folkelige protester stadig mere hårdhændede, men protesterne fortsætter og vokser i det kaukasiske land, der har udviklet sig til en ny front i kampen mellem EU og Rusland om geopolitisk indflydelse. Næsten hver dag i en måned er demonstranter gået på gaden i hovedstaden Tbilisi bevæbnet med EU-flag og har kæmpet for deres fremtid i Europa, mens de anklager regeringen for at ville kvæle civilsamfundet og trække den tidligere sovjetrepublik ind i et russisk kredsløb... [...] Den direkte anledning til protesterne er en ny lov, som det regeringsbærende parti Georgiens Drøm vil have indført, og som demonstranterne mener er et forsøg på at kvæle kritik og kan true demokratiet. Loven, som kan blive indført senere på måneden, vil kræve, at medier og ngo'er, der modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, skal registreres hos justitsministeriet som “fremmede agenter” og som organisationer, der “tjener fremmede magters interesser”. Kritikere kalder det “russerloven”, da den lader til at være inspireret af lovgivning vedtaget i Moskva, og de frygter, det kan føre til politisk undertrykkelse a la Putin. I Rusland har en lignende lov været instrumental i den næsten totale udslettelse af alle prodemokratiske civilsamfundsorganisationer. [...] Mange af demonstranterne føler sig overbeviste om, at regeringen er kommet under indflydelse fra Kreml. [...] Georgien blev et EU-kandidatland i december, og støtten til et medlemskab er massiv blandt de 3,7 millioner georgiere - 80 procent bakker op ifølge opinionsundersøgelser. Georgien udgør en ny geopolitisk udfordring for EU, som er bekymret for, at landet bevæger sig mod Rusland. Men samtidig med at Bruxelles derfor forsøger at trække Georgien i sin retning, så har EU-systemet også slået fast, at den nye kontroversielle lov går imod de reformer, som kræves af Georgien, og derfor vil blokere for indlemmelsesprocessen. EU's udenrigspolitiske chef, Josep Borrell, har advaret om, at loven “vil få negativ indflydelse på Georgiens fremskridt på EU-stien”. “Jeg gentager: Det er uforeneligt med europæiske værdier,” sagde han i april. [...] Regeringspartiet Georgiens Drøm påstår dog fortsat - omend med stadig mindre entusiasme - at et EU-medlemskab er målet, men det bliver i stigende grad tydeligt, at regeringen læner sig stadig mere væk fra Europa og Vesten og i stedet mod Moskva. [...] Det var i Georgien, at den russiske leder, Vladimir Putin, først gjorde det tydeligt, at han er klar til at bruge militær magt for at udvide den sfære, hvor han mener, Rusland bør udøve kontrol. I 2008 invaderede russiske tropper Georgien og oprettede to russiskkontrollerede udbryderrepublikker. Det førte naturligvis til et voldsomt brud mellem Moskva og Tbilisi, men siden Georgiens Drøm kom til magten i 2012, har de to lande langsomt nærmet sig hinanden igen."

Kristeligt Dagblad skriver i en leder blandt andet: "Det lille land i det sydlige Kaukasus er ledet af det pro-russiske parti Georgiens Drøm, som skubber på for vedtagelsen af den såkaldte ”russiske lov”. En lov, der indebærer, at organisationer, som modtager mere end 20 procent af deres finansiering fra udlandet, skal registrere sig som ”fremmede agenter” og rapportere direkte til myndighederne om deres aktiviteter. Loven synes direkte inspireret af et russisk modstykke fra 2012, der giver Kreml mulighed for at slå hårdt ned på al politisk modstand. Den vil gå ud over alt fra religiøse, humanitære og akademiske organisationer til medie- og valgobservatørgrupper. Formodentlig især de pro-vestlige af slagsen. [...] Som beskrevet i Kristeligt Dagblad er demonstrationerne blevet mødt med stigende vold, og politiet har brugt chokgranater, tåregas, gummikugler og vandkanoner mod demonstranterne. Folk på gaden er blevet tæsket. Det fik EU's udenrigschef, Josep Borrell, til på X at minde den georgiske regering om, hvordan et kandidatland til EU forventes at behandle sine borgere. Og forsøget på at intimidere demonstranterne trak da også blot endnu flere georgiere på gaden. [...] Siden Georgiens uafhængighed i 1991 har EU og USA brugt milliarder af kroner på at støtte den tidligere sovjetstats overgang til demokrati. Det er kun fem måneder siden, EU gav Georgien status af kandidatland. Nu kan den russiske lov sabotere processen og tvinge USA og EU til at ændre deres politik over for det sydkaukasiske land. Hvis Georgiens Drøm får sin vilje, vil drømmen om et frit Georgien glide de provestlige georgiere af hænde. Og Rusland og Vladimir Putin vil høste endnu en sejr i striden med Vesten."
Politiken, lørdag, s. 9; Information, lørdag, s. 14; Berlingske, lørdag, s. 10, 30-31; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9 (13.05.2024)

Fort Europa lukker af: Migranter sendes direkte fra havet ud af EU
Aviserne mandag og i weekenden skriver blandt andet følgende om migration: Jyllands-Posten skriver mandag, at migrationspresset mod Europa slår rekord. I 2023 blev der registreret 385.445 ulovlige forsøg på at krydse de ydre EU-grænser. Det er en stigning på 18 procent i forhold til 2022. Det skriver Europa-Kommissionen i et notat. De fleste af disse ulovlige grænsekrydsninger foregik via søvejen. I Italien registrerede man i 2023 således 157.651 migranter. I Italien er kampen mod illegal migration blevet et af premierminister Giorgia Melonis store valgløfter. Hun anklager den italienske venstrefløj for at undergrave den migrantaftale som Italien har indgået med Albanien. Da Meloni i slutningen af april annoncerede, at hun stiller op til Europaparlamentsvalget i samtlige italienske valgkredse, benyttede hun sig også af lejligheden til at minde italienerne om, at Italien også har indgået migranthåndteringsaftaler med Egypten og Tunesien.

Jyllands-Posten søndag bringer en reportage fra Albanien, som netop har indgået en aftale med Italien om at hjælpe dem med at håndtere asylbehandlingen af migranter til Italien - på albansk jord. Men aftalen går ikke helt efter planen. Nu forlyder det, at asylcentret i Albanien, som oprindeligt skulle have stået færdigt i maj 2024, nu først er klar til at åbne i november. Måske. Den Italiensk-albanske aftale sammenlignes med den britiske Rwanda-aftale, men forskellen ligger i, at Italien kun vil sende migranter, der samles op i internationalt farvand, til de albanske asylbehandlingscentre. Dette er også begrundelsen for, at EU-Kommissionen ikke har modsat sig aftalen mellem Italien og Albanien. Ylva Johansson, EU-kommissær for migration har udtalt, at aftalen falder helt uden for EU-retten. Migrationspresset mod EU er enormt, og indtil EU-landenes nyligt indgåede bindende aftale om migration om nogle år er ratificeret af alle EU-lande, så er EU afhængige af aftaler med tredjelande. Det gælder aftaler om hjælp til at mindske migrationspresset mod EU´s grænser, men også hjælp til at få hjemsendt afviste asylansøgere. Udover økonomi i forbindelse med aftalen, så opnår Albanien politisk goodwill. Det ventes, at Italien vil støtte Albanien i dets ansøgning om medlemskab af EU.

Italiens detentionscentre for migranter kaldes inhumane, og det skaber øget bekymring for, hvorvidt italienske myndigheder vil være i stand til at styre de centre, som Italien er i færd med at oprette i Albanien. Det skriver Politiken søndag. "De anbragte har det rigtig, rigtig skidt", udtaler Fabrizio Coresi, migrationsekspert i den italienske afdeling af den internationale menneskerettighedsorganisation ActionAid. Sammen med en række italienske politikere besøgte han i april et detentionscenter for udviste mandlige migranter i Rom. "Detentionscentrene bør straks lukkes. Menneskerettigheder bliver ikke respekteret. Meloni-regeringen skulle tage at besøge disse steder. Et stort land som vores kan ikke været tjent med det her. Ikke i det Europa, som vi er ved at bygge," sagde europaparlamentsmedlem Camilla Lauretti fra PD, som besøgte detentionscentret sammen med Fabrizio Coresi.

I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Rasmus Grue Christensen Ceo, Dignity: og Therese Rytter, chef for forebyggelse og accountability, Dignity, blandt andet: "Stine Bosse og Mohammed Rona (M) argumenterer i Jyllands-Posten 6/5 for, hvorfor EU's nye asylpagt er et vigtigt skridt på vejen til at fikse den europæiske asylpolitik. [...] Vi er helt enige i, at der er brug for reformer, for EU's eksisterende asylpolitik kan kritiseres for meget: Asylansøgere drukner hver uge i Middelhavet, fordelingen af asylansøgere er skæv, EU betaler enorme summer til autoritære magthaver for at holde flygtninge ude, og vi har ikke satset nok på FN's kvotesystem. Den nye EU-pagt rummer da også nogle positive aspekter, herunder screening af asylansøgere med fokus på sikkerheds-, sårbarheds- og sundhedskontrol. Sådanne screeninger kan bl.a. bruges til at identificere udsatte asylansøgere, som har været udsat for tortur eller anden umenneskelig behandling, så de kan få nødvendig hjælp. Men vi er nødt til at åbne øjnene for, at den nye asylpagt også forringer asylsøgeres retsstilling på flere afgørende områder: For det første skal asylansøgninger fremover behandles hurtigere, og tilbagesendelser skal ske mere effektivt. Det kan lyde fornuftigt. Men den accelererede procedure ved grænserne indebærer en forhøjet risiko for, at asylsøgere tilbagesendes til lande, hvor de risikerer forfølgelse og tortur. [...] For det andet vil asylsøgeres beslutning om at appellere et afslag på asyl i første instans ikke få opsættende virkning. Det betyder, at asylsøgere vil blive deporteret, inden appelinstansens afgørelse foreligger. Asylsøgere risikerer hermed deportation også i tilfælde, hvor appelinstansen finder, at de faktisk har et asylgrundlag. Der skal findes konkrete løsninger på dette alvorlige retssikkerhedsproblem. [...] For det tredje skal flygtninge og migranter fremover anbringes ved EU's ydre grænser i særligt udpegede zoner eller transitområder med mulighed for frihedsberøvelse. Hvordan det skal ske i praksis, skal medlemslandene selv beslutte. Hvis man ser på de løsninger, der anvendes i dag, er det ikke specielt opløftende. Tag for eksempel Grækenland, hvor mange flygtninge og migranter ankommer. Den græske regering har modtaget alvorlig kritik fra Europarådets Torturkomité om, at den måde, myndighederne behandler asylsøgere på, er i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions forbud mod umenneskelig og nedværdigende behandling. Særligt bekymrende er det, at børn og familier ikke er undtaget, hvilket i praksis kan betyde, at den nye asylpagt giver hjemmel til at frihedsberøve børn. Det er veldokumenteret, at frihedsberøvelse kan have alvorlige konsekvenser for børns fysiske og psykiske udvikling. Af samme grund har FN's Børnekomité og Europarådets Torturkomité fastslået, at asylsøgende børn ikke bør frihedsberøves. [...] Så vi håber, at Moderaterne - sammen med alle andre partier - vil arbejde ihærdigt for, at den nye asylpagt bliver implementeret i fuld overensstemmelse med EU's værdier og menneskeretslige forpligtelser."
Jyllands-Posten, søndag, s. 6-9, 1, mandag, s. 25, 12-13; Politiken, søndag, s. 12 (13.05.2024)

Institutionelle anliggender

EU har taget “kæmpe skridt” mod Europas Forenede Stater
Information skriver lørdag, at EU-samarbejdet, uden større offentlig debat, er blevet markant tætter i løbet af de seneste fem år. "Det er statsopbygning, kvasi-føderalisering, eller hvad man nu kan kalde det, uden at folk mister besindelsen," siger Ditte Maria Brasso Sørensen, senioranalytiker i Tænketanken Europa. I 2017 sagde Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, i en tale på Sorbonne, at EU var nødt til at rykke sammen for at kunne styre sikkert igennem "globaliseringens stormvejr." Dengang mente den franske præsident dog, at EU var for svag, langsom og ineffektiv en enhed, og han opfordrede til mere europæisk suverænitet. Men nu, i en tale samme sted, blot i 2024, mener, Macron, at Europa har formået at gøre det, som han netop anbefalede i 2017. Europæisk finans-, forsvars- og sikkerhedspolitik er blot nogle af de områder, hvor EU-samarbejdet er blevet tættere. Der tales nu også om fælles EU-skatteopkrævning, østudvidelse og EU-beslutninger vedtaget uden enstemmighed. "Mest bemærkelsesværdigt, har statslederne i det store hele accepteret det. Ingen har trådt på bremsen. De lader til at acceptere den præmis, som han (Macron) har formuleret så klart," siger Ditte Maria Brasso Sørensen. Margrethe Vestager, EU-konkurrencekommissær, beskrev det sidste år således: "EU er forandret. Man kan ikke vende tilbage, vi har slukket lyset bag os, og nu er der grundlæggende kun én vej." Tilbage i 2017 sagde Macon, at "Det tyske tabu er økonomiske overførsler, det franske tabu er traktatændringer. Ultimativt, hvis vi vil Europa, kommer begge ting til at ske," og efter coronapandemien blev Macron og daværende tyske forbundskansler, Angela Merkel, så enige om en europæisk stimuleringspakke på 750 milliarder euro. Pakken blev finansieret ved at udstede europæiske statsobligationer, og derved gjorde man det, mange lande, inklusive Tyskland, tidligere var modstander af, man stiftede fælles europæisk gæld. Men at EU er skulle være på vej til at udvikle sig til en føderation, er både rigtigt og forkert, forklarer Erik Jones, professor ved European University Institute. "Det var ikke sådan, at vi ikke havde fælles gæld. Vi gjorde den bare fælles gennem den pengepolitiske organisering," siger Erik Jones, og fortæller videre, at man bare har gjort det på en måde, der har tilladt politikere at være "ære uærlige om, hvordan de europæiske institutioner fungerede."
Information, lørdag, s. 10-12 (13.05.2024)

Vrøvler igen
Morten Messerschmidt (DF) har lagt en video på Instagram, hvor han angriber EU's kønskvote-direktiv, der skal sikre 40 procent kvinder i bestyrelser. Men de anvendte eksempler i videoen holder ikke vand, skriver Ekstra Bladet søndag. Han udtaler blandt andet med slet skjult sarkasme: "Jeg glæder mig helt vildt til at se, hvordan Fiskeriforeningen og Landsforeningen af renovationsmedarbejdere realiserer den plan". Han nævner dog ikke i videoen, at EU-direktivet kun gælder for virksomheder med flere end 250 ansatte, og her falder hverken Fiskeriforeningen eller 'Landsforeningen for renovationsmedarbejdere', der i virkeligheden hedder 'Brancheklubben for Renovationsarbejdere i Danmark' under, da de begge har under 250 medlemmer.
Ekstra Bladet, søndag, s. 12 (13.05.2024)

Interne anliggender

En afgørende stemme for Danmark i EU
Berlingske bringer søndag et læserbrev Birgitte Bergman, EP-kandidat, Det Konservative Folkeparti. Hun skriver blandt andet: "EU og Europa står over for store udfordringer, som vi kun kan løse i fællesskab. Vi skal sikre fred og stabilitet i Europa, løse de store klimaudfordringer og dæmme op for det massive pres på vores ydre grænser samt sikre fair konkurrencevilkår for virksomhederne. En stemme på Det Konservative Folkeparti 9. juni 2024 er en afgørende stemme i Det Europæiske Folkeparti - EPP, den største og mest magtfulde gruppe i Europa-Parlamentet, hvor Det Konservative Folkeparti er repræsenteret som det eneste danske parti. [...] I den kommende mandatperiode kommer EPP til at spille en særlig rolle som modvægt til det stigende pres fra ekstremister og populister, som går ind for forenklede, kortsigtede løsninger i stedet for at tackle langsigtede, komplekse udfordringer. EU’s dagsorden vil sandsynligvis forblive domineret af vedvarende kriser, og den EPP-ledede koalition vil derfor fortsat komme til at spille en afgørende rolle ved at fremme stabilitet og økonomisk udvikling. En af hovedudfordringerne bliver kampen mod klimaforandringerne. I løbet af de sidste par år har EPP været garanten for at beskytte miljø og klima for fremtidige generationer, og samtidig med at den økonomiske konkurrenceevne ikke sættes over styr. Desuden har dagens geopolitiske kriser bragt energiforsyningssikkerhed tilbage til toppen af Europas dagsorden, og EPP vil fortsat spille en central rolle i at fremme EUs klima- og sikkerhedspolitiske dagsorden."
Berlingske, søndag, s. 34 (13.05.2024)

Rygterne om, at Mette Frederiksen er på vej til en international toppost, vil ikke dø. Heldigvis
I et debatindlæg i Politiken lørdag skriver avisens chefredaktør, Christian Jensen, blandt andet: "Mette Frederiksen skal nok ikke være Nato's generalsekretær, men er Danmarks statsminister på vej til en anden international toppost? Spørgsmålet vil ikke dø, og det skal vi være glade for. [...] Skal hun være formand for Det Europæiske Råd, når en afløser til belgieren Charles Michel skal findes senere på sommeren? Kan hun finde på at lade regeringen udnævne sig til EU-kommissær? Fælles for spørgsmålene, svarene og spekulationer er én ting: Ingen aner reelt en disse. Formentlig heller ikke Mette Frederiksen selv. Selvfølgelig er Socialdemokratiet træt af al denne tekstudlægning i kaffegrums, fordi det uvægerligt fjerner fokus fra det daglige politiske arbejde, men hvis Mette Frederiksen skulle gå i de tanker, er det ikke alene fuldt forståeligt. Det vil også være en fordel for Danmark i en tid, hvor det internationale samarbejde betyder stadig mere i forhold til både forsvars- og sikkerhedspolitikken og klimakrisen. [...] Mette Frederiksen bliver formentlig ikke Nato-generalsekretær, men det handler ikke om hendes kvalifikationer. I øjeblikket peger pilen på den hollandske premierminister Mark Rutte, som ifølge flere internationale medier skulle være USA's favorit til posten. Men hvis Ursula von der Leyen genudnævnes som formand for EU-Kommissionen, vil hun arbejde for at oprette en kommissær på forsvarsområdet, hvilket vil være en strategisk og politisk afgørende stilling i forhold til krigen i Ukraine og den generelle oprustning overalt på kontinentet. Kunne der komme til at stå Danmark på den post, vil det vise, at vi efter mange års tøven for alvor er flyttet ind i hjertet af EU. Derfor vil det være en undladelsessynd, hvis Danmark ikke offensivt går efter formandsposten i Det Europæiske Råd. Vi bør også sætte alle politiske og diplomatiske kræfter ind på at få en tung kommissærpost, når den nye EU-Kommission konstitueres efter valget til Europa-Parlamentet 9. juni. [...] Og international toppost eller ej, så er det faktisk en glæde at konstatere, at Mette Frederiksens tidligere lunkne forhold til EU, hvis budget hun engang kaldte 'gakgak', nu er vekslet til et fuldblodseuropæisk engagement."
Politiken, lørdag, s. 16 (13.05.2024)

Spanien afskaffer de gyldne visa til rige udlændinge
Flere europæiske lande har i årevis tilbudt pengestærke udlændinge opholdstilladelse eller statsborgerskab i bytte for investeringer i landet. Den praksis opfordrede EU-Kommissionen i 2022 til, at medlemslandene droppede, skriver Politiken søndag. Ordningen betyder, at særligt boligmarkedet er under pres, så almindelige borgere har svært ved at få råd til at anskaffe sig en bolig. Derfor ønsker Spanien nu at afskaffe ordningen, som blev introduceret i 2012, da gældskrisen bragede derudad. "Det at erhverve en bolig skal være en ret og ikke genstand for økonomisk spekulation", sagde Spaniens ministerpræsident, Pedro Sánchez, i en tale tidligere på måneden, da han orienterede om regeringens beslutning om at afskaffe de såkaldte gyldne visa. Særligt investorer fra Kina, Rusland og Mellemøsten har benyttet sig af de gyldne visa, og efter Brexit er der også sket en stigning af britiske investorer. Grækenland er et af de sidste EU-lande, der benytter sig af ordningen, og de hæver nu beløbsgrænsen for at opnå et visum fra 500.000 til 800.000 euro omkring Athen og udvalgte, populære øer. En rapport fra det uafhængige forskningsinstitut, Institute of Labor Economics, fra marts viser, at visumordningerne har hjulpet lande til at kickstarte økonomien. Men landene er ifølge instituttet nødt til at finde "en fin balance mellem at indhøste økonomiske fordele og at sikre sig mod potentielle risici", hvilket også potentielt omfatter hvidvaskning af penge og gentrificering.
Politiken, søndag, s. 12 (13.05.2024)

Klima

Drop den grønne spændetrøje
Børsen bringer mandag et debatindlæg af Kristoffer Storm (DD), spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget. Han skriver blandt andet: "Den grønne omstilling er her for at blive, og potentialet for at Danmark kan drage fordel af det og vækste er der, men ikke uden risiko for, at det kan gøre mere skade end gavn for det danske erhvervsliv. Hvis tempoet for den grønne omstilling er alt for højt, vil erhvervslivet ikke kunne følge med og dermed gøre mere skade. [...] Hvis man skal indlede en diskussion om en CO2-afgift, så skal det som minimum være på europæisk plan. Det samme skal gøre sig gældende inden for andre produktionssektorer. Løsningerne skal findes i fællesskab med EU og samhandelspartnere, hvor tempoet for den grønne omstilling er ens for alle. Det er ikke ved at pålægge ekstra byrder på vores virksomheder, som dermed straffer dem, at vi opnår en bæredygtig fremtid. [...] I Danmarksdemokraterne vil vi ikke være med til, at danske borgere bliver efterladt på sidelinjen - det mener vi simpelthen ikke er en holdbar løsning. Derfor kræver vi en afbalanceret tilgang, hvor vi skaber rum for både investeringer i bæredygtighed og økonomisk vækst."
Børsen, mandag, s. 23 (13.05.2024)

EU kæmper for en retfærdig grøn omstilling, siger man - men retfærdig for hvem?
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Ditte Maria Brasso Sørensen, chefanalytiker, Tænketanken Europa, blandt andet: "Europæiske politikere strides om betydningen af en retfærdig grøn omstilling: Skal det betyde mere støtte til udsatte sektorer som landbruget, eller er der behov for en ny ulighedsdagsorden? [...] Det seneste indspark i debatten ankom den 17. april, hvor den tidligere italienske statsminister, socialdemokraten Enrico Letta præsenterede sin rapport om det indre markeds fremtid. Rapporten er lavet på bestilling af EU's stats- og regeringschefer og undersøger, hvilke udfordringer der står i vejen for at udbrede og forstærke EU's indre marked. Letta understreger, at koblingen mellem en “retfærdig, grøn og digital omstilling” er afgørende for Europas økonomi. Det indre marked har været en vigtig vækstmotor for Europa, men har også øget uligheden, lyder det i rapporten. [... ] Letta konkluderer derfor, at politiske tiltag, der sikrer en socialt retfærdig omstilling, er et nødvendigt modsvar til den ulighed, som det indre marked har bidraget til. [...] På tværs af valgmanifesterne for de europæiske partigrupper til Europa-parlamentsvalget i juni fremgår behovet for en retfærdig omstilling også som et afgørende valgkampstema. [...] Også da kommissionen i februar 2024 præsenterede sit udspil til en 2040-klimamålsætning, fremhævede kommissionsformand Ursula von der Leyen, at EU's grønne målopfyldelse skal flankeres af to lige så vigtige ambitioner, nemlig EU's behov for ”bæredygtig konkurrenceevne” og ”retfærdig omstilling”. Idéen om ”retfærdig omstilling”, der længe har været en del af kommissionens tænkning, bliver nu fremhævet som lige så vigtig, som det er nå klimamålene. Selv om kommissionen også fremhæver behovet for at inddrage arbejdsmarkedets parter og respektere den europæiske søjle for sociale rettigheder, vægter disse behov ikke lige så tungt som behovet for at kompensere de sektorer, der bliver direkte berørt af den grønne omstilling. Det gælder især landbruget. [...] At dømme efter stats- og regeringschefernes afdæmpede reaktion på Lettas rapport vil kommissionens mere snævre tilgang som skitseret i 2040-målsætningen sandsynligvis være mere politisk gangbar i Bruxelles."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 33 (13.05.2024)

Kapitalforvalter: Grøn energi skal mangedobles i Europa
En ny analyse fra kapitalforvalteren Copenhagen Infrastructure Partners (CIP), der opfører grønne energiprojekter, viser, at havvind, landvind og solenergi kommer til at spille en absolut nøglerolle i de europæiske klimamål, skriver Børsen mandag. “Vi skal drive en dekarbonisering af Europa og sørge for at sikre energiuafhængighed af Rusland og af andre. Et tredje punkt, som kommer til at blive vigtigt, er at skabe lavere energiomkostninger. Fordi Europa som region har bare strukturelt højere energiomkostninger end f.eks. USA," siger Philip Christiani, partner hos CIP. Strømforbruget i Europa ventes at vokse markant frem mod 2050, hvilket skyldes en kombination af bl.a. markant flere elbiler, ændringer i varmemarkedet og power-to-x, der skal omdanne strøm til brint og grønne brændstoffer. Analysen, som dækker over EU og Storbritannien, viser, at hvis strømforbruget skal dækkes, skal mængden af havvind i Europa mere end tidobles til 370 gigawatt frem mod 2050 fra ca. 34 gigawatt i 2023. Hvis Europa skal nå i mål med udbygningen, kræver det, at forsyningskæden, skaleres kraftigt op med massive milliardinvesteringer i alt fra produktion til havne, skibe, elnet og brintinfrastruktur. “Selvfølgelig er det en kæmpe opgave, og der skal investeres i forsyningskæderne, for at det kan ske. Det, vi bare prøver at sige, er, at det ikke er helt umuligt,” siger Philip Christiani og tilføjer: “Hvis der er klare og veldefinerede rammevilkår, skal industrien nok finde en måde at levere på.”
Børsen, mandag, s. 10 (13.05.2024)

Troels Lunds dogmeregler beskytter industrien mod byrdefulde miljøtiltag
Miljøministeriet og den socialdemokratiske minister, Magnus Heunicke, er kommet i søgelyset for at have ladet pesticidvirksomheden Cheminova lede forurenet spildevand ud i et havområde, der allerede havde forhøjede grænseværdier, skriver information i dag. Via aktindsigter har Danmarks Radio afdækket, hvordan Miljøministeriet har ændret de nationale retningslinjer for udledning af miljøfarlige stoffer til havet for at hjælpe virksomheder som Cheminova ud af en knibe, som opstod, da afgørelser ved Europa-Domstolen og efterfølgende ved Miljø- og Fødevareklagenævnet præciserede tolkningen af EU's Vandrammedirektiv på en måde, der gjorde de hidtidige tilladelser til blandt andet Cheminova utilstrækkelige. Miljøministeriet skriver i et notat fra april 2021, at for at forhindre, at nogle virksomheder "må ophøre eller omlægge aktiviteter som følge af skærpede krav, foreslås det med en vis procesrisiko at lade udledningerne fortsætte". At der er "en vis procesrisiko" indebærer, at ministeriets fagfolk var klar over, at EU-Kommissionen og Europa-Domstolen muligvis ikke ville acceptere ministeriets mere lempelige fortolkning af Vandrammedirektivet på dette punkt. Derfor kunne de overveje at indlede en retssag mod Danmark. De udvidede rammer for udledning blev bevaret i den seneste opdaterede udgave af retningslinjerne fra Miljøministeriet, dateret januar 2024. Nu kræver næsten alle partier uden om regeringen en undersøgelse af, hvem der har handlet og vidst hvad, og hvordan det kan ske, at miljøhensyn tilsyneladende bliver underordnet hensynet til kemivirksomhedernes økonomi. Miljøminister Magnus Heunicke, der hævder, at han intet kendte til sagen, er blevet indkaldt til et samråd om emnet den 28. maj.
Information, s. 1,5 (13.05.2024)

Landbrug

Radikale vil skære i landbrugsstøtte
I et nyt landbrugsudspil forud for EU-valget i juni lyder det fra De Radikale, at den store milliardstøtte fra EU til landbruget skal omlægges og barberes ned, da det europæiske landbrug er direkte forbundet med de kriser, som miljøet, biodiversiteten og klimaet befinder sig i. Det skriver Børsen mandag. “Vi skal gennemføre en reform af landbrugsstøtten, hvor vi i højere grad prioriterer klima, biodiversitet og natur, mens vi fremtidssikrer vores fødevareproduktion,” siger Sigrid Friis, spidskandidat for De Radikale ved Europa-Parlamentsvalget 9. juni.
Børsen, mandag, s. 17 (13.05.2024)

Sikkerhedspolitik

Netanyahu bomber både Gaza og forholdet til USA
Berlingske lørdag bringer en analyse af Kristian Mouritzen, avisens internationale analytiker. Han skriver blandt andet: "Benjamin Netanyahu er tilsyneladende så besluttet på at føre krigen mod Hamas til ende, at han er villig til at sætte forholdet til USA på spil. Det kan være så dramatisk, at Israels position i den vestlige verden for alvor er truet. [...] Man kan uden overdrivelse påstå, at Bidens beslutning om at bremse våbenleverancer til Israel, hvis Netanyahu indleder en massiv militær offensiv mod den sidste Hamas-kontrollerede lomme i Gaza, er den værste krise mellem de to nære allierede i historisk tid. Ingen kan huske, at en amerikansk præsident har truffet en så vidtgående beslutning, mens Israel var i krig. [...] "Jeg har kendt Biden i mere end 40 år. Vi har ofte haft uoverensstemmelser, som vi har været i stand til at komme os over. Jeg håber, at vi også kan komme over det her," sagde Netanyahu. Men den "røde linje", Biden har trukket i sandet ved at standse en del af våbenleverancerne til Israel, bør ikke komme som en overraskelse for den israelske premierminister. Tværtimod. [...] Kilder i Washington siger ligeud, at Biden ikke stoler på Netanyahu længere. Han træffer beslutninger, der er påvirket af den mest yderligtgående højrefløj i den israelske premierministers regering både i forhold til Gaza og i forhold til Vestbredden, hvor palæstinenserne også bliver mere og mere trængt af israelske bosættelser, som USA og EU fastholder, er ulovlige. [...] Hvis Israel vælger den hårde militære vej, mener Biden, at Israel vil ødelægge alle muligheder for fred i fremtiden. Det vil ødelægge ikke alene mulighederne for fred med palæstinenserne. Men det vil også destruere håbet om, at Israel vil blive anerkendt som en stat af den arabiske verden med Saudi-Arabien i spidsen."
Berlingske, lørdag, s. 6 (13.05.2024)

Udenrigspolitik

EU's milliard til et kriseramt Libanon gør næppe en forskel
I en analyse i Information lørdag skriver Anne Kirstine Rønn, Carlsberg Postdoc ved London School of Economics med speciale i libanesisk politik, blandt andet: "Behovet for hjælp til Libanon er desperat, og EU har netop taget et nyt initiativ for at komme landet til undsætning. Torsdag under et officielt besøg annoncerede Ursula von der Leyen en ny europæisk hjælpepakke, der vil yde tiltrængt bistand til befolkningen i Libanon og bidrage til landets sikkerhed og stabilitet. Én milliard euro lyder hjælpepakken på. [...] Libanons økonomiske krise er så slem, at den ifølge Verdensbanken kandiderer til at være en af de tre værste økonomiske kriser globalt set siden midten af 1800-tallet. [...] En IMF-rapport anslår, at krisen har medført tab på over 72 milliarder dollar, altså mere end tre gange størrelsen på Libanons BNP for 2021. En del af tabet ligger hos almindelige libanesere, som har mistet adgangen til deres opsparinger. [... ] Inflationen, kombineret med den stigende arbejdsløshed, coronavirus og krig, har også gjort den humanitære situation kritisk for en stor del af Libanons befolkning. [...] At Libanon har behov for økonomisk bistand til at genoprette økonomien, har længe været indiskutabelt, og faktisk er landet allerede blevet lovet økonomiske håndsrækninger flere gange. Problemet er bare, at de siddende regeringer ikke har opfyldt betingelserne for at få hjælpen udbetalt. [...] I lyset af Libanons økonomiske og sociale krise skal vi næppe forvente, at hjælpepakken får nogen stor positiv effekt på landets økonomi og sociale stabilitet. Men hvis man dykker ned i tallene, tyder det dog heller ikke på, at hovedformålet med de én milliard euro var at hjælpe landet ud af den dybe økonomiske krise. Mens støttekronerne ifølge EU vil styrke uddannelse, social beskyttelse og sundhed for befolkningen i Libanon, er de 736 millioner afsat til at støtte syriske flygtninge “og andre sårbare grupper” i landet. Yderligere 200 millioner euro vil styrke det libanesiske militær i at håndhæve grænse- og migrationskontrol i en tid, hvor landet oplever stigende uroligheder relateret til syriske flygtninge. Dermed adresserer hjælpepakken to af EU's store sikkerhedsmæssige bekymringer i forhold til Libanon. Som følge af dårligere økonomi, diskrimination og stigmatisering har et stigende antal syriske flygtninge forsøgt at forlade Libanon i både til Cypern. Det har fået Cyperns regering til at lægge pres på EU for at afbøde, hvad de frygter, kan blive en ny flygtningebølge. En anden bekymring hos EU er, at Libanons militær under den økonomiske krise er begyndt at gå op i sømmene. [...] Det har rejst spørgsmål om, hvorvidt militæret er rustet til at håndtere de voldelige sammenstød, som Libanon er sårbart over for i denne tid."
Information, lørdag, s. 13 (13.05.2024)