EU i dagens aviser mandag den 14. juli 2025

Handel: Trump truer med 30 % told på EU-varer – EU fastholder forhandlinger men forbereder modsvar

Ifølge Ritzau truer USA's præsident, Donald Trump, med at indføre en told på 30 procent på varer fra EU fra 1. august. I et brev til EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, skriver Trump, at USA ønsker at "bevæge" sig "væk fra" det nuværende handelsunderskud med EU. Ursula von der Leyen udtaler: "Vi er fortsat parate til at fortsætte med at arbejde hen imod en aftale inden den 1. august." Hun tilføjer, at EU vil tage nødvendige skridt for at beskytte sine interesser, hvis det bliver nødvendigt.

Ritzau skriver, at EU har besluttet at udskyde sit modsvar på amerikansk stål- og aluminiumstold for at give plads til forhandlinger med USA. Ursula von der Leyen, udtaler: "Derfor vil vi forlænge suspenderingen af vores modtiltag til tidligt i august." EU forsøger at nå en aftale med USA for at undgå en bredere told på 30 procent på varer til USA. Suspenderingen af EU's modsvar, der skulle træde i kraft, er nu forlænget for at muliggøre forhandlinger. Ifølge Ritzau siger udenrigsminister Lars Løkke, at Donald Trumps trussel om en 30 procents told på EU-varer er "meningsløs og kortsigtet". Løkke vil diskutere sagen med EU-handelsministerkollegaer i Bruxelles.

Ursula von der Leyen udtaler, at EU er "parat til at fortsætte med at arbejde hen imod en aftale inden den 1. august" og vil tage "alle nødvendige skridt for at beskytte EU's interesser". Dansk Industri er tilfreds med, at von der Leyen fokuserer på forhandlinger. Politiken skriver, at EU står over for en udfordrende handelskonflikt med USA under præsident Trump, der har annonceret en importtold på 30 procent. EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen understreger, at EU stadig prioriterer en forhandlet løsning: "Vi har altid været meget tydelige omkring, at vi foretrækker en forhandlet løsning." EU er dog forberedt på at svare igen med modforanstaltninger, hvis nødvendigt.

Handelsminister Lars Løkke Rasmussen understreger vigtigheden af at forsvare EU's interesser. Ifølge Berlingske har Donald Trump pludselig hævet toldsatsen på varer fra EU til 30 procent, hvilket har skabt spændinger i handelsforbindelserne. Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen, kalder det både "illoyalt" og "uacceptabelt".

EU-Kommissionen har udtalt, at de vil "træffe alle nødvendige skridt til at beskytte EUs interesser, herunder om nødvendigt vedtagelse af forholdsmæssige modforanstaltninger." Kommentatoren vurderer, at EU sandsynligvis vil svare igen med højere toldsatser. Ifølge en artikel i Børsen vurderer Saxo Banks investeringsstrateg, Oskar Barner Bernhardtsen, at Trumps nye trusler om 30 pct. told på EU-import kan udfordre finansmarkederne. EU har forsøgt at lande en aftale med USA om told på 10-15 pct. Bernhardtsen siger: "Der er ingen tvivl om, at det her er en voldsom presbold fra Trump." EU har udskudt sit modsvar til Trumps told på stål og aluminium, hvilket kan påvirke markederne, hvis en aftale ikke nås inden 1. august.

I en analyse i Børsen skriver Leonora Marienlund Klint, at Trumps nye toldtrusler mod EU har sat en potentiel handelsaftale i fare. Trump har truet med 30% told på europæiske varer, hvilket EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen kalder en hindring for transatlantiske forsyningskæder. "At pålægge 30 pct. told på EU's eksport vil hindre vigtige transatlantiske forsyningskæder," udtaler Ursula von der Leyen. EU's udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udtrykker også modstand mod Trumps trusler. EU arbejder nu på at finde en ny forhandlingsstrategi.

I en analyse af Ulrik Harald Bie i Berlingske diskuteres Trumps uforudsigelige handelspolitik og dens indvirkning på globale handelsforhandlinger. EU står overfor usikkerhed i forhandlingerne med USA, da Trumps skiftende toldsatser skaber forvirring. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har en stor handelsaftale med sydamerikanske lande klar, og der forhandles med Indien. Bie skriver, at "Det vil ikke undre, hvis regeringschefer rundt omkring i verden i deres stille sind tænker: Hvad hvis vi alle kalder hans bluff og alle sammen indfører modtold fra 1. august, svarende til hvad Trump deler ud?"

Kilder: B.T., lørdag, søndag; Berlingske, lørdag, s. 2, søndag; Kristeligt Dagblad, lørdag, søndag; Jyllands-Posten, lørdag, søndag; Ekstra Bladet, lørdag, søndag; Politiken, søndag, s. 2, mandag, s. 2; Børsen, søndag, mandag, s. 2,3

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Klima: Håb om enighed om EU’s 2040-klimamål: Aagaard og Hoekstra efterlyser globalt ansvar

Ifølge Ritzau skriver Lars Aagaard, at alle EU-lande forstår alvoren af klimaforandringerne, hvilket giver håb om en aftale om et 2040-klimamål. EU-Kommissionen har foreslået en 90% reduktion i drivhusgasudledninger med fleksibilitet gennem klimakreditter. Aagaard siger, "Europa skal gøre mere. Men Europa har også ret til at bede andre om at gøre mere." EU-kommissær Wopke Hoekstra understreger, at EU kun står for 6% af de globale udledninger og opfordrer til globalt lederskab for at reducere de resterende 94%.

I et debatindlæg i Berlingske skriver Kira Marie Peter-Hansen, Christel Schaldemose, Sigrid Friis og Stine Bosse, medlemmer af Europa-Parlamentet, at det er "historisk uansvarligt", at EPP og det ekstreme højre i Europa-Parlamentet har afvist at fremskynde forhandlingerne om EU's klimamål for 2040. De kritiserer, at EUs klimapolitik nu er i hænderne på grupper, der vil rulle klimalovgivningen tilbage. Forfatterne understreger, at det er afgørende at kæmpe for en ambitiøs klimapolitik for at sikre Europas fremtid og konkurrenceevne.

Kilder: B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag; Jyllands-Posten, fredag

Andre EU-historier

Handel: EU og Indonesien indgår banebrydende frihandelsaftale: Cepa skal være klar i 2025

Ritzau skriver, at EU og Indonesien har indgået en politisk aftale om en ny frihandelsaftale, Cepa, som skal styrke handelssamarbejdet mellem de to parter. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, kalder aftalen en »afgørende milepæl« og understreger, at den skal være fuldt implementeret i september 2025. Aftalen kommer i en tid med stor usikkerhed om international handel, påvirket af den tidligere amerikanske præsident Donald Trumps udmeldinger.

Kilder: Jyllands-Posten, mandag, s.9; B.T., søndag; Berlingske, søndag; Kristeligt Dagblad, søndag

Migration: Fald i migration til EU på trods af voksende pres fra Libyen og skærpet dansk kurs under formandskabet

Ifølge Kristeligt Dagblad er der et fald i antallet af migranter til EU, hvilket Eurostat bekræfter med en nedgang på 13,1% i førstegangsasylansøgere fra 2023 til 2024. Alberto-Horst Neidhardt fra European Policy Centre bemærker, at "vi er tæt på, at balancen tipper i Europa," og understreger behovet for kvalificeret arbejdskraft. Danmark, der netop har overtaget EU-formandskabet, forventes at føre en strengere migrationspolitik, hvilket kan påvirke EU's fremtidige tilgang til migration. Ifølge Børsen kan USA's nedskæringer i udviklingsbistand føre til øget migration mod EU. EU står over for udfordringer med at lukke hullet efter USAID, da mange europæiske lande også reducerer deres bistandsbudgetter.

Tidligere USAID-direktør Brian Atwood advarer: "Mange, mange mennesker vil blive ramt" og "der vil komme meget mere migration". EU har øget samarbejdet med transitlande i Nordafrika, men ifølge forsker Yasmine Jarhloule er det nødvendigt at adressere de underliggende årsager til migration for at opnå en varig løsning.

Ifølge Jyllands-Posten blev EU's migrationskommissær og hans delegation smidt ud af Libyen af en russiskstøttet krigsherre, hvilket forpurrede EU's plan om at bremse migrantstrømmen til Europa. "Vejen til Grækenland lukker. Enhver migrant, der ankommer ulovligt, vil blive anholdt og tilbageholdt," sagde den græske premierminister Kyriakos Mitsotakis. EU's fejlslagne mission har skabt bekymring i Middelhavslandene, og Grækenland planlægger nu egne forhandlinger med Libyen. Frontex rapporterer et fald i migranter til EU, men presset fra Libyen til Kreta stiger.

Kilder: Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Jyllands-Posten, søndag, s. 7; Børsen, mandag, s. 4,5

Sikkerhedspolitik: Danmark støtter Moldovas cyberforsvar med 50 mio. kr. i kampen mod russisk indflydelse

Ifølge Ritzau støtter Danmark Moldovas forsvar med 50 millioner kroner til cyberforsvar mod russiske trusler. Moldova, som ønsker EU-medlemskab, er sårbart over for russisk indflydelse. Troels Lund Poulsen udtaler: "Det er vigtigt for Europas sikkerhed, at vi støtter frontlinjestater som Moldova i kampen mod ydre fjender." Støtten inkluderer træning, et cyberlaboratorie og en dansk forsvarsattaché. Danmark har været en trofast støtte til Ukraine siden 2022 og ser støtten til Moldova som en styrkelse af Europas ydre grænser.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 2; B.T., fredag; Berlingske, fredag; Kristeligt Dagblad, fredag

Udenrigspolitik: EU overvejer strammere politik over for Israel: Palæstinensere håber på støtte, mens Israel frygter sanktioner

Ifølge Politiken overvejer EU at stramme sin politik over for Israel, hvilket både palæstinensere og israelere følger nøje. Palæstinenserne håber, at EU kan sikre nødhjælp til Gaza og støtte en palæstinensisk stat, mens Netanyahus regering håber at undgå europæiske sanktioner. Israelske jurister og eksperter kritiserer Netanyahus planer om en lukket zone i Gaza som ulovlig. En israelsk fredsbevægelse udtaler: "Netanyahus regering haster i retning af annektering og saboterer muligheden for en tostatsløsning." 27 tidligere EU-ambassadører opfordrer EU til at handle mod Israel for dets handlinger i Gaza. De foreslår at suspendere dele af associeringsaftalen mellem EU og Israel. James Moran, tidligere EU-ambassadør, udtaler: "Det ville have stor effekt, for det ville skade Israel mere, end det ville skade EU".

EU's udenrigschef, Kaja Kallas, har indgået en aftale med Israel om at åbne grænserne for nødhjælp til Gaza, men der er tvivl om Israels vilje til at opretholde en våbenhvile. Ifølge Kristeligt Dagblad engagerer krigen i Gaza danskerne dybt, og mange udtrykker modstand mod Israels militære operationer. EU's rolle nævnes, da der forhandles om at stoppe samarbejdsaftaler med Israel. Professor Jakob Egholm Feldt siger: "De senere måneder har flere og flere europæiske ledere meldt ud, at Israel må stoppe." En undersøgelse viser, at 49 procent af danskerne mener, at EU's associeringsaftale med Israel bør suspenderes helt eller delvist.

Kilder: Politiken, lørdag, s. 5; Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6

Udenrigspolitik: Lars Løkke Rasmussen: USA er fortsat en pålidelig partner i forsvaret af Ukraine

Ifølge Politiken siger Lars Løkke Rasmussen, at USA fortsat er en pålidelig partner i forsvaret af Ukraine, hvilket er afgørende for Europas sikkerhed. Løkke fremhæver, at EU og USA bør koordinere sanktionerne mod Rusland. Han siger: "Jeg kunne godt tænke mig, at vi lavede et momentumskifte." Løkke understreger også vigtigheden af EU's udvidelse og mener, at den geopolitiske situation kræver en ny tilgang til udvidelsesprocessen. Han påpeger, at EU kan blive mere effektivt uden traktatændringer.

I en ledende artikel i Jyllands-Posten skriver Poul F. Larsen, at EU har en afgørende rolle i at støtte Ukraine mod russisk aggression. Han fremhæver, at Europa bør øge sin militære støtte og økonomiske pres på Rusland. "Den russiske gaseksport til Europa er mindsket," men EU-lande køber stadig for meget russisk LNG. Larsen kritiserer EU's tøven med at beslaglægge frosne russiske aktiver og opfordrer til at bruge dem til Ukraines forsvar. Han understreger, at EU's vilje til handling vil afgøre Ukraines fremtidige styrke i fredsforhandlinger.

Kilder: Jyllands-Posten, søndag, s. 26; Politiken, søndag

Skat: EU vil indføre ny skat på store virksomheder

Ifølge Børsen foreslår EU-Kommissionen en ny årlig skat på store virksomheder med en omsætning over 373 mio. kr. Forslaget, der er en del af EU's næste syvårige budget, kræver enstemmig opbakning fra medlemslandene.

Mette Frederiksen har udtalt, at "alle lande, og det gælder også et land som Danmark, som plejer at være med i sparebanden, er nødt til at lægge automatreaktionerne væk." EU-Kommissionen mener, at et større budget er nødvendigt på grund af stigende udgifter.

Kilder: Børsen, fredag

Økonomi: Bulgariens euro-planer vækker håb og bekymring: Økonomisk klar, men politisk usikker

I en lederartikel i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at Bulgariens indtræden i eurozonen i 2026 er en vigtig milepæl for EU. "Den hårde analyse er, at Bulgarien faktisk lever op til de økonomiske kriterier for at indføre euroen," hvilket understreger landets økonomiske fremskridt.

Dog er der bekymringer om Bulgariens politiske stabilitet og korruption. Præsident Rumen Radev har forsøgt at bremse processen med en folkeafstemning. Bulgariens succes kan inspirere andre EU-lande som Polen og Tjekkiet til at indføre euroen.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 2

Udenrigspolitik: Stigende opbakning til britisk genindtræden i EU – men uden særbehandling

Ifølge Berlingske viser en undersøgelse fra YouGov, at befolkningen i de største EU-lande er åbne for, at Storbritannien genindtræder i EU, men uden tidligere forbehold. Tyskland viser størst opbakning med 63 %, mens Italien er mindst entusiastisk med 51 %.

EU udtaler, at et nyligt topmøde med Storbritannien »var en mulighed for at vise en fælles holdning til samarbejde om fred og sikkerhed i Europa«. Undersøgelsen viser også, at 54 % af briterne støtter genindtræden, men opbakningen falder uden forbehold.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 6

Økonomi: Frankrigs økonomiske udfordringer svækker landets indflydelse i EU

I en analyse af Ulrik Harald Bie i Berlingske fremhæves Frankrigs økonomiske udfordringer og deres betydning for EU. Frankrigs økonomi er stagneret, og statsgælden stiger, hvilket svækker landets indflydelse i EU.

"EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen tromler videre med en stor handelsaftale med sydamerikanske lande," trods Frankrigs modstand. Frankrigs økonomiske svaghed kan påvirke EU's stabilitet, især med et kommende valg til Nationalforsamlingen, der kan udløse en krise i EU.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 6

Det digitale indre marked: Kronikere: Danmark bør bruge EU-formandskab til at stramme regler for techgiganter

I en kronik i Berlingske skriver Ask Hesby Holm, Johanne Schmidt-Nielsen, Rasmus Kjeldahl, Winni Grosbøll og Susanne Dahl, at Danmark bør bruge sit EU-formandskab til at styrke reguleringen af techgiganter.

De anbefaler, at EU indfører krav om aldersverifikation og hurtigere fjernelse af skadeligt indhold. "Den nuværende EU-lovgivning stiller kun få krav, når det handler om fastholdelsesmekanismer," skriver de og opfordrer til, at Danmark presser på for skærpede regler i den kommende Digital Fairness Act.

Kilder: Berlingske, mandag, s. 18

Institutionelle anliggender: Von der Leyen overlever mistillidsvotum – men tilliden er rystet af højrefløjssamarbejde

I en analyse i Information skriver Nina Branner, at Ursula von der Leyen, EU-Kommissionens forkvinde, overlevede et mistillidsvotum fra højrefløjen i Europa-Parlamentet, men at tilliden til hende er svækket.

"Magtfuldkommenhed" og "uigennemsigtighed" var blandt anklagerne mod hende. Selvom hun afværgede votummet, kritiseres hun for at samarbejde med højrefløjen, hvilket skaber bekymring blandt centrum-venstre-parlamentarikere. Dette samarbejde kan potentielt skade hendes position i fremtiden.