EU i dagens aviser mandag den 14. september 2026

EU i dagens aviser

 

Dagens EU-tophistorier

Det digitale indre marked: Danmark og EU skærper fokus på aldersgrænser og sociale medier
I en kronik i Information skriver Lucas Cone og Deborah Youdell, at Danmark snart vil indføre en aldersgrænse på 15 år for sociale medier, ligesom Australien, Frankrig, Tyrkiet og Storbritannien. Forfatterne argumenterer for, at forbuddet er en populær, men potentielt ineffektiv løsning, der ikke adresserer de reelle problemer. De henviser til australske erfaringer, hvor over 85 procent af unge under 16 år fortsat bruger sociale medier, og hvor aldersverifikation via ansigtsgenkendelse har vist sig ineffektiv. Kronikken fremhæver, at forskning viser både positive og negative effekter af sociale medier for unge, og at forbud kan indskrænke unges ytringsfrihed. Forfatterne foreslår, at den kommende Digital Fairness Act, der diskuteres i Europa-Parlamentet, udgør en mere fornuftig juridisk retning. De citerer: Regeringen og andre fortalere for forbud bør gå et skridt tilbage og erkende, at problemerne med sociale medier ikke begrænser sig til de unge.

Jyllands-Posten skriver, at danske politikere bør overveje Australiens erfaringer med aldersgrænser på sociale medier, hvor et forbud for unge under 16 år har vist sig svært at håndhæve. Daniel Angus, forsker ved Queensland University of Technology, påpeger, at 85 procent af de unge stadig bruger de forbudte platforme. Han fremhæver, at Danmark har fordel af EU's regulering, som er bedre end Australiens. Angus advarer mod at se lovgivning som endemålet og understreger, at aldersgrænser ikke fritager platformene for at skabe sikrere miljøer. Han siger: "Mange af de problemer, vi er bekymrede for — uønsket kontakt, udnyttende design, upassende indhold og overdreven dataindsamling — er fortsat problemer, uanset om brugeren er 14, 18 eller 65 år."

I en leder i Politiken skriver redaktionen, at regeringens mobilforbud i grundskolen og kommende aldersgrænser på sociale medier er nødvendige skridt for at beskytte børn og unge. Mobilforbuddet skal styrke koncentration og sociale relationer, mens regler for platforme som TikTok, Instagram og Snapchat skal begrænse skadeligt indhold. Politiken mener, at Danmark bør gå foran, men at næste skridt bør være fælles europæisk kontrol i EU-regi.

I en debatartikel i Politiken skriver Stine Liv Johansen, at forskning ikke kan påvise en entydig sammenhæng mellem tid på sociale medier og lavere trivsel blandt børn og unge. Derfor er det usikkert, om skærpede aldersgrænser vil forbedre trivslen. Hun peger på, at Australiens forbud hidtil har haft begrænset effekt, blandt andet fordi alderskontrol let kan omgås. Samtidig fremhæver hun, at Ursula von der Leyen ønsker lignende aldersgrænser indført i hele EU.

Information skriver, at Red Barnet ser en eksplosion i digitale krænkelser blandt børn og unge, hvor 69 procent af 9-17-årige har oplevet ubehagelige situationer online. Regeringen foreslår en aldersgrænse på 15 år for sociale medier, hvilket Johanne Schmidt-Nielsen fra Red Barnet anser som et godt første skridt. På tværs af Europa vokser presset for at regulere techgiganterne. EU-Kommissionen nedsatte et ekspertpanel, der anbefalede en fælles europæisk minimumsalder på 13 år og strengere krav til platformenes design. EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtalte: Bilproducenterne skal sørge for, at deres køretøjer er sikre. Vi forventer ikke, at børn selv skal designe deres sikkerhedsseler. Erfaringer fra Australien viser dog udfordringer med håndhævelse af aldersgrænser.

Kilder: Information, s. 20-21, fredag; Jyllands-Posten, s. 4, lørdag; Politiken, s. 1, 11, søndag; Information, s. 8-9, mandag

Andre EU-historier: Prioriterede emner

Interne anliggender: Svensk valgkamp præges af Sverigedemokraterne og migrationsdebatten
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Jens-Kristian Lütken, at den svenske valgkamp i høj grad er en folkeafstemning om Sverigedemokraterne, som sandsynligvis vil indgå i en borgerlig regering. Partiet har succes med en utraditionel kampagne og appellerer til vælgere ved at adressere migration, stigende leveomkostninger og mangel på fremtidsudsigter i landdistrikterne, ligesom AfD i Tyskland. Lütken understreger, at Europa ikke må drukne i skelsættende valgresultater, og at EU skal finde fælles løsninger på migrationsproblemerne. Dette kræver styrkelse af ydre grænser, fælles udrejsecentre og robuste aftaler med nabolande. Han konkluderer, at løsningerne på migrationsudfordringerne skal findes i fællesskab med resten af EU.

Børsen skriver, at det svenske valg, der afholdes søndag, er blevet en tæt gyser, selvom socialdemokraten Magdalena Andersson længe har været favorit. En analyse fra Novus og TV4 viser, at den rødgrønne føring er skrumpet til inden for den statistiske usikkerhed. Alfred Arnborg fra Tænketanken Europa forklarer, at flere faktorer spiller ind, herunder borgerlig advarsel mod høje skatter og strategisk stemmeafgivning. Valgkampen har udviklet sig til et 'pengepungsvalg', hvor alle partier lover hjælp til forbrugerne, da arbejdsløsheden er blandt de højeste i EU. En eventuel rødgrøn sejr vil føre til vanskelige regeringsforhandlinger, potentielt længere end de 129 dage sidst. Hvis den blå blok vinder, vil Sverigedemokraterna kræve ministerposter. Svensk politik bevæger sig mod 'europæiske tilstande' med komplicerede valgresultater og afhængighed af yderfløjene.

Berlingske skriver, at det kommende svenske rigsdagsvalg er afgørende for det borgerlige Sveriges fremtid, ifølge den kristendemokratiske europaparlamentariker Alice Teodorescu Måwe. Hun advarer om omfattende problemer med klankriminalitet og undergravning af staten, som kun en borgerlig regering kan løse. Måwe, der sidder i Europa-Parlamentet, bemærker en forandring i den svenske udlændingedebat, der nu minder om den danske. Hun kritiserer Vänsterpartiet for aktuelle problemer med antisemitisme og terrorhyldest blandt kandidater, hvilket hun finder mere akut end Sverigedemokraternas historiske rødder. Måwe mener, at svenskernes naivitet har ført til kriminel infiltration af velfærdssystemet, og at valget er eksistentielt for de borgerlige partier.

Politiken skriver, at Sverigedemokraternas Jimmie Åkesson står til øget indflydelse efter det svenske valg og nu åbent ser sig selv som fremtidig statsministerkandidat. Moderaterna har for længst opgivet isolationen af SD og inviteret partiet ind som mulig regeringspartner, mens Socialdemokraterna advarer mod SD’s ministerposter og Rusland-koblinger. Udviklingen afspejler en bredere nordeuropæisk tendens, hvor højrepopulistiske partier udfordrer traditionelle borgerlige partier. Moderaterna fremhæver dog SD’s støtte til Nato og EU som en afgørende forskel fra tyske AfD.

Børsen skriver, at det svenske valg, der tidligere lignede en sikker sejr for Magdalena Andersson og den rødgrønne blok, nu er blevet en tæt gyser. Ifølge en måling fra Novus og TV4 er den rødgrønne føring skrumpet til 50,7 mod 48,1 procent, hvilket ligger inden for den statistiske usikkerhed. Alfred Arnborg, analytiker ved Tænketanken Europa, forklarer, at flere faktorer er i spil, herunder borgerlig succes med at advare mod høje skatter og strategisk stemmeafgivning. Han nævner også, at arbejdsløsheden er en af de højeste i EU, og at leveomkostninger fylder meget i valgkampen. Hvis den rødgrønne blok vinder, forventes vanskelige forhandlinger, da partierne står langt fra hinanden på centrale temaer. Arnborg udtaler: "I Sverige har man en stærk tradition for at stemme strategisk."

Kilder: Jyllands-Posten, s. 27, fredag; Børsen.dk, fredag; Berlingske, s. 8-9, lørdag; Politiken, s. 10, søndag; Børsen, s. 8, søndag

Udenrigspolitik: EU søger juridisk vej til at bruge russiske milliarder til Ukraine
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen igen forsøger at finde en juridisk holdbar måde at bruge Ruslands beslaglagte milliarder til at hjælpe Ukraine. Værdier for 210 milliarder euro fra den russiske nationalbank er indefrosset hos Euroclear i Bruxelles. Belgien og andre lande ønsker garantier fra EU i tilfælde af repressalier. 122 medlemmer af Europaparlamentet har opfordret EU-ledelsen til at fremskynde en løsning, da de mener, at Rusland skal betale for krigens skader. Parlamentarikerne foreslår at overføre de indefrosne værdier til en ny EU-enhed. "Rusland skal bære de økonomiske konsekvenser af sin aggressionskrig," lyder beskeden.
Kilder: Berlingske.dk, fredag

Handel: EU vil favorisere europæiske virksomheder i offentlige indkøb
Berlingske skriver, at EU-Kommissionen har fremlagt et forslag om at indføre et »køb europæisk«-krav for offentlige myndigheder, skoler og hospitaler for at udelukke kinesiske virksomheder. Dette tiltag skal sikre, at offentlige penge tjener fælles interesser, og at ikke-europæiske selskaber kan udelukkes, hvis deres hjemlande ikke giver europæiske virksomheder adgang til offentlige kontrakter. Industrikommissær Stéphane Séjourné udtaler: »En kommune vil meget klart kunne udelukke et kinesisk selskab eller et europæisk selskab, som tilbyder kinesiske produkter.« Fremover skal kvalitet, bæredygtighed og lokale forsyningskæder vægtes højere end det billigste tilbud, med mindst 30 procents vægt på kvalitet i kontraktbetingelserne.
Kilder: Berlingske, s. 5, mandag

Andre EU-historier

Skattepolitik: Ørsted vinder milliardstor skattestrid om britiske havvindmølleparker
Ritzau skriver, at Ørsted har vundet en årelang skattestrid med Storbritannien og Danmark vedrørende to britiske havvindmølleparker. Sagen, der startede i 2015 med et skattekrav på 6,6 milliarder kroner fra Skattestyrelsen, blev afgjort af et rådgivende udvalg under EU-voldgiftskonventionen. Udvalget konkluderede, at projekterne primært skal beskattes i det land, hvor de er geografisk placeret. Ørsted udtaler, at de er tilfredse med udfaldet, da det stemmer overens med deres fortolkning af internationale skatteregler.

Ritzau skriver, at Fredericia Kommune risikerer at miste 350 millioner kroner i skatteindtægter, efter at Ørsted har fået medhold i en skattestrid. Et udvalg under EU-Kommissionen har konkluderet, at skatten for to af Ørsteds britiske havvindmølleparker primært skal betales i Storbritannien. Borgmester Peder Tind (V) udtaler, at afgørelsen lægger pres på kommunen, men at de har forberedt sig. Han siger: "Vi er ikke glade for situationen, men det er rart, at der endelig er noget fremdrift i sagen."
Kilder: B.T., fredag; Politiken.dk, fredag; Berlingske.dk, fredag; Børsen.dk, fredag; Kristeligt-dagblad.dk, fredag; Ekstrabladet.dk, fredag

Det digitale indre marked: EU vil mindske afhængigheden af amerikansk teknologi
Politiken skriver, at EU vil styrke sin digitale suverænitet og mindske afhængigheden af især amerikansk teknologi efter Trumps genkomst og voksende usikkerhed om adgang til AI-modeller og data. EU-Kommissionen vil blandt andet tredoble antallet af datacentre og bygge AI-fabrikker, men forsker Matilde Bro vurderer, at fuld selvforsyning bliver vanskelig. Europa mangler centrale dele af AI-forsyningskæden, men har styrker som ASML, Mistral og europæiske universiteter, der kan danne grundlag for større teknologisk uafhængighed.
Kilder: Politiken, s. 4, lørdag

Handel: Dansk handel med Rusland styrtdykker under EU-sanktioner
Politiken skriver, at Danmarks handel med Rusland er faldet kraftigt som følge af EU’s sanktioner efter invasionen af Ukraine. I første halvår af 2026 eksporterede Danmark varer for 343 mio. kr. til Rusland og importerede for 800 mio. kr. Dansk Industri vurderer, at der stort set ikke er nogen forretningsmæssig eller omdømmemæssig logik i at handle med Rusland. Samtidig forbereder EU sin 22. sanktionspakke, mens enkelte virksomheder fortsat fastholder aktiviteter i landet.
Kilder: Politiken, s. 6, mandag

Handel: Nye EU-krav skærper kontrollen med importeret ståls oprindelse
Børsen skriver, at nye EU-krav fra oktober vil kræve dokumentation for oprindelsen af importeret stål, helt tilbage til smelte- og støbelandet. Metalvirksomheden Blunico oplever allerede efterspørgsel efter denne dokumentation, som ofte er utilgængelig. Adm. direktør Bo Ulsøe udtaler: “Der er ikke en struktur endnu på, at det her er digitaliseret, så dokumentationen naturligt bare følger med. Det er noget, jeg skal bede om specifikt hver gang.” Reglerne, der skal gøre det sværere at skjule stålets reelle oprindelse, kan gøre processer langsommere og dyrere for virksomheder som Blunico, der risikerer at miste fleksibilitet og binde mere kapital i lagre.
Kilder: Børsen.dk, fredag

Migration: EU’s migrationspolitik kritiseres for stigende dødstal
I en kommentar i Politiken skriver Sine Plambech og Oscar Linh Vu, at EU's migrationspolitik kun er en succes, hvis man ikke tæller de døde. Selvom færre migranter ankommer til EU's grænser, er antallet af døde migranter mere end fordoblet. Dette skyldes, at EU betaler nordafrikanske lande for at stoppe migranter, hvilket gør forsøgene på at nå Europa farligere. Ursula von der Leyen udtaler: »EU leverer« eller »Det virker«, men forfatterne fremhæver de fyldte migrantgravpladser i Middelhavsområdet som en usynlig del af EU's migrationshistorie.
Kilder: Politiken, s. 8, lørdag

Udvidelse: Kommentar rejser tvivl om EU’s tiltrækningskraft
I en kommentar i Jyllands-Posten skriver Kristoffer Storm, at EU bør reflektere over sin tiltrækningskraft, efter at Island har afvist nye medlemskabsforhandlinger, Grønland ikke ønsker medlemskab, og Moldovas EU-afstemning kun gav et snævert ja med støtte fra vælgere i udlandet. Han argumenterer for, at lande som Island viser, at tæt europæisk samarbejde og adgang til det indre marked kan fungere uden fuldt EU-medlemskab, og kritiserer Bruxelles for bureaukrati og centralisering.
Kilder: Jyllands-posten.dk, søndag

Beskæftigelse: EU’s ligelønsdirektiv kritiseres for bureaukrati og indgreb i løndannelsen
I en leder i Berlingske skriver Thomas Bernt Henriksen, at EU’s ligelønsdirektiv vil pålægge danske virksomheder omfattende bureaukrati, kontrol og omvendt bevisbyrde fra 2027. Han mener, at målet om ligeløn er legitimt, men at direktivet er et proportionalitetsproblem og et indgreb i den frie løndannelse. Ifølge Henriksen risikerer reguleringen at gøre virksomhedernes lønsystemer mere stive uden nødvendigvis at forbedre kvinders lønvilkår og er endnu et eksempel på overdreven EU-regulering.
Kilder: Berlingske, s. 2, søndag