Tophistorier
Det russiske smuthul skal lukkes
Flere danske medier skriver om krigen mellem Rusland og Ukraine.Intensiverede krigshandlinger omkring atomkraftværket i Zaporizjzja får byens borgmester til at advare om risikoen for en atomkatastrofe. Det skriver Ekstra Bladet mandag. "Det, der sker her, er ren og skær atomterrorisme, og det kan ende uforudsigeligt når som helst, siger byens borgmester Dmytro Orlov, som oplyser, at der er granatangreb mod atomkraftværket hver eneste dag og nat. Atomkraftværket i Zaporizjzja er et af verdens ti største atomkraftværker og det største i Europa. Atomkraftværket har været under russisk kontrol siden marts, og Ukraine beskylder russerne for at bruge det som våbendepot og base for hundredvis af soldater. Torsdag advarede FNs sikkerhedsråd om den lurende atomkatastrofe i Zaporizjzja, og EU samt yderligere 42 lande kræver nu, at russerne omgående trækker sig fra det ukrainske atomkraftværk.
Tyrkiet forsøger at fastholde en neutral position i konflikten mellem Rusland og Ukraine. Landet tager imod ukrainske flygtninge, men byder samtidig stadig russiske turister velkommen. Men flere parter opfordrer nu til, at russernes muligheder for at tage på ferie i udlandet også skal mødes med sanktioner. Det skriver Jyllands-Posten søndag. Siden krigens start har der været en stigning i russiske virksomheder, som har etableret sig i Tyrkiet. Der er masser af russere og russisk aktivitet i Tyrkiet. Og den er ikke blevet mindre efter russerne invaderede Ukraine i begyndelsen af året. Tyrkiet er ifølge avisen Dünya blevet transitcentral for den globale russiske import, som ellers er sanktioneret af EU og USA. Ifølge den russiske chartergruppe Stor, så oversteg den russiske efterspørgsel på rejser til Tyrkiet i juli måned udbuddet. Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, har uden at nævne Tyrkiet ved navn, i et interview opfordret til, at Vesten smækker døren helt i for russerne, herunder også muligheden for at tage på ferie i udlandet og søge visum til andre lande. Finlands statsminister, Sanna Marin, har ytret, at EU bør indføre en strammere politik overfor russiske turister. Politiken skriver lørdag, at der de første fem måneder af 2022 blev bevilliget næsten tre gange flere turistvisa til russere som i hele 2021. Tallene overrasker udlændingeminister Kaare Dybvad (S), som dog gør opmærksom på, at der stadig er tale om meget lave tal. Marcus Knuth, udenrigsordfører for De Konservative, mener at regeringen bør gå forrest i EU og indføre et generelt stop for udstedelse af turistvisa til russere, som ønsker indrejse til EU. Jyllands-Posten skriver mandag, at Tyrkiet og Ruslands aftale om at styrke de økonomiske relationer nu får både EU og USA til at advare tyrkerne mod at forsøge at omgå Vestens sanktioner mod Rusland. Ifølge Financial Times nævner russiske dokumenter, opsnappet af den ukrainske efterretningstjeneste, tyrkiske banker som måden, hvorpå russerne kan omgå Vestens økonomiske sanktioner. Flere anonyme, europæiske regeringskilder har udtalt, at scenariet skaber bekymring, og advarer om potentielle modreaktioner fra EU. Politiken skriver lørdag, at Tyrkiets præsident Recep Erdogan er udfordret op til næste års valg, og han derfor har brug for russiske kontanter, russisk gas og russiske forretningsaftaler. Rusland har til gengæld brug for hjælp til at omgå vestlige sanktioner. "Erdogan holder alle sine muligheder åbne, og det er sådan noget, lande gerne gør, når de kun tænker på deres egne interesser - det er ikke sådan noget, allierede gør," siger den tidligere amerikanske NATO-ambassadør Ivo Daalder. Ilhan Uzgel, politolog og tidligere underviser i internationale relationer ved universitetet i Ankara, indtil han blev fyret af Recep Erdogan, siger at Erdogans målsætning ikke er at hjælpe Putin, men at skabe forudsætninger for et genvalg. "Erdogan har tre ting på dagsordenen«, siger han. »For det første vil han fortælle Vesten, at han kan og må handle med Putin. For det andet regner han med, at de penge, der kommer ind fra Rusland, vil have en midlertidig stabiliserende virkning på valutakursen. For det tredje vil han være enig med Rusland om en mulig militær aktion, som han gerne vil gennemføre inde i Syrien," fortæller Ilhan Uzgel, og forklarer, at på grund af blandt andet kriseområder som Syrien og Nagorno-Karabah, så kan tyrkerne ikke tillade sig luksussen at isolere Rusland.
I et debatindlæg i Ekstra Bladet skriver Lone Nørgaard, Frederiksberg, blandt andet: "Danmark er klar med ny milliondonation til Ukraine og skal gudhjælpemig nu til at træne ukrainske soldater. Vesten i form af US/UK's dybe stat, Nato og EU er parat til at kæmpe til den sidste ukrainer i stedfortræderkrigen mod Rusland, alt imens det militær-industrielle kompleks og dukkeførerne i World Economic Forum, FN og WHO lader champagnepropperne springe. Hu-hej, hvor det går med at bruge skatteborgernes penge på kamikaze-projekter med kikkerten for det blinde øje."
Tidlige ejer af Chelsea Football Club, Roman Abramovich oplever, som følge af sanktioner mod Rusland, at hans forretningsimperium er ved at styrte til jorden. Det skriver Ekstra Bladet lørdag. I sidste måned indgav således MHC (Services) Ltd. konkursbegæring. Det britiske holdingfirma var forvalter af Abramovichs værdier. Konkursbegæringen er et ordentligt hak i tuden på Abramovich. Bloomberg har tidligere anslået, at Abramovichs London-baserede værdier, inden Ruslands invasion af Ukraine beløb sig til cirka 35 milliarder kroner. Derudover er aktiværdierne i hans to store russiske virksomheder, Evraz og Norilsk, faldet mere end 75 procent i værdi. Selv hvis sanktionerne bliver fjernet, vil det være svært for Roman Abramovich at finde fodfæste igen i Storbritannien og EU. "Han bliver måske nødt til at genopbygge sit imperium andetsteds," vurderer Liana Semchuk, der er Eurasia-analytiker hos rådgivningsfirmaet Sibylline til Bloomberg. Selvom Roman Abramovich vurderes til at have mistet 40 procent af sine værdier, så anslås det, at han stadig er god for 77 milliarder kroner.
Information skriver i en leder mandag blandt andet: "For første gang siden invasionen af Ukraine udmønter Kinas tætte forhold til Rusland sig nu i et konkret tilbageslag for kinesiske interesser i Europa. Torsdag eftermiddag modtog Kina en diplomatisk lussing, der smældede, så det kunne høres i Bruxelles og Beijing. På deres respektive udenrigsministeriers hjemmesider annoncerede Estland og Letland samstemmigt, at de har opsagt deres medlemskab af det kinesiskledede samarbejde mellem en række østeuropæiske lande og Kina, der har eksisteret siden 2012. [...] Ingen af de officielle bemærkninger nævnte Rusland eller krigen. Men der gik ikke mange timer, før den estiske udenrigsminister, Urmas Reinsalu, blev spurgt på nationalt tv, hvorfor hans regering trak sig fra samarbejdet netop nu. »Estland og Letland annoncerede deres beslutning i dag. Vi foretrækker EU-samarbejde. Og der er bestemt et element heri, at Kina ikke har fordømt Den Russiske Føderations krig mod Ukraine i klare vendinger,« lød svaret. [...] Oprindeligt var tanken at styrke relationerne ved at holde årlige topmøder på højeste politisk plan og samtidig facilitere øget økonomisk samhandel og kinesiske investeringer i Europa. Men investeringerne har for de fleste landes vedkommende ladet vente på sig, og fra europæisk side er frygten for, at Kina benytter gruppen til at skabe splid og styrke sin egen politiske indflydelse på bekostning af EU's taget til. Med det seneste medlemsfrafald er antallet af østeuropæiske lande nu nede på 14, men Estland og Letland var ikke de første til at melde sig ud. Det gjorde Litauen til Kinas store frustration allerede sidste år. [...] Kina har forsøgt at få Litauen til at fremstå som en enlig og vildfaren svale, der skulle gennes tilbage i flokken. Eller, for at blive i dyremetaforerne, som en ubetydelig »mus, eller måske blot en lus«, der bør kende sin plads, som et kinesisk statsmedie har formuleret det. Den strategi har med de andre baltiske landes exit endegyldig slået fejl. I stedet for at virke afskrækkende har den kinesiske pression styrket det europæiske sammenhold på et tidspunkt, hvor EU's syn på Kina i forvejen flytter sig i en stadig mere kritisk retning. Over de seneste fem år har EU indført tiltag, der skal skærme dets medlemslande mod kinesiske investeringer i infrastruktur og teknologi, sanktioneret Kina for brud på menneskerettighederne og taget en retorik i brug, som går langt hårdere til regimet i Beijing. Det gælder også i forhold til Kinas manglende fordømmelse af Putins krig i Ukraine. På det seneste EU-Kina-topmøde i foråret advarede EU's ledelse i stærke vendinger Kina mod at støtte Rusland økonomisk eller militært. Men EU's bekymringer trænger ikke for alvor igennem. Den dårlige stemning og manglende kinesiske lydhørhed fik efterfølgende EU's udenrigschef Josep Borrell til at beskrive mødet som en dialog mellem døve. Letland og Estlands beslutning er et tydeligt tegn på utilfredsheden med Kinas manglende forståelse for europæiske kerneinteresser."
I et debatindlæg i Jyllands-Posten lørdag skriver Søren Gade, medlem af Europa-Parlamentet, blandt andet: "Der er en årsag til, at den vestlige verden har pålagt det russiske regime en lang række sanktioner. Det skyldes naturligvis først og fremmest, at styrets fremfærd i Ukraine er fuldstændig uacceptabel, og så er det samtidig et udtryk for, at den vestlige verden ganske enkelt har fået nok af trusler og helt urimelig adfærd og fremfærd fra russisk side. [...] EU har heldigvis stået stærkt og forenet over for Rusland og har især fokuseret på at ramme styret med økonomiske sanktioner. Meget tyder på, at det har en virkning, men det kommer til at tage tid, før vi ser konkrete resultater. [...] Derfor nytter det jo ikke noget, at der fortsat bliver udstedt turistvisa til russere, som dermed helt uhindret kan passere grænsebommene i Finland for derfra at rejse videre ned gennem Europa. Den mulighed skal russiske borgere naturligvis ikke have, og her bliver EU sammen med vores alliancepartnere i USA, Canada, Australien og andre nødt til hurtigst muligt at træde i karakter. [...] Jeg er helt med på, at rejsebegrænsninger næppe vælter styret i Kreml alene. Det rammer den almindelige russer, som har råd til at rejse ud, men det er vigtigt også her at statuere et eksempel. [...] Derfor bliver det med garanti også et emne, som jeg vil være optaget af, når Europa-Parlamentet åbner igen. Alle smuthuller, hvor russere kan profitere af europæiske værdier skal ganske enkelt lukkes - hellere i dag end i morgen."
Ekstra Bladet, mandag, s. 12, lørdag, s. 11, 16; Information, mandag, s. 20; Jyllands-Posten, lørdag, s. 28, søndag, s. 14-15, mandag, s. 14; Politiken, lørdag, s. 11, 18 (15.08.2022)
De danske gaslagre er næsten fyldt op, men krisen lurer alligevel
Selvom de danske gaslagre er næsten fyldte, så lurer krisen alligevel. Det skriver Berlingske lørdag. Det skyldes, at særligt Tyskland står overfor en gaskrise, hvilket også vil medføre en eksplosiv vækst i gaspriserne i Danmark. En global ekspert i energisikkerhed advarer om, at man i Danmark ikke skal tage for let på truslen om mulig gasmangel. Selvom der er lagret gas nok, så kan scenarier på gasmarkederne stadig udløse en ny priseksplosion. "Vi er tilkoblet det store europæiske gasnet, og det betyder, at dem, der køber og sælger på markedet, normalt får den gas, der løber rundt i rørene. Men lige nu står vi en situation, hvor det ser ud til, at der kan komme knaphed på gas i Europa, når vi går mod vinteren. Det kan ændre den normale situation," forklarer Trine Villumsen Berling, seniorforsker i global sikkerhed og verdenssyn ved DIS. Og i Tyskland er man allerede i alarmberedskab, selvom de tyske gaslagre er 73 procent fyldt. "Vores store nabo, Tyskland, har et stort problem på gasområdet efter nedgangen i tilførslen af russisk gas, som godt kan blive vores problem. Men det er ikke de danske forbrugere, der skal betale for de tyske virksomheder. De bliver i størst udstrækning beskyttet mod den mangel, der kan risikere at komme," forklarer Trine Villumsen Berling, som fortæller, at der på EU-plan er lavet en solidarisk aftale om, at medlemslandene deler gas med hinanden i tilfælde af en krise. Det betyder, at dansk gas også risikere at skulle bruges andre steder. "Det mest realistiske scenario er, at vi den her vinter vil se virksomheder, som vil få mindre gas, end de ellers vil have fået. Det er dem, der vil blive ramt først, og den type knaphed vil ikke nødvendigvis betyde, at gassen begynder at rulle henover grænserne på nye måder," vurderer Trine Villumsen Berling.
En norsk elkrise truer med forværre situationen med skyhøje elpriser i Danmark. Det skriver Jyllands-Posten mandag. Normalt er sydnorske vandkrafter storleverandør af billig el til Nordeuropa og Danmark via Skagerakforbindelsen, men en sommer med lav vandstand i de sydnorske elve har resulteret i, at de sydnorske vandmagasiner kun er halvt fyldte. Det kan i sidste ende betyde en faldende norsk elproduktion, hvilket har medført stigende elpriser i det sydlige Norge. I Nordnorge er der ikke vandmangel, men mangel på elforbindelser mellem nord og syd gør det umuligt at sende den billigere nordnorske el sydpå. I Norge kritiserer man den norske el-eksport for at påvirke de lokale elpriser i Norge. Problemerne på det norske elmarked kan forværre situationen på det europæiske energimarked. Europa er normalt storimportører af el fra norske vandkraftværker. Og eftersom Europa selv er i en energikrise på grund af sanktionspolitik i forbindelse med Rusland-Ukraine konflikten, så kan man i Norge heller ikke hente den manglende el, ved at importere el fra Europa.
Onsdag i sidste uge modtog over 400.000 danske husstande en kompenserende varmecheck som hjælp mod høje varmeregninger. Nu viser nye tal, at gasprisen vil stige yderligere denne vinter, men Dan Jørgensen (S), Klima-, energi-, og forsyningsminister, vil ikke på forhånd love at hjælpe de, som bliver ramt. Det skriver Altinget torsdag.
En kulturkrig over brugen af slips er brudt ud i flere europæiske lande. Det skriver Berlingske søndag. I Spanien har Pedro Sanchez, landets socialistiske premierminister, anbefalet, at private og offentlige ansatte til at smide slipset, for at mindske presset på aircondition anlæggene og energiforbruget, som en del af anstrengelserne for at leve op til EUs fælles forholdsregler mod en vinter uden russiske gasleverancer. Men opfordringen har fået konservative spanske politikere og meningsdannere til at stramme slipset yderligere, som en symbolsk protest mod restriktioner, som de sammenligner med maskepåbud og andre kontroversielle påbud under covid-pandemien. Den spanske venstrefløj svarer igen ved at beskylde højrefløjen for at gå Putins ærinde og svigte europæisk sammenhold. Lignende værdikamp med slipset som omdrejningspunkt foregår også i Frankrig hvor højrefløjslederen Marine Le Pen har bedst sine partimedlemmer om demonstrativt at følge en strammere dresscode. Det har medført ivrig diskussion i Frankrig om takt og tone, national identitet versus klimapolitisk korrekthed.
I et debatindlæg i Jyllands-Posten mandag skriver Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea, blandt andet: "et har på alle områder været en begivenhedsrig sommer: Gasprisen er sendt til vejrs, og centralbankerne har for alvor taget hul på normaliseringen af pengepolitikken. Samtidig stiger spændingerne mellem verdens to største økonomier. [...] Vladimir Putin besluttede sig til at skrue ekstra ned for gasstrømmen til Europa med nye voldsomme prisstigninger til følge, ECB overraskede markederne ved at gøre en tidlig ende på de negative renter, og det i forvejen anstrengte forhold mellem Kina og USA nåede et nyt lavpunkt, da formanden for Repræsentanternes Hus, Nancy Pelosi, besøgte Taiwan. [...] Som udgangspunkt er ingen af de nævnte begivenheder gode nyheder for de økonomiske udsigter, som i forvejen er blevet markant forværret siden Ruslands invasion af Ukraine i februar. Det er derfor forudsigeligt, at sensommeren vil byde på en række (nye) nedjusteringer af væksten fra prognosemagerne i såvel ind- som udland. Det kommer ikke mindst til at gøre sig gældende for euroområdet, hvor de økonomiske nøgletal ret entydigt peger i retning af en markant økonomisk afmatning. Hvor slemt det bliver, og om det ender i en egentlig recession, vil bl.a. afhænge af udviklingen i energipriserne. [...] Det er ikke for sjov, at EU-Kommissionen i slutningen af juli fremlagde en plan for at reducere gasforbruget allerede nu, som blev lynbehandlet og vedtaget af rådet allerede den 5. august. [...] Sommeren har dog også budt på gode nyheder. Ikke mindst fra råvaremarkederne, hvor priserne på mange varer er faldet på det seneste. Det gælder også landbrugsvarer. Bl.a. er kornpriserne faldet markant som følge af Rusland og Ukraines aftale med FN og Tyrkiet om at genoptage eksporten af hvede fra begge lande gennem Sortehavet. Dermed er der både håb om, at en global fødevarekrise kan afværges i tide, og at de voldsomme prisstigninger på fødevarer, som vi har oplevet i supermarkederne siden foråret, snart kan være fortid."
I sin brevkasse i Ekstra Bladet mandag svarer politisk kommentator Hans Engel på en læsers spørgsmål, om hvorfor den danske regering ikke er bedre til at melde ud, at de danske gasproblemer er løst, når danske gasfelter i Nordsøen i 2023 igen er klar til at producere og levere gas. Hertil svarer Hans Engel, at gasproduktionen i Nordsøen ikke er så ukompliceret, som nogle får den til at lyde. Blandt andet er der tekniske udfordringer med udvinding af gas fra Svanefeltet, og at selvom Danmark er godt stillet, hvad selvforsyning af gas angår, så vil alle EU-lande blive hårdt ramt, hvis Rusland helt lukker for gashanerne.
Berlingske, søndag, s. 18-19, lørdag, s. 8-9; Altinget, torsdag; Jyllands-Posten, mandag, s. 14; Ekstra Bladet, mandag, s. 27 (15.08.2022)
Prioriterede historier
Et år efter Talebans sejr er der mindre vold i Afghanistan,
Flere af dagens aviser bringer artikler, debatindlæg og kommentarer, da det nu er et år siden, at Taleban overtog styret i Afghanistan og jog Vesten ud af landet. Politiken skriver mandag, at man et år efter, at Taleban er kommet til magten, oplever langt færre voldelige episoder og drab på civile, men at der fortsat er en humanitær krise i landet, hvor man både ser en økonomisk krise, men også en alvorlig mad mangel. Ifølge FN's World Food Programme er der omkring 4,7 millioner børn, gravid og ammende kvinder, som lever i risiko for akut fejlernæring i Afghanistan. Krisen er så alvorlig, at ingen form for humanitær bistand vil kunne løse afghanernes problemer permanent. Ikke et eneste land har endnu anerkendt Taleban-styret, og USA, Storbritannien og EU taler fortsat også kun nødtvunget med dem.Politiken bringer søndag et interview med udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S), som blandt andet mener, at nogle afghanere, som søger videre til engelsksprogede lande måske gør det for nemmere at kunne blive integreret. "At der er folk, som taler engelsk, og som føler, de får mere ud af at tage til et land, hvor man taler engelsk, og hvor de nemmere vil kunne komme ind i samfundet, synes jeg egentlig virker som et relativt rationelt valg. Jeg ønsker dem selvfølgelig al mulig held og lykke," lyder det fra Kaare Dybvad Bek.
Politiken bringer søndag en historie om Omaid Khan og Sayed Hasibullah, som flygtede til Danmark sidste år efter Taleban overtog styret i Afghanistan. Begge bor fortsat i Danmark, men fortæller om flere af deres afghanske venner, som er rejst videre fra Danmark, grundet usikkerhed om, hvorvidt de kunne blive længere end to år i Danmark ifølge den danske særlov, der giver afghanere, som har hjulpet danske myndigheder i Afghanistan, mulighed for en midlertidig opholdstilladelse på to år. 917 personer havde i alt søgt ophold i Danmark efter særloven og 484 af de personer havde efterfølgende søgt om asyl for at få lov til at blive permanent i Danmark. "Den eneste grund til, at de er rejst, er, at vi kun kan være her to år uden forlængelse, og ingen tror på, at Taliban ikke vil være ved magten efter to år. Og der er ingen som ved, hvad status bliver på vores ansøgninger om asyl," siger Omaid Khan, som også har søgt om asyl i Danmark. Sayed Hasibullah har også søgt om asyl i Danmark og venter fortsat på svar: "Vi ved ikke, hvad der vil ske. Jeg er forhåbningsfuld. Men vi ved ikke, hvad der vil ske. Jeg har et ønske om, at politikerne vil se på loven igen, så vi kan blive lidt længere - indtil situationen er god igen i Afghanistan." Ifølge udenrigsministeriet er den udenrigspolitiske linje over for Afghanistan siden Talibans magtovertagelse fortsat uændret, og der er heller ingen aktuelle planer fra dansk eller EU's side om at anerkende Taleban.
Politiken bringer søndag en historie om afghanske Ibrahim, som flygtede til Danmark i august sidste år i forbindelse med Talebans overtagelse af styret i Afghanistan. Den danske asylpolitik fik ham dog hurtigt til at overveje om det var det rigtige valg. "Den første udfordring var, at der var meget usikkerhed om, hvad der ville ske med os i Danmark. De sagde: "I har to års opholdstilladelse, og I må ikke tage en højere uddannelse, I må ikke arbejde," udtaler Ibrahim. Allerede i november måned samme år søgte han om tilladelse til at rejse til Canada og flyttede dertil, hvor han allerede har modtaget permanent opholdstilladelse. Dog fortæller han, at han ideelt set helst boede i Danmark, da det ville give ham adgang til hele EU, men han ser ikke fremtidsmuligheder i Danmark, grundet den strenge politik.
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Jeppe Kofod og Flemming Møller Mortensen, hhv. udenrigsminister (S) og udviklingsminister og minister for nordisk samarbejde (S). De skriver blandt andet: "I dag er det et år siden, at Taleban tvang sig tilbage til magten i Afghanistan. Talebans magtovertagelse for et år siden satte udviklingen, som Danmark og allierede og partnere har arbejdet for i 20 år, på pause. Det har sat dybe aftryk på det internationale samfund og har desværre indfriet vores værste bekymringer, når det handler om beskyttelsen af befolkningens fundamentale rettigheder. [...] Den danske regering har fra begyndelsen lagt afstand til Talebans ideologi og klart meldt ud, at vi ikke anerkender regeringen. Vi har fastholdt en restriktiv og skeptisk tilgang og følger nøje og med stor bekymring udviklingen i menneskerettighedssituationen. Danmark presser på i FN's Menneskerettighedsråd og i EU for at sætte fokus på det afghanske folks rettigheder. [...] Taleban skal vide, at deres overgreb ikke går uset hen. Samtidig støtter vi også, at vores partnere i EU og FN fortsat engagerer sig med regimet i Kabul."
Berlingske bringer mandag en kommentar af Katarina Ammitzbøll, MF for Det Konservative Folkeparti, som blandt andet skriver: "Den 15. august er det et år siden, at vi mistede Afghanistan. Men selvom det var i alle medier på daværende tidspunkt, så taler vi ikke længere om det. Vi vil nok helst glemme, at vi brugte 20 år i Afghanistan og ofrede mænd, penge og ansattes timer. Jeg har selv tilbragt tre år i Afghanistan for FN og EU og senere som konsulent for Danida og andre donorer med at evaluere genopbyningsprocessen. Min tid i Afghanistan gik ud på at etablere demokrati og styrke samfundet. [...] Efter nogle års arbejde i Afghanistan kunne jeg tage hjem til Danmark igen. Så heldige var afghanerne ikke. [...] Men hvordan gik det så galt, og hvad skal vi fra vestlig side gøre fremadrettet? [...] Problemet er, at intet kan bygges uden en fredsproces, et minimumsniveau af stabilitet og økonomisk udvikling fremfor egeninteresser, som var at bekæmpe krig mod terror, hvor målet var at dræbe Osama bin Laden. [...] Det er vigtigt, at vi fra Vestens side indser, at når vi engagerer os internationalt med stabilisering, statsopbygning og demokratiudvikling, er det eksperimenter. Vi må prøve, vurdere og justere tilgangen. I samarbejde med lokalbefolkningen skal vi definere, hvad målene er og finde ud af, hvad der skal til."
Politiken, søndag, s. 2-3, 8-9, 11, 22, mandag, s. 7; Berlingske, mandag, s. 20-21 (15.08.2022)
Priserne bliver ved at stige - sådan rammer det dig
Flere af dagens aviser bringer artikler, kommentarer og læserbreve om den økonomiske udvikling i Europa. Politiken skriver søndag, at inflationen nu har nået helt nye højder og at vi overordnet set ser prisstigninger som aldrig før. Forbrugerpriserne i juli måned var 8,7 procent højere, hvis man sammenligner med året før og hvis man kigger på fødevarer er der 14,6 procent dyrere end de var i juli 2021. Den store synder er de stærkt stigende energipriser, som medfører, at producenterne af stort set alle varer har langt større omkostninger end for blot et år siden. De fleste økonomiske eksperter mener, at vi kan forvente en yderligere stigning i inflationen indenfor de kommende måneder, før den vil falde igen, hvorfor Den Europæiske Centralbank, ECB, hævede renten i slutningen af juli måned fra -0,50 procent til 0,00 procent.Information bringer mandag en kommentar af Yanis Varoufakis, professor i økonomi, tidligere græsk finansminister, som blandt andet skriver: "Vi bør ikke forfalde til skadefryd over sammenbruddet for Tysklands økonomiske model, der står til at blive knust af krigen i Ukraine og den nye kolde krig med Kina. [...] Det er aldrig nemt at se i øjnene, når et lands forretningsmodel går i stykker. [...] At erkende, at dit lands nærmeste fremtid nu afhænger af velviljen hos udenlandske magter, der er opsat på at knuse det. At det EU, du satte stor lid til, tier, og de andre EU-lande bare synes, du ligger, som du har redt, alt imens de økonomiske eliter kun søger nye veje til at holde dit land nede - mens dit land må udstå massive, smertefulde forandringer, der kan sikre, at alt forbliver, som det plejer. [...] Massiv modgang rammer nu Tyskland, fordi dets økonomiske model var afhængig af løntilbageholdenhed, billig russisk gas og ekspertise inden for maskinteknik - især fremstilling af biler med forbrændingsmotorer. [...] Langsomt må tyskerne nu forlige sig med deres økonomiske models undergang og den store løgn, deres eliter gentog i tre årtier: Finanspolitiske overskud var ikke klog forsigtighed, men snarere monumental fiasko i den lange periode med ultralave renter. I stedet skulle man have investeret massivt i ren energi, kritisk infrastruktur og fremtidens to afgørende teknologier: batterier og kunstig intelligens. Ligesom tysk afhængighed af russisk gas og kinesisk efterspørgsel aldrig var holdbar på lang sigt."
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Peter Lundgreen, Lundgreen’s Capital, som blandt andet skriver: "Italiens kreditvurdering er blevet sat på ”negativt outlook” af Moody's. Det tager endnu lang tid, før det formelt får en betydning, men investorerne vil reagere hurtigere. [...] Hos Moody's står Italien altså helt ude på kanten til at ryge ud af den øvre halvdel af kreditvurderingerne, der betegnes som ”investement grade”. Tålmodigheden blev som nævnt understøttet af EU's hjælpepakker. Årsagen til Moody's nye vurdering var Mario Draghis afgang som premierminister. Jeg har forståelse for årsagen, men omvendt kan én person alene ikke redde Italiens økonomi - det kræver hele nationens opmærksomhed. I min verden er det udelukkende et spørgsmål om tid, før Italien mister det næste trin i sin kreditvurdering og dermed får status af ”high yield” eller ”sub-investment grade”. [...] På det fremtidige tidspunkt vil man sikkert fortsat finde en løsning, således at Den Europæiske Centralbank kan opkøbe italienske statsobligationer. Men selv den situation ændrer ikke ved min forventning om, at det bliver meget dyrere for Italien at refinansiere sin gæld. Det er i sig selv alvorligt nok, men den underliggende udvikling er meget mere bekymrende. Italien bliver eksponent for en udvikling blandt en række lande i eurozonen, der har stået på længe, nemlig en svindende kreditkvalitet."
Berlingske bringer mandag et læserbrev af Søren Madsen, Nakskov, som blandt andet skriver: "Inflationen i Danmark fortsætter med at stige. Men ingen magter at afhjælpe det, fordi man ikke vil tage fat om nældens rod. Det vigtigste våben mod inflation er rentestigninger, men Nationalbanken kan ikke bruge det våben, fordi kronen er bundet til euroen. Derfor har man intet andet valg end at tilpasse sig den rente, som den Europæiske Centralbank (ECB) sætter. Det er årsagen til, at man længe har haft negative renter på indestående i banker. ECB har hidtil ikke ønsket at hæve deres rente synderligt, fordi man ved, at de mest forgældede euro-lande vil have problemer med at håndtere konsekvenserne. Vi har stemt for ikke at være en del af euroen, men må finde os i alle dens dårligdomme pga. fastkurspolitikken. [...] ECB blev skabt for at skabe en stabil fælles valuta i EU, men man har bevæget sig længere og længere væk fra sit oprindelige formål. [...] Hvis Danmark skal gøre sig nogle forhåbninger om at bekæmpe inflationen, bør vi bryde fastkurssamarbejdet, lade kronen flyde frit og hæve renten, indtil inflationen er under kontrol."
Politiken, søndag, s. 10; Information, mandag, s. 2; Berlingske, mandag, s. 23; Jyllands-Posten, mandag, s. 15 (15.08.2022)
Arbejdsmarkedspolitik
Konservativ i modsvar: Familiepolitik er ikke reaktionær eller tilbageskuende i sin natur
Kristeligt Dagblad bringer mandag et debatindlæg af Nikolaj Bøgh, rådmand i Frederiksberg Kommune og folketingskandidat for Det Konservative Folkeparti, som blandt andet skriver: "Naturligvis kan man godt være en velfungerende familie, selvom både far og mor arbejder. Og selvom der måske ikke er en far og en mor, men andre forældrekonstellationer. Og det er netop pointen: Efter mange år, hvor familien gradvist er blevet tømt for autonomi, bør tiden være kommet til, at vi skal give mere ansvar tilbage til familierne, så de selv kan tilrettelægge en tilværelse, der passer til netop deres behov. [...] Men i de seneste mange år har bestræbelsen fra politisk hold både i Danmark og senest i EU med de nye barselsregler været, at fratage familierne valgmuligheder og erstatte dem med centralt fastsatte regler og økonomiske incitamenter til at leve hver for sig."
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9 (15.08.2022)
Det digitale indre marked
Japan kaster sig ind i kampen om produktion af computerchips
Jyllands-Posten skriver mandag, at Japan nu er gået ind i et samarbejder om at designe computerchips. Der er en voldsom forsyningskrise, når det kommer til computerchips og derfor er USA, Japan samt EU-landene blevet enige om, at sektoren må udvides. I tre årtier har Japan ellers kigget på fra sidelinjen når det kom til at designe computerchips. "USA og Japan vil fremskynde samarbejdet opsat under det japansk-amerikanske kommercielle og industrielle partnerskab samt andre aftaler for at styrke logistikkæderne i strategiske sektorer, inklusive især computerchips, batterier og kritiske materialer," lød det fra USA's og Japans udenrigsministre, Anthony Blinken og Yoshimasa Hayashi, i en fælleserklæring den 29. juli.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (15.08.2022)
Kapløbet om at lave mikrochips er i gang
Sidste uge underskrev Joe Biden en svimlende aftale om investeringer i microchips. Det skriver Politiken lørdag. De 380 milliarder kroner, som aftalen er værd, skal gå til tilskud til produktion og udvikling af microchips. Der er mangel på microchips i verden, og i EU, Indien, Sydkorea og Kina vil man investere massivt i microchipsproduktion. I EU meldte man i begyndelsen af året ud, at man vil bruge op mod 320 milliarder kroner på forskning, design og produktion af microchips frem mod 2030. Med de mange investeringer og tiltage fra lande rundt om i verden kommer der til at blive konkurrence om materialer, vurderer Jörg Uwe Hibner, direktør, Nanolab, Danmarks Tekniske Universitet. "Det bliver et problem, at alle vil investere samtidig. For der er en vis kapacitet af udstyrsproducenter og materialer," forklarer Jörg Hibner og fortsætter: "Der kommer til at være en flaskehals. Der skal være ingeniører til at bygge fabrikkerne og nogle til at bygge og designe maskiner til produktion. Der mangler også teknikere og operatører. Der er en stor mangel på fagpersonale, og det er ikke nogen, man uddanner hurtigt. Det er jo en hel universitetsuddannelse, der skal til."
Politiken, lørdag, s. 15 (15.08.2022)
Kunstig intelligens
Jyllands-Posten søndag bringer en artikel omkring digital reinkarnation, en kunstig digital gengivelse af afdøde borgere. Edina Harbinja, ph.d. og lektor i mediejura ved Aston University i England, oplyser, at der for tiden ikke findes nogle love, som regulerer digital reinkarnation. "Din ret til databeskyttelse efter din død er langtfra hugget i sten, og der er i øjeblikket ingen måde for dig at fravælge at blive digitalt genfødt. Denne juridiske tvetydighed giver plads til, at private virksomheder kan lave chatbots ud af dine data, efter du er død," forklarer Edina Harbinja. Eksempelvis beskytter EUs lovgivning om databeskyttelse kun levende borgeres rettigheder. "Hvis chatbots og hologrammer fra hinsides graven bliver almindelige, bliver vi nødt til at udarbejde nye post mortem-love til at regulere dem. Det ligner jo en krænkelse af retten til privatliv, hvis man digitalt genopliver en person, hvis krop ligger under en gravsten, hvor der står ”hvil i fred"", siger Edina Harbinja.
Jyllands-Posten, søndag, s. 16-17 (15.08.2022)
Ny bekymring over TikToks popularitet
I en kommentar i Politiken lørdag skriver Astrid Haug, techkommentator, blandt andet: "TikTok er mange unges foretrukne app. Men bag den underholdende overflade gemmer der sig et geopolitisk slagsmål, efter at TikTok har bekræftet, at kinesiske ingeniører har adgang til data fra USA og EU. [...] TikTok selv kalder sig en underholdningsplatform frem for et socialt medie. Det er smart, set i lyset af alle de barrierer som især Facebook er løbet ind i som socialt medie. Men alligevel kan man undre sig over, at TikTok gentager de samme fejl, som amerikanske big tech-virksomheder har lavet, hvad angår datahåndtering, hadtale, moderation og anklager om censur af kinesiske dissidenter såvel som minoritetsgrupper. Dertil kommer, at Tik-Tok er ejet af kinesiske ByteDance. Især sidstnævnte har nu fået både USA, England og EU til at røre på sig. [...] De amerikanske myndigheder vil have Apple og Google til at fjerne TikTok fra deres app-butikker. Præsident Donald Trump forsøgte i 2020 uden held at få gjort TikTok forbudt. Nu er Washingtons øjne igen rettet mod den kinesiskejede app og deres datahåndtering. Anklagen går på, at data fra TikTok i USA ryger videre til moderselskabet ByteDance i Kina. Herfra kan det kinesiske styre uden videre kræve at få udleveret data. Dermed fungerer TikTok som et effektivt overvågningsværktøj af amerikanerne, lyder kritikken. [...] I ly af den europæiske sommervarme har TikTok tilbageholdt en opdatering i Europa, som ville have betydet, at de ikke længere ville spørge brugerne om samtykke for at spore dem med henblik på målrettet annoncering. Det sker for at imødekomme EU's GDPR-lovgivning, selv om TikTok mener, at brugerne har en legitim interesse i at få målrettet annoncering. Samtidig vil den nye europæiske lov rettet mod techgiganterne, The Digital Services Act, tvinge TikTok til at give bedre indsigt i deres algoritme og datahåndtering. Meningen med loven er at gøre de sociale medier mere ansvarlige for de negative følgevirkninger, de kan have på samfundet. Der er brug for klare retningslinjer fra de danske eller europæiske myndigheder for at finde ud af, om vi kan stole på Tik-Tok. Det er for meget at forlange, at den enkelte bruger, influencer eller virksomhed kan gennemskue, hvor data ender, når end ikke myndighederne kan give et klart svar. [...] Én ting er, at vi gennem sociale medier har foræret enorme mængder data til USA, men er vi klar til at gøre det samme med Kina?"
Politiken, lørdag, s. 12 (15.08.2022)
Finansielle anliggender
Åbenlys kritik af investeringsbranchens guldæg
Investeringer baseret på ESG-metrikker er blevet et guldæg i investeringsindustrien. Det skriver Børsen søndag. Men i juli rettede Aswath Damodaran, professor, Stern School of Business, New York University, kritik af ESG som værktøj. Han påpegede, at ESG-metrikkerne ikke fangede risikofaktorerne i forhold til Ruslands invasion af Ukraine. "Esg er ingen silver bullet, der er ikke én rigtig måde at gøre det på. Der er forskellige veje at gå, derfor er det vigtigt, at der netop udarbejdes standarder, så vi har et fælles mål for, hvad en bæredygtig meter er. På den måde kan man lettere deklarere et produkt," forklarer Thorsten Meyer Larsen, chef for esg og ansvarlige investeringer i Bankinvest. Krigen i Ukraine, stigende renter og inflation har da også været med til at mindske interessen for globale bæredygtige fonde, som for årets første kvartal viste et tab på 36 procent. Men for nogle virksomheder er de grønne fonde kun symbolske indpakninger af af en samlet investeringsindsats, som ofte er knapt så grøn som indpakningspapiret ellers antyder. Og det har også ramt området for bæredygtige investeringer, siger Anders Schelde, investeringschef i Akademikerpension: "Min fornemmelse er, at det bliver misbrugt i nogle sammenhænge. Det bliver brugt til at markedsføre sig med - at man som kapitalforvalter gør en forskel med de penge, man investerer, men i virkeligheden tapper de bare ind i en større trend og tjener penge på det," forklarer Anders Schelde, som forventer at Europæisk lovgivning på området vil rydde op i greenwashingen på området og ensrette definitioner med mere på området. "Vi står i et vadested. Det er ikke skåret ud i pap. Definitionen på bæredygtige investeringer er ikke noget, man bare kan slå op, men nu er vi underlagt en EU-regulering og taksonomi," forklarer Anders Schelding og fortsætter: "Vi bruger esg, fordi vi tror på, at det gør en forskel. Men hvor mange procent, det virker, er svært at sige. Hvis nogle har haft travlt med at sælge grønne produkter uden en sober tilgang, og samtidigt lovet guld og grønne skove og ikke leverer guld og grønne skove, er det greenwashing, fordi EU vil give mere transparens."
Børsen, lørdag, s. 10-11 (15.08.2022)
Grundlæggende rettigheder
Iran skal afkræves holdning til attentat mod Rushdie
Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder mandag: "Den britisk-amerikanske forfatter Salman Rushdie, der ved et foredrag i USA fredag så horribelt blev overfaldet og forsøgt dræbt, er en mand med en særdeles kritisk holdning til religion. Han har beskrevet sig selv som ”benhård ateist”, kalder religion for ”en middelalderlig form for ufornuft” og understreget, at han ikke tror på ”overnaturlige enheder, uanset om de er kristne, jødiske, muslimske eller hinduistiske”. I de 33 år, der er gået siden ayatollah Khomeini som leder af det iranske præstestyre udstedte en fatwa med en opfordring til at dræbe Salman Rushdie på grund af forfatterens bog ”De sataniske vers”, er det dog hverken kristne, jøder eller hinduer, som et utal af livvagter har skullet beskytte Rushdie imod. [...] Hævder man som FN, EU og andre store institutioner at arbejde for frihed, demokrati og ligeværd, skal denne åbenlyse trussel mod det frie ord og et modigt menneskes ret til at deltage i den demokratiske debat naturligvis møde den skarpeste fordømmelse. Jo, FN's generalsekretær António Guterres har da udtrykt ”forfærdelse” over drabsforsøget, men tør han og EU's ledelse gå skridtet længere og udfordre den nation og den ekstremistiske tankegang, som i mere end tre årtier har hæmmet ytringsfriheden?"
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 9 (15.08.2022)
Jonas Schmidt er homoseksuel og træt af Pride-monsteret: Det smadrer vores rettigheder
I en kronik i Berlingske søndag skriver Jonas Schmidt, førtidspensionist, blandt andet: "Feminine mænd i meget lidt tøj, høje hæle og makeup, som danser til dårlig disko musik, imens de skaber sig. Fordomme bliver nedbrudt af at blive afkræftet ikke af at blive bekræftet. Priden er derfor gratis homosponseret propaganda til homofobernes dagsorden verden over. Men man må ikke kritisere den danske Pride, for så er man homofob. Selv konstruktiv kritik bliver kvalt i opløbet. Priden er blevet et politisk og økonomisk monster, som politikere og virksomheder udnytter fuldt ud. [...] Woke-krigerne bringer en overdreven politisk korrekthed med sig. De kræver en automatisk overdreven respekt, for det, de nu har bestemt sig for, er korrekt. Både komikere, kunstnere og skuespillere bliver på stribe udsat for den såkaldte ”cancel culture”, når de ikke følger wokes krænkelsesparate regelsæt. Det er vi mange, der ryster på hovedet af. Men hvis du tænder for - især højrefløjens - medier rundt omkring i verden, så er woke-fænomenet blevet til deres faste homofobiske propagandakilde, hvor Pride-paraderne trods alt kun var nogle gange om året. For de ser woke som resultatet af accepten af homoseksualitet. Og der bliver det for alvor problematisk! [...] Den amerikanske højesteret har allerede omstødt Roe vs Wade-afgørelsen og derved afskaffet retten til fri abort. Det, der i 50 år har været en forfatningssikret rettighed, er nu fjernet igen. Det er en farlig præcedens at omstøde den slags store beslutninger, men står det til den amerikanske højesteretsdommer, Clarence Thomas, vil han ikke stoppe der. Han vil nu undersøge, om den amerikanske højesteret kan fjerne retten til seksuelt samvær og ægteskab imellem to af samme køn. Han mener ikke, at det er en rettighed, der er beskyttet af den amerikanske forfatning, og at det derfor var en fejl at gøre det lovligt i første omgang. [...] Det er en debat, der lige nu pågår åbent i USA. Det land, der længe har været den vestlige verdens forbillede. Homoseksualitet er allerede ulovligt i hvert tredje land i verden. I størstedelen af Afrika og Mellemøsten er homoseksualitet ulovligt og i 11 af landene straffes det endda med døden. Men selv i mange af de lande, hvor homoseksualitet er lovligt vinder homofobisk lovgivning frem. [...] Det bedst kendte eksempel de seneste ti år, var da Rusland ulovlig jorde ”homoseksuel adfærd” i det offentlige rum. Siden er det kommet frem, at homoseksuelle ofte er udsat for chikane, trusler, vold og sågar drab i landet. Alt imens ser politiet den anden vej, for ”det er jo bare bøsser”, det går ud over. Det mest bekymrende er dog, at tendensen spreder sig. Se bare den Europæiske Unions egne medlemslande Polen og Ungarn. De er begyndt at følge Ruslands homofobiske lovgivning i bedene."
Berlingske, søndag, s. 32-33 (15.08.2022)
Institutionelle anliggender
Vognmænd: EU blåstempler unfair konkurrence med grønt lys til PostNord-støtte
Altinget bringer mandag et debatindlæg af Erik Østergaard, adm. direktør, DTL Danske Vognmænd, som blandt andet skriver: "Så kom endelig EU-Kommissionens godkendelse af endnu en portion statsstøttemidler til PostNord koncernen. Et trecifret millionbeløb tilflyder nu konkurrenten til den private og selvhjulpne transportsektor. [...] Jeg må sige, at det ikke kommer som en overraskelse, at Kommissionen har fået bøjet argumenterne for at give støtte i en retning, der tilgodeser det statslige selskab på kroner og ører som ønsket. [...] Hensynet til andre lande, hvor tilsvarende støtteordninger kan være i spil som følge af postbefordringspligten i henhold til EU's egne regler har givetvis vejet tungt. [...] At EU slår krøller på sin ellers meget håndfaste måde at håndtere konkurrencemæssige problemer på er tydeligt, når man betragter den kommentar, som den danske konkurrencekommissær fremkommer med i Kommissionens pressemeddelelse. Nemlig at Post Danmark fortsat vil kunne "levere denne grundlæggende tjeneste i hele Danmark til ensartede priser for forbrugere og virksomheder uden at forvride konkurrencen unødigt." Der er altså med andre ord reelt stadig tale om konkurrenceforvridning. [...] Vi er totalt uenige i argumentationen og mener, at man må kalde blåstemplingen af statsstøtten det, den er: En politisk afgørelse. [...] Vi mener ikke, at det private, danske transporterhverv kan blive ved med at leve med, at skatteyderfinansierede omkostninger i brevforretningen anvendes til at finansiere Post Danmarks pakke- og stykgodsdistribution i direkte konkurrence med de private aktører. Vores grundsynspunkt er og har altid været, at man politisk bør vælge at privatisere PostNord, så koncernen mere frit kan udvikle forretningen og kaste sig ud på nye markeder, uden at skatteyderne skal tage risikoen. Det kunne fint kombineres med at sende postbefordringen i udbud blandt de private selskaber, der allerede i dag yder landsdækkende postservice i nøjagtig de samme egne og til de samme modtagere."
Altinget, mandag (15.08.2022)
Interne anliggender
Efter 14 års kamp med multinationale selskaber går Skat nu efter 7,6 mia. kr.
Jyllands-Posten skriver mandag, at Skat i 14 år har haft sager kørende med store virksomheder, der har flyttet milliarder ud af landet i et forsøg på at undgå at betale skat i Danmark. Skat står nu til at trække godt omkring 7,6 milliarder kroner ud af de selskaber, der er tale om. Der er tale om 150 sager mod i alt 37 selskaber. Sagerne har taget cirka 14 år, da de skulle forbi EU-Domstolen først, som har vurderet dem og taget stilling til en række principielle spørgsmål. Domstolens afgørelse kom i 2019 og faldt klart ud til de danske myndigheders fordel. "Jeg mener absolut, at resultaterne står mål med indsatsen. Der er tale om et stort og meget kompliceret sagskompleks, som har været forelagt EU-Domstolen," lyder det fra skatteminister Jeppe Bruus (S).
Jyllands-Posten, mandag, s. 6-7 (15.08.2022)
Krakket lettisk bank kræver millioner fra Anders Fogh
Børsen skriver mandag, at den krakkede lettiske bank PNB Banka nu opkræver millioner fra den tidligere bankledelse for deres roller i banken op til konkursen i august 2019. Der er blandt andet tale om tidligere Nato-chef Anders Fogh Rasmussen, som sad i bestyrelsen af PNB Banka, som banken nu opkræver 32 millioner euro (240 millioner kroner) i erstatning for hans rolle i banken. Anders Fogh Rasmussen mener der er tale om korruption. "Noget tyder på, at nogle aktører havde besluttet sig for at stoppe banken. Der er tale om korruption," lød det fra Fogh Rasmussen, da han afgav forklaring i Østre Landsret. Han var næstformand i bankens supervisory council og er derfor ifølge konkursboet medskyldig i bankens konkurs. "Hr. Rasmussen har svigtet sit bestyrelsesansvar i banken ved at lade bankens aktiver forsvinde," skriver Vigo Krastins, som administrerer boet efter PNB Banka, i en mail til Børsen. Sagen som har været forbi Østre Landsret er ifølge Vigo Krastins en svækkelse af mulighederne for at inddrive millionerne, som han mener Anders Fogh Rasmussen skylder banken. Krastins er uenig med de danske domstole og henviser til fælles EU-lovgivning, hvor en kendelse i ét land også bør gælde i et andet. "Det ser ud til, at de danske domstole tilsyneladende ignorerer den etablerede EU-praksis om retskendelser afsagt i et andet medlemsland, eller er det potentielt den sagsøgtes personlighed, der får domstolen til at afgøre, som den gjorde? Banken arbejder stadig på at indefryse hr. Rasmussens aktiver," udtaler Vigo Krastins.
Børsen, mandag, s. 4, 6-7 (15.08.2022)
Støjberg nægter at deltage i blåt slagsmål
Danmarksdemokraternes formand Inger Støjberg debatterede fredag mod Dansk Folkepartis formand Morten Messerschmidt i radioprogrammet "Det blå hjørne" på Radio4. Mens Støjberg roste Morten Messerschmidt, så angreb Dansk Folkepartis formand Inger Støjberg, blandt andet var han under debatten fokuseret på at få Inger Støjberg til at forholde sig til EU og de internationale konventioner. Det skriver Politiken lørdag. Inger Støjberg svarede, at Danmarksdemokraterne hverken ønsker at træde ud af EU eller konventionerne. "Jeg vil rigtig gerne, at man får ændret de internationale konventioner. Men jeg er bare ret sikker på, at hvis vi bare træder ud som lillebitte land, så vil vi komme til at stå rigtig skidt," argumenterede Inger Støjberg, som svarede nogenlunde det samme i forhold til EUs godkendelse af dansk grænsekontrol.
Politiken, lørdag, s. 14 (15.08.2022)
Valgfavorit har tøvet - men fordømmer nu fascismen i Mussolinis hjemland
Giorgia Meloni, som står til at vinde det italienske valg, forsikrer i en video på flere sprog, at hun ikke er fascist, men blot er højrefløjspolitiker med et iltert temperament. Det skriver Berlingske søndag. En valgalliance af højrefløjspartier, indbefattende Giorgia Melonis Fratelli d'Italia synes sikre på at vinde det italienske valg. Prognosen skaber bekymring i resten af Europa, hvor man har brug for et stabilt og pålideligt Italien. Men Fratelli d'Italia er ikke et fascistisk, men derimod et konservativt parti på linje med de britiske Tories, republikanerne i USA og Likud i Israel, forsikrer Meloni.
Berlingske, søndag, s. 12 (15.08.2022)
Vil Pape og Ellemann acceptere Støjberg som minister i en blå regering?
I et debatindlæg i Berlingske søndag, skriver Jarl Cordua, vært på Berlingske-programmet "Cordua & Steno", samt politisk kommentator, blandt andet: "Tilsynekomsten af Inger Støjbergs parti Danmarksdemokraterne udgør sammen med regeringens katastrofale håndtering af Minksagen en vaskeægte »gamechanger« i dansk politik. [...] For Inger Støjberg har med Danmarksdemokraterne bygget en bro, hvor S-vælgere nu vender »hjem« til blå blok. Tre friske målinger i rap viser mere end ti procent opbakning til Støjbergs parti, og dermed er et blåt flertal for første gang siden valget i 2019 indenfor rækkevidde. [...] Den synlige popularitet har tillige skabt plads til allerede nu at positionere Danmarksdemokraterne som moderate i forhold til øvrige højrefløj ved at nøjes med EU-skepsis og omfavne både Arne-pension og politiforlig. [...] I hvor høj grad vil Støjberg selv insistere på at sidde med i regering? Vil Pape og Ellemann acceptere, at en rigsretsdømt og fængselstraffet politiker besætter en ministerpost? Måske som udlændinge- og integrationsminister? Det spørgsmål bør vælgerne kunne få et klart svar på inden valget. Det er ikke sikkert, at alle borgerlige vælgere vil kunne lide deres svar. Gad vide, hvad Lars Løkke svarer på samme spørgsmål? Han stemte i modsætning til VK imod, at rigsretten blev nedsat."
Berlingske, søndag, s. 37 (15.08.2022)
i øvrigt mener
Ekstra Blandet bringer mandag et læserbrev af Kim Mertz Herlev, som blandt andet skriver: "Mette Frederiksen bare skal se at få udskrevet det valg, så vi kan få luget ud i alle de løsgængere. Nu er der lige kommet en ny løsgænger i Europa-Parlamentet, den nu forhenværende radikale hidsigprop Karen Melchior. [...] Med de radikales krav om valg får vi nu chancen for at få ryddet lidt op i dansk politik."
Ekstra Bladet, mandag, s. 18 (15.08.2022)
Klima
Europa smelter og brænder under solen
I et indblik i Jyllands-Posten lørdag skriver Jørgen Ullerup, avisens korrespondent, blandt andet: "11 procent af europæere, der bor på 17 procent af EU's område, berøres i øjeblikket af vandmangel, ifølge en opgørelse fra nyhedsbureauet AFP. Omkring Middelhavet lever ca. halvdelen af befolkningen under såkaldt konstant vandstress om sommeren. Men tørken rammer i år ikke kun middelhavslande. [...] Den 3. august fik langvarig tørke Holland til officielt at erklære ”vandmangel” og indføre begrænsninger for landbruget og skibsfarten. Spanien er sat i alarmberedskab, skriver nyhedsbureauet AFP i en oversigt. Vandreserverne i Guadalquivir-floden og dens bifloder i Andalusien er f.eks. svundet ind til kun 30 procent [...] Ifølge eksperterne er der ikke vand for enden af ørkenen. Problemet bliver konstant værre, så der i 2030 vil være knaphed på vand i halvdelen af EU-området. Derfor har EU-Kommissionen vedtaget en plan, der skal lære medlemslandene at bruge renset spildevand i landbruget i stedet for at fråse med drikkevand."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15 (15.08.2022)
Hensyn til fødevarer trumfer braklægning
Rasmus Prehn, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri vil have udskudt kravet til danske landmænd, om at de skal braklægge dele af deres jord. Det skriver Politiken lørdag. Krigen i Ukraine og usikkerheden om kornleverancer har ført til, at EU-Kommissionen nu lægger op til, at medlemslandene kan udskyde kravene til 2024. Den seneste landbrugsreform fra EU dikterede ellers, at landmænd fra og med 2023, af hensyn til naturen og klimaet, skal braklægge yderligere fire procent af deres landbrugsjord.
Politiken, lørdag, s. 11 (15.08.2022)
Lykketoft: Fossil energi er dyrt lige nu - og sådan bør det fortsætte
I et debatindlæg på Altinget mandag skriver Mogens Lykketoft (S), forhenværende formand for Folketinget, forhenværende udenrigs, finans-, og skatteminister, forhenværende formand for FNs Generalforsamling, og forhenværende formand for Socialdemokratiet, blandt andet: "Brexit, Trump og hans klimafornægtelse, pandemien og konfrontationen mellem USA og Kina. Nu tilføjet Putins vanvittige angrebskrig, der spreder død og ødelæggelse i Ukraine og ryster økonomien i hele verden med forsyningsproblemer og eksploderende priser på fødevarer og energi. Flere bliver rigtigt fattige, og det nærer social og politisk ustabilitet - også i Europa. Det vil allerede nu med sikkerhed øge presset for at migrere væk fra det svindende livsgrundlag i det globale syd. Krigen i Europa udløser en dyr oprustningsbølge, der kan fortrænge investering i verdensmål. Det er desuden en reel risiko for at det amerikanske demokrati med helt uoverskuelige konsekvenser kollapser med genvalg af Trump i 2024. Derfor er det vanskeligt at fastholde fokus på klimakrise og verdensmål. EU ser ud til at være den del af verden, hvor fokus stadig er stærkest med meget ambitiøse planer for grøn omstilling. Der er udbredt forståelse for, at klima- og krigsmålene er reelt sammenfaldende, men tempokravet og afsavnene undervejs er større, end vi havde forestillet på grund af Putins krig og det forventede stop for russisk gas. Det presser som sagt privatøkonomien hos mange, og vi risikerer at låse os fast på øget forbrug af kul, olie og dyr flydende gas (LNG) for at holde økonomien i gang trods fraværet af den russiske gas. [...] Hvis vi skal sikre bæredygtig og billigere energiforsyning som svar på de nuværende kriser, så må man leve med udsigt til vindmøller og solanlæg. Hensyn til biodiversiteten skal naturligvis tages, men det må være ved præcise myndighedskrav fra starten og ikke ved, at store vedvarende energianlæg undervejs sættes i stå af klageinstanser. Desuden må der satses stort på uddannede og tiltrække kvalificeret arbejdskraft og hurtigt at udvide den europæiske industrikapacitet til at levere vedvarende energianlæg, hvis vi skal undgå flaskehalse og en stærkt stigende pris på den grønne omstilling. Den økonomiske smerte - især hos den mindre velstillede det af befolkningen - kan udløse modvilje mod den aktuelle kurs for Europa. Vælgeroprør kan resultere i mere national egoisme, svækket solidaritet over for den russiske aggression og endnu mindre vilje til at bidrage med den akut nødvendige bistand til verdens fattigste. Velhavende borgere og selskaber skal betale mere, for at de mindre velstående kan undgå forarmelse, og vi dermed kan undgå politisk ustabilitet."
Altinget, mandag (15.08.2022)
Konkurrence
Et lillebitte opkøb bliver den helt store test af Zuckerbergs Meta
I et perspektiv i Jyllands-Posten lørdag skriver Jesper Kildegaard, journalist, Finans.dk, blandt andet: "Facebook-koncernen Meta er ramt af myndighedernes hammer i en helt ny fortolkning af konkurrencereglerne. Et opkøb af det lille selskab Within skal nu afgøres i retten. [...] I dag er der politisk enighed om, både i EU og i USA, at techgiganter som Meta og Google er blevet for store og magtfulde. EU har med Margrethe Vestager i spidsen kørt en række sager mod især Google, der har ført til den ene milliardbøde efter den anden. En af sagerne handlede om, at Google fremhævede sine egne tjenester i Googles søgemaskine, som især på europæisk grund næsten er blevet den eneste måde, vi søger bredt på nettet på. Men er Googles søgemaskine et monopol? Ikke i traditionel forstand. For enhver kan meget let skifte til Microsofts søgemaskine eller en af de andre muligheder. Derfor har EU-politikerne vedtaget to meget store lovpakker i år, som stiller langt mere detaljerede krav til techgiganterne for at undgå lignende situationer. Det er nemlig svært at gå efter Google i sådan en sag med traditionel lovgivning mod monopoler, som typisk tager udgangspunkt i stigende priser for forbrugerne. I USA er man gået en anden vej. [...] Meta meldte opkøbet af selskabet Within ud i oktober 2021, og få dage før fristen udløb, den 27. juli i år, gik FTC ind og sagde nej. Sagen skal derfor for retten. [...] Argumentet fra FTC er, at Meta med opkøbet vil blive for dominerende inden for virtual reality-fitness, fordi Mark Zuckerberg tidligere har købt et andet lille firma, som laver noget, der minder lidt om. Men det er et ekstremt lille marked i dag, og det er altså først og fremmest forventningen om, at det bliver et vigtigt marked i fremtiden, som skal bære forbuddet igennem retten."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 12-13 (15.08.2022)
Migration
Nedlæg de umenneskelige udrejsecentre
Politiken bringer mandag et debatindlæg af Marianne Olsen, redaktør af SOS Racismes Tidsskrift, som blandt andet skriver: "Vi har intet at bruge udrejsecentrene til. De er skamstøtter over Danmarks behandling af de udlændinge, der er afviste asylansøgere, flygtninge, kriminelle og folk på tålt ophold. [...] Vi har klaret os uden den form for brutalitet indtil 2016 og før det. Alligevel har vi også tidligere fået kritik for behandlingen af afviste asylansøgere, der ikke kunne sendes hjem - f.eks. af EU's komité Libe, som kom til Danmark i 2008. Men Danmark har trods alt ikke opført sig helt så umenneskeligt over for flygtninge og asylansøgere, som vi gør i dag. Alle politikere har tilsyneladende tiltro til asylmyndighederne, for eksempel Udlændingestyrelsen. Hjemrejsestyrelsen har de glemt at nævne, men det kunne de lige så godt have gjort. Den tiltro er helt grundløs. Ingen kan have tillid til dem, for disse instanser gør, som der står i den inhumane lovgivning, og følger dens ånd og bogstav til punkt og prikke."
Politiken, mandag, s. 8 (15.08.2022)
Sundhed
Ukrainske patienter på danske hospitaler
Sundhedsministeriet skriver i en pressemeddelelse, at der samlet er 34 ukrainske patienter, der modtager behandling i Danmark. Det skriver Politiken lørdag. Danmark har tilbudt at yde behandling til op mod 200 civile og militære, ukrainske patienter. Det er EU, som koordinerer anmodningerne. Det samlede antal ansøgninger om EU-hjælp til behandling af ukrainske patienter er 1235.
Politiken, lørdag, s. 11 (15.08.2022)
Udenrigspolitik
I spillet om Kaukasus frygter armenierne at blive sat skakmat af stærke naboer
Jyllands-Posten skriver mandag, at grænsen mellem Tyrkiet og Armenien snart vil genåbnes. I første omgang skal grænsen genåbnes for rejsende fra tredjelande. Men forholdet mellem de to lande harikke altid været godt, efter at der tilbage i 1915 var 1,5 millioner armeniere, der blev dræbt i massakrer af herskerne i Det Osmanniske Rige i 1915, de såkaldte ungtyrkere. Tyrkiet afviser fortsat at anerkende, at der var tale om et folkedrab, hvor man fra Vestens side også har været tøvende af frygt for ikke at støde Nato-landet Tyrkiet. "Tyrkiet siger, at der ikke var noget folkemord. Det ville svare til, at tyskerne benægtede eksistensen af Holocaust," siger Mikael Ajapahyan, ærkebiskop i Armenien. Og øst for Armenien i Aserbajdsjan er der også spænding, grundet forskelligheder i religion, hvor de i Armenien er kristne, og i Aserbajdsjan er af muslimsk religion. Begge sider beskylder hinanden for krigsforbrydelser, som fra aserbajdsjansk side har skabt krav om revanche, hvor der tilbage i 2020 var krig mellem Armenien og Aserbajdsjan. I Armenien ser de negativt på EU's støtte af diktaturstaten Aserbajdsjan og opfatter både Storbritannien og EU som distræte og fraværende i deres politik. EU er blandt andet afhængige af Aserbajdsjan nu, hvor Rusland har truet med at lukke for gashanerne til EU. "Rusland spiller en rolle i Armenien, fordi europæerne ikke gør det. I kunne have konkurreret med russerne i alle disse år, kære europæere," siger biskop Ajapahyan.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (15.08.2022)
Kina skal skrottes
I et debatindlæg i Berlingske søndag skriver Leif A. Jensen, Nørre Alslev, blandt andet: "Det er ikke nok at tage afstand ved kaffebordet over for øens kamp mod at blive opslugt af en diktaturstat, når man for at være klimabevidst køber en elbil, der er produceret i Kina. Dele til batterierne hentes blandt andet af børnearbejdere i Afrika. Korrupte politikere har givet tilladelse til denne udnyttelse af børn mod at få lån til en meget høj rente, som landene ingen mulighed har for at tilbagebetale. De er på fallittens rand. Det har de måtte sande på Sri Lanka. I Danmark er det på tide, at såvel forbrugere, importører og forbrugerorganisationer (FDM) tager skeen i den anden hånd og bidrager til, at diktaturet indskrænkes ved ikke at forherlige de i Kina fremstillede elbiler. Det gælder også for solceller, tøj og andre elartikler. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun i Danmark undersøger en vares oprindelsesland, men i hele EU. Politikere med uld i mund har ikke virkning over for de kinesiske ledere. Kun en alvorlig nedgang i landets afsætning af varer vil have en virkning. Lad opgøret mod Huaweis telefonsystemer være ledetråden."
Berlingske, søndag, s. 36 (15.08.2022)
Stopper tragedien i Gaza aldrig?
I et debatindlæg i Politiken, skriver avisens egen kronikredaktør, Marcus Rubin, blandt andet: "De fleste bemærkede det knap nok i den hektiske nyhedsstrøm og hedebølge, men i sidste uge var der endnu en minikrig i Gaza. 'Sandhedsfuldt daggry' kaldte Israel operationen, som kostede mindst 44 palæstinensere livet, heraf de 15 børn, sårede hundredvis og gjorde endnu flere hjemløse. Målet var denne gang ikke Hamas-styret, men Islamisk Jihad, en anden ekstremistisk palæstinensisk gruppe, der også efter den faste deprimerende opskrift sendte missiler og raketter ind over Israel. [...] Jeg bilder mig ikke ind, at konflikten mellem Israel og Palæstina er nem at løse. Tostatsløsningen virker stendød, men hvordan løsningen så skal være, er svært at se. Fredsfløjen i Israel er blevet marginaliseret, og palæstinenserne er så internt svækkede og splittede, at de synes fuldkommen handlingslammede. [... ] Det er en skamplet, naturligvis især for Israel, men også for Vesten og den arabiske verden, der reelt ikke gør noget for at ændre situationen. EU burde kræve langt mere åbenhed fra Israels side og ellers true med barske sanktioner. Og Gaza grænser jo trods alt op til Egypten, som kunne vise lidt mod og arabisk solidaritet ved at åbne sin side af grænsen meget mere. Ja, Hamas er nogle rædsomme islamister, men det er fuldkommen forrykt at holde hele befolkningen i Gaza som gidsler."
Politiken, lørdag, s. 5 (15.08.2022)
Økonomisk krig mod Kina vil blive langt mere kostbar end mod Rusland
Jyllands-Posten skriver mandag og lørdag, at det potentielt kan få store konsekvenser for Tyskland, hvis en økonomisk krig skulle opstå mellem Vesten og Kina. Efter at Nancy Pelosi, formanden for Repræsentanternes Hus i USA, besøgte Taiwan i sidste, har der været spændinger mellem Vesten og Kina. En ny undersøgelse fra Ifo Institute og Vereinigung der Bayerischen Wirtschaft, viser at Tysklands økonomi vil lide langt mere end den gør nu som følge af Ruslands invasion af Ukraine. "En afkobling mellem EU og Kina vil koste Tyskland seks gange så meget som brexit. Den primære forklaring er en alt for stor eksponering i forhold til Kina, og det faktum bør tysk erhvervsliv tage bestik af," siger Florian Dorn, økonom ved Ifo Institute og en af forfatterne bag rapporten ”Geopolitische Herausforderungen und ihre Folgen für das deutsche Wirtschaftsmodell”. Bilindustrien vil især lide hårdest, og undersøgelsen viser, at den vil miste 8,5 procent af sin værditilvækst, eller godt omkring 60 milliarder kroner. Samtidig er den største gruppe af eksportvarer fra Kina mobiltelefoner, computere og andet elektronisk udstyr som især ville mangle på hylderne. I 2021 blev der handlet varer til en værdi af 245,9 milliarder euro mellem Tyskland og Kina, hvis man kigger på både eksport og import. Hvis Kina gør realitet ud af at invadere Taiwan, vil det altså have alvorlige konsekvenser for EU og Tyskland. "Hvis EU i en sådan situation gør fælles sag mod Kina, hvad der ville være logisk, ville det resultere i et permanent tab af bnp på 0,81 pct. Forestiller man sig en anden model, hvor samhandlen fortsætter, men der indføres en høj straftold på kinesiske varer, vil det resultere i et langfristet tab af bnp på 1,5 procent i Kina, men kun 0,55 procent i Tyskland, 0,37 procent for EU som helhed og 0,4 procent i USA," forklarer Florian Dorn.
Jyllands-Posten, mandag, s. 20-21, lørdag, s. 10-11 (15.08.2022)
Økonomi
Danskernes foretrukne investeringsbeviser har en lav succesrate
Jyllands-Posten skriver mandag, at EU's finanstilsyn, ESMA, for nyligt har lavet en ananlyse af, hvordan de europæiske investeringsfonde klarede sig i perioden under de første coronanedlukninger. ESMA mener blandt andet, at man kan konkludere efter en periode med voldsomme aktiedyk, efterfulgt af en periode med kraftige stigninger og derefter stabilisering af kurserne, at mere end halvdelen af de aktive såkaldte UCITS-fonde klarede sig dårligere end deres indeks, mens markederne faldt. Ifølge ESMA var det kun fonde med høj rating, der klarede sig bedre end deres benchmark.
Jyllands-Posten, mandag, s. 8-9 (15.08.2022)
Kilder
Detaljer
- Publikationsdato
- 15. august 2022
- Forfatter
- Repræsentationen i Danmark