EU i dagens aviser mandag den 16. august

Tophistorier

Skyldig
Flere af weekendens aviser skriver, at Dansk Folkepartis næstformand, Morten Messerschmidt, er blevet idømt seks måneders betinget fængsel for EU-svig og dokumentfalsk i forbindelse med DF's sommergruppemøde i Skagen i august 2015. Messerschmidt ankede dommen med det samme, og kan derfor beholde alle sine poster indtil den endelig dom foreligger. På Facebook skriver DF formand Kristian Thulesen Dahl: ”I vores land er man uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og når Morten har ønsket at anke til Landsretten, er det først, når Landsretten har vurderet sagen, at vi har et endeligt resultat. Derfor kan Morten selvfølgelig også fortsætte sit politiske arbejde i Dansk Folkeparti.” Men flere højtplacerede kilder i DF mener, at Messerschmidts formandsdrømme står vingeskudt tilbage, selv hvis han bliver frikendt i landsretten. En ankesag kommer til at trække ud, og spørgsmål er, om Kristian Thulesen kan holde så længe. Hvis nu DF får et katastrofevalg til kommunalvalget, vil der være et stort pres fra baglandet,” siger en DF-kilde ifølge B.T, lørdag. B.T. skriver søndag, at DF’s tidligere næstformand i en årrække Søren Espersen er overbevist om, at partiets nuværende næstformand, Morten Messerschmidt, er uskyldig. ”Jeg er overbevist om, at Messerschmidt er uskyldig. Men jeg er også overbevist om, at retssystemet er kommet frem til en anden afgørelse, og den må vi så acceptere og så vente på anken. Vi er et parti, der følger de juridiske regler, så godt som vi kan, og det skal vi også gøre i denne situation,” siger Espersen.

I Bag Facaden i Ekstra Bladet lørdag skriver Hans Engell blandt andet: ”Dommen over Morten Messerschmidt var kort, klar og enstemmig. Og hård. Et halvt års betinget fængsel for svindel og dokumentfalsk er ingen bagatel. Stadfæstes dommen ved landsretten, bliver vejen for Morten Messerschmidt tilbage i politik lang, hvis den overhovedet er der. […] Men gør man regnskabet op, står en ting hamrende klart: Ud over eget ansvar blev Messerschmidt først og fremmest fældet af sine egne. Partifællernes vidneudsagn var dødbringende. […] Så det mest afgørende er, hvordan Dansk Folkeparti vil håndtere tingene nu. Umiddelbart kan Thulesen Dahl glæde sig over, at konkurrenten er sendt i dørken. Men det tror jeg faktisk ikke, Tulle gør. Han ved udmærket, at hele svindelsagen rammer DF og dermed ham selv. I virkeligheden skal Thulesen gøre op, om han vil være manden, der skal stå i front ved næste folketingsvalg. Eller skal han virke for en fredsløsning internt, hvor f.eks. Peter Kofod hentes hjem fra EU som ny kommende partileder med henblik på at stå i front til næste folketingsvalg. Med dommen over Messerschmidt er den første farlige fase for DF om svindelsag og formandsopgør overstået. Den næste kan blive endnu mere besværlig.”

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder: ”Der findes retfærdighed. Morten Messerschmidt er idømt et halvt års betinget fængsel. Alvoren i dommen for svig med EU-midler og dokumentfalsk er ikke til at tage fejl af. Ekstra Bladet gravede sagen frem i 2015. Og det er vigtigt, at års granskning har nået et resultat. Det er vigtigt for retsfølelsen. Danskere, der jævnligt hævder, at politikere kan slippe afsted med hvad som helst, er i dette tilfælde nu modsagt. […] At sagen har sat sig samt - med anken af dommen - fortsat vil sidde i Dansk Folkepartis korpus som en invaliderende smitte, hvis politiske konsekvens fortsætter, er indlysende. Der kan gå år, før en endelig dom foreligger. Lad os vente tålmodigt. På at alt er udredt og prøvet, så ingen kan tage Morten Messerschmidt alvorligt, når han hævder, at det er ham og ikke os vælgere, der er den forurettede part.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder: ”Skyldig. Så klar og enkel var konklusionen ifølge den enige domsmandsret, der fredag eftermiddag idømte Morten Messerschmidt (DF) seks måneders betinget fængsel for både svig med EU-midler og dokumentfalsk. To af de mest alvorlige økonomiske forbrydelser, som findes i straffeloven. En mere æreløs forbrydelse for en mand, der har bygget sin politiske karriere på at tordne mod EU og frås med unionens midler, er vanskelig at forestille sig. Messerschmidts sløje bortforklaringer i retten om, at hans egen underskrift ikke reelt betød noget som helst, så domsmændene igennem og konkluderede, at han med forsæt havde bedraget EU. […] Nu er dommen faldet over Morten Messerschmidt. Den var hård. Hvordan og hvor meget hans parti skal straffes, afgør vælgerne. Den dom bør også blive hård.”

Kristeligt Dagblad skriver blandt andet i sin leder: ”Seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svindel med offentlige midler. […] Men nu er der altså sat et foreløbigt punktum for en sag, der har været seks år undervejs, hvilket må siges at være urimelig lang tid. Det kan man med rette klandre både EU's svindelenhed Olaf for samt det danske bagmandspoliti. Ikke desto mindre er der med dommen sendt et tydeligt og forhåbentligt præventivt signal. Det er en alvorlig sag, når man svindler med offentlige midler - selv når de kommer ”helt nede fra” EU - og man kan ikke slippe af sted med hvad som helst. Hele sagen har blotlagt konturerne af en politiker, der nok har tordnet mod ”svindel, korruption og frås”, men som altså ikke viste sig at være et hak bedre end de EU-pampere, han gang på gang er gået til valg på at bekæmpe. Ja, ifølge dommen var partiet Meld rent proforma og havde reelt kun to medlemmer: Messerschmidt og EU-parlamentsmedlemmet Anders Vistisen (DF). Partiet var alene oprettet for at hive penge ud af systemet.”

Berlingske skriver blandt andet i sin leder: ”Nu har retten i Lyngby talt: Morten Messerschmidt er idømt en straf på seks måneders betinget fængsel for dokumentfalsk og svindel med EU-midler. […] Messerschmidt har givet et EU-system med et kringlet bureaukrati skylden for hele affæren. Det var som at befinde sig i en ”papirstorm”, lød det. Men reglerne er ikke så komplicerede. Støtte til europæisk partivirksomhed må ikke bare kanaliseres over til finansiere et nationalt parti. […] Hykleriet er slående. Messerschmidt og ledelsen i Dansk Folkeparti har også gentagne gange klaget over, at EUs antisvindelkontor, OLAF, udsatte ham for et urimeligt ”cirkus” eller ligefrem ”svineri”, som Søren Espersen har udtrykt det, ved at trække sagen i langdrag. Men sagen er, at efterforskningen trak ud, fordi Messerschmidt nægtede at oplyse, hvor han gemte nogle afgørende bilag i sagen. Andre partier er også gået galt i byen med støtte fra EU eller Folketingets EU-oplysning. Her foreligger der altså nu en dom for decideret svindel. Den er anket, men derfor kan vælgeren tænke sit.”
Ekstra Bladet, lørdag, s. 6, 7, 10, 32; Berlingske, lørdag, s. 2, 4-5, 6-7; B.T., lørdag, s. 6-7; søndag, s. 6; Information, lørdag, s. 6-7; Politiken, lørdag, s. 1, 2, 4; Børsen, lørdag, s. 4-15; Jyllands-Posten, lørdag, s. 6-7; Kristeligt Dagbla (16.08.2021)

Prioriterede historier

Taliban stormer frem i Kabul
Efter de seneste dages fremgang over hele det nordlige og sydvestlige Afghanistan er regeringsstyrkernes forsvar af de to største byer uden for hovedstaden, Kabul, kollapset inden for 24 timer, skriver Jyllands-Posten lørdag. USA og Storbritannien har indledt en større evakuering, hvor de sender 3.600 soldater af sted mod Kabul i en evakuerings-aktion af ambassader og relevante personer fra Kabul. Fra Det Hvide Hus lyder det, at der ikke er tale om en total evakuering af den amerikanske ambassade, som fortsat vil fungere normalt, men om en evakuering af alle, der har behov for at komme ud af landet. Igennem tre dage har regeringens chefforhandler, Abdullah Abdullah, deltaget i en Afghanistankonference i Qatars hovedstad, Doha, sammen med andre af konfliktens nøglespillere fra USA, Kina og Rusland over FN og EU til Pakistan, Tadsjikistan og Qatar - plus naturligvis Taliban, der har sit internationale hovedkvarter i Doha. Da konferencen sluttede, var der intet andet resultat end tomme erklæringer og opfordringer til Taliban om at standse den militære offensiv. Fra EU var der dog en EU-trussel om, at EU vil afvise ethvert samarbejde med en Taliban-regering, der er kommet til magten militært. Abdullah Abdullah sagde efter afslutningen, at han på regeringens vegne har tilbudt Taliban en deling af magten i landet, men han ville ikke komme med nærmere detaljer. Derudover har Abdullah Abdullah samtidig på regeringens vegne indkaldt FN's sikkerhedsråd til et hastemøde om situationen.

Politiken skriver mandag, at udenrigsminister Jeppe Kofod (S) er rystet over den uværdige måde Danmark og dets allierede forlader Afghanistan på. På et pressemøde fortæller han, at alle lokalt ansatte og andre og deres nærmeste familier skal evakueres, men han vil ikke gå i detaljer af hensyn til sikkerheden og han sagde heller ikke noget om, hvornår han forventer, at alle er i sikkerhed og bragt ud af Afghanistan. ”Den måde, vi forlader Afghanistan på nu, er på ingen måde den måde, vi ønskede at forlade Afghanistan på. Det vil jeg gerne understrege. Det, vi ser, kalder på refleksion og selvransagelse hos den internationale koalition, hos Nato, hos os alle sammen, der i to årtier har stået bag indsatsen i Afghanistan,” siger Jeppe Kofod og fortsætter: ”Den virkelighed, vi ser ind i, er helt anderledes end analyserne. Den afghanske hær og regering var måske mere en ørkenspejling end en realitet.”

Altinget skriver søndag, at Taleban har gjort sit indtog i Afghanistans hovedstad Kabul, mens diplomater og almindelige borgere fra en lang række lande er hastet mod Kabuls lufthavn for at komme ud af landet. Afghanistans præsident Ashraf Ghani er flygtet ud af landet og ifølge flere internationale medier forventes Taliban snart at erklære sig som magthavere over landet. Fra Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen lyder det: ”Vi må indse, at 20 års krig er forbi, og det er en krig, som vi har tabt. Men vores soldater døde ikke forgæves. I de mange år, hvor danske soldater var til stede i Afghanistan, har de holdt al-Qaeda fra at begå terror. De har ydet en indsats, som har betydet, at vi andre kunne leve i fred og tryghed herhjemme. Det har været meget værdifuldt."
Jyllands-Posten, lørdag, s. 14-15; Politiken, mandag, s. 2; Altinget søndag (16.08.2021)

Erdogan kan hjælpe Europa, men han vil ikke have afghanere
Politiken bringer en analyse af Europakorrespondent Michael Seidelin. Han skriver blandt andet: ”Afghanske flygtninge skal næppe gøre sig forhåbninger om, at forbundskansler Angela Merkel eller hendes efterfølger hilser dem velkommen med et kækt ”vi klarer det” som i 2015. […] Seks år senere lyder der andre toner. Angela Merkel har selv udtalt, at det ikke er muligt at ”løse alle problemerne ved at tage imod alle”. Få dage før denne bemærkning havde Italiens regeringschef, Mario Draghi, givet udtryk for bekymring over udsigten til ”en betydelig stigning” i antallet af afghanske asylansøgere, og EU er midt i de fleste medlemslandes vigtigste feriemåned i kontakt med FN om mulige løsninger. ”Det er meget enkelt,” siger en kilde i EU's Ministerråd: ”Det handler ganske enkelt om at holde afghanerne langt væk fra Europa, uden at det virker, som om vi fuldstændig overlader dem til deres egen skæbne. ” Det store spørgsmål er: hvordan? Den østrigske forbundskansler Sebastian Kurz - Danmarks nære allierede i asylpolitik - har allerede antydet, at løsningen ligger i Afghanistans nærområder. Problemet er, at Iran ikke vil acceptere afghanske flygtninge eller kun i bedste fald persisktalende afghanere. […] Så sent som i december sidste år udbetalte EU 780 millioner euro til Tyrkiet som den sidste del af de i alt 6 milliarder euro, som EU betaler Tyrkiet for at huse flygtningene og stille en økonomisk og social infrastruktur til rådighed for dem. Hermed kan præsident Recep Erdogan ikke længere sige, at EU ikke respekterer indgåede aftaler, og måske kan udsigten til en økonomisk indsprøjtning til den vaklende tyrkiske økonomi få præsidenten til at ændre holdning. Derfor anser mange ude i de europæiske hovedstæder ”a Turkish deal”, som den belgiske integrationsminister Sammy Mahdi kalder det i et interview med den fransksprogede radio- og tv-station RTBF, for at være EU's måske sidste håb, før afghanerne banker på. […] Den tyrkiske modvilje mod at se flere afghanere i landet illustreres også ved, at Tyrkiet er ved at bygge en omkring 300 kilometer lang mur langs grænsen til Iran, som de afghanske migranter og flygtninge krydser igennem. Med andre ord ser det sort ud for en europæisk 'handel' med Tyrkiet. Men europæerne giver næppe op i forsøget på at udlicitere modtagelsen af flygtninge til andre lande, som Helena Hahn fra European Policy Centre siger til den franske avis Le Monde: ”Inden for EU er der et klart ønske om at udbygge den form for samarbejde så langt som muligt.” ”Det er korrekt,” siger kilden i EU's Ministerråd og fortsætter: ”Men uden hjælp fra andre bliver det umuligt, og det haster. De første flygtninge kan være fremme ved de europæiske grænser på relativt få dage.”
Politiken, søndag, s. 5 (16.08.2021)

Arbejdsmarkedspolitik

Der er muligheder for at øge tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Jyllands-Posten bringer mandag en kommentar af Michael Svarer, professor, Aarhus Universitet, senior fellow, Kraka og Gustav Corty Dam, cand.oecon. De skriver blandt andet: ”Det danske arbejdsmarked satte måned efter måned rekord for antallet af beskæftigede, og der var udsigt til en fortsættelse af stimen med øget arbejdsudbud bl.a. som følge af stigende tilbagetrækningsaldre. Samtidig var presset på arbejdsmarkedet nogenlunde afdæmpet, og virksomhederne meldte ikke om stigende mangel på arbejdskraft, som ellers ofte ses, når økonomien nærmer sig kapacitetsgrænsen. […] I begyndelsen af perioden var det primært personer fra østeuropæiske EU-lande, der fandt beskæftigelse i Danmark, og som kunne rejse frit rundt på det indre EU-arbejdsmarked. Efterhånden som den internationale kamp om arbejdskraften tog til, faldt antallet af udlændinge, der søgte til Danmark, og ved indgangen til 2020 var nettotilgangen af østeuropæisk arbejdskraft tæt på 0. Nettotilgangen fra udlandet kom her især fra lande uden for EU-området. […] Efteråret må vise, hvor stort behovet for udenlandsk arbejdskraft bliver, men mulighederne for fra politisk side at påvirke tilgangen af udenlandsk arbejdskraft er, som specialets analyser viser, tilstede. En mulighed er at tilpasse beløbsgrænserne til konjunktursituationen.”
Jyllands-Posten, mandag, s. 20 (16.08.2021)

Det digitale indre marked

Regeringen indkalder ekspertgruppe til magtopgør med techgiganterne
Regeringen er ved at gøre klar til at sammensætte den permanente gruppe af eksterne eksperter, som skal levere indspark til at stække den magt og indflydelse, som teknologiganterne har fået, og sikre nye og mere håndfaste spilleregler for fremtiden, skriver Berlingske mandag. ”I dag har techgiganterne så stor magt over mennesker, økonomi og virksomheder, så hvis det utøjlet udvikler sig videre, får vi et problem. Ekspertgruppen er regeringens erkendelse af, at der ikke findes en endegyldig ”august 2021-løsning”. Det kræver løbende opfølgning, og vi tør som måske et af de få steder i verden sige åbent, at den er gal med forretningsmodellen, og den bliver vi nødt til at have et skarpt blik på,” siger erhvervsminister Simon Kollerup (S). Under ledelse af den danske konkurrencekommissær Margrethe Vestager, der også har ansvaret for digitaliseringen af Europa, er EU ved at gøre klar til omfattende opstramninger, som Danmark følger tæt med i. ”Der er grund til at rose Margrethe Vestager for at sætte hårdt mod hårdt, også i denne sag. det har vi brug for. Ellers ender vi et sted, hvor store techgiganter og ikke samfundet sætter rammerne for samfundsudviklingen,” siger erhvervsministeren.
Berlingske, mandag, s. 6-7 (16.08.2021)

Finansielle anliggender

Aktieinvestorer holder vejret – forsvinder ”sukkerskålen” snart?
I Børsbarometer i Berlingske lørdag skriver investeringsjournalist Sara Sjølin blandt andet: ”Det kan godt være, at det ikke er det mest ophidsende tema, men vi bliver nødt til at tale om den kæmpe elefant i rummet på finansmarkedet: Stigende inflation. Selvom både økonomer og centralbanker forsøger at nedtone det som ”midlertidigt”, er der efterhånden så mange pile, der peger i den retning, at det ikke kan ignoreres. Dagligt kommer der nye påmindelser om, at priserne banker i vejret, og dermed tegnes konturerne for et usikkert efterår. […] Og hvorfor så al den snak om inflation i en aktieklumme? Fordi det er så vigtigt for, hvad den amerikanske centralbank - Federal Reserve - kommer til at gøre de kommende måneder. Også selvom vi sidder i Danmark og har vores renter styret af Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank (ECB). Federal Reserve udstikker kursen for verdens største aktiemarked, verdens største obligationsmarked og verdens største valuta - dollaren. Hvad Federal Reserve gør, smitter med andre ord af på hele verden, inklusive det danske aktiemarked og de danske renter. Vi så allerede danske statsrenter stige og danske aktier falde i sidste uge, da arbejdsløshedsrapporten slog alle forventninger. Kommer der mange flere af ovenstående eksempler, kan Federal Reserve ikke sidde dem overhørige og bliver derfor nødt til snart at have en voksensnak med markedet om, hvornår den ultralempelige pengepolitik skal rulles tilbage.”
Berlingske, lørdag, s. 17 (16.08.2021)

Vås, Dansk Industri og Dansk Erhverv. Økonomien er ikke ved at overophede
Politiken bringer et debatindlæg af Erik Bjørsted, Ccheføkonom, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Jon Nielsen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De skriver blandt andet: ”Den økonomiske genopretning oven på coronakrisen har overrasket positivt, og arbejdsløsheden er nu stort set tilbage på det lave niveau fra før krisen. Men i stedet for at glæde sig over fremgangen har erhvervsorganisationerne travlt med at advare mod en forestående overophedning. […] Den Amerikanske Centralbank har ført en meget lempelig pengepolitik med lave renter og støtteopkøb af obligationer. Det har holdt de såkaldt lange renter lave - altså prisen på f.eks. en 10-årig statsobligation - og holdt hånden under den amerikanske økonomi. Men nu spekuleres der i, om Den Amerikanske Centralbank vil reducere støtteopkøbene. Så langt er vi endnu ikke i Europa. I euroområdet mener Den Europæiske Centralbank (ECB) nemlig fortsat, at inflationen er for lav. […] Derfor har ECB nu igennem flere år set sig nødsaget til at iværksætte gigantiske opkøbsprogrammer og sænket renterne så meget, at de er blevet negative. Den medicin var Europas økonomier afhængige af inden coronakrisen og er det desværre fortsat. Den lempelige pengepolitik fra ECB betyder også, at renterne herhjemme er ekstremt lave, fordi Nationalbanken holder kronens kurs fast i forhold til euroen. Men de meget lave og negative renter skaber ekstra stor risiko for bobler på de finansielle markeder og på boligmarkederne i Europa. Derfor vil det kun være sundt, hvis eurolandene via finanspolitikken kan få skabt så meget inflation, at vi kan slippe fri af vores afhængighed af negative renter og gigantiske opkøbsprogrammer i Europa. […] Ligesom Danmark skal passe på med at stramme finanspolitikken for hårdt, skal eurolandene tænke sig godt om, inden de strammer finanspolitikken. Faktisk bør finanspolitikken i eurolandene sørge for, at der bliver opretholdt så meget pres, at inflationen bliver så kraftig, at ECB kan drosle ned på deres opkøbsprogrammer, og renterne ikke længere behøver være negative.”
Politiken, mandag, s. 5 (16.08.2021)

Grundlæggende rettigheder

Er de hviderussiske kvinders kamp for demokrati ikke sexet nok for Vesten
I sin klumme i Jyllands-Posten søndag skriver Ulla Terkelsen blandt andet: ”Det er vigtigt, at vi i Vesten demonstrerer til fordel for dem, der ikke må og kan i deres diktatorledede lande, f.eks. Hviderusland. Men det er tilsyneladende mere smart at gå op i bedagede MeToo-sager. […] Det kan godt være, vi demonstranter var naive i min ungdom. Men vi prøvede dog at lytte til den store verdens puls udover til vores egen. Forfulgte, skræmte hviderussere flygter til Ukraine, Litauen og Polen. Fra eksil i Polen leverer disse demokratiske forkæmpere løbende nyheder vestfra og østover ind til Hviderusland. Polen er medlem af Nato og EU nu. På den sikre side i Europa. Hviderusserne er stadig på den farlige side af Europa med Putin som snild, kynisk dukkefører med et uudgrundeligt, skævt smil. Polakkerne har ørerne i maskinen for tiden i forhold til EU. Men det er den polske regering, der hjælper de hviderussiske demokratiforkæmpere ved at give dem visa, husly og hjælp i Polen. Ved at støtte de landflygtige mennesker er den nuværende, meget udskældte polske regering på den moralsk rigtige side af Historien. Med stort ”H”. […] Vestlige feministers hovedsag i dag er MeToo, altså nogle mænds utroligt dårlige vaner. I Hviderusland har mændene virkeligt dårlige vaner. De sætter demokratiske kvinder i fængsel eller tvinger dem i eksil. Det er da en håndgribelig sag for søstersolidaritetens talskvinder, frem for som i Danmark at arbejde på at få aldrende tv-værter fyret i vanære for påståede eksempler på dårlig opførsel for mange år siden.”
Jyllands-Posten, søndag, s. 44 (16.08.2021)

Ungarsk aktivist: ”Det er lige nu vi har brug for jer i Danmark
Lørdag var der i byer verden over demonstrationer mod Polen og Ungarns love, som begrænser homoseksuelles rettigheder. Knap 100 mennesker er samlet foran Ungarns ambassade i København og en af talerne er 25-årige Viktória Radvånyi fra Budapest Pride. ”Jeg følte en isnende kulde under huden, første gang jeg indså, at loven faktisk ville blive vedtaget,” siger Viktória Radvånyi og fortsætter: ”Det er som om, at det er umuligt at argumentere imod. Hvis du siger, at homoseksualitet ikke har noget at gøre med pædofili, har du alligevel sagt de to ord i samme sætning.” Hun håber, at danskerne lægger pres på vores politikere og på politikerne i EU. EU-Kommissionen har allerede åbnet sager mod både Ungarn og Polen, som skal svare på, hvordan deres nye love er forenelige med EU's værdier og Viktória Radvånyi mener, at den protest fra EU er meget vigtig. Politiken skriver blandt andet i sin leder søndag: ”LGBTI+-kampen bliver alt for ofte fortegnet. Individer, der vil omtales med flertalspronominer. Ikke-kønnede toiletter og lyssignaler. Sange, der forbydes. Krænkende udklædninger. Sprogpoliti og krav om særbehandling. Billedet af, hvad LGBTI+-bevægelsen kæmper for, er lige så mytepræget og fortegnet som de mærkater, politikere og debattører har behov for at klistre på gruppen: de woke, de krænkelsesparate, identitetspolitikerne. […] Mens minoritetshensyn latterliggøres i Danmark, viser angrebene på LGBTI+-bevægelsen i Polen og Ungarn os, at den helt grundlæggende beskyttelse af seksuelle minoriteter er på tilbagegang i Europa. Her er ingen spøgelser, men reelle uhyrer i skikkelse af koldsindige politikere, som indfører LGBTI+-fri zoner i visse byer og forbyder indhold, der portrætterer homoseksualitet, fordi det er skadeligt for ungdommen. Den slags tilbageskridt foregår under vores næse, for EU-midler og med vores stiltiende accept. At det sker, samtidig med at reaktionære stemmer i Danmark latterliggør identitetspolitikken og karikerer den som det frie samfunds nemesis, er skamfuldt og proportionsforladt. Det eneste liberale, menneskekærlige svar på tilbageskridtet i Østeuropa må være, at vi som et frit og åbent samfund træder endnu et skridt frem i kampen for ligebehandling og ligeværd.”
Politiken, søndag, s. 1, 18 (16.08.2021)

Institutionelle anliggender

”Vi skal værne om særlige værdier, så vi kan håndtere fremtidige kriser”
Berlingske bringer lørdag et interview med Jeppe Christiansen, administrerende direktør i Maj Invest. Han siger blandt andet: ”Jeg ser Brian Mikkelsen (adm. direktør i Dansk Erhverv, red.) og Margrethe Vestager som stærke personligheder, der gør en forskel. Vi har brug for erhvervslivets stemme i hverdagen, og den stemme formulerer Brian Mikkelsen på bedste vis. Og vi har brug for mere EU i fremtiden. Vi skal huske, at Europa har et stærkt humanistisk kristent værdigrundlag, som vi skal værne om. Vi er i fremtiden oppe mod stærke kræfter. EU skal matche både techgiganter, stærke stormagter som USA og Kina og ikke mindst klimaudfordringen. Det kræver internationalt samarbejde og koordinering. Derfor er et stærkt EU vigtigere end nogensinde. Men det kræver et EU, som holder sig fra detailregulering og derimod fokuserer på de store, globale emner og får et stærkt mandat til det.”
Berlingske, lørdag, s. 10-11 (16.08.2021)

Interne anliggender

Flere udgaver af borgerlighed udfordrer sammenholdet i blå blok
Onsdag lancerede Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, 10 bud på principper, som skal samle det borgerlige Danmark, men det interessante er, hvad der ikke står, men derimod forskellene i blå blok, som dækker over grundlæggende forskellige måder at se samfundet på, skriver Jyllands-Posten søndag. Før sommerferien bekendte Venstres formand sig fuldtonet til EU, hvorimod Dansk Folkeparti argumenterer for, at Danmark er bedre tjent med at melde sig ud af EU. Nye Borgerlige er også modstandere af EU, og i De Konservative er linjen, at en øget europæisk integration ikke er et mål i sig selv og ”derfor skal vi sætte grænser for EU-politikken”. Der er også uenighed i Danmarks placering i det internationale samarbejde, når det gælder konventioner. Ellemann-Jensen har slået fast, at han ”ikke kommer til at melde Danmark ud af konventioner. Nogensinde”, hvilket andre partier i blå blok ser meget anderledes på. ”Det internationale samarbejde er en helt fundamental splittelse blandt de borgerlige. Der er forskel på det institutionelle centrumhøjre og det lidt bredere populistiske højre. Striden om EU er en afspejling af det,” siger Christian Egander Skov, historiker og redaktør af årsskriftet Critique.
Jyllands-Posten, søndag, s. 10-11 (16.08.2021)

Livlinen på 42 mia. kroner til erhvervslivet deler vandene
Hjælpepakkerne har holdt hånden under dansk erhvervsliv gennem coronakrisen, men har også været genstand for massiv kritik undervejs, skriver Berlingske mandag. En af kritikpunkterne var, at man i efteråret valgte en model, hvor virksomhederne skulle dokumentere, hvilken restriktion der medførte omsætningstabet. Men den 6. november kom det frem, at der slet ikke var blevet genåbnet for ansøgningerne til kompensation for faste omkostninger, fordi der manglede statsstøttegodkendelse i EU. Det betød at kritikken mod EU var stor henover vinteren indtil EU-Kommissionens danske repræsentation fik nok og afviste, at det var i EU, tiden trak ud. I perioden er hele 32 forskellige ordninger blevet godkendt i EU-Kommissionen, næstflest i Europa, og fra kritikerne lød det, at det netop var de mange forskellige ordninger, der var skyld i problemerne.
Berlingske, mandag, s. 8-9 (16.08.2021)

Klima

USA skal afskaffe olien, men nu jamrer Biden sig over benzinprisen
I Perspektiv i Jyllands-Posten lørdag skriver international Economics Editor, Keld Louie Pedersen, blandt andet. ”Verdens største økonomi er kun lige begyndt på klimaomstillingen, og der er lang vej igen. Antallet af ladestandere til elbiler skal mangedobles, der kan mangle landarealer til især solcelleparker, og enorme investeringer i fossile energikilder risikerer at gå tabt. […] USA er da heller ikke umiddelbart ved at tage afsked med fossile brændsler, og det kommer ikke til at ske foreløbig, selv om den infrastrukturpakke, der i denne uge med et bredt flertal er blevet vedtaget i Senatet, rummer offentlige investeringer i klimaomstillingen. Et klart tegn på, hvor vigtige de fossile brændsler er for USA, blev understreget så sent som onsdag, da præsident Biden direkte opfordrede Organisationen af Olieeksporterende Lande (Opec) til at øge olieproduktionen væsentligt mere end aftalt på organisationens seneste ministermøde for en måned siden. […] […] Vedvarende energikilder udgør i dag 12 pct. af USA's energimiks eller 21 pct., når man medregner atomkraft. Det betyder, at 79 pct. af energiforbruget fremdeles dækkes af fossile brændsler. Perspektiverne tegner ikke just til at ville ændre sig, viser den seneste korttidsprognose fra USA's energiministerium i Washington DC. ”Vi forventer, at andelen af naturgas i elproduktionen vil falde fra 39 pct. i fjor til 36 pct. i år for at stige til 37 pct. næste år. Dette skyldes primært forventningen om, at naturgasprisen vil fordobles fra 2020 til 2021,” skriver energiministeriet i prognosen. I denne uge har FN's klimapanel præsenteret sin sjette rapport, der dels konstaterer, at klimaforskernes forudsigelser har været tankevækkende præcise, dels at verden med det nuværende ambitionsniveau ikke vil formå at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader celsius i 2050. I Californien vidner skovbrandene om konsekvenserne af klimaforandringerne, og ifølge FN's klimapanel vil det blive værre. Rejsen er kun lige begyndt.”
Jyllands-Posten, s. 14-15 (16.08.2021)

Migration

EU vil udfritte regeringen om modtagecentre udenfor Europa
Mellem EU-Kommissionen og Danmark er der indledt en dialog omkring en omstridt modtagecenter-lov. "Vi vil ikke tøve med at tage yderligere skridt, hvis det er relevant," oplyser EU-Kommissionen til Altinget. Udlændinge- og Integrationsministeriet bekræfter meldingen i en mail til Altinget: "Vi er informerede om, at EU-Kommissionen vil se nærmere på det danske lovforslag, og ser frem til dialogen med Kommissionen.” Anne Ingemann Johansen, der er postdoc ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og forsker i EU-grænsekontrol, mener, at Kommissionens henvendelse kan være første skridt mod en traktatbrudsprocedure.
Altinget, mandag (16.08.2021)

Ingenmandsland
I det nordvestlige Bosnien er omkring 10.000 flygtninge og migranter samlet, men når de forsøger at krydse grænsen til EU, står der 6.500 kroatiske grænsebetjente som en mur for at holde dem ude, skriver Politiken søndag, som bringer en fotoreportage af de tusindvis af strandede flygtninge og migranter langs grænsen. Metoden kaldes 'pushback', og det har foregået i seks år, samtidig med at EU har støttet og styrket det kroatiske grænsepoliti med, hvad der svarer til 1,1 milliard kroner.
Politiken, søndag, s. 1, 8-9 (16.08.2021)