Gå til hovedindholdet
Repræsentation i Danmark
Supplerende information16. maj 2022Repræsentationen i Danmark

EU i dagens aviser mandag den 16. maj 2022



Tophistorier

Valgkampen spidser til: Ny måling viser, hvad danskerne mener om forsvarsforbeholdet
Jyllands-Posten skriver søndag, at mange vælgere fortsat er i tvivl om, hvad de skal stemme til folkeafstemningen den 1. juni. Det handler om cirka hver fjerde dansker, der ikke ved, hvad de skal stemme. Derek Beach professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, forklarer, at det samme gjorde sig gældende i 2015 ved folkeafstemningen om retsforbeholdet, og at vælgernes grundlæggende syn på EU afgjorde, hvor de satte krydset. "Når vi kiggede på tvivlernes grundholdninger, var der et pænt flertal af dem - omkring 65 pct. - som gerne ville have mindre EU, og som helt sikkert ikke ville have mere EU. Derfor så vi i de sidste uger af valgkampen i 2015, at totredjedele af tvivlerne gik mod et nej, og at der skete et ryk til sidst i målingerne. Hvis det sker igen, begynder det at se sort ud for ja-siden," siger han. Som det ser ud nu har 41 procent svaret ja til at afskaffe forbeholdet mens 35 procent mener at forbeholdet skal bevares. Derek Beach er dog ret sikker på at det bliver en meget tæt folkeafstemning.

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Marie Bjerre, MF (V), som blandt andet skriver: "Det er en løgn, når nej-partierne siger, at en afskaffelse af Danmarks forsvarsforbehold vil føre til en EU-hær. Det ville kræve både en traktatændring og en ny folkeafstemning. [...] Når Morten Messerschmidt skal forsvare sit synspunkt, henviser han til Lissabontraktatens artikel 42(2): "Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik omfatter gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik. Denne vil føre til et fælles forsvar", og så stopper han. Men linjen fortsætter: "når Det Europæiske Råd med enstemmighed træffer afgørelse herom. Det henstiller i så fald til medlemsstaterne, at de vedtager en sådan afgørelse i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige bestemmelser". Altså skal beslutninger om EU-forsvarspolitik vedtages af Danmark. [...] Juridisk er det således helt tydeligt, at påstanden om en EU-hær er lodret forkert, og jeg tror tilmed godt, at nej-partierne ved det. Jeg synes, det er uhæderligt på den måde at kaste om sig med falske påstande og myter om EU."

Jyllands-Posten bringer lørdag et debatindlæg af Jakob Dahl Thomsen direktør, Holte, som blandt andet skriver: "Danmark har siden 1993 aktiveret EU-forsvarsforbeholdet 31 gange i forbindelse med EU-operationer og missioner samt andre tiltag på forsvarsområdet. [...] Det er ikke, fordi vi bestemmer selv. Næh, pga. forbeholdet er Danmark uden for indflydelse her og deltager ikke uanset hvad. [...] Desuden, efter Ruslands invasion af Ukraine, er situationen en anden, end den var i 1993. Vi har Nato, siger nogle. Ja, men det er ikke sikkert, at USA i fremtiden gennem Nato vil være lige så villig til at hjælpe os med at løse problemerne i Europa som nu. Det må vi være forberedt på i tide. [...] Men - sat på spidsen - Folketinget kan, uanset om det bliver et ja eller et nej, hypotetisk acceptere en også hypotetisk invitation fra Rusland til dansk deltagelse i en militær mission, som Rusland måtte etablere."

Berlingske bringer fredag et læserbrev af Hans Christensen, Dragør, som blandt andet skriver: "Den snarlige afstemning om EUs forsvarsforbehold fremkom meget opportunistisk lige nu, hvor Europa er midt i en katastrofal krig. [...] Indtil nu er EU ikke trådt frem med seriøse bidrag til en løsning, snarere tværtimod. [...] På den måde er det opportune tidspunkt for Danmarks tilslutning til EUs forsvarssamarbejde blevet til en fremhævelse af EUs manglende evne til at levere et meningsfuldt forsvarssamarbejde. [...] Synspunktet er, at EU er garant for fred i Europa. Jeg mener, det trænger til en revision, for det er åbenlyst fejlagtigt, set i lyset af Ruslands invasion i Ukraine. Problemet er, at Tyskland ikke bidrager til fred, fordi landet opfører sig opportunistisk og slapt over for den russiske aggression. Hvordan skulle det hjælpe Danmark at stille sig bag tysk selviskhed i EUs sikkerhedspolitiske strategi? Indtil nu har vi ikke set nogle fornuftige tegn på, at EU kan håndtere sikkerhedspolitik."


Ekstra Bladet bringer søndag et læserbrev af Mads Nielsen, Esbjerg, som blandt andet skriver: "Det er da egentlig værd at tænke over at Danmark i sin tid som medlem af NATO, kunne deltage i krigen i Ex-Jugoslavien, for at sætte en stopper for Milosevic og hans folkemord. Men så siden ikke har kunnet deltage i den fredsbevarende indsats, som andre EU-lande har stået for i nu mange år på Balkan, i det såkaldte EUFOR. [...] Det er også værd at tænke over, at Danmark i dag afskriver sig selv muligheden for at koordinere og handle direkte sammen med andre EU-lande, når det drejer sig om kampen mod pirater i farvandene ved Afrikas vest- og østkyst. [...] Og nej, vi afgiver ingen suverænitet ved at deltage i EU's fælles forsvars og sikkerhedspolitik."

Ekstra Bladet bringer fredag et læserbrev af Palle Reimer, Nyborg, som blandt andet skriver: "Som seer til debatten om forsvarsforbeholdet på DR1 forventede vi, at ja-partierne kom med reelle argumenter for, at vi skulle stemme ja. Dette skete slet ikke. [...] Udenrigsministeren siger, at ved at ophæve forbeholdet vil Danmark kunne sætte sit præg på beslutninger i EU om forsvar. Det er jo lige til at grine ad. Vi har indtil nu ikke oplevet, at vi i Bruxelles nogensinde har fået noget igennem. EU har foreløbig afsat 75 milliarder til skabelsen af en EU-hær, så lad os dog få det på bordet - det er jo sandheden. [...] EU er svag på alt. Lad os nu få nogle flere møder ude i landet, så folk kan få indsigt i, hvad regeringen, sammen med de EU-ivrige partier, fejlagtigt er i gang med."

Ekstra Bladet bringer fredag et læserbrev af Arne Vendelbo Hvidovre, som blandt andet skriver: "EU med Macron og von der Leyen har scoret et fantastisk selvmål med de meldinger, de er kommet med om afskaffelsen af vetoretten. Deres mål er jo på sigt at få USA ud af Europa - så Tyskland kan styre."
Jyllands-Posten, søndag, s. 10, 41, lørdag, s. 21; Ekstra Bladet, søndag, s. 19, fredag, s. 16, 17; Berlingske, fredag, s. 19 (16.05.2022)

Pape: Et nej har ingen konsekvens for Danmarks sikkerhed efter den 1. juni
Igennem Søren Pape Poulsens, partileder (K), politiske karriere har han gået fra at være EU-kritiker til nu at ville afskaffe forsvarsforbeholdet, skriver Jyllands-Posten mandag. "Stille og roligt kommer jeg tæt på og kan se, hvor vigtigt projektet faktisk er. Jeg er glødende EU-tilhænger. Men det betyder ikke, at der ting i EU, vi ikke skal bekæmpe," siger Pape. "Jeg kunne bare godt tænke mig, at vi kunne sige ja og nej til missioner, i stedet for at vi kun har et stempel, hvor der står nej. Det har jeg meget svært ved at forstå. Det her er en afstemning, hvor vi faktisk får mere indflydelse ved at fjerne et forbehold. Derfor går jeg ind for ja'et," siger Pape. For eksempel missioner i Europa og Afrika giver Pape udtryk for at han ønsker at EU-landene og Danmark, hvis vi får afskaffet forsvarsforbeholdet har et større engagement i. ”Frihed og tryghed - stem ja” står der på de Konservatives valgplakater, men Pape understreger at han ikke går ind for skræmmekampagner op til valget den 1. juni. "Nato står selvfølgelig som garanten. Men frihed og tryghed handler også om, at vi ikke bliver væltet af et migrantlæs fra Afrika. At vores søfolk kan sejle frit rundt i verdenshavene. At vi bekæmper pirateri. At vi kan være med til stabilisere dele af Europa, hvis der har været konflikter," forklarer Pape. Og skulle Rusland true med at bombe Danmark, så "klarer Nato det," siger Pape så i sidste ende vil et nej ved folkeafstemningen den 1. juni ikke få de store konsekvenser for Danmarks sikkerhed, ifølge Pape.

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder mandag: "Indtil videre har sammenholdet i EU og i Nato været bemærkelsesværdigt stærkt. Men der er sprækker, og de er kommet til udtryk i forbindelse med Finlands og formentlig snart Sveriges ønske om at blive optaget i Nato. Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, var ikke begejstret, men indsigelserne kom ikke alene fra Nato-landet Tyrkiet. Også i EU-kredse blev der udtrykt bekymring som fra det nationalkonservative Lega, der er en del af Italiens regering. [...] Udfaldet af folkeafstemningen vil blive et led i en større fortælling. Et nej vil føje sig ind i Putins fortælling, et ja i den stærke fortælling om, at Vesten står sammen. Det gælder om at stå fast. Om ikke at lade sig skræmme af nej-sigerne, som fabulerer om en EU-hær med EU-kommando i Bruxelles. [...] Andre vil nok mene, at der er større grund til at frygte alt, hvad der kommer fra Kreml, og vil derfor få sikret sig så godt som muligt i tide. For det er dybest set, hvad afstemningen handler om: at være med i endnu en ordning, som kan bidrage til at sikre Danmark."

Jens Worning, udenrigskommentator på Kristeligt Dagblad, skriver i en analyse mandag blandt andet: "Fra Vestsjælland forsynes det kommende Nato-medlem Finland med tungt militært udstyr fra Sydkorea. [...] Finland, der skal forsvare den 1340 km lange grænse til Rusland, har også købt rigeligt ind af det tunge sydkoreanske grej, og det sker med bistand fra den danske agent, Military Equipment Denmark A/S, en familieejet virksomhed med rødder i sjællandske Regstrup. At den danske virksomhed på vegne af Hanwha Defense i Seoul kan bryde igennem markeder omkring Østersøen, men ikke i Danmark, er betegnende for forskellen mellem Danmark og Finland. [...] Og dermed lægger det finske ønske om Nato-medlemskab pres på den danske folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022. Med et finsk Natomedlemskab stiger prisen for det danske, og Østersøen bliver højspændingsområde i relation til Rusland, for Finland er ganske enkelt et mere egnet og villigt medlemsland end Danmark, fordi finnerne uden at kny yder de ofre, der kræves. [...] Og den danske pris for en rolle i Nato vil kun stige, hvis folkeafstemningen ender med et nej. [...] Men når den nye finske duks er på vej ind i Nato, og når Finlands vej til medlemskabet ikke vil omfatte en folkeafstemning, så vil prisen for ikke at vise sin forsvarssolidaritet med det øvrige fællesskab i EU øge presset for, at danskerne betaler mere i Nato. Og Finland er ikke Mette Frederiksens eneste bekymring fra de senere dage, når vi ser hen mod folkeafstemningen den 1. juni. EU-Kommissionen og dens formand, Ursula von der Leyen, har annonceret planer om, at beslutninger på udenrigs- og forsvarsområdet fremover skulle kunne træffes med kvalificeret flertal og ikke som i dag i enstemmighed. [...] Ender det med et dansk nej til EU og et Nato-ja til Finland, kan Mette Frederiksen blive opfordret af Helsinki til at tage til Regstrup og se, hvad de har på hylderne der til det danske forsvar."

Berlingske bringer mandag en kommentar af Ida Auken, MF (S), som blandt andet skriver: "Tvivlerne afgør valget. [...] Og så er det de unge, der ikke ved, hvad de skal stemme. Den første, der fangede mig, var Morten Messerschmidt. [...] "Hvis man vælger EU-vejen, så betyder det en neddrosling af NATO. Og det er virkelig farligt", sagde han. [...] Og er man bekymret, fordi man tror på Messerschmidts argument om, at NATO vil blive splittet, eller er man blevet forvirret af alle detaljerne, så er det nok tryggere at stemme nej. [...] Hvis man i øvrigt lægger vægt på fællesskab, virker det dobbeltmoralsk kun at ville være medlem af NATO, når man har brug for det. [...] Dét, der i årevis har skabt splittelse i NATO, er, at Europa har løftet alt for lidt på forsvarsområdet. [...] Og det, der lige nu skaber en ny samling i NATO, er blandt andet, at de europæiske lande begynder at tage mere ansvar. [...] Amerikanerne har i NATO udtrykkeligt bedt EU tage mere ansvar for sin egen sikkerhed. [...] Vi kan ikke forvente, at NATO kommer og hjælper os med store flygtningestrømme fra Afrika og Mellemøsten eller med at stoppe menneskesmuglingen ind i Europa. Her har vi kun det europæiske samarbejde til at sikre os. Når Messerschmidt taler om, at det "at vælge EU-vejen" er farligt, så glemmer han, at den vej allerede findes. [...] Forsvarssamarbejdet i EU eksisterer allerede, og er en velintegreret del af NATOs arbejde. [...] Vi stemmer om, hvorvidt Danmark som det eneste land fortsat skal stå uden for, når de andre EU-lande arbejder sammen for at beskytte Europas sikkerhed."

Berlingske bringer mandag en kommentar af Michael Ehrenreich, tidligere hofmarskal, redaktør og direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab. Han skriver blandt andet: "Vores frihed er truet, efter at Rusland har omstyrtet de europæiske sikkerhedsordninger, man selv har været med til at indføre, og som indtil 24. februar 2022 udgjorde grundlaget for Europas sikkerhed og tryghed. [...] Derfor rækker krigen videre end Ukraines egen territoriale integritet. [...] Udover en indlysende militær oprustning vil det kræve, at EU-landene samordner og koordinerer deres politik på en lang række områder indenfor en overordnet sikkerhedspolitisk ramme, som det allerede sker i energipolitikken. Industripolitik og innovation må trækkes i militær retning for at understøtte det fælles forsvar. [...] Handelspolitik er ikke længere udelukkende et spørgsmål om toldsatser og hvor, der kan opnås gode priser. Samhandlen må indordne sig EUs overordnede sikkerhedspolitiske interesser, som det i øjeblikket sker med sanktionerne. [...] Det er utænkeligt, at samordningen på disse områder - og mange flere - lader sig gøre uden en styrkelse af EU-samarbejdet. [...] For at drive forandringerne fremad må EU ændre sin egen selvforståelse. Fra at være et handelssamarbejde, tidligere kendt som "Fællesmarkedet", og efterhånden understøttet af juridisk harmonisering og en stadigt tættere politisk union, må EU forandre sig til at blive en geopolitisk aktør med klare strategiske målsætninger og en større grad af ansvar for egen sikkerhed."

Jyllands-Posten bringer mandag et debatindlæg af Søren D. Sørensen tidl. borgmester, Taastrup, som blandt andet skriver: "Ruslands overfald på Ukraine har med al ønskelig tydelighed vist, hvorfor det er vigtigt med det europæiske samarbejde. Det er så meget mere beskæmmende at se, hvordan argumenterne på den yderste venstrefløj, organiseret i Enhedslisten, flugter med de holdninger, kommunisterne anlagde under Den Kolde Krig. [...] Henvisningen til de nordiske lande bliver helt grotesk, eftersom Finland, Sverige, Norge og Island allerede er med i EU's forsvarssamarbejde, hvilket i den grad udstiller Dansk Folkeparti, Ny Borgerlige og Enhedslistens forsøg på at holde Danmark ude af alle former for samarbejde i Europa."

Information bringer mandag et læserbrev af Asger Sylvest Pedersen, medlem af Enhedslisten, Thy, som blandt andet skriver: "Man fristes til at spørge, om SF's frustrationer bunder i, at deres nyvundne begejstring for militarisering og oprustning ikke ukritisk deles af alle deres egne medlemmer. [...] Enhedslisten forsøger blot at holde hovedet koldt, mens store dele af det politiske system rives med i en uovervejet og panisk oprustningsrus. Det gælder også iveren efter at fjerne EU-forsvarsforbeholdet. [...] Med den militære overlegenhed, EU og NATO i forvejen besidder, og som ikke har forhindret Putin, er det dumt at tro, at endnu større overlegenhed vil have nogen effekt. [...] Argumentet om, at USA måske ikke altid vil stå bag NATO, skal forhåbentlig ikke forstås sådan, at EU så skal blive en adækvat atommagt? [...] Vi er nødt til storsindet at påbegynde en dialog med Rusland - og USA - om, hvordan vi genetablerer freden i Europa, for dernæst at etablere et værdigt og demokratisk samkvem. Vi kunne for eksempel tilbyde Rusland garanti om, at NATO ikke udvides, imod at Rusland trækker sig helt tilbage fra Ukraine - inklusive Krim. Til gengæld skal NATO så trække sine styrker på afstand af Polen og de baltiske lande. Herefter kunne de mellemfolkelige og handelsmæssige relationer bygges op på ny. [...] Men vi må først arbejde for fredsskabende initiativer ad de diplomatiske veje."

Ekstra Bladet bringer mandag Ugens Brev i Engells Brevkasse. Hans Engell bliver spurgt i sin brevkasse: Vil en afskaffelse af forbeholdet påvirke samarbejdet i Nato? Hvortil han blandt andet svarer: "USA vil forlange, at europæerne tager stadig mere ansvar for egen sikkerhed. [...] USA har fokus på Kina og mener, at Europa nu må løfte sin egen sikkerhed. Derfor ser jeg ikke EU-forsvar og Nato som konkurrenter, men to organisationer, der skal supplere hinanden. [...] På den korte bane tror jeg ikke, det betyder meget, om Danmark beholder sit forsvarsforbehold i EU."
Jyllands-Posten, mandag, s. 1, 6-7, 24, 25; Kristeligt Dagblad, mandag, s. 4; Berlingske, mandag, s. 20-21, 22; Ekstra Bladet, mandag, s. 12; Information, mandag, s. 18 (16.05.2022)

Den frygtede hær
I den danske debat om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, er bekymringen for en EU-hær kraftigt til stede, skriver Information lørdag. "Vi bør arbejde på en vision om at oprette en egentlig europæisk hær en dag," sagde den daværende tyske kansler Angela Merkel i 2018. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, er også tilhænger af en fælles hær og selv om en fælles EU-hær er langt fra at blive til virkelighed, har krigen i Ukraine og folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet vækket diskussionen til livs. Politikere og ledere taler åbent om visionen om en fælles europæisk hær i andre europæiske lande, men herhjemme er der knapt så mange fortalere. Især Enhedslisten er imod. "Forsvarsforbeholdet er danskernes sikkerhed for, at vi ikke bliver indlemmet i en EU-hær," er et af deres hovedargumenter for at stemme nej. "Man kan godt bruge udtrykket 'EU-hær' i Frankrig, men ikke i Danmark," siger Uffe Østergaard, historiker og professor emeritus på Copenhagen Business School (CBS). "Jeg tror, forklaringen er, at vi i Danmark regner med, at det ikke er os, der kommer til at bestemme. Det er småstatssyndromet. I vores egen optik burde vi egentlig være store, men det er vi ikke - og så må vi i det mindste være selvstændige," siger han. EU skal have en udrykningsstyrke på 5.000 soldater, blev det tidligere i år vedtaget, skriver flere af dagens aviser. Det "puster måske også til ilden om en eventuel EU-hær, selv om det er en lille en af slagsen", siger Christine Nissen, EU-ekspert ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). I sidste uge meldte Ursula von der Leyen og Europa-Parlamentets formand, Roberta Metsola ud, at tiden, efter deres mening, er til at afskaffe de enkelte EU-landes vetoret på en række områder. Idéen med det er, at man i stedet kan træffe en række beslutninger med kvalificeret flertal. "Der er områder, hvor beslutninger i enstemmighed ikke længere giver mening," sagde von der Leyen og henviste til, at EU bør spille en større rolle på sundheds- og forsvarsområdet. "Og ja, hvis der er behov for traktatændringer, så må vi gennemføre dem," sagde hun. Udmeldingen er allerede blevet brugt på nejsiden, som et eksempel på, at Danmark ikke kan vide sig sikker på, hvilke konsekvenser det vil have, hvis vi mister forsvarsforbeholdet.

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Pierre Collignon, debatredaktør, som blandt andet skriver: "DFs formand springer fra den ene vilde påstand til den anden for at skræmme danskerne fra at afskaffe forsvarsforbeholdet. [...] "Jeg frygter alt, der kommer fra Bruxelles," sagde han forleden. [...] Det handler om at gøre os bange for den store stygge EU-hær. Den findes godt nok ikke, men den udgør alligevel nej-sidens bedste kort i kampen om det danske forsvarsforbehold, og derfor bliver vi nødt til at tale om den, selvom kræfter på jafløjen helst så hele debatten dysset ned. [...] Vi kommer ikke uden om, at der i EU er den del, som drømmer om en stærkere overnational struktur og såmænd også om en "europæisk hær", som både Angela Merkel og Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har talt om. [...] Man skal også fortælle om, at EU-Kommissionen har fremsat et forslag om en "fælles indsatsstyrke" på 5.000 mand. [...] Den planlagte indsatsstyrke på 5.000 mand har Messerschmidt dramatisk oppustet til 50.000, og ifølge DFs finansordfører, René Christensen, kan "nogle embedsmænd nede i EU" få magt til at "sende unge, danske mænd i krig". Det er skørt at påstå, da EUs militære samarbejde er mellemstatsligt, og hvert land derfor hele tiden selv bestemmer, hvad det vil deltage i af aktioner. [...] Det virker ærgerligt at skulle fokusere på den slags misvisende teorier, men ja-siden kan ikke vinde ved at skubbe temaet under gulvtæppet. [...] Ja-siden skal minde om, at vi ikke afgiver suverænitet ved at sige ja til at deltage i et mellemstatsligt forsvarssamarbejde. Og ja-politikere skal redeligt og udramatisk fortælle om den ufærdige konstruktion, som EUs forsvarssamarbejde er. Så vil flere kunne se, at der ikke er noget at være bange for."

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Morten Messerschmidt, MF, formand for Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Til spørgsmålet om, hvorvidt despoten Putin udgør en sikkerhedstrussel for Europa, er svaret lige så klart: Ja. Netop derfor er det jo så afgørende, at Danmark bruger sine ressourcer i Nato, som Putin reelt frygter. [...] For det er nu engang Nato, der siden Anden Verdenskrig har garanteret vores sikkerhed. Og netop derfor bør vi styrke Nato-samarbejdet frem for at kaste Danmark ind i kernen af et konkurrerende EU-forsvarssamarbejde, hvis relevans EU-partierne i øvrigt ikke konkret kan redegøre for. [...] En gennemgang af EU's og Danmarks militære operationer de seneste 20 år viser, at af EU's militære missioner i 11 konflikter siden 2003 har Danmark i godt halvdelen af tilfældene sendt soldater til samme land eller område på mission - blot gennem FN eller Nato."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Morten Messerschmidt, cand.jur., MF og formand for Dansk Folkeparti, som blandt andet skriver: "Får EU med tiden sin egen europahær? [...] Derfor er det også naturligt, at spørgsmålet opstår, når vi nu debatterer sagen. [...] Andet ville også være underligt, eftersom det står i EUs traktat, at målet er et fælles europæisk forsvar (art. 42). Men i Danmark er det svært at få et klart svar fra de partier, som ønsker forbeholdet afviklet. [...] Derimod er der grund til at studere, hvad Folketingets flertal af EU-begejstrede partier efter de gældende regler vil kunne kaste Danmark ind i af EU-operationer. I Grundlovens §19, stk. 2 står der, at Folketinget kan sende danske tropper i krig. [...] Først og fremmest er der grund til at se på, om Folketinget kan udsende dele af det danske forsvar på EU-militærbaser rundt i verden. Og det bekræfter Udenrigsministeriet (spm. 52), der blandt andet nævner udsendelser til militære stabe, hovedkvarterer, trænings- og uddannelsesopgaver som eksempler. [...] Men kan EU da overhovedet oprette den slags militærbaser? [...] "Når Rådet på dette grundlag vedtager afgørelser om etablering af militære krisestyringsoperationer og -missioner, kan Rådet blandt andet fastlægge hovedkvarteret for den pågældende krisestyringsoperation eller -mission". Så svaret er ja. Det følger af EU-traktatens art. 43 (spm. 53). [...] Vi ved, at EU-Kommissionen vil fjerne vetoretten. Vi ved, at Frankrig ønsker en EU-hær. Vi ved, at den folkehøring, som netop har sat retningen for fremtidens EU, vil have begge dele. [...] Men faktisk ved vi kun ét: Uden forbeholdet lægger vi den endelige afgørelse i hænderne på det flertal af EU-glade partier, som siden 1972 har stemt ja til samtlige EU-traktater. [...] En egentlig overdragelse af det danske forsvar kan der som nævnt ikke blive tale om. Men permanente udstationeringer på EU-baser, brede mandater og overladelse til EUs militærkommando synes at være ikke bare nærliggende - men forventelige. Det ønsker vi i Dansk Folkeparti ikke. Vi ønsker det danske forsvar forankret i NATO."

Berlingske bringer lørdag et debatindlæg af Søren Pind, fhv. folketingsmedlem for Venstre og fhv. minister, som blandt andet skriver: "Vi er ikke med til at sikre fred her på grund af vores forsvarsforbehold. Kan vi være ligeglade? Måske. [...] Naturligvis skal Danmark sammen med de andre EU-lande bidrage til at holde fred i Europa. [...] Hvis ikke vi engagerer os, får ikke kun den økonomiske nød fodfæste. Det gør krigen også. Intet skaber større migrationskriser end krig. [...] Derfor skal Danmark selvfølgelig også deltage i EUs missioner på det afrikanske kontinent. Det kan vi ikke i dag. Det bevidner flere missioner uden dansk deltagelse om. [...] I samme område har vi EUs indsats for at bekæmpe pirater. Danmark har verdens største rederi og en af verdens største handelsflåder. Men vi kan ikke være med på EUs missioner mod noget, der er vores kerneinteresse. Missioner uden danske deltagelse bevidner det. [...] Disse eksempler er konkrete - virkelige. De viser, hvor Danmark ikke har kunnet være med, skønt det politiske aspekt af disse forhold har været i centrum af den danske politiske interesse. [...] Det giver kuldegysninger at tænke på, hvis Trump havde været præsident fremfor Biden. [...] Vi ved det ikke. Men alene den usikkerhed er et argument for, at Europa bør optegne en selvstændig sikkerhedsstruktur. Der netop ikke går i vejen for NATO, men er et supplement. [...] Der vil ligge en særlig amerikansk opgave. Og ærlig talt: Tror nogen på, at USA både kan være suveræne i Europa og Asien? Det tror ikke engang amerikanerne selv. Netop derfor er der behov for, at europæerne tager skridt til at sikre en struktur, der er møntet på fremtiden. Og den fremtid - særligt efter Tyskland har meldt ud, at det snart vil få verdens tredjestørste forsvarsbudget - skal Danmark deltage i."

Berlingske bringer fredag et debatindlæg af Eva Selsing, filosof, som blandt andet skriver: "Den skamløse udnyttelse af Ukrainekrigen til at afskaffe forsvarsforbeholdet er endnu et tegn på, at ja-siden har en dårlig sag. [...] De lover, at det ikke ender med en EU-hær - en konstruktion, der vil kunne sende danske soldater på missioner i eksempelvis Afrika. Alligevel talte Europa-Parlamentets næstformand, Katarina Barley, ved sidste valg om nødvendigheden af en "parlamentsarmée". Og Guy Verhofstadt - formanden for den gruppe i Europa-Parlamentet, Venstre sidder i - har for nylig stået i spidsen for et "reform«"-udspil, der vil medføre en dramatisk bevægelse henimod at gøre EU til en føderation. Venstres Morten Løkkegård afviser, at det bliver til noget. Men sådan er det med ja-siden. Den er ikke bange for at love danskerne, at der skam er hegnspæle både her og dér, og at der slet ikke er tale om suverænitetsafgivelse [indsæt juridisk-semantisk øregas]. Danske politikere har eksempelvis allerede lovet, at vi bestemt fortsat vil have vetoret, og det samme har en lang række "eksperter" bekræftet. Og så er det jo urkomisk, at Kommissionen netop har fremlagt et udspil om at afskaffe lige præcis vetoretten. [...] Skal vi lægge vores lands skæbne i hænderne på mennesker, der så samvittighedsløst misbruger en krig i et andet land til at gennemføre lovgivning, der fratager os noget af det vigtigste, en nation kan have? [...] Ja-sidens forsikringer om, at unionen ikke går mod større integration, er løgn. Du kan ikke stole på det, og udviklingen indtil videre er det uimodsigelige bevis. [...] Den anden grund er, at vi selvfølgelig skal bevare den selvbestemmelse - den nationale integritet - vi har været så heldige at arve. Og mere EU er mindre selvbestemmelse."

Politken bringer søndag et debatindlæg af Bent Iversen, fhv. byrådsmedlem, SF, som blandt andet skriver: "Lad os satse på Nato, når det gælder vores forsvar. [...] Hvis jasiden følger traditionen fra afstemningerne om ØMU'en i 2000 og retsforbeholdet i 2015, vil skrækscenarier blive hovedredskabet for at få et flertal for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Denne gang vil skrækscenariet vel stort set kun have ét navn: Putin. Javist, den mand er farlig og utilregnelig, men krigen i Ukraine har også vist, at hans militære styrke har store begrænsninger. Så store, at det ikke virker sandsynligt, at han har lyst til at gå i krig med det øvrige Europa. [...] Jeg tror ikke, at oprustning er vejen til at få en fredeligere verden. Jeg mener heller ikke, at øget oprustning er nødvendig som afskrækkelsesmiddel over for Putin. Nato har allerede det afgørende afskrækkelsesmiddel: atomvåben. [...] Et EU-forsvar med dansk deltagelse er tænkt som et supplement til vores deltagelse i Nato. Men øget europæisk forsvarssamarbejde vil sprede forsvarsberedskabet uhensigtsmæssigt. [...] Et styrket EU-forsvar indebærer også risikoen for interne konflikter blandt EU-landene og mellem EU-lande og Nato-lande. [...] Mit ønskescenario på forsvarsområdet er, at Sverige og Finland bliver medlem af Nato, hvorefter samtlige nordiske lande er med i den samme forsvarsalliance. [...] I EU vil forsvarssamarbejde blive blandet sammen med økonomi, handel, flygtningepolitik og en række andre særinteresser blandt de enkelte lande. [...] Lad os ikke gøre forsvarsopgaven til en blandet landhandel. Lad os holde det samlet i Nato-regi."

Ekstra Bladet bringer lørdag et debatindlæg af Leif Donbæk, jurist og medlem af SF, som blandt andet skriver: "Det er hårdt sagt, men skulle man give ja-siden et råd, så var det at bede EU-kommissionen, Stine Bosse, Venstre og Socialdemokraternes kampagnemaskiner og andre af dem, der tror, danskerne er idioter, om at klappe kaje. [...] Formanden for EU-Kommissionen følte åbenbart et ustoppeligt behov for at snakke højt om at ville afskaffe flertalsafstemninger på store områder, selvom der ikke er noget, der nærmer sig opbakning til det i medlemsstaterne. [...] Men idiotisk og politisk tonedøvt er det. EU er ikke et sted lige nu, hvor der er stemning eller vilje til nærmere integration, og derfor hjælper hun ingen ved at lade, som om det modsatte er tilfældet. [...] 'Hvis du vil glæde Vladimir Putin, Marine le Pen, Boris Johnson, Donald Trump, Victor Orban og andre snæversynede nationalegoister, så skal du stemme nej d. 1. juni,' skriver Haarder. Og til det må man blot i al stilfærdighed sige. Jeg tror, Putin med venner er ret ligeglade med, hvad seks millioner danskere gør eller ikke gør i denne sammenhæng. [...] Jeg er EU-tilhænger til op over begge ører, men ovenstående gør mig så indebrændt, at jeg nærmest overvejer, om mit standpunkt nu også er korrekt.
Information, lørdag, s. 10-12; Berlingske, fredag, s. 15, lørdag, s. 3, 12-13, 16; Ekstra Bladet, lørdag, s. 10; Politiken, lørdag, s. 1, 10-11, søndag, s. 4 (16.05.2022)

To statsministre har knækket halsen på et EU-forbehold. Bliver Mette Frederiksen den tredje?
"Valgkampagnen er afgørende for danskernes kryds," lyder det fra Thorsten Borring Olesen, professor i historie ved Aarhus Universitet i Jyllands-Posten søndag. Han gør opmærksom på, at gruppen af nejsigere og jasigere fordeler sig nogenlunde ligeligt i EU-spørgsmål, og at de sidste kan bevæges. Derfor er det valgkampagnen, der afgør udfaldet. Og hvis folkeafstemningen udskrives på et tidspunkt med generel mistillid til politikerne, så er chancen for et nej større. "Vælgerne vil ikke sige ja til noget, som de ikke kan overskue. Hvis tingene er komplekse, er muligheden for et nej større," siger han. I de i alt otte folkeafstemninger om EU, som vi har haft i Danmark har der været et særligt mønster. "Nej-siden har bundet kampagnerne op på frygten for unionen, mens ja-siden har slået på nødvendigheden af at være med, især økonomisk. Det mønster blev etableret allerede ved tiltrædelsesafstemningen i 1972, men siden 2000 har ja-siden måttet brede spektret ud. Afstemningen handler om politik og vigtigheden af at sidde med ved bordet," siger Thorsten Borring Olesen. Jørgen Goul Andersen, professer i statskundskab og forfatter til bogen ”Fra krisevalg til jordskredsvalg”, konkluderer i sin bog, at nej'et i afstemningen om retsforbeholdet i 2015 skyldtes en dyb mistillid til de danske politikere. "Sammenfaldet mellem EU-stemmer og mistillid var helt ualmindelig stærk," lyder det fra Jørgen Goul Andersen. Han udtrykte overfor Altinget, ifølge Jyllands-Posten, at en del vælgere i 2015 følte sig urolig ved, hvad politikerne ville gøre med en ordning, hvor de fik mulighed for at gå med i mere retligt EU-samarbejde. "Det blev lidt utilsigtet en tillidsafstemning, som kom til at handle om, hvad Folketinget ville gøre med tilvalgsordningen fremadrettet," siger han. Og fremtiden gør sig også gældende i valgkampagnen i dag. For nylig har udenrigsminister Jeppe Kofod været ude og garantere, at vælgerne skal spørges igen, hvis EU's forsvarssamarbejde går over til at ændre vetoretten. "Det er fuldstændig utænkeligt, at der kommer et forslag om en traktat med en overstatslig hær. Det vil Europas lande aldrig gå med til. Men selv hvis det skulle ske, så garanterer jeg, at regeringen vil insistere på en folkeafstemning. Og regeringen vil anbefale, at man stemmer nej," lød det fra udenrigsministeren i april efter Europa-Kommissionen havde lavet forslag til traktatændringer.

De seneste årtier har EU's forsvarspolitik ændret sig og nu hører industripolitik, diplomati, udviklingsbistand og meget mere under samme paraply, skriver Jyllands-Posten søndag. Danmark er dog med i de store pengetanke på området, Fredsfaciliteten og Forsvarsfonden. Til gengæld står vi udenfor Forsvarsagenturet. "EU's forsvarsområde har udviklet sig ret teknisk, og det er ikke gjort let for folk at forstå. For Danmark er det så bare gjort endnu sværere af, at vi fik et forbehold på et tidspunkt, hvor der endnu ikke eksisterede nogen forsvarspolitik. Siden har vi ikke været engagerede i at følge med i udviklingen," siger Christine Nissen, Dansk Institut for Internationale Studier, en af de hyppigst brugte eksperter om forbeholdet. "Der er kommet en masse gråzoner, fordi forsvarssamarbejdet har udviklet sig til også at dække områder som industri. Ifølge Det Strategiske Kompas vil det fortsætte med at udvikle sig bredt fremover, så hvis vi bevarer forbeholdet, kan der komme flere steder, hvor Danmark kan være med, og flere steder, hvor vi ikke kan være med," siger hun.

Allerede i slutningen af marts måned fremgik det på Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) hjemmeside, at "det er vigtigt for danske lønmodtagere, at Danmark får mere indflydelse på den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik," skriver Jyllands-Posten. Lizette Risgaard, formanden for FH siger, at "fællesskab gør stærk" og derfor opfordrer hun medlemmerne til at stemme ja 1. juni. Og det har skabt debat, for flere forstår ikke, hvad det danske forsvarsforbehold har at gøre med danske lønmodtagere. "Krigen og ustabiliteten har jo stor betydning. Og når det har stor betydning, har det også stor betydning for os som lønmodtagere, og derfor skal vi have en mening om det. Det er klart, at stigende priser, inflation og hele den usikkerhed og manglende tryghed, som mange lønmodtagere, men også børn og unge mennesker har, er noget, der påvirker os," siger Risgaard. ”Det er vigtigt for danske lønmodtagere, at Danmark får mere indflydelse på den europæiske forsvars- og sikkerhedspolitik,” fremgik det allerede på FHs hjemmeside i slutningen af marts.

Danmark holdes ude af cybersamarbejder i EU, hvis vi beholder forsvarsforbeholdet, skriver Politiken søndag. Cyber Rapid Response Teams (CRRT) er EU's centrale platforme for den digitale krigsførelse. Peter Kruse er en af de førende it-sikkerhedseksperter i Danmark og han ser det som "en absolut fordel for Danmark at tilslutte sig Cyber Rapid Response Teams". "Cyberangreb og cyberkriminalitet er i stigning. Det er fremtidens kampplads og fremtidens kriminelle marked. Det er det nye 'land', hvor man vil kæmpe om at få fodfæste", vurderer Kruse. Morten Løkkegaard, Venstres gruppeformand i EU-parlamentet er enig med Peter Kruse. "Jeg har slået på tromme for det her længe og mener, at det er på høje tid, at cyberelementet kommer ind i forsvarsforbeholdsdiskussionen, for det her er jo et eklatant eksempel på, at vi skal være med", siger Løkkegaard. Peder Hvelplund, Enhedslistens forsvarsordfører, ser det dog ikke som et "voldsomt problem", hvis Danmark ikke deltager i samarbejdet. "Når man ser på den samlede indsats i forhold til cybersikkerhed, så er det jo kun nogle få hjørner, som Danmark ikke kan deltage i på grund af forsvarsforbeholdet, fordi en stor del af det foregår i civilt regi", siger Hvelplund.

Berlingske bringer søndag en kommentar af André Rogaczewski, CEO for Netcompany, formand for Teknologipagtrådet og formand for DI Digital. Han skriver blandt andet: "Om få dage sætter vi alle kursen mod stemmeurnerne, når vi 1. juni skal afgøre, om Danmark fortsat skal have et forbehold over for EUs forsvarssamarbejde. [...] Men denne gang står vi over for en ekstraordinær afstemning, som på ingen måde kan eller skal sammenlignes med de foregående - for de foregik i fredstid. [...] Putin har bragt krigen til Europa, og derfor er det mere afgørende end nogensinde før, at vi viser, hvad vores europæiske fællesskab er bygget af og til. [...] Derfor kan vi ikke længere acceptere, at Danmark ikke sidder med ved bordet sammen med de andre EU-lande, når den europæiske forsvarspolitik skal udvikles og besluttes. [...] Med en plads ved bordet er vi med til at udvikle den europæiske forsvarspolitik, men vi kan også sikre, at vi tænker sikkerhedspolitisk bredere, end vi hidtil har gjort. For hvis vi skal forsvare vores vestlige værdier og den verden, vi tror på, må sikkerhedspolitikken omfatte alt fra forsyningskæder, energi, digitalisering og alle tænkelige teknologiske afhængigheder, som et moderne samfund i dag forudsætter. [...] Lad os derfor afskaffe forbeholdet og sende et signal til Putin om, at vi i Danmark fuldtonet bakker op om den frie verden med et stærkt europæisk fællesskab."

Berlingske bringer søndag en kommentar af Ditlev Tamm, juraprofessor emeritus, forfatter og debattør. Han skriver blandt andet: "Jeg har aldrig rigtigt kunnet forstå, hvordan man som dansker kan være modstander af Den Europæiske Union, som i begyndelsen hed EF. [...] At Danmark som et europæisk land er med i sådant fællesskab i Europa forekom mig dengang som i dag fuldkommen indlysende. Og lige så indlysende forekommer det mig, at der til stadig i dette europæiske fællesskab arbejdes på at udvide samarbejdet til andre områder, hvor samarbejde på EU-niveau kan fremme tanken om et Europa, der ønsker at have en stemme i en verden, der på så mange måder virker truende, efter at demokratiets fjender i diktaturstaterne mod øst åbent har vist deres sindelag. [...] Verden og først og fremmest Europa står netop nu i den helt enestående situation efter Anden Verdenskrig, at vi oplever en krig med et andet europæisk land, Ukraine, som kampplads. Angrebet opfattes af andre som så brutalt og skabende en sådan usikkerhed, at mange års neutralitet er ved at blive opgivet. Det er til at forstå, at det er en stor beslutning for Finland og Sverige at vinke farvel til den sidste forståelse for et Rusland på afveje og tilslutte sig NATO som den forsvarsunion."

Politiken bringer søndag et debatindlæg af Tarek Ziad Hussein, jurist og fuldmægtig, som blandt andet skriver: "I marts annoncerede statsminister Mette Frederiksen, at danskerne 1. juni 2022 skal stemme ja eller nej til en afskaffelse af det danske EU-forsvarsforbehold. I den forbindelse viser de seneste meningsmålinger, at andelen af tvivlere i øjeblikket udgør mere end 28 pct. af befolkningen - og det er et tal, som har været støt stigende. [...] Det har japartierne så lært cirka nul og niks af. For lige nu har man indtrykket af, at japartiernes vigtigste argument er, at vi med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet sender et signal om, at vi vil Europa, eller noget i den retning. Og det er ganske enkelt ikke godt nok. Danskerne har af historiske grunde en grundskepsis over for EU og Bruxelles, og så dur det simpelthen ikke, at man som tilhænger af EU og af afskaffelsen af forbeholdene ikke er i stand til at komme med bedre og tungere argumenter. [...] På den måde har nejpartierne en meget lettere sag: Hvis du ønsker mindre EU og/eller ønsker Danmark helt ud af det europæiske samarbejde, skal du bare stemme nej til alt, hvad der handler om at afgive suverænitet - herunder forbeholdene. Det er en fejlkalkule af de helt store, hvis japartierne tror, at de med den omvendte argumentation kan overbevise danskerne. Og det har man indtrykket af, at de i øjeblikket tror. Debatten har siden udskrivelsen af afstemningen mere eller mindre udelukkende handlet om formuleringen på stemmesedlen og meget lidt om, hvorfor/hvorfor ikke vi bør afskaffe forsvarsforbeholdet. Politikerne har i håbløs grad svigtet deres ansvar for at klæde os ordentligt på som vælgere."

Ekstra Bladet skriver blandt andet i sin leder søndag: "'Hvis du vil glæde Vladimir Putin, Marine le Pen, Boris Johnson, Donald Trump, Victor Orban og andre snæversynede nationalegoister, så skal du stemme nej 1. juni,' gjaldede Bertel Haarder 10. maj på sin Facebook-profil. I så fald må en pænt stor del af danskerne jo være snæversynede nationalegoister og Putin-pleasere. Cirka fyrre procent af danskerne i skrivende stund, faktisk. [...] Nej! Putin har derimod respekt for Nato, Putin har respekt for sanktioner. Men der er en grund til, at Finland vil med i Nato. Og at Sverige formentlig følger efter. Begge er de med i EU's forsvarssamarbejde. Men begge kan se, at forsvarssamarbejdet ikke er en beskyttelse mod Putin, ja, det har faktisk intet med Putin at gøre. [...] Jo tættere vi kommer på valgdagen, desto flere ja-politikere vil plumpe i Putin-fælden. Denne skræmmekampagne er kontraproduktiv for ja-siden. [...] Og hvis man som Ekstra Bladet argumenterer for et nej første juni, må man sende en kærlig hilsen til Marlene Wind, Bertel Haarder og konsorter: Tak, bliv endelig ved."

Jyllands-Posten bringer søndag et debatindlæg af Anne H. Steffensen, adm. direktør, Danske Rederier, som blandt andet skriver: "Med krigen i Ukraine vil kommende generationer igen skulle undervises i og informeres om den kløft, som kiler sig ned gennem Europa. En kløft, som isolerer Rusland fra stort set resten af den vestlige verden, og som jeg ikke troede, at mine børnebørn skulle opleve i deres levetid. [...] I Danmark har vi tradition for at søge fællesskaberne gennem bl.a. EU og Nato. Dog helst uden at involvere os fuldt ud. [...] Hvis man for blot et halvt år siden tænkte, at forsvarspolitik ikke var vigtigt på grund af vores geografiske position eller det faktum, at vi er medlem af Nato, har Ruslands invasion af Ukraine vist en anden sandhed. Tiden er moden til at kunne være med i de dele af EU's fælles forsvarspolitik, som giver mening for os. [...] Fra min egen branches synspunkt er det ikke kun samarbejde, stabilitet og sikkerhed, vi har interesse i. Det handler om, at Danmark kan være med til at planlægge og deltage i anti-piratmissioner i EU-regi. [...] Lige nu er vi på grund af forbeholdet afskåret fra at kunne deltage i den EU anti-piratmission, som passer på vores handelsskibe øst for Afrika, og vi kan ikke være med til at beslutte nye missioner. Det synes jeg ikke er passende for en stor søfartsnation som vores."
Jyllands-Posten, søndag, s. 4-6, 8-9, 45; Berlingske, fredag, s. 10; Politiken, søndag, s. 5, 6; Ekstra Bladet, søndag, s. 28 (16.05.2022)

Prioriterede historier

Enhedslisten lagde luft til utopien
Kristeligt Dagblad bringer mandag en analyse af politisk redaktør Henrik Hoffmann-Hansen, som blandt andet skriver: "Presset af en forandret verden justerede Enhedslisten i weekenden sin EU- og Nato-politik. Måske mindsker det forklaringsproblemerne her og nu, men revolutionen synes fjernere end nogensinde for venstrefløjen. [...] Lørdag vedtog de delegerede efter syv timers debat og over 100 afstemninger om forslag og ændringsforslag et nyt EU-program. I praksis opgives målet om at få Danmark ud af EU. I stedet skal unionen reformeres i socialistisk retning indefra. Søndag tog man et næsten lige så stort skridt med en vedtagelse om, at det ikke er ”aktuelt” at melde sig ud af Nato, selv om partiet fortsat er kritisk over for forsvarssamarbejdet. [...] Partiet har fået stadigt sværere ved at forklare sig, både i forhold til EU og Nato, og de forklaringsproblemer er måske blevet lidt mindre med weekendens vedtagelser. Tilbage står, om man risikerer en gentagelse af de splittelser, venstrefløjen oplevede i 1960'erne og 1970'erne? Vil nogen overtage de ledige standpunkter? Vil de slå på, at der ikke er brug for to SF-partier?"

Politiken bringer mandag en analyse af politisk analytiker Elisabet Svane, som blandt andet skriver: "Selv om der stadig står i principprogrammet, at de vil ud af EU og også gerne nedlægge unionen, er den EU-politik, partiet nu er landet på, et markant ideologisk skridt væk fra den rene modstanderlinje. Og et markant skridt videre i den fornyelsesproces, Enhedslisten har været i de seneste 12-13 år. [...] Hvor Pelle Dragsted hele vejen igennem har stået som en af de helt centrale og igen er på vej tilbage til Folketinget. Men også en gruppe i Enhedslisten med de politiske ledere, Johanne Schmidt-Nielsen, Pernille Skipper og nu Mai Villadsen i front sammen med toneangivende MF'ere som Rosa Lund og Rune Lund. Lørdag vandt de EU-kampen, men stadig med så små skridt, at de, der tabte, kan være med. Både de gamle, for hvem EU-modstand er en del af selve deres DNA, og den del af de unge, der står på den rene, venstreorienterede linje. Det er det unikke ved Enhedslistens fornyelsesproces. At de alle har kunnet være med hele vejen. Nu også med EU-modstanden så langtidsparkeret, at det er relevant at spørge, om den nogensinde kommer ud at køre igen. Trods ordene i principprogrammet."

Berlingske bringer lørdag en analyse af politisk kommentator Bent Winther, som blandt andet skriver: "Enhedslistens politiske leder satte tre angreb ind på regeringen, ingen af dem gjorde ondt. EL er ved at blive et virkelighedsnært parti, hvis tænder ikke er så skarpe som tidligere. [...] Efter mange år i skarp opposition til nogle af de vigtige internationale institutioner har virkeligheden indhentet Enhedslisten. EU tegner nogle af de mærkesager, som Enhedslisten kæmper for: øremærket barsel til mænd, miljø, klima, indvandring og bedre løn- og arbejdsforhold for lønmodtagere. Og Ruslands krig i Ukraine har udfordret partiet voldsomt, når det gælder sikkerhedspolitikken. I fredstid kan man drømme om en verden uden våben og andre forsvarsalliancer. Det er umuligt, når virkelighedens trusler viser sig i Europa. [...] Enhedslisten er i egen opfattelse et protestparti, for hvem det parlamentariske arbejde kun er en delmængde af den store kamp. Men tænderne er langsomt ved at blive trukket ud af partiet. Nok kan man vælte en minister i ny og næ, når man trænger til at få luft. Men regeringen og Mette Frederiksen har ikke for alvor noget at frygte fra sit støtteparti, der nu også udviser en mere EU-venlig linje."

Politiken bringer et interview med Enhedslistens politiske ordfører Mai Villadsen, som er positivt stemt for at lade Finland og Sverige blive en del af Nato, da Nato aktuelt er den eneste mulighed for beskyttelse. "Vi har altid haft den holdning, at søger lande om medlemskab af Nato eller EU, og lever de op til kriterierne, så skal det være op til landene selv at bestemme," siger Villadsen. Enhedslistens officielle politik er, at Danmark skal forlade Nato, men folketingsgruppen har talt for, at det ønske ikke er aktuelt, før der findes et alternativ. Hvis Nato bliver udvidet, mener Villadsen, at det kan skubbe Enhedslistens ønske om en udmeldelse længere væk. "Ser man på den politik, der traditionelt har været særligt i Sverige, men også i Finland, så har den jo lignet Enhedslistens mere. Det er klart, at perspektivet for at opbygge noget alternativt til Nato for en stund kommer længere væk," siger hun.
Kristeligt Dagblad, mandag, s. 3; Politiken, mandag, s. 2, søndag, s. 10; Berlingske, lørdag, s. 8 (16.05.2022)

78 dages krig har ændret vores verden
Politiken bringer fredag en kommentar af Michael Jarlner, international kommentator, som blandt andet skriver: "Finlands skridt mod fuldt medlemskab af Nato markerer en nordisk forsvarsrevolution. [...] Præsident Niinistö angiver fem grunde til stemningsskiftet: (1) Med invasionen demonstrerede Rusland og præsident Putin en risikovilje, de færreste trods alt havde regnet med, selv efter annekteringen af den ukrainske Krimhalvø i 2014. (2) Rusland viste med invasionen en evne til hurtigt at kunne mobilisere 100.000 mand, hvilket påvirker det finske trusselsbillede. (3) Putin-styret har med sin diabolske tankeleg om brug af atomvåben øget finnernes utryghed. (4) Med massakrerne i ukrainske byer som Butja har Kreml blæst på krigens love. (5) Og endelig har FN udstillet sin impotens som fredsværn i vor tids verdensorden, især i forhold til de stormagter, der som Rusland har vetoret i Sikkerhedsrådet. [... ] Hvis Sverige som ventet følger Finland, vil det have endnu en historisk dimension: Det vil bryde med mere end 200 års svensk neutralitetspolitik. Men de to lande har netop et historisk skæbnefællesskab. Finland var en del af Sverige frem til 1809, men blev efter en svensk-russisk krig indlemmet i det russiske tsarrige som et autonomt storfyrstendømme frem til Ruslands kommunistiske revolution i 1917. Nu aner vi så en nordisk forsvarsrevolution, der får de seneste 77 dage til at ligne en russisk rædselsberetning: Med sin invasion af Ukraine ville Putin-styret sætte en stopper for nye udvidelser af Nato, men kan nu se frem til en langt mere potent Nato-udvidelse. Endda helt op ad Ruslands grænse."

Børsen skriver blandt andet i sin leder mandag: ” Det er et historisk øjeblik, vi oplever: Sverige og Finland er på vej til at søge om medlemskab af Nato. Det sker på en tragisk baggrund, men det er glædeligt at se vores to nordiske naboer på vej ind i et forpligtende militært samarbejde med andre vestlige lande. Dette havde være utænkeligt for blot nogle måneder siden. [...] Præsident Putins Rusland har vist sit sande ansigt: en totalitær stat som i sin natur er aggressiv, og som geopolitisk ønsker at vende tilbage til tiden før Murens fald. Vi er i en sikkerhedspolitisk situation, som indebærer store risici, og som har mange ubekendte. […] Vesten har lagt et historisk stærkt pres, ikke blot militært, men også politisk og økonomisk, på Rusland. Intet tyder på, at Rusland vil kunne modstå dette pres, og forhåbentlig vil krisen efterlade et varigt svækket Rusland militært. [...] Sverige og Finland er lande med et forankret demokrati, en økonomisk ansvarlighed, og begge lande har en forsvarsvilje, der er betydeligt stærkere end den danske. Set i et militært perspektiv vil en optagelse i Nato styrke de baltiske landes sikkerhed. Det er en følsom proces, der starter nu. Optagelsen ventes at vare op imod et år, og Rusland vil utvivlsomt forsøge at forstyrre processen. Vi må fra dansk side støtte Sverige og Finland, så meget vi kan, i det forløb.”

Politiken skriver blandt andet i sin leder fredag: "Efter årtier i Sovjets og Ruslands skygge er Finland på vej ind i Nato. Det er historisk. Det er lykkeligt. Det er det eneste rigtige - for Finland og for Nato. Og forhåbentlig vil Sverige vælge samme vej. [...] Finlands ansøgning om Nato-medlemskab vil tilføre alliancen styrke, både militært og demokratisk, og Danmark bør ligesom Storbritannien øjeblikkelig række hånden ud til finnerne, som ikke bør være i tvivl om, at Nato har deres ryg ved optagelsen i det militære fællesskab. [...] Den epokegørende beslutning er ikke vendt imod Rusland. Men Putin har sig selv at takke for, at den er blevet aktualiseret. Finland har ingen aggressive tilbøjeligheder. Og Nato truer ikke Rusland. Punktum. Sådan har det været før Finlands beslutning om at søge medlemskab. Og sådan vil det være efter finsk medlemskab. Men Putins krige i Tjetjenien, i Georgien, på Krim-halvøen og lige nu i Ukraine får Finlands præsident Niinistö til at bede Rusland se sig i spejlet."

Jyllands-Posten bringer fredag en analyse af sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen, som blandt andet skriver: "Finland vil med i Nato, Sverige sikkert også. Et nyt nederlag for Vladimir Putin, der må se prisen for Ukraine-krigen vokse dramatisk. [...] På mange fronter er Vesten rykket sammen, men et vigtigt bidrag til et nederlag for Putin vil det i historiens lange lys under alle omstændigheder være, at Finland torsdag tog det første formelle skridt mod at kaste 75 års alliancefrihed over bord og gå med i Nato. I en fælles erklæring fastslog præsident Sauli Niinistö og statsminister Sanna Marin, at de anbefaler en finsk Nato-ansøgning. Parlamentet skal sige ja, men det anses for en absolut formssag. Et så overvældende flertal i befolkningen bakker nu op om et medlemskab, at en oprindelig plan om en folkeafstemning er droppet. [...] For Nato og det vestlige samarbejde er det en åbenlys triumf. Begge lande har længe militært været tæt på alliancen, men et fuldtonet medlemskab vil rykke den strategiske balance i Nordeuropa afgørende til Natos fordel. Begge lande er militært og politisk klar til at blive medlemmer omgående, men godkendelsesproceduren kan trække længe ud. De skal godkendes som nye Nato-partnere i alle 30 medlemslandes parlamenter. Det rejser spørgsmålet om, hvordan de vil være dækket militært efter nu at have vækket den sovende bjørn."

Jyllands-Posten skriver blandt andet i sin leder lørdag: "I en ret historieløs tid er det påfaldende, så ofte noget udnævnes til at være "historisk". Men med Finlands beslutning om at søge optagelse i Nato er der ingen vej udenom. Den er fuldtonet historisk, så man næsten kan høre klokkerne ringe. Om et par dage følger Sverige formentlig trop, og så har begge lande, der i årtier har dyrket deres alliancefrihed som en højprofileret tredje vej mellem øst og vest, tilvalgt Nato og Vesten og tilsvarende fravalgt et traditionelt hensyn til Rusland. Det kan næsten ikke blive tydeligere, at for Vladimir Putin har hans angrebskrig i Ukraine udløst en kaskade af begivenheder, der kører stik op imod, hvad der end var hans mening med at invadere det fredelige naboland. Både Finland og Sverige vil blive modtaget med åbne arme i Nato. Der er tale om et par af verdens stærkeste demokratiske retsstater, som tillige har garneret deres hidtidige neutralitet med meget stærke forsvar. [...] Udviklingen bekræfter, hvilke stærke kræfter i Vesten Putin har udløst. Nato er rykket sammen som aldrig før. Det samme er USA og Europa, der under præsident Trump nærmede sig afgrunden. EU er rykket sammen og vil nu også give sig selv en troværdig forsvarsdimension. Om det så er Danmark, så har vi efter 30 år omsider givet os selv muligheden for at afskaffe forsvarsforbeholdet. Og Ukraine, der bare skulle køres over af de russiske kampvogne, er oprustet til en stærk militærmagt. Det er sandelig ikke, hvad Putin kan have ønsket sig. Men han får som fortjent. Også det kan kaldes historisk."

I en kommentar i B.T. lørdag skriver politisk kommentator Søs Marie Serup blandt andet: "Finland er klar til at søge om optagelse i NATO, og befolkningen bakker massivt op. Snart forventes Sverige at følge trop. Det er ikke lang tid siden, det var utænkeligt, men på få måneder forvandlede det sig til logisk. Det er fortsat, som om historien har ramt en jetstrøm oven på krigen i Ukraine. Og selvom det er imponerende, hvor stærkt sammenholdet i Europa er, og hvor hurtigt nationer evner at tilpasse sig nye omstændigheder - hvis man ser bort fra uafhængighed af russisk gas - så skal vi huske at have hovedet med. Der træffes lige nu beslutninger med vidtrækkende konsekvenser, som bør tænkes grundigt igennem. NATO vil, med optagelse af Finland og Sverige, bliver militært meget stærkere, men vil samtidig få udvidet det område, vi skal forsvare, markant. Ikke mindst den 1300 km lange grænse mellem Finland og Rusland kan tage pusten fra enhver. For slet ikke at nævne, at Rusland naturligvis vil svare på udsigten til en NATO-udvidelse. Bemærk i øvrigt, at de to lande træffer denne afgørende beslutning uden folkeafstemninger."

Jyllands-Posten bringer en kommentar af publicist Per Nyholm, som blandt andet skriver: "Finland og Sverige er for fuld fart på vej ind i Nato. Man har i Helsinki og Stockholm set en hær på over 100.000 mand trænge ind i et naboland, hvis eneste skyld er dets eksistens. Finnerne trækkes med deres 1.300 km lange grænse til Rusland samt mindet om to krige og en borgerkrig iværksat af Rusland i det 20. århundrede. Torsdag erklærede præsident Niinisto og statsminister Marin i fællesskab, at Finland "uden tøven må søge om optagelse i Nato". Sveriges styrende socialdemokrater ventes at træffe en lignende beslutning søndag. [...] Den forventede udvidelse vil styrke Nato i Nordeuropa og tilsvarende svække Rusland. Finland vogter indsejlingen til Skt. Petersborg og Kronstadt. Sverige med Gotland kontrollerer store dele af Østersøen. Til sammen øger de to lande Natos slagstyrke med henimod 300.000 mand og en reserve på to millioner. Af de oprindelige 12 medlemslande i 1947 bliver en alliance på 32 lande, et formidabelt forsvar, omfattende tre atommagter. [...] Russerne tog fejl af forsvarsviljen i Ukraine. Tredageskrigen kører på tredje måned. Også Europa begik fejl, fatale fejl. Vi levede højt på fredsdividenden, vi forsømte vort forsvar, og vi betaler nu dyre lærepenge for vor afhængighed af formodet billig russisk energi. Efter de fede år følger de magre år. De kan blive magrere, end mange forestiller sig. At den nordiske balance glider ud af vort geostrategiske billede, ligger i en allerede delvis global konflikt, som Vesten bør føre med henblik på det eksisterende Ruslands undergang inden for de næste få år."

Information bringer mandag en analyse af politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som blandt andet skriver: "Både Sverige og Finland tager et epokegørende skridt væk fra den militære alliancefrihed, som hidtil har defineret begge
nordiske landes forhold ikke bare til omverdenen, men også til sig selv. Ansøgningen om NATO-medlemskab vil omkalfatre Sverige og Finland, både udadtil og ikke mindst indadtil. [...] Forude kan vente en anspændt situation, hvor Rusland vil forsøge at udfordre begge landes suverænitet - med både krænkelser af luftrum og søterritorie samt cyberangreb. Truslerne om at opruste med såvel atommissiler som hypersoniske raketter i Østersø-enklaven Kaliningrad skal bestemt også tages alvorligt. Dødsensalvorligt. Men Magdalena Andersson og Sanna Marin er fuldt bevidste om, hvad de har sat gang i. Beslutningen om, at Sverige og Finland vil søge optagelse i NATO-alliancen, er den største omvæltning i Norden siden afslutningen på Anden Verdenskrig. Det er en 50-årshændelse, hvis ikke ligefrem en 100-årshændelse. Kun meget få, der i live dag, vil kunne huske en enkelt uge, der har revolutioneret Nordens geopolitisk med samme vidtrækkende konsekvenser, som de næste dage vil gøre."
Politiken, fredag, s. 1; Jyllands-Posten, fredag, s. 12, lørdag, s. 20, søndag, s. 40; B.T., lørdag, s. 2; Information, mandag, s. 1, 6; Børsen, mandag, s. 36 (16.05.2022)

Enhedslisten vedtager ny EU-politik: En udmeldelse er ikke et mål i sig selv
Flere af weekendens og dagens aviser skriver om Enhedslistens årsmøde i weekenden, hvor Enhedslisten lørdag vedtog en ny og modereret EU-politik, der fastslår, at en udmeldelse af EU ikke skal være et mål i sig selv. På årsmødet skulle knap 400 delegerede stemme om fire forskellige forslag til en ny EU-politik og det var et såkaldt kompromisforslag om at ændre EU indefra, der vandt. "Jeg er rigtig glad," siger forhenværende politisk ordfører Pernille Skipper ifølge Politiken og tilføjer: "Det betyder, at vi kan holde fokus på at skabe forandringer der, hvor vi er valgt ind, og bruge mindre energi på at diskutere en mere teoretisk snak om udmeldelse eller ej." Fra Nikolaj Villumsen, MEP, lød det efter afstemningen ifølge Altinget lørdag: "Man kan ikke spå om fremtiden, og hvad der sker. Men nu er vi gået fra, at det var et mål i sig selv at få Danmark ud af EU, til at målet nu er at få EU i en progressiv retning. " Tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten, Pelle Dragsted, pointerede, at de hardcore EU-kritikere var alt for opsatte på at forlade unionen. "Jeg synes, man undervurderer risikoen for, hvad der kommer i stedet for, hvis EU disintegrerer. Jeg er ikke sikker på, at det bliver et bedre Europa. Jeg synes, der er en risiko for, at det bliver et værre Europa. Et Europa domineret af nationalkonservative, racistiske kræfter," sagde han ifølge Jyllands-Posten.

Berlingske skriver, at Pelle Dragsted, Pernille Skipper, Nikolaj Villumsen og andre prominente medlemmer i månedsvis har arbejdet intenst på at hente opbakning til den nye politiske kurs, som nu er lykkedes. Men utilfredsheden med kursskiftet er tydelig og den findes også i folketingsgruppen og i hovedbestyrelsen. "Resultatet er meget ærgerligt, for det betyder, at der nu på EU-området ikke længere er forskel på Enhedslisten og SF," sagde Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl. Fra Marie Lassen, der sidder i Enhedslistens bestyrelse i Aarhus Kommune, fik i sit indlæg fra talerstolen gjort det klart at hun bestemt ikke var begejstret for Pelle Dragsted og Pernille Skippers ambition om at ville ændre EU indefra. "Den opgave, forslaget stiller, svarer nogenlunde til at sige, at vi vil forvandle en dødelig fluesvamp til en lækker champignon," sagde hun. Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, har gjort en dyd ud af at være tavs i EU-debatten frem mod årsmødet, men efter afstemningen lørdag eftermiddag lød det fra hende: "Det er jo et markant skridt for Enhedslisten, og det er en ny linje og retning, at det ikke længere er et mål i sig selv at komme ud af EU, og det betyder selvfølgelig en del. Og det slår fast, at EU er en kampplads," sagde Mai Villadsen og fortsatte: "Vi har ikke forladt EU-kritikken med det her, og vi vil stadig være enormt kritiske, og det sker jo tit, at EU stiller sig i vejen for progressive forandringer på mange områder. Men nu anerkender vi, at EU er der, og at det er en institution, hvor vi som venstrefløj skal være og kæmpe for forandringer."

Politiken bringer fredag et interview med Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, som ikke mener, at Danmark skal forlade EU i dag. "Jeg synes, at EU er så meget en kampplads, og jeg tror ikke på, at vi kan ændre EU ved at forlade det. Jeg tror ikke, der vil ske den her sneboldeffekt, som nogle talte om med Brexit - at nu ville andre lande forlade EU. Det skete jo ikke. Jeg synes ikke, vi skal forlade EU i dag" siger hun og tilføjer: "Jeg mener, vi må være i EU-Parlamentet og kæmpe præcis for det, vi tror på. Bedre klima, værn mod social dumping, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder og ikke mindst en ordentlig asylprocedure, som netop er fastsat i asylproceduredirektivet."

Berlingske bringer fredag et interview med tidligere frontfigur Pernille Skipper, som har arbejdet intenst for, at Enhedslisten opgiver kampen for et dansk EU-exit. Hun har sammen med flere prominente partiprofiler stået bag et forslag til en ny EU-politik, der lægger op til et brud med den EU-modstand, der alle dage har været Enhedslistens raison d'être. "En udmeldelse af EU er ikke målet for os," siger hun om forslaget og fortsætter: "Det er jo vigtigt at forandre sig med den verden, der omgiver en. Og det EU, vi kender i dag, er et helt andet end det EU, der var for 10, 20, 30 år siden." Hun mener, at der også kommer gode ting fra EU. "Det fylder mere, og så har vi naturligvis også lært af Brexit. Det er ikke, fordi en udmeldelse aldrig kan komme på tale, men det kan ikke være målet i sig selv. Og det er absolut ikke en kamp, vi skal tage nu," siger hun.

Berlingske bringer et interview med Astrid Vang Hansen, som er medlem af Enhedslistens magtfulde hovedbestyrelse. Hun mener, at Danmark bør bryde med unionen, og hele EU bør nedlægges. "EU er ikke et neutralt samarbejde. EU baserer sig på at styrke kapitalens interesser," siger Astrid Vang Hansen og fortsætter: "EU fører en politik, der eskalerer den globale opvarmning, og i forhold til flygtninge bygger man hegn, skyder folk i Middelhavet og betaler penge til diktatorer for at holde folk på afstand af Europa. Det er da en brutal måde at behandle andre mennesker på."

Altinget bringer søndag en analyse af politisk kommentator Erik Holstein, som blandt andet skriver: "Kravet om udmeldelse af EU er sparket til hjørne i Enhedslisten, men ændringen er sket, uden at partiet er blevet sprængt i stumper og stykker. Efter en stribe maratonafstemninger stod det endelig klart: Enhedslistens fokus på udmeldelse af EU er parkeret på sidelinjen, og partiet vil i stedet koncentrere sig om at arbejde for en venstreorienteret politik inden for EU's rammer. [...] De mere EU-positive kræfter kan glæde sig over et et pænt skridt fremad, mens de hardcore EU-modstandere kan trøste sig med, at perspektivet om EU-udmeldelse er ikke er helt skrottet. Set i det perspektiv er beslutningen på årsmødet historisk. Mens EU-modstanden i tidligere tider blev drevet af venstrefløjen, er det nu kun på højrefløjen, man finder partier, der i praksis arbejder for en udmeldelse af EU."

Information bringer lørdag en analyse af politisk analytiker Lars Trier, som blandt andet skriver: "Da statsminister Mette Frederiksen (S) valgte at indgå et nationalt kompromis om en drastisk forøgelse af forsvarsbudgettet og samtidig at udskrive folkeafstemningen til afholdelse den 1. juni blev Enhedslistens planer kort og kontant kortsluttet oppefra. Med det instinktive nej til øget europæiske samarbejde blev Enhedslisten kastet ud i en EU-skeptisk kampagne, akkurat som budskabet ellers skulle have været noget andet. I hvert fald for de toneangivende modernister. Den udadvendte nejkampagne slører for brydningerne på de indre linjer. Forslagene til en ny EU-politik er spændt ud over tre forskellige positioner, der hver især rummer distinkt og tungt tankegods nok til at kunne danne grundlag for tre selvstændige partier. Stridspunktet handler om udmeldelse af EU-samarbejdet. [...] Umiddelbart er timingen håbløs: Hvad, der var planlagt til at skulle have været en storladen og principiel debat om venstrefløjens visioner for fremtidens europæiske samarbejde, er blevet fanget midt i slutspurten af valgkampen op til folkeafstemningen om en afskaffelse af det danske forsvarsforbehold. [...] De bærende kræfter i Enhedslisten har erkendt, at kravet om udmeldelse af EU har vist sig lige så praktisk ubrugeligt og i hvert fald folkeligt uforklarligt som det tidligere krav om "opløsning af politiet", og derfor er forvandlingen for længst gået i gang internt. Nu skal de næste 18 dage så bare overstås, og den tvetungede balanceakt skal stås igennem, hvor Enhedslisten på den ene side fastholder den gamle position og siger nej ved folkeafstemningen, men paradoksalt nok ser ud til på den anden side at tage et stort hop på de indre linjer i retning af et ja til Europa. Det er venstrefløjsgymnastik for viderekomne."
Politiken, fre, s. 13, lør, s. 14, søn, s. 10; Altinget, lør, søn; Ekstra Bladet, søn, s. 4; Jyllands-Posten, lør, s. 8, søn, s. 6; Berlingske, fre, s. 6-7, lør, s. 14, søn, s. 4-5; Information, lør, s. 8, 9, man, s. 1, 4-5; KD, lør, s. 3 (16.05.2022)

Beskæftigelse, vækst og investeringer

Pensionskasser bør sætte flere af danskernes pensionsmidler i producenter af våben
Forsvarsindustrien opfordrer efter Ruslands invasion af Ukraine landets pensionskasser til at indtage et mere positivt syn på investeringer i våbenproducenter, skriver Jyllands-Posten fredag. "Pensionskasser og andre investorer lever af at lave risikovurderinger. I lyset af det, der sker i Ukraine, må man sige, at hvis ikke vi er i stand til at skabe basal sikkerhed, bliver risikoen på den lange bane meget større. Vi så gerne, at det blev betragtet som almindeligt samfundsansvar, at man selvfølgelig gerne vil understøtte investeringer i forsvarsindustrien," siger Joachim Finkielman, direktør i DI Forsvar og Sikkerhed. I årevis har våben været et følsomt emne i pensionssektoren, hvor hensynet til social ansvarlighed har fået mange pensionskasser til at neddrosle eller helt afvikle investeringer i våbenindustrien. Peter Viggo Jakobsen, professor på Syddansk Universitet og lektor på Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet, mener, at argumenter for, at pensionskasserne bør investere mere i våbenindustrien, er gode. "Hele regeringens fortælling om vores EU-afstemning handler om, at vi står i en sikkerhedssituation, der ikke har været værre siden afslutningen af Den Kolde Krig," siger Peter Viggo Jakobsen. En stribe europæiske lande har siden Ruslands invasion af Ukraine besluttet at hæve forsvarsbudgettet og i et nyligt notat fremhæver EU's ministerråd, at EU skal fremme "tilstrækkelig adgang til offentlig og privat finansiering og investering for den europæiske forsvarsindustri".
Jyllands-Posten, fredag, s. 6-7 (16.05.2022)

Finansielle anliggender

Centraleuropa i krigens skygge
Jyllands-Posten bringer fredag en risikovurdering Holger Sandte, chief analyst, EKF. Han skriver blandt andet: "Krigen i Ukraine leder også opmærksomheden hen på de centraleuropæiske nabolande. Polen, Tjekkiet, Ungarn og Slovakiet har samarbejdet på forskellige områder i mange år. Men nu opstår der politiske rifter i sammenholdet, og derudover er alle fire lande udfordret af høj inflation samt andre økonomiske konsekvenser af krigen. [...] Ungarn hindrer ikke EU's sanktioner og NATO's tiltag og har taget imod mange flygtninge, men indtager en blødere holdning til Rusland end de fleste EU-lande. Man accepterer at betale for russisk gas i rubler og tillader ikke, at der bliver sendt våben fra eller gennem Ungarn til Ukraine. Ungarn har meget at tabe ved en konfrontation med Rusland, bl.a. en fordelagtig gasaftale. [...] I den anden ende af holdningsspektret ligger Polen, som er fortaler for skrappe sanktioner, herunder en EU-embargo mod russisk gas. Polen er ikke særlig afhængig af russisk energi, hvorfor Ruslands nyligt annoncerede stop for gasleverancer til Polen er håndterbart. [...] I kampen mod inflation har centralbankerne i Polen, Ungarn og Tjekkiet hævet renterne betydeligt til over 5 pct. - og der er mere i vente. Kun Slovakiet har ikke denne mulighed. Den Europæiske Centralbank kommer nok ind i kampen hen over de næste måneder, men indtil nu har den ikke turdet træde på den pengepolitiske bremse."
Jyllands-Posten, fredag, s. 16 (16.05.2022)

F1-renten under stort pres
Onsdag formiddag sendte chefen for Den Europæiske Centralbank (ECB), Christine Lagarde, et klart signal om, at renten bliver hævet til juli. Meldingen fra Christine Lagarde var både klar og kontant og hun meddelte samtidig, at centralbankens tidligere signal om en renteforhøjelse efter nogen tid nu kan betyde få uger. "Det er noget nær så tydeligt et signal, som man kan få, når det kommer til centralbanker. Det betyder nemlig, at medmindre situationen ændrer sig meget markant, så sætter ECB renten op på rentemødet den 21. juli," mener Søren Kristensen, cheføkonom i Sydbank.
Jyllands-Posten, fredag, s. 2, mandag, s. 12-13 (16.05.2022)

Glem 1970erne - inflationens greb er kommet for at blive
Berlingske bringer lørdag en analyse af økonomisk redaktør Ulrik Bie, som blandt andet skriver: "Inflationen banker derudad på en måde, som vi ikke har set i 40 år. Centralbankerne er rådvilde og famler sig frem. Det lugter lidt af noget, vi har set før - og så alligevel ikke. Dette årti vil bringe en ny normal, der igen vil sætte fokus på, at gæld ikke er ligegyldigt og hænger tæt sammen med vores evne til at skabe økonomisk vækst. [...] I disse måneder er centralbankerne i fuld fart med at rulle ikke kun coronahjælpen tilbage, men også fundamentalt at gøre op med den politik, der herskede før coronatiden. Det er ikke mindst tydeligt i euroområdet, hvor renterne har været negative siden 2014 på trods af, at ledigheden faldt til historisk lave niveauer. Nu er ledigheden endnu lavere, og selv uden de meget høje inflationsrater var presset på renterne opad. Inflationsudbruddet betyder, at processen med at hæve renterne kommer hurtigere i gang, at processen bliver mere komprimeret, og at slutpunktet for renteforhøjelserne er højere, end det ellers ville have været. [...] I takt med at Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter renten op, vil nye underskud skulle finansieres til en højere rente. De gældsplagede lande har dog været fornuftige i deres gældspolitik de senere år. I stedet for at give fuld skrue og få negative renter på at udstede kort gæld, har man i stedet udstedt mere lang gæld. Dermed bliver rentegevinsten låst fast i længere tid. [...] Det er derfor mere en tikkende bombe end et akut problem."
Berlingske, lørdag, s. 14-15 (16.05.2022)

Høje renter bekymrer: Gældskrise i Sydeuropa kan igen blive dagligdag
En række sydeuropæiske lande har øget deres gæld, siden gældskrisen rasede i 2011 og nu advarer Deutsche Bank om, at med de seneste rentestigninger nærmer de sig igen et "kritisk" punkt. Det skriver Jyllands-Posten mandag. "Der ligger helt et bælte af lande, som kan komme i problemer, hvis renterne stiger for voldsomt. Det kan få alarmklokkerne til at ringe," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea. De seneste 10 år har en høj statsgæld ikke været et problem, fordi renterne var lave, og fordi finansmarkederne ikke for alvor turde teste landenes evne til at betale. Den Europæiske Centralbank's (ECB) stod med sine opkøbsprogrammer altid klar til at købe, men den stigende inflation og de stigende renter siden midten af sidste år, har vendt op og ned på den udvikling. "ECB's frihedsgrader er meget begrænsede. Hvis renterne stiger for meget og bliver oppe et stykke tid, kan vi meget vel løbe ind i eurokrise 2.0," skriver Maximilian Uleer, strateg hos Deutsche Bank.
Jyllands-Posten, mandag, s. 12-13 (16.05.2022)

Inflationen er Borgens wakeupcall
I Signatur i Politiken søndag skriver debatredaktør Magnus Barsøe blandt andet: "Da finanskrisen ramte i 2008, rundbarberede verdens centralbanker aggressivt renten og pumpede milliarder ud i det finansielle system. Den Europæiske Centralbank (ECB) bankede renten ned omkring nul. I årevis gjorde ECB det, som politikerne i lande som Danmark, Tyskland og Holland med gode statsfinanser og overskud på betalingsbalancen forsømte: Man stimulerede økonomien for at skabe job og vækst. Og ECB følte, at de stod meget alene. Italienske Mario Draghi, der var ECB-boss fra 2011 til 2019, opfordrede utallige gange politikerne til at komme ind i kampen. Men det gjorde de ikke. ECB holdt renten nede, fordi væksten var lav, og vi ikke havde inflation. Det har vi så nu. ECB har meldt ud, at man regner med at hæve renten i juli, og det giver fin mening, da ECB kun har et mandat: At holde inflationen tæt på, men under 2 procent. [... ] Inflationskrisen er i virkeligheden de danske politikeres wakeupcall: Man overlod i årevis den økonomiske styring til ECB, der til gengæld gav fuld gas, og nu er man afhængig af, at ECB fjerner fødderne fra pedalerne. Men rentestigninger er måske ikke så effektive mod den type af inflation, vi står med, og selv om vi i Danmark godt kunne klare en højere rente, uden at økonomien kollapser, så skal ECB også tage hensyn til de sydeuropæiske økonomier, som står en del svagere end lande som Tyskland og Holland. Pointen er, at hvis ikke ECB træder på bremsen, så skal Christiansborg gøre det. Og det gør man ikke ved at give checks, men det modsatte: Ved at tage aktivitet ud af økonomien, f.eks. via skatteforhøjelser eller skrinlægning af offentlige investeringer."
Politiken, søndag, s. 4 (16.05.2022)

Økonomien er nu stort set så presset som før finanskrisen
Børsen skriver mandag, at økonomer maner til ro, selvom aktiviteten i dansk økonomi er på højde med årene op til finanskrisen. Det såkaldte output gap, som angiver kapacitetspresset på økonomien, bliver i den nye Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet skønnet at nå 2,8 pct. i år. En størrelse, der ikke er set siden 2007, hvor økonomien og arbejdsmarkedet var så overophedet, at det siden faldt sammen i finanskrisen. "Der er ikke grund til at være lige så bekymret som op til finanskrisen, fordi dansk økonomi i dag står et meget bedre sted. Konkurrenceevnen er betragtelig bedre end tilbage i 2008, og vi skal også huske, at denne gang er det ikke, fordi forbrugerne er gået forbrugsamok," siger Erik Bjørsted, cheføkonom i Dansk Metal, og fortsætter: "Men selvfølgelig skal vi passe på, at inflationsbålet ikke kommer ud af kontrol. Og det er den europæiske centralbank, som skal sørge for det."
Børsen, mandag, s. 12 (16.05.2022)

Institutionelle anliggender

EU-udenrigsministre mødes
EU-landenes udenrigsministre skal holde møde, hvor de skal drøfte krigen i Ukraine og aktuelle sager. Jeppe Kofod, udenrigsminister (S) deltager også.
Børsen, mandag, s. 36 (16.05.2022)

Er Vesten blevet storartet igen? - Ja og nej
Information bringer en kommentar af chefredaktør Rune Lykkeberg, som blandt andet skriver: "De vestlige ledere virker berusede over enheden i Vesten. Efter indledningen på århundredet præget af splittelsen mellem det gamle Europa og det såkaldte nye Europa over krigen i Irak og fortsættelsen, der førte til valgsejre til politikere, som ville afmontere de vestlige institutioner, fejres den fælles front i kampen mod Putin som en genforening. [...] Det er ikke længe siden, at USA havde en præsident, som ikke ville garantere den ubetingede loyalitet mellem NATO-medlemmer, og som ifølge en rådgiver ville have trukket sit land ud af den nordatlantiske forsvarsalliance, hvis han havde genvundet magten. Samme præsident var i øvrigt entusiastisk cheerleader for alle, som ville splitte den Europæiske Union. [...] Opgøret med enheden i Vesten kunne ikke isoleres til Donald Trump. Uden at orientere de allierede, som med store omkostninger havde været engageret i tyve år i Afghanistan, trak efterfølgeren Joe Biden i 2021 pludselig de amerikanske styrker ud på en nat. Han sagde heller ikke noget til NATO's generalsekretær, der ellers havde rejst rundt med forsikringer om, at alliancen ikke bare ville stikke af. Og udstillede således despekt for både Stoltenberg og NATO. Storbritannien har forladt EU, og anført af markedsfundamentalisten Angela Merkel lavede europæerne til Bidens skuffelse en ny investeringsaftale med Kina uden USA. Vestlige politikere som Salvini, Le Pen, Orbàn og Trump var åbenlyst tættere på Putin politisk end Europas liberale ledere. Man kan i den kontekst godt forstå, hvis Putin antog, at invasionen af Ukraine ikke ville splitte hans fjender i Vesten endnu mere. Og man kan også godt forstå, at den pludselig forening i Vesten opleves som en sejr og en ny fælles styrke for de vestlige ledere. [...] Vi kan godt glæde os over den foreløbige enhed i Vesten, fordi vi har brug for at kunne handle sammen, hvis vi skal konfrontere de kolossale trusler i dette århundrede. Men den vigtige forening og den, som er forudsætningen for, at Vesten kan handle i verden, er den mellem ledere og deres egne borgere. Folk skal kunne se, at det, deres ledere gør i verden, skaber mere retfærdige og frie fællesskaber derhjemme, hvis de skal lade dem regere. Og hvis beruselsen over enheden i de store øjeblikke fører til fortrængning af den strukturelle uretfærdighed og afmagt, som har skabt problemerne, og som kun bliver større som følge af invasionen, kan det ende som en tåbelig brandert på højeste niveau."
Information, lørdag, s. 2 (16.05.2022)

Manden, der drømmer om Europas Forenede Stater
Berlingske bringer mandag et portræt af Guy Verhofstadt, tidligere belgisk premierminister, medlem af Europa-Parlamentet og stor tilhænger af EU. Ifølge Berlingske er han en "vild drømmer", der siger det højt, selv de ivrigste danske EU-tilhængere ikke tør indrømme, de ønsker. Op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet er han et mareridt for ja-siden. "Slut med enstemmighed, ophævelse af veto, lanceringen af Unionens bevæbnede styrker," har han blandt andet skrevet på Twitter. Verhofstadts melding kom ikke ud af det blå. Ideerne hører blandt forslagene fra et større projekt ved navn Konferencen om Europas fremtid. Hvad de færreste i den ophidsede danske debat ved, er, at manden, der drømmer om Europas Forenede Stater, fra han vågner, til han går i seng, er en form for konvertit. Der var engang, hvor Guy Verhofstadt var en benhård liberalist uden nogen form for forventninger til staten eller til EU. Siden kom der to vendepunkter i hans liv. Det første ramte ham, da han stadig var så vild og blodig liberal i den belgiske opposition, at han blev kaldt for baby-Thatcher efter den britiske premierminister Margaret Thatcher.
Berlingske, mandag, s. 13 (16.05.2022)

Interne anliggender

Godt nyt for gasafhængige industrikæmper
Hvis Gazprom lukker for gassen til Europa vil Danmark ligesom resten af EU blive ramt, men midt i de russiske trusler gemmer de danske gaslagre på godt nyt for erhvervslivets største gaskunder, skriver Jyllands-Posten fredag. Klima- og energiminister Dan Jørgensen peger, i en ugentlig opdatering til Folketingets energiudvalg, på, at der den seneste måned er blevet fyldt godt med gas på de danske lagre, så lagrene nu er 43 procent fyldte. "I et scenarie, hvor Danmark ikke modtager gas via import fra Tyskland, vil den samlede mængde gas i de danske gaslagre kunne forsyne alle danske og svenske gaskunder i mere end tre måneder," lyder det. Markedsprisen på gas ikke er steget til nye højder, men det betyder ikke, at faren for et stop for russisk gas til EU er drevet over og Dan Jørgensen fastslår i sin orientering, at de russiske krav vedrørende betaling for russisk gas fortsat drøftes i EU-regi.
Jyllands-Posten, fredag, s. 12 (16.05.2022)

RASER OVER NY IT-BRØLER Mere end 20.000 danske jægere og skytter bliver 'holdt som gidsel i bureaukratiet', mener DF. SF bakker op om kritikken
Endnu en it-skandale rammer flere helt almindelige danskere, da justitsminister Mattias Tesfaye har taget Rigspolitiets nye it-system i brug, der hverken er funktionelt eller færdigt, skriver B.T. mandag. Folketingets Ombudsmand er nu gået ind i sagen og kræver svar fra både Rigspolitiet og Tesfaye på, hvorfor staten har taget et fejlbehandlet og ufærdigt it-system i brug. I 2017 vedtog EU en ny lovgivning efter flere terrorangreb, hvor det blev besluttet at rifler skulle registreres enkeltvis hos politiet for senere at kunne spore dem. Fem år efter EUs udmelding har politiet stadig ikke fået styr på et it-system, der kan håndtere våbentilladelserne. Den tidligere justitsminister Nick Hækkerup ville undgå dagbøder fra EU og valgte derfor at tage det fejlbehæftede it-system i brug, hvilket har udløst en stor it-skandale i dag. "Hvis ikke man kan få et it-system til at fungere og ikke vil give dispensation til våbentilladelser - så må regeringen tage ansvaret for dagbøderne fra EU. Over 20.000 danskere bliver holdt som gidsler i bureaukratiet, det er for dårligt," siger Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti.
B.T., mandag, s. 2 (16.05.2022)

Sådan overvinder Enhedslisten sine EU-traumer
I Signatur i Politiken mandag skriver kommentator Michael Seidelin blandt andet: "Tilfældet vil, at Enhedslistens medlemmer i disse uger diskuterer partiets fremtidige holdning til EU og Nato, samtidig med at partierne på den franske venstrefløj - fra socialdemokraterne i Parti Socialiste, De Grønne, kommunister og bevægelsen La France Insoumise netop blevet enige om et program, som gør det muligt for dem at opstille fælles kandidater til parlamentsvalget 12. og 19. juni. [...] I Frankrig er både De Grønne og socialisterne pro-europæiske partier, mens Jean-Luc Melenchon nu lover, at Frankrig med ham som premierminister efter en valgsejr i juni omgående vil vise en form for 'civil ulydighed' i EU ved ikke at respektere dele af EU-lovgivningen i det omfang, den forhindrer en venstrefløjsregering i at gennemføre en del af dens program. [...] Måske kan Enhedslisten lade sig inspirere af de franske venners planer om 'civil ulydighed' som alternativ til udmeldelse. [... ] Det er i EU og ikke udenfor, at venstrefløjen har alliancepartnere. Det er også på den europæiske politiske kampplads, de vigtige diskussioner foregår, og det gælder for eksempel debatten om udformningen af den fælles sikkerhedspolitik, som vi skal stemme om 1. juni. Og for et parti som Enhedslisten, der vil og kan mere end at være et populistisk protestparti, bør det spørgsmål være helt central i de kommende måneder og år."
Politiken, mandag, s. 7 (16.05.2022)

Klima

Konservativ profil beskyldes for at svigte klimaet i EU
I Danmark støtter Konservative et forbud mod nye benzin- og dieselbiler fra 2030, men i EU er Pernille Weiss (K), medlem af Europa-Parlamentet, imod, skriver Politiken fredag. Onsdag i denne uge stemte EU-Parlamentets miljøudvalg om udfasningen af biler med fossile brændselsmotorer, og Pernille Weiss stemte for at sænke kravene til udfasningens hastighed. Hendes stemme viste sig at være afgørende, da det blev en tæt afstemning, som endte med at Europas nye biler i 2030 skal have reduceret deres CO2-udledning med 45 procent i stedet for 70 procent. Pernille Weiss afviser at svigte klimaet og forklarer, at det er EPP-gruppens indstilling, at det på langt sigt er bedre at have en livscyklustilgang til vejtransport. "Jeg er rigtig glad for, at Danmark allerede i 2018 signalerede, at det er den vej, Danmark gerne vil gå. Når jeg stemmer på den her sag, som handler om alle EU's 27 lande, så sender jeg jo politiske signaler ud, som ikke handler om, at jeg tror, at alle lande ligner Danmark. Jeg laver sammen med EPP politik, som alle EU's lande kan se sig i," siger hun.
Politiken, fredag, s. 10 (16.05.2022)

World Food Summit kom med flere bud på klimaløsninger: Her er de vigtigste
I en kommentar på Altinget af Paul Holmbeck, direktør i Holmbech EcoConsult, kan man mandag blandt andet læse: "Vores fødevaresystemer driver klimaemissionerne til nye højder. Samtidig knækker klimaforandringer allerede i dag fødevareproduktionen i flere verdensdele. På World Food Summit i København kom der bud på løsninger for de sammenflettede kriser. [...] Tilskudsordninger kan ændres så mad til mennesker prioriteres over mad til dyr, så vi kan brødføde en langt større del af verdens befolkning. Sammen med f.eks. CO2 afgifter, vil det også medvirke til at fødevarer med lave klimaemissioner bliver billigere relativt til animalske produkter med høje emissioner. Sådan kan man fremme fremtidens planterige kost, hvor priser afspejler klimabelastningen. [...] EU's mål om at bruge 20 procent af landbrugsjorden til energiafgrøder bør revurderes. [...] De rige lande lovede i 2009 at sende 100 milliarder dollars årligt i klimabistand til de mest udsatte lande, der er ramt af de klimaforandringer, som de rigere lande bærer hovedansvar for. Men der er langt igen. Heller ikke Danmark har leveret sin del, når man husker at der var tale om 100 milliarder dollars i nye penge, hvor omfordeling af andre bistandsmidler ikke tæller med. Hver dollar, der investeres tidligt i klimabistand, sparer tre dollars i krisehjælp til klimaskabt sult og tvungen migration til nærområdet og potentielt Europa."
Altinget, mandag (16.05.2022)

Landbrug

EU vil transportere kornlagre ud
For at sikre Ukraines eksport og fødevareforsyning til andre lande skal 20 mio. tons korn inden for tre måneder transporteres ud af Ukraine, skriver Jyllands-Posten fredag. Fra EU-kommissær for transport, Adina Valean, lød det torsdag, at EU vil oprette "solidaritets baner" fra Ukraine ind i EU
Jyllands-Posten, fredag, s. 12 (16.05.2022)

Migration

Hvad vil Frontex efter skandalechefen?
Skandalerne og intern uro har i årevis tynget det europæiske grænse- og kystvagtagentur, Frontex, og franskmanden Fabrice Leggeri, øverste chef for den europæiske grænse- og kystvagt Frontex sagde op for knap to uger siden skriver Politiken mandag. Opsigelse kom pudsigt nok samme dag, som et internationalt konsortium af medier, herunder The Guardian og Der Spiegel, frembragte nye afsløringer, som viser, at Frontex alene mellem marts 2020 og september 2021 var involveret i pushbacks af omkring 1.000 migranter eller flygtninge i Det Ægæiske Hav. I EU-parlamentets konservative gruppe, EPP, vil man nu presse på for at få oprettet en stående arbejdsgruppe i parlamentet, hvis job udelukkende skal være at have øjne på Frontex fremover. "Den skal monitorere alle aspekter af, hvordan Frontex fungerer," siger det danske EPP-medlem Pernille Weiss (K). Peter Kofod fra Dansk Folkeparti sidder i Identitet og Demokrati-gruppen i EU-parlamentet og han mener, at der skal en dybere diskussion til for at få en velfungerende europæisk grænsevagt. "Vi skal starte med at fortælle Frontex, hvordan vi gerne vil have, de patruljerer grænserne. Frontex har jo befundet sig midt i en politisk krig mellem mange forskellige parter i EU-systemet med meget forskellige opfattelser af, hvad grænsekontrol er," siger han. Et vigtigt første skridt for de politiske grupper i EU-Parlamentet er at få et fuldt indblik i det europæiske kontor for bekæmpelse af svig, OLAFs, Frontex-rapport, hvilket ikke er sket endnu.
Politiken, mandag, s. 8 (16.05.2022)

Storbritanniens aftale med Rwanda er det mindste af vores problemer - her er ni større hovedbrud
Berlingske bringer lørdag en kommentar af Anne Sofie Allarp, journalist og forfatter, som blandt andet skriver: "Regeringen bekymrer sig. Den britiske asylaftale med Rwanda kan ødelægge Danmarks muligheder for at indgå en asylaftale med landet. Grunden er, at det britisk-rwandiske samarbejde kunne give anledning til negative historier i pressen, og at dette ville kunne lægge så meget pres, at et dansk-rwandisk samarbejde politisk ville blive umuliggjort. [...] Udenrigspolitisk har regeringen ikke kommenteret den omkostning, der vil være ved at alliere sig et godt stykke ud i fremtiden med et land som Rwanda. Boris Johnson gav en forsmag på, hvordan det ser ud, når en vestlig leder skønmaler billedet af en effektiv, men dybt autokratisk politistat. Det er lige så lidt kønt, som vores fremtidige afhængighed af landet er reel og potentielt udenrigspolitisk omkostningsfuld. Hvad mener regeringen, at det betyder, at EU har fordømt samarbejdet på alle tænkelige måder og sagt, at det kunne få konsekvenser for Danmarks deltagelse i blandt andet EUs Dublin-samarbejde? [...] Det er påfaldende, så lidt substansbehandling folkestyret er i stand til at tildele dette projekt. Er der mon en grænse for, hvor overfladisk man kan omgås en så stor forandring af dansk flygtningepolitik uden at forsømme sit ansvar?"
Berlingske, lørdag, s. 12-13 (16.05.2022)

Sikkerhedspolitik

Byen, der savner russerne. I Finland er naboskabet med Rusland ikke sort-hvidt
Et finsk Nato-medlemskab vil trække de politiske skel mellem Rusland og Finland hårdt op, skriver Kristeligt Dagblad lørdag. Neutralitet og fredelig sameksistens har været kernen i naboskabet i årtier, men nu frygter man øget fjendskab i den finske grænseby Imatra, hvor det er det russerne, der holder lokalområdet i gang. ”Jeg kender mange, der er meget bange. Nogle er bange for, hvad Rusland kan finde på her i Finland og har allerede pakket kufferten, men der er også rigtig mange, som er bange for, hvad krigen vil få af konsekvenser for forholdet mellem russere og finner,” fortæller oversætter Helena Roiha og fortsætter: ”De fleste finner siger, at det vil give os en sikkerhedsgaranti, men der er også nogle, der mener, at vi ikke skal friste skæbnen og bør frygte Rusland. Jeg er også bange for, at prisen for at slutte os til Nato er for høj for Finland - og her tænker jeg ikke kun økonomisk.”
Kristeligt Dagblad, lørdag, s. 6 (16.05.2022)

IT-krig: Cyberteam stod pakket og klar, men så angreb russerne
To uger før Ruslands invasion af Ukraine havde Ukraines regering bedt EU's udenrigstjeneste om hjælp. De frygtede nemlig - ud over et fysisk angreb - at russerne ville få held med at ødelægge deres digitale infrastruktur med cyberangreb, hvor to store angreb allerede havde lagt ukrainske ministerier og banker ned. "EU's udenrigstjeneste har ingen cyberenhed, så derfor sendte de forespørgslen videre til os," siger Tadas Sakunas, som er cyberspecialist og projektleder på EU's cyberudrykningshold under navnet Cyber Rapid Response Teams (CRRT). "Der var ingen tvivl om, at frygten for russiske cyberangreb var reel, for samme dag, som invasionen blev indledt, blev store dele af de militære kommandoveje i Ukraine lagt ned. Desværre kunne vi jo ikke være der fysisk for at hjælpe dem, så i stedet rådgav vi dem på afstand," forklarer Tadas Sakunas, som også bekræfter, at presset på EU's infrastruktur er steget markant siden krigen. "Især landene i Nato's østlige flanke oplever konstant forsøg på at destabilisere dem," siger han. Cyberforsvar står som en helt central del af EU's splinternye forsvarsstrategi 'det strategiske kompas', og det er det litauiskstyrede cyberudrykningshold som er omdrejningspunkt. "Det handler ikke kun om Ukraine, men i høj grad også om at destabilisere EU og Nato. Her har EU nogle instrumenter inden for cyber i form af fælles indsatser og at sætte minimumsstandarder for kritisk infrastruktur og gøre brug af den diplomatiske værktøjskasse. Men krigen har også fået EU til at tænke over, hvad der mere skal til for at tilpasse sig en ny europæisk virkelighed også inden for cyberforsvar," siger Litauens viceforsvarsminister, Margiris Abukevicius. Han ser en klar fordel i at få Danmark med om bord, hvilket er muligt, hvis danskerne stemmer for at fjerne forbeholdet. "Vi betragter helt klart Danmark som en kompetent partner. Vi står i høj grad over for de samme cybertrusler i vores nordisk-baltiske region, så det ville være en fordel med flere medlemmer i projektet, som kender udfordringerne godt," siger han og fortsætter: "Vi var pionerer, da vi gik i gang, men nu har EU-Kommissionen planer om at bygge en fremtidig cyberstrategi med en fælles cyberenhed baseret på vores model."
Politiken, søndag, s. 6 (16.05.2022)

Nye skandaler om overvågning af toppolitikere rammer Europa
Bekymringerne over brugen af det kontroversielle overvågningsprogram Pegasus vokser blandt europæiske magthavere, hvor flere sager på det seneste har set dagens lys i Spanien, skriver Jyllands-Posten søndag. På et pressemøde forleden fortalte premierministerens stabschef, Felix Bolaños, at Sanchez' mobiltelefon to gange i maj 2021 har været inficeret med Pegasus, og at bagmændene havde fået adgang til en betydelig mængde data. På EU-plan vokser bekymringerne over brugen af Pegasus-softwaren og derfor har EU-Parlamentet blandt andet nedsat en særlig gruppe, der skal se på brugen af det kontroversielle program og via vidneudsagn og dokumenter forsøge at få et overblik over brugen af det i medlemslandene. EU's uafhængige datatilsyn, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, har allerede opfordret til et forbud mod programmer som Pegasus og i en rapport fra februar skriver EU's datatilsyn blandt andet: "Brugen af Pegasus kan føre til et hidtil uset niveau af påtrængenhed, som truer kernen af retten til privatliv, da spionprogrammet er i stand til at blande sig i de mest intime aspekter af vores daglige liv."
Jyllands-Posten, søndag, s. 18-19 (16.05.2022)

Penge fra svindel med kunst havner hos terrorgrupper
En ny amerikansk rapport viser, at moderne kunst og arkæologiske genstande udnyttes til at støtte terrorbevægelser, skriver Politiken lørdag. I rapporten advares der om, at arkæologiske genstande og andre antikke samleobjekter, der stammer fra steder, hvor terrorgrupper er aktive, udgør en risiko for terrorfinansiering, og det bakker Den Europæiske Unions politienhed, Europol, op om. "Det er et fænomen, som Europol holder et vågent øje med på grund af den store mængde af arkæologiske artefakter, der bliver handlet til Europa fra konfliktområder i Mellemøsten," skriver Claire Georges, vicetalsmand for Europol. Fra PET lyder det, at Hvidvasksekretariatet i Danmark har modtaget to underretninger, hvor der er mistanke om, at svindel med kunst gavner terrorister, men risikoen herhjemme er ikke alarmerende.
Politiken, lørdag, s. 8-10 (16.05.2022)

Sundhed

EU dropper anbefaling om brug af mundbind
Ekstra Bladet mandag skriver, at EU nu har skrottet anbefalingen om brug af mundbind i europæiske lufthavne og fly. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (Easa), der hører under EU. "Det vil ikke længere være obligatorisk at bruge mundbind på alle flyrejser. Det følger udviklingen i restriktionerne hos nationale myndigheder på tværs af Europa," siger Easa-chef Patrick Ky. Lande, lufthavne og luftfartsselskaber kan dog vælge ikke at følge anbefalingen. Blandt andet har Tyskland allerede meldt ud, at de ikke vil fjerne kravet om mundbind foreløbigt.
Ekstra Bladet, mandag, s. 23 (16.05.2022)

Udenrigspolitik

Drabet på Al Jazeera-journalist får det internationale samfund til at kræve retfærdighed
Drabet på den palæstinensisk-amerikanske journalist Shireen Abu Akleh vækker international opmærksomhed, skriver Information og Berlingske lørdag. Palæstinensiske myndigheder og øjenvidner fastholder, at gerningsmanden var en israelsk soldat, og nu har Israel lovet en undersøgelse efter først at have hævdet, at den garvede reporter blev offer for palæstinensiske kugler. Den 51-årige Al Jazeera-journalist blev skudt og dræbt, mens hun var i gang med at dække en militærrazzia i byen Jenin på Vestbredden. Fra EU's udenrigskontor lød det ifølge Information lørdag: "Det er vigtigt, at en grundig, uafhængig undersøgelse afklarer alle omstændighederne omkring disse hændelser så hurtigt som muligt, og at de ansvarlige bliver retsforfulgt."Ekstra Bladet skriver søndag, at under begravelsen af Shireen Abu Akleh fredag opstod der voldsomme scener i Jerusalems gader. Hundredvis af sørgende ville på gåben transportere kisten fra hospitalet St. Joseph i det østlige Jerusalem til den græsk-ortodokse kirke, hvor begravelsen skulle finde sted. Israelsk politi krævede, at kisten skulle transporteres med bil, men de deltagende nægtede, hvorefter politiet trak stave og tog lysgranater i brug. Nu vil Israels politi undersøge egne betjentes handlinger, som var så voldsomme, at kisten flere gange var ved at vælte. EU har fordømt angrebet og kaldt det 'unødvendig brug af vold'.

Information skriver blandt andet i sin leder mandag: "Drabet på Shireen Abu Akleh, stjernereporter på tv-kanalen Al Jazeera med dobbelt amerikansk-palæstinensisk statsborgerskab, var en prominent nyhed. USA's udenrigsminister, Anthony Blinken, kondolerede telefonisk til hendes familie i Jerusalem. FN's Sikkerhedsråd, EU-Kommissionen og Det Hvide Hus har krævet en "gennemgribende undersøgelse" - og de israelske myndigheder har tøvende erkendt, at det M16-projektil, der ramte journalisten under kanten af hendes sikkerhedshjelm, efter alt at dømme er israelsk. [...] Ifølge en rapport fra Amnesty International dateret den 11. maj er mindst otte af de i alt 46 ofre for israelske kugler i 2022 henrettet ved såkaldt udenretlige drab, andre er forblødt efter "overdreven brug af magt" under israelske razziaer på Vestbredden. Mordet på Shireen Abu Akleh udløste en byge af fordømmelser. Men hvad med internationale sanktioner, der kan tøjle politistaten?"
Information, lørdag, s. 14-15, mandag, s. 2; Berlingske, lørdag, s. 12; Ekstra Bladet, søndag, s. 20 (16.05.2022)

EU har lagt sin sikkerhed i hænderne på to af verdens værste diktatorer
Berlingske bringer en kommentar af Hanna Ziadeh, ph.d. i menneskerettigheder, som blandt andet skriver: "Ruslands angrebskrig mod Ukraine har afsløret Europas sårbarhed. Europas sårbarhed handler ikke udelukkende om den russiske militære trussel. Den drejer sig i særdeleshed om den europæiske afhængighed af russiske energikilder, hvor invasionen af Ukraine har forårsaget store stigninger i gas- og oliepriser. Naturligvis vendte Europa og USA blikket mod Golfen - især Saudi-Arabien, hvis olieproduktion siden 1970erne plejer at afgøre priserne på det volatile internationale oliemarked. Med en selvforskyldt naivitet, der vendte det blinde øje til de store omvæltninger, som Saudi-Arabiens udenrigspolitik igennem det sidste årti har gennemgået, bad USAs præsident, Joe Biden, om at tale med landets de facto enehersker - den unge kronprins Mohammed bin Salman. [...] Biden fik den mest eklatante diplomatiske lussing, en amerikansk præsident har oplevet i nyere tider. Kronprinsen havde ikke tid til at tage telefonen. Og for at understrege Saudi-Arabiens brud med sit strategiske partnerskab med USA, fandt den travle kronprins tid til at ringe op til præsident Putin. [...] Vesten står i en situation, hvor et boykot af russiske energileveringer er nødvendig. Europæiske betalinger for russisk energi finansierer den krig, der destabiliserer kontinentets sikkerhed. Dermed har krigen mod Ukraine styrket kronprins bin Salmans forhandlingssituation over for Biden ved at synliggøre kongerigets nøglerolle på energimarkedet. Europa står ikke alene med den mest alvorlige sikkerhedstrussel siden Anden Verdenskrig. EU har ved sin forsømmelse af sin energisikkerhed lagt den i hænderne på to af verdens værste diktatorer."
Berlingske, lørdag, s. 10 (16.05.2022)

EU vil give 500 mio. euro til våben
I forbindelse med G7-mødet fredag i Tyskland lød det fra EU's udenrigschef, Josep Borrell, at EU gør klar til at give yderligere 500 mio. euro til Ukraine, så landet kan fortsætte med at købe våben. "Jeg vil annoncere, at EU vil give yderligere 500 millioner euro til støtte for militæret i Ukraine. Dermed har EU samlet givet 2 milliarder euro. Så det er en ny militær støtte til Ukraine," sagde han ifølge Politiken lørdag. Jyllands-Posten skriver lørdag, at selvom det har været sværere end ventet for EU-landene at blive enige om sanktionerne., så forventer Josep Borrell, at der vil komme en aftale på plads om den sjette santionspakke. Jyllands-Posten skriver søndag, at de rige industrilande i G7 siger, at de vil opretholde et massivt økonomisk pres på Rusland. De bebuder flere sanktioner mod sektorer, som styret i Moskva er afhængigt af og derudover lyder det fra de syv lande i gruppen - Storbritannien, Canada, Tyskland, Frankrig, Italien, Japan og USA samt EU - at de vil imødegå Ruslands desinformationskampagner om fødevareproblemer. Moskva kører ifølge G7 kampagner, der giver Vesten skylden for problemer med fødevareforsyninger forskellige steder i verden som følge af de økonomiske sanktioner mod Rusland.
Jyllands-Posten, lørdag, s. 11, søndag, s. 16; Politiken, lørdag, s. 2 (16.05.2022)

EU-kommissær: Russerne skal betale for genopbygningen
Politiken bringer mandag et interview med EU's miljøkommissær Virginijus Sinkevicius. Ukrainekrigen fylder stadig alt i Bruxelles, men for Sinkevicius er det personligt, da han er ukrainsk gift. Den 31-årige kommissær havde bedt kommissionsformand Ursula von der Leyen om lov til at tage til Ukraine for at vise dem EU-toppens støtte og selvom en miljøkommissær strengt taget ikke er den mest relevante at sende som fortrop i en nystartet krig, så fik han lov. På onsdag kommer han og kommissionen med den lovede plan - REPowerEU - som skal vise vejen til at EU ved årets udgang kan vinke farvel til to tredjedele af den russiske gas uden at ødelægge virksomheders og borgeres adgang til energi. "Vi er nødt til at skrue gevaldigt op for den vedvarende energi, både sol, vand, vind osv., og en krise som den, vi står i, er en god anledning. Og så skal vi huske på, at den billigste energi er den, vi ikke bruger, og derfor er vi nødt til at række ud til borgerne, for vi har også brug for deres indsats i forhold til at spare på energien," siger miljøkommissæren og fortsætter: "Set på den længere bane er jeg ikke i tvivl om, at vi når de klimamål, vi har sat, for der er også en meget stor bevidsthed om det i medlemslandene, og jeg fornemmer en stor vilje til at tænke i bæredygtige og vedvarende løsninger på grund af de høje energipriser," siger han med henvisning til EU's store klimaplan Green Deal, som skal sikre, at EU bliver klimaneutral i 2050.
Politiken, mandag, s. 4 (16.05.2022)

Indien. Modi talte til baglandet, men lyt nu efter
Politiken bringer søndag en analyse af Mishra Mrutyuanjai, bachelor i antropologi fra KU og skribent ved Times Of India, som blandt andet skriver: "Indiens premierministers besøg i København fandt sted på den internationale dag for pressefrihed. Og som leder af verdens største demokrati havde det nok klædt Indiens leder, 71-årige Narendra Modi, at vise lidt mere åbenhed og vilje til at møde pressen og besvare nogle enkelte spørgsmål så godt, som han nu kunne. I stedet afviste han blankt at svare på spørgsmål for den fremmødte presse. [...] Man står på sin vis i et vadested. Og ja, hvor Indien ender, er næsten vigtigere end alle EU-landenes fælles indsats, fordi landet med en nyvunden økonomisk og strategisk magt muligvis kan ende i den anden grøft og blive en modpol til Vesten, hvis Indien sammen med Kina og Rusland danner en alternativ blok til Vesten. [...] Modi er sin magt og position bevidst, og man skal nok se hans besøg i Europa i det lys: Indien kan blive tungen på vægtskålen i den nye verdensorden mellem Asien og Europa. Modi har gjort sit land uundværligt ikke kun for USA, men også for Europa. Man vil formentlig også se, at et større engagement fra Tyskland og Frankrig i Indien. Her bør de nordiske lande og Danmark også gøre deres indflydelse gældende. Hvis der er nogen, der kan påvirke Indien i den grønne retning, så er det Norden. Denne historiske mulighed for at skabe et grønt partnerskab skal ikke gå til spilde."
Politiken, søndag, s. 6 (16.05.2022)

Iran truer med at ville henrette en spion-anklaget iransk-svensk forsker
I Indblik i Jyllands-Posten fredag skriver korrespondent Heidi Plougsgaard blandt andet: "Iran vil eksekvere dødsdommen over den iransk-svenske forsker Ahmad Reza Djalali, der er beskyldt for at spionere for Israel og assistere med likvideringen af iranske atomforskere. Det fastslog det iranske retsvæsen tirsdag. Meddelelsen kom, samme dag som en belgisk domstol opretholdt en dom mod fire iranere, herunder en højtplaceret iransk diplomat i Wien, for at planlægge et bombeangreb mod en konference for eksiliranere i Paris i 2018. Retssagen er den første af sin art i Europa, hvor en iransk diplomat er blevet dømt for terrorforsøg i Europa. [...] Parallelt fortsætter den islamiske republik med at udvikle sit atomprogram. Siden tidligere præsident Donald Trump i 2018 ensidigt trak USA ud af atomaftalen og genindførte de økonomiske sanktioner, har Iran øget sit lager af beriget uran fra 300 kg til 3.200 kg. Senest har Rafael Grossi, leder af Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA), udtrykt "stor bekymring" over manglen på samarbejde fra iranernes side. IAEA har bl.a. forsøgt at opklare, hvorfor dets inspektører har fundet spor efter beriget uran på steder, som Iran ikke har meddelt, at der foregår den slags aktiviteter. "Situationen er ikke god. Iran har for nuværende ikke været imødekommende med de informationer, vi har brug for," sagde Grossi tirsdag til et udvalg i EU-Parlamentet. EU's koordinator i atomaftale-forhandlingerne, Enrique Mora, var i denne uge i Teheran i et forsøg på at få processen i gang igen. EU's udenrigschef, Josep Borrell, sagde forinden, at det var "sidste skud i bøssen" for at redde aftalen. Hverken EU eller Iran har kommenteret, om mødet leverede resultater."
Jyllands-Posten, fredag, s. 14 (16.05.2022)

Krigen i Ukraine har splittet det russiske mindretal i Letland
I Berlingske mandag kan man læse, at man i Letland har fået et andet syn på Rusland efter krigen i Ukraine. Letland har i lang tid haft et positivt syn på Rusland, men det er nu ved at vende. En stor del af befolkningen i Letland er russere, og de har hidtil støttet op om Putin og hans krige. Men det er ved at ændre sig, fortæller Kristina Bulja fra gruppen Den Russiske Stemme Imod Krigen, som Berlingske har mødt i Riga. "Jeg var bange for, at det også kunne ske i Letland. Jeg havde sådan en følelse af, at vi hurtigt måtte råbe op, så de ikke også kom for at 'befri os," siger hun. Hidtil har det været Putin-støtterne, der har fyldt mest i debatten. I Rusland kan man undskylde krigsstøtterne med, at de er ofre for en massiv propagandaindsats. Men det kan være svært at forstå, hvordan så mange EU-borgere kan føle på samme måde, når de nu har fri adgang til uafhængige oplysninger om, hvad der foregår i Ukraine. "Mange har et konfliktfyldt forhold til den lettiske stat og de beslutninger, der er blevet truffet siden uafhængigheden. Der står Rusland som det gode modbillede for dem, selvom det er en illusion. Og så kan det være svært at acceptere, at det land, man ser op til, begår uhyrligheder. Derfor vækker det så meget vrede, når man konfronterer dem," siger Ilze Dzenovska, professionel konfliktmægler og medlem af gruppen Den Russiske Stemme Imod Krigen.
Berlingske, mandag, s. 12-13 (16.05.2022)

Tidligere nordisk statsminister: Europa er delt af nyt "jerntæppe", og Danmark må vælge side
Berlingske bringer lørdag et interview med den tidligere finske statsminister Alexander Stubb, som mener, at hvis man vil sende en besked til Putin, må man stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. "Hvis Danmark stemmer ja, vil det styrke nordisk sikkerhed, det vil styrke sikkerheden i det baltiske område, og det vil styrke EUs sikkerhed," siger Alexander Stubb, som mener, at vi befinder os i et afgørende tidspunkt i europæisk historie, og Putins invasion af Ukraine har gjort det tydeligt, hvad der er på spil. "For Putin handler det ikke bare om NATO, men også om Europa og europæiske værdier. Han vil forhindre Ukraine i at blive europæisk. Han ville ikke have, at Ukraine skulle være et velstående, liberalt demokrati. Så når Georgien vil være en del af EU, når Moldova vil være en del af EU, når Ukraine vil være en del af EU, og så er der en besked på toppen af det, som er, at Danmark også vil være en del af forsvarssamarbejdet. Det siger til Putin, at hvis du begynder på den slags opførsel, som du gjorde i Georgien i 2008 og Krim i 2014 og nu i Ukraine, vil vi stå sammen. Så det er både symbolsk og praktisk klogt," siger Stubb. Derudover lyder det fra Stubb, at selvom fokus er på Rusland nu, så vil Europa og Vesten i fremtiden blive rigeligt presset af resten af verden. Derfor må europæiske, demokratiske nationer gøre alt, de kan, for at stå sammen - ikke mindst på udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Berlingske, lørdag, s. 8-9 (16.05.2022)

Var det hjælp eller spionage?
I Italien spekulerer politikere og medier i, om det var en humanitær mission eller en militær operation, da Rusland sendte hjælp til Italien i starten af coronapandemien. Det skriver Information mandag. Italiens sundhedssystem var ved at bryde sammen og der var desperat brug for mundbind, respiratorer og beskyttelsesudstyr. Men EU kunne ikke hjælpe på det tidspunkt og derfor ringede Conte den 21. marts til Putin for at bede om hjælp. Hjælpen kom prompte og tv-kameraerne fulgte med hele vejen. I både russiske og italienske aviser kunne man læse, at Moskvas udsendinge tog affære, mens EU og NATO udviste manglende solidaritet. Begejstringen for den russiske hjælp var dog kortvarig, da langt størstedelen af den russiske hjælp egentlig ikke var noget værd og fra borgmesteren i Bergamo, Giorgio Gori, lød det i et interview: "Hvis vi ser på sammensætningen af den russiske delegation, som kun havde en lille del af læger, så er det fair at spørge, hvad deres virkelige formål var. " Nu har Copasir, en parlamentarisk komité, der fører tilsyn med den italienske republiks efterretningsvæsen, besluttet at bore i Kremls motiver. Ekspremierminister Conte er indkaldt til afhøring for at få svar på, hvilke aftaler han lavede med Putin om den russiske mission.
Information, mandag, s. 11 (16.05.2022)

Vesten skal forsvare Ukraine, ikke knuse Rusland
Information skriver blandt andet i sin leder lørdag: "Vesten bevæger sig længere og længere ind i en krig, som vi ikke selv har valgt til, men som vi moralsk og principielt heller ikke kan forsvare at vælge fra. [...] Europa insisterer på den ene side på absolut fordømmelse af Putins invasion, men bliver på den anden side ved med at finansiere den ved at importere russisk gas. Det minder om en tegneserie, hvor man giver pistoler med den ene hånd til en stor mand, og med den anden hånd efterfølgende køber pistoler til selvforsvar til den lille dreng, han skyder på. Det er en falliterklæring. [...] Den uholdbare dobbeltposition inkarneres af formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen. Hun har sagt, at Europa skal ødelægge Ruslands "teknologiske og industrielle base". Altså en økonomisk krigserklæring. Men hun bliver også moralsk forarget over, at Putin bruger energieksport til Europa som afpresning. Altså en forestilling om, at samhandel bør være uafhængig af hendes krigserklæring. Så længe vi ikke tager den økonomiske konsekvens af vores moralske position, inviterer vi selv til den afpresning. Leyens position afslører også en anden uklarhed i vores engagement i Ukraine: "Demokrati står op imod autokrati i Ukraine", og det gælder vores "værdier" på slagmarken, har hun udtalt. Samme fortælling udbredes af Biden og adskillige andre. Tilsyneladende uden den minimale indsigt, at eksempelvis Indien og Sydafrika også er demokratier, men bestemt ikke på Vestens side mod Rusland og uden den banale erkendelse, at man skal kunne lave alliancer med lande med andre styreformer end vores egen, hvis man vil forene verden i fordømmelse af Putins groteske invasion. [...] Vi har set det gå frygtelig galt før, når vi vil bekæmpe de andres ondskab i verden. Men det har ikke drejet sig om stater med atomvåben. Vesten bør hjælpe Ukraine med de tungere våben, som de skal bruge for at forsvare sig mod de russiske aggressioner. Vi kan bare kun gøre det på den præmis, at vi ikke er i en krig for at ødelægge Rusland eller besejre ondskaben, men udelukkende for at forsvare et land, som er blevet overfaldet af sin nabo."
Information, lørdag, s. 24 (16.05.2022)

Vi skal forstå autokratier bedre, hvis vi vil redde det liberale demokrati
I Information kan man mandag læse en kronik af historiker og forfatter Mathias Findalen Bickersteth. Han skriver blandt andet: "Det liberale demokrati med magtens tredeling og beskyttelse af menneskerettighederne som kerneværdier og byggesten, har ifølge autokraterne tabt. Og den autoritære styreform har da også i det seneste årti været i hastig vækst på globalt plan. Nu har Putins angrebskrig samlet Vesten i en grad, man ikke har set længe, og det har mindet os om, at vi hverken ved nok om autokraterne, deres styreformer eller hvorfra de henter deres legitimitet. Blandt autokraterne vinder en alternativ demokratifortolkning frem, der er baseret på et folkeligt anslag, der er væsentligt mere statsstyret, kontrolleret og monokulturelt end det liberale demokrati. [...] I Vesten har vi, især efter de fejlagtige krige i Afghanistan og Irak, lært, at vi ikke kan forme verden efter vores egen liberale demokratiopfattelse. Men alligevel risikerer vi igen at drage forhastede konklusioner, hvis vi tror, at de autoritære ledere i efterveerne af Putins brutale angreb på Ukraine vil tabe til et samlet liberalt vesten. [...] En undersøgelse fra 2020 foretaget på Cambridge University konkluderede, at især yngre generationer, bortset fra enkelte steder i Europa, i stigende grad er mistroiske over for det liberale demokrati, og at de drages af populistiske ledere på begge fløje. [...] De autoritære styreformer har derfor også mange varianter, som man skal være opmærksom på, og de liberale demokratier har måttet erfare, at de er afhængige af autokraterne i den globale forsyningskæde. Det ser vi både, når EU underskriver flygtningeaftaler med Tyrkiet, eller når vi herhjemme igangsætter samarbejder med lande som Indien og Rwanda."
Information, mandag, s. 16-17 (16.05.2022)

Udvidelse

Macron har udtænkt en plan, der skal løsne Europas ukrainske knude
Jyllands-Posten bringer en analyse af korrespondent Martin Kaae, som blandt andet skriver: "For en gangs skyld vakte det opsigt i Danmark, da Ursula von der Leyen i mandags holdt en tale i Strasbourg. Først sagde hun, at EU-landenes vetoret »simpelthen ikke giver mening længere«. Og da hun få sekunder senere tilføjede, at "Europa bør spille en større rolle f.eks. inden for sundhed og forsvar", spillede tyskeren sig selv ind midt i debatten om det danske forsvarsforbehold. Vil EU-Kommissionen virkelig fjerne vetoretten på forsvarsområdet? Nej, oplyste hendes talsfolk, da de blev bedt om at uddybe. Der var jo et punktum mellem de to sætninger i hendes tale, lod de forstå, så det skulle slet ikke forstås på den måde. I ly af al balladen gik det mange næser forbi, at den franske præsident, Emmanuel Macron, i sin Europadags-tale promoverede et forslag om et helt nyt samarbejde på kontinentet. [... ] "Hvordan kan vi organisere Europa fra et politisk perspektiv og med et bredere omfang end EU's?" spurgte Macron og svarede selv: "Med et politisk europæisk fællesskab." Et fællesskab for kontinentets demokratier, der deler EU's kerneværdier, hvor de kan samarbejde om "sikkerhed, energi, transport, investeringer, infrastruktur, fri bevægelighed for personer og især vores ungdom". Idéen er ikke, at Ukraine og andre lande kan få dette »nye EF« i stedet for at komme med i EU. Men det kan være et skridt på vejen, hvor der er noget at komme efter. Samtidig ser Macron ingen grund til at lukke fællesskabet "for dem, der har forladt EU". Om briterne kan se fidusen i det, må tiden vise. Macron vil nu drøfte idéen med andre lande. Her vil der sikkert være en regeringschef eller to, der lade tankerne vandre lidt, mens han taler. Men det får ikke kerneproblemet til at gå væk: at EU er nødt til at finde en vej til at favne de lande, som EU mener er europæiske, men som ikke er klar til EU."
Jyllands-Posten, mandag, s. 10 (16.05.2022)
 

Kilder

Detaljer

Publikationsdato
16. maj 2022
Forfatter
Repræsentationen i Danmark